pdfNye indsatser.pdf

Nye indsatser på Frederiksholm
Nye indsatser
Frederiksholm er stadig en akutinstitution med 8 pladser men kan med følgende
indsatser være et fleksibelt alternativ til fuldtids-anbringelser:
•
•
•
•
Backup til BFCKs arbejde med sikkerheds-planer
Familierettede indsatser, som Hjælp til Familien – Nu! og familieanbringelser.
Aflastning
Hjemmebesøg eller anden kontakt, der sikrer familiens udvikling.
Frederiksholm kan nu mere systematisk arbejde med børn/unge og familier i
alderen 0-18 år med indsatser, der kan understøtte børnefamilieenhedernes
konkrete og metodiske indsats med udgangspunkt i Signs of Safety.
Kontakt
Frederiksholm Akutinstitution
Glucksvej 2
2450 Kbh. S
Tlf 82562070
I arbejdet med børn, unge og deres familier ser Frederiksholm det som sin opgave at
støtte børn, unge og deres familier med at udvikle mere hensigtsmæssige strategier til at
opnå deres mål.
Center for Akutinstitutioner
Center for Akutinstitutioner
Nye indsatser på Frederiksholm
“Frederiksholm kan nu mere systematisk arbejde
med børn/unge og familier i alderen 0-18 år med
indsatser, der kan understøtte
børnefamilieenhedernes konkrete og metodiske
indsats med udgangspunkt i Signs of Safety”
Familierettede indsatser,
f.eks. Hjælp Familien – Nu!
Frederiksholm har siden 2008 arbejdet med
indsatsen Hjælp Familien – Nu! I en periode ydes
intensiv pædagogisk støtte i hjemmet til forældre og
barn, hvor barnet ellers skulle have været
akutanbragt.
To pædagoger hjælper hhv. forældre og barn i en
kortere periode med at fungere bedre i deres
hverdag, således at omsorgen for barnet er
tilstrækkelig.
• Støtten til forældrene går ud på at lære at yde
bedre omsorg i de situationer, der er særligt svære
for den pågældende forælder og støtte forælderen i
at samarbejde med andre instanser samt at
involvere familiens netværk.
• Støtten til barnet/den unge kan bestå i, at en
pædagog drager omsorg for barnet/den unge i
aftalte tidsrum, hvor barn og forældre får en lille
pause fra hinanden, så forælderen kan samle
kræfter (aflastning), og barnet/den unge kan
foretage sig noget meningsfuldt sammen med
pædagogen. Hvis barnet/den unge har behov for
særlig udviklingsstøtte, kan denne også ydes af
pædagogen i forbindelse med besøg og aktiviteter.
Der kunne også være andre relevante tilgange i de
familierettede indsatser, f.eks. et kort intensivt
afdækkende forløb, men fælles for indsatserne er at
der tages udgangspunkt i familiens aktuelle situation
og hverdagsliv i hjemmet med henblik på at forbygge
fremtidig anbringelse.
Backup til sikkerhedsplaner
En professionel sikkerhed for at der drages relevant
omsorg for barnet/den unge som er omfattet af
sikkerhedsplanen. Backup til sikkerhedsplaner kan
således være relevant, hvis andre tiltag i
sikkerhedsplanen viser sig utilstrækkelige, eller der er
brug for professionel støtte for at sikre, at tiltagene
kan fungere hensigtsmæssigt.
Backup til sikkerhedsplanen tilpasses detaljeret til
den pågældende familie og kan bestå af forskellige
aftalte indsatser, f.eks.:
• At barnet overnatter en enkelt eller få nætter på
Frederiksholm, hvis sikkerhedsplanen bryder
midlertidigt sammen.
• At en pædagog har en støttende telefon-samtale
med barn/ung og/eller forældre for at vejlede og
støtte i forhold til at håndtere en konkret situation i
hjemmet med det formål at undgå, at
sikkerhedsplanen bryder sammen.
• At familien tager ophold/anbringes på
Frederiksholm, såfremt sikkerhedsplanen skal
justeres eller etableres.
Døgnophold for familien i
krisesituationer
Denne indsats giver mulighed for at hele eller dele af
familien kan forblive samlet i krisesituationer. For
eksempel ved sammenbrud eller justering af
sikkerhedsplan eller ved aftale om vurdering af eller
konkret hjælp til udvikling af forældrenes
omsorgskompetence.
Denne indsats kan anvendes som backup til en
sikkerhedsplan eller etableres som en selvstændig
foranstaltning.
Aflastning i institution
Denne indsats kan anvendes til børn og unge med
forskellige behov for aflastning. Det kan være børn
og unge, der er hjemgivet fra Frederiksholm hvor det
vurderes, at en tilknytning til institutionen er
hensigtsmæssig som en del af familiens samlede
situation. En aflastning kan også etableres for et
barn eller en ung uden tidligere tilknytning til
Frederiksholm, hvor familien har et akut behov, der
ikke kan afvente, at anden løsning er etableret.
Hjemmebesøg eller anden
kontakt, der sikrer familiens
udvikling
Denne indsats omfatter socialpædagogiske tiltag til
familier, der har brug for besøg i hjemmet med tiltag,
der sikrer, at barnet/ den unge kan forblive i
familien. Tiltagene kan gennemføres som
kontinuerlig kontakt eller iværksættes i en afgrænset
periode her og nu, hvor der er behov for det.
Eksempler på disse ydelser kunne være en
kontaktperson for den unge, kontaktmulighed for hele
familien efter endt anbringelse, praktisk bistand ved
overlevering og aflevering i samværssituationer,
støtte i forbindelse med problematiske situationer i
hjemmet og meget mere.
Aflastning i familien
I perioder kan aflastning i familien være den indsats,
der skal til for at hjælpe en familie i en udfordrende
situation som f.eks. sygdom, svær graviditet eller
traumatiserende begivenheder. Det, der kan hjælpe
familien, kan være en indsats, der sikrer, at familien
kan komme tilbage på sporet og igen klare
situationer, der midlertidigt har være svære at opfylde
i omsorgsudøvelsen.