Børn og Unge med handicap
Center for Børn, Unge og Familie 2008 Børn og Unge med handicap - En vejledning til forældre Indhold Målsætninger 3 Introduktion hvem – hvad - hvor 4 Indledende samarbejde 6 Samarbejdet mellem dig og handicaprådgivningen 7 Hvem kan hvad? 8 Gode råd i samarbejdet 9 Ydelser, som du kan søge om i Handicaprådgivningen 10 Aflastning i familiepleje, døgninstitution eller opholdssted 11 Ydelser, som du skal søge andre steder 13 Dine rettigheder og pligter 14 Herudover sk skal al d du u vi vide vide, de,, at de at.. .. 17 2 Målsætninger er Slagelse Kommunes mission, værdi og visioner vedr. mennesker med funktionsnedsættelser • Slagelse Kommunes handicappolitik Se www.slagelse.dk - Voksne og ældre/ Politikker og råd • Handicappede skal have lige adgang - trods forskellige vilkår • Slagelse er noget særligt og gør en forskel. Handicap er ikke en byrde – men en styrke. • Vi vil bidrage til at skabe sammenhæng og kvalitet i handicappede og sindslidende borgers liv. Vi vil være fagligt i front med den enkelte borger i fokus. Vi vil have handlekraft, mangfoldighed og specialviden til at levere det bedste. Socialministeriets overordnede mål for børn med handicap • Ligebehandling – Ligestilling – Et liv så tæt på det normale som muligt – Forebyggelse • Ligebehandling betyder, at dit barn skal behandles på lige fod med og have de samme tilbud som andre børn. • Ligestilling betyder derimod at dit barn i visse tilfælde skal have en særlig behandling for at blive stillet på lige fod med andre børn. Ligestilling er altså ikke det 3 samme som ligebehandling, da familier er forskellige. Hver familie skal behandles konkret og individuelt og ikke nødvendigvis ens. På den måde opnår man ligestilling med andre familier. • Børn og unge med funktionsnedsættelse skal have et liv så tæt på det normale som muligt. Det kan ske ved at afhjælpe så meget som muligt af den nedsatte funktionsevne, for eksempel gennem handicapkompenserende ydelser, økonomisk kompensation og rådgivning som hjælper familien til at finde det rette tilbud. • Sociale problemer, der er relateret til barnets eller den unges funktionsnedsættelse, skal forebygges. Introduktion hvem – hvad - hvor Hvem henvender pjecen sig til? Pjecen er til forældre til børn med handicap som er bosat i Slagelse Kommune. Pjecen beskriver hvad du som forælder til et barn med handicap kan forvente af samarbejdet med Handicaprådgivningen i Slagelse Kommune. Pjecen betragtes som et supplement til Socialministeriets pjece: “Forældre til et barn med handicap. Guide til støtte og hjælp.” (Socialministeriet, 2005) www.Social.dk/media/SM/Handicap/ Boern_Med_ Handicap_2007.ht Hvad kan Handicaprådgivningen tilbyde? • Generelle råd og vejledning i forhold til dit barn med handicap. 4 • Vejledning om muligheder for økonomiske ydelser ved forsørgelse af dit barn med handicap. • Hjælp og støtte ved sociale problemer. Medarbejderne i Specialområdet er socialrådgivere/socialformidlere. Hvad er Handicaprådgivningen? Handicaprådgivningen er en del af Center for Børn, Unge og Familie i Slagelse Kommune. Rådgivningen kan fås på: Handicaprådgivningen Rådhuspladsen 11 4200 Slagelse: Faglig koordinator Lene Milter Andersen tlf. 58574689 Mail: lmand@slagelse.dk Socialrådgiver Gitte Olsen tlf. 58573405 Mail: gitto@slagelse.dk Socialrådgiver Bente Wrem tlf. 58573098 Mail: bewre@slagelse.dk Socialformidler Ellen Aam tlf. 58573185 Mail: elaam@slagelse.dk Rådgiver Anita Lykke Rasmussen tlf. 58573164 Mail: allra@slagelse.dk Socialrådgiver Louise Johnsen tlf. 58574483 Mail: lojoh@slagelse.dk 5 Socialrådgiver Lene Rasmusen tlf. 58574638 Mail: rasmu@slagelse.dk Vi har pt. en vakant stilling Handicaprådgivningens åbningstider Mandag - fredag mellem kl. 10-15 Vi samarbejder med • • • • • • • • • Sundhedsplejersker Motorikkonsulenter Tale-høre-konsulenter PPR Special institutioner Slagelse Familie Center Hjælpemiddelafdelingen Voksenafdelingen Sygehusene Indledende samarbejde Første gang Børn,Unge og Familie får besked om dit barns behov for støtte, er det som regel enten fra jeres egen læge eller sygehus, jeres barns sundhedsplejerske eller pædagoger i daginstitutionen. Fagpersonerne skal orientere dig om deres pligt til at give Børn, Unge og Familie, jf. serviceloven § 153. Med din accept vil der så blive sendt en underretning til 6 Børn, Unge og Familie i Slagelse Kommune, som står for at vurdere dit barns behov nærmere. Vores sagsbehandler vil ud fra underretningens beskrivelse af dit barn, foretage en vurdering af dit barns funktion. Hvis vi vurderer at dit barn har betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, vil du blive indbudt til et møde med sagsbehandleren. Formålet med mødet er At der kan blive ydet råd og vejledning i forhold til Serviceloven. Samarbejdet mellem dig og handicaprådgivningen Du kan som udgangspunkt forvente at blive kontaktet af handicaprådgiveren: • Umiddelbart efter dit barns handicap er blevet kendt. • Før den unge bliver 18 år. • Når eventuelle bevillinger skal revurderes. Det sker almindeligvis en gang årligt, eller når der skal ske noget nyt for dit barn eller for familien. Kontakten til Handicaprådgivningen kan enten være skriftlig, telefonisk eller foregå ved et møde mellem dig og handicaprådgiveren. Når du søger hjælp Når Handicaprådgivningen modtager en ansøgning fra dig, vil du senest 14 dage efter få svar på din ansøgning eller et kvitteringsbrev med besked om hvornår du kan forvente svar. 7 Hvis ansøgningen drejer sig om fuld eller delvis tabt arbejdsfortjeneste i en periode, dvs. forsørgelse, vil du inden 4 uger få svar. Hvem kan hvad? – i samarbejdet mellem dig og handicaprådgiver I samarbejdet mellem handicaprådgivere og forældre er det vigtigt, at begge parter er opmærksomme på at give tilstrækkelige oplysninger og afstemme forventninger til sagsbehandlingens forløb fra starten. Oplysninger Oplysninger som du oplever for indlysende og selvfølgelige har handicaprådgiveren tit ikke kendskab til. Derfor er det vigtigt, at du giver handicaprådgiveren mulighed for at få indsigt i dit, din familie og dit barns forhold. Forhold dækker i denne sammenhæng over barnets hverdagssituation. Jo flere oplysninger handicaprådgiveren får, jo bedre grundlag er der for at give dit barn den bedste behandling. Det er godt at være opmærksom på at rådgiveren f.eks. ikke kender din families hverdag og heller ikke har kontakt med dit barn. Handicaprådgiveren kan bidrage til samarbejdet med: • Rådgivning om tilbud, ydelser og rettigheder inden for Serviceloven. • Rettigheder i forbindelse med et aktuelt spørgsmål, herunder klagemuligheder og retten til at have bisid8 der med. • Rådgivning om forebyggelse af sociale problemer i familien og støtte til selvhjælp. Som forældre kan du bidrage til samarbejdet med: • • • • At beskrive dine forventninger til samarbejdet. At beskrive dit barn grundigt. At beskrive familiens samlede situation grundigt. At beskrive ændringer i barnets og din families behov og situation. Rådgiveren skal informere om sagsgangen og give dig aktindsigt i dit barns sag hvis du ønsker det. Gode råd i samarbejdet Justering af forventninger til samtalen Det kan være en hjælp for samarbejdet mellem forældre og handicaprådgiver, hvis du gør det klart i samtalen med handicaprådgiveren hvad du ønsker. Det kan for eksempel være rådgivning om de forskellige tilbud, et bestemt tilbud eller andre ønsker til rådgivningen. Aktindsigt Det er en god idé at bede om aktindsigt i de tilgængelige oplysninger i dit barns sag. Det kan give dig en god baggrund for at vurdere hvad du selv skal give af oplysninger, så handicaprådgiveren har tilstrækkelig viden om dit barn og dig. Skriftlige afgørelser Handicaprådgiveren afgør om der er lovmæssigt grundlag for bevilling af en ydelse. 9 Får du afslag på ansøgningen, har du ret til en skriftlig afgørelse med begrundelse for afslaget. Sammen med afslaget får du også en ankevejledning, så du kan anke afgørelsen. Din handicaprådgiver kan hjælpe dig med ankeskrivelsen. Ydelser, som du kan søge om i Handicaprådgivningen Merudgifter til børn med handicap En merudgift er en udgift, som er nødvendig for forsørgelsen af dit barn med handicap. Øvrige udgifter skal du selv afholde som alle andre forældre. For at være berettiget til merudgifter, skal du have merudgifter over en vis størrelse på et år. Din handicaprådgiver kan forklare dig reglerne. Sammen med din handicaprådgiver laver du et overslag, der viser de sandsynlige udgifter for det kommende år. Du vil så få udbetalt en fast månedlig merudgiftsydelse, som er fastsat ud fra et standardbeløb. Du skal oplyse til Handicaprådgivningen, hvis der enten opstår store uventede udgifter eller hvis en merudgift bortfalder. I begge tilfælde vil det betyde en ny beregning af merudgiftsydelsen. En betingelse for at få merudgiftsydelse er at dit barn bor hos dig, dvs. at barnet har folkeregisteradresse på din bopæl. Er dit barn indlagt på hospital, i aflastning eller på kost- eller efterskole som led i almindelig skolegang, betragtes barnet stadig som værende forsørget af dig. Du er ikke berettiget til merudgiftsydelse, hvis dit barn har folkeregisteradresse et andet sted end på din bopæl og derfor ikke regnes for at være forsørget af dig. Der kan dog være afvigelser fra denne regel, hvis du er skilt og har fælles forældremyndighed. 10 Aflastning I de tilfælde, hvor handicaprådgiveren vurderer, at barnets daginstitutionstilbud ikke udgør en tilstrækkelig aflastning for dig, er der mulighed for at modtage aflastning. Det kan ske enten i eget hjem eller dit barn kan lejlighedsvis komme i familiepleje, på en døgninstitution eller på et opholdssted. Aflastning i eget hjem Formålet med aflastning i eget hjem er at aflaste dig for den belastning, det – psykisk som fysisk – kan være at have et plejekrævende barn eller ung hjemme. Aflastningen har som formål, at jeres familie kan fungere så normalt som muligt med de ekstraordinære belastninger, der følger af et familiemedlems handicap. Aflastning i eget hjem kan foregå på to forskellige måder alt efter graden af barnets handicap og alder: • Aflastningsperson via Aflastningsordningen Du kan søge om at få aflastning i hjemmet, og kommunen vil hjælpe dig med at ansætte en person via Aflastningsordningen i Kernehuset. • Barnepigeordning De fleste familier der har børn mellem 0 og 11 år, har lejlighedsvis brug for barnepige. Hvis barnets handicap kræver en voksen barnepige kan du søge om den ekstra udgift det koster. Du skal være opmærksom på, at begge ovenstående ydelser er merudgiftsydelser. Aflastning i familiepleje, døgninstitution eller opholdssted Somme tider kan det være en aflastning, at dit barn med 11 handicap en gang imellem kommer væk fra hjemmet i en weekend. Det kan give et pusterum for dig, og det kan give dig mulighed for at gøre ting, som ellers ville være umuligt når dit barn med handicap er hjemme. Hvor tit aflastningen skal foregå, vurderes i hvert enkelt tilfælde af Handicaprådgivningen i samarbejde med dig. Tabt arbejdsfortjeneste Betingelsen for at modtage kompensation for tabt arbejdsfortjeneste er: • At det er en nødvendig konsekvens af barnets eller den unges nedsatte funktionsevne, at det passes i hjemmet. • At det er mest hensigtsmæssigt at en af forældrene varetager den opgave. Handicaprådgivningen afgør om der er et lovmæssigt grundlag for tildeling af tabt arbejdsfortjeneste. Det sker på baggrund af en konkret og individuel vurdering. Kompensationen kan ydes fra få timer ugentligt i en kortere periode til fuld tid over flere år. Der kan også ydes kompensation for enkelte timer og dage, for eksempel i forbindelse med lægebesøg. Inden du træffer beslutningen om at søge tabt arbejdsfortjeneste, er det vigtigt at handicaprådgiveren får lejlighed til at rådgive dig om hvilke andre muligheder du har, og konsekvenserne ved at være væk fra arbejdsmarkedet. Da kompensation for tabtarbejdsfortjeneste kan have konsekvenser for dagpenge, er det vigtigt at kontakte A-kassen,før du tager beslutning om at ansøge om tabt arbejdsfortjeneste. 12 Boligskift I ganske særlige tilfælde, hvor din bolig ikke er eller kan gøres egnet som bolig til dit barn med handicap, kan Handicap og psykiatriafdelingen yde økonomisk hjælp til anskaffelse af en egnet ejerbolig. Det er dog en betingelse, at kommunen ikke kan skaffe en egnet lejebolig. Halv behandlingsmæssig friplads Mens dit barn går i vuggestue, børnehave eller skolefritidsordning, skal du som forælder kun betale halvdelen af egenbetalingen, hvis dit barn på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne af behandlingsmæssige grunde har ophold i dagtilbuddet – jf. Dagtilbudslovens § 43.3 og § 63.3. Selvom dit barn får halv behandlingsmæssig friplads kan du samtidig søge økonomisk eller socialpædagogisk friplads. Går dit barn i en særlig daginstitution eller en særlig klub hovedsagelig af behandlingsmæssige årsager, er der ingen forældrebetaling. Går dit barn i klubtilbud, bliver der ikke givet halv behandlingsmæssig friplads. Du har dog stadig mulighed for at søge om økonomisk eller socialpædagogisk friplads. Ydelser, som du skal søge andre steder Her kan du læse om ydelser, som du skal søge andre steder end hos Handicaprådgivningen. Hjælpemidler Hvis dit barns handicap kan kompenseres med et hjæl13 pemiddel i den daglige pasning og pleje, kan du søge om dette hjælpemiddel i Center for Handicap- og Psykiatri. Hjælp til boligindretning Handicap- og Psykiatri giver hjælp til indretning af boligen, hvis indretningen er nødvendig for at gøre boligen bedre egnet som hjem for dit barn. Handicap- og Psykiatri vurderer om det er muligt at gøre boligen egnet. Støtte til køb af bil Du kan søge om støtte til køb af bil, hvis barnets handicap i væsentlig grad gør det vanskeligt at færdes uden brug af bil. Du skal søge om støtte til bil hos Handicapog Psykiatri. Støtte til transport mellem hjem og specialklasse Når et barn visiteres til specialklasse, vurderes samtidig et evt. behov for transport. Vederlagsfri fysioterapi og rideterapi Hvis dit barn har en betydelig og varig funktionsnedsættelse, kan det i visse tilfælde få gratis fysioterapeutisk behandling eller rideterapi. Barnets egen læge skal udstede en henvisning til fysioterapi og rideterapi. Dine rettigheder og pligter Hvad har du ret til? - når du er i kontakt med Kommunen Vejledning Børn, Unge og Familie har pligt til at rådgive dig om, hvilken hjælp og støtte du kan søge eller få tilbudt. Du kan søge hjælp mundtligt eller du kan sende et brev. 14 Medvirken Du skal have mulighed for at medvirke i behandlingen af din sag. Børn, Unge og Familie skal tilrettelægge forløbet, så det kan lade sig gøre. Partshøring Hvis din rådgiver har indhentet oplysninger du ikke har set eller hørt om før, skal du have mulighed for at se dem og kommentere dem, inden der træffes en afgørelse. Aktindsigt Alle vigtige oplysninger står i sagen. Du har som hovedregel ret til at se papirerne i din sag og ret til at se det, der er registreret om dig. Du skal henvende dig hos din rådgiver, hvis du ønsker aktindsigt. At få rettet forkerte oplysninger Du har ret til at få rettet forkerte, faktiske oplysninger. De oplysninger der allerede står i sagen, bliver ikke slettet, men rettelserne bliver lavet sådan, at de oplysninger, du kommer med, bliver skrevet ind i journalen som en tilføjelse. En bisidder Du har ret til at tage en anden med til møderne i Børn, Unge og Familie. Det kan f.eks. være en ven eller et familiemedlem. Fuldmagt Du kan give en anden person en fuldmagt til at repræsentere dig og deltage i møderne på dine vegne eller sammen med dig. Du kan blive bedt om at sende et brev hvor der tydeligt står hvem du har givet fuldmagten til, og hvad der gives fuldmagt til. 15 Skriftlig – og begrundet – afgørelse Hvis der bliver truffet en afgørelse som du ikke er tilfreds med, har du ret til at få den skriftligt. Du skal bede om en skriftlig afgørelse senest 14 dage efter, at du har fået en mundtlig afgørelse. Den skriftlige afgørelse skal være begrundet. Der skal stå, hvad Børn og Ungeområdet har lagt vægt på, og der skal være henvisning til de paragraffer i loven, som danner grundlag for afgørelsen. Klagevejledning Hvis du kan klage over en afgørelse, skal der i afgørelsen stå, hvordan du gør det. Hvis du ikke kan klage, skal det stå i afgørelsen. Hvad har du pligt til? - når du er i kontakt med Kommunen Oplyse om adresseændring mm. Når du søger og når du modtager hjælp efter serviceloven, har du pligt til at give korrekte oplysninger. Senere ændringer i f.eks. bolig-, ægteskabs- eller arbejdsforhold skal meddeles din rådgiver. Forkerte oplysninger kan medføre krav om tilbagebetaling og evt. tiltale for bedrageri. Oplyse om økonomiske ændringer Når du modtager hjælp der er beregnet efter dine økonomiske forhold, skal du give besked til din rådgiver hvis dine økonomiske forhold ændrer sig. Forkerte oplysninger kan medføre krav om tilbagebetaling og evt. tiltale for bedrageri. 16 Herudover skal du vide, at.. • Slagelse Kommune kan kontrollere økonomiske oplysninger. Det vil sige, at kommunen kan indhente økonomiske oplysninger om dig eller din ægtefælle fra andre offentlige myndigheder og fra arbejdsløshedskasser. Dette kan også ske elektronisk. Det betyder ikke, at du er fritaget for din pligt til selv at oplyse om ændringer. • Når det drejer sig om børn og unge under 18 år, kan kommunen i visse situationer indhente oplysninger fra andre myndigheder uden forældrenes samtykke. Du vil som udgangspunkt altid først blive spurgt, om du vil give samtykke til, at oplysningerne indhentes. • De oplysninger, kommunen får i din sag, journaliseres og tekstbehandles elektronisk, og er derfor omfattet af persondataloven. Er du i tvivl kan du altid spørge din rådgiver! 17
© Copyright 2024