WAI Y’s Men i Danmark Nr 2 // 2014 Henrik Stubkjær passion for Y’s Men Genbrug i Silkeborg Dicte sætter lyd på Bibelen WAI Y’s Men i Danmark Nr 2 // 2014 Henrik Stubkjær passion for Y’s Men Genbrug i Silkeborg Dicte sætter lyd på Bibelen Leder I Y’s Men får du et godt kammeratskab Kære læser, WAI udgives af Y’s Men Region Danmark Regionsleder Knud Hougaard Klausen Ansvarshavende redaktør Hans Erik Christiansen E-mail wai@ysmen.dk Redaktør og layout Bo Nygaard Larsen E-mail bo@bonygaardlarsen.dk Redaktionsgruppe Mona Klit, Pernille Bisgaard, Frits Vadsholt, Knud Hougaard Klausen Tryk Videbæk Bogtrykkeri A/S ISSN 2245-8050 Vil du vide mere? Vil du have materiale tilsendt om Y’s Men, så kontakt os venligst på E-mail wai@ysmen.dk eller kontakt Regionssekretær Jørgen Kallesen Tlf 3811 8671 / mobil 2293 0228 Få WAI leveret i din postkasse Magasinet leveres i din postkasse for kr. 20,-. Send en mail med navn og adresse til wai@ysmen.dk eller ring til Hans Erik Christiansen Tlf 8686 7193 / mobil 4019 7193 www.ysmen.dk 2 WAI Du sidder nu med den 4. udgave af vores magasin, som udkom første gang i januar måned 2013. Magasinet udkommer hvert halve år og har til formål at fortælle om Y’s Men Region Danmarks arbejde. I Y’s Men synes vi, at det er dejligt at kunne være med til at gøre en forskel. Det er spændende at være med i et kristent fællesskab, hvor vi ved frivilligt arbejde og pengerejsningsaktiviteter kan hjælpe og støtte børne- og ungdomsarbejdet i såvel Danmark som i udlandet. Den ældre del af befolkningen bliver dog heller ikke glemt, idet vi ved besøg på plejehjem og andre aktiviteter kan sende små solstråler ind i deres tilværelse. Klublivet veksler mellem foredrag, arbejdsfællesskab og interne møder. Herudover er der mulighed for at deltage i konferencer og møder på distrikt, sektion og på landsplan samt at deltage i konferencer i Europa og Internationalt. Oplevelsen af dette fællesskab giver et fantastisk kammeratskab mellem de enkelte medlemmer og gør, at er man først blevet Y’s Men, holder man ved dette medlemskab hele livet igennem. Det skaber simpelthen et netværk og et kammeratskab, som er helt uundværligt for det enkelte medlem. Y’s Men er både mænd og kvinder. Der er klubber for både mænd og kvinder, samt blandede klubber. De fleste medlemmer har baggrund i Den Danske folkekirke, KFUM, KFUK, FDF, spejdere m.v. Vores motto er: »at vedkende sig den pligt, der følger med enhver ret«. Vidste du at Y’s Men i Danmark hvert år uddeler cirka 15 milioner kroner til velgørende formål. Heraf uddeler de lokale klubber(139) cirka 12-13 millioner kroner, primært til børne- og ungdomsarbejde (KFUM, KFUK, FDF, idræt, søndagsskoler, ledertræning, volontører, nødhjælp m.v.). Resten af beløbet uddeles til én til tre projekter i ind- og udland. Pengene ydes primært som starthjælp til projekter, som ikke har mediernes bevågenhed. I 2014/15 drejer det sig om et projekt med KFUMs Sociale Arbejde med støtte til svage familier på caféværestederne. Det andet, et projekt med Danmarks Kirkelige Mediecenter og Folkekirkens Nødhjælp, med produktion af en DVD med Sigurd Barrett, om Verdens Uretfærdighed, beregnet til de 5-9-årige (se bagsiden). Det tredje er et skattefradragsprojekt med støtte til en sundhedsklinik i Cameroun (se side 18-19). God læselyst. Knud Hougaard Klausen, regionsleder, Y’s Men Danmark Indhold Henry Laursen og Arne Bräuner er to af ildsjælene i Y’s Men’s Genbrug i Silkeborg. Vi har besøgt dem. 8-9 20-21 Y’s Men er mere end bare den lokale klub. Det er også et vidtforgrenet netværk verden over. Det ved Poul V. Thomsen fra Kjellerup alt om. Han er netop gået af som organisationens internationale præsident, og i dette interview taler han varmt om samarbejdet på tværs af grænserne. I 25 år har MAF Danmark været med til at samle penge til et stykke flyvende nødhjælpsarbejde. Vi tegner et portræt af jubilaren og ser på vigtigheden af at kunne flyve ud til de fjerneste afkroge i verden. 13 WAI 3 henrik stubkjær Han har en kalender, der altid er fyldt og mere til. Men anderledes kan det ikke være for Henrik Stubkjær, generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp og bispekandidat i Viborg. Hans hjerte banker konstant for de svageste – og så har han et godt øje til Y’s Men. Y WAI har besøgt ham. Tekst Bo Nygaard Larsen Fotos PR, Folkekirkens Nødhjælp, Bo Nygaard Larsen Der er et til forskel 4 WAI Han tager imod med økologisk ost mig, for jeg har gennem hele mit arbejdsliv været optaget af netop diakoni, og jeg vil gerne være med til at udvikle det endnu mere,« siger den 53-årige Henrik Stubkjær og fortsætter: »Det gælder for eksempel den såkaldte landsognsdiakoni. I Viborg Stift er der mange små sogne, hvor kirken er det bærende element. Her er det vigtigt, at vi ser på, hvad vi som kirke kan tilbyde disse lokalsamfund, så folk får lyst til at flytte tilbage. Det kan være noget med at give plads til en ekstra juleaften eller en kørselsordning for dem, der ikke selv har mulighed for at køre på indkøb,« siger Henrik Stubkjær. og kaffe på termokanden. Som en anden god vært sikrer han sig, at alt er, som det skal være her på den overdækkede terrasse i privaten i Haslev. Men så ringer telefonen. Henrik Stubkjær undskylder, og et øjeblik senere vender han tilbage. »Det var et sogn i Viborg Stift. Jeg skal derover i forbindelse med bispevalget, og de vil gerne have mig til at prædike over søndagens tekst,« siger Henrik Stubkjær og tager en slurk kaffe. Bispevalget. Han siger det selv. Efter grundige overvejelser takkede han i foråret ja til at stille op til den bispestol, som Karsten Nissen snart efterlader i det jyske stift. »Jeg holder meget af Viborg Stift, hvor jeg altid har følt mig hjemme. Det er et stift, der er præget af diakoni og lysten til at hjælpe andre. Det passer godt til Meningsfyldt arbejde Han er uddannet teolog fra Aarhus Universitet i 1990, og tre år senere blev han sognepræst ved Møllevangskirken i Aarhus og studenterpræst ved universitet. I 1996 blev han forstander på Diakonhøjskolen, inden han i 2005 kom til sit nuværende job som generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp. »Jeg har altid arbejdet med noget, som jeg har fundet meningsfyldt. Jeg er meget glad for mit arbejde i Folkekirkens Nødhjælp, fordi jeg kan se, at vi gør en forskel for verdens nødlidende,« siger Henrik Stubkjær, der ser en tydelig linje fra nødhjælpsarbejdet til bispeembedet. »I Folkekirkens Nødhjælp har vi mange frivillige, og folkekirken har jo i årevis båret frivillighedskulturen. At hjælpe andre er også noget, der har klangbund i den brede befolkning. Sådan har det været siden reformationen, hvor man lagde fattigdomsforsorgen i det åndelige regimente. Det samme skete med menighedsbørnehaver, menighedsplejer og hospices. Altsammen udtrykker det, at kirken har gået forrest,« siger Henrik Stubkjær. Et tusind juletræer Termokanden driller. Henrik Stubkjær demonstrerer, hvordan den virker. Sådan er han bare. En mand med stor indlevelse, altid tid til en snak om det store og det, der er mindre. Sådan en slags overskudsmenneske, der altid arbejder mere, end døgnets 24 timer tillader. Som nu de der 1.000 juletræer, han indtil for nogle år siden havde stående på sin sommerhusgrund på Djursland. »Joeh,« griner han, »altså for sådan en otte-ni år siden plantede jeg juletræerne. Jeg havde store ambitioner og den korte Født den 31. Student fra december Rødkilde 1961 Gymnasium i Brædstrup i Vejle 1981 Den kongelige Livgarde 1981-82 1961 1981 Cand.theol Sognepræst Forstander GeneralseBispefra Aarhus ved på Diakon- kretær i Fol- kandidat, Universitet Møllevangs- højskolen kekirkens Viborg Stift, 1990 kirken i i Aarhus Nødhjælp 2014 Aarhus og 1996-2005 2005studenterpræst 1993-96 1990 2005 2014 Gift med Har fire sognepræst børn i Karen alderen Neergaard 15-24 år Stubkjær, Haslev, 1987 WAI 5 Henrik Stubkjær Som generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp har Henrik Stubkjær besøgt mange af verdens udsatte steder. Her er han i Etiopien. blev momsregistreret med firmanavnet Stubkjærs Træer. Men det var økologiske juletræer, og så skulle der jo luges. På et tidspunkt fik jeg solgt 250 af dem til Tyskland, men resten fældede jeg, byggede sammen med mine børn en shelter af stammerne og nedlagde så firmaet.« Kirken skal på banen Det er måske godt det samme. Lige nu er han på CBS ved at tage en Master of Public Governance, der er en lederuddannelse. For nok har han 18 års erfaring som leder, men »man kan altid lære nyt,« som han siger. »Det er hele tiden nødvendigt at arbejde med ledelse og sikre sine medarbejdere en god trivsel. Det fokuserede jeg på, da jeg var på Diakonhøjskolen, jeg gør det nu hos Folkekirkens Nødhjælp, og jeg vil have det i fokus, hvis jeg bliver valgt til biskop,« siger Henrik Stubkjær, der kender folkekirken godt indefra. 6 WAI Det gør han blandt andet i Roskilde Stift, hvor han nu på femte år er formand for Stiftsrådet. Han er sig også bevidst, at folkekirken udadtil står over for en række store udfordringer. »Nogle vil sige, at folkekirken er for støvet, men det er vi ikke. Derfor kan vi godt melde os noget mere på banen, for vi har meget at tilbyde samfundet. Jeg tror da også, at mange gerne vil bruge kirkens tilbud, men de mangler måske bare en anledning til at komme der. De anledninger skal vi så skabe, som for eksempel ved at lave babysalmesang, hvor folk oplever, at dørtærsklen er lav. Så egentlig er jeg optimistisk med hensyn til folks tilgang til kirken,« siger Henrik Stubkjær, der også vil arbejde for at få folkekirken gjort mere synlig. »Vi har en stor udfordring, når det gælder kommunikation. Alt for ofte er det de dårlige historier, der kommer frem. Men vi har mange gode historier at berette, og det skal vi blive bedre til. Får vi dem for- talt, vil vi også se, at folk vil få en anden forståelse af kirken, og de vil se, hvorfor kirken også er noget for dem,« siger han. Bidt af Y’s Men Henrik Stubkjær har et stort og bredt netværk i folkekirken. Og det rækker langt ind i Y’s Men’s rækker. »Jeg har det særdeles godt med Y’s Men. Det er en organisation, som gør det godt på det sociale og diakonale område, og det er indlysende, at der er mange ting, der ikke ville blive gjort, hvis Y’s Men ikke var der,« siger Henrik Stubkjær. Sammen med Y’s Men var Henrik Stubkjær med til at starte en uddannelse i International Diakoni på Diakonhøjskolen. Det var i 1998, og formålet er stadig det samme, nemlig at uddanne unge fra Østeuropa til demokrati og socialt arbejde i kirken. »Det er et godt projekt, og jeg kan se, at det virker. Jeg møder ofte folk, der har været på et af kurserne. For eksempel Henrik Stubkjær Henrik Stubkjær omgås folk fra både samfundets top og bund. Her er han i samtale med Prinsesse Marie, der er protektor for Folkekirkens Nødhjælp. deltog lederen af Folkekirkens Nødhjælps kontor i Kirgisistan i det allerførste kursus, vi afholdt,« siger Henrik Stubkjær og fortsætter: »Projektet er et godt eksempel på den betydning, Y’s Men har. Nok var der mange involverede i det, også med økonomisk støtte, men det var først, da vi fik én million kroner fra et af Y’s Men’s årsprojekter, at vi turde gå i gang.« Henrik Stubkjær har flere gange været til møde i en Y’s Men’s-klub, og lørdag den 13. september skal han tale ved chartringen af den nystartede Lundenæs Y’s Men’s Club i Skjern-Tarm-området. »Der er nogle, der tror, at Y’s Men bare er en klub for sig selv. Men det er det ikke. Det er en organisation, der formår at se udover sig selv. Y’s Men skaber handling bag ordene og er fødselshjælpere på mange projekter, og det har vi brug for i folkekirken. For kirken er et grænseoverskridende fællesskab, og det er Y’s Men med til at styrke,« siger Henrik Stubkjær. Springsteen Musik må der til. Også for Henrik Stubkjær. Når han ikke er på farten for verdens nødlidende, holder han meget af at slappe af med musik. Blandt hans favoritter er Bruce Springsteen, men det sker tit, at han også sætter klassisk musik på anlægget som for eksempel orgelmusik. Adler-Olsen »Jeg har altid gang i en bog,« siger Henrik Stubkjær. Hvis han ikke læser faglitteratur, står den på krimier. Blandt favoritterne er den danske bestsellerforfatter Jussi Adler-Olsen. »Når jeg læser krimier kobler jeg helt af fra mit arbejde,« siger han. WAI 7 MAF flyvende kristendom Hjælpen skal ud til verdens nødlidende. Også til dem, der bor i de allerfjerneste afkroge. Sådan er filosofien for MAF, Mission Aviation Fellowship, der siden 1945 har fløjet mad, tøj, medicin og det kristne evangelium ud til steder, hvor alt andet håb ellers synes ude. I 1989 fik den verdensomspændende organisation en dansk afdeling, der altså i år kan fejre 25-års-jubilæum. »Det er fantastisk, at vi i 25 år har kunnet hjælpe andre mennesker med midler, der er indsamlet i Danmark. Behovet er stort – også for at høre om kristendommen,« siger Arne Puggaard, der er formand for MAF Danmark. Over ørkener og jungler Scan koden og se videoen om MAF www.maf.dk 8 WAI Hvert tredje minut døgnet rundt letter eller lander et af MAFs fly et sted i verden. Det blev i 2012 til 55.840 flyvetimer i MAFs 136 fly, der fløj til 1.824 destinationer. »Flyene passerer over ørkener, jungler, floder, bjerge og sumpe. Altså steder, hvor transport på landjorden er umulig eller besværlig og tidskrævende. Her er flyvning ikke en luksus, men en nødvendighed. Hver times flyvning sparer tre dages rejse til fods, på cykel eller i båd, så på den måde kan vi sikre, at hjælpen kommer hurtigt ud for at redde liv,« siger Arne Puggaard, der glæder sig over det danske bidrag. I 2013 indsamlede organisationen 2,5 millioner kroner, og han mærker, at interessen for arbejdet er voksende. »Vi giver evangeliet vinger, for med vores fly gør vi det, mange andre ikke kan. Derfor samarbejder vi med en lang række kirkelige og humanitære organisationer, der har brug for, at hjælpen kommer hurtigt ud,« siger Arne Puggaard og fortsætter: »MAF har ingen piloter på lønningslisten. De er alle sponsoreret af privatpersoner, kirker og menigheder, der typisk kommer fra pilotens hjemland, og dermed er vi med til at sikre en god opbakning fra de enkelte lande.« Det kan Kristen N. Kristensen snakke med om. Han er tidligere pilot i SAS og var sammen med Peer Vesterager og Tommy Rasmussen med til at grundlægge den danske afdeling af MAF. »MAF Danmarks jubilæum er et bevis på, at dette missionsprojekt, som nogle troende flyvetosser fik for 25 år siden, ikke kun var deres eget skøre påfund, men viste sig at være et kald fra Herren,« siger Kristen N. Kristensen. Støtten fra Y’s Men Y’s Men Region Danmark har gennem årene haft et godt forhold til MAF. I 2011-2012 var MAF således årsprojekt i Y’s Men, og den støtte har haft stor betydning for den flyvende nødhjælp. »Vi er meget glade for, at Y’s Men har bakket op om vores arbejde. Det er fantastisk at se, hvordan frivillige rundt om i landet har samlet penge ind, så vi kan flyve ud og hjælpe andre. Det viser, at vores indsats ikke er forgæves, og det giver os tro og håb på fremtiden,« siger Arne Puggaard. Tekst Bo Nygaard Larsen Foto MAF I 25 år har MAF, Mission Aviation Fellowship, arbejdet i Danmark. Den verdensomspændende organisation udbyder flytransport til nødlidende i den tredje verden. Vi ser nærmere på sølvbruden. WAI 9 Kort nyt ... besøg af en student Har du og din familie lyst til at få et friskt pust ind i tilværelsen. Måske I så skal overveje, om det er noget for jer at have en YEEPeller STEP-student boende. En YEEP-student er en ung der følger et uddannelsesforløb, og er i familien i et halvt til et helt år. En STEP- student er i familien i fire-seks uger. Læs mere på www.ysmen.dk. Klar til nye oplevelser Brug Y’s Men’s sangbog Har du sangbogen PULS? Brug sangbogen til møderne eller brug den som en gave til alle nye medlemmer – eller til nuværende medlemmer. Sangbogen kan vi ikke undvære til vore møder eller i andre sammenhænge, hvor Y’s Men mødes. Kr. 135,-. Bestil den på www.ysmen.dk. Synes godt om os på Facebook Y’s Men er på facebook, hvor du hele tiden kan blive opdateret på vores arbejde verden over. På den måde kan du have Y’s Men med i sofaen, i toget eller på ferierejsen. Gå ind på facebook.com/ysmen.dk og synes godt om os – så kommer nyhederne til dig i den løbende strøm af opdateringer. Sommeren er forbi, og det betyder, at der er fuld gang i de mange Y’s Men’s-klubber over hele landet. Mange af klubberne er en del af det lokale sogneliv, og derfor bruger de ofte kirkens lokaler til deres møder. Det gælder for eksempel Valby Y’s Men’s Club, der holder til i Timotheuskirken. Læs mere på www.ysmen.dk Det hurtige overblik Verdensmiddag i Brande Sognegård For børn 1000 børn og 300 ledere fik en på opleveren, da der den 4.-6. april var Børnefestival i Randers. Stemningen var høj – fra de første børn kom ud af busserne ved Arena Randers fredag aften, til de sidste godt trætte fandt deres bus til hjemturen søndag middag. Bag festivalen stod KFUM og KFUK. 10 WAI Dannebrog var hejst og faklerne tændt, da der fredag den 28. marts var Verdensmiddag i Brande Sognegård. Blandt de 150 festklædte deltagere var 60-70 flygtninge fra Afghanistan og Sri Lanka, der havde boet i Brande i mange år. Den velbesøgte aften var arrangeret af Brande Menighedsråd i samarbejde med Brande Y’s Men’s Club, Den Afghanske Kulturforening og herboende tamiler med tilknytning til byens hindutempel. Kunst i Vadestedet Vejle Vadestedet Y`s Men’s Club afholder kunstudstilling på Domus i Vejle. Det sker lørdag den 1. og søndag den 2. november, begge dage kl. 10-17. Det er 12. gang, at udstillingen bliver afholdt, og i år vil omkring 47 kunstnere medvirke. Går alt, som det skal, vil de to dage i kunstens tegn, indbringe et overskud på omkring 40.000 kroner til velgørende arbejde. Kort nyt Tekster Bo Nygaard Larsen Fotos Colourbox, Y’s Men, pressefotos Det sociale arbejde Syv steder i landet har KFUMs Sociale Arbejde oprettet Familieklubben. Det er et projekkt, der støtter forældre og børn til en bedre hverdag sammen. Projektet er valgt som Y’s Men Region Danmarks regionsprojekt 2014-2015. Gå ind på www.ysmen.dk eller scan koden foroven og se filmen, der går tæt på projektet. Vi bekæmper malaria Malaria er en af verdens mest udbredte sygdomme. Op mod en halv milliard mennesker er ramt af den alvorlige sygdom, og hvert år dør omkring tre millioner. Alene i Afrika dør et menneske hvert 30. sekund af sygdommen. Y’s Men Region Danmark er derfor med i det internationale projekt Roll Back Malaria, der er et netværk under FN. Projektet koordinerer den globale indsats mod malaria med støtte fra en række store organisationer som Røde Kors og Y’s Men International. Læs mere om projektet på hjemmesiden www.rollbackmalaria. org eller www.ysmen.dk. Kalenderjul Julen er hjerternes fest, og derfor er Y’s Men også aktive i forbindelse med netop denne højtid. Siden 1977 har Randers Y’s Men’s Club udgivet en julekalender, der sidste år blev solgt i 63.000 eksemplarer. 45 klubber over hele landet er med til at sælge kalenderen og dermed skabe et pengebeløb til børn og unge. I 2013 gav kalenderen et nettooverskud på 1,5 millioner kroner. Ny ledelse for de danske Y’s Men I midten af juni afholdt Y’s Men Region Danmark sin årlige generalforsamling. Det skete i Grindsted, hvor forsamlingen blandt andet valgte en ny regionsledelse for 2014-2015. Fra venstre er det Steen Christiansen, Knud Hougaard Klausen (regionsleder), Jens Nielsen og Bjarne Sønderskov. Y’s Men har flydende udskiftning i ledelsen, så der altid vil være nye kræfter i spidsen for organisationen. WAI 11 Jo-Anne Crozier Jo-Anne Grozier i Danmark. Tekst og foto Bo Nygaard Larsen Jo-Anne fik et indblik i danske Y’s Men Ny bog om eftertanker fra Y’s Men Y’s Men Region Danmark har udgivet et hæfte med en samling af 40 udvalgte klummer. Hæftets titel er Til eftertanke, og i forordet skriver klummeredaktør Uffe N. Hansen: »Det er nok en arvelig belastning her at tilbyde sig som vært for fremmede.« Sådan lyder det fra Else Skov Villadsen, der i juni åbnede sit hjem for Jo-Anne Crozier, Y’s Woman fra Canada. Det ligger i selve ånden i Y’s Men. Når et andet medlem af Y’s Men banker på, åbner man døren og tilbyder kost, logi og gode samtaler. Sådan tænker i hvert Else Skov Villadsen og hendes mand, Mads Peter. Og sådan gjorde de, da de i juni havde besøg af Jo-Anne Crozier fra Summerside Y Service Club i det østlige Canada. »Det er berigende at se verden fra flere sider, hvad enten man selv rejser eller bare får besøg. Vi har prøvet det en del gange via forskellige foreninger, helt fra dengang vore børn var små. Erfaringen er, at der ikke stilles store krav – men blot lyst til at lytte og fortælle, daglig mad og naturligvis et værelse,« siger Else Skov Villadsen, der sammen med sin mand er medlem af Vejle Trekanten Y’s Men Club. Jo-Anne Crozier, der er tidligere præsident for sin klub, besøgte Danmark fra den 31. maj 12 WAI til den 20. juni, og under opholdet besøgte hun Y’s Men’s klubber over hele landet. Under hele sit danske besøg var hun privat indkvarteret, og for Else Skov Villadsen var det en spændende oplevelse. »Det var en god oplevelse for alle. Et tremands udvalg tilrettelagde et program for dagene med Jo-Anne, og sådan blev det et fælles klubprojekt. Om vi er fra Canada, Australien eller Danmark, så er vi i Y’s Men fælles om meget. Ja, vi er næsten en slags familie. Mentaliteten i disse lande tror jeg også er meget ens, så bortset fra sproget er det ikke så fremmedartet,« siger hun og fortsætter: »Er du i en klub, som endnu ikke har haft besøg fra udlandet, så sig ja uden stor betænkelighed. Men vær forberedt på, at de to til tre dage, gæsten er på hvert sted, går alt for hurtigt.« »Med udgivelsen af denne lille samling af udvalgte klummer er det mit ønske, at den enkelte læser vil kunne finde stof til at reflektere over nogle af livets facetter og hente inspiration til at medvirke til, at vor næste må opleve at blive set og værdsat.« »Såfremt læsningen også vil medvirke til at give den enkelte livsglimt og fortsat livsmod, vil mine ønsker for udgivelsen være fuldt indfriet.« »Det er mit personlige ønske, at læserne vil få øje på værdien i at deltage i et medmenneskeligt forpligtende fællesskab, hvor formålet er »at vedkende sig den pligt, der følger med enhver ret« til glæde for både en selv og næsten.« Til eftertanke. 82 sider. Kr. 35,00. Y’s Men Region Danmark Poul V. Thomsen Tekst og foto Bo Nygaard Larsen world wide poul Nej, så skal du alligevel have den her ... Poul V. Thomsen, der indtil den 1. juli var International Præsident for Y’s Men på verdensplan, har altid en god historie fra den globale scene. WAI har mødt ham i hjemmet i Kjellerup. Det er en af de dage, hvor det bedst kan betale sig at sidde på terrassen. Så det gør vi. Her i villakvarteret i Kjellerup, hvor Poul V. Thomsen tager imod med kaffe og kolde sodavand på dåse. Han ser afslappet ud og ligner slet ikke en, der få timer forinden er landet fra den tjekkiske by Litomyšl. Her besøgte han KFUMs europæiske træningscenter i sin egenskab af International Præsident for Y’s Men på verdensplan. Et hverv, han tiltrådte sidste år for en ét-årig periode, og et hverv, der har sendt ham rundt til 18 lande over hele verden, inklusive Hawaii og Filippinerne. »Det har været hårdt med mange rejsedage, men det har også været givende. For det er vigtigt, at vi i Y’s Men hele tiden holder kontakt med verden og det internationale arbejde,« siger Poul V. Thomsen. Selv er han medlem af Kjellerup Y’s Men’s Club, og han lægger da heller ikke skjul på, at han først og sidst er klubmenneske. »Klubberne er nerven i alt arbejde i Y’s Men. Derfor er det også vigtigt, at vi herhjemme kan hjælpe nye klubber rundt om i verden i gang. Det gælder ikke mindst i Central- og Østeuropa, hvor der er en stor interesse for Y’s Men,« siger han. 15 millioner til Tjekkiet Og så er vi tilbage i Litomyšl. Han betegner selv kursuscentret som sin største merit på de internationale baner. I 1996-97 var han regionsleder i Y’s Men Region Danmark, og her gik han forrest i arbejdet med at omdanne det tidligere slot til kursuscenter. I Danmark kom der 500.000 kroner ind, og via hjælp fra det lokale bystyre og ikke mindst EU stod han pludselig med en pengekasse med 15 millioner kroner. Kursuscentret blev indviet i 2006 og står i dag som et symbol på Y’s Men’s store ekspansion i Central- og Østeuropa. »Det internationale arbejde er med til at bygge bro mellem folk. Politikerne har deres dagsorden, men det er os NGOere, der skal skabe freden, og derfor skal vi blive ved med at tale på kryds og tværs,« siger Poul V. Thomsen. Nu er det internationale eventyr slut. Og så alligevel ikke. For den pensionerede produktionschef kan ikke lade det ligge. Derfor er han nu i gang med at hjælpe nye klubber i gang rundt om i Europa. »Det er jo ikke lige meget, om der er en Y’s Men Klub eller ej. Klubberne er med til at støtte kirkeligt og socialt arbejde, og med den store ungdomsarbejdsløshed, vi har i Europa lige nu, er det ekstra vigtigt,« siger Poul V. Thomsen. WAI 13 Interview S idste år gik flere af sangerinden Dictes venner gennem svære tider. Én mistede sit arbejde, flere blev skilt, og flere gange hørte sangerinden sig selv sige: »Det bliver bedre.« I det nye nummer, En sang fra dig, fortæller hun om at søge og finde håb. For håbet er ifølge Dicte afgørende for at kunne stå ting igennem. Sangen er inspireret af Apostlenes Gerninger kapitel 2 vers 1-13, hvor disciplene fik Helligånden og pludselig kunne tale alle sprog. »For mig handler teksten meget om håb. Håb, kærlighed og samhørighed,« siger hun. »Det kunne vi allesammen godt bruge noget mere af.« Sangen er udkommet som en del af fejringen af Bibelselskabets 200-års-jubilæum. Dicte er en af 12 kunstnere, der nytolker en bibeltekst i projektet Lydspor fra Bibelen. Teksterne er håndplukket af Bibelselskabet, men kunstnerne har efterfølgende valgt netop den, de helst ville arbejde med og derefter fået frie rammer til at omdanne teksten til moderne tonesprog. I En sang fra dig synger Dicte Du er et håb i mig. Du er en sang, der kun kommer fra dig, og med det peger hun mod lyset i modløsheden. »Det er forfærdeligt, hvordan verden visse steder ser ud i dag med krig og ufred på grund af de mest vanvittige ting. Midt i det så er det en utrolig ting, hvordan bibelteksten minder os om, at alle pludselig begynder at tale i tunger og forstå hinanden,« siger hun. I Apostlenes Gerninger kan man læse, hvordan disciplene pludselig bliver ramt af helligånden og begynder at tale sprog, de ellers ikke kender. »Når folk ikke har det godt sammen, så er det fordi, de ikke kan forstå, hvad den anden siger. Jeg læser pinseteksten som en tekst, hvor folk pludselig kan høre hinanden. De får evnen til at se hinanden, til at tilgive,« siger hun. Barnebarn af biskop Dicte brød igennem som forsangerinde i bandet Her Personal Pain. Siden gik hun solo og har udgivet en række anmelderroste plader. De fleste har haft rocken som grundtone, men hun har også eksperimenteret med både jazz, klassisk og R’n’B. Hun har altid sunget på engelsk, men med En sang fra dig springer hun ud i det danske. Det var en udfordring. Sangerinden er selv opdraget i den kristne tro som barnebarn af en tidligere biskop i Københavns Domkirke. Hun husker, hvordan hun som barn lyttede til »den sejeste morfar i verden.« »Jeg var meget stolt af ham, og min morfar var meget 14 WAI dygtig til at prædike og lavede mange børnegudstjenester. Der var ingen særlig forventning om, at jeg skulle være en del af den kristne tro, men jeg følte mig meget tryg i kirken. Da Bibelselskabet spurgte mig, om jeg ville være med, tænkte jeg derfor ikke: Uhhh, hvor er det hele fremmed. For jeg kender mange af teksterne, og pinsens tekst er særligt fin,« siger hun. For Dicte var det vigtigt at skrive en sang, der er åben for fortolkning. »Teksten kan læses på flere planer. Både som, at Helligånden er kommet, og at man føler en tryghed ved Gud. Men trygheden kan også komme fra en mand, en elsket, en ven eller det samfund, man er en del af.« Bibelens moral Som så mange andre af Bibelens tekster kan man i pinseteksten finde essens, der kan bruges i det daglige. Det var ikke svært for sangerinden at blive inspireret af Bibelen, for hun ser den som en skatkiste af gode fortællinger, en guide til at leve et bedre liv. »De ti bud er et klassisk bud på det. De er Bibelens moral. Nogle leveregler, du som menneske får, så det hele bliver lettere for dig, og du ikke behøver opfinde det hele selv. Jeg oplever i min personlige tro, at Bibelen er et stykke guidance i, hvordan man har en mulighed for at leve så godt som muligt,« siger hun. Mange kalder pinsen for kirkens fødselsdag, og den dag er ifølge sangerinden værd at fejre. »Bibelen er stadig meget væsentlig. Der er en grund til, at man har trykt den i hundredvis af år. Mange af fortælling-erne handler i mine øjne om tilgivelse og om evnen til at leve, evnen til at have det godt på den her jord. Det, synes jeg, er fantastisk,« siger Dicte. Interview Sangerinden Dicte sætter lyd på Bibelen. Sammen med 11 andre kunstnere er hun med til at fejre Bibelselskabets 200-års-jubilæum, og i dette interview fortæller hun om smerte, tab og sin morfar, der var biskop i København. Tekst Sille Bock Foto L. Drori/Bibelselskabet Dicte WAI 15 Bøger I år er det 100 år siden, at helvede i form af Den første Verdenskrig brød løs. I denne bog går Henrik Jensen tæt på begivenhederne. Vi får et enestående indblik i krigens mange detaljer, herunder de mange fatale brølere, der satte krigen i gang og holdt den kørende i fire år. Henrik Jensen kan sit stof, og argumenterer flot for, hvorfor krigen blev begyndelsen på enden for den vestlige verdens tankesæt – verdsligt som religiøst. // Bo Nygaard Larsen Henrik Jensen // Krigen 1914-1918 - og hvordan den forandrede verden. 284 sider. Kr. 249,95. Kristeligt Dagblads Forlag Kærlighed er er en dejlig letlæst, kærlig, dybfølt og opmuntrende bog, om alt det der hører kærligheden til. De højeste tinder – de dybeste afgrunde – og så lige alt det, der ligger midt imellem: tro, tvivl, vrede, angst, mod, lykke, sorg og glæde. Alt det, der gør menneskelivet så fantastisk, men også så svært at leve. Gennem Lilleørs egne erindringer og historier, evangeliernes fortællinger og H.C. Andersen og Kierkegaards betragtninger giver hun et modigt og indsigtsfuldt bud på, hvad kærlighed er. Men hun fortæller også, hvordan vi med Guds kærlighed i ryggen finder mod og visdom til at leve med kærligheden og alt dens væsen. // Pernille Bisgaard Vejen til frihed er en fantastisk selvbiografi om Thembuhøvdingens søn, Rolihlahla, der blev født i Mvezo i Sydafrika og oplært til at rådgive sin stammes ledere. Han uddannede sig til advokat, blev en af drivkræfterne i ANC og leder af dens undergrundsbevægelse og tilbragte herefter 27 år i fængsel for det, han troede på – hvorefter han på demokratisk vis blev Sydafrikas præsident. Det er en fortælling om denne utrolige rejse. Om kærlighed, kamp og tilgivelse! Om forsoning og demokrati. En helt unik fortælling om en helt unik lederskikkelse, der til evig tid vil tjene til inspiration for alle, der finder, at fred, frihed og demokrati er værd at kæmpe for. // Pernille Bisgaard Kathrine Lilleør // Kærlighed er – Fortællinger fra mit liv. 208 sider. Kr. 199,95. Bianco Luno. Nelson Mandela // Vejen til frihed. 544 sider. Kr. 299,95. Rosinante. Med denne bog foran dig kan du sagtens forestille dig en tidlig morgen i naturen, hvor traner har deres fristed. Her findes dyreliv, fugle og planter er meget smukke, og denne bog er ikke en fagbog eller en turistguide, men en fotobog der tager dig med på en rejse i ord og billeder i Nationalpark Thy. Digtet, der blev læst op ved indvielsen af Nationalparken, er gengivet – her et lille udpluk: en trane letter et sted …og skaberen kryber ind i mit øre, hvisker: jeg kræver kun ydmyghed // Mona Østergaard Klit J.K.Kjærgaard m.fl. // Nationalpark Thy – natur i særklasse. Kr. 619,95. Forlaget Vestenvind i 2011. 16 WAI d Film en sidste udvej Mona Østergaard Klit, medlem af Nordthys Y’s Men and Women’s Club, anmelder her Lotte Andersens film Den sidste udvej - beretninger om overlevelse. H vad er det, der gør, at nogle af os mister livslysten og ser døden som den eneste udvej? Og hvad er det for øjeblikke, som alligevel gør livet værd at leve for en, der ellers er fast besluttet på at dø? Hvert år forsøger 10.000 danskere at tage deres eget liv. I Den sidste udvej fortæller fire danskere hvorfor. Filmen fortæller fire livshistorier, vi kan lære af. Så det kan mærkes. På en gang nøgternt og poetisk. Så vi forstår noget, de færreste ikke helt kan begribe og som tilmed er dybt tabuiseret. Eva, Pernille My, Leo og Pernille er overlevere. De har et eller flere selvmordsforsøg bag sig. Men har valgt livet. De fortæller i en ærlig og afklaret tone om den vej, der har bragt dem til der, hvor de er i dag. Fortællingen formidles af de fire medvirkende direkte til kameraet, som sammenflettede punktnedslag. En opvækst, en mor, en far og en søster eller bror et sted i Danmark. Skolen og sport, fritidsinteresser, venner og følelser, årstider, mærkedage, succeser og skuffelser. De små begivenheder som leder dem ind på en vej, der viser sig at ende blindt. Ensomheden har de tilfælles og døden fremstår som den eneste mulighed. De træder ind i døden, men kommer tilbage. De ser de små ting, som gør livet værd at leve. Den sidste udvej pakker de fire fortællinger ind i et dialogiserende billedunivers. Billeder, som knytter an til beretterne og konkrete scener i deres fortællinger. Den sidste udvej er en livsbekræftende film om selvmord, og som viser en vej ud af ensomheden og selvmordstankerne. Billedtekst Lotte Andersen (til højre) under en filmoptagelse. Den sidste udvej – beretninger om overlevelse Instruktør Lotte Andersen Filmen kan ses på www.filmstriben.dk via login med din bibliotekts-pinkode. WAI 17 C Skattefradrag 2014 Y’s Men skaffer rent vand og strøm til ameroun Skattefradragsprojekt 2014 Det er ikke sådan lige at få tjekket selv de mindste skavanker i Cameroun. Afstandene er store i det afrikanske land, og kommer man endelig under behandling, er det ikke givet, at der er rent vand og strøm. Men med støtte fra Y’s Men Region Danmark har Mission Afrika rettet op på det ved at lave en unik sundhedsklinik i Houpou. Klinikken er udnævnt til årets skattefradragsprojekt i Y’s Men her i 2014. »Det er ikke nok at tale om næstekærlighed, vi skal også vise det.« Maria Haahr, supportkoordinator i Mission Afrika, siger tingene, som de er, og for hende går mission hånd i hånd med muligheden for at hjælpe medmennesker i nød. Det gælder for eksempel sundhedsklinikken i landsbyen Houpou i det nordøstlige Cameroun. Den blev grundlagt i 2006 af Den Lutherske Brødrekirke. »Klinikken har en stor betydning. Før måtte indbyggerne i området gå mange kilometer ad smalle stier for at komme til den nærmeste klinik, men på kirkens initiativ og med støtte fra den camerounske stat er der nu kommet en lokal sundhedsklinik,« siger Maria Haahr. Men starten var ikke uden problemer. Klinikken havde for eksempel hverken rent vand eller strøm, så livgivende vacciner kunne holde temperaturen. »Helt banalt er det et kæmpe problem, hvis ikke sygeplejerskerne kan vaske hænder i rent vand mellem patienterne. Det kan medføre smitte og døden for nogle. Tilsvarende er det en udfordring at drive 18 WAI Skattefradrag 2014 SÅDAN hjælper du i Støttebeløb kan indsendes til Y’s Men International Region Danmark på reg. nr. 2380 kontonr. 8 478 810 971 eller via kortart 73< kreditor nr. 8815 0287 med angivelse af CPR-nummer og navn. Regionsskatmesteren sørger for dit skattefradrag efter gældende regler. Fordel eventuel din støtte over hele 2014 ved overførsel af et månedligt støttebeløb. Kontakt dit pengeinstitut for aftale herom. Scan koden og se videoen fra Houpou en klinik uden strøm, for uden strøm er der mange ting, der ikke kan fungere,« siger Maria Haahr. Men nu er forbedringerne godt i gang. Sundhedsklinikken i Houpou er udnævnt til skattefradagsprojekt i Y’s Men Region Danmark i 2014, og målet er at skaffe 150.000 kroner til brøndgravning, opsætning af solpaneler, montering af el-pumpe og etablere belysning i de eksisterende lokaler. »Støtten fra Y’s Men er afgørende. Uden den kan vi ikke lave de ønskede forbedringer, så vi er meget glade for og taknemmelige over, at Y’s Men er gået ind i projektet,« siger Maria Haahr. Lægemangel og uro Sundhedsklinikken, der dækker en befolkning på 20.000, har ansat ti sygeplejersker og andet sundhedspersonale. Læger er der ingen af, for netop den faggruppe er en stor mangelvare i hele Cameroun - på lige fod med det øvrige Afrika. »Det er et stort problem, at der er så få læger. Den Lutherske Brødrekirke driver syv sundhedsklinikker i hele Cameroun, men de har kun ansat én læge, så det fortæller noget om sagens alvor,« siger Maria Haahr. Men det er langt fra den eneste udfordring. Mission Afrika har flere end 100 års erfaring i at arbejde i Afrika. Overordnet har det været så stor en succes, at de lokale selv er begyndt at tage over og tage ansvar. På den anden side bliver arbejdet udfordret af islamisme, borgerkrige og andre former for uro. Det gælder også Houpou, der ligger tæt på grænsen til Nigeria. Det er her, at den islamistiske terrororganisation Boko Haram holder til – og ikke holder sig tilbage for at lave voldelige og dødelige angreb i både Nigeria og Cameroun. »Vores arbejde er påvirket af islamister. Vi har måttet begrænse os meget med besøg, så vi kan ikke rejse, hvorhen vi vil. Jeg frygter ikke, at vores arbejde vil være spildt, men hvis Boko Haram får held til at lave en shariastat, vil det ikke være sjovt at drive missionsarbejde,« siger Maria Haahr. Alligevel ser hun med fortrøstning på fremtiden. »Vi må aldrig opgive håbet om at hjælpe menneskene i Cameroun. Lige nu er der nogle problemer men gør vi ikke noget, bliver det aldrig bedre. Derfor kan vi kun ved en fælles indsats være med til at gøre en forskel, og med den aktuelle støtte fra Y’s Men er vi godt på vej,« siger Maria Haahr. www. missionafrika. dk WAI 19 Genbrug Jamen, at hjælpe andre det handler jo om Tekst og fotos Bo Nygaard Larsen Det er en ganske almindelig mandag morgen i Silkeborg. Og så alligevel ikke. Omkring 30 frivillige er i gang med den månedlige rengøring af Y’s Men’s Genbrug i Silkeborg. WAI kiggede forbi, fik en rundvisning og en snak om det at hjælpe hinanden med at hjælpe andre. Egentlig troede jeg, at der var lukket. Men man skal aldrig lade sig forføre af en fiks idé, når man taler Y’s Men. For der er altid noget, der skal gøres, og er der ikke det, så er der altid noget, der kan gøres. Sådan er det også for Y’s Men Alderslyst i Silkeborg, der siden 2004 har slået sig op på genbrug. Og det er så her, vi nu går rundt. I klubbens store genbrugskatedral i udkanten af Silkeborg. Arne Braüner og Henry Laursen fører an. Begge inkarnerede Y’s Men, og begge med hjertet på rette sted. »Jamen, det handler jo om at hjælpe andre. Det er derfor, at vi går så meget op i det her genbrug. Vi kan jo se, at de penge vi tjener ind, kommer medmennesker til gode,« siger Arne Braüner. 20 WAI Genbrug Arne Bräuner og Henry Laursen er to af drivkræfterne bag genbrugsbutikken i Silkeborg. Her de fotograferet med klubbens præsident, Gustav Madsen, i midten. Genbrugsbutikken har også sin egen kørselsafdeling, der gerne henter større ting. Han er Y’s Man med stort Y, og sådan har det været siden 1982, hvor han blev medlem af Alderslyst Y’s Men’s Club. »Y’s Men har været en stor del af mit liv, og jeg har haft forskellige poster i organisationen. Jeg har været regionsleder og regionssekretær, men det har altid været med klubben som udgangspunkt,« siger Arne Braüner, der er tidligere værkfører. Nu er han pensionist og har endnu mere tid til Y’s Men. »Og jeg bruger min tid i klubben og her i genbrugsbutikken med glæde. Y’s Men har givet mig så meget, så nu vil jeg gerne give noget igen,« siger han. Henry Laursen, der er genbrugsformand, nikker. Nok har han kun været med i fire år, men alligevel ser han klubben som en naturlig og uundværlig del af sin tilværelse. »Vi har et godt fællesskab her, og det sociale sammenhold betyder meget. For fungerer det ikke, kan vi heller ikke udføre arbejdet med at samle penge ind,« siger Henry Laursen. 1450 kvadratmetre Lyden fra genbrugsbutikkens personalestue beviser hans ord. Den første mandag i hver måned bliver den 1450 kvadratmeter store butik gjort ren, og hver gang dukker der omkring 30 frivillige op. Lige nu holder de kaffepause, så rejser den første sig op, så den næste, og i løbet af få minutter er de i gang med at støvsuge, vaske gulve, vaske indkomne glas og sætte nye varer på plads. Butikken har åbent alle dage undtagen søndag og mandag, og på vagtskemaet er anført 60 navne. »Tænk, at så mange frivillige er med. Vi har regnet ud, at der hvert år bliver lagt 10.000 timer i alt. Det svarer til seks fuldtidsstillinger,« siger Henry Laursen, der ifølge sig selv bruger otte timer om ugen i butikken. »Nej, du kan godt skrive ti ud for Henry. Det er mig, der bruger otte timer,« griner Arne Braüner. Det eventyrlige genbrug Alderslyst Y’s Men’s Club blev stiftet – eller chartret, som det hedder i den interne sprogbrug – den 3. maj 1975. Klubben har altid haft et stabilt medlemstal på mellem 25 og 40. Alle mænd. »Ja, vi er en mandeklub,« griner Arne Bräuner og fortsætter: »Endnu i hvert fald. For det er jo ikke sådan, at vi ikke vil have kvinderne med. Vi kan ikke undvære dem, og de kan vist heller ikke undvære os. Derfor er de da også med i det meste af det, vi laver, og mon ikke vi snart begynder at optage kvinder som medlemmer.« Han har en pointe. Denne mandag formiddag er det tydeligt, at kvinderne tager en god tørn i arbejdet, og det er også tvivlsomt, at klubbens genbrugseventyr overhovedet ville have haft en gang på jorden uden netop kvinderne. Og et eventyr er det. Alderslyst Y’s Men’s Club åbnede den første genbrugsbutik i 1992. Det var i en ejendom i Silkeborg bymidte, men i 2004 rykkede man uden for centrum i større lokaler. Så kom der en motorvej og en ekspropriation i vejen, og man måtte finde nyt. Valget faldt på det nuværende domicil, som man købte i 2012. »Ja, vi ejer jo stedet her. Pengene fik vi for salget af de to tidligere butikker, og det er dette ejerforhold, der overhovedet gør, at vi kan drive butikken. Skulle vi leje i stedet for at eje, ville vi ikke have råd,« siger Henry Laursen. Hverken han eller Arne Braüner er meget for at tale om pengene. »Men kan du ikke finde på en eller anden formulering, hvor du ikke skriver, at vi i sidste regnskabsperiode omsatte for halvanden million kroner?« griner Arne Braüner. Henry Laursen kan heller ikke helt holde ordene for sig selv. »Jo, det går godt med omsætningen. På ét år er den steget med 300.000 kroner, og vi kan også mærke, at vi har en stor opmærksomhed i Silkeborg og omegn,« siger han. Sidste år gav butikken et overskud på 600.000 kroner, der blev brugt på uddelinger til kirkelige og sociale formål. Familie og genbrug Støvsugerne kæmper om at overdøve hinanden, mens de 30 frivillige støt arbejder videre. Alle har deres specifikke funktion, ligesom man har i butikken. Har man med herretøj at gøre, holder man sig langt væk fra juleplatter og omvendt. »For mange, måske os alle, er det en livsstil at komme her. Folk har også en god tendens til at blive hængende, når arbejdet er forbi. Det er et godt tegn, men vi ved jo godt, at familien trods alt står højere. Ikke alt i livet er genbrug. Men meget er,« siger Henry Laursen. WAI 21 Ole Blume rampespring Ole Blume om Y’s Men i medierne Ole Blume d d er er i grunden ikke så megen pjat med Ole Blume. For ham handler det først og fremmest om at kommunikere og få sit budskab ud. Anderledes kan det ikke være, når man har arbejdet med folkekirkelig kommunikation siden 1991. Først i Herning Provsti og nu på 15. år i Viborg Stift, og derfor har han også sin helt klare holdninger til, hvordan Y’s Men kommer ud med sit budskab. »Vi skal ud over rampen. Vi har mange gode historier at fortælle, så vi skal bare sørge for at få det gjort,« siger Ole Blume. Når han siger ’vi’, mener han det. Ole Blume er selv medlem af Vinderup Y’s Men’s Club, og her prøver han sammen med sine klubfæller at synliggøre så meget som muligt af arbejdet. et gjorde klubben for eksempel i forbindelse med projektet Week4You, der løb af stabelen over hele landet i januar. Her afholdt man et foredrag om stress i parholdet med psykolog Ole Rabjerg fra Agape. Foredraget var offentligt, og derfor blev det også annonceret i de lokale medier. »Der er nogle, der tror, at vi er en lukket spisekreds. Det ville vi gerne afmystificere, så derfor valgte vi at invitere alle. Vi betalte foredragsholderen, mens deltagerne kun skulle betale kaffen. Men det holdt dem ikke tilbage. Af de 80 tilhørere kom de 60 udefra, så på den måde var det en stor succes,« siger Ole Blume. »Ganske vist fik vi ikke nye ansøgninger om medlemsskab, men vi har fået positive tilbagemeldinger på arrangementet. Det betyder, at vi har printet os ind på nethinden af folk, der nu ved, hvem vi er. Det vil så gøre det meget lettere, hvis vi næste år afholder et lignende arrangement. Nu er det sevet ind, at vi er her,« siger Ole Blume. d et giver god mening. Week4You er Y’s Men’s landsdækkende kampagne, hvor de enkelte klubber skal afvikle offentlige arrangementer, så endnu flere kan få øjnene op for det arbejde, der bliver lagt – lokalt såvel som på landsplan. »Det er indlysende, at vi bruger sådan en aften på at fortælle om os selv. Det er svært at markedsføre Y’s Men i forhold til folkekirken. Vi forstår ikke helt at følge op på, hvad det og det projekt så blev til. Men Week4You er første skridt i den rigtige retning,« siger Ole Blume og fortsætter. »Når vi går offentligt ud på denne måde har vi som klub mulighed for at lukke mere op. Men vi må også være ærlige omkring os selv. Vi er jo en sådan en klub, man ikke bare kan melde sig ind i, og det er der nogle, der ikke kan lide. Derfor må vi så fortælle, hvad et fællesskab i en klub kan give, så nogle får lyst til at søge om at blive medlem,« siger Ole Blume. d et er ikke det samme alle steder. Ole Blume erkender, at der forskel på at være Y’s Men’s klub i en lille by og i en storby. »I en lille by er der større sandsynlighed for, at man kender os, for i en storby er der så mange arrangementer og tilbud, at det kan være svært for Y’s Men at trænge igennem. Derfor er det vigtigt, at man i hver klub indretter sig efter de lokale muligheder, også når det gælder medieomtale. Men uanset hvad skal vi turde at gå ud i fællesskab og fortælle, hvem Y’s Men er. Og her er det vigtigt, at vi ikke er navlebeskuende, for ellers kommer vi ikke ud med budskabet,« siger Ole Blume. Dig lagde vi mærke til Sådan hedder den påskønnelsespris, som Vinderup Y’s Men’s Club står bag. Prisen går hvert år til et menneske, der har gjort en særlig indsats i lokalområdet,. I år gik den til Birgitte Hummelmose, der er en af de lokale ildsjæle. På billedet overrækker præsident Hans Lund prisen til Birgitte Hummelmose. »Vi får en god mediedækning, når vi uddeler denne pris. Det er en god anledning til at komme ud og fortælle om vores arbejde,« siger Ole Blume. WAI 23 Snapper & Y’s Men i Malawi Hvad laver en kopi af tøjdyret Snapper i det afrikanske land Malawi sammen med en tvproducer og en fotograf fra Danmarks Kirkelige Mediecenter? Det enkle svar er, at de netop nu er ved at forberede ti nye film med Sigurd Barrett og den ægte Snapper. Det sker som led i et landsdækkende u-landsoplysningsprojekt for børn i femni-års-alderen, som Danmarks Kirkelige Mediecenter og Folkekirkens Nødhjælp står bag – og som Y’s Men Region Danmark har valgt som regionsprojekt i 2014-15. Filmene er klar i efteråret 2015, og så kan danske børn blive meget klogere på verdens uretfærdighed, og hvad det betyder, hvis man ikke lige er så heldig at være født i et smørhul som Danmark. Tamala og Kumbukani To af de afrikanske børn, som de danske børn kommer til at lære at kende, er Tamala på otte år og Kumbukani på ni år. Tamala bor i en landsby uden en brønd, og hun og hendes mor må gå langt for at hente dagens mange spande vand i et vandhul. Hvis altså der overhovedet er vand i vandhullet. Kumbukani derimod har masser af vand, men ingen mor og far. De døde begge af aids for to år siden. Sammen med sine to brødre må Kumbukani klare sig selv; lave mad, gøre rent, tjene penge, købe ind, hvis de har penge, og trøste hinanden, når livet bliver for hårdt. Projektet hedder Historier om verdens uretfærdighed, og det bygger videre på Sigurd fortæller Bibelhistorier og Sigurds historier om at være til. Sigurd Barrett, Snapper og et helt nyt tøjdyr skal sammen formidle oplevelser, viden og handlemuligheder direkte til målgruppen på fem-ni år i deres øjenhøjde og sprog. Danmarks Kirkelige Mediecenter og Folkekirkens Nødhjælp var i begyndelsen af maj på en researchtur i Malawi og Sydafrika, for at finde historier, locations og børn til filmproduktionen, der bliver gennemført i oktober og november. Som en del af projektet producerer Danmarks Kirkelige Mediecenter desuden en række små film, som Y’s Men har støttet. Det drejer sig om landbrugsskolen WutomiAgri i Mozambique (regionprojekt 2013-14), Projekt Bedstehjælp i Malawi (regionsprojekt 2011-12), og Roll Back Malaria-programmet. Tekst og foto Danmarks Kirkelige Mediecenter
© Copyright 2024