1. No category

Overdækning af markstakke
Markstakke skal overdækkes umiddelbart efter udlægning.
Overdækningen skal ske med kompostdug eller andet lufttæt materiale.
Eksempler på markstakke
Korrekt
Markstakke, der ikke er overdækket, udleder kvælstof til omgivelserne og påvirker derfor nærtliggende naturområder, jord og grundvand.
Placering af markstak
Markstakke bør placeres, så de ligger mest muligt i
læ. Er stakken udsat for vind, er der stor risiko for
at overdækningen blæser i stykker.
Overdækningen kan eksempelvis fastholdes med bildæk, halmballer eller sandsække
Forkert
Til fastholdelse af overdækningen kan f.eks. anvendes halmballer, bildæk, sandsække eller lignende.
Regler for
Markstakke
Som en tommelfingerregel bør stakken overdækkes
lige så omhyggeligt som en ensilagestak. Anvend
aldrig kompost/fast gødning til at fastholde overdækningen.
For at reducere lufttilgangen, bør stakken overdækkes så lufttæt som muligt. Det kræver derfor store
overlap i samlinger og omhyggelighed med tildækning langs kanter og i overlap.
Der må ikke anvendes møg til fastholdelse af overdækningen
Forkert
Vedligeholdelse af markstakke
Overdækningen skal tilses jævnligt i løbet af opbevaringsperioden, da stakken vil sætte sig, hvilket
kan resultere i, at overdækningen bliver løs.
Opstår der skader på overdækningen, eksempelvis
pga. blæst, skal dette straks udbedres.
Hvis en markstak placeres uhensigtsmæssigt, kan
det give anledning til gener for naboer. Derfor anbefales det, at markstakke placeres med størst mulig afstand til naboer.
Manglende overdækning
Herning Kommune, Teknik og Miljø
Rådhuset, Torvet, 7400 Herning
Tlf. 96 28 28 28
http://erhverv.herning.dk/miljoe/landbrug-og-pelsdyrfarme
landbrugsgruppen@herning.dk
Version februar 2015
Lovkrav
De lovpligtige afstandskrav fremgår af tabel 1.
Stakken må højst ligge samme sted i 12 måneder og
ikke samme sted igen før efter 5 år.
Der skal føres årlige optegnelser over markstakkene.
Optegnelserne skal omfatte oplysninger om oplagringsperiode og placering f.eks. ved angivelser på et
kort.
Oplaget må ikke medføre risiko for forurening af jord,
grundvand eller overfladevand. Derfor må markstakke
eksempelvis ikke placeres på skrånende arealer mod
vandløb og søer.
Tabel 1, Markstakke må ikke etableres inden for følgende afstande:
1) 25 m til ikke almene vandforsyningsanlæg
2) 50 m til almene vandforsyningsanlæg
3) 15 m til vandløb (herunder dræn) og søer
4) 15 m til offentlig vej og privat fællesvej
5) 25 m til levnedsmiddelvirksomhed
6) 15 m til beboelse på samme ejendom
7) 30 m til naboskel
Definitioner
Fast gødning: Faste ekskrementer og strøelse samt forarbejdet gødning med en tørstofprocent over eller lig med 12.
Dybstrøelse: Fast gødning, hvor udskilt urin og vandspild
opsuges af gødningen, ved at der løbende tilføres halm eller
andet tørstof.
Kompost: husdyrgødning (dybstrøelse), som har undergået
en komposteringsproces i stald eller på møddingsplads. Når
tørstofindhold er på mindst 30 %, må dette oplagres overdækket i markstak.
Forarbejdet gødning: Husdyrgødning eller afgasset vegetabilsk biomasse, der er forarbejdet i et forarbejdningsanlæg,
hvorved der skabes produkter, der er forskellige fra udgangsmaterialet med hensyn til tørstofprocent, sammensætning
og koncentrationen af gødningsstoffer.
Hvad må lægges direkte i markstak
Dybstrøelse fra kvæg
Dybstrøelse, der har ligget i stald i mindst 3 måneder,
vil ofte være så kompostlignende, at det kan opbevares overdækket i markstak.
Dybstrøelse fra fjerkræ
Dybstrøelse fra fjerkræstalde kan være kompostlignende allerede efter 2 måneder, at de må opbevares
overdækket i markstak.
Hvad må ikke lægges direkte i markstak
Dybstrøelse fra kalvebokse
Dybstrøelse fra kalvebokse, hvor der sker hyppig
udmugning , betragtes ikke som kompost. Før
dybstrøelse fra kalvebokse må oplagres i markstak,
skal dette opbevares overdækket på møddingsplads i
mindst 3 måneder, indtil det er komposteret.
Fast gødning fra ædeplads (kvæg)
Gødning fra ædeplads i dybstrøelsesstalde må ikke
lægges direkte i markstak.
Før fast gødning fra ædeplads må oplagres i markstak,
skal dette opbevares overdækket på møddingsplads i
mindst 3 måneder.
Halmspild fra pelsdyr (mink og lignende)
Halmspild og gødningsrester fra pelsdyr skal
opbevares overdækket på møddingsplads. Før dette
evt. kan lægges i markstak, skal dette først gennemgå
en komposteringsproces på møddingsplads.
Fast gødning fra heste
Selv om tørstofprocenten i møg/dybstrøelse fra heste
er over 30, har gødningen ikke gennemgået en
komposteringsproces og må ikke opbevares i
markstak.
Frisk hestemøg må derfor ikke udlægges direkte i
markstak, men skal først gennemgå en
komposteringsproces på møddingspladsen.
Hvad må ikke lægges direkte i markstak
(fortsat)
Dybstrøelse fra svinestalde
Svins adfærd gør, at dybstrøelse ikke umiddelbart kan
betragtes som kompost, selvom der er opbygget en
dybstrøelsesmåtte over 3-4 måneder. Du må derfor
ikke lægge dybstrøelse fra svin direkte i markstak.
Hvis du vil lægge dybstrøelse i markstak indtil
udspredning, er det nødvendigt at sammenblande
dybstrøelsen grundigt, så den er ensartet, inden
markstakken etableres.
For at modvirke risikoen for udvaskning fra
markstakke fra svin, skal der desuden udlægges
betydelige mængder halm på jorden under
markstakken, f.eks. et lag svarende til et stempelslag
af en bigballe.
Fiberfraktionen fra afgasset husdyrgødning
Som udgangspunkt må fiberfraktionen fra afgasset
husdyrgødning ikke opbevares i markstak, før dette
har undergået en komposteringsproces på en
møddingsplads.
Fiberfraktionen må dog, under visse
omstændigheder, lægges direkte i markstak, hvis
kravene i Landbrugets byggeblad ’opbevaring af
fiberfraktion i overdækket markstak’ er overholdt.