MasterClass-folder - Øregård Gymnasium

MasterClass
Efterår 2014
Dansk
rie
s to
i
H
EU
Kemi
Hjernens gåder
Aurehøj Gymnasium
Ordrup Gymnasium
Gammel Hellerup Gymnasium
Øregård Gymnasium
Økonomi
USA
Kina
Fy
s
ik
MasterClass på
Aurehøj Gymnasium,
Ordrup Gymnasium,
Gl. Hellerup Gymnasium,
Øregård Gymnasium
De fire gymnasier i Gentofte Kommune udbyder i samarbejde otte MasterClass-forløb i
efteråret 2014. Tilbuddene henvender sig til særligt dygtige, interesserede og engagerede elever i de fire gymnasiers 2.g og 3.g klasser. På MasterClass undervises du af
gymnasielærere og evt. også af universitetslærere. Se nærmere om den enkelte
MasterClass i denne pjece, og søg den/de MasterClasses du kunne tænke dig at
følge.
Ansøgning: Ansøgning om optagelse på en MasterClass skal være skriftligt og motiveret (max. en side) og sendes elektronisk direkte til det udbydende gymnasium, skriv
”MasterClass” i emnefeltet. Du vil efterfølgende få en mail med bekræftelse på, at vi
har modtaget din ansøgning. Kommer der for mange ansøgninger til ét forløb, foretages der et valg blandt ansøgerne.
Ansøgningsfrist: Sidste frist for ansøgning er den 10. september 2014 kl. 12.00.
Alle MasterClasses begynder i september og strækker sig typisk over 12 undervisningstimer fordelt på 6 uger udenfor almindelig skoletid. Der serveres et eftermiddagstraktement i form af saft, the, frugt og kage. Det er gratis at deltage, og der udstedes et
diplom efter gennemført MasterClasses.
Marianne Zibrandtsen, rektor
Aurehøj Gymnasium
Henning Thomsen, rektor
Ordrup Gymnasium
Jørgen Rasmussen
Gammel Hellerup Gymnasium
Pia Nyring
Øregård Gymnasium
AUREHØJ GYMNASIUM
Program for Dansk:
Emne: Mundtlig formidling
Indhold:
Vil du gerne blive bedre til at fremlægge en sag mundtligt – at kunne tale overbevisende for noget der er vigtigt for dig?
Så er dette kursus måske noget for dig.
Vi vil over et forløb på 6 x 2 timer arbejde med argumentation i bred forstand, dvs. som
et spørgsmål om bl.a. ordvalg, logisk struktur, en fri velfungerende stemme og naturlig
performance...
Kurset inddrager teknikker og begreber fra fagene retorik, drama og musik og fra
poetry slam.
Undervisningsformen bliver varieret; der vil være korte læreroplæg, sparring og arbejde
i par, grupper og plenum, stemmetræningsøvelser…
Kurset kommer først og fremmest til at bygge på din egen aktivitet.
Vi laver mange praktiske øvelser. Som forberedelse til ét af modulerne får du som opgave at forberede en taletekst hjemmefra.
Når kurset er til ende, vil du være bedre rustet til at nå dine tilhørere med dit budskab –
og måske vinde deres tilslutning.
Fag der indgår:
Retorik, drama og musik
Arbejdsformer:
Læreroplæg, praktiske øvelser mv.
Dine forudsætninger:
Undervisere:
Engagement og mod på at blive bedre...
lektor Charlotte Nedergaard og lektor Hans-Henrik Storskov
Tidspunkt:
Hver tirsdag i uge 40 til uge 47 kl. 16.15 - 18.00
Tilmelding:
aurehoej-gym@skolekom.dk
Sted:
Aurehøj Gymnasium, Skolevej 7, 2820 Gentofte
AUREHØJ GYMNASIUM
Program for Samfundsfag:
Emne: Menneskerettigheder
Indhold:
Et forløb der tager udgangspunkt i humanisme begrebet i oldtiden over oplysningstidens filosofiske tanker om menneskerettighederne til udarbejdelsen af Menneskerettighedserklæring af 1948.
I en samfundsfaglig kontekst skal vi undersøge, hvordan FN og menneskerettighederne er kommet under pres i en globaliseret verden.
Vi skal gennemgå menneskerettigheds erklæringens bærende principper og analysere, hvorvidt Asian values og Cairo Erklæringen udgør en trussel mod menneskerettighederne.
Dette skal danne grundlag for en vurdering af de fremtidige perspektiver for menneskerettighederne.
Kurset omhandler tænkere som Seneca, Rosseau, Locke, Kant og Foucault.
Vi skal arbejde med FN som organisation i en globaliseret verden, menneskerettighedernes bærende principper, hvordan menneskerettighederne er under pres af f.eks.
Cairo Erklæringen, Asian Values og War on Terror og hvad de fremtidige perspektiver
for menneskerettighederne er.
Fag der indgår:
Samfundsfag, oldtidskundskab og filosofi.
Arbejdsformer:
Forelæsninger, gruppearbejde, dialog og kreative øvelser.
Faglige forudsætninger: Interesse for menneskerettighederne.
Undervisere:
Tidspunkt:
Tilmelding:
Lektor Sonja Grønbæk, Lektor Tine Juel Simonsen og
Lektor Lone Gad Gunbak.
Hver torsdag fra uge 40 til uge 46 kl. 16.00-18.00.
aurehoej-gym@skolekom.dk
Program for Biologi
Emne: Hjernens gåder
Indhold:
I denne MasterClass vil vi gå på opdagelse i hjernens kemi, der sætter rammerne for
hvem vi er og hvordan vi har det.
Kurset indledes med en klassisk gennemgang af hjernens opbygning og funktion,
hvorefter der tages fat på forskellige aspekter af ubalancer eller skader i hjernen der
kan ændre vores virkelighedsopfattelse og velbefindende.
Vi vil bl.a. zoome ind på hjernens belønningscenter og de områder der styrer vores bevidsthed, motivation, glæde, indlæring, hukommelse, misbrug og afhængighed - og
hvad der ellers måtte udtrykkes interesse for blandt deltagerne.
Så kom og bliver klogere på dig selv.
Fag der indgår:
Biologi
Arbejdsformer:
Forelæsninger og gruppearbejde.
Faglige forudsætninger: Interesse for neurobiologi, og viljen til at bruge lidt tid på det.
Underviser:
Tidspunkt:
Sted:
Tilmelding:
Kirsten Caesar
Hver onsdag i uge 40 - uge 47 fra kl. 16.00-18.00
Ordrup Gymnasium, Kirkevej 5, 2920 Charlottenlund
E-mail:ordrup.gymnasium@ordrup-gym.dk
Program for Kemi:
Emne: Medicinal Kemi
Indhold:
Kan man blive syg - måske endda dø - af en uskyldig rift i fingeren? Det kan nemt blive
tilfældet i fremtiden! Noget tyder nemlig på at bakterierne er ved at vinde kampen. I
dag ser vi at multiresistente bakterier bliver hyppigere og hyppigere, og snart er vi nået
dertil hvor penicillin og lignende midler ikke virker. - Nogle mener vi allerede er der! I
dette forløb er der fokus på medicinalkemi, hvor vi vil se nærmere på kemikernes arbejde for at finde frem til nye lægemidler.
Undervisningen vil være en blanding af forelæsninger og mere dialogbaseret undervisning. Deltagelse forudsætter et højt fagligt niveau og en interesse for medicinal kemi.
Udover det forudsættes der ikke forhåndsviden.
Er du interesseret i at deltage bedes du skrive en kort motiveret ansøgning og stile
denne til adm@ghg.dk.
Fag der indgår:
Kemi og biotek
Faglige Forudsætninger: Du skal gå på en studieretning med kemi på B-niveau eller
biotek.
Undervisningsformer:
Undervisere:
Tidspunkt:
Sted:
Tilmelding:
Oplæg, opgaver
Lektor Jens Sveistrup og Lektor Casper Dahl
Hver tirsdag i uge 39 til uge 45 kl. 16.00-18.00
Gammel Hellerup Gymnasium, Svanemøllevej 87, 2900 Hellerup
adm@ghg.dk
Program for Samfundsfag:
Emne: Det amerikanske midtvejsvalg
November 2014 går amerikanerne til midtvejsvalg. I denne samfundsfaglige masterclass fokuserer vi på valget og amerikansk indenrigspolitik i det hele taget. Vi ser på
den amerikanske partistruktur, valgsystemet, valgkampsmaskineriet og på de politiske
temaer der spiller en rolle i valgkampen, herunder den berygtede sundhedsreform. Vi
kigger nærmere på den i Danmark lidt oversete amerikanske kongres og på hvorfor
netop den nuværende kongres er den mindst produktive i historien.
Vi ser på hvilken rolle ideologierne og personerne spiller i amerikansk politik og hvad
valgforskningen kan fortælle os om hvad der afgør amerikanske valg. Kampen om enkelte nøgleposter ved det meget vigtige senatsvalg vil blive inddraget, da magtbalancen i amerikansk politik afhænger meget af disse. Endelig kigger vi frem imod
præsidentvalget i 2016, de mulige kandidater, hvad de står for, og hvad der kan
komme til at afgøre det valg.
Fag der indgår:
Samfundsfag
Undervisningsformer:
Foredrag, klassedialog
Tidspunkt:
Hver tirsdag i uge 39 til uge 45 fra kl.16-17.30
Faglige forudsætninger: Interesse for amerikansk politik
Undervisere:
Sted:
Tilmelding:
Lektor Kasper Lauest
Gammel Hellerup Gymnasium, Svanemøllevej 87,
2900 Hellerup, Lokale A4
adm@ghg.dk (max. antal deltagere: 24)
Program for Matematik og fysik:
Emne: Konstruktion og programmering af en Segway
Indhold:
I dette masterclass forløb samarbejder gymnasiefagene matematik og
fysik, og formålet med forløbet er, at give interesserede elever et indblik i
konstruktionen af et forholdsvis kompliceret stykke ’legetøj’ - den såkaldte Segway.
En Segway er et selvbalancerende transportmiddel med 2 hjul, hvor en person står oprejst på en akse mellem de to hjul. Konstruktionen af en sådan Segway er i sagens
natur ikke helt triviel, og i dette masterclass forløb vil vi undersøge hvordan en Segway
egentlig er konstrueret.
Efter en teoretisk beskrivelse af en Segway, vil vi i forløbet konstruere vores egen Segway, med baggrund i den teoretiske og tekniske viden vi opnår.
Konstruktionen indbefatter både den mekaniske konstruktion og programmering af
softwaren i apparatet.
Forløbet vil naturligvis ende op med en afprøvning af vores/jeres egen konstruktion.
Så hvis du har en lille opfinder i maven, og godt kan lide at rode med små/større gørdet-selv projekter og har du endvidere mod på nogle små programmeringsudfordringer, så er dette masterclass forløb måske noget for dig.
Fag der indgår:
Matematik og fysik
Undervisningsformer:
Oplæg, opgaver
Faglige Forudsætninger: Interesse for fagene
Undervisere:
Tidspunkt:
Sted:
Tilmelding:
Lektor Yenn Fang Loo og Lektor Mikkel Kresten Mathiasen
Hver mandag i uge 39 til uge 45 kl. 16.00-17.30
Gammel Hellerup Gymnasium, Svanemøllevej 87, 2900 Hellerup
adm@ghg.dk
Øregård Gymnasium
Program for Samfundsfag
Emne: USA og BRIK-landene – en ny international verdensorden?
Indhold:
Hvordan kommer det internationale politiske system til at se ud i fremtiden? Vil USA
fortsat have rollen som unipol? Eller vil et eller flere af BRIK-landene afveje USA i et
bipolært eller multipolært system? Hvad karakteriserer de enkelte BRIK-lande socialt,
økonomisk og politisk? Hvilke typer af magt bliver centrale i det 21. århundrede?
Øregård Gymnasium
Francis Fukuyama, Samuel Huntington, Kenneth Waltz, Robert Kagan, Joseph Nye,
Fareed Zakaria og Martin Jacques er nogle af de teoretikere, I vil få uddybet jeres
kendskab til. Bøgerne Mette Skak m.fl.: ”Fremtidens stormagter” (2010), P. Brøndum
og A. Rasmussen: ”USA´s udfordringer” (2012), S. Roed Nielsen og J. Graves Sørensen: ”Brasilien – en ny stormagt” (2012) og J. Graves Sørensen og T. Siig Jessen: ”Indien – den nye stormagt” (2014) giver en god basis for vores arbejde.
Vi tager udgangspunkt i en undersøgelse af USA´s rolle i det internationale system og
baggrunden herfor. I det næste modul foretager vi en komparativ analyse af de fire
BRIK-lande. Derefter ser vi de følgende gange nærmere på hver af de fire BRIK´er, og
vi inddrager også EU og Japan. Undervejs vil vi desuden analysere nogle af brændpunkterne i international politik, og vi vil løbende fokusere på anvendelsen af IP-teorier
og IP-begreber.
Master-kurset er for dig, der brænder for international politik, og som overvejer at
skrive SRP inden for IP.
Det faglige niveau er højt – svarende til 4.g-niveau – så du får et fagligt løft!
Fag der indgår:
Samfundsfag.
Faglige forudsætninger: Samfundsfag på A-niveau + at du er dygtig til samfundsfag!
Arbejdsformer:
Undervisere:
Tidspunkt:
Sted:
Tilmelding:
Undervisningen veksler mellem forelæsninger og klassedialog.
Peter Brøndum, Niels Gottlieb og Jacob Graves Sørensen,
samfundsfagslærere på Øregård Gymnasium og forfattere til
flere bøger om IP.
Hver mandag i uge 39 til uge 47 kl. 16.00 – 18.00.
Øregård Gymnasium, Gersonsvej 32, 2900 Hellerup.
E-mail: post@oregard.dk
Øregård Gymnasium
AUREHØJ GYMNASIUM
Skolevej 7
2820 Gentofte
3965 4545
Kirkevej 5
2920 Charlottenlund
3964 0178
Svanemøllevej 87
2900 Hellerup
4511 5151
Gersonsvej 22
2900 Hellerup
Tlf: 3962 2826