Bolig i Sydfrankrig – hus med karakter og kvalitet Beliggenhed Huset ligger i Cerbère, Pyrenées Orientales, fire kilometer fra den spanske grænse. 100 meter fra Middelhavet og 100 meter oppe på et tidligere vinbjerg med en fantastisk udsigt. Det er tæt på gode strande, vandreture i Pyrenæerne og et eldorado for dykkere og svømmere. Huset Er på 120m2, bygget i 1989 i catalonsk stil med fliser på gulvene og frie loftbjælker i mørkt træ. De to etager følger bjergsiden. 1. etage: Badeværelse, soveværelse, stor entré/ alrum, mindre stue og salon på 28 m2. Herfra er der nedgang til spisested, der går over i et stort nyt fransk landkøkken; samlet 30 m2. Haven Fra alle værelser er der direkte udgang til en eller flere af de seks terrasser. Fra de fem er der udsigt over hav og bjerg. Haven er ca. 200 m2 stor og beplantet med palmer, lauerbær- og oliventræ, lavendler og nerier mm. Stor havegrill. Gæstehus, garage og vaskehus Gæstehuset på 28 m2 har stue/soverum, køkken og badeværelse. Egen terrasse. Er derfor velegegnet til udlejning. Garage på 24 m2 og et vaskehus med vaskemaskine og tørretumbler. ovebjoern.dk ovebjoernp@mail.dk 0045-2126.0572 Velindrettet hus med kvalitet og karakter Huset ligger 100 meter fra Middelhavet og fire kilometer fra Spanien; altså det allersydligste af Frankrig med de fleste solskinstimer. Indtil for 25 år siden var der her skrånende vinmarker, så vores vej Juan Miro skråner øst nedad mod havet, så om morgenen er solen lige på. Huset Syv trappetrin ned, forbi den store garage, og vi er i forhaven med palmer, nerier og god plads til to kurvestole og et bord. Åbner vi hoveddøren ser vi dirkete ned på Middelhavet og det alleryderste fremspring af Pyrenæerne – et betagende syn. Fra alle husets vinduer er det udsigten. Vi går ind i et stort værelse, og to trin nede er vi i den store stue med kip; de mørke loftsbjælker giver stuen karakter. I forlængelse af den er en mindre stue med endevæggen i smukt skiffermønster. Herfra, som fra den store stue, er der udgange til terrasserne og en flot udsigt. En trappe med 15 trin fører fra den store stue ned til køkken og spisestue, som er fuldt moderniseret for et år siden. Fra det første værelse er der adgang til et helt moderne badeværelse og soveværelset med dør og vindue, så palme og hav samt himmel er synlig. Huset er løbende blevet godt vedligeholdt, så alt fremtræder i bedste stand. Opvarmning ved el og/eller to brændeovne af dansk fabrikat. Der er installationer til telefon og internet. Have, terrasser og gæstehus To dobbeltdøre fra køkken og spisestue åbner til den store terrasse med pejs og flotte planter og træer. Man føler at sidde ved havets bred. Rundt om huset er der små terrasser afgrænset af havestykker med oliven- laurbærtræer og en smuk palme. Herfra er der adgang til gæstehuset på 28 m3 omfattende en stue med sovesofa, et køkken og badeværelse samt en terrasse med udsigt til hav og bjerg. Området Huset ligger i udkanten af byen Cerbère med bl.a. posthus, slagter, bager, mini-marked, boghandler, bank, autoværksted, hoteller og en håndfuld restauranter. Jernbanestationen har direkte linier ind i Frankrig og ud i Spanien, så det er let at komme til større byer som Perpignan og Barcelona. Beliggenheden tæt ved havet giver mange muligheder for at bade fra klipper eller fra strand, og da vandet er fredet, er det et eldorado for dykning. Der er direkte adgang til flotte vandreture i Pyrenæerne ad fint mærkede stier. ovebjoern.dk ovebjoernp@mail.dk tlf.: 0045-2126.0572
© Copyright 2025