Oktober 2015 Information om Gæstehuset Lillebo Kapelvej 45, opgang 5A, 2.sal 2200 København N. Telefon.: 35 37 31 95 / 26 32 95 71 Koden til opgangen er: 2466 Enter Åbningstider: Mandag til fredag fra: 07.00 – 16.36 For at give mulighed for at tage ud af huset, vil vi gerne have, at børnene er her inden kl. 9.00. Kender du Eva, Penpa, Astrid og Josefine? Eva Penpa Astrid Josefine Gæstehuset Lillebo er et supplement til barnets faste dagplejer Dagplejebørnene kommer i Gæstehuset, når den faste dagplejer eksempelvis er på uddannelse, er syg eller på ferie. Kom gerne på besøg inden jeres barn har brug for at komme i Lillebo Vi vil meget gerne have besøg af jer – forældre og børn – inden I får brug for at jeres barn kommer og er hos os. I er altid velkomne, og vil I være sikre på, at vi er hjemme, kan I ringe og lave en aftale med os om besøg. Gæstehuset Lillebo samarbejder med jeres dagplejer, så børnene kan være trygge Jeres dagplejer besøger gæstehuset med børnene. Medarbejderne fra Gæstehuset tager på besøg i legestuerne og deltager i fælles udflugter. Gæstehuset Lillebo er kæmpestort – og har masser af plads til fysisk udfoldelse I Gæstehuset Lillebo har vi super meget plads og som noget helt naturligt, har vi derfor særlig fokus på, at børnene får mange motoriske udfordringer. Vi har også en fantastisk trappe indenfor, hvor de mindste børn hurtigt tager udfordringerne op og øver sig i at kravle op og ned. Nye venskaber i Gæstehuset Selvom vi har samme politikker og fokuspunkter, som i den øvrige dagpleje, er et ophold i gæstehuset en helt anden udfordring. Børnene møder både børn, som de kender fra legestuegruppen og børn, som kommer fra andre legestuegrupper. Det giver mulighed for nye legekammerater, nye venskaber og nye lege. Fordi Gæstehuset er så stort får børnene oplevelser i mindre grupper, når her er mange børn. Dialogisk læsning og leg med sprog Sprogkufferterne kommer ofte frem – de giver gode muligheder for at styrke de nære relationer både mellem jeres barn og os voksne og også børnene i mellem. Tilsynsførende dagplejepædagoger Dagplejepædagogerne kommer i Lillebo flere gange om måneden, blandt andet for at sparre med os i forhold til vores opgaver og udfordringer. Ilse Jessen Tlf. 26 73 75 25 Marianne Neumann Tlf. 26 30 98 80 Dagplejekontoret: Saxogade 61, 3.sal : 1662 København V. : Tlf.: 33172727 : Mail: 37105@buf.kk.dk
© Copyright 2024