1. No category

a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s ko l e n september
2010
CBS OBSERVER 7
CBS’ nye
strategi
på plads
Med mindre behandlingen i CBS’ bestyrelse
ved strategiseminaret mandag den 30. august
bød på drastiske overraskelser, er CBS’ nye
strategi nu vedtaget. Modellen er så fortsat
det brede business university, men nu med
’Business in Society’ som kernefokus
kursskifte
Af Bjørn Hyldkrog
Foto:Rie Neuchs
Det bliver den samfundsmæssige
gennemslagskraft i Københavns
udvidede storbyregion, der kommer i fokus i CBS’ nye strategi. Den
øgede nytteværdi for samfundet skal
blandt andet møntes ud gennem
tre store, tværdisciplinære, femårige
forsknings- og uddannelsesindsatser. Gennem disse skal CBS bidrage
aktivt til at løse aktuelle store og
komplekse udfordringer i regionen.
Andre nøgleord er innovation og
iværksætteri samt bæredygtighed
og etik.
På de indre linjer er formålet at
transformere CBS. I umiddelbar
forlængelse af vedtagelsen skal CBS
tage hul på den strukturproces,
der skal geare organisationen til at
realisere strategien. Skabelonen ligger i vid udstrækning fast for den
forandringsproces, som CBS’ administration skal tage hul på. Også
forskningsmiljøerne kan se frem til
studieplads - 8
forandringer, blandt andet at CBS’
37 centre enten skal indlejres i eller
gøres til institutter.
Det store forbehold
Inde i bladet kan man læse meget
mere detaljeret om CBS’ nye strategi, og hvad udmøntningen af den
sandsynligvis kommer til at medføre af forandringer for CBS’ struktur
– for forskningen og VIP-siden, for
administrationen og TAP-siden, for
uddannelserne og organisationen.
Men en ting skal man holde sig for
øje. Alt er skrevet med forbehold.
I skrivende stund, torsdag den
25. august, er der stadig fire dage
til CBS’ bestyrelses og direktions
strategiseminar, hvor det forventes,
at bestyrelsen endeligt vil godkende
CBS’ nye strategi. Hvilke justeringer og ændringer, gennemgangen
ved strategiseminaret vil medføre i
forhold den foreliggende, endelige
indstilling til ny strategi for CBS,
kan på nuværende tidspunkt selvfølgelig ikke siges.
1
Læs mere side 2-7
e-ressourcer - 12-13
CBS’ Leadership Team (f.v.): Rektor Johan Roos, (ny) universitetdirektør Hakon Iversen, forskningsdekan Alan Irwin
og uddannelsesdekan Jan Molin foran vandtårnet, der på et tidspunkt i processen var skitseret ind i CBS’ husformede Strategy Map (den endelige kan ses på side 5). Gennem august sikkert CBS’ mest fortravlede medarbejdere.
roskilde festival - 14-17
velkommen til cbs - sektion
KICKSTART DIN KARRIERE I DAG
Er din kommende karriere for vigtig til at
blive overladt til tilfældigheder? Så bliv
gratis studiemedlem i CA a-kasse og tag
styringen allerede i dag.
Career Academy med kurser, rådgivning og
andre aktiviteter, der hjælper dig med at få
karrieren ud over rampen. Læs mere på
studiemedlem.dk.
Det kan nemlig ikke alene betyde
13.368 kr. ekstra, hvis du står uden job
efter uddannelsen. Du får også adgang til
PS: Er du snart færdiguddannet? Så husk
at få meldt dig ind i CA senest 14 dage efter
sidste eksamen – eller forhåndstilmeld dig
allerede i dag på ca.dk/dimittend.
67-juli10-ann-cbs-258x70mm.indd 1
VIND
13.368,-
a.dk
w w w w.c
90 45
4
1
3
3
T lf.
Se hvorda
studieme n på
dlem.dk
* Koster alm.
sms-takst
20-08-2010 13:28:13
a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s ko l e n
2
klar til art
a
d
r
e
i
v
Jamen,i gang, lige så sningerne!
at gå r arbejdstegn
vi få
Mens vi venter på anlægsplanerne
De tusinde blomstrende blomster skal nu samles i én have. Sidste hånd er ved at blive lagt på beslutningen om, hvilken
slags have blomsterne skal samles i. Næste skridt bliver så selve anlægsarbejdet – og hvad det kommer til at betyde for
både floret som helhed og den enkelte blomst
cbs-portræt
Af Per Durst-Andersen
Tegning: Niels Poulsen
Alt ligner egentlig sig selv.
Bygningerne står endnu: det
engang så flotte og højt præmierede Dalgas Have byggeri, den dystre,
men levende lufthavnsbygning på
Solbjerg Plads, de forskellige mere
eller mindre attraktivt beliggende
bygninger i Porcelænshaven og så
den nye centralbygning med det
sigende navn ’Kilen’.
Der har været en del flytninger
fra den ene bygning til den anden
– men det hele ligner egentlig stadig sig selv. Alligevel er det hele
lidt anderledes.
Der er kommet fremmede øjne
på CBS – øjne der ser noget andet,
end de fleste ’gamle’ ansatte oplever. Naturligt nok. En ansat oplever
tingene på nært hold uden nødvendigvis at have eller tænke i det
store forkromede overblik. En rektor og en direktion betragter delene
i en helhed og ser tingene udefra
– uden nødvendigvis at have indsigt
i præcist, hvad der egentlig foregår
i det enkelte miljø.
De nye øjne ser et hav af miljøer,
der har fået lov til at vokse vildt og
inderligt som i en gammel have.
Den er ikke længere pæn og overskuelig, og den lever ikke op til
tidens normer. Den skal nu tæmmes
og trimmes. Dem, der lever og ånder
i haven, oplever det så nok ganske
anderledes. Men de kan også kun se
deres egen del af den – og så måske
naboens endnu grønnere del.
Den selvsåede forskning
Vores nye rektor har lige siden han
tiltrådte sin stilling for lidt over et
år siden set et stort problem i, at
CBS har 38 forskningscentre. Det
vil mange institutledere sikkert give
ham ret i. Centerlederne havde for
vane at gå uden om dem og direkte
til den gamle rektor. Det er der sat
en stopper for.
Fik en ansat en god idé, gik man
direkte til rektor og forelagde den.
Var han enig, kunne man samle
andre kampfæller og dernæst aflevere den endelige ansøgning. Blev
den imødekommet, havde man et
center med eget budget, hvor man
kunne lave hvad man ville. Det
karakteriserede stort set den virksomhedskulturelle tilgang til udvikling på CBS.
Fordelen var, at der blev arbejdet i døgndrift – det var folks
hjertebarn, nærmest ens egen virksomhed. Det var entrepreneurship
og innovation på samme tid. At
arbejde for sit eget var at arbejde
for CBS. Resultatet var, at CBS blev
befolket med en hel række stærkt
engagerede medarbejdere… med
egen dagsorden.
Ulempen var, at centrene ikke
umiddelbart lod sig lede og til tider
var en kile mellem CBS’ øverste
ledelse og institutlederne. Et center
kunne desuden trække energi og
ressourcer ud af et institut samtidig
med, at det forskede i et område,
som faldt mere eller mindre sammen med et andet selvstændigt
centers… med hver sin egen dagsorden.
Det samme gælder uddannelsesområdet. Uddannelser er spiret og
vokset, så der i dag er stor mangfoldighed… og flere delvis overlappende uddannelser. Måske ikke set
fra de studerendes synsvinkel, fordi
de ved nøjagtigt hvor de vil hen
og hvorfor, men set ovenfra – og
udefra.
Rodløs i ventetiden
Alle går og venter. Hvad vil der
egentlig ske? Hvor radikale vil
ændringerne være? Hvad vil der
være tilbage efter strategiplanens
endelige vedtagelse? Hvad opprioriteres, og hvad skæres væk? Bliver
der fyringer, og er jeg blandt dem?
Spørgsmålene er mange og usikkerheden stor.
Måske ikke hos den ældre garde,
der alligevel skal på pension inden
for ganske få år. Nok heller ikke
hos de helt unge, som ikke har
noget at se tilbage på. Men vel nok
hos dem der har en passende fortid og måske en rimelig fremtid på
CBS. De sidste er usikre – eller i
hvert fald ikke så sikre, som de var
engang. Deres egen indflydelse på
deres egen plads i solen er mindsket.
Dertil kommer, at en del har
prøvet det hele før – de har været
igennem omorganiseringer, strukturændringer og ledelsesskifter, og
de har sagt farvel til gamle kolleger
og goddag til nye. Samtidig har
mange af dem været igennem den
langstrakte omstillingsproces fra
det hedengangne HHK (gammel
forkortelse for Handelshøjskolen
) til CBS med ny styrelseslov og
alt, hvad der ellers er fulgt i kølvandet på dette.
1
For ovenover alting…
Kun få føler sig direkte fyringstruet.
Andre føler sig bare truet af de nye
forhold, der ikke blot har ramt CBS,
men alle de højere uddannelsesinstitutioner. Ansættelse af endnu
flere administrative ledere, samling
af administrationen i større enhe-
der, professionalisering af ansøgningsprocessen for forskerne, mere
fokus på ansøgningsresultater end
på forskningsresultater, og endnu
mere varm luft og spin i stedet for
reel snak.
Mangt og meget bliver omdefineret, uden at man bemærker det.
For eksempel opfattes interdisciplinaritet ikke længere som forskning
med udspring i forskere, der selv
forbinder flere forskningsfelter,
men nu kun som forskning udført
i et samarbejde mellem forskere
specialiseret inden for forskellige
forskningsfelter i strategisk sammensatte teams. Det er ikke det
eneste eksempel.
Man kan betragte det som en
naturlig udvikling af universitetsloven fra 2003, der med ét gjorde
en uddannelsesinstitution til en
erhvervsvirksomhed. Forskningen
skal være brugerdreven, anvendelsesorienteret og afsættelig på det
globale marked for A-tidsskrifter,
og man skal helst tjene ind til egen
stilling.
CBS skal nu i gang med at prioritere mellem områder af egen drift
– og nogle må velsagtens skæres
væk, da der enten ikke er aktuel
interesse for dem i erhvervslivet,
eller fordi de ikke tjener sig ind.
Men fravalg kan være mere betydende end tilvalg, idet vigtige og
gennem årtier opbyggede kompetencer med ét kan forsvinde og
ikke vil lade sig genopbygge, når
der bliver brug for dem igen – og
det gør der ofte.
Fra vildnis til..?
Tilgangen med de tusinde fritvoksende blomster har absolut
også haft sine mindre heldige
konsekvenser. Der er store interne
forskelle på CBS. Nogle centre er
World Class, andre støttes mere
eller mindre… og undertiden ikke
fra ledelsens side.
Nogle forskere har været så heldige (og dygtige og ihærdige) at få
en ekstern ansøgning igennem et
forskningsråd eller en fond og dermed skaffet midler til skolen – en
kvalitet i sig selv, der belønnes og
nyder særlig bevågenhed. Andre
har været lige så dygtige og ihærdige, men…
I det hele taget har belønningssystemet for CBS’ medarbejdere
overordnet set ikke udviklet sig
systematisk og gennemsigtigt. Der
forekommer store skel mellem
medarbejdere inden for samme stillingsniveau og funktion, VIP som
TAP. Nogle medarbejdere kører på
første klasse, andre på anden og
tredje klasse. Som resultat føler
nogle sig marginaliserede og forkerte, mens andre føler sig prioriterede og rigtige.
Det har ikke været nogen systematisk udvikling – snarere noget,
der mere eller mindre ubemærket
er vokset gennem tiden sammen
med de tusinde blomstrende blomster. Så det vil ikke kun være af det
onde at få luget ud, beskåret, plantet om og anlagt i planlagte bede i
én samlet have.
Men for den enkelte blomst,
der ikke ved, hvordan lugningen,
beskæringen og resten af anlægsarbejdet kommer til at påvirke den,
har ventetiden været visnende lang
og svækket rodfæstet. En del af
dem, der har oplevet sig som mere
og mere rodløse, har allerede plantet sig selv om.
1
cbs observer
6
september
2010
Business Consulting
inviterer.
Varmluftssælger eller knivskarp problemknuser?
Vi inviterer dig indenfor til en udfordrende casedag og giver
dig svar på, om livet som konsulent i Business Consulting er
noget for dig.
Fredag den 29. oktober kl. 12:00-22:00
Send dit cv og relevante karakterer senest den 15. oktober
2010 til dkbc@deloitte.dk.
Deloitte søger folk med ambitioner.
Læs mere om vores rekrutteringsevent
på www.karriere.deloitte.dk.
Medlem af Deloitte Touche Tohmatsu Limited
3
a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s ko l e n
4
Copenhagen Business (in Society) University
Mandag den 30. august fik CBS sin nye strategi helt på plads. Det skete ved CBS’ bestyrelses og direktions årlige
strategiseminar. Vi præsenterer den nye strategi og giver nogle bud på, hvad den kommer til at betyde i praksis –
med det forbehold, at avisen går i trykken den 26. august
CBS’ Stategy Map ---->
alle, ord nu!
l
i
t
r
illettel altså ombdt!
b
r
e
Der en I ska er om li
m get kør
To
transformation
Af Bjørn Hyldkrog
Tegning: Niels Poulsen
Fra semesterstart 2010 retter
CBS sit overordnede fokus mod
’Business in Society’. Det betyder,
at formålet med CBS’ uddannelser
og forskning bliver at understøtte
samt levere uddannet arbejdskraft
til erhvervslivet og på anden vis
bidrage ved at tage aktiv del i samfundets udvikling som helhed.
Udgangspunktet bliver at fremme
det erhvervs- og samfundsmæssige
interessefællesskab i ’Copenhagen
Metropolitan Region’ – regionen
forstået som et område, der strækker sig fra Nordtyskland til vores
skandinaviske nabolande. Mere
konkret skal CBS gennem universitetets forskning og uddannelser
bidrage aktivt til at løse store og
komplekse erhvervs- og samfundsmæssige udfordringer i regionen,
blandt andet ved at analysere og
arbejde intenst med udvalgte,
meget store og tværdisciplinære
forsknings- og uddannelsesindsatser. Dette selvsagt i en global kontekst.
CBS skal udvikle akademisk
viden, ledelsesfærdigheder og
entreprenørskabstalent, så det får
gennemslagskraft i organisationer,
erhvervslivet og det omkringliggende samfund. Og CBS skal forny
sig selv og selve formålet med det
at være en business school på en
innovativ måde, der overskrider
videnskabelige, industrielle og kulturelle skel.
Det var så forarbejdet
Det er store ord. De er så ikke
tilfældige, og de kommer til at
medføre store forandringer for og
på CBS. CBS OBSERVER har interviewet rektor Johan Roos med henblik på at få løftet sløret for, hvad
nogle af de forandringer vil være.
Det har rektor indvilget i – vel at
mærke med forbehold for direktionens absolut sidste finjusteringer
frem til strategiseminaret og CBS’
bestyrelses efterfølgende input og
endelige godkendelse mandag den
30. august.
Først da vil alt ligge helt fast – i
form af starten på en ny proces rettet mod at geare CBS til at realisere
strategien. Denne forventes, som det
var tilfældet med dialogen om CBS’
fem vejledende principper og strategiprocessen gennem det seneste år,
at inddrage den bredest mulige deltagelse på tværs af hele CBS.
- Vi har afdækket vores stakeholders forventninger til os – og
de forventninger skal vi leve op til.
Vi har udvalgt de temaer, som vi
mener, at vi skal arbejde med og
styre vores udvikling hen imod for
bedst at gøre dette. Vi har afdækket de midler og værktøjer, vi
råder over og skal udvikle i organisationen for at kunne realisere
vores mål. Og vi har vores fem
vejledende principper at pejle efter
i processen. Nu skal vi transformere
CBS. Det skal vi gøre sammen,
siger Johan Roos.
Bredt erhvervsuniversitet
Den transformationsproces er CBS
ifølge rektor et exceptionelt godt
udgangspunkt for, som det med sin
forskning og forskere, sine uddannelser og studerende og sin organisation og medarbejdere fremstår
i dag. For det er det fagligt bredt
funderede business university med
sin markante internationale orientering og dedikation til at være et
lærende universitet, der skal bygges et CBS, hvis forskere i dag ikke
videre på.
just kan siges målrettet at trække
- Vi skal styrke vores kompetencer i samme retning, kan det oveninden for og evner til at formidle de
stående kursskifte ikke undgå at
klassiske erhvervsøkonomiske discipåvirke den måde, CBS’ organiserer
pliner, så vi cementerer CBS’ posisig fremover. Hvilken skabelon,
tion som regionens centrale leveranCBS’ administration som udgangsdør af erhvervsrettet forskning og
punkt kommer til at skulle udvikle
uddannelse. Men vi fastholder idensig efter, kan læses rimeligt tydeligt
titeten som bredt funderet business
ud af indstillingen fra strategiaruniversity. Og så skal vi have etabbejdsgruppe 7.2. (læs artikel side
leret en stærkere, mere ligeværdig
5-6, red.).
fokusering på og prioritering af både
Men hvad med strukturen bag
uddannelse og forskning blandt
forskerne, forskningsprojekterne
vores forskere,
og forskningspåpeger Johan
samarbejderne
Roos, der er klar til
– og for den
Vi skal styrke vores
at gå i clinch med
sags skyld
kompetencer inden for og
ABACUS-systemet
uddannelserne?
evner til at formidle de
for at få det til at
Som det er i
klassiske erhvervslade sig gøre, og
dag, er fokus
økonomiske discipliner, så
fortsætter:
for diffust og
vi
cementerer CBS’ position strukturen for
- Endelig skal vi
som regionens centrale
have hele CBS til
fragmenteret.
leverandør
af erhvervsrettet Den holdning
at trække i samme
forskning og uddannelse.
retning, både
kan man også
hvad forskning og Men vi fastholder identiteten meget tydeligt
uddannelse angår. som bredt funderet business
læse ud af
Vi skal holde op
university. Og så skal vi have referatet fra det
med at lægge mur- etableret en stærkere, mere
seneste bestysten hver især og
relsesmøde,
ligeværdig fokusering på og
i stedet sammen
hvor bestyrelprioritering af både
bygge et hus.
sen krævede, at
uddannelse
og forskning
At CBS ikke forledelsen også
blandt vores forskere.
mår at gøre dette
skulle sikre
i dag kan udledes
ejerskab til ”de
Johan Roos
af de eksisterende,
hårde prioriterektor
iboende forhinringer og fradringer for udvikvalg, der
ling, som strategiarbejdsgrupperne
nødvendigvis må komme” og præafdækkede gennem foråret – især
sentere ”beslutninger og initiativer,
materialet fra gruppe 3: ’Improving
der kan gennemføres på kort sigt”.
Society through Research’ og
- Vi skal selvfølgelig i gang med
gruppe 4: ’Educating to Transform
at sikre en sammenhæng mellem
People’ kan nærlæses med fordel.
CBS’ struktur og strategi, og det skal
vi straks efter strategiens vedtagelse
Ikke nogen Århus-model
i bestyrelsen. Jeg vil understrege, at
Med 14 institutter og 37 centre på
der ikke bliver tale om en tvungen
‘
top-down beslutning, hvor direktionen på forhånd udstikker et facit,
siger Johan Roos og fortsætter:
- Der bliver tale om en bottomup proces med respekt for det
eksisterende, hvor vi med konkret
udgangspunkt i de tre store, tværgående, femårige ’Business in Society’
platforme, som vi har udvalgt, vil
invitere forskningsmiljøerne til at
bidrage til at reorganisere CBS med
fokus rettet skarpt mod øget direkte
gennemslagskraft i samfundet.
Med det sagt, så kan rektor løfte
sløret for, at der ikke eksisterer
38 mere eller mindre selvstændige
centre på CBS om et år. De vil
blive gennemgået med henblik på,
at samtlige centre skal ind i linjestrukturen – enten ved indlejring
i eksisterende institutter, gerne
som centeragtige forskningsgrupper, eller ved at blive omdannet
til institutter. Selve institutterne
og deres respektive overordnede
forskningsfokus og konstellationer
vil også blive gennemgået og holdt
op imod, hvordan de bidrager til
uddannelsesprogrammerne og
bedst kan indgå i at realisere CBS’
nye strategi.
Konkrete initiativer
De første tre store, tværgående
’Business in Society’ (BiS) platforme, der skal forberedes i løbet
af efteråret og lanceres i 2011, vil
rette sig mod ’Making Sustainability
an Engine for Growth’, ’Enhancing
Productivity through Design’ og
’Promoting Innovation through
Public-Private Collaboration’.
Tanken er at fastholde dem som
centrale fokusområder for CBS’
virke i fem år, hvorefter de tages
op til genovervejelse og eventuel
udskiftning med andre.
BiS platformene vil involvere en
række dedikerede forskere og ph.d.studerende fra CBS, men også omfatte eksempelvis offentlige høringer
med deltagelse fra andre universiteter, erhvervsliv og det offentlige – og
selvfølgelig foregå i tæt samarbejde
med private og offentlige organisationer. CBS vil afsætte midler til BiS
platformene, men også tiltrække ekstern finansiering.
Et andet konkret initiativ er at
gennemgå og evaluere CBS’ udbud
af uddannelser. Samtidig ønsker vi
at udvikle en ny type bacheloruddannelse, der igennem praktikophold i virksomheder skal sikre et
tæt samspil mellem teori og praksis.
Og blandt CBS’ TAP-ansatte vil
der som nævnt sideløbende blive
taget hul på en videreudvikling og
efterfølgende implementering af
indstillingerne fra strategiarbejdsgruppe 7.2.
- Strategien og den strukturproces, vi skal i gang med i kølvandet
på den, kommer til at berøre alle
på CBS, understreger Johan Roos.
1
cbs observer
6
september
5
Business in Society
Man
nifesto
Expecta
ations
T
Themes
2010
Advance the Copenhagen Metropolitan region while engaging globally
Build academic knowledge, managerial skills and entrepreneurial talent that impact organisations and businesses
Transcend scientific, industrial and cultural boundaries to innovate the business of business schools
Our salient stakeholders – students, alumni, staff, companies, organisations, policy makers and other external parties - expect CBS to …
… provide knowledge
and skills that qualify
bachelor and master
graduates for their first
jobs
… educate exceptional
graduates who will
shape the business
and society of
tomorrow
… continuously update
and challenge
practitioners
… provide access to
relevant research,
alumni and new
opportunities
… be recognised for our
innovative ability to combine
profound disciplinary
knowledge with
interdisciplinary initiatives
… offer global beacons … enhance our
of outstanding
reputation for delivery
education and research and professionalism
Educating to transform people
Impacting society through research
Leveraging our local distinctiveness
Extending our global engagement
•Enable all students to master relevant
knowledge and skills about business in
society - and the very best students to
excel
•Secure competence in classical business
disciplines
•Enhance our position as the gateway to
business education and research in our
region
•Prioritise different regions of the world and
develop deeper, selected partnerships in
line with our strategic direction
•Address Grand societal and business
Challenges that impact our region and
have relevance for the world
•Strengthen our global recognition,
reputation and appeal through selected
rankings
•Develop and maintain collaborative
platforms to reconfigure problems,
solutions and markets in our region
•Deepen our commitment to strengthening
responsible management education
(PRME)
•Enhance
Enhance institutional capabilities in ICT
ICT,
virtual and project-based learning
•Ambitiously develop a culture of life-long
learning
•Create and develop the next generation
knowledge and skills for business in a
broader societal context
•Increase impact on academic, teaching
and organisational practices as well as on
public debate and policy making
Guiding
s
Principles
En
nablers
Creating excellent business infrastructure
Integrate sustainability into all
our practices
Develop campus for innovation
and entrepreneurship
Ensure efficient processes of
sufficiently high quality
Bring together academic staff
and teaching demands
Valuing and developing our staff
Attract, develop and retain
high-performing staff
Recognise performance
levels and link to reward
system
Dedicated to Relevance
represents our commitment to
creating value by blending a
market-driven approach with
knowledge developed to meet
future challenges.
Increase service orientation
in delivery
Develop a simpler, transparent
and more robust organisation
Developing long
long-term
term financial flexibility
Continue to engage staff in
the development of CBS
Creating Distinctiveness
Committed to Excellence
represents our continuous efforts to represents our dedication to be the
redefine and recreate the unique
best at what we do and to set new
traits that set us apart
levels of quality and performance
Mitigate financial and
operational risks
Rewarding Imagination
represents a culture in which we
enable, challenge and stimulate
ideas
Aggressively pursue
diverse sources of funding
Join Us represents our
commitment to strengthening the
CBS community and our efforts to
promoting equal opportunities for
all in all that we do
1
nyt og noter
redigeret af thomas edvardsen
Store forandringer for eksamensklager
Når HD og dagstuderende fremover klager over deres eksamen, vil de også kunne få sat deres
karakterer ned ved en ny prøve eller ombedømmelse. Det er konsekvensen efter en lovændring, der også betyder, at det fremover er universitetet, der skal bestemme, hvad der skal ske
med klagen. Tidligere blev klagen automatisk altid sendt til bedømmeren efter en fast procedure, men nu bliver det uddannelsesdekanatet på CBS, der skal tage stilling til, om der skal
tilbydes en omprøve, gives en ombedømmelse, eller om klagen skal afvises.
Først hvis klagen afvises af dekanatet, kan man i fremtiden klage til ankenævnet, der på
nuværende tidspunkt tager sig af klager. Ankenævnet kan derefter selv vedtage at ombedømme eksamenen i nævnets regi – eller vælge fra den samme vifte af muligheder, som dekanatet havde til rådighed. Studerende vil dog kun kunne risikere en dårligere karakter, hvis de
accepterer et tilbud om ombedømmelse eller omprøve. Det bliver med andre ord tid til at tage
en dyb indånding og overveje situationen, selv efter man har klaget, fremover.
Stort ståhej om finanslovsforslaget
Hverken regeringen, oppositionen, universiteterne eller fagforeningen er enige om, hvorvidt der fremover bliver flere eller færre penge til uddannelse og forskning med regeringens
finanslovsforslag. Danske Studerendes Fællesråd, DSF, har sammenfattet de konkrete tal i
finanslovsforslaget og fundet flere årsager til bekymring. Der uddeles kun flere penge, hvis de
studerende færdiggør til tiden, og det vil medføre en skævvridning til fordel for nogle universiteter, mener DSF-formand Mikkel Zeuthen.
- Færdiggørelsesbonusen er en dårlig form for konkurrence, hvor man giver til de universiteter, der har hurtige studerende, på bekostning af de universiteter, hvor de studerende ikke
er lige så hurtige. Der er snarere brug for at forbedre uddannelserne over hele linjen, siger
Mikkel Zeuthen.
Et andet stridspunkt er, at globaliseringsmidlerne stadig ikke er uddelt, og at mange tidligere bevillinger fra puljen er ved at udløbe. Den resterende pose penge dækker kun omtrent
disse midler, og det betyder, at universiteternes fremtid stadig er usikker, fordi ingen endnu
ved, hvordan der vil blive fordelt i fremtiden. Københavns Universitet ser ikke mange gode
nyheder i forhold til finanslovsforslaget, men CBS-rektor Johan Roos er klar til at spare for at
tage del i det overordnede samfundsansvar. Johan Roos påpeger på, at vi alle skal spare lidt i
krisetider, og da problemerne først for alvor rammer CBS i 2013, mener han ifølge Leadership
News på CBSshare, at der er god tid til at overveje ansvarlige løsninger.
For 30 millioner forbedret studieadministration
Ved sit møde i juni godkendte CBS’ bestyrelse et forslag fra direktionen om en investering på
ikke mindre end 30 millioner kroner, der skal gå til at forbedre it-understøttelsen af de studieadministrative processer og områder. De mange penge skal gå til et program, der bygger på
løst koblede it-moduler, der kan tages i brug hen ad vejen, efterhånden som de er udviklede.
Programmet vil blandt andet blive baseret på veludbredte Open Source løsninger.
Beslutningen glæder studenterrepræsentanten i CBS’ bestyrelse for CBS Students.
- Det er en vigtig beslutning, vi har foretaget. Den giver os studerende mulighed for digitalt
at foretage til- og frameldinger til fag og eksaminer. Og det forbedrer den skema- og eksamensplanlægning, som i dag er en kilde til frustration for mange studerende. Det er en sejr
for alle studerende på CBS, siger HA(it)-studerende Christian Refshauge, der var den store
vinder ved seneste styrelsesvalg på et valgprogram, der gik på netop at forbedre studieadministration ved hjælp af digitale løsninger.
CBS’ bestyrelsen godkendte den foreslåede investering, men ønskede en højere hastighed på programmet, så det fik en kortere tidshorisont end de fire-fem år, der var lagt op til.
Bestyrelsen henstillede endvidere, at finansieringen af programmet i videst muligt omfang
blev finansieret via driften i stedet for balancen.
Hjælp til de boliglidende
Et nyt studieinitiativ er mundet ud i hjemmesiden www.postflat.com. Initiativtagerne har
allerede modtaget bunkevis af forespørgsler fra studerende, der desperat mangler et sted at
bo. Det er også præcis derfor, de fire iværksætterlystne unge mennesker har startet postflat.
com op som en mulighed for at gøre det nemmere for en udsat gruppe at finde et nyt hjem.
Navnet udspringer af ideen om en online opslagstavle, hvor alle gratis kan sætte en seddel op
ligeså nemt, som det er at sætte en seddel op i det lokale supermarked.
- Vi kan ikke fremskynde etableringen af boliger i København, så i stedet opfordrer vi alle, der
har et ekstra værelse eller lejlighed til at leje den ud – således at såvel udlejerne som de unge
mennesker kan få gavn af de tomme lejligheder, siger medstifter af initiativet, Nicolai Watzenig.
Tid til at snøre løbeskoene
Tirsdag den 21. september løber Campus Relay endnu engang rund om CBS. Kom og deltag i
den gratis, fire gange to en halv kilometer lange stafet med lækre præmier, hvor hele campus
aktiveres med en stor løbebane. Arrangementet lover en eftermiddag med masser af underholdning, og alle løbere modtager en gratis løbetrøje og forfriskninger efter løbet. Selve arrangementet går i gang kl. 12. hvor der vil være opvarmning med CBS Sport, og kl. 17. uddeles både præmier til de hurtigste løbere og de bedst udklædte. Meld dig og dit hold til på www.cbs.dk/content/edit/141299/1. Husk at I skal være fire for at kunne danne et hold… og skynd jer så, for
tilmeldingen bliver lukket ved de 200 hold.
1
a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s ko l e n
6
g
re m i
e
t
n
a
så gar in stilling er!
g
o
u
at m
mov
kal d
... så s0 procent,dan ud fre
10
r så
e
s
e
k
ik
Administrationen i centrum på CBS
CBS skal igennem endnu en administrativ centralisering. Alt tyder efterhånden på, at anbefalingerne fra
strategiarbejdsgruppe 7.2. vil blive brugt som en rimelig anvisning om, hvilken retning CBS’ administrative struktur skal
udvikle sig fremover
struktursnak
Af Trine Madsen
Tegning: Niels Poulsen
vis grænse kan gøres på medarbejdernes måde.
Ny projektorganisation
I de første uger efter sommerferien
har man kunnet læse på CBSShare,
CBS skal udvikle en enklere, mere
at der i Leadership Team er enighed
gennemsigtig og mere robust orgaom, at strategiarbejdsgruppe 7.2.’s
nisation. Det er ifølge CBS’ Strategy
anbefalinger peger i den rigtige
Map et af de tiltag en imod den
retning. I løbet af september vil der
enestående forretningsinfrastruktur,
således blive oprettet en ny projektder skal befordre implementeringen organisation på CBS med direkte
af CBS’ strategi fremover.
reference til universitetsdirektøren.
’Creating excellent business infra- Arbejdsgrupper i projektorganisatiostructure’ var det centrale fokus for
nen skal arbejde videre med anbefastrategiarbejdsgruppe 7.2.. Alt tyder
lingerne, udarbejde mere detaljerede
nu på, at grupanalyser efter
pens anbefalinbehov og præger om en øget
sentere ledelsen
Medarbejderne er
centralisering
på CBS for konfaktisk ikke bange for
af funktioner
krete handlingsændringer.
De er bange for
og support kan
planer.
ikke at blive hørt.
bruges som en
For CBS’
klar indikation
nystartede unifor, hvordan CBS’
versitetsdirektør
Pascale Florentsen
administration
Haakon Iversen,
HK-TAP tillidsrepræsentant
skal omorganider er tiltrådt i
Studieadministrationen
sere sig i den
strategiproceskommende tid.
sens slutspurt,
Men de faglige repræsentanter er
er nøgleordene for det kommende
bekymrede for konsekvenserne af
projektarbejde åbenhed, transpaen kommende centralisering og
rens og inddragelse. Det glæder
håber på reel medarbejderindflyHelle Damgaard Andersen, der som
delse i processen.
fællestillidsrepræsentant for AC-TAP
- Medarbejderne er faktisk
medarbejderne mener, at det er vigikke bange for ændringer. De
tigt, at der bliver en reel medarbejer bange for ikke at blive hørt,
derinddragelse gennem processen:
fastslår HK-TAP tillidsrepræ- Repræsentationen i strategisentant Pascale Florentsen fra
arbejdsgruppe 7.2. har i sagens
Studieadministrationen og fortsætnatur været begrænset. Men rundt
ter:
omkring på CBS har de enkelte
- Noget af det, som mine kolleafdelinger sikkert gode alternative
ger er glade for på CBS, er, at der
og supplerende forslag. Og på de
netop er plads til, at tingene til en
informationsmøder, der er ble-
‘
vet holdt efter præsentationen af
arbejdsgruppens forslag, har der
været enighed om, at det er vigtigt,
at vi får bragt dem på banen, understreger Helle Damgaard Andersen.
I AC-TAP Klubben efterlyste man
derfor en plan for dels, hvordan
man vil indhente forslag i organisationen, og dels, hvordan sådanne
forslag vil indgå i den videre proces.
Det ser ud til, at svaret er på vej i
form af den nye projektorganisation.
Medarbejderne inddrages
Men er medarbejderindflydelsen
ikke meget afhængig af, hvordan
man sammensætter arbejdsgrupperne, og hvad udgangspunktet bliver for den nye projektorganisation?
Og vil de områder og afdelinger på
CBS, der slet ikke er berørt af 7.2.,
blive inddraget?
Disse spørgsmål stillede CBS
OBSERVER den nye universitetsdirektør. Og for ham er det meget
vigtigt, at såvel ekspertisen som inddragelsen er i orden:
- Så for hvert område projekt­
organisationen skal analysere,
henter vi internt en medarbejder
på fuld tid – en medarbejder med
stor ekspertviden og bred indsigt
i organisationen, fortæller Hakon
Iversen og påpeger, at arbejdsgrupperne bliver relativt små, men får til
opgave at inddrage bredere ekspertise fra organisationen – herunder
de områder, der ikke var med i
7.2.-anbefalinerne, som selvfølgeligt
også vil blive inddraget i nødvendigt
omfang:
- De præcise grænseflader mellem
7.2. og den nye projekt­organisation
er ikke helt fastlagte endnu. Men
alle overordnede større processer
lidsrepræsentant Helle Damgaard
skal med. For eksempel kommer et
Andersen sætter spørgsmålstegn
helt central område, der ikke blev
ved:
behandlett i 7.2. – nemlig det inter- Jeg synes, at det er lidt betænnationale område – med, understrekeligt, hvis man argumenterer for
ger Hakon Iversen.
centralisering og sammenlægninger
I AC-TAP Klubben foreslog man
bare ved at bruge mantra som ’storsimpelthen, at man spørger medardriftsfordele’ og/eller ’synergi’. Hvis
bejderne:
man kigger på for eksempel univer- Man kunne helt konkret – for
sitetssammenlægningerne eller
eksempel med
kommunesamudgangspunkt de
menlægninsyv trends fra 7.2.
gerne
har der jo
(...) det er samtidig en
– bede medarværet masser af
bærende tanke, at alle i
bejderne komme
eksempler på, at
organisationen
bliver hørt
med eksempler
administrationen
undervejs i processen,
på markante proer blevet meget
blemstillinger fra
dyrere og mindre
Hakon Iversen
deres dagligdag,
effektiv ved samuniversitetsdirektør
og meget gerne
menlægninger,
også løsningspointerer Helle
forslag, refererer Helle Damgaard
Damgaard Andersen og fortsætter:
Andersen.
- Man bør altid afveje fordele og
Dette forslag er universitetsdirekulemper – og frem for alt sikre, at
tøren dog ikke med på:
man ikke fjerner folk for langt væk
- Jeg vil meget hellere målrettet
fra brugerne. Det er vigtigt, at de
spørge de medarbejdere, der har
administrative enheder på CBS har
ekspertisen. Men det er samtidig
et indgående kendskab til de proen bærende tanke, at alle i orgacesser, de skal understøtte. Det krænisationen bliver hørt undervejs i
ver, at man er i tæt daglig kontakt
processen, pointerer Hakon Iversen
med brugerne og de enkelte forretog fortæller, at man internt vil hente
ningsenheder.
cirka to medarbejdere, der på fuld
Universitetsdirektør Hakon
tid vil skulle stå for kommunikatioIversen er helt enig i, at det er vignen i organisationen gennem hele
tigt, at nærheden er der. Han underprocessen.
streger, at de decentrale medarbejdere på institutterne netop bliver det
Stordrift og synergi?
centrale i forhold til servicen.
Strategiarbejdsgruppe 7.2. anbefa- Det rigtige antal medarbejdere
lede blandt andet en højere grad
skal sidde tæt på enheden, men
af centralisering af områder som
være forankret centralt i CBS’ orgaHR, økonomi og IT på CBS (se
nisation. Desuden er løsningen
faktaboks). Om der er fordel ved
måske slet ikke den samme over
det er noget, som AC-TAP fællestilhele CBS, men kan blive individuel
‘
cbs observer
6
september
fra enhed til enhed, mener Hakon
Iversen.
Til gavn for de ansatte
Det vigtige for universitetsdirektøren
er, at CBS får skabt et professionelt
miljø, der kvalificerer medarbejderne
ude i enhederne, så CBS får større
2010
kvalitet i processerne, og – ikke
mindst – sikrer, at systemet som helhed bliver mindre sårbart.
I mellemtiden er medarbejderne
ifølge Pascale Florentsen nervøse for
at miste deres faglighed og arbejdsglæde – såvel under processen som
efterfølgende:
Syv trends på CBS i dag
1. Netværksbaseret organisation
Koordination, styring og videndeling gennem et stort antal formelle
og uformelle netværk og individuelle relationer
2. Uklar kompetence-/ ansvarsfordeling
Der er ofte uklarhed om den formelle ansvarsfordeling og sagsgange
3. Høj grad af fragmentering
Spredning af ensartede opgaver over et stort antal enheder og dermed en betydelige variation i de enkelte enheders opgaveportefølje,
så medarbejdernes tid ’smøres tyndt ud’ over opgaver
4. Lav grad af standardisering
Fravær af beskrevne og dokumenterede processer og ofte duplikering, hvor individuelle enheder parallelt udvikler hver deres metoder
til at løse samme type opgave
5. Komplekse processer med mange handovers
Processer, der – blandt andet som konsekvens af den fragmenterede
organisering – involverer flere led og handovers
6. Manglende it-understøttelse
Manuelle og duplikerede processer som følge af manglende it-understøttelse og samspil mellem it-systemer – dette adresseres dog delvist
af de igangværende og vedtagne investeringer
7. Vanskeligt forhold mellem centralt og lokalt
• Decentral oplevelse af, at centrale funktioner er utilgængelige og
bureaukratiske
• Central oplevelse af stor variation i decentralt kompetenceniveau,
hvor få enheder driver stort ressourceforbrug
(Kilde: Strategiarbejdsgruppe 7.2.)
7
- Hvis arbejdsopgaverne skal
strømlines, må det være et afgørende kriterium, at der bliver frigjort
et overskud af ressourcer – og at et
sådan overskud vil blive brugt til
mere udvikling. Det vil skabe mere
arbejdsglæde. Det er også vigtigt, at
ansvaret ikke tages fra den enkelte
medarbejder, og at arbejdsopgaverne
ikke bare bliver til samlebåndsarbejde. Ved den slags strømlining er
der fare for, at der skabes en ligegyldighed overfor arbejdsopgaverne,
understreger Pascale Florentsen.
Hakon Iversen svarer, at vi nok
ikke kommer udenom, at der vil
blive flere standarder:
- Men til gengæld tror jeg, at den
enkelte medarbejder vil opleve at
få et større netværk og en fornemmelse af, at styringskæden bagved
understøtter bedre. Det vil lige
præcis sørge for, at den frigørelse
af ressourcer, vi på sigt vil få, bliver
til medarbejdernes fordel, pointerer
han.
Udvikling, ikke afvikling
AC-TAP Klubben på CBS har sendt
en række kommentarer til arbejdsgruppe 7.2.s anbefalinger til ledelsen. Helle Damgaard Andersen
fortæller, at en af bekymringerne
går på en af forudsætningerne, der
er opridset i de syv trends (se faktaboks). Hun citerer fra kommentarerne:
”Det kommer til fremstå, som
om det, at CBS er en netværksbaseret organisation, er et problem. Vi
mener, at en administration uden
netværksbasering i et videnssamfund og på en vidensinstitution vil
kunne føre til unødig bureaukratisering og infleksibilitet. Og det vil
blive ineffektivt i forhold til supporten af den del af organisationen,
forskerne, der netop er kendetegnet
ved at være netværksbaseret.”
Men Hakon Iversen mener
bestemt, at det er en kæmpe fordel,
at CBS er en netværksbaseret organisation:
- Og jeg tror det bliver meget
nemmere at arbejde netværksbaseret, når vi ved, hvem der gør hvad,
og så længe nærheden bevares –
men i en central forankring, understreger han.
Helle Damgaard Andersen er da
heller ikke uenig i, at der er ting,
der kan gøres bedre:
- Det betyder selvfølgelig ikke,
at vi mener, at der ikke er plads til
forbedringer. Det skal vi selvfølgelig
benytte strategiprocessen til. Men,
som vi skriver til ledelsen: ”CBS
har en kultur, der har tiltrukket
ansatte og studerende i mange år.
Udgangspunktet for forandringer
skulle derfor gerne være de styrker
og fordele, som vores nuværende
kultur og organisering har – ikke at
vi skal have en ny kultur.”
1
Strategiarbejdsgruppe 7.2. – anbefalinger
•Etablér overblik over alle administrative nøgleprocesser med henblik på at øge effektiviteten, kvaliteten og gøre arbejdspladsen
mere attraktiv.
•Tag initiativ til at udvikle kulturen i de centrale enheder for at
fremme forståelsen for CBS’ kerneaktiviteter og fremme et generelt
servicefokus.
•Sammenlæg de generiske aktiviteter organisatorisk og placer dem
fysik i enten en central enhed eller på campus-niveau.
•Lav partnerfunktioner for eksempel indenfor HR og økonomi for at
sikre en høj kvalitet i ydelserne og at de enkelte enheder modtager
services målrettet deres behov. En partner vil have ansvar for fast at
servicere et mindre antal lokale enheder.
•Organiser ikke-generiske aktiviteter, som forudsætter nærhed til det
lokale miljø, enten lokalt eller på campus-niveau. (Det kan være aktiviteter som undervisningsadministration og forskningsassistance.)
•Sørg for, at institutledere har
a. en administrativ ’partner’, der kan støtte ham/hende i
strategiske spørgsmål og sikre samspillet med de centrale
serviceenheder,
b. en lokal koordinator/supportfunktion, og
c. andre relevante støttefunktioner så som undervisningsadministration og forskningsassistance
•Institutter/afdelinger kan vælge at pulje disse ressourcer (som for
eksempel den nuværende institutadministration i Dalgas Have).
Læs mere om 7.2.s anbefalinger på Share.
KOM GRATIS I TIVOLI
MED DIT STUDIEKORT
Tivoli byder alle nye – og gamle – studerende velkommen til et nyt semester ved at tilbyde fri entre fra
1. september – 26. september. Alt du skal gøre er at vise dit studiekort eller optagelsesbrev i indgangen.
Studenter_ann_258x175-Mag.indd 1
16/08/10 12.16
a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s ko l e n
8
Det er ikke altid nok at booke et grupperum, hvis man vil være sikker på plads. Arbresha Ramovic (tv.) og Vicki Schmidt (th.), der er studiekammerater på cand.
merc.FIR-linjen, blev smidt ud fra biblioteket på Solbjerg Plads, da der skulle afholdes dimittendfest.
CBS’ studerende på tålt ophold
Umiddelbart før sommerferien mistede de studerende adgang til CBS’ grupperum til fordel for en konference. Det var midt
i eksamensperioden og fik formanden for CBS Students til at reagere skarpt. Senest er studerende så uden varsel blevet
smidt ud af biblioteket til fordel for en dimittendfest
cbs-fleksibilitet
Af Thomas Edvardsen
Foto: Jørn Albertus
I juni udgaven af CBS OBSERVER
bad CBS Students’ formand, Emil
Stigsgaard Fuglsang om hjælp fra
CBS’ ledelse. Midt under eksamensræset mistede de studerende
adgang til grupperum, og det efter
antallet af disse i forvejen var blevet mindsket ved direktionens overtagelse af første sal i Kilen.
I sit svar til Emil Stigsgaard
Fuglsangs debatindlæg takkede
Johan Roos med tilbagevirkende
kraft på CBS’ vegne de studerende
for fleksibiliteten og lovede, at
man tager problemet alvorligt, men
påpegede også, at afholdelsen af
konferencer er vigtige for CBS, selv
om de optager i forvejen sparsom
studieplads.
Nu påpeger CBS Students’ formand igen, at en sådan fleksibilitet
gerne skulle gå i begge retninger,
men at dette stadig ikke ser ud til
at være tilfældet. De studerende
tilpasser sig løbende fleksibelt de
snævre rammer og muligheder – og
forventes så oveni at udvise endnu
mere fleksibilitet – til tider uden
varsel. Og uden mulighed for at
gøre indsigelse i situationen.
Forlad biblioteket nu
I slutningen af juni havde stud.
merc.FIR Vicki Schmidt i god tid
- Det er ikke alle, der har muligbooket et grupperum på bibliotehed for at tage hjem til sig selv –
ket. Her ville hun sammen med sin
eller har plads for den sags skyld.
studiekammerat fra FIR Arbresha
Jeg synes, at det er frækt, at CBS
Ramovic skrive løs på deres fælefterlyser fleksibilitet fra de studeles gruppeprojekt. Men kort efter
rendes side, når samme fleksibilitet
de havde indtaget grupperummet
tydeligvis kun skal gå den ene vej.
fik de to studerende at vide, at
Måske kunne man have informeret
samtlige studerende skulle rømme
tidligere eller åbnet en brandvej
biblioteket, fordi der skulle holdes
ind på biblioteket foreslår Vicki
dimittendfest i indgangshallen.
Schmidt.
- Vi blev givet fem minutter til
Beklagelig misforståelse
at pakke, og det gjaldt samtlige
fire etager af studerende i biblioDet er ikke første gang, der holteket. Vi havde en stram deadline
des dimittendfest i indgangshallen.
på projektet, og vi mistede flere
Sidste år blev festen afholdt uden
arbejdstimer,
problemer. Da
indtil vi fik
sørgede arranDet er ikke alle, der har
transporteret os
gørerne selv for
mulighed
for at tage hjem til rettidig informaselv tilbage til
sig selv – eller har plads for
egen lejlighed,
tion og fleksibifortæller Vicki
litet over for de
den sags skyld. Jeg synes,
Schmidt.
berørte. Derfor
at det er frækt, at CBS efterHun er
lyser fleksibilitet fra de stu- blev der også i år
rasende over at
givet grønt lys til
derendes side, når samme
fester åbenbart
dimittendfesten
fleksibilitet tydeligvis kun
er vigtigere
af Information
skal gå den ene vej.
end de studeCenter.
rendes trivsel
- Der er sket
Vicki Schmidt
og adgang til
en misforståelse
stud.merc.FIR
at udfolde sig
her. Det kan være
fagligt på CBS.
svært at dække
Biblioteket blev
alle baser, og
lukket med kort varsel, og selv
denne sag viser desværre klart,
bibliotekspersonalet virkede ifølge
hvordan et arrangement kan funVicki Schmidt opgivende i forhold
gere godt det ene år, men mindre
til sagens håndtering fra CBS. De
godt det næste. Det handler også
vidste heller ikke noget om arranom, at der er nye arrangører på de
gementet på forhånd.
samme arrangementer fra år til år.
‘
Vi arbejder på tiltag, der vil gøre
misforståelser mindre sandsynlige
i fremtiden siger fuldmægtig i CBS’
Information Center, Allan Stockfleth
Olsen og fremhæver:
- Det er meget sjældent, at noget
bliver lukket. Vi tilsigter altid at
være fleksible, og spørger videre
op i ledelsen, som vurderer sagen,
hvis arrangementer kan medføre
gene for andre.
En af dem, der bliver spurgt, er
University Marshal Gert Bechlund.
Han slår fast, at det er blevet sværere at få lov at holde større arrangementer.
- Undervisningen kommer altid
først, og fordi vi er pressede på
pladsen, overvejer vi større arrangementer fra gang til gang. Af og
til kommer der dog arrangementer,
der er af strategisk vigtighed for
CBS. Dem afholder vi, siger Gert
Bechlund.
Den kroniske tilpasning
misforståelser, ville heller ikke være
et stort problem, hvis der ellers
var nok studiepladser. Det påpeger
formanden for CBS Students, Emil
Stigsgaard Fuglsang:
- De studerende er allerede utroligt fleksible, som tingene er i dag.
Vi sidder allerede i larmen på gangene og i kantinen. Ledelsen efterlyser mere fleksibilitet og mobilitet,
men realiteten er jo, at der er fyldt
op i alle lokationer i forvejen.
Derfor synes jeg, at det snart er på
tide, vi ser noget fleksibilitet og
dialog den anden vej.
Flere studerende, som CBS
OBSERVER har talt med, klager
over den megen støj i Nexus og
kantinerne, hvor der nødvendigvis
også studeres flittigt, og påpeger,
at larmen og manglen på plads går
ud over deres faglige indsats. De
ønsker, ligesom formanden for CBS
Students og Vicki Schmidt, mere
dialog og fleksibilitet fra CBS’ side
Arrangementer, der er til gene og
Mangel på studiepladser
CBS har i forvejen en kedelig danmarksrekord i form af det laveste
antal grupperum per studerende. Cirka 12.500 dagstuderende skal
deles om 36 grupperum. Dermed kæmper hver studerende med
347 andre om det samme lille lokale. Heldigvis er der 20 flere grupperum på vej i Dalgas Have og 20 gruppeopstillinger i Ovnhallen i
Porcelænshaven. Dermed bliver der i fremtiden kun 164 studerende
om hvert grupperum.
1
cbs observer
6
september
2010
9
Vælg din egen karrierevej
Hos os kan du tage hul på karrieren, allerede mens du studerer – uanset om du
drømmer om at arbejde med kommunikation, controlling, forretningsudvikling
eller noget helt fjerde. Vi tilbyder en række forskellige genveje til dig, der vil smage
på en karriere i koncernen – og se, om Danske Bank er noget for dig.
BLIV GRADUATE – søg fra februar
FÅ EN MENTOR – søg fra juni
Vi ansætter graduates med vidt forskellige profiler
og interesser. Du bliver ansat i et fast job og får
en personlig udviklingsplan, masser af praktisk
erfaring og mulighed for at udvikle dig fagligt og
personligt. Forløbet starter den 1. september.
Læser du på en overbygning på CBS eller
Københavns Universitet, kan du søge om at få en
mentor, der bl.a. giver dig inspiration til overgangen
fra studie- til arbejdsliv. Du mødes med din mentor
mindst fire gange i løbet af et år.
SKRIV SPECIALE HOS OS – søg i efteråret
BLIV SUMMER INTERN – søg fra februar
Kunne du tænke dig at samarbejde med os om dit
speciale? Vi tilbyder et struktureret
forløb, hvor du får en fast
kontaktperson og adgang
til relevante data. Vi
annoncerer forløbet i
,
E
efteråret og indleder
ER SM
D
samarbejdet i starten af
S
E
LÆ NYH Å
det nye år.
Å
.
P
F
k
OG MAILS keban e
ans erend
d
.
w
d
ww /stu
m
co
Er du kandidatstuderende inden for økonomi eller
finansiering og har et år tilbage af dit studie? Grib
chancen for et 10 ugers lønnet forløb i et af vores
forretningsområder, og få mulighed for eventuelt at
fortsætte i et studiejob bagefter.
FÅ ET STUDIEJOB – søg året rundt
Vi søger løbende forskellige profiler til studiejob
på typisk 15–20 timer om ugen. Du kan møde
over hundrede andre studerende i koncernen og
være med i et studenternetværk, hvor I udveksler
erfaringer, og du får faglig inspiration til både dit
job og dit studie.
Danske Bank-koncernen har over 20.000 medarbejdere i
bl.a. Danmark, Norge, Sverige, Finland, Irland, Nordirland og Balti kum.
258x354_Studenterannoncer_kbh.indd 1
20/08/10 15.14
a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s ko l e n
10
‘
Underviserne er ansat af
institutterne, og det er derfor dem, der skal sørge for,
at undervisernes kompetencer er i orden.
Jan Molin
undervisningsdekan
Undervisningen på engelsk er ikke tilfredsstillende, hvis underviserne ikke har de sproglige kompetencer i orden. Og de studerende, især på de engelsksprogede studier, er et kritisk publikum.
De studerende dumper underviserne i engelsk
CBS’ studerende har både hårde og kritiske ord om deres underviseres engelskkompetencer. De studerende skal selv
opfylde krav til deres sproglige færdigheder for at komme ind på studierne, men hvordan sikrer man undervisernes niveau
sprogforbistring
Af Fie Tiedt
Foto: Morten Andersen
CBS er og vil være et internationalt universitet. Det står lysende
klart med hele 37 engelsksprogede
uddannelser og linjer på bachelorog kandidatniveau. Det betyder
også, at der stilles høje krav til de
studerendes sprogfærdigheder. Men
når det kommer til universitets eget
niveau i undervisningen, summer
kritikken blandt de studerende.
De studerende mener, at der kan
sættes spørgsmålstegn ved mange
af CBS’ underviseres sproglige
færdigheder. Kritikken går blandt
andet på grammatik, udtale, dansksprogede slides i engelsksprogede
undervisningsforløb og eksempler
fra udvekslingsstuderende, der
ganske enkelt ikke kan forstå deres
undervisere.
- Jeg har oplevet en underviser,
der var fantastisk til at undervise på dansk. Men da jeg senere
havde den samme underviser på et
engelsksproget hold, var hun meget
nervøs, og man kunne tydeligt
mærke, hun var hæmmet af ikke at
kunne sproget godt nok, fortæller
Lise, der er kandidatstuderende på
CBS.
Ifølge cand.merc. studieleder
Henrik Sornn-Friese er det et tilbagevendende problem, at der ikke
bliver stillet krav til eksterne og
interne underviseres sprogfærdigheder, når de bliver ansat via institutterne på CBS.
- Problemets omfang er måske
endnu uklart, men vi ved, at det er
der – og det skal tages seriøst, hvis
CBS skal fremstå som et professionelt og internationalt universitet,
siger Henrik Sornn-Friese og påpeger:
- I sidste ende er en kæde jo ikke
stærkere end det svageste led, og
kritikken af undervisernes færdigheder kan i fremtiden påvirke de
studerendes valg af uddannelse.
Sprogpolitik i limbo
Det er ikke første gang, CBS
OBSERVER stiller skarpt på undervisernes engelskkompetencer. I
februar 2009 bragte vi et sprogtema
i avisen, hvor der blandt andet blev
sat fokus på løfterne i CBS’ sprogpolitik og deres mangel på implementering.
Af sprogpolitikken (2006) fremgår det, at: ”CBS bør […] fokusere
på at identificere de undervisere,
der har behov for at få videreudviklet deres kompetence i at undervise
på engelsk...”
Ifølge Hanne Leth Andersen, der
er direktør for CBS Learning Lab, er
sprogpolitikken endnu ikke blevet
implementeret.
- Vi tilbyder naturligvis frivillige engelskkurser til studerende
såvel som undervisere, men det
oprindelige Language Center som
kompetenceudviklingsenhed for
underviserne eksisterer ikke mere
på CBS, siger Hanne Leth Andersen
og fortæller, at der fra Learning
Lab’s side på nuværende tidspunkt
ikke foretages nogen specifik evaluering af undervisernes basale
engelskkundskaber, grammatiske
kompetencer eller udtale.
- Det optimale ville være, at vi
havde en medarbejder, der udelukkende tog sig af kurser og
sprogligt-didaktiske evalueringer
af undervisere. Men dels er det
en politisk beslutning at gå ud og
evaluere underviseres sprogkundskaber, dels har vi desværre ikke
ressourcerne til det, siger Hanne
Leth Andersen.
Det har man på Københavns
Universitet Life fakultet, hvor samtlige undervisere på kandidatuddannelserne skal certificeres til at
undervise på engelsk, i løbet af
de næste tre år. KU har oprettet et
Center for Internationalise-ring og
Parallel-sproglighed (CIP) der på
forskningsbaseret basis skal varetage både evaluering, certificering
og opkvalificering af underviserne
ved KU.
Strategisk bremseklods
Mangel på ressourcer og ansvarsfordelingen er ifølge lektor og
medlem af det udvalg, der i sin tid
udarbejde CBS’ sprogpolitik, Ole
Helmersen, netop de to grunde til,
at implementeringen af sprogpolitikken fortsat er et hængeparti.
- Sprog-politikken blev udformet
som et led i CBS’ internationaliseringsstrategi, og lige nu hører den
didaktiske enhed, såvel som undervisernes og de studerendes kompetencer til under Learning Lab. Men
det er et problem, at de der mangler personer til at løfte opgaven, og
med den nye strategiproces i vente
er implementeringen lagt lidt hen,
fortæller Ole Helmersen og tilføjer,
at det ikke kun et spørgsmål om
sprog, og påpeger:
- Der er lidt forskellige holdninger til, hvor ansvaret skal placeres.
Men i sidste ende er det uddannelsesdekanen eller den enkelte
studieleder, der skal sørge for, at
det er i orden.
Uddannelsesdekan Jan Molin
er uenig med Ole Helmersen i, at
undervisernes kompetencer ligger
hos ham.
- Underviserne er ansat af institutterne, og det er derfor dem, der
skal sørge for, at undervisernes
Center, der som selvstændig enhed
kompetencer er i orden, underpå CBS skulle opkræve betaling for
streger Jan Molin, der erkender
at holde kurser og evaluere underproblemet, men samtidig fortæller,
visere og studerende.
at der ikke bliver
Vanskelig økotaget hånd om
nomi og mandet, inden implegel på ansatte
Der er lidt forskellige
menteringen af
til at videreholdninger til, hvor
CBS’ nye strategi
føre Language
ansvaret skal placeres.
skal diskuteres i
Centerets arbejde
Men i sidste ende er det
bestyrelsen den
samt CBS’ straUndervisningsdekanen
25. oktober.
tegiproces og
- Vi skal i
eller den enkelte studieleder, generelle ansætledelsen først
telsesstop har
der skal sørge for,
have styr på tre
gjort, at arbejdet
at det er i orden.
ting: strategihen imod at
processen, CBS’
implementere
Ole Helmersen
fremtidige orgasprogpolitikken
medlem af det
nisering og budstort set er gået
sprogpolitiske udvalg
gettet for 2011,
helt i stå gennem
siger Jan Molin
det seneste år.
og fastslår:
Løfterne
- Det er bestemt ikke nogen
i sprogpolitikken forbliver de
ønskværdig situation, men sådan er
samme, men optimismen er faldet
det lige nu.
siden 2006. Det er på nuværende
tidspunkt uvist, hvornår CBS igen
Op ad bakke siden 2006
aktivt vil tage hånd om problemet,
Sprogpolitikken blev i år 2006 vedog endda hvem der kommer til at
taget som et led i CBS internatiostå for at løfte opgaven.
naliseringsstrategi og godkendt af
Indtil da opfordrer Hanne Leth
CBS’ bestyrelse. Implementeringen
Andersen alle studerende til at rette
af sprogpolitikken begyndte efterhenvendelse til deres studieleder,
følgende så småt at tage form
hvis underviserens fremmedsprog
– dette med hjælp fra Language
kan forbedres.
‘
1
Evalueringer og opfordringer
CBS Learning Lab står for de evalueringer, der bliver sendt ud til studerende ved afslutningen af et semester. På nuværende tidspunkt bliver studerende ikke adspurgt om deres underviseres sproglige kompetencer. Dette mener Learning Lab-direktør Hanne Leth Andersen
ville være et tiltag, der ville være af stor værdi at implementere på
de studier, hvor parallelsproglighed er gældende. Hertil tilføjer evalueringsmedarbejder Mia Thomsen, at det er yderst vigtigt, alle studerende besvarer evalueringerne, så CBS får det bedst mulige repræsentative billede af situationen på uddannelserne ud af disse.
cbs observer
6
september
2010
t
e
n
r
e
t
n
I
Fri
n
e
l
i
b
o
på m
Frem til 1. november kan du bruge din mobil til
surf, Facebook og tjekke din mail uden at det
koster dig en krone. Og så kan du selvfølgelig
tale og sende SMS til de samme lave priser
som normalt. Bliv kunde nu.
Det koster kun 1 kr.
11
a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s ko l e n
12
CBS’ ny e-læringsplatform er online
Et nyt studieår er startet. Ud over de nye studerende kan CBS samtidig byde velkommen til den nye e-læringsplatform –
CBSLearn. Den havde nemlig første skoledag sammen med de 2.860 nye studerende
open sources
Af Fie Tiedt
Foto: Rie Neuchs
Det vigtige er ikke just, om skoletasken, penalhuset og kladdehæfterne er i orden længere. Nu drejer
det sig om pc’en og institutionens
online faciliteter. Og hvad studierne
angår, så skal den elektroniske
platform for undervisningen –
e-læringsplatformen – også være i
orden.
For at sørge for det, gik
CBSLearn i luften i sommerferien,
og fra 16. august kunne de nye
bachelorstuderende og deres undervisere og introvejledere logge sig
på. Ja, du læste rigtig nok, de nye
bachelorstuderende. Det er nemlig
endnu ikke alle på CBS, der har
fornøjelsen af at kunne logge sig
på den nye e-læringsplatform.
- I opstartsfasen har vi valgt kun
at lade et overkommeligt antal
logge på systemet for ikke at risikere, at det bryder ned, fortæller
studiechef Annette Juhl Hansen og
forklarer, hvorfor valget netop faldt
på de nye bachelorstuderende:
- I studieadministrationen skulle
de alligevel indtaste data for alle de
nye studerende, og i Learn kræver
det kun få klik med musetasten
sammenlignet med den gamle
e-læringsplatform, SiteScape, hvor
man skulle krydse af flere steder.
Så vi har samtidig fået bevist syn
for sagn om, at Learn mindsker det
administrative tastearbejde, når alt
data engang er flyttet over.
Resten af CBS følger
Det er først ved studiestart efter
sommerferien 2011, at alle CBS
ansatte og studerende har adgang
til Learn.
- Man kan ikke bare flytte samtlige studerende fra et system til et
andet, da hver person har nogle
koder og data, som skal konverteres. Som udgangspunkt skal alt fra
SiteScape flyttes over til Learn. Men
det, der er sværest at finde, er filer
som de studerende selv har gemt
i vitale projektrum på SiteScape,
påpeger Annette Juhl Hansen og
fortsætter:
- Som en løsning på det problem
overvejer vi at sende en mail ud i
løbet af efteråret, hvor vi beder alle
studerende om at gemme vigtige
Ubegrænsede muligheder for e-læring
Til oktober vil e-læringskonsulent
i Learning Lab, Michael Pedersen,
begynde at afholde workshops
for CBS’ undervisere, så de kan
få ideer til, hvordan de med fordel kan benytte Learn aktivt i
deres undervisning. Det er nemlig Michaels håb, at Learn ikke
bare vil blive brugt til fildeling,
men mere som et online kursussite, hvor studerende og undervisere kommunikerer på tværs af
uddannelseslinjer samt bidrager
til et CBS community.
- I Learn ligger der allerede
en række plug-ins, som man
kan tilføje gratis. De studerende
og undervisere har for eksempel mulighed for at snakke
eller lægge lyd ind, lave deres
egne quizzer og Wiki, fortæller
Michael Pedersen og påpeger:
- På denne måde kan både
underviserne og de studerende
blive aktiveret online, og det
åbner op for helt nye måde at
lære på. Måske kan vi endelig få
udbredt god e-læring bredt på
CBS.
1
Bliv e-lærer
Undervisere, der er interesserede i at deltage i Learn-workshops, kan
kontakte Michael Pedersen på mail: mp.llcbs.dk. For yderligere info:
http://moodle.org/
data fra SiteScape. Ellers vil det
blive slettet, når vi til september
2011 afbryder forbindelsen.
Planen er, at 50 procent af CBS’
’gamle’ studerende vil blive flyttet fra SiteScape til Learn til jul, så
de per semesterstart i januar 2011
har adgang til Learn. De sidste studerende vil ifølge en optimistisk
Annette Juhl Hansen så få adgang
efter sommerferien 2011.
Hvilke uddannelseslinjer, der skal
flyttes henholdsvis før og efter jul,
vil blive offentliggjort i løbet af september måned.
Ny Learn, ny mail, ny …
Som alle ’gamle’ studerende efterhånden gerne skulle have bemærket, er man blevet bedt om at skifte
adgangskode på e-campus. Ideen
med dette er, at det i fremtiden skal
være nemt for CBS’ studerende at
få adgang til samtlige CBS online
tjenester (e-mail, Learn, e-Campus
og så videre). Kort fortalt et log-in
til det hele.
Projektleder og kommunikationsrådgiver Sanni Brandt tager metaforikken i brug, mens hun tegner og
fortæller de fremtidige planer for
CBS mange IT systemer:
- Forestil dig et hus, hvor hvert
af de forskellige rum er forskellige online tjenester. Lige nu har vi
renoveret nogle af rummene, som
for eksempel den nye Hotmail og
Learn. Det, vi nu mangler, er så at
bygge huset og derigennem samle
de opdaterede og andre nødvendige tjenester, under et og samme
tag. På denne måde får vi mulighed
for, at de forskellige tjenester kan
”snakke” sammen, forklarer Sanni
Brandt og fortsætter:
- Et eksempel på dette kunne
være, at skemaændringer automatisk vil blive vist i en online kalender på den enkeltes personlige
widget forside (widget’s er selvvalgte applikationer, som for eksempel
Facebook og Twitter red.).
Frem til efterårsferien arbejder en
projektgruppe på kalenderfunktionen til det nye ’hus’, så mon ikke
vi også snart kan vinke farvel til
SYLLABUS.
CBS har allerede sat sit præg
CBS IT var på en længere rejse for
at finde frem til den helt rigtige løs-
ning til den nye e-læringsplatform,
der skulle erstatte det efterhånden
godt udtjente SiteScape. Rejsen
endte i Australien, hvor Learning
Management systemet Moodle har
sit hovedsæde.
Moodle består af en Open Source
platform med over 32 millioner
brugere fra 200 forskellige lande.
Og mens det er gratis for CBS at
være en del af det globale Moodle
community, skal universitetet til
gengæld ’give tilbage til samfundet’ ved at dele erfaringer med og
indberette nye løsninger, som man
selv udvikler eller får udviklet, til
Moodle’s andre brugere. Man kan
som bruger nemlig tilpasse og
udvikle videre på Moodle’s brugerflade, og CBS har da absolut til
hensigt løbende at gøre brugerfladen endnu nemmere og endnu
mere overskuelig for CBS’ studerende og undervisere at benytte.
For CBS som organisation betyder skiftet til Moodle, der i sin
skræddersyede inkarnation som
CBS’ e-læringsplatform altså hedder
CBSLearn eller blot Learn, at universitetet kommer til at spare cirka
en million kroner årligt, når adgangen til det licensbaserede SiteScape
endelig bliver afbrudt.
1
Nye studerende kan allerede fra første studiedag favne den nye e-læringsplatform, CBSLearn. (Alle andre studerende kommer til i løbet af det næste
år – enten ved årsskiftet eller fra næste sommer).
cbs observer
6
september
2010
13
Nyt mailsystem og kun ét password
CBS’ studerende fik kort før sommerferien nyt mailsystem. Samtidig fik de – når de logger på deres mailkonto –
automatisk adgang til alle deres andre CBS-e-ressourcer uden at skulle logge på dem også. Men ikke alle studerende har
fået taget det i brug endnu
live@edu
Af Birgitte Saxtorph
og Mette Abildgaard
Når de studerende starter efterårssemestret 2010 på CBS, bliver det
med et nyt mailsystem. Samtidig
går de over til kun at have ét brugernavn og ét password (’same sign
on’) til alle skolens systemer.
Den 21. juni overgik alle studerende til en ny online mailplatform,
live@edu. Forinden skulle alle studerende skifte deres Ad-password,
som de brugte til for eksempel
pc’erne på campus-området, for at
få adgang til det nye mailsystem
samt opnå ’same sign on’ til CBS
e-ressourcer.
Opgraderede muligheder
Mange mangler stadig
Inden projektet blev skudt i gang,
blev der fra flere sider udtrykt
bekymring over tidspunktet, fordi
det blev lanceret i eksamensperioden og umiddelbart før sommerferien. Dette var problematisk,
fordi de studerende i den periode
var svære at informere. Omvendt
ville det ligeledes have været problematisk midt i semestret, hvor de
studerende har travlt og skal kunne
følge med i deres fag – og således
skal være 100 procent sikre på, at
mailsystemet fungerer.
037510
For at få adgang til mailsystemets
mange fordele er det en forudsætning, at de studerende skal logge
på den nye mailkonto. Det nye
mailsystem er en del af en online
Office-pakke, der ligeledes gør det
muligt at arbejde i Outlook, Word,
OneNote, Excel og PowerPoint, selv
om den studerende sidder ved en
PC eller Mac, der ikke har programmerne installeret.
Dokumenter kan deles online og
redigeres med mulighed for versionsstyring, som gør det lettere for
studerende at samarbejde om for
eksempel en opgave. En anden
fordel ved det nye mailsystem er, at
de studerende får 10 GB til rådighed i deres mailboks, samt 25 GB
online lagerplads.
De studerende har også fået
mulighed for at chatte med deres
kontakter og oprette grupper, der
kan dele kalendere. Som helhed
introducerer det nye mailsystem
mange funktioner, som vil bidrage
stærkt til at gøre gruppearbejde og
kommunikation lettere for den studerende.
De studerende blev informeret
via e-campus artikler, plakater,
opslag på CBS’ Facebook-side og
mail til deres studiekonto både før
og efter skiftet. Men selv om mange
har skiftet password, mangler flere
stadig at logge på deres mailkonto.
Nu starter det nye semester, og
det er vigtigt, at de studerende har
adgang til deres nye mailkonto, da
de ellers ikke vil modtage vigtig
information fra deres studier.
Det er selvfølgelig stadig muligt
at ændre passwordet – enten ved at
logge på help.student.cbs.dk eller
ved at logge på en af skolens computere. Derudover er det vigtigt, at
de studerende bliver gjort opmærksomme på det nye mailsystem, da
tidligere indstillinger om videresendelse af e-mails ikke er kommet
med i det nye system.
Stor, men god mundfuld
Hos IT vejlederne er der generel
tilfredshed omkring forløbet.
- I betragtning af, hvor stort et
omskift det har været, synes jeg, at
det er gået rigtig godt. Det har klart
været at foretrække for både os og
de studerende, at overgangen har
fundet sted i sommerferien, så man
ikke har været ramt af manglende
mails, når der kom info om eksa-
mener og så videre. Alt i alt har vi
været ret tilfredse med overgangen,
siger Anne Louise Christiansen,
IT-vejleder og koordinator hos CBS
IT, men påpeger:
- Der vil jo altid opstå nogle småfejl og være uforudsete ting – men
i forhold til forbedringen i at få et
nyt mailsystem har det været småting. Det største problem hos os
har egentlig været de mange studerende, der ikke har læst nyheden/
mailen om, at der er kommet et nyt
mailsystem, og at de i den forbindelse skal skifte password – og derfor nu ikke kan logge ind på noget
som helst.
På trods af lidt tekniske problemer i starten er overgangen stort
set forløbet gnidningsløst. Ina
Augustin, specialestuderende på
Management of Creative Business
Processes er glad for den nye mail.
- Jeg synes, at det er irriterende,
at mine kontaktpersoner ikke automatisk er blevet overflyttet fra den
gamle mail. Men ellers er jeg meget
glad for Outlook- kalenderen og
muligheden for at inddele mails i
mapper. Det skaber sådan et godt
overblik, fortæller Ina Augustin.
Microsoft, har utvivlsomt meldt sig
hos nogle.
Valget af system er foretaget med
inddragelse af en gruppe studerende. Samtidigt har CBS IT testet
to systemer på en række områder
lige fra brugervenlighed til lagerkapacitet samt den generelle drift og
styring af systemet. De to systemer,
henholdsvis Microsoft Live@edu og
Google Apps, var begge løsninger,
der på optimal vis ville kunne tilbyde de studerende et mere fordelagtigt mailsystem end det tidligere.
Valget faldt dog på Microsoft,
da de alene kunne garantere, at
personfølsomme data holdes inden
for EU, som det kræves i henhold
til persondataloven. Ligeledes
kunne kun Microsofts løsning på
daværende tidspunkt håndtere og
rettighedsstyre maillister på samme
måde som hidtil.
Hvorfor Microsoft?
Spørgsmålet om, hvorfor CBS valgte
Selvom vi er verdens største, kommer du aldrig til at føle dig lille.
Kunne du tænke dig
en karriere i PwC?
Ambitiøse
Ledige stillinger
Vi er en dynamisk virksomhed i forandring og
vækst. Vi vil være den førende virksomhed i
Danmark, når det handler om at yde den bedste og
mest kompetente service over for vores kunder. Vi
vil være den bedste arbejdsplads i Danmark, som
giver vores medarbejdere mulighed for at præge
deres arbejde i en ønsket retning.
Lige nu søger vi blandt andet Trainees (HA’ere)
og Associates (cand.merc.aud.’ere) til start
september 2011. Derudover søger vi løbende
studentermedhjælpere og konsulenter til
Assurance, Tax og Advisory.
Fleksible
Dagene er aldrig ens, når du arbejder hos os.
Arbejdsopgaverne ændres, og du vil arbejde med
forskellige kolleger og forskellige kunder på kryds
og tværs af virksomheden. Der er mulighed for at
gå mange karriereveje hos os, afhængig af hvad
du ønsker, og hvordan din livssituation ser ud.
PricewaterhouseCoopers (PwC) er verdens største revisions- og
konsulenthus med mere end 163.000 medarbejdere i 151 lande. I Danmark
er PwC blandt de fire største virksomheder inden for branchen. Vi løser
branchespecifikke opgaver inden for revision, skat og rådgivning og
sætter en ære i at have alle kompetencerne samlet i virksomheden. Dette
giver et fællesskab og en faglig styrke, som er helt unik. Flere end 1.800
medarbejdere på 16 kontorer i hele landet forener tankesæt, erfaring og
løsninger for at udvikle nye perspektiver og praktisk rådgivning.
pwc.dk/karriere
Se hvilke stillinger der er ledige lige nu på
pwc.dk/karriere.
Du er også velkommen til at kontakte
HC Senior Consultant Martin Skyum Funch
på e-mail: mty@pwc.dk.
2
a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s ko l e n
14
Roskilde-katastrofen som forskningsempiri
Når en organisation overser små vigtige signaler om, at noget ikke er som det skal være, kan det gå så grueligt galt, som
det gik ved ulykken for ti år siden på Roskilde Festival, hvor ni unge mænd omkom. Forskningsprojekt på tværs af Ivey
School of Business og CBS bruger ulykken som case i udviklingen af teori, der vil kunne hjælpe med at forudse og
forebygge ulykker
af observationerne. Inden for forskningsområdet har man antaget, at
informationer i sig selv giver umiddelbar mening og skaber beslutninger. Vi har fokus på frontlinjen
og den proces, der foregår der, og
det er centralt i vores bidrag til
forskningsområdet, forklarer Claus
Rerup.
rock science
Af Jørn Albertus
Foto: Rie Neuchs
Regnen skyllede ned over publikum
og Roskilde Festival på en vindkold
aften, da amerikanske Pearl Jam
den 30. juni 2000 kl. 22.35 gik på
Orange Scene foran 50.000 festivalgæster. Allerede fem minutter inde i
koncerten begyndte trykket bagfra
på dem, der stod foran scenen, at
være kraftigere end normalt. Og
efter en halv time blev 40-50 unge
mennesker, der stod tæt ved scenens forkant skubbet omkuld af en
kraftig sideværts bølgebevægelse i
publikum.
Presset fra alle sider var så
stærkt, at de fleste af dem, der var
røget ned i mudderet ikke kunne
komme op igen. Situationen blev
ikke bedre af, at mange såkaldte
crowd-surfere, der blev båret frem
mod scenen af publikums flittige
hænder, også endte i klumpen af
mennesker, der filtret ind i hinanden kæmpede for at trække vejret
og for at komme på benene igen.
Ni unge mænd omkom, kvalt, mast
og trampet ned foran scenen. Otte
af dem lå døde i 15-20 minutter,
mens Pearl Jam fyrede den af på
scenen kort derfra, og folk dansede
og festede lige ved siden af.
Der var mange årsager til, at det
gik så galt – herunder vinden, der
gjorde, at lyden var dårlig og fik
folk til at søge op mod scenen,
samt at en stor menneskeflok kom
væltende fra en netop afsluttet
koncert på Grøn Scene. Men en
central årsag til ulykken var, at der
gik 15-20 minutter, fra bølgebevægelsen skubbede festivalgæsterne
omkuld, til der blevet givet besked
til Pearl Jam om, at bandet skulle
afbryde koncerten.
Roskilde Festivals og Orange
Scenes organisation var nemlig ikke
udstyret med et opmærksomhedsberedskab, der satte den i stand til
hurtigt at opdage og håndtere ulykken. Så da det gik op for festivalens
folk, hvad der var sket, havde man
problemer med at håndtere situationen.
Et wake up call
- Roskilde Festival havde gjort
meget for sikkerheden, men det er
ikke forkert at beskrive ulykken
som et wake up call, fordi alle troede, at Roskilde var den mest sikre
20 skæbnesvangre minutter
Lektor Morten Vendelbo fra Institut for Organisation og lektor Claus Rerup, Ivey Business School i Canada, har
brugt ulykken fra Roskilde Festival 2000 som empiri i et forskningsprojekt inden for ’fast decision making’.
festival i verden. Det, man tidligere
havde opfattet som en relativt
overskuelig opgave – at skabe sikkerhed for publikum – begyndte
man efter ulykken at opfatte som
en langt mere kompleks opgave,
fortæller Morten Vendelø fra Institut
for Organisation.
Morten Vendelø og Claus Rerup,
der er lektor ved Ivey School of
Business i Canada og som for øjeblikket gæsteforsker på Institut
for Organisation, præsenterede
for et år siden et paper på den
årlige Academy of Managementkonference. Efter at de gennem det
forløbne år har indsamlet yderligere
empiriske data og styrket deres
analyser og konklusioner, er de nu
ved at være parate til at indsende
artiklen til et tidsskrift med henblik
på publicering.
Artiklen er et bidrag til teoriudvikling inden for området ’fast decision making’, hvor en central artikel af Kathleen M. Eisenhardt, fra
Stanford University hævder, at hvis
ledelsen i en organisation blot har
de rigtige realtids informationer til
rådighed, så kan den uden de store
problemer agere i en dynamisk og
uforudsigelig verden.
Sådan ser de to forskere det ikke:
- I 2000 skulle man tage en
beslutning om at stoppe en koncert
på Roskilde Festival, men der er to
ting, der kommer forud for at man
kan gøre det. Først skal organisationen blive opmærksom på de mange
forskellige signaler om, at noget
ikke er, som det skal være. Dernæst
skal den kunne skabe mening ud
Der var behov for hurtige beslutninger den aften for ti år siden.
Men der gik hele 20 minutter, fra
gruppen af festivalgæster væltede
blot fire-fem meter fra de nærmeste
sikkerhedsvagter, til koncerten blev
stoppet, og man kom dem til hjælp.
I første omgang gik det ikke
op for Roskilde Festivals sikkerhedsvagter, hvad der var sket. De
reagerede ikke umiddelbart på,
at der var opstået et stort hul i
publikumsmængden foran scenen.
Siden gik der kostbar tid, inden sikkerhedsvagterne indså, at de ikke
kunne hjælpe de væltede, og derfor
ikke vidste, hvad de skulle stille
op. Da sikkerhedsvagterne endelig
kunne komme til at hjælpe ofrene,
var det umuligt at genoplive de
otte, der var døde. Det niende offer
døde fem dage efter på Roskilde
Sygehus uden at komme til bevidsthed.
Statsadvokaten fastlagde intet
retligt ansvar for ulykken, men
fremsatte kritik af festivalens sikkerhedsorganisation, Roskilde politi
samt manglen på lægelig koordination i forbindelse med ulykken.
- Forskellen mellem vores
forskningsprojekt om ulykken på
Roskilde Festival, og statsadvokatens rapport, er, at han undersøger,
hvad der skete den aften, mens vi
fokuserer på at analysere det, der
skete den aften i sammenhæng
med, hvad der var sket før. Vores
indsigt gør, at vi bedre kan forklare,
hvad der skete og hvorfor, og hvordan man bedre kan håndtere lignende situationer i fremtiden siger
Morten Vendelø og uddyber:
- På festivalen havde man i årene
op til ulykken vænnet sig til, at
publikum opførte sig vildere og vildere. Crowdsurfing og moshing var
tilladt, uden man havde spurgt sig
selv, om det ikke var ved at blive
for vildt. Sikkerhedsvagterne foran
sce­nen hev fem til ti personer over
barrieren hvert minut, forsynede
dem med vand og fulgte dem ud
igen. Al vagternes opmærksomhed
var rettet mod at se efter personer
cbs observer
6
september
2010
15
i de forreste rækker, der besvimede
eller var dehydrerede, påvirkede
eller skulle gribes, når de crowdsurfede ind over barrieren foran
Orange Scene.
Sikkerhedsorganisationen ved
Orange Scene var med andre ord
gearet til at være opmærksom på og
handle i forhold til det forventede,
mens den havde store problemer
med at forudsige og håndtere det
Tunnelsyn på det forventede
uventede. Den slags ved man meget
Sikkerheds­vagterne havde ifølge de
mere om i dag.
to forskeres paper nærmest udvik- Siden 9/11 har der været skrelet tunnelsyn på
vet meget om og
det, der foregik
fokuseret meget
umiddelbart på
på
at kunne forSiden 9/11 har der været
den anden side
udsige ulykker,
skrevet meget om og fokuseaf barrieren foran
katastrofer og terret meget på at kunne forud- rorangreb. Vores
scenen. Alt dresige ulykker, katastrofer og
jede sig om den
bidrag er meget
terrorangreb.
Vores bidrag er
næste person, der
ydmygt og et
skulle hives over, meget ydmygt og et simpelt
simpelt bud på,
bud på, hvordan det kan
og den fysiske
hvordan det kan
mandfolkeprægøres. Det er alfa omega, at gøres. Det er alfa
station, der hørte man i organisationer – hvad
omega, at man i
med til det. Hvis
organisationer –
enten det handler om sikman forestiller
hvad enten det
kerhed i metroen eller i en
sig, at sikkerhandler
om siksportshal – narrativt holder
hedsvagterne
kerhed i metroen
fast i sensitiviteten over for
havde et mentalt
eller i en sportshal
ulykker.
katalog over,
– narrativt holder
hvad man kunne
fast i sensitiviteten
Claus Rerup
forvente var farover for ulykker.
lektor, Ivey School of
ligt for publikum
Man skal opbygge
Business i Canada
under en koncert,
evnen til at være
så var det, der
bange, og man
ledte til ulykken,
skal tænke det
ikke med.
utænkelige. Det kan man kun, hvis
Det var heller ikke klart, i hvilke
man tænker frontlinjen med, siger
situationer det kunne blive nødClaus Rerup.
vendigt at afbryde en koncert, samt
I dag er publikumssikkerheden
hvordan beslutningen om at afbryde
forbedret betydeligt på festivalen,
en koncert skulle træffes. Dette spilder lærte en lektie i 2000. Og Claus
lede ind ved ulykken, hvor koncerRerups og Morten Vendeløs forskten først blev stoppet, da Pearl Jams
ning vil kunne hjælpe andre organitour manager blandede sig i en dissationer med at lære lektien, før det
kussion blandt nogle medarbejdere
går galt.
bag scenen og kort efter besluttede
at afbryde koncerten.
‘
IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN
1
Data overflow
Det transatlantiske forskningsprojekt
var et mastodontarbejde med en kæmpe
dataindsamling og -bearbejdning og en ret
enestående form for praktisk feltarbejde
u ly k k e s f o r s k n i n g
Af Jørn Albertus
Morten Vendeløs og Claus Rerups
paper og kommende artikel ligger i forlængelse af Claus Rerups
forskning. Sidstnævnte har blandt
andet skrevet om insulin-krisen i
Novo Nordisk i 93 og er nu ved
at gå i gang med et større udredningsarbejde om Estonia-ulykken,
som han har fået en treårig forskningsbevilling på 100.000 canadiske dollars til.
Morten Vendeløs placering i
Danmark har gjort, at det især er
ham, der har interviewet medarbejdere fra Roskilde Festival, samt
trawlet sig igennem mange tusind
dokumenter i form af rapporter,
avisartikler, bøger, festivalaviser,
fotografier, radioudsendelser og
tv-dokumentarer og film, for at
kunne analysere, hvad der skete.
Der eksisterer således en vis
arbejdsdeling, mellem de to, hvor
de fra hvert sit udgangspunkt
konstant udfordrer hinandens
input til forskningsprocessen.
- Det, vi laver, ligger i forlængelse af det, jeg har forsket i. Men
Morten stiller nogle andre gode
spørgsmål end dem, jeg ellers
arbejder sammen med, siger Claus
Rerup, hvortil Morten Vendelø
replicerer:
- Claus er rigtig god til at
spørge, ”Hvad kan vi bruge dem
til?”, når jeg har præsenteret ham
for muligheden for indsamling
og analyse af yderligere empiriske data om Roskilde Festival og
ulykken.
Fra data til meget hands-on
Om selve dataindsamlingen kan
man sige, at det gode ved at bruge
Roskilde Festival som case er, at
der findes store mængder offentligt tilgængeligt empirisk data om
festivalen. Bagsiden af medaljen er,
at der er så mange empiriske data
af forskellige typer, at de to forskere konstant må huske at spørge sig
selv, om de kan bidrage til deres
forskning.
- Nogle af de empiriske data, vi
har til rådighed, kan meget præcist forklare, hvad der sket under
koncerten. Det er unikt at have så
pålidelige data i et processtudie.
Ved hjælp af Pearl Jams set-liste
kan man for eksempel dokumentere, hvornår forskellige personer
har gjort hvad, på de forskellige
organisatoriske niveauer. Vi har
brugt triangulering for at tjekke
alle data og alle kilder – mindst
to skal sige det samme, for at vi
kan bruge dem til noget, fortæller
Claus Rerup.
Men ikke nok med det, Morten
Vendelø har også gennemført
uddannelsen til sikkerhedsvagt
på Orange Scene og har i praksis
arbejdet foran scenen under festivalerne i 2008 og 2009. Så han
har ikke bare læst, hørt og set en
masse dokumentation om festivalen, han har også prøvet på egen
krop, hvad det vil sige at hjælpe
mennesker over barrieren foran
scenen – noget der ikke er uvæsentligt, når man skal forstå sikkerhedsvagterne reaktioner under
ulykken i 2000.
1
Studiestart til
januar 2011
FØLGER DU MED ITDEN?
• 96% af vores dimittender i IT & Business har job*
• 93% har skrevet projekter i samarbejde med virksomheder*
ITU.dk
* Dimittendundersøgelse 2008
a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s ko l e n
16
Muligt CBS-partnerskab
med Roskilde Festival i 2011
Elsker musikken og nyder stemningen
CBS kan lære noget af Roskilde Festival med hensyn til at engagere og
involvere unge mennesker i arbejdet. Roskilde Festival kan lære noget
fra CBS’ indsigter og kompetencer inden for bæredygtighed. Så hvorfor
ikke jamme sammen
CBS og Roskilde Festival lurer på, om de skal indgå i et partnerskab
omkring bæredygtighed. Derfor var en ganske stor gruppe fra Green
Campus-gruppen og PRME på studietur til årets festival.
samspilstoner
Af Jørn Albertus
Fotos: Rie Neuchs
CBS og Roskilde Festival overvejer
at lære af hinanden. Potentialet
er der: En case competition på
CBS kunne eventuelt udvikle en
brugbar business model, som
Roskilde Festivalen kunne bruge til
at håndtere en af sine største udfordringer – det allestedsnærværende
skrald. Man kunne eventuelt lave et
sustainability academy med forskere
og studerende på CBS, der deltog
på Roskilde Festival, hvor det både
kunne lære festivaldeltagerne om
bæredygtighed og samtidig brande
universitetet. CBS kunne overveje at
opstille kondicykler, hvor de studerende kunne oplade deres bærbare
og deres mobiltelefoner?
Hos Jonas Eder-Hansen er ideerne mange, når det kommer til
et eventuelt samarbejde mellem
Skandinaviens førende musikfestival og Skandinaviens førende
business school. Jonas Eder-Hansen
er projektleder for implementering af FN-initiativet, Principles for
Responsible Management Education
(PRME – udtales som ’prime’ på
engelsk) på CBS. Meget kort handler PRME om, at uddanne næste
generation af ansvarlige ledere
gennem strategisk fokus på etik,
bæredygtighed og ansvarlighed i
undervisning og forskning samt at
tage sin egen medicin og være et
godt eksempel for de studerende
og ansatte inden for de førnævnte
emner.
Ansvarlig fanebærer
Tankerne om Roskilde Festivalen er
ikke de første vigtige tanker, Jonas
Eder-Hansen har tænkt på CBS:
- I 2007 begyndte jeg at interessere mig for, hvordan vi uddanner
fremtidens ansvarlige ledere med
fokus på CSR (Corporate Social
Responsibility) her på CBS. Jeg
mente, det var noget, vi skulle
satse på – ikke blot for at give CBS
konkurrencemæssige fordele, men
også for at gøre skolen bedre til
at kommunikere sin profil på CSRområdet, hvor vi i forvejen havde
mange gode initiativer kørende.
Dengang var Jonas Eder-Hansen
sekretariatsleder på CBS Centre
for Corporate Social Responsibility
(cbsCSR). I dag arbejder han for
direktionen med at skabe rammerne for uddannelse af fremtidens
ledere ved at få integreret etik,
klima og bæredygtighed i undervisningen på CBS. Hans interessefelt er blevet til et projekt, som
direktionen finansierer – styrkelse
af ansvarlig ledelsesuddannelse er
nemlig blevet en væsentlig pind
i CBS’ nye strategi, og CBS er en
af de 320 Business Schools, der
har tilsluttet sig PRME. Så det var
vist nogle meget gode tanker, han
begyndte at tænke for tre år siden.
Ungdommelig tiltrækning
Udover integration af bæredygtighed i undervisningen har
Jonas Eder-Hansen, sammen med
University Marshal Gert Bechlund,
især haft fokus på det såkaldte
Bliv Green Campus græsrod
Er du interesseret i at deltage i Green Campus arbejdet, så kontakt
Jonas Eder-Hansen på jonas.eder-hansen@cbs.dk.
Green Campus Initiative. Her er
målet at reducere CBS’ samlede
CO2-udledning med 40 procent i
2020 og gøre CBS CO2-neutral i
2030.
Green Campus initiativet er
også omdrejningspunktet for de
drøftelser, der er mellem Roskilde
Festivals klimakoordinator, Thomas
Niebuhr, og Jonas Eder-Hansen. Det
var nemlig de indledende øvelser
med at formidle Green Campus
Initiative til de studerende, der fik
Jonas Eder-Hansen til at gå i tænkeboks. For det var ikke ligefrem,
fordi det myldrede ind med studerende, da man inviterede til Green
Campus kick-off i april, og der var
endda helt gratis grønne drinks.
- Så var det, jeg begyndte at
tænke på Roskilde Festival. De kan
det der med at komme i dialog
med unge mennesker om bæredygtighed, fairtrade, genbrug og
affald. Så måske kunne vi lære
noget af festivalen, fortæller Jonas
Eder-Hansen, der også har været
med til at danne en Green Campus
græsrodsgruppe, hvor ansatte og
studerende kan videndele om at
gøre skolen så grøn så mulig uden
at male den.
- Vi er her på grund af musikken og har været her hvert år,
siden jeg kom til CBS. Det er
dejligt afslappende. Senere i dag
skal vi ned og høre Florence +
the Machine og i aften Them
Crooked Vultures, fortæller CBS’
forskningsdekan Alan Irwin,
da vi møder ham og hustruen,
lektor Maja Horst fra Institut
for Organisation over en stor
svalende mojito i varmen fredag
eftermiddag.
Dagen før har Alan og Maja
været med på den officielle
studietur sammen med andre
repræsentanter for CBS og aktive
i Green Campus-arbejdet (se artikel modstående side), men nu er
det tid til at nyde livet.
- Det er en rigtig god måde
at starte sommerferien på.
Festivalen går hurtigt i blodet på
en, og man kan geare ned i den
gode stemning, siger Maja Horst.
Læs mere om PRME på http://www.unprme.org/
1
1
Maja Horst og ægtemanden, Alan Irwin, bruger hvert år
Roskilde Festival til at geare ned op til sommerferien.
CBS’er modtog pris på 400.000
Bæredygtigt samspil
I sommer var CBSere fra Green
Campus-gruppen og ansatte med
relation til PRME så på studietur
på festivalen. Her fik de et førstehåndsindtryk af, hvad man gør derude i sit arbejde for at gøre festivalen bæredygtig.
- Roskilde Festival kan bare
noget med action, og de er knalddygtige til at kommunikere og
involvere folk, påpeger Jonas EderHansen.
Det er endnu ikke afgjort,
om CBS skal være partner med
Roskilde Festival – derfor er det
heller ikke konkretiseret, hvordan
et eventuelt videre samarbejde skal
skrues sammen. Festivalen kan ifølge Jonas Eder-Hansen for eksempel
godt lide ideen om et Sustainability
Academy – måske i forbindelse
med Odeon Scenen, der er festivalens bæredygtige scene. Men
festivalarrangørerne mener også, at
ideen skal have et ordentlig skud
humor, før den vil være bæredygtig
på dyrskuepladsen.
Der er som beskrevet også tanker
om en case competition og måske
nogle cases til undervisningen på
CBS. Indtil videre er det kun tanker. Det bliver nemlig først afgjort i
løbet af efteråret, om CBS overhovedet skal på Roskilde. Men det gør
det vigtigt at tænke tanker, for hvor
der er tanker, er der en vej. Det har
Jonas Eder-Hansen vist før.
Alan og Maja nyder, at festivalen er velorganiseret, uden at
det føles sådan. Og de nyder, at
der også er faciliteter til dem,
der gerne vil have det lidt mere
mageligt.
- Vi bor i 2900 Roskilde. Vi har
købt en billet med telt, så da vi
ankom i går, stod det parat til
os. Det er luksus; Der er relativt
stille om natten, og alle fornødenheder er tæt på, fortæller
Maja Horst.
Men musikken er i centrum for
Maja og Alan, der derhjemme har
den regel, at de op til festivalen
kun må høre musik med bands,
der står på programmet.
- Det er min årlige mulighed
for at blive opdateret på, hvad
der sker i musikken, slutter Alan
Irwin før han og Maja går videre
til næste musikoplevelse.
Trine Henningsen fra Foreningen
Roskilde Festival overrækker
400.000 kroner til Henrik Bjelke
Hansen.
Egentlig tog Henrik Bjelke
Hansen til Afghanistan for at
være sammen med sin kæreste
og få skrevet sin cand.merc.(fil)hovedopgave færdig for to år
siden. Men så blev han involveret
i NGOen Skateistan med at få en
skateboardskole og -hal op at stå
i Kabul, og hovedopgaven røg
på hold.
Skateboardhallen blev færdig
sidste år, og interessen blandt
Kabuls børn er stigende. Skateundervisningen kombineres med
skolearbejde, så der undervises
også i engelsk, foto, it, drama
og forskellige håndværk. I skolen bringer man børn sammen
fra forskellige sociale klasser
og etniciteter. Mange af dem er
analfabeter og cirka halvdelen er
gadebørn.
Henrik kunne bruge noget
af det, han havde lært på CBS,
mens han var i Kabul, hans rolle
i projektet lå inden for at udarbejde strategier og handlingsplaner samt at styre økonomien
I dag er Henrik tilbage i
Danmark og i fuld gang med
hovedopgaven, men arbejdet i
Skateistan er ikke slut. Nu leder
han den danske afdeling, hvis
primære formål er at rejse penge.
Og det er Henrik god til. I foråret arrangerede han en støttefest
for Skateistan og i sommer fik
Henrik på festivalens skaterscene
overrakt 400.000 kr. til Skateistan
af Foreningen Roskilde Festival.
- Skateistan er et projekt,
der giver afghanske børn mod,
selvtillid og gode oplevelser
omkring skateboarding i et land,
der bærer tydeligt præg af over
30 års uroligheder, sagde Trine
Henningsen, der er medlem
af bestyrelsen for Foreningen
Roskilde Festival.
I alt er det lykkedes Henrik at
rejse 600.000 kroner indtil videre
i år. Pengene skal gå til at få
anlagt udendørs skate- og uddannelsesfaciliteter i Kabul til gavn
og glæde for endnu flere afghanske børn.
1
cbs observer
6
september
2010
17
Når de grønne CBS’ere fester
Gruppefoto med Torkil, det grønne oppustede dyr, som pigen med solbriller og grønne cykelbukser har på
armen. Der har levet hele sit liv i Netto, men er en habil terningspiller, der også gør det godt i ølstaffetten.
Arbejdskrævende frivillig
indsats for CBS Students
- I år stiller Students med 252
frivillige, fortæller stud.merc.pol
Sofie Hyllested, der er koordinator for styregruppen og CBS
Students’ overordnede ansvarlige for arbejdet på Roskilde
Festival. Hun har allerede haft
tre 24-timers vagter på festivalen
og er nu i gang med den første
af tre 12-timers vagter, så det er
ikke meget musik, hun har fået
hørt. Men lørdag har hun fri,
og da skal hun høre Kings of
Convenience og Kashmir sammen med vennerne.
Vi får os en kop kaffe ved
kommandobunkeren, der er en
campingvogn. Så kan Sofie også
få demonstreret årets sponsorgaver fra Peter Larsen Kaffe,
der har leveret kaffe og sukker, Spisestuerne og Nexus, der
har leveret kopper og te, samt
Danisco, der har leveret regnslag
– noget der er meget vigtigt for
servicevagterne, når det regner,
hvilket det så heldigvis ikke
gjorde i år.
- Jeg er overrasket over,
hvor meget arbejde, der er.
Telefonerne ringer hele tiden,
siger Sofie Hyllested.
En af årsagerne til, at Sofie
må knokle, er Roskilde Festivals
bureaukratiske og hierarkiske
organisation. Frihed under ansvar
er en by i Rusland for frivillige
på festivalen, også for CBSstuderende, der er i gang med at
tage en lederuddannelse.
- Det dræber motivationen, når
Roskilde hele tiden tjekker vores
folk og efterfølgende ringer og
brokker sig over ubetydelige
småting, fortæller Sofie Hyllested.
CBS Students er servicevagter
på en medarbejdercamp og to
partnerområder, der ligger langt
væk fra kommandobunkeren,
som er en campingvogn. Så når
der er problemer, der skal løses i
marken, skal Sofie også ud på en
længere vandretur.
1
roskildeglimt
Man bliver kørt i
ganske stramme
tøjler, når man
er en del af
Roskilde Festivals
organisation,
fortæller Sofie
Hyllested fra
CBS Students.
Af Jørn Albertus
Fotos: Rie Neuchs
Sidste år holdt de fastelavn og slog
katten af tønden. Forrige år stod
den på flæskesteg og rødkål, da de
holdt julefrokost i lejren. I år var
turen kommet til at fejre en ir(sk)
grøn fest med masser af Guiness og
Kilkennys. Saint Patrick’s Day er en
gammel irsk tradition, der oprindelig var religiøs, men i dag mere er
præget af festligheder, hvor forskellige typer alkohol efter irsk opskrift
indgår.
Der bor 23 i Grisestien, som lejren kaldes. Cirka halvdelen af dem
er CBS-studerende eller -dimittender. Resten er nogle af de mærkelige mennesker, der aldrig har haft et
forhold til CBS. Det vil sikkert ikke
komme bag på CBS OBSERVERs
kvikke læsere, at CBS’erne udgør
en tung overvægt blandt dagens
festaber.
Alt er gjort så grønt som muligt.
Telte og pavilloner er udsmykket med
grønne guirlander. Alle har grønt tøj
på i forskellige variationer. En ung
kvinde er iklædt armyjakke, militærhat og knæstrømper, en ung mand en
habitjakke af tykt grønt fløjl. Det ser
ud som om, de har det varmt.
Men før festen rigtig får lov at
starte skal hele flokken ud et kapløb for deltagere med to hoveder,
fire arme og tre ben.
Hvad der sker i løbet af trebensløbet, kan man få glimt af i billederne. Men fælles for alle posterne
er, at konkurrencereglerne er meget
komplicerede ikke mindst fordi de
ændrer sig hele tiden.
Tilbage i lejren kommer der whisky in the jar og der spises grøn
kage og kokosmakroner.
Fotografen og undertegnede får
lov at agere dommer i tre kategorier: sødeste par, bedste udklædning
og sejeste styrt.
Musikken starter og folk skråler
And it’s no, nay, never klap klap
klap - No nay never no more - Will
I play the wild rover - No never no
more. 1
CBS sikkerhedstjans på Roskilde Skate
En af dagens poster er en fodboldkamp. Grønt hold vinder suverænt over
grønt hold. Vindermålet scores på et trebenet saksespark. Ren verdensklasse
synes grønt hold, mens grønt hold synes det er snyd.
Trebenskapløbets starter foran
lokummerne lige ved siden af
N-tårnet. Et par servicevagter i
orange veste får noget at glo på da
deltagerne begynder at binde, deres
ben sammen med grønt klæde og
gaffatape.
Professor Karlheinz Kautz fra
CBS har netop haft sin sidste af
tre ottetimersvagter som security manager på skaterområdet,
Roskilde Skate. Før det har han
været eksaminator ved ikke færre
end 180 mundtlige eksaminer. Så
nu er han klar til sommerferie.
Forskningsassistent Jesper Holcks
arbejde som sikkerhedskoordinator på skaterområdet slutter
først, når man har fået ryddet op
efter festivalen. Jesper har arbejdet som frivillig på festivalen i
de sidste mange år, mens det er
andet år, at Karlheinz gør det.
Roskilde Skate ligger på campingområdet, og det er først og
fremmest i dagene før den egentlige musikfestival, at der er tryk
på med folk på skateboards, inlinere og bmx-cykler akkompagne-
ret af DJ-musik. Nogle af verdens
bedste skatere konkurrerede igen
i år med hinanden på skateområdet, der i år er gjort til en scene
i Roskilde Festivalens interne
hierarki – noget som Jesper og
andre har arbejdet hårdt for.
- Det har gjort Skate til en
del af en sektion, som vi har
meget mere til fælles med, kan
udveksle flere erfaringer med og
lære mere af. Det er en proces
at arbejde på forbedret sikkerhed på Roskilde, fortæller Jesper
Holck.
Status som scene betyder, at
Roskilde Skate har fået flere medarbejdere og forbedrede muligheder for sikkerhedsarbejdet.
Karlheinz Kautz har som security manager mandat til at stoppe
aktiviteterne, hvis der sker uheld,
og det gør der, og han har brugt
sit mandat, fortæller han.
De to, der til daglig er kollegaer på Institut for Informatik, er
enige om, at sikkerhedsarbejdet
næste år skal forbedres yderligere, blandt andet ved at indføre
obligatorisk brug af hjelm på
Roskilde Skate. De vil fortsat
gøre deres til, at den gode proces fortsætter.
1
Forskningsassistent Jesper Holck
(tv) og professor Karlheinz Kautz
(på vej ned fra 180 mundtlige eksaminer th.) som Skate
Security MIB t-shirts på Roskilde.
Man ikke spilder god irsk øl på ølstafetten, man bruger fynsk konsumøl.
a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s ko l e n
18
Eliteundervisning af eliteundervisere
Et nyt eliteunderviserprojekt på tværs af DTU, KU og CBS skal højne de studerendes kompetencer, viden og formåen inden
for entrepreneurship og innovation samt styrke samspillet mellem erhvervsliv, kandidatuddannelser og forskermiljøer
Karina Rothoff er projektkoordinator for et eliteunderviserforløb, som
holder til på Copenhagen School
of Entrepreneurship, og som skal
styrke undervisningen i entrepreneurship på CBS, DTU og KU.
respektive teams, bliver videreført til det næste hold eliteundervisere og anvendt, så projektet
og konceptet så at sige produktudvikler sig selv undervejs
next generation
Af Anders Dalhoff
Foto: Liselotte Østergaard
Nu skal CBS’ innovatører og iværksættere for alvor tages i skole. Men
først skal innovatørernes og iværksætternes undervisere tages i skole
– og det skal de på CBS.
Copenhagen School of
Entrepreneurship (CSE) har som
spydspids på et eliteunderviserprojekt på tværs af universiteter
fået ansvaret for at uddanne 18
eliteundervisere, der skal arbejde
med at inkorporere entrepreneurship i uddannelserne ved
DTU, Københavns Universitet og
CBS.
Produktudviklingen af de kommende eliteundervisere er del af
EU projektet ’Next Generation’,
der er et samarbejde mellem
universiteter og vækstfremmende
organisationer i hovedstadsregionen, varende fra start 2010 til
slut 2013. Målet med projektet
er at indarbejde mere praktiske
elementer i entrepreneurship i
undervisningen på de tre universiteter samt at få etableret et
reelt grundfag indenfor entrepreneurship.
Innovativ iværksættelse
De kommende 18 eliteundervisere skal være drivkraften i at
udvikle og virkeliggøre en innovativ universitetspædagogik og
undervisning i entrepreneurship.
Bestående af ansøgte lektorer
og professorer kommer de til at
udgøre et netværk på tværs af
Relevans i samspillet
DTU, KU og CBS.
Gennem forløbet vil de blive
inddelt i tre teams á seks. Her
vil de blive coachet og rådgivet
af forskellige mentorer inden for
deres respektive undervisningsområder. Underviserne vil under
hele projektet blive bedt om at
tage stilling til, hvordan de bedst
vil kunne implementere andre
undervisningsmetoder i deres
fag – hele tiden med tanken om
innovation og entrepreneurship i
mente.
- Det er tanken, at der på
den måde naturligt vil ske en
konstant evaluering af projektet, siger Karina Rothoff, der er
projektkoordinator fra CSE, og
nævner endvidere, at CSE hele
tiden vil følge med i den enkelte
undervisers præsentationer af
nye undervisningsmetoder over
for deres respektive teams:
- På den måde har vi mulighed
for at lave en løbende opfølgning
på projektet og samtidig bidrage
med vejledning og nye redskaber til underviserne, som de kan
bruge til at løfte deres undervisning.
Udviklingstanker på tværs
Grupperne vil blive dannet på
tværs af universiteterne for på
den måde at få en så stor faglig
spredning som muligt:
- Der vil i høj grad være fokus
på trial and error’ princippet og
det at forsøge at tænke ud af
boksen. Dertil vil vi – via coaching, forelæsninger og arrange-
menter gerne lære underviserne
at tilføre en entrepreneuriel
tankegang til deres undervisning, fortæller projektkoordinater
Karina Rothoff.
Arbejdet i de forskellige teams
skal stå på i et år, men selve
projektet varer tre år og skulle
meget gerne munde ud i, at
de første 18 undervisere er i
fuldt sving med eller klar til at
implementere de nylærte undervisningsmetoder i deres forelæsninger. Det er også tanken,
at de tanker, som de første hold
har diskuteret og vendt i deres
Målet i selve eliteundervisningsprojektet er tvedelt. Et, med
fokus på ovenstående, nemlig
den innovative universitetspædagogik og udviklingen af undervisning i entrepreneurship. Det
andet klare fokus rettes mod at
højne brugen af forskningens
resultater i erhvervslivet.
- Vi ser gerne en endnu bedre
kobling mellem forskningens
resultater og den grad, vi anvender dem i erhvervslivet. En bedre
synergi og videndeling mellem
de to vil på sigt medvirke til,
at der bliver dannet flere virksomheder, der skal sikre fremtidens vækst og beskæftigelse i
Hovedstadsregionen, siger Karina
Rothoff.
Universitetsforskningen søges
altså at blive endnu mere relevant
for erhvervslivet, og eliteundervisningsprojektet skal altså i høj
grad også bidrage til den brobygning. Hvis det kan realiseres, vil
det fokuserede samspil mellem
tre så toneangivende universiteter i Danmark muligvis på en
og samme tid kunne gavne både
Danmarks økonomi og universitetsforskningen som sådan.
Læs mere om Eliteundervisningsprojektet på
www.cbs.dk/eliteunderviser
1
cbs observer
6
september
2010
19
”50% rabat på togturen er ret fedt,
når man har lagt SU’en i fredagsbaren”
Anders, København
WildCard-bruger
SU giver dig
ret til et Wil
dC
– uanset din ard
alder!
Køb WildCa
rd nu. Sms
Wild [dit cp
r.nr.] [dit na
vn]
til 1412
Spar op til 50% på dine togrejser
og forsvind lidt mere
Er du 16-26 år eller på SU? Så kan du få op til 50%
rabat på alle dine togrejser. Et DSB WildCard koster
180 kr. om året og kan være tjent ind allerede efter
en enkelt tur på tværs af landet. Køb det nu via sms
eller på dsb.dk/wildcard
DSB WildCard koster 180 kr. + alm. sms-takst.
Tjenesten udbydes af DSB, Sølvgade 40, 1349 København K., tlf. 70131415.
a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s ko l e n
20
En bæredygtig fusion
WELL + Develop = 360° - Students for Sustainability.
De to store CSR-orienterede studenterorganisationer slår sig
sammen og styrker dermed indsatsen for Corporate Social
Responsibility på CBS
cs r h e l e ve j e n r u n dt
Af Maiken Nicolaisen
Foto: 360° - Students for Sustainability
CBS’ to studenterorganisationer, WELL og
Develop, slår nu pjalterne sammen og danner
en ny studenterorganisation. Navnet bliver
360° - Students for Sustainability. Formålet
er at styrke begge tidligere organisationers
arbejde med bæredygtighed og virksomheders sociale ansvar, populært også kaldet
Corporate Social Responsibility eller CSR.
Både WELL og Develop har eksisteret på
CBS i mange år, hvor deres medlemmer har
arbejdet frivilligt med CSR og bæredygtighed
ved siden af studierne. Det også før CSR blev
et ’buzzword’, som efterhånden er blevet et
gængs fænomen, også på CBS. CSR eller virksomheders sociale ansvar drejer sig om, hvordan virksomheder kan drive forretning på en
ansvarlig og bæredygtig måde, for eksempel
ved at tage hensyn til menneskerettigheder,
sociale vilkår, arbejdsforhold, miljø og klima.
Fare WELL & Develop
Develop har eksisteret siden 2004, hvor organisationen har fokuseret særligt på koblingen
mellem erhvervslivet og bæredygtig udvikling
i tredjeverdenslande. En af organisationens
hjørnesten har været Develop Prize, hvor
studerende årligt har kunnet konkurrere om
at udforme den mest lovende forretningsidé
med sociale såvel som profitskabende muligheder.
En af grundlæggerne af CBS’ anden
sustainability-orienterede studenterorganisation, WELL, er Maria Kim Lassen, som blev
færdiguddannet som cand.merc.int. i 2007.
Hun har været aktiv i organisationen siden
dens start i 2002.
- Vi synes ikke, at der var nok fokus på
de ’bløde værdier’ som CSR, virksomhedsetik og bæredygtighed i undervisningen på
CBS. Så vi ville give de studerende et forum,
hvor de havde mulighed for at diskutere og
beskæftige sig med, hvad det vil sige at være
en ansvarlig virksomhed, forklarer hun om
WELL’s raison d’être.
God dag til den nye cirkel
- Vi er rigtig stolte over at kunne præsentere
’360° - Students for Sustainability’ og glæder
os til at byde nye CSR-interessede medlemmer velkommen. Hvis man som studerende
vil prøve at arbejde praktisk med CSR og
bæredygtighed, danner den nye organisation
nogle rigtigt gode rammer for netop det,
siger Janni Raundahl, den nye formand for
’360° - Students for Sustainability’, om sammenlægningen af de to organisationer:
Begge organisationer har stor erfaring med
at lave forskellige events på CBS med fokus
De studerende i 360° når hele vejen rundt omkring bæredygtighed og CSR.
på CSR og bæredygtighed. Og det vil den nye
organisation fortsætte med.
- Vi har en masse spændende ting på programmet for det næste semester, herunder
CSR-seminarer og workshops med virksomheder og andre organisationer, samarbejde
med CBS’ ledelse om CBS Green Campus
uge i oktober og CBS’ karrieremesse, som
her i år også vil fokusere på bæredygtighed.
Vi vil meget gerne høre fra studerende, der
er interesserede i at gå med ind i arbejdet,
siger Camilla Crone Jensen, der leder eventgruppen i den nye organisation.
Fusionsbåren lancering
Onsdag den 8. september afholder 360°
- Students for Sustainability launch event
i CBS’ studenterbar, Nexus på Solbjerg
Plads, med oplæg om CSR, underholdning, mad og drikke. Alle studerende
med en interesse for CSR og bæredygtighed er velkomne, så kom og hør, hvordan du kan deltage.
Læs mere om den nye organisation og
launch event i Nexus på
www.wellweb.org, www.develop-dk.dk
’www.360students.dk.
2
KARRIEREMESSE
Oplev bl.a.:
Kompetence Camp
Foredrag
Virksomheder
Speed Dating
Århus, Ridehuset: 21.09, 10-17
København, Øksnehallen: 23.09, 10-17
For studerende og dimittender. Fri entré
Tjek updates på facebook.com/karrieremesse
HOVEDSPONSOR
STORSPONSOR
SPONSORER
cbs observer
6
september
2010
21
Kommuniker dine kompetencer klart
Står den på jobsøgning nu… som færdiguddannet eller stadig studerende? Der er opskrifter på at mestre den svære kunst,
det kan opleves som at skulle sætte ord på, hvad man kan, og hvordan det kunne gavne en arbejdsgiver
karriereråd
Af Lars Ulrik Jeppesen,
karriererådgiver i CA a-kasse
Står du ’som en tiger på spring’ og skal i
gang med jobsøgningen – hvad enten det er
et studiejob eller efter uddannelsen? Selv om
du har læst meget, lært meget og udviklet
dig meget kan det alligevel være svært at få
sat ord på dine kvaliteter og kompetencer,
så de også giver mening for en kommende
arbejdsgiver.
Hårdt afklaringsarbejde
Når man søger på ’kompetencer’ og ’kompetenceafklaring’ på internettet, så skriver
de kloge hoveder ofte, at man bare skal
sætte sig ned og sætte ord på sine vigtigste
kompetencer – som om det var det letteste i
hele verden. Det står 100 procent i skærende
kontrast til de studerende, jeg møder som
karriererådgiver: De bliver nemlig blege i
ansigtet, når talen falder på at udarbejde sin
egen kompetenceafklaring.
Ofte ved de godt, hvad de står for, og
hvad de er gode til, når vi får talt lidt ind
på emnet. Problemet er bare, at du som
jobsøgende normalt ikke har din egen afklaringscoach ved din side til at stille alle de
EFU-modellen
E genskab: Dine egenskaber og dine
erfaringer. Alt det du kan,
som er relevant for virksomheden.
F ordele: De fordele, det skaber for
den virksomhed, hvis du
bliver ansat.
Udbytte: Virksomhedens udbytte: Det
som virksomheden får igen
ved at ansætte dig og betale
din løn.
svære og ubehagelige spørgsmål, som man
’Ik’ liiige helt’ får stillet sig selv i afklaringsprocessen.
Ikke desto mindre er det essentielt, at DU
arbejder med at få DINE styrker og ressourcer helt frem i lyset. Det er en proces, som
gør dig mere afklaret om dine spidskompetencer, og så bliver det langt lettere at skrive
målrettet ansøgning og CV – uanset om du
søger en opslået stilling, eller om du søger
job uopfordret.
somheden.
Denne proces skal DU som jobsøgende
hjælpe virksomheden med – jeg plejer i rådgivningen at kalde det, at ’Du skal hjælpe
virksomheden i sin oversættelsesproces’.
Derfor skal du ikke fylde CV og ansøgning
op med erfaringer, - beskrevet på en måde,
så de giver mening for dig – men i stedet
forholde dig til, hvad dine erfaringer vil give
af udbytte for virksomheden, når de først
ansætter dig.
Dimitteret med ballast
EFU-modellen
Kompetencer er noget, vi samler hele livet
igennem. Ofte kan mange af dem overføres
fra kontekst til kontekst. Det er der bare
nogen, der har glemt at fortælle studerende
og nyuddannede.
Alt for ofte møder jeg bemærkningen: ”Ja,
men jeg har jo ingen erfaring. Jeg har bare
taget en uddannelse, og så har jeg haft forskellige studiejobs.”
Underkend ikke dig selv: Som studerende har du fået en masse ballast fra dine
akademiske bestræbelser i projektarbejder,
præsentationer, eventuelt udenlandsophold
og/eller internships, konkurrencedeltagelse
og frivilligt arbejde. Det kunne eksempelvis
være: ’Strukturering’, ’Projektorganisering og
projektledelse’, ’Planlægning og styring efter
en deadline’, ’Networking’ samt ’Skabe forenklede modeller over et komplekst emne’.
Alle disse kvaliteter skaber en merværdi
for dig. Du skal blot kende til opskriften på,
hvordan det skal formidles, så de også skaber
værdi for din kommende arbejdsplads, når
først du er blevet ansat.
I salgsverdenen bruges EFU-modellen ofte til
at vise denne kommunikationsproces. E - for
Egenskab, F – for Fordele og U for Udbytte.
Du skal altså tage alle de egenskaber (erfaringer), du ønsker at fremhæve omkring dig
selv, og få dem oversat til, hvad de skaber af
udbytte for virksomheden.
Kunsten er at vende EFU om til UFE, når
du skal kommunikere til virksomheden: Start
med at fortælle om, hvilket udbytte de får ud
af at ansætte dig, og underbyg det derefter
med de fordele og de erfaringer, som du bygger din argumentation på.
Kompetencer kommer ikke ned på papir af
sig selv!
Beskrivelsen af dine spidskompetencer
kommer ikke af sig selv, det er hårdt arbejde,
og der er sjældent gode genveje frem til
løsningen. Men når du er kommet igennem
processen, vil du stå meget stærkere i CV- og
ansøgningsskrivningen og i jobinterviewsituationen.
Formidlingen er afgørende
I bund og grund er kompetenceafklaringen
det indledende skridt til at sikre den optimale kommunikation af dine kompetencer – i
CV’et, i ansøgningen og til brug ved samtalen. Kunsten er at få kommunikeret dem til
modtageren i modtagerens verden.
Alle virksomheder, der ansætter, skal
du betragte som en potentiel køber af din
arbejdskraft. De sidder og spørger sig selv:
”What’s in it for us?” Derfor bliver kunsten at
få oversat dine erfaringer til ting (egenskaber), der skaber udbytte/merværdi for virk-
Så…
Kom i gang med den afklaring.
Glem alt om, at du ikke kan noget og
ikke har noget at byde på. Du har allerede
anvendt over 20 år til at samle kompetencer.
Hav fokus på modtageren og dennes
udbytte ved brug af dine kompetencer. Du
trænger bedst igennem, når du sender på
modtagerens frekvens.
Tænk bredt – det er både på studiet, i dine
studiejobs, i dit frivillige arbejde, i bestyrelsesarbejdet samt på udvekslingsopholdet, at
’guldet ligger begravet.
Karriererådgiver Lars Ulrik Jeppesen anbefaler at bruge tid på at sætte ord på alt det,
man rent faktisk kan som nyuddannet.
Sådan kommer du videre
Som studiemedlem i CA a-kasse kan du
deltage i vores kurser om kompetenceafklaring og karriereplanlægning. Læs
mere om tidspunkter og tilmelding på
www.ca.dk/studiemedlem.
Karriererådgivning på CBS
Lars Ulrik Jeppesen fra CA a-kasse er
på CBS hver tirsdag og torsdag fra kl.
09.00-14.45. Book en tid (evt. til en snak
om kompetenceafklaring) på
career.cbs.dk/appointments.
2
Introvejledning uden indsamlingsarbejde
Nyt online-bestillings og -betalings billetsystem gjorde livet nemt for HA(kom.)-introvejlederne
s e lv b e t j e n i n g
Af Simon Toft Rømer,
Billetto Aps
Ved sommerens studiestart har det været en
anderledes oplevelse at være introvejleder. I
hvert fald for HA(kom.) introvejlederne på
CBS. Arbejdsbyrden forbundet med at registrere tilmeldinger og tage imod betalinger til
introforløbets fester og sociale aktiviteter blev
nemlig outsourcet.
HA(kom.) introvejleder Stine Mølbak havde
hørt om den nystartede virksomhed, Billetto,
som tilbyder arrangører et gratis online værktøj til at håndtere billetsalg og tilmeldinger, og
det lød som noget, der var værd at prøve af:
- Da vi som introvejledere i år skulle digitalisere vores kommunikation til de nye stu-
derende, søgte vi efter en alternativ løsning.
Her kom Billetto ind i billedet, og for os har
deres system været langt mindre arbejdskrævende og mere overskueligt end for eksempel at anvende netbank. Det har været rigtig
nemt for os at holde styr på tilmeldingerne,
fortæller Stine Mølbak.
Introvejlederne oprettede en HA(kom.)
eventhjemmeside på billetto.dk til de forskellige aktiviteter i introforløbet og kunne herefter sende et link ud til de nye studerende,
hvor fra de så kunne betale og tilmelde sig.
Et lille billetgebyr
Billetto er startet af en gruppe unge iværksættere med blandt andre den cand.merc.
MIB studerende Henrik Akselbo i spidsen.
Han var glad for, at hans forretningskoncept kunne hjælpe medstuderende, der
skulle arrangere aktiviteter for de nye CBS-
studerende:
- Som festarrangør og introvejleder kan det
godt være besværligt, at tage imod betalinger
og registrere tilmeldinger. Vores ambition har
fra starten været at tilbyde et værktøj, som er
nemt og enkelt at anvende. Så vi er glade for,
at vores brugere også har oplevet det som
sådan, siger Henrik Akselbo.
Konceptet er gratis for arrangørerne, men
ikke for brugerne. Billetterne er tillagt et billetgebyr på 4,75 kr., som betales af deltagerne i de enkelte arrangementer. Til gengæld
klares betalingen nemt, da billetto.dk både
tager imod danske såvel som udenlandske
betalingskort – noget der gør systemet velegnet, når der skal arrangeres fester i løbet
af skoleåret for både danske og udenlandske
studerende.
2
HA(kom.) introvejleder Stine Mølbak fandt en
smart måde at registrere deltagere og modtage betaling.
a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s ko l e n
22
Tårnhøj konsulenttræning
Ernst & Young University er flyttet ud til toppen af den tidligere
TV-Byen i Gyngemosen, der nu hedder EY Tower. Med et let justeret
fokus ud fra devisen ’hire for attitude, train for skills’ kom de
studerendes personlige kompetencer i centrum
trompettekst
Af Anja Viberg
Ernst & Young
Hvis det ikke er råt talent, hvad
skal der så til? Kunne indblik i
real life cases fra konsulenternes
faglige hverdag og værdien af en
oplagt mulighed for at udvikle
sine personlige kompetencer være
svaret? Ernst & Young klædte i år
79 studerende på til en succesfuld
karriere gennem Ernst & Young
University.
Onsdag den 11. august 2010
åbnede Ernst & Young dørene – og
elevatorerne – til Ernst & Young
University for 9. gang. Fra DR’s
tidligere Radiorådssal på 14. etage
i den forhenværende TV-Byen i
Gyngemosen fik de håndplukkede
studerende fra syv uddannelsesinstitutioner ikke alene mulighed for
at nyde en fantastisk udsigt over
København, men blev også budt
på to dages intensivt program med
praktisk fagligt overblik og indblik
i egne personlige kompetencer.
Det personlige fokus
Eller faktisk var det omvendt; programmet startede nemlig med de
studerende selv, hvilket var en del
af et nyt koncept:
- Jeg var med sidste år, men nu
er Ernst & Young University meget
mere interaktivt og involverende.
Jeg har for eksempel fået en introduktion til coaching og ledelse, og
det har været en rigtig god start,
siger Kasper Jørgensen, som til
daglig læser på IBS-linjen på CBS.
Og der er en god grund til, at
Ernst & Young har valgt at fokusere på de personlige kompetencer.
- Der er et begreb, der hedder
’hire for attitude, train for skills’. I
en rekrutteringsproces vurderer vi
jeres videregående uddannelser og
karakterer som en indikation af, at
I kan tilegne og reproducere viden
– altså jeres evne til at lære, forklarede HR-direktør Peter Haugaard
og fortsatte:
- Men tænk lige over, hvad der
er nemmest for os at træne jer i:
Regnskabsstandarder eller evnen
til at være en god leder? Jeres personlige tilgang og nysgerrighed er
nøglefaktorer. Til syvende og sidst
tror vi nemlig på, at dét gør jer til
en succes.
Så før de studerende nåede frem
til indblikket i, hvordan man rådgiver i krisetider, og hvad der skal
til for at skabe vækst og innova-
tion samt fik M&A-konsulenternes
praktiske supplement til den teoretiske viden, stod den første dag i
de personlige kompetencers tegn.
God ledelse og netværk
Ud over gode råd og redskaber
til at styrke sig selv personligt
og fagligt var den røde tråd gennem dagene at netværke i sociale
breaks og under en stemningsfyldt
middag. Løbende blev agendaen i
dansk erhvervsliv drøftet og ikke
mindst: Hvad vil det sige at praktisere god ledelse? Det havde både
de studerende, underviserne og
især én foredragsholder adskillige
bud på:
- Jeg har studeret de mest succesfulde ledere i dansk erhvervsliv
og de største sportsstjerner, og
hverken Simon Kjær eller Tiger
Woods er fødte stjerner. De har
opnået deres succes ved hård træning og vedholdenhed. Og det er
dét, det hele drejer sig om, sagde
Rasmus Ankersen fra Winners Lab.
For Ernst & Young var arrangementet en unik mulighed for at få
en dialog med potentielle kandidater og en temperaturmåling af de
studerendes præferencer og prioriteter – mens det for de studerende
gav lejlighed til at få udvidet net-
Efter et tætpakket program sluttede Ernst & Young University med
en kontant honorering af de to, der havde gjort en særlig aktiv
indsats for at netværke. Anders Klougart Hansen og Kia Norsker,
begge fra CBS, forlod EY Tower med gode oplevelser, opdateret faglig viden – og rejsegavekort til en værdi af 10.000 kroner.
værket face to face:
- Alle folk taler om netværk,
og selv om jeg ’kun’ er midt i
min uddannelse, begynder det
at gå op for mig, hvor vigtigt
det er. Det gælder selvfølgelig i
hverdagen på CBS, men Ernst &
Young University var en virkelig
god anledning til at møde flere
på tværs af årgange, universiteter
og studieretninger. Jeg oplevede
desuden en reel interesse fra
underviserne, CEO Per Møller
og Peter Haugaard – vores input
tæller også, Og så blev der virkelig kræset for os, siger Vibeke
Svenningsen fra CBS.
2
En drivkraft for CBS’ internationalisering går på pension
personalia
Af Finn Borum,
professor emeritus, IOA
Fuldmægtig Marianne Risberg skiftede fra folkeskolen til CBS for 25
år siden. Om IOAs mere modne
– nogle af os måske endda overmodne – ansatte har været mere
medgørlige end hendes tidligere
elever, kan man tvivle på. Marianne
har i årenes løb måttet udvise stor
tålmodighed overfor vi forskeres
håbefulde, ikke altid lige gennemarbejdede, men altid forsinkede
skriverier. Med en ekstra nats arbejde har hun reddet mangt et papir i
land lige op under deadline.
Der var nok for en intellektuel
blæksprutte at tage fat på tilbage
i midtfirserne, hvor der inden for
dansk samfundsvidenskab var en
meget lav produktion af ph.d.afhandlinger og artikler, og kun
undtagelsesvist publikationer på
engelsk. Marianne blev en utrættelig og skattet medarbejder for
IOAs og CBS’ forsknings internationalisering.
Hun startede som projektadministrator og medarbejder på
ét af IOAs første internationale
projekter, CHIPS. Takket være
hendes tålmodige oversættel-
ses- og redigeringsarbejde så en
stribe af working papers, artikler
(nogle med Marianne som medforfatter) og IOAs første ph.d.afhandling på engelsk dagen.
Hun var også involveret i redigeringen af to artikelsamlinger på
engelsk, den ene en udgivelse
fra det Samfundsvidenskabelige
Forskningsråd, og har siden oversat flere bøger til engelsk.
Intet er blevet ’lost in translation’, men kvaliteter tilføjet. Når
én artikel havde været igennem
Mariannes sprogvask, der ikke var
noget skåneprogram, fulgte en
heftig forhandlingsfase. Ikke alene
om de rette engelske termer, men
også om, hvad der egentlig stod
eller kunne stå i artiklen. Som regel
fandt forfatteren og Marianne frem
til kompromisser, som begge kunne
leve med, og som givetvis lettede
læsernes fortolkningsarbejde.
Mariannes kompetencer som
projektadministrator og fagsprogsredaktør rygtedes hurtigt og resulterede i at hun blev administrator
for en stribe af store projekter og
centre, og samtidig måtte holde
en veritabel sprogfabrik kørende.
Med den bivirkning at konstant
overbelastning blev hendes eksistensvilkår på CBS.
Hun var gennem fem år en
utrættelig administrator, sprogva-
sker og sjælesørger for de mange
CBS- og AUC-medarbejdere ved
Forskningscenter for Ledelse og
Organisering i Sygehusvæsenet,
FLOS. Med Marianne som ansvarlig for økonomi, administration,
kommunikation og organisering
af workshops og konferencer blev
mange bekymringer fjernet fra centerleders og medarbejderes skuldre.
Mariannes kompetencer har
også været efterspurgt og påskønnet uden for CBS. Uden hendes
mangeårige indsats ville SCANCORsamarbejdet med Stanford
University have været ilde stedt.
Og da EGOS – European Group
for Organisation Studies – for godt
ti år siden skulle skifte ham fra
et uformelt netværk til en ’fullfledged’ international videnskabelig
organisation, var Marianne selvskreven som (general)sekretær.
Hendes skabelse af en moderne
administrativ infrastruktur for
EGOS er anerkendt af forskere fra
mange lande, og kommer mange
i Europa og på andre kontinenter
til gode i dag. Det arbejde var det
svært for Marianne at få lov til at
slippe, og hun har ydet megen
bistand til sin efterfølger.
Fra 2005 var Marianne administrator for Center for Ledelse i
Byggeriet, CLIBYG, og Center for
Health Management, MHM. I begge
Fuldmægtig Marianne Risberg har ydet en stor indsats gennem sine 25
år på CBS, ikke mindst som drivkraft i internationaliseringen.
tilfælde engagerede Marianne sig
ikke blot i det administrative, men
også i forskningens faglige indhold
og samfundsrelevans.
Gennem de seneste år har
Marianne måttet kæmpe med en
svær kræftsygdom, men hun har
fortsat ydet rådgivning og hjælp
på IOA i det omfang, kræfterne
har tilladt det.
Tak for mange års indsats for
IOA, CBS og europæiske organisationsforskere, Marianne. Det er et
privilegium for os at have fået lov
til at samarbejde med dig.
2
cbs observer
6
september
2010
23
Karriere i øjenhøjde med SICEF
Slå vejen forbi Øksnehallen torsdag den 23. september. SICEF karrieremesse 2010 byder
i år på blandt andet på Kompetence Camp og styrket netværk gennem Speed Dating
mød erhvervslivet
Af Katrine Jensen
Foto: SICEF
I en tid hvor der er skarp konkurrence om de gode jobs, og hvor
ordet ”krise” stadigvæk præger
mediebilledet, handler det om at
styrke sit netværk og sine karrieremuligheder. Uanset om du er
dimittend, bachelor eller kandidatstuderende, er du et skridt foran
dine medstuderende, hvis du ser
muligheder på arbejdsmarkedet og
i dig selv. Samtidig er det vigtigt, at
du er klædt ordentligt på, hvis du
ønsker at give et kompetent indtryk
på virksomhederne, når du skal
søge job.
I år præsenterer SICEF inspirationsforedraget ’Den store præsentation’ med Mikael Trolle, tidligere
landstræner for det danske volleyball hold. Det handler om, hvordan
du med enkle midler løfter din egen
præstation fra det nuværende niveau
til et højere og bedre.
Men det er langt fra den eneste
indgang til råd og vejledning på karrieremessen.
- På messen har du også mulighed for at besøge vores Kompetence
Camp, hvor du kan få råd og vejledning om, hvordan du bedst præsenterer dig selv og dine kompetencer.
Derudover kan du møde virksomhe-
der, som står klar til at møde dig og
fortælle om kultur, krav og karrieremuligheder i deres virksomhed, fortæller Cecilie Hansen, en af de frivillige projektmedarbejdere i SICEF.
’Netværk’ og ’kompetencer’ er
ord, som ofte dukker op, når der
tales om karriere, men SICEF har
et ønske om at gøre de fine ord
brugbare og håndgribelige for de
studerende:
- I år har vi skabt en karrieremesse, hvor der er fokus på ’karriere i øjenhøjde’, hvilket skal skinne
igennem vores tiltag. Et eksempel er
messens Speed Dating, hvor du kan
møde repræsentanter fra forskellige
fagområder til en uformel snak om
alt fra hverdagens arbejdsopgaver
til et mere generelt indblik i fagområdet, forklarer Cecilie Hansen og
fortsætter:
- Jo før du får skabt gode kontakter og stærke relationer, desto større
er dine muligheder for at score
drømmejobbet.
Den forventningsfulde projektmedarbejder ser frem til september,
hvor karrieremessen løber af stablen
i Øksnehallen, København. Der er
fri adgang.
2
SICEF karrieremesse 2010
Sted:
Øksnehallen, København (fri entre)
Tid: den 23. september 2010, klokken 10-17.
Foredrag: ’Den store præstation’ af Mikael Trolle klokken 13-14.
Læs mere om messen på sicef.dk eller facebook.com/karrieremesse
SICEF karrieremesse er en del af DJØF studerende og bliver arrangeret af frivillige studerende ved siden af studie og arbejde. SICEF har
eksisteret siden 1997 og kan i år byde på koncepter som Kompetence
Camp og Speed Dating.
SICEF karrieremesse 2010 byder på gode råd om jobsøgning, inspirationsforedrag, møde med virksomheder og
meget mere.
WONDERFUL COPENHAGEN & PARTNERE INVITERER TIL
10
ALT OM
KONGRES
– konference om værtskab for internationale møder og kongresser
København, torsdag d. 11. november 2010
Gratis deltagelse
dig på
Tilmeld res.dk
ong
altomk
»
»
»
»
Sådan organiserer du en international kongres
Erfarne kongresværter fortæller, hvad de fik ud af at afholde en kongres
Få svar på hvad Wonderful Copenhagen kan hjælpe dig med
Oplev flere af Københavns interessante møde- og kongreslokaliteter
WOCO_altomkongres2010_annonce_CBS_258x175.indd 1
13/08/10 13.37
a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s ko l e n
24
servicestof
Selvværdsgruppe
- Har du tanker om, at du ikke er god nok?
- Tænker du, at andre har mere værdi end dig – at de er
smukkere og klogere?
- Kritiserer du dig selv, dit udseende, det du siger og det
du gør?
- Bekymrer du dig tit unødigt?
- Oplever du, at du er udenfor og anderledes?
Har du oplevet disse problemer i flere år, og går det ud
over dit studieliv? Så er deltagelse i en selvværdsgruppe
måske noget for dig.
Studenterrådgivningen tilbyder i dette semester en selvværdsgruppe, hvor deltagerne kan få mulighed for at
arbejde med deres selvværd, og målet er at tro mere på
sig selv og få en bedre livskvalitet.
Gruppen består af højest 8 deltagere, som mødes 2 timer
på onsdage kl. 13.30-15.30, i alt 15 gange.
Forventet start er onsdag den 3. november 2010. Kontakt
os for en forsamtale på tlf. 3534 3042.
Studenterrådgivningen på Frederiksberg, Howitzvej 13,
st., 2000 Frederiksberg, tlf.: 3534 3042 (7026 7500 – pr.
1/9 2010), mail: cbs@srg.dk (frb@srg.dk – pr. 1/9 2010)
Web: www.srg.dk
Træffetid: Tirsdag-fredag kl. 9-15
Kronprins Frederiks legat til videregående
studier ved Harvard University i studieåret
2011-2012
Crown Prince Frederiks’s Fund udbyder legater til et års
videregående non-degree studier ved John F. Kennedy
School of Government ved Harvard University i studieåret 2011-2012.
Legatet dækker betaling af undervisningsafgiften ved
John F. Kennedy School of Government, svarende til ca.
USD. 36.000
Legatet tildeles to højt kvalificerede studerende på
overbygningen inden for statskundskab, økonomi, jura,
forvaltning el.lign., ved et dansk universitet eller anden
højere læreanstalt.
Ansøgningsfristen er onsdag, den 13. oktober, 2010, kl.
12.00. For mere information og ansøgningsskema se
venligst: www.wemakeithappen.dk
Fulbright Joint Grants – Til Studier i USA
Fulbright Kommissionen udbyder i efteråret legater til
studerende som vil læse i USA. Legaterne i efterårsrunden er til specifikke amerikanske universiteter, og er på
DKK 85.000
Ansøgningsfristen for studier i det akademiske år 20112012 er:
Onsdag den 6. oktober, 2010, kl. 12.00
For komplet liste over legater, ansøgningsskema og yderligere oplysninger: www.wemakeithappen.dk
Fulbright Danish Visiting Scholar Undervisningsåret 2011
Fulbright Kommission udbyder et legat som ”Fulbright
Danish Visiting Scholar” ved amerikanske universiteter.
Legatet er på 200.000kr, og gives til et selvarrangeret
forsknings/undervisnings-ophold på et amerikansk universitet i det akademiske år 2011.
Ansøgeren må være ansat som adjunkt, lektor eller professor ved en dansk højere læreanstalt, og skal beherske
engelsk på højt niveau.
Ansøgningsfrist: Onsdag d. 6. oktober 2010, kl. 12.00
Ansøgningsskemaet og yderligere oplysninger: www.
wemakeithappen.dk
CBS har en ødegård: Klitgården
debat
Af Bent Meier Sørensen
Lektor, ph.d., LPF
En for mig udødelig erindring fra
Klitgården på Skagen, lørdag aften
rundt om bordet i stuen: Suzanne
Brøgger fortæller fra Afrika. Mens hun
taler med sin distinkte, lidt drævende
stemme, når jeg at tænke, at det her er
det nærmeste jeg kommer Karen Blixen.
Brøgger har besøgt en farm, der også
tager hånd om vilde dyreunger.
”Der står jeg. Dyrepasseren siger, at
jeg roligt kan stikke min hånd ind i
munden på den. Men det er trods alt
en flodhest, også selvom det kun er en
unge. Så gør jeg det. Og pludselig erfarer jeg, hvor erotisk det er at stikke sin
arm ned i halsen på en flodhest.”
Vi skulle alle sammen efter tur vælge
en sang fra Højskolesangbogen til fællessang og så fortælle en historie om,
hvad vi bedrev, og hvad der optog os.
Selv bidrog jeg med at fortælle om en
sammenhæng, jeg havde fundet mellem den italienske renæssancemaler
Caravaggios to udgaver af Paulus’
omvendelse, malet i 1600, og Henry
Mintzbergs tegning af ’The Six Basic
Parts of the Organization’ fra 1983.
Det blev ikke til poesi på niveau med
Brøgger, men det faldt i god jord – flere
havde meninger om sagen, og hvor
kontraintuitiv sammenhængen end kan
lyde, blev artiklen dog senere publiceret
i Organization Studies (2010; 31).
Antallet af bøger og artikler fra CBS’
forskere, der som undertegnede har
eller kunne have en taknemlig fodnote
om Klitgården, er meget højt. Det gælder alle slags forskere på højskolen,
men måske er der særlig grund til at
fremhæve to grupper: forsker-studerende og udenlandske gæste-forskere.
Disse to grupper har måske i særlig
grad behov og mulighed for den unikke
kombination af isolation
og socialitet som kendetegner Klitgården, og det
kan måske i særlig grad
få udbytte af de venner
og kollegiale netværk, der
uvægerligt udvikles der.
Men muligheden står
åben for alle med et åbent
sind. Man får tid til sig
selv og sin skrivning, men
man er ikke alene. Den
ubekymrede stemning fra
et engelsk landsted er på
Klitgården kombineret
med klosterets strenge, men produktive
disciplin. Risikoen for overspringshandlinger er små, værelserne er venlige,
udsigten ubegribelig smuk, luften frisk
og lydbilledet inciterende. Maden er
rustik og punktlig. Muligheden for at nå
meget er stor, uanset om man er der tre
dage eller to uger.
Stedets helt enestående kvalitet ligger
ud over de arkitektoniske og beliggenhedsmæssige fortrin i kombinationen af
gæster: kunstnere og forskere. Næppe
noget andet sted i landet sker en sådan
krydsbefrugtning i højere grad end på
Klitgården. Hertil kommer en mindst
ligeså vigtig gevinst: på trods af, at man
for at komme derop må tage toget på
Københavns Hovedbanegård og køre, til
skinnerne holder op, og havet definitivt
opsluger Jylland, så er det på Klitgården,
man i særlig grad kan møde sine CBS
kollegaer.
En del af mine udmærkede kollegaer
fra andre institutter kender jeg udelukkende fra Klitgården. Det er formentlig
rigtigt at CBS har Nordeuropas største
campus, i hvert fald kan man roligt
regne Klitgården med.
Stedet egner sig ikke kun som refugium for den enkelte forsker. Nogle
af mine bedste ophold har været med
forskergrupper eller studienævn. Og
det, som nogle gange nævnes som et
minus – nemlig den halve dags rejse,
som det tager at nå frem – kan udnyttes til skrivning, læsning og diskussion.
I en tid med stort fokus på stress og
udbrændthed fremstår sådanne togture
som et af de sidste steder, der tilbyder
en langsom afkobling fra hektiske vaner
og tilkobling til overvejelse, refleksion
og skrivning. Det er man så klar til, når
man når frem, og stilheden sænker sig
over ens liv.
CBS har opsagt sin aftale med
Klitgården med udgangen af dette år.
Det er for mig at se en forhastet beslutning. Det er naturligvis trange tider for
de danske universiteter, og man må
spare, hvor man kan. Men selv set fra
bundlinjen er Klitgården en god investering: intet andet sted kan vi få vores
forskere til at arbejde længere tid og
mere intenst, samtidigt med at de faktisk oplever at blive rigere, og at vende
hjem med fornyet energi.
En oplagt løsning kunne være, at CBS
forhandlede de antal døgn, som garanteres ned på et overkommeligt niveau.
Det ville sikre at også nye generationer
af CBS forskere ville møde nye generationer af Suzanne Brøggere, og at de nye
forskere også ville møde hinanden.
Et CBS uden Klitgården er, med forlov, lidt ligesom en svensker uden en
ødegård. Det ville stadigvæk være en
udmærket svensker, men han ville med
sikkerhed meget snart komme til at
savne sin ødegård.
Stort tillykke til Klitgården
debat
Af Lita Lundquist,
professor, CBP
Og stort tillykke til CBS, fordi vi har
denne fantastiske aftale med Klitgården
om refugieophold for skolens forskere
og lærere. Det var en virkelig god ide,
da CBS og den daværende rektor, Finn
Junge Jensen, gik ind i initiativgruppen,
der fik restaureret Christian d. X’s gamle
sommerresidens, så den fra 2000 kunne
tjene som refugium.
Jeg var så heldig, at jeg blev den første refugiegæst på Klitgården. Det var
en uge i foråret 2000, hvor jeg de første
tre dage havde selskab af én anden
refugiegæst og de sidste fire var mutters alene. Jeg har siden da været der
hvert år, mindst én gang om året. Jeg
har været der alene med individuelle
projekter, i grupper med fællesprojekter
med CBS-kolleger, med kolleger fra KU,
med kolleger Norge og med kolleger
fra Paris. Jeg har været der om sommeren, efteråret, vinteren og foråret, hver
sæson med sin charme.
Hvert eneste ophold har skabt rum,
plads og tid til fordybelse og koncentration i en helt exceptionel grad. Den
lidt kloster- og kostskoleagtige daglige
rytme med måltider til faste tider, det
store, dejlige Plesner hus solidt plantet
i klitten, de harmoniske stuer med de
originale møbler, det lille celle-agtige
værelse med den pragtfulde udsigt til
det stadig skiftende hav og lys.
Det hele bidrager til at skabe et løft ud
over det sædvanlige – et løft der genererer en kolossal faglig inspiration.
Jeg har som refugiegæst næsten uden
at lægge mærke til det produceret flere
bøger, foredrag, artikler og kapitler til
antologier og kompendier. Andre oplever samme inspiration og produktivitet
ved at trække på stedets gode energier.
Det har jeg oplevet gælder ikke mindst
ph.d.-studerende, ofte småbørnsmødre
og -fædre der drager fuld nytte af de
lange børnefri dage og nætter til deres
projekt. Jeg er sikker på, at en oversigt
over CBS-forskeres produktivitet vil
kunne vise en brat opadgående kurve
fra 2000 og frem…
Inspirationen bliver yderligere stimuleret af de andre refugiegæster, af deres
koncentration, og af samtalerne ved
spisebordet eller ved bordene på den
store østvendte terrasse. Dét er et ekstra plus ved refugietanken og ved den
specielle udformning denne har fået på
Klitgården, hvor man insisterer på at
blande faggrupper:
Man ikke bare møder kolleger fra
andre institutter på CBS, kolleger som
man aldrig ville have stiftet bekendt-
2
skab med, men som man her kan
knytte varige venskaber og fællesskaber med. Man møder også mennesker
fra mange andre sfærer af det danske
samfund: ud over forskere fra andre
universiteter og forskningsinstitutioner
kan man nyde dagligt samvær og diskussioner med billedkunstnere, væversker, fotografer, filmfolk, skuespillere,
forfattere, digtere, Tour de France kommentatorer, dansere, musikere – ja, hele
orkestre sågar.
Mødet med folk med andre beskæftigelser er yderst inspirerende; man får
indsigt i en langt større kompleksitet og
rigdom i det danske samfund, end man
ellers har mulighed for. Og så bliver
man udfordret på sit eget fagområde
når man skal prøve at forklare det i sin
al sin nørdethed og forsvare det i almindelige vendinger.
Så tak for denne enestående mulighed for fordybelse og produktivitet som
Klitgården og CBS har tilbudt i disse ti
første år, og en stor opfordring til CBS
om at fortsætte samarbejdsaftalen med
Klitgården. Dette enkle, værdsatte og
effektive personalegode bør komme
endnu flere til gode, ikke bare med
henblik på at øge deres mulighed for
sammenhængende og original forskning
i et enestående kreativt og inspirerende
miljø, men også for at sætte CBS på
både Skagens- og verdenskortet.
2
cbs observer
6
september
2010
25
Hvorfor skal de studerende altid betale prisen?
debat
Af Vicki Schmidt,
stud.merc.FIR
Valgfagssekretariatet på CBS har
overbooket faget R80 ’Køb og salg
af virksomheder’ så massivt, at vi er
43 kandidatstuderende, som pludselig i august fik en mail om, at vi
ikke får faget alligevel. Jeg er bare
målløs og forarget over måden, det
hele er foregået på.
Havde jeg bare ikke fået faget
under den almindelige ansøgningsrunde, havde det været okay. Men
jeg var blevet stillet det her fag
i udsigt. Hvordan kan man bare
komme valsende ind og tage faget
fra mig – halvanden måned senere
– uden så meget som en undskyldning eller en forklaring?
Udvælgelsen af de 43 studerende
er desuden fuldstændig tilfældig.
Min medstuderende veninde på FIR
fik for eksempel ikke samme mail.
Vi har begge fået opfyldt alle vores
1. prioriteter, så det kan ikke være
det, der er kriteriet. Så jeg vil gerne
vide, hvorfor jeg skal smides ud af
faget, mens hun ikke skal?
CBS opfordrer på e-campus de
studerende til at tænke sig godt
om, når de vælger fag: Det en
chance for at specialisere sig inden
for emner, som er relevante for ens
jobprofil, og som man kan skrive
kandidatafhandling om.
Det var præcis derfor, jeg havde
valgt faget. ’Køb og salg af virksomheder’ er et emne, jeg gerne
vil skrive speciale om, og et af
de områder, jeg helst vil have job
inden for. Jeg havde oven i købet
den engelske variant af faget som
2. prioritet. Hvorfor har jeg ikke i
det mindste fået mit 2. prioritetsønske? Eller hvorfor er der ikke gjort
noget forsøg på at oprette et ekstra
hold eller en studiekreds, eventuelt
på et senere tidspunkt? Ledelsen
efterlyser fleksibilitet fra os studerende. Men skal det aldrig gå den
anden vej?
I stedet er vi en stor gruppe studerende, der får vores 3. prioritet
eller kort før studiestart skal ud og
finde noget helt andet. Vi er altså
som en slags andenrangsstuderende
blevet stillet værre end vores medansøgere fra 1. ansøgningsrunde.
Jeg efterlyser, at CBS finder en
anden og mere rimelig løsning.
Hvad vil I gøre for at hjælpe os?
at gøre opmærksom på, at der var
en usikkerhed forbundet med tilmeldingen.
Det kan vi bestemt gøre bedre,
og vi vil bestræbe os på i fremtiden
at informere de tilmeldte studerende bedre om situationen. Det kan
også overvejes, om det overhovedet
er hensigtsmæssigt at arbejde med
at finde alternative løsninger efter
deadline, hvis der er for mange
tilmeldinger til et givent fag, når
denne proces både kan være langvarig og skabe usikkerhed for de
studerende.
Vi vil gerne i dialog med studerende om, hvad der er af fordele og
ulemper for dem ved de valg, vi må
tage, og få input til processen og
kommunikationen omkring denne.
Så hvis Vicki har lyst, vil vi gerne
invitere hende til at komme forbi
sekretariatet for en snak om, hvordan vi fremover bedst håndterer en
situation, hvor ikke alle kan få deres
ønsker opfyldt i første omgang.
Det er brand ærgerligt, at vi ikke
er i stand til at opfylde alle de
studerendes 1. prioritetsønsker på
det tidspunkt, de ønsker faget. Til
gengæld garanterer vi, at alle studerende kan få opfyldt det antal ECTS
point, den enkelte studerende skal
bruge for at kunne færdiggøre sit
studium. Og for fagområdet ’Køb
og salg af virksomheder’ udbydes
der beslægtede fag til foråret 2011.
2
Et forsøg på fleksibilitet
debats var
Af Gitte Hvitfeld
og Rie Snekkerup
Ikke alle fik det de ønskede sig –
og det er brandærgerligt! Vi skylder
en forklaring, som vi vil forsøge at
give her.
Valgfagssekretariatets opgave
er at koordinere de studerendes
ønsker og udbuddet af valgfag i
samarbejde med studienævn og
undervisere. I dette koordinationsarbejde indgår mange overvejelser
så som kvalitet i undervisningen,
underviserressourcer og økonomi.
Dette koordinationsarbejde er ikke
ukompliceret, blandt andet fordi
der ikke er uanede mængder af
undervisere, og fordi koordinationsarbejdet foregår over 180 fag (og
undervisere) og med cirka 10.000
studiepladser alene i dette efterår.
Når Valgfagssekretariatet efter
den første udbudsrunde kan konstatere, at der er (for) mange studerende, der ønsker et fag, forsøger
vi i samarbejde med studienævn og
underviser i et forsøg på at være
fleksible at finde en løsning, således at alle studerende kan få det,
de ønsker sig.
Typisk kan en løsning være at
dublere faget – det vil sige dele
faget i to, hvor så enten underviseren underviser på begge hold, eller
der findes en anden underviser
til det ekstra hold. Alternativt kan
en løsning også være at ’sprænge’
rammen for det maximale antal af
studerende på faget.
For faget R80 har alle løsninger
været afsøgt. Desværre uden held,
da det ikke har været muligt at
skaffe ekstra underviserressourcer,
ligesom det ikke har været muligt
at sprænge rammen for det maximale antal studerende på faget.
I bagklogskabens klare lys giver
forløbet stof til eftertanke på den
administrative bane.
Valgfagssekretariatet valgte i den
konkrete situation – og i håbet om
at finde en løsning – at tilmelde
samtlige studerende til faget uden
2
cbs students klumme
af christian wilkens, ronnie jakobsen og morten geertsen
Mysteriet om hættetrøjerne
Få studerende ved, hvad de hættetrøjeklædte
skikkelser, der bærer rundt med bogstaverne
’CBS Students’ på deres trøjer, går og laver. Vi,
tre kommunikationsstuderende ved CBS, begyndte i midten af vores sommerferie at infiltrere
denne gruppe. Det gjorde
vi i forsøget på at besvare spørgsmålene: Hvem
er CBS Students? Hvad
foretager de sig? Og har de
overhovedet noget at sige
på CBS? I denne og følgende klummer vil vi give svar
på, hvad vi fandt ud af.
Vi havde hørt om dem
under introforløbet, hvor
fremlæggelsen flød sammen med de andre informationer og kaffen. Vi havde set dem gå rundt
i mørkeblå trøjer med hætte og påskrift. Ellers
havde vi intet forhold til CBS Students. Efter at
have navigeret gennem alle sider, undersider og
under-undersider på CBS Students’ site, var vi
ikke blevet meget klogere.
Vi lagde ud med at kontakte formanden – Emil
Fuglsang, der typisk bruger i omegnen af 50
timer om ugen på politisk arbejde i organisationen. Efter et møde med ham blev det klart
for os, at vi ikke var de eneste, der var uvidende
om, hvad CBS Students egentlig foretager sig.
Organisationen havde gennem sin toårige levetid
være ud af stand til at
kommunikere effektivt om
sig selv og sine bedrifter,
indrømmede han. Af den
grund var de resultater,
Emil og resten af organisationen havde opnået, forblevet ukendte for de fleste
studerende.
Mødet med Emil havde gjort os en smule klogere: CBS Students er en studenterpolitisk organisation – det vil sige, at dens ædleste formål er at
repræsentere de studerendes interesser. Den har
altså noget at skulle have sagt, når der træffes
studierelevante beslutninger på CBS. Den er en
sammenslutning af studerende på tværs af linjerne på CBS, og alle studerende er velkomne til
at involvere sig i organisationens aktiviteter. Det
skal nævnes, at organisationen ikke har nogen
partipolitisk agenda – man kæmper altså udelukkende for de studerendes forhold og hverken for
sin røde eller blå overbevisning.
En oplysning, som overraskede os en del, var
at CBS Students faktisk ejer de to nonprofitorganisationer, Nexus og Spisestuerne. CBS
Students har altså større indflydelse på hverdagslivet på CBS, end vi umiddelbart gik og troede.
Dette forhold vakte for alvor vores interesse for
studenterorganisationen. Hættetrøjerne og kaffen
er tilsyneladende kun toppen af det isbjerg, de
kalder CBS Students.
Læs med i næste udgave af CBS OBSERVER,
hvor vi graver dybere i sagen om CBS Students.
2
cbs observer
Næste deadline den 16. september
Debatindlæg max. 1 A4 page
Sendes til red.observer@cbs.dk
1
i n - h o u s e n e w s pa p e r f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l
26
bill’s baby blog
by william tyl ander III
Summertime... and the living…
should be easy. Here in Denmark
we have been enjoying unseasonably good weather. Normally I would
take full advantage of the situation,
and you would find me pushing the
pram down the boardwalk covered
in sunscreen.
As if my life as a newly baked
father and student wasn’t intense
enough, I packed in half a semesters course load into six short weeks
from late June and through July.
Contrary to popular belief I am not
a masochist and there is a method to
this madness. It’s all about delayed
gratification. I am entering the
internship phase of my study and
because I took my credits over the
summer my class schedule is clear
right up until February. That means
that come January while many in
Copenhagen will be freezing their
tusches off, I’ll be cooling my heels
in my hometown of Palm Beach and
showing off my baby to friends and
relatives in Florida.
A full course load at CBS’
International Summer University
program has taught me that despite
renowned aesthetics, Danish design
wasn’t meant for the heat. As Dad
sweats in the classrooms at Solbjerg
Plads, Baby Frida has also been slow
to adjust to the rising thermometer.
We’ve tempered the change in season as best we can by cladding the
babe in little more than a diaper and
slathering her in sunscreen for our
daily walks which now have been
timed to avoid the high sun. Early
morning and later afternoon harbor side strolls with rewarding cool
ocean breezes seem to be just what
it takes to get Frida to nap in the
summer heat.
The winter of my discontent has
been turned into glorious summer
by the daughter of Mom Jane. Long
dark nights with Baby Frida sleeping
not more than three hours at a time
are slowly giving way to the dawn of
a new era – the return to the times
of a full nights rest.
It has not been easy and sure, the
war against sleep is still waged on a
nightly basis (especially during the
height of the July heat wave). But we
have merely become better tacticians
and have removed some major obsta-
CBS OBSERVER
Nr. 6 2010
1
3. årgang
1
ISSN 1903-4091
Dalgas Have 15 (1V.014), 2000 Frederiksberg
Tlf.: 3815 2778 eller 3815 2779
Fax: 3815 3964
E-mail: red.observer@cbs.dk
Udgivelsesdato for nr. 7: 6. oktober 2010
Deadline til næste nr.: Annonceekspedition
16. september 2010
DG Media,
St. Kongensgade 72,
1264 København K
Tlf.: 7027 1155
cles to Frida’s unfettered slumber.
After learning that Frida in addition to being able to smell fear (a
trait shared only by dogs, sharks and
bees) also possessed a keen sense to
sniff out breast milk, Jane has been
banished to sleep in the living room.
As if having a newborn hasn’t been
hard enough on the old sex life.
While Mom camps on the couch,
Dad has taken over the night shift. In
short time Frida has learned that the
only reward for waking in the middle
of the night is her father’s off key
serenade. Should this trend continue
there is hope that we all soon may be
able to sleep through the night.
With a full nights rest, Baby Frida is
now more ready to make mischief
in the day. Frida has always been an
infant that demands a great deal of
attention; being held, talked to and
played with on a constant basis. As
she has grown (at eight and a half
months she is over 76 centimeters
long and weighs nearly ten kilos)
her development and mobility have
now become a source of entertainment for all.
Frida can now sit in a high chair
and play with her food. Feeding her
blended bland mixes by spoon has
been the technique of choice. But
as she is a curious child in a constant search for entertainment, she
requires a fuller experience with
food. She makes use of her hands
to test texture and velocity and
has thus greatly increased feeding
time amount while simultaneously
decreasing the ratio of food that
actually reaches her mouth.
Besides being a messy affair, meal
time has also tested Mom’s and Dad’s
reflexes as she, quite literally, bites
off more than she can chew.
Before this summer, if we left Frida
on her play rug and turned our back
to do something we were assured to
find her there again. Setting a more
mobile rolling and crawling (currently backwards only) little girl down
on the floor has become a dicey
affair that has accelerated our need
for Frida-proofing the apartment.
There is an undeniable radius of
destruction that surrounds my little
girl. School papers left carelessly
within her reach are quickly torn to
ribbons. As she has become more
mobile the range of goods on her
path of destruction has become more
enticing.
Dad’s old LP collection and cocktail bar will the first to go, followed
by anything on a shelf or in a drawer
less than 20 cm off the ground. What
is sure to replace them are all manner of gaudy, squeaky, plush toys
designed to enlighten and sure to
clutter precious floor space in our
rapidly shrinking apartment.
The summer spent studying has
left this Dad a bit depleted. Much
like Baby Frida needs a good nap to
keep her spirits up, her old man has
also reached his point of no return
regarding the need to recharge his
batteries. So with no more teachers
and no more books we’ve escaped
north to the summer house where
we beat the city heat with some simple country living.
Studying skills will still come in
handy though as we take note of
new developments and try to stay
one step ahead of a quickly crawling
Baby Frida.
1
cbs observer
Next deadline: September 16th
Unsolicited contributions: max. 1 A4 page
Redaktion: Ansvarshavende redaktør: Bjørn Hyldkrog
(DJ), redak­tions­sekretær: Jørn Albertus (DJ). VIP-redaktør:
Per Durst-Andersen, TAP-redaktør: Trine Madsen,
Studenterredaktør: Fie Tiedt & Thomas Edvardsen.
CBS OBSERVER: Avisen udgives ni gange årligt og sendes
til alle studerende og ansatte på CBS, Handelshøjskolen.
Eksterne personer og organisationer kan blive abonnenter
ved henvendelse til redaktionen.
Mail to: red.observer@cbs.dk
1
Indlæg til bladet: Redaktionen modtager efter aftale udefrakommende materiale i elektronisk form. Artikler og
debatindlæg må maksimalt udgøre 1 A4 side med 12-punkts
proportionalskrift og enkelt linieafstand. Redaktionen forbeholder sig ret til at korte ned. CBS OBSERVER påtager sig
intet ansvar i forhold til fejl i annoncer.
Redaktionel uafhængighed: CBS OBSERVER er redaktionelt
uafhængig af CBS’ ledelse og redigeres efter gængse journalistiske kriterier. Avisen kan ikke tages som udtryk for CBS’
officielle eller CBS’ ledelses synspunkter og prioriteringer.
Bladudvalg: VIP-repræsentant og formand: Kurt Jacobsen.
Ledergrupperepræsentant: Søren Toft. VIP-repræsentant:
Jens Gammelgaard. TAP-repræsentanter: Stephanie Hadler
og Henning Brakner. Studenterrepræsentanter:
Nicki Brøchner Nielsen og Henrik Jensen (CBS Students).
Kontrolleret oplag 18.610 stk.
i perioden 1.7.08 - 30.6.09
Oplag dette nummer: 23.000 stk.
cbs observer
6
september
2010
27
Doing homework while at summer camp
Six weeks sweating at Solbjerg Plads; or how I learned to stop envying sunbathers and found fulfillment counting ECTS.
CBS’ International Summer University Program had a good year offering a solid academic alternative to holidaymaking
in the summertime
By William Tylander III
So it’s September. Welcome or
welcome back as the case may be.
Before returning students and faculty at CBS once more go into the
fray they are sure to reminisce over
their summer holidays. Tales of
travels, summer houses, internships
and parties will certainly be shared
over lunch at Solbjerg Plads canteen or a Thursday beer at Nexus.
A select group will no doubt
recount that during an especially
remarkable six weeks over later
June and July in Copenhagen they
were not out appreciating Kongens
Have or Amager Strandpark while
indulging in that most rare of
occurrences, a good Danish summer but instead felt themselves called to take part in sweaty, intense
classrooms in a nearly vacant campus.
Even though you’re working hard at school it seems you can still enjoy the summer. ISUP 2010 was a huge
success with a 22 percent increase in the number of students from last year.
The six week wonder
One could be excused for expecting the lights to go out at CBS during the summer. Most of those that
carry the academic torch take the
summer off. For six weeks, however
– from late June to early August – a
small candle keeps the academic
light alive year round. Now in its
eleventh year, CBS International
Summer University Program has
grown substantially in popularity
and course offerings from its humble beginnings.
The program draws students
from CBS and abroad for the chance to earn up to 15 ECTS points
over the summer. This is half a full
semester’s work in a quarter of the
time. The classes are at bachelor
and masters levels both and are all
offered in English. Besides business school staples like Micro and
Macroeconomics, new courses not
typically available during the school
year are offered including such specialties as Sustainable Performance
Evaluation or Humanitarian
Operations.
To keep the program running
efficiently, 30 to 40 students must
be signed up for the courses
to take place. Some innovative
courses like Video Games and
Communication have been canceled
due to low enrolment but some
exceptions have been made to fit
faculty needs.
A foreign affair to remember
The faculty also reflects an interna-
tional flavor. Lecturers from partner
universities typically make up two
thirds of the teaching staff. In 2010
– to help keep costs down – the
ratio fell to fifty percent, as lecturers were asked to teach two classes
each. This leanness has not negatively affected quality, to the contrary. After receiving a record number of applications the program has
become more selective.
- International lecturers are part
of the attraction. They bring a lot of
energy and have received good student evaluations. They aren’t usually here for the money but rather
the experience, reports Program
Coordinator Anders Hansen, adding
that bringing in faculty from abroad
also brings in challenges such as
adjusting teaching and evaluation
styles to Danish university standards.
A summer of success
CBS International Office has qualified this year’s program as a
success, and the three full time
members of staff led by Program
Coordinator Anders Hansen are
extremely satisfied with the results.
Here in 2010 the program drew
more than 1500 students – a 22
percent increase over the previous
year.
- ISUP is more than a short summer program; it is the result of a
year round campaign to attract students and lecturers from CBS’s best
partner universities, boasts Anders
Hansen who attributes the growth
not due to any marketing activity
but rather good word of mouth
from former students and faculty.
International students made up
the biggest numbers in the program’s growth with a 28 percent
bump over last year. Most of these
students come from Europe and
North America, but growing numbers are also coming from universities in Asia, Australia and South
America.
The program is subsidized
through CBS, as most students
come from partner universities, but
there is potential to attract more
fee paying students.
- As the program has grown to
offer more and better courses, our
reputation has improved and we
have good standing to compete for
fee paying students with other top
programs across Europe, Anders
Hansen reflects on the programs
future.
1
ISUP 2011
CBS International Summer University Program 2011 is scheduled for
its six week run from June 25th to August 5th next summer. Details
on next year’s program will be available on the website this autumn,
and the list of course offerings will be up by December.
http://cbs.dk/cbs_international/summer_university
BCG Scholarship Workshop 2010
trompettekst
By Charlotte Ballisager, BCG
Photo: Jørn Albertus
On June 7th, this year’s winners of The
BCG Scholarship Workshop received the
BCG Scholarship worth DKK 15,000 each.
The winners of BCG´s Scholarship 2010
were Morten V. Schoeder, B.Sc. International
Business, and Nicolai Nielsen, M.Sc. Applied
Economics and Finance, both from CBS
Each year BCG (The Boston Consulting
Group) gives out The BCG Scholarship to one
or more top students who, as part of their
education, are going to study a semester abroad. Thus students with an upcoming semester
abroad will also this year be able to apply for
The BCG Scholarship Workshop and get the
chance to win a travel scholarship.
From among this year’s applications, 15
students from CBS, Aarhus University and
University of Copenhagen were selected to
participate in the full day workshop that
takes place in the BCG Copenhagen office.
The workshop gives the students a unique
opportunity to both learn about the life as
a strategy consultant and how to work in
groups with students from other schools and
fields of study. Last but not least, the workshop gives them a chance to win a travel
scholarship worth DKK 15,000.
The scholarships were presented at BCG’s
Copenhagen office, where Mette Kloch from
the CBS International Office together with
Partner and Director Bent Dyhre Hansen
and Principal Mai-Britt Poulsen from BCG,
Copenhagen, congratulated the winners.
At the presentation it was also pointed out
that this year the competition had been very
tough and that Morten and Nicolai have good
reason to be proud of winning.
2
The two winners were happy to receive the scholarships of DKK 15.000 that will contribute to
the financing of their upcoming semester abroad. Morten V. Schroeder will go to The Wharton
School, University of Pennsylvania and Nicolai Nielsen will attend HEC in Paris.
i n - h o u s e n e w s pa p e r f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l
28
WELCOME TO CBS
He won’t yell at you to take out the trash, but in many other aspects he will be your ’Dad’ during your stay in Copenhagen. Deputy Director of International Programs Niels Henrik Larsen – here
in a Cosby-inspired pose surrounded by some of his ‘children’ – assures that visiting students can come to the International Office at any time, if they need someone to talk to.
Life-lines from good to need-to-know
CBS offers its international exchange students a wide range of services from the very first day they set their feet on Danish
soil – and will stand by your side through thick, thin and your stay
at your service
By Sebastian Schwolow
Photo: Liselotte Østergaard
Welcome to Copenhagen Business
School. You’ve done the research.
You’ve read the brochures. You
know that “CBS means Business”.
What you might not know, but will
be glad to hear, is that CBS also
means service.
Service for you – you who have
just laid eyes, set foot and dropped
luggage onto this foreign land with
its foreign people, its foreign culture, foreign food and foreign educational system. Service that covers
practical matters and academic
issues alike. Service that will make
your stay and studies a pleasant
personal experience.
This article is your quick view of
what services there are and where
they can be found.
The written word
As befits the true scholar, CBS
writes stuff down. Publications both
online and in print are accessible
24/7 at your convenience, and if
you can find the time or feel the
need, they are worth a skim. CBS’
online resources for international
exchange students are spread over
two websites: www.cbs.dk and
www.e-campus.dk.
The latter is where you’ll find
your grades, enrolments, schedules
and news. Be sure to check here
frequently in order to stay up-todate.
w ww.cbs.dk provides relevant
information in its CBS International
section. Questions about accommodation, residence permits and the
like are answered here.
Two print publications also
offered on CBS.dk are the Arrival
Guide and the Survival Guide. Both
are free of charge and brought
to you by CBS’ International
Office.
The Arrival Guide contains the
most important information on
registering in Denmark, health and
emergencies, transport and other
practicalities.
Once you’ve truly arrived, the
Survival Guide provides important
hints on how to get through the
rest of your stay. Leaf through it
in order to find out about Danish
language courses, accommodation, insurance matters and social
arrangements throughout the year.
take out the trash, his team at the
International Office will stand by
your side when disaster strikes and
trouble comes knocking on your
door.
- Students are welcome at any
time to talk about personal issues,
culture shock, homesickness,
whatever it is, Niels Henrik Larsen
assures.
Apart from these, the
International Office also helps you
with concerns related to housing and accommodation, visas,
residence permits and all the other
little things that any international
exchange brings with it.
The spoken word
Intro Action
- We are their moms and dads,
says Niels Henrik Larsen, Deputy
Director of International Programs
at CBS’ International Office.
While he won’t take care of
your dirty laundry or tell you to
Then there’s your ‘buddy’. Your
buddy is just that – your buddy. Call
on him or her when you have questions, need advice or just someone
to hang out with (do bring a calendar though, Danes – especially CBS
Danes – are busy people).
As a final service to you, the
International Office arranges and
funds the Introduction Week.
Thanks to the blood, sweat and
tears of the exchange crew – fifty
student volunteers – your first week
at CBS should provide you with all
the information and social network
you need to make your exchange
an enjoyable experience.
1
The CBS
International Office
Porcelaenshaven 26, 1st floor
DK-2000 Frederiksberg
Denmark
Telephone: +45 3815 3006
E-mail: rec.intoff@cbs.dk
cbs observer
6
september
2010
29
Congratulations
t h e co m i n g y e a r s
By Johan Roos,
CBS President
Congratulations on your admittance
to CBS. You have only just begun,
but let me just say it outright: Our
goal is that we will work together
as a team to qualify you for your
first job after your graduation.
However, there is still some way
to go before you will be signing
that first employment contract.
It is my wish that you will experience a relevant education of the
highest standard, closely linked to
research and the business sector.
You will be taught by experts with
a passion for their academic field
who cannot wait to share their
knowledge with you, and you will
become acquainted with Danish
and foreign companies that cooperate with CBS in terms of research
and specific projects.
You will meet a university that
takes pride in cultivating the
regional aspect, i.e. our exciting
Copenhagen Metropolitan Region
– an area including Denmark,
Northern Germany and Southern
Sweden. But we also focus on
globalization – not just by having
numerous foreign researchers and
students at CBS, but also by sending employees and students abroad
who return with valuable knowledge and experience.
And we highly value your being
here and bringing the world right
to our feet.
You will be part of a study environment where people take care of
each other, make demands on each
other and help each other – and
where students and staff together
feel responsible for the development of the individual and society.
You will be enjoying the benefits
of some of the best facilities in the
country, beautiful buildings and a
great social life on campus.
You can safely assume that the
next few years will be exciting,
educational, fun and demanding.
You can expect that we will do our
best to qualify you for your first
job – but we also expect something
from you.
A good CBS student takes studies
and study life seriously. We expect
that you contribute to the teaching
in every aspect, but also that you
participate in student politics, in
our cooperation with our corporate
partners, and that you help make
our CBS brand even more acknowledged.
We encourage you to take initiative, that you challenge us, that you
contribute to making CBS an even
better university – for the sake of
you, your fellow students and for
the entire society.
Therefore: Congratulations, thank
you – and welcome to CBS!
2
CBS President Johan Roos is delighted to welcome all new students at CBS.
Going full-scale for the full-degree students
CBS is working hard to provide better service for international full-degree students – it’s been a long time coming, but...
at your service
students enrolled in English-language Master
programs”.
By Sebastian Schwolow
The challenge at hand
- International full-degree students never had
any specific service concentrated on the special needs that they have. They were treated
like Danish students, is how Maiyanne Sølvi
Nielsen of the Department of International
Marketing and Recruitment describes a challenge that has recently attracted some attention at CBS.
In several interviews with international
full-degree students, Katrine Sonnenschein
and Kristina Jørvad of the Student Guidance
Service found out that there was a real need
for better integration and administrative services. Presenting their results to a number of
study boards in March 2010, they wrote:
“CBS has created many good initiatives for
our exchange students, but does not offer
any special arrangements for our international full-degree Master students despite the fact
that they make up almost 20 percent of all
Arrival and Survival Guide online at:
http://uk.cbs.dk/cbs_international/
international_students
While CBS’ International Office offers a wide
range of services to international exchange
students (see article page 28,
), international full-degree students are traditionally
more attached to their individual study programmes and the International Office had
little to do with them.
- The traditional administrative setup of
Danish universities does not support the
handling of fee-paying students. They get
stuck in the huge machine, says Niels Henrik
Larsen, Deputy Director of International
Programs at the International Office.
The problems start long before a fulldegree student even gets to CBS. Lacking
the resources, the Admissions Office cannot
provide high degrees of service to each and
every applicant.
- We know we are losing students because
of this. They get better offers, they don’t
hear from us, and so on, Niels Henrik Larsen
explains and points out that with the growing internationalization of CBS and its strategic goal of becoming a business school that
can compete on the international market, this
situation has to change. And changing it is.
1
First Solutions
International Marketing and Recruitment has
employed Maiyanne Sølvi Nielsen as project
coordinator only for full degree students.
One of the first projects is a joint venture
with CBS’ Student Guidance Service, and is
called International Student Guide project.
The project aims at providing international
full-degree students with basic information
and guidance on living in Denmark, practical
matters, the educational systems and similar
issues. In an arrival workshop with both
Danish and international volunteers, the newcomers will be able to clarify whatever question they may have as they receive their basic
introduction.
In addition, international full-degree students can look forward to two welcoming
receptions in September and a graduation
reception at the end of their stay.
- By creating institutions like these, we
hope to give our international full-degree
students better ownership of CBS, says Niels
Henrik Larsen.
Both an Arrival and Survival guide have
been published with selected information
especially relevant for full-degree international students. They are available online.
Finally, the Department of International
Marketing and Recruitment and its dedicated
staff open their doors and ears to the questions and concerns from anyone who needs
qualified advice.
1
Katrine Sonnenschein (left) and Kristina
Jørvad from CBS’ Student Guidance Service
uncovered a real need for a better integration
of full-degree students at CBS.
i n - h o u s e n e w s pa p e r f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l
30
This is your life – have the time of it
With just the slightest amount of curiosity, research and outreach you can make this new semester – or the coming couple
of years – at CBS one of the best periods of your life. This is YOUR life, you see. So make it happen! Right here. Right now!
cph & cbs quick guide
By Chris Day
Welcome to all the international students
starting CBS this term and congratulations
for choosing such a great business school in
such a wonderful city. For whatever reason,
you have decided to partake of the expat
experience and to try your luck at surviving
in a foreign land while simultaneously tak-
ing on a university degree. Whether you have
just arrived here on exchange, or especially if
you are in it for the long haul of two or three
years, this is your choice. This is your life!
You have opted to study in Denmark,
amongst the Danes. Although you may think
it looks a bit like other places you know,
there are some subtle differences here. The
most important one to realise straight away is
that while the Danes may seem slightly shy
and reserved on the outside, once you have
made an effort to befriend them, they can be
the funniest and warmest people around. In
Keep an eye on the press
Denmark it is up to you to reach out the first
hand of friendship.
Like the national character, the same is
entirely true of CBS. Unless you can reach
out and get involved in some of the activities
going on here, you may have a pretty ordinary experience. At CBS, formal and informal
networks exist all over the place. However,
they won’t come and find you, you have to
find them. A lot of the time it’s not about
what you know, but who you know. So get to
know some people, and live CBS!
The next and biggest question is; how do
I do that? Don’t worry, it’s not as hard as it
might sound, there are lots of ways to get
involved. Read on and see.
1
Money could be nice
Building up a network and earning some money at the same time
seems like an ideal combination.
CBS’ e-Campus regularly posts
part-time jobs, traineeships and
internships for interested students.
Keep an eye out on
https://e-campus.dk/jobs
for those, and also make sure to
take part in any study relevant
arrangements that come to school,
such as recruitment fairs, professional presentations and company
visits. The CBS Career Center also
provides a resource where you can
have your CV checked and speak
to a careers adviser. Their home
page is on:
https://e-campus.dk/career.
1
CBS OBSERVER is mostly written by students for the rest of you students, and our low rolling rookie journalists are always on the lookout for news and views to share with you.
CBS OBSERVER is the school’s own inhouse newspaper and one of the few
university papers left in Denmark that
maintains an entirely independent editorial
staff. Published monthly, it’s the perfect
way to keep abreast of school events. So
make it a habit to give it a read. With half
of it in Danish, it’s also a good way to start
practicing reading Danish if you are thinking about trying to learn the language. And
if you have an article or letter that you
would like to submit to the editor, you can
send it to red.observer@cbs.dk.
1
If things get tough
As you find your way around school, things might
go slightly wrong on the odd occasion, or you may
just feel you need a bit more advice. If this is the
case, don’t worry. CBS has a Student Guidance
Service staffed by Student Guidance Counsellors
(Studievejledningen in Danish) ready to help out.
To find out which student guidance counsellor or
mentor can advise you on your program, check out:
htttp://uk.cbs.dk/om_cbs_campus/aabningstider/
studievejledninger/studievejledningen
Alexandra Bak Jakobsen is a student representative in the
study board for the IB program. You can have your say, too.
Influence is nice
For an instant network with a bit of
power thrown in, you might want to
think about getting involved with the
student union or your program’s study
board. CBS Students are the school’s
student union and provide a great way
for students to meet and network with
each other. They organise all sorts of
activities and social events and provide
students with a voice at the school.
To get actively involved with CBS
Students you can fill out a volunteer
profile on their website:
www.cbsstudents.dk.
Each program at CBS is accompanied by its own study board. The study
board provides all stakeholders in the
program with a chance to discuss the
good and bad aspects of the course
and to try to constantly improve on
them. Students are elected to the study
boards by their fellow students, so
keep an eye out for the next elections
and put yourself forward if you think
it’s something for you.
1
1
If things get really tough
Okay, life happens – even while
studying. And life can give rise to
all kinds of stresses and personal
problems that you might prefer
talking to a psychologist or social
worker about and maybe even
getting some structured help.
Even here you are not left to your
own devices. There is a Student
Counselling Service attached to
CBS, and if this paragraph hits
close to your mark, they can be
found through
www.studraadgiv.dk/
cbs observer
6
september
2010
31
Don’t Forget to Study!
While you are working hard to
make things happen socially at
CBS, don’t forget that your modus
operandi here is to study. There
are many resources available to aid
you when studying, including the
fantastic libraries, computer rooms
and (occasionally hard to come
by) study rooms located around
the school.
CBS also runs a mentoring
scheme for first year students,
whereby a number of third and
fourth year students can be called
upon to provide help and advice.
1
Focused socialising
The pursuit of a social life at CBS
can also be combined with getting
experience and creating networks for
a future life after studying.
The Copenhagen School of
Entrepreneurship (CSE) provides a
CSE Lab for you to go to find some
advice and guidance if you have an
innovative or entrepreneurial idea.
CSE is also the home for Venture
Cup; the competition for entrepreneurs and Innofactor which focuses
on research in IT. You can read more
about CSE on
http://uk.cbs.dk/degree_programmes/entrepreneurship/about_cse.
Get up and go elsewhere
It may seem a bit early to think
about it now, but CBS offers some
fantastic opportunities to connect
with other international students –
either by going on exchange overseas if you’re an international full
degree student, or taking part in
various activities and events organised by CBS’ International Office.
Also, the International Office is
always looking for willing volunteers to meet and great new students and help out in various ways.
Of course, this provides another
great chance to keep building up
your network. Have a thorough
look through http://uk.cbs.dk/
cbs_international to find out more
about what’s going on.
If you are interested in Corporate
Social Responsibility and related
ethical and development oriented
engagement, check out the newly
fused student organisation ‘360° Students for Sustainability’. Check out
www.360students.dk.
1
Social life is nice
1
CBS has an energetic social
life with the hub of activities
centred around and in Cafe
Nexus. Nexus’ Thursday bar is
the big night of the week and
is generally the place to go if
you want to party with and
meet other students. For more
information check out
www.cafeerne.dk.
There is also the Friday bar
at La Cable cafe which takes
place in the rather more chilled
environs of Dalgas Have.
However, if you really want
to meet people with similar
interests to you, the best thing
to do is to join one of the
Copenhagen is great too
Finally, you have chosen to study in one of the
world’s most fun and accessible cities. Combining
city living with a laid back Nordic vibe,
Copenhagen can provide all sorts of entertainment and cultural options. The city is firmly on
the world map and a surprising amount of events
take place here.
There is also a chance to create an
investment oriented network through
the FinanceLab, a student organisation for business and finance students. You can become a member on
www.financelab.dk.
‘This Week in Copenhagen’ is a great guide to
all that’s going on in the city. You can read the
online version on
www.ctw.dk
Also, check out
www.aok.dk
regularly for a full breakdown of Copenhagen’s
latest cafes and nightlife spots.
1
many societies in school.
CBS Sports is the place to
go if you are feeling active.
They currently run all sorts of
sports teams at varying levels
and are always seeking new
members. Check out
www.cbssport.dk
to find out what’s going on.
The CBS International Choir
provides a great way for students and teachers alike to
meet up and socialise through
a shared love of song. Their
website can be found on
http://sites.google.com/site/
choircbs/englishhome.
1
cbs observer
That’s it, that’s that. Not that this quick overview is truly and totally
comprehensive – to the contrary, we’re just showing you where some
of the paths to the good life at CBS and in Copenhagen can be found.
There are more – many more. As long as you move, ask, listen and
keep your eyes open, you’ll find them. That’s your job. After all – right
here, right now. This is your life!
1
co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l i n - h o u s e n e w s pa p e r september
CBS OBSERVER
2010
6
Strategic semester start at CBS
CBS is busy adopting a new university strategy with emphasis on ‘Business in Society’
yo u a r e s o w e lco m e
me!
Welco
By Bjørn Hyldkrog
Cartoon: Niels Poulsen
Welcome to CBS – and to CBS
OBSERVER… or welcome back as the case
might be. If you get the feeling that most
CBS’ employees, academic and administrative both, seem a little preoccupied with
more than just the task at hand, you’re not
wrong.
CBS is charging down the final yards
towards the finishing line of a one
year strategy process. The strategy will
place CBS’ main focus on ‘Business in
Society’ with all that this will entail of
focus on matters like Corporate Social
Responsibility and ethics over sustainability to innovation and entrepreneurship.
CBS’ Board of Directors are expected
to put their stamp of approval on the
new strategy on Monday august 30th.
Immediately following that the implementation of the new strategy will lead
to a process reassessing what is and then
restructuring that which must be restructured.
All of this will lead to a lot of changes
for CBS’ staff through the coming year.
And the new strategic focus is also sure to
make itself felt on both campus and the
study programs. CBS is living in interesting times of change.
If you are a new international student at
CBS, a good way of beginning to understand as much as possible of what will be
happening around you will be to read our
four Welcome-pages inside the paper.
1
CBS OBSERVER in English
Bill’s baby blog
– page 26
Summer University at CBS – page 27
Welcome to CBS
– page 28-31
CBS’ Presidents’ welcome – page 29
Just another day at the office
for a high performer.
Choose Accenture for a career where the variety of
opportunities and challenges allows you to make a
difference every day. A place where you can develop
your potential and grow professionally, working
alongside talented colleagues. The only place where
you can learn from our unrivalled experience, while
helping our global clients achieve high performance.
If this is your idea of a typical working day, then
Accenture is the place to be.
Visit accenturejob.dk
© 2010 Accenture. All rights reserved.
It’s not where you started, it’s
where you’re going that matters.