Metodekatalog - Kvinder for Fremtiden
KVINDER PÅ VEJ Metodekatalog THE EUROPEAN UNION The European Social Fund Investing in your future KVINDER PÅ VEJ • METODEKATALOG CBSI CBSI BESKÆF BESKÆF INTEG INTEG KVINDER PÅ VEJ • METODEKATALOG side 2 Forord Dette er en erfaringsopsamling fra projekt ’Kvinder på vej’, et beskæftigelsesrettet tilbud til kvinder med international baggrund, som ikke modtager offentlige ydelser. I projektet er der indhøstet gode erfaringer med en metodisk tilgang, hvor der er benyttet en kombination af formel og uformel opkvalificering, og hvor det individuelle hensyn til den enkelte kvindes forudsætninger og behov er en integreret del af et forløb, som drives frem af gruppedynamik og fællesskab. De samlende begreber heri er undervisningsbaseret vejledning og hjælp-til-selvhjælp. Om projektets forløb og øvrige erfaringer, og om de 186 kvinder, som gennem projektet kom et skridt nærmere arbejdsmarkedet, henvises til projektets hjemmeside www.kvinderpaavej.dk . Her findes foruden projektets egen præsentation af ’Kvinder på vej’ også den eksterne evalueringsrapport og en manual til arbejdet med jobdesign, dvs. skabelse af en særligt sammensat stilling, som bygger både på behov og muligheder i virksomheden og på kompetencer og potentialer hos borgeren. Som så mange andre udviklingsprojekter rækker ’Kvinder på vej’ ud over sin egen ramme, idet de væsentligste erfaringer fra projektet danner afsæt for en videre udvikling. Der er rum for og potentialer til en fortsat videreudvikling (og herunder en konkretisering og nuancering) af projektets metodiske tilgang. Derfor er den metodiske tilgang beskrevet her og illustreret med beskrivelser af eksempler på opgaver og aktiviteter. Formålet hermed er at inspirere andre til at bygge videre på erfaringerne og tilpasse dem til de kontekster, hvori de benyttes. Erfaringsopsamlingen er udarbejdet af evaluator og konsulent Tove Rasmussen i samarbejde med projektleder Annette Thielke. Indholdsfortegnelse Indledning ..........................................................................................................side 4 Hjælp-til-selvhjælp ............................................................................................side 4 Livsfortællinger og egne erfaringer .................................................................side 5 Selvtillid og selvværd ........................................................................................side 5 Undervisningsdifferentiering ..........................................................................side 6 Formel og uformel opkvalificering .................................................................side 6 Praktik .................................................................................................................side 7 Undervisningsbaseret vejledning ....................................................................side 7 Illustrative eksempler ........................................................................................side 8 Idéer til pensum ................................................................................................side 14 KVINDER PÅ VEJ • METODEKATALOG side 3 Indledning Vi har kaldt denne erfaringsopsamling for et ’metodekatalog’. Ordet ’katalog’ har to forskellige betydninger. Det kan betyde ’fortegnelse over fx genstande på en udstilling’ - men det kan også betyde ’fremstilling der rummer en række tydelige og typiske eksempler på noget bestemt’. Det er i den sidste betydning, vi bruger ordet her: I metodekataloget fremstiller (præsenterer) vi for læseren den metodiske tilgang, som er fællesnævneren i projektet, og som illustration hertil præsenterer vi enkelte eksempler på opgaver og aktiviteter, der har fungeret godt i projektet. Dette metodekatalog giver sig altså ikke ud for at være en komplet fortegnelse over de utallige opgaver og aktiviteter, der er benyttet på de i alt 15 hold ’Kvinder på vej’, som blev afviklet gennem en periode på godt 2½ år. Metode kan defineres som: ’systematisk og fastlagt fremgangsmåde som anvendes når et arbejde skal udføres eller et problem løses’ (Den Danske Ordbog, http://ordnet.dk/). Ser man samlet på de i alt 15 hold ’Kvinder på vej’, som blev afviklet i tre parallelle delprojekter, har fremgangsmåderne ikke været så fastlagte og systematiske endda. Derfor er der her tale om en præsentation af metodisk tilgang og opgaveeksempler, som tilsammen tegner et billede af, hvad der har vist sig virkningsfuldt og værd at gentage i andre sammenhænge. Hjælp til selvhjælp I forbindelse med den afsluttende evaluering af ’Kvinder på vej’ er der afholdt gruppeinterview med det sidste hold kvinder på hvert af de tre delprojekter. Her gav kvinderne på forskellig vis udtryk for, at ’hjælp-til-selvhjælp’ er det, de især har haft brug for og især har fået ud af at gennemføre forløbet. ’Hjælp-til-selvhjælp’ er et udtryk for hjælp til at klare sig selv: Hjælpen består i handlinger eller medvirken, som støtter eller bistår nogen – her kvinder i en udviklingsproces, som er en nødvendig bevægelse fra en position som stående forholdsvist handlingslammet uden for arbejdsmarkedet mod en position som enten arbejdstager eller aktiv og handlekraftig arbejdssøgende. ’Kvinder på vej’ har haft fokus på kvinder med international baggrund, som ikke modtager offentlige ydelser, og som dermed er en særlig målgruppe. Det centrale i indsatsen er ikke, som det er for en del andre indvandrerkvinder, at afklare og dernæst opkvalificere kvinderne, så de passer bedre ind i det ordinære system og bedre kan hjælpes på vej til beskæftigelse eller uddannelse via dette. Det centrale er derimod at bibringe kvinderne de helt basale forudsætninger for, at de kan blive mere selvstændige, tage mere ansvar for sig selv og i højere grad opleve, at de rent faktisk selv kan gøre en indsats for at opfylde deres egne mål. Dermed er fokus på ’hjælp-til-selvhjælp’ et helt oplagt fokus, men de gode erfaringer indikerer også, at der med fordel kan benyttes en tilsvarende metodisk tilgang også i kvindeprojekter for kvinder på offentlig forsørgelse – eller i projekter med mænd som målgruppe. Hjælpen i hjælp-til-selvhjælp har både karakter af konkret hjælp og af rådgivning og vejledning. Den mere konkrete hjælp handler om, at deltagerne får forudsætninger til at klare sig selv i form af: • informationer om, viden om og indsigt i særligt relevante emner, fx hvordan man på dansk skriver CV og ansøgning og gennemfører en ansættelsessamtale, indholdet på fagkurser mv. • afstemt sine forventninger ved at afprøve egne kompetencer i et praktikforløb • opøvet samarbejdskompetencer gennem forskellige samarbejdsøvelser og i praktikken • opøvet færdigheder i at diskutere, dels rent konkret at lære de danske sproghandlinger i en argumentation og dels mere overordnet at lære, at uenighed er accepteret og ufarlig, så længe den knyttes til sagen og ikke gøres til et personligt mellemværende • opøvet færdigheder i at give konstruktiv kritik frem for tom ros – på et om ikke fejlfrit så dog forståeligt dansk • udviklet sin åbenhed og nysgerrighed samt generel opmærksomhed på arbejdsmarkedet og på egne muligheder i relation hertil • udviklet sprog til detaljeret at beskrive egne personlige, faglige og sproglige kompetencer (at kunne sætte sig selv i tale) Værktøjer og andre fornødne forudsætninger til rent faktisk at kunne klare sig selv giver selvstændighed, men selvstændigheden styrkes også ved et gennemgående fokus på ’gør det selv’, mange aktiviteter er tilrettelagt som selvstændigt arbejde (oftest i form af par- og gruppearbejde men indimellem også som individuel opgaveløsning) og ved et gennemgående fokus på og tagen udgangspunkt i kvindernes egne fortællinger om deres fortid, nutid og fremtid. KVINDER PÅ VEJ • METODEKATALOG side 4 Livsfortællinger og egne erfaringer Den enkelte kvinde fortæller sin livshistorie, og deler den med de andre, og hun holder foredrag om noget, hun selv synes, hun er god til, eller har en særlig viden om. Undervisernes opgave er at spørge ind i detaljerne i kvindens egen beretning, oversætte udsagn til indsigt og erkendelse, og hvor det er relevant at løfte udsagnet op på et mere generelt plan. Underviserne udarbejder opgaver, som tager udgangspunkt i kvindernes egne erfaringer, dels i form af: ’Inden starten af ethvert tema hører vi om hver kvindes erfaringer omkring dette,’ og dels i form af : ’Når vi laver cases, sørger vi for, at de (måske på skift) repræsenterer alles erfaringer.’ Synlighed omkring undervisernes anerkendelse af den enkelte kvinde er væsentlig, ’..dels via kropssprog/mimik og øjenkontakt – dels ved at vise interesse for deres liv og tanker, at fremhæve og gentage for andre hvad hun har sagt/tænkt højt,’ dels ved at signalere, at alle uanset forudsætninger har noget særligt at byde på, ’Hvis nogen sidder med nogle særlige erfaringer, viden, kompetencer, som jeg (eller kursisterne) ikke har kendskab til, så lader jeg tit kursisten forklare/definere det, hun ved, så hun oplever at ’sidde med autoriteten’ inden for et givent område.’ Livsfortællingerne og kvindernes egne erfaringer som udgangspunkt for undervisningen er en drivkraft i den enkeltes udviklingsproces, men også i opbygningen af fællesskabet og gruppedynamikken, til gavn for både gruppen og den enkelte. ’..vi tager udgangspunkt i, at vi er i et fælles projekt. At de alle er kvinder og har fælles udgangspunkt. Og det indtryk har de også selv tror jeg. ..Kompetencer, netværk, kvindefællesskaber – det at de har et fælles mål om job og praktik. Et hold på godt og ondt.’ ’Jeg har gjort meget ud af at vænne dem til at turde være personlige og stå ved sig selv og gå på opdagelse i sig selv og hinanden.’ – ’Hver kvinde får tid/rum/plads til at vise, hvem hun er. Vi skaber en tryghed i det sociale rum i klassen, så kvinden mærker, at hun er en vigtig del af en gruppe’. Selvtillid og selvværd Det er ikke nødvendigt at skelne mellem begreberne ’selvtillid’ og ’selvværd’ i selve undervisningen, samtalen med kvinderne. Men det er vigtigt, at underviserne i deres refleksioner over undervisningens tilrettelæggelse og gennemførelse gør sig overvejelser om, hvorvidt det kun er kvindernes selvtillid, der styrkes, eller det desuden er deres selvværd. Selvtillid er at have ’tillid til sig selv, sine evner, sin kunnen osv.’, mens selvværd er ’oplevelse af eget værd som menneske’ (Den Danske Ordbog, http://ordnet. dk/). Selvtillid handler om, hvad vi er gode til, hvad vi kan - eller har – præstere(t). Det er værdifuldt at føle sig god til noget, men det er en mere ydre kvalitet, end det vi er. Der er forskel på, hvad vi er og hvad vi kan. Selvværd er vores viden om og oplevelse af, hvem vi er. Den måde vi kender os selv på og forholder os til det, vi ved om os selv som menneske. Selvværd er også dét, der gør os i stand til direkte og præcist at give udtryk for os selv såvel sprogligt som på andre måder – og dette er naturligvis helt afgørende i et udviklingsforløb, som skal gøre den enkelte mere handlekraftig i forhold til egen jobsøgning. Selvværdet styrkes ved, at kvinderne gradvist får mere mod på at ’være personlige og stå ved sig selv og gå på opdagelse i sig selv og hinanden,’ men også ved at underviserne er bevidste om at ’Give dem opgaver, de kan løse – hele tiden lidt sværere, så de skal presse sig lidt,’ og tilsvarende bevidste om værdien af, at ’Fordi gruppen respekterer hinanden, laver vi også sjov med fejl og misforståelser.’ Kvinderne selv gav udtryk for ved gruppeinterviews i forbindelse med den afsluttende evaluering, at selvtilliden (og selvværdet) styrkes, når man på én gang oplever, at man kan, og samtidig bliver bevidst om, hvad man mangler. En kvinde fremhævede fx: ’Nu ved jeg præcis, hvad jeg mangler’. Man får troen på sig selv tilbage, når man således oplever, at det er muligt at nå sine mål, selv om der er et stykke vej endnu. Troen på, at man fortsat kan udvikle sig styrkes, når man har oplevet, at sproget har udviklet sig og er blevet funktionelt, og at man gennem praktikforløbet har fået (re-) etableret den del af sin egen identitet, som er en arbejdstageridentitet. Kvinderne fremhævede desuden værdien af at lære andre kvinder at kende – også fra de andre hold – at erfaringsudveksle og dele med hinanden og dermed se sig selv som en del af en større gruppe. Og endelig fremhævede de værdien af at have ’lærere som hjælper os’. Oplevelsen af at føle sig set og hørt - og værd KVINDER PÅ VEJ • METODEKATALOG side 5 at se og høre også for den professionelle underviser - er helt afgørende. Undervisningsdifferentiering Undervisningsdifferentiering har været en nødvendighed på alle hold ’Kvinder på vej’, idet kvindegruppen på det enkelte hold har været ganske uhomogen i forhold til uddannelsesbaggrund, omfanget af erhvervserfaring og dansksprogligt niveau. Dette vilkår har samtidig været et meget godt vilkår i forhold til at bruge selve forskelligheden kvinderne imellem som en god og stærk drivkraft i fællesskabet og gruppedynamikken. Når alle ikke er på samme niveau, kommer der helt naturligt en god og givende snak om, hvad god undervisning er, og om hvordan man lærer. ’Vi taler meget klarere om det at lære’. Dette giver en bevidstgørelse om kursistens egen rolle, kvinderne oplever i undervisningen en samarbejdskultur og forskellige former for gruppeinddeling, hvilket synliggør for dem, at man kan lære noget af nogen, som er meget forskellig fra en selv. Begreberne dygtighed og fejlbarlighed får et andet indhold. Det bliver legalt og naturligt at tale om forskellighed – og dermed legalt og naturligt, at der i den strukturerede, fælles ramme er et fleksibelt og individuelt tilbud til den enkelte. ’De har lært at lytte og se anderledes nuanceret på ressourcer.’ ’Niveauforskelle kræver mere af den enkelte. De diskuterer med det, de kan.’ For en kvinde, der i et projektforløb gennemgår en udviklingsproces og en afklaring af egne ressourcer og muligheder, er det formentlig mere givende at spejle sig i andre kvinder, som på forskellig vis netop er forskellig fra én selv. Det at kunne se ’anderledes nuanceret på ressourcer’ er sikkert en væsentlig forudsætning for at kunne se nuanceret på egne ressourcer. Og forskelligheden kan benyttes bevidst i tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisningen. ’ Det der er vores vigtigste opgave er, at dem der er svagest sprogligt ikke bliver tabt. Det er vores interne succeskriterium. Og i den anden ende er de gode til at sige, hvis de får for lidt udfordringer, og det er nogen, der typisk selv vil kunne tage udfordringer op. Alle laver det samme, nogen kan lave mere og andre får lidt mere hjælp. De er også gode til at hjælpe hinanden. Når vi fx har besøgt hotel Hillerød og stillet spørgsmål til direktøren, som de har forberedt hjemmefra, så skriver de en tekst om besøget, og det gør de jo på hver deres niveau. Så der er der differentieret rigtig meget. Og så retter de det i samarbejde med os. Så teksterne er korrekte, men mere eller mindre komplekse.’ ’De har også forskellige grammatikhæfter med opgaver i. Og det er helt tydeligt for enhver, at de er på forskellige niveauer – det lægger vi ikke skjul på. Mundtligt er de ikke så forskellige, som de er skriftligt. Ordforrådet kan selvfølgelig være mindre, men alle kan tale med hinanden.’ ’Uddannelsesniveau og nationalitet oplever vi egentlig ikke som forskelle. Vi skal opgradere dem i viden og dansk, og så er det lige meget, om de er fra det ene eller andet land. De holder foredrag for hinanden og det flytter rigtig meget. De lærer at præsentere noget for en gruppe, og det er også noget fagligt. De kan lave noget vildt spændende for de andre – hold et foredrag om noget, du brænder for. Når de er færdige med kurset, så er det noget af det, de sætter mest pris på. De skal også give feedback til hinanden og må gerne give forslag til forbedringer. Kun positiv kritik må de give. Det er godt for rigtig mange ting. Og de bliver nysgerrige på hinanden på en anden måde. De skal også senere øve sig i at gå til jobsamtaler, og der kan de jo bruge denne erfaring.’ Formel og uformel opkvalificering Den opkvalificering, som projektet har bibragt kvinderne, har været en kombination af formel og uformel opkvalificering. Den formelle opkvalificering har taget form af fagkurser (førstehjælp som obligatorisk forløb og henholdsvis It-kursus, Introduktion til pædagogik, Iværksæt¬ter-kursus eller Fødevarehygiejnekursus som tilvalg) og af FVU-prøver samt på nogle af delprojekterne også af modultests og afsluttende danskuddannelsesprøver. Desuden har enkelte af kvinderne gennemgået faglige kurser eller sidemandsoplæring i fx brug af bestemte It-programmer som del af deres praktikforløb. Den uformelle opkvalificering har ligget i ’alt det andet’, i den indholdsmæssige sammenhæng mellem de enkelte elementer, i den helhedsorienterede, anerkendende og ressourcefokuserede tilgang til den enkelte kvinde, og i den indbyggede fleksibilitet. Det betyder ganske meget for kvinderne at få de formelle opkvalificeringer som del af projektet. ’..kvinderne er glade for at få et kompetencegivende kursus. Især for hygiejnekursets deltagere åbner kurset døre, KVINDER PÅ VEJ • METODEKATALOG side 6 som ellers var lukkede.’ Det faglige indhold i kurserne, og det at det er anvendeligt, har i sig selv en betydning. ’Det har givet kvinderne noget pondus…at de har lært noget fagspecifikt. De kan bruge det i praktikken.’ Her er tale om en betydning, der rummer andet og mere end selve den værdi, det har at få et officielt bevis på, hvad man kan. Det at bruge det danske sprog til andet og mere end at lære sproget, dvs. sproget mere som et middel end som et mål i sig selv, er med til at give kvindernes selvtillid et væsentligt løft. ’Kvinderne har givet udtryk for, at det var positivt, at de var på et fagligt kursus, hvor dansk ikke var omdrejningspunktet.’ Dette er foregået både i projektets egen undervisning og på fagkurserne, men har formentlig for kvinderne selv været mere synligt og mærkbart ved fagkurserne, dels i kraft af at fagkurserne er gennemført af faglærere (og ikke dansklærere) og dels i kraft af, at fagkurserne er en del af det ordinære, danske undervisningssystem. En særlig sidegevinst ved førstehjælpskurset, som var et obligatorisk kursus, og som lå relativt tidligt i forløbet, ligger i, at det rystede deltagerne sammen.’…de har lært hinanden at kende gennem førstehjælpskurset. Det har været guld værd. Det starter vi (næsten) ud med på holdet, og det ligger rigtig godt der i starten. De roder rundt på gulvet og alle har behov for kurset – det er en fællesnævner.’ vej’), at ’sprogtilegnelse foregår som en interaktiv og social proces. Dette forudsætter en kobling mellem sprog, jobfunktion, social adfærd, kultur og kommunikation på arbejdspladsen.’ giver overordnet set et udbytte i form af: • indblik i en dansk arbejdsplads og i de krav, der stilles • øget selvtillid af at opleve, hvad og hvor meget de kan • oplevelse af at have arbejdskompetencer, som bliver værdsat • oplevelse af at kunne fungere på en arbejdsplads – også sprogligt • anledning til refleksioner over arbejdsdeling og kønsroller i hjemmene • et bredere perspektiv på egen fremtidige jobsøgning • identiteten som (potentiel) arbejdstager kommer tilbage ’Jeg fik faglig hjælp til at opdage mine muligheder, og i dag har jeg mere selvtillid end for seks måneder siden.’ (Mioara Pintilie interview i Frederiksbord Amtsavis 12. juni 2010) Denne styrkede selvtillid og motivation i forhold til fortsat at søge arbejde er ikke kun til kvindernes fordel, men i høj grad også til samfundets fordel. At søge job kvalificeret kræver, at man oplever sig selv som kvalificeret til at søge job. Praktik ’… jeg synes de opkvalificerer sig selv, det gør vi ikke. De får øje på, hvad det er de kan. Det er ikke noget de lærer her. Det er velfungerende moderne kvinder, som sagtens kan selv. Det handler om, at de får øje på deres kompetencer, og vi får foldet dem ud, og i kraft af praktikkerne opdager de, at de sagtens kan lave noget, som de ikke har prøvet før.’ Praktikforløbet er naturligvis et meget væsentligt element i den opkvalificering af kvinderne, som i overensstemmelse med en hjælp-til-selvhjælp-tankegang i høj grad handler om, at kvinderne gennem projektets aktiviteter selv ’får øje på, hvad det er, de kan.’ Veltilrettelagte praktikforløb, hvor der arbejdes med relevante sproglige kompetencer og sproghandlinger før, under og efter praktikken i overensstemmelse med den grundtanke (jf. brochure om ’Kvinder på ’ Vi kvinder på kurset har både faglige og personlige kompetencer, og det ville være ærgerligt, hvis vi ikke fik en chance for at vise, hvad vi kan.’ (Mioara Pintilie, interview i Frederiksbord Amtsavis 12. juni 2010) Undervisningsbaseret vejledning Hjælp-til-selvhjælp udmøntet som rådgivning og vejledning er både foregået i individuel vejledning og i den undervisningsbaserede vejledning, som er et overordnet kendetegn for projektetog samtidig et samlende begreb i den metodiske tilgang. Som deltager i et projekt á la ’Kvinder på vej’ er man pr. definition ’på vej et andet sted hen’, og projektmedarbejdernes opgave er i høj grad at hjælpe den KVINDER PÅ VEJ • METODEKATALOG side 7 enkelte med at finde sin egen vej. ’..at realitetstilpasse deres forventninger så de passer til det danske arbejdsmarked,’ og at skabe rammerne for, at deltagerne ’kommer til at se sig selv i en anden sammenhæng – at de kan andre ting med deres kvalifikationer.’ Vejledning er afdækning af ressourcer og forudsætninger i forhold til arbejde eller uddannelse, information om muligheder og mulige veje, og bevidstgørelse af egne kvalifikationer og kompetencer og af egne interesser, ønsker, behov og muligheder, hvilket tilsammen giver et informeret grundlag at sætte sig mål på og træffe valg på. I gruppevejledning kan de enkelte deltageres viden og erfaring supplere hinanden, og fællesskabet i gruppen sikrer, at problemer ikke i overdreven grad bliver individualiserede. Der opstår en dynamik i gruppen, som hjælper både fællesskabet og den enkelte videre. I den undervisningsbaserede (gruppe) vejledning integreres undervisning og vejledning, og det er den konkrete kobling mellem vejledningen og undervisningen, der giver mulighed for at se flere og nye veje og at få et mere klart billede af, hvad der skal til, for at de valgte veje kan følges frem mod målet. Illustrative eksempler Kursistforedrag Opgaven: Kursisterne holder foredrag på skift 1-2 gange om ugen afhængigt af, hvor mange kursister der er i klassen og hvor mange ’runder’ man ønsker at afholde. Det optimale er min. 2 runder, så kursisterne får mulighed for at benytte sig af det, de har lært af 1. foredrag. Opgaven til kursisterne er meget bred og åben: ”Fortæl om noget du brænder for”. Tanken med denne opgaveformulering er, at det skal være et emne foredragsholderen selv er ’ekspert’ i, har interesse for og viden om. Det giver mulighed for mange forskellige afsæt, f.eks. tidligere beskæftigelse og uddannelse, hobbies, kulturel-, national-, regional-, historisk og familiemæssig baggrund. Det er en stor udfordring for de fleste at skulle tilrettelægge og gennemføre et foredrag på forståeligt dansk, så derfor skal de ikke også søge ny viden og genfortælle den. For tilhørerne er det også en lytte- og forståelsesmæssig udfordring, fordi selve emnet kan være fuldstændig ukendt og forforståelsesfasen meget kort. Formål, for foredragsholderen: • At øve sig i at tale på dansk foran flere (mange) tilhørere • Tilrettelæggelse af et for tilhørerne muligvis ukendt emne • Overvejelser om præsentationsform, herunder relevante IT programmer, rekvisitter, billeder eller andet • Overvejelser om ’hjælpeforanstaltninger’, som kunne støtte tilhørerne i deres forståelse • At modtage konstruktiv kritik og ideer til, hvordan foredraget kunne gøres endnu bedre Formål, for tilhørerne: • Oprigtig undren • Aktiv lytning og stillen spørgsmål • At give konstruktiv kritik til foredragsholderen Pædagogiske overvejelser: • At tage en udfordring op og opleve succes • At kursisten oplever at blive forstået af andre • At udvide ordforråd (vi har fokus på nye ord, både under og efter foredraget) • At arbejde med udtale med udgangspunkt i hver enkelt og siden generalisere • Kursisterne øver sig i at give konstruktiv kritik til andre, (Hvad kan foredragsholderen forbedre?) Tale om, hvordan man hensynsfuldt og konstruktivt formulerer sig, når man vil give andre kritik • At modtage kritik og svare på den Den gode historie 1. Fortæl om en god oplevelse, hvor alting lykkedes for dig. Det kan både være en historie fra dit arbejdsliv, men også fra din fritid eller dit familieliv. 2. En anden person skal genfortælle historien. 3. Alle lytter og diskuterer, hvad det var der gjorde, at det blev en god historie (en succes-oplevelse) for personen. Hvad var det for nogle evner hun brugte, KVINDER PÅ VEJ • METODEKATALOG side 8 og hvordan var hun, hvilket kompetencer brugte hun? Formål: At få fokus på nogle af deltagerens personlige (og evt. faglige) kompetencer. At give deltageren mulighed for at fortælle om en succesoplevelse og derigennem opleve en større selvtillid og et større selvværd. At deltagerne får et bedre kendskab til hinanden. Forberedelse: Læreren har ved startsamtalen fået et lille indblik i deltagerens baggrund og kan derfor finde de deltagere i gruppen, der uden problemer kan starte øvelsen, evt. ved at læreren hjælper med enkelte spørgsmål eller stikord. Arbejdsgang: • Læreren uddeler instruktionen og gennemgår den med klassen. • Deltagerne skiftes til at fortælle deres historie. • Efter hver fortælling finder læreren frem til en deltager, der genfortæller historien. Dette gør, at alle igen får fokus på de vigtigste elementer i historien, og pågældende deltager får øvelse i at fortælle i 3. person. • Nu stiller deltagerne spørgsmål, så hovedpersonen kan uddybe eller forklare sin historie. • Herefter styrer læreren en snak om, hvad det var, der gjorde, at det blev en succeshistorie for personen. • Afsluttende en opsummerende snak om, hvilke evner og kompetencer, hun brugte. Disse skrives på tavlen, og alle noterer sig kompetenceordene. • Alt gentages ved næste deltager. haft tidligere Forberedelse: Kopiere den skriftlige opgave og sammen med deltagerne få rettet for sproglige fejl, så historien er forståelig. Kopiere deltagernes tekster til alle i gruppen. Grupper på 4-5 deltagere. Kopiere opgaven ”En typisk dag på mit arbejde – gruppearbejde”. Arbejdsgang: 1. mødegang: Læreren uddeler skriftlig opgave, instruerer i den og giver den til deltagerne som hjemmearbejde. 2. mødegang: Læreren modtager skriftlige besvarelser og retter dem i samarbejde med deltageren, så sproget bliver forståeligt. 3. mødegang: Gruppearbejde: Læreren uddeler arbejdspapir til gruppearbejde samt kopier af deltagernes tekster. Gruppearbejdet bliver forklaret. Eventuelt læse op fra en af deltagernes tekster og give eksempler på opgaven. Herefter arbejder grupperne med teksterne og kompetencer og slutter af med at kopiere deres ark med spørgsmål og kompetencer til alle. Kommentar: Det er en opgave, hvor alle kommer til at snakke meget og der er fokus på hver enkelt og dennes tidligere arbejde. Deltagerne får en meget konkret vinkel på arbejdet med at beskrive sine kompetencer. En typisk dag på mit arbejde Lille skriftlig opgave: Skriv om en typisk dag på dit tidligere job. Hvis du har haft flere jobs, må du vælge det arbejde, du var gladest for. Skriv om det, du lavede, fra du mødte på arbejde, til du gik hjem igen. Formål: • På baggrund af konkrete historier få mere fokus på deltagernes faglige og personlige kompetencer • At blive bedre til at se hvilke kompetencer, der er i spil i løbet af en arbejdsdag • At reflektere over de arbejdsopgaver, deltageren har KVINDER PÅ VEJ • METODEKATALOG side 9 En typisk dag på mit arbejde - gruppeopgave: Eksempler på historier: En dag på mit arbejde i en sandwichbar i Hvidovre Jeg vågner kl. 4.20. Jeg cykler til toget og tager toget kl. 4.55 til Valby. Herfra tager jeg bus nr. 18 til Friheden station og til sidst bussen til mit arbejde. Jeg skifter tøj og sætter mig i 10 minutter og drikker en kop kaffe. Bagefter begynder jeg mit arbejde. Jeg laver smørrebrød og salat. Vi arbejder til kl. 9 i kassen, så holder vi pause i 15 minutter og starter igen på arbejdet. Vi er 30 medarbejdere. Klokken 12 holder vi frokostpause. Vi starter igen med at arbejde kl. 12.30. Nu laver vi sandwicher til 7´eleven og Tivoli. 1. Alle læser en tekst 2. I vælger én til sekretær, som tager noter på papiret. 3. I vælger én til ordstyrer, som sørger for at alle bidrager med noget i gruppearbejdet. Vi laver ca. 12 000 sandwicher hver dag.Vi er færdige på arbejdet kl. 14 og går hjem. Spørgsmål 4. I skal nu skrive spørgsmål ned til teksten, hvad er det I måske mangler svar på? Eller er der ting I ikke forstår? Spørg med hvem, hvordan, hvorfor, hvad, hvornår o.s.v. 5. Herefter skal I skrive ned, hvilke kompetencer, I mener personen bruger på sit arbejde – både faglige kompetencer og personlige kompetencer. 6. Fortsæt på samme måde punkt 1 – 5 med næste tekst. 7. Stil spørgsmålene til tekstforfatterne og notér svarene på papiret. Kompetencer 8. Skriv ned, hvis I kan se flere kompetencer, personen brugte på sit arbejde 9. Kopiér jeres svar og giv et eksemplar til resten af klassen og et til læreren. KVINDER PÅ VEJ • METODEKATALOG side 10 Min almindelige arbejdsdag på Grantoftegård i Ballerup Spørgsmål Man kan ikke have én almindelig arbejdsdag når man arbejder på en gård. Årstiderne har en stor indflydelse på dine daglige opgaver. En almindelig dag i juni kunne være som følger: Vi møder hinanden på arbejdet klokken halv otte og spiser morgenmad sammen, medarbejdere og studerende. Klokken otte starter vi med at arbejde. Den første opgave er at uddelegere de job, der er nødvendige den dag, mellem medarbejderne og de personer at vi har med os den dag. Kompetencer Jeg har en eller to personer med mig til at køre rundt til alle markerne for at kontrollere dyrene derude. Først får vi bilen gjort klar til markturen. Det omfatter påfyldning af nogle spande med korn, kontrol af, at vi har fodtrimmere og antiseptisk spray med, og at sætte hyrdehundene i boksene på bagsiden af bilen. Markerne er fordelt ud over Ballerup, Skovlunde, Måløv og Kildedal og bl.a. derfor kan det tage hele dagen at køre rundt og kontrollere alle dem. I markerne er der køer og kalve eller får. Det er meget vigtigt at tælle alle dyrene for at se, om der mangler nogen. Med fårene kan vi indkalde dem ved at ryste en spand med korn. Det er meget vigtigt at holde øjnene på dem mens de løb hen imod dig, fordi det er nemmere at se, hvis der er en, der halter eller er syg på en eller anden måde. De er altid langsommere end de andre. De to andre vigtigste opgaver er at kontrollere strøm i hegnet og at vandet er rent i truget og at det løber godt. Hvis vi er i nærheden af gården, vil vi køre tilbage for at holde kaffepause omkring klokken halv ti. Vi har frokostpause omkring klokken halv tolv i en halv time. Vi prøver at færdiggøre markturen cirka klokken halv tre, så vi kan være sammen med alle de andre mennesker på vores hold og snakke om vores dag. Vi har fri klokken tre. Mine forventninger til min praktik i …….. 1. Tænk for dig selv og skriv stikord (5 min.) Hvad vil jeg gerne lære? Hvilke arbejdsopgaver vil jeg gerne have? Hvilke kompetencer vil jeg gerne have afprøvet? Hvordan skal samarbejdet med kollegerne være? Andet? 2. Fortæl til din sidekammerat 3. Lav en plakat, der giver et lille indtryk af dine forventninger – skriv korte sætninger, lim evt. billeder eller andre illustrationer på, skriv måske et citat eller lav en tegning – du bestemmer! 4. Skriv en e-mail til din lærer om dine forventninger KVINDER PÅ VEJ • METODEKATALOG side 11 Formål: • At deltagerne får mulighed for at reflektere over deres ønsker, muligheder og evt. bekymringer i forhold til den fremtidige praktikperiode • At deltagerne får formidlet de forventninger, de har til andre og på den måde får tydeliggjort, hvad det er de skal i gang med i praktikperioden Ordstyrer fra hver gruppe genfortæller for hele holdet. Hele holdet diskuterer, hvordan misforståelser kan undgås, og hvordan problemerne løses, når der er sket en misforståelse. Forberedelse: Kopiere opgaven til deltagerne. Lav i fællesskab en liste med ideer og forslag. Skaffe farvet karton/ papir, sakse, limstifter og gamle bade og aviser til plakaterne. Formål: At kursisterne udveksler erfaringer med misforståelser i praktikkerne og i fællesskab udarbejder forslag til, hvordan de fremtidigt kan imødegå, at der opstår misforståelser. Arbejdsgang: Læreren uddeler opgaven. Læreren instruerer i opgaven og tager tid på refleksionsopgaven. Læreren sætter pararbejdet i gang. Til sidst instruerer læreren i det individuelle arbejde med at lave en plakat og skrive en e-mail. Her opfordrer læreren også deltagerne i at hjælpe hinanden og give hinanden idéer. Kommentar: Det opleves som en svær opgave i starten, men alle er glade for at få reflekteret over de opgaver, de skal i gang med i praktikken og få tænkt på hvad indholdet af praktikken egentlig kommer til at være. Deltagerne får også sat ord på mange vigtige forhold på en arbejdsplads, hvilket gør at de vil have opmærksomhed på det, når de starter i praktikken. Form: Små grupper på tre + fremlæggelse i plenum. Både i grupperne og i plenum vælges en ordstyrer. Metode: Individuelle præsentationer med inddragelse af følgende punkter: • Hvad gik misforståelsen ud på? • Hvordan opdagede du, at der var noget, du havde misforstået? • Hvad var konsekvensen af misforståelsen? Efterfølgende samtale i hele gruppen. Fremlæggelse i plenum af ordstyrerne. I plenum laves en liste med forslag til, hvordan man proaktivt kan undgå, at ovenstående situationer opstår. Misforståelser i praktikken I grupper på 3 deltagere: Fortæl på skift om en misforståelse fra praktikken 1. Hvad gik misforståelsen ud på? 2. Hvordan opdagede du, at der var noget, du havde misforstået? 3. Hvad var konsekvensen af misforståelsen? Diskuter i gruppen, hvorfor og hvordan misforståelsen opstod. KVINDER PÅ VEJ • METODEKATALOG side 12 Opgave om konfliktløsning Frivilligt arbejde Holdet præsenteres for en illustration af konflikttrappen. Informationssøgning Find en annonce, enten på www.frivilligcentralen.dk eller på hjemmesider for organisationer, som tilbyder frivilligt arbejde, fx Red Barnet, Danmarks Naturfredningsforening. Røde Kors, Amnesty International, Folkekirkens Nødhjælp, Greenpeace, Dansk Cyklistforbund, SOS Børnebyerne osv. I plenum klarlægges forskellen mellem optrappende og nedtrappende sprog. Kvinderne går på internettet og googler begreberne ’ulvesprog’ og ’girafsprog’. Som paropgave udarbejder kvinderne et lille rollespil, hvor de udfolder en konflikt. Den ene benytter konsekvent ulvesprog, mens den anden konsekvent benytter girafsprog. Kvinderne præsenterer rollespillet for resten af holdet. Øvelsen tydeliggør betydningen af positioner og interaktioner og både det verbale sprogs og kropssprogets afgørende indflydelse på udfaldet af en konfliktsituation. Når du har valgt en annonce, skal du svare på disse spørgsmål: 1. Hvem søger en frivillig medarbejder? 2. Hvor er arbejdsstedet for den, der skal arbejde frivilligt? 3. Hvilket arbejde drejer annoncen sig om? 4. Hvilke arbejdsfunktioner skal man kunne udføre? 5. Skal man have særlige kvalifikationer? Hvilke? 6. Hvor mange timer om ugen skal man arbejde? 7. Skal man kunne arbejde på bestemte tidspunkter? 8. Hvordan skal man kontakte arbejdsstedet/organisationen? Interview om frivilligt arbejde Gå rundt i klassen. Spørg hinanden: ’Hvor kunne du tænke dig at arbejde som frivillig, og hvad vil du gerne lave?’ ’Hvorfor vil du gerne arbejde frivilligt?’ ’Hvad kan du bidrage med som frivillig medarbejder?’ Vælg en person, du vil præsentere for klassen. Fortæl om hendes svar. Ansøgning Situation: Du har set en annonce om frivilligt arbejde og har besluttet, at det vil du gerne prøve. Læs annoncen (igen) og skriv en ansøgning. Skriv: Hvem du er Hvorfor du gerne vil arbejde frivilligt Hvilke erfaringer du har i forhold til jobbet Hvad du kan bidrage med Hvordan du kan kontaktes KVINDER PÅ VEJ • METODEKATALOG side 13 Børneopdragelse • Fælles skabeloner for, hvordan der tages højde for alle læringsstile, og herunder hvordan både det sproglige og det fysiske aktivitetsniveau for deltagerne holdes meget højt – og den lærerstyrede undervisning tilsvarende holdes på et ganske lavt niveau Hør på CD og læs teksterne til sangene ’Spørge-Jørgen’ af Kai Rosenberg og Kamma Laurents og ’Fy fy skamme’ af Søren Kragh Jacobsen. Sammenlign sangteksterne: 1. Hvornår tror I, sangen er skrevet? 2. Hvordan er holdningen til opdragelse? 3. Hvordan fremstilles børn i de to sange? 4. Hvilke ord bruges om børn? 5. Hvordan er forældrerollen i de to sange? 6. Synsvinkel: Er det en jeg-fortæller eller 3.personsfortæller? 7. Fortæl om en sang fra din egen barndom Idéer til pensum Som nævnt i indledningen har fremgangsmåderne på de i alt 15 hold ’Kvinder på vej’ ikke været så fastlagte og systematiske endda, og det anbefales derfor i den eksterne evaluering, at der i lignende projekter fastlægges en fælles kerne af undervisningsopgaver og aktiviteter, som en form for obligatorisk pensum. Dette suppleres på det enkelte hold med opgaver og aktiviteter, som er tilpasset de aktuelle deltageres behov og forudsætninger. Opgaver og aktiviteter, som nævnes nedenfor har alle med godt udbytte været gennemført på alle hold ’Kvinder på vej’, og de udgør derfor et solidt afsæt for udviklingen af en fælles kerne eller pensum. • Enkelte, fælles tekster – som eksempel kan nævnes publikationen ’Kvinder der rykker – ud på arbejdsmarkedet’, Mediegruppen Horisont 2008: ’I ’Kvinder der rykker’ kan du møde otte kvinder, som er rykket videre i deres liv. De kommer fra hele verden, og deres livshistorier er vidt forskellige. Men fælles for dem er, at de i dag bor i Danmark og har fået job på en dansk arbejdsplads. Læs deres historier. Måske kan de give dig en idé om, hvilken vej du gerne vil gå.’ • En fælles skabelon for forberedelse, gennemførelse og efterbehandling af virksomhedsbesøg • En fælles skabelon for forberedelse og efterbehandling af praktikforløb • Som minimum en fælles skabelon for forberedelse og efterbehandling af fagkurserne i danskundervisningen – optimalt organiseres forløbet, så der er et direkte overlap og deltagelse af danskundervisere i dele af undervisningstiden på fagkurserne. Et sådant pensum kunne med fordel indeholde: • En fælles systematik på, hvordan startsamtalerne – undervisernes individuelle interview med den enkelte deltager – bruges som afsæt for det indledende arbejde med i undervisningen at afdække og sætte ord på den enkeltes kompetencer • En fælles metodik på arbejdet med livslinjer/livsfortællinger og hvordan disse bruges til at skabe et fællesskab på holdet, hvor forskellighederne er en styrke, og hvor alle kvinder oplever at kunne bruge hinanden • Fælles metodikker på, hvordan undervisningsdifferentiering fungerer som en reel drivkraft i gruppedynamikken og i den enkeltes afklaring KVINDER PÅ VEJ • METODEKATALOG side 14 WWW.KVINDERPAAVEJ.DK KVINDER PÅ VEJ • METODEKATALOG side 15
© Copyright 2024