2013 66. Årgang UDGIVET AF LYSTFISKER-KLUBBEN AF 1940 Maj - juni - juli SALTVANDS FISKEREN 2 www.lfk1940.dk FORÅRS TORSK LIGE UDEN FOR KØBENHAVNS HAVN Foråret var kommet, og det skulle fejres med en fisketur. Desværre kunne ingen af sønnerne den næste dag, så jeg måtte nøjes med at booke én plads ombord på M/S Skipper den 21. april. Første stop var ca. 25 min. sejlads fra havnen, og her kom et par enkelte fisk op. Skipper ombord på M/S Skipper den dag var ”H.C.”, og han syntes ikke, at det var tilstrækkeligt. Så han flyttede plads, selvom der var kommet 3 andre fiskekuttere til denne første plads. Skipper H.C. virkede entusiastisk og søgte meget efter fiskene, inden han lagde båden til rette og ringede med klokken. Vi fik jævnt med fisk, og flere gange kunne man fornemme, at med den hurtige opbremsning med motoren, og den efterfølgende hurtige ringen med klokken, måtte der være fisk lige under båden – altså bulefiskeri. De hurtige lystfiskere blev også belønnet flere gange med fisk, og jeg selv fik 2 torsk på jiggen og ophængeren (jighaler) 2 gange i et af disse ”bule-stop.” De første par steder vi fiskede var dybden 8-10 meter, og her brugte jeg en jig på 65 gram. Senere endte vi ude på ca. 17 meter, og her var jeg gået op til 85 gram. Da strømmen var ganske svag, havde jeg ingen problemer med at komme hurtigt ned, og hvis det ikke gav noget, hev jeg 22 op igen og kastefiskede. De fleste torsk blev denne dag taget ved kastefiskeri, og jeg fik 10 fisk på både røde, gule og sorte jighaler. De 9 af dem kom med hjem. Størrelsen på torskene var ikke stor – op til ca. 2,5 kg – men det var sjovt let fiskeri, især til sammenligning med vinterens pundstunge pirke og kraftige stænger. Min største fisk var en på 1,8 kg, der huggede på en ”doublét” sammen med en på 1,4 kg. Jeg skiftede imellem forfang med 1 eller 2 jighaler i førnævnte farver på en 20-kilos line (0,50 mm) som ophængere bundet med ”ophængerknuden.” Knæk og bræk fra Nils Højsgaard Hansen Saltvandsfiskeren Udkommer 5 gange årligt - næste gang august Leder Der er forår i luften, og jeg byder velkommen til dette nye nummer af Saltvandsfiskeren. Her er gode artikler om en Øresundstur med M/S Skipper, billeder fra formandens tur til Guatemala, turberetning fra Store Bededagsturen til fiskerhytten på Odden og et godt tip til en Put & Take tur i den nordøstlige del af Skåne. Som altid modtages indlæg til bladet med kyshånd, og alle opfordres til at sende turberetninger, anekdoter og billeder, så vi næste gang kan præsentere et endnu flottere blad. E-mail direkte til mig på msg@bdo.dk. Generalforsamlingen er vel overstået, og forslaget om salg af vores fiskerhytte skabte naturligvis intens debat. På den ene side er der historien, traditionerne og ønsket om at kunne tilbyde medlemmerne en unik facilitet, som hytten er med sin fantastiske beliggenhed. På den anden side er der bekymringen om, at driften og mulig renovering af hytten økonomisk og ressourcemæssigt vil belaste klubben uhensigtsmæssigt. Det endte med en beslutning om at beholde hytten, og der er nedsat et hytteudvalg, der fremover vil varetage udlejning, eftersyn og vedligeholdelse. Jeg var bange for, at forslaget var for følelsesladet til at debatten kunne holdes på et sobert niveau, men jeg undervurderede medlemmerne og vil gerne takke jer for en god og konstruktiv debat på generalforsamlingen. Brug hytten, benyt jer af klubbens både og skriv om jeres fiskeoplevelser i bladet! Michael Søby Støt vore annoncører de støtter os 23 Generalforsamling 2013 Formandes beretning 2012 Så er det blevet forår. Det må det være, for der er gået et år siden vi sidst afholdt generalforsamling. Der er kommet flere nye medlemmer til og dem vil jeg gerne byde velkommen i klubben. Desværre har vi mistet ligeså mange medlemmer, som vi har fået, så vi er fortsat ca. 100 ved udgangen af 2012. Jeg vil benytte lejligheden til at præsentere min bestyrelse, Michael Søby trådte ind som kasserer da Lisbeth gik bort, bornholmer Jørgen Petersen er sekretær, Kenneth Aagesen næstformand og Nils Højsgaard Hansen bestyrelsesmedlem. Derudover har vi Frank Vågø og Freddy Olsen som bestyrelsessuppleanter. Vi har afholdt 7 bestyrelsesmøder i 2012 og jeg vil sige tak for et godt samarbejde. SU SU kommer med et nyt bookingsystem og den 1. juni 2013 kommer der et kartotek for kassereren og formanden, så vi selv tilmelder nye medlemmer. Husk nu at opgive jeres e-mail og mobilnummer, når I booker både. Så får I besked, hvis båden er taget ud af drift. SU har indkøbt 2 nye motorer, og den ene kommer på båden i Helsingør den anden kommer på trailerbåden. Husk også at melde jeres fangster, både til SU og 1940. Der er præmier at hente! Bådene Bådene har været pænt udlånt i 2012. Tippenbåden har været udlånt 61 gange og Esrum 9 gange. Båden på Tippen er blevet bundmalet samt fået nye lister rundt i kanten, motoren har været til service, og båden er blevet poleret op. Vi måtte betale os fra at få den bundmalet, men resten har Torben klaret med hjælp af bestyrelsen. Tippen-båden er løbende blevet kigget efter og tømt af Torben Christensen, og det vil vi i bestyrelsen sige Torben tak for. Alubåden i Esrum fik monteret en pumpe, da vi satte den i vandet. Det har været en stor hjælp, da vi så ikke skulle op og tømme den i tide og utide. Alubåden blev taget op i starten af december af undertegnede, Kenneth og Torben. Den blå båd skal repareres i år da vi ellers mister retten til pladsen. Det ville være dejligt, hvis der er nogle hjælpsomme sjæle, der vil hjælpe til med at reparere den blå båd, så det ikke altid er de samme, der gør arbejdet. Bladet og hjemmesiden Bladet er udkommet 5 gange i 2012 og vi har de samme annoncører som i 2011. Redaktionen vil være glad for flere historier både nye og gamle, tilbageblik samt billeder, så de har et bufferlager til de blade, hvor der ikke er stof nok. Hjemmesiden kører bare, og vi vil gerne sige tak til Michael Frincke for det arbejde han laver. I fremtiden har Michael Søby lovet at hjælpe til med bladet, så send jeres 24 indlæg til ham. Sommerhuset Udlejning af sommerhuset er gået ned i forhold til 2011. Alt i alt 29 gange, så vi kommer ud med et lille underskud for året. Vi har haft problemer med taget, der var utæt, men det blev repareret. Derudover er der ikke blevet lavet det store på huset da vi er i tvivl hvad vi stiller op med huset. men mere om det under forslag. Klubaftenerne og banko På klubaftenerne har vi haft forskellige foredragsholdere, hvor det har været op og ned med deltagerantal. Klubaftenerne fortsætter ca. 1 gang om måneden. Bankospillet gik rigtig godt. Det, vi afholdt om efteråret, var det bedste i 1940´s historie. Klubture På kystturene har deltag antallet været stabilt, og i år blev der fanget en havørred på 4 kg. Årets havture har været rigtig gode med målertorsk på vinterturene samt gode sommerture. Det blev kun til en fladfisketur, hvor der kun var 12 med, men de fik et rigtig godt fiskeri. Turen til Det Gule Rev var udover al forventning: Godt vejr, godt fiskeri, og bedste mand havde 72 kg fileter med hjem. Vi havde taget vores egen kok med, så der blev serveret store bøffer med bearnaisesauce lavet på den rigtige måde. Vi har hyret ham igen i år, og du kan nå at komme med. Der er en plads ledig. Jeg vil gerne sige tak til alle vores samarbejdspartnere, Sport Dres, Sværd, Skjold, Bodil samt vores annoncører, Til sidst vil jeg komme med mit syn på fremtiden. Den ser lys ud i øjeblikket, men kommer der ikke flere hjælpere til, ser det ikke godt ud. Så i stedet for at spørge, hvad 1940 kan gøre for dig, så spørg hvad kan jeg gøre for 1940! Lars Drews Formand Vinder af dette nummers gavekort er: Michael Søby 25 Havfiskeri med SKJOLD Fisketure på Øresund fra Vedbæk. Jan., feb., og marts sejles fra Helsigør Statshavn (ved Kronborg) Tlf: 49 70 82 06 Mobil: 30 20 20 19 www.skjold-vedbaek.dk 26 RÖENA SPORTFISKE i Skåne Slår du nogensinde vejen forbi den Nordøstlige del af Skåne og skal have slået et par timer ihjel, så er Röena Sportfiske (Put&Take) et besøg værd. Idyllisk beliggende inde midt i skoven 10 km nord for Osby finder man 3 damme med regnbuer og bækørreder. Jeg har besøgt stedet nogle gange og har hver gang haft en fornøjelig tur. Senest her i Store Bededagene pakkede Jonathan og jeg bilen og begav os afsted fra vores sommerhus ad smalle og snirklede skovveje med de karakteristiske svenske stendiger og falurøde torper. Jeg skal ikke undsige mig for en vis hævnlyst, for på den seneste tur fiskede Jonathan mig helt i ned med 3 fisk, den ene en flot 2,2 kg regnbueørred, der udover at give drengen kamp til stregen også er hans største fisk til dato. En halv time efter afgang fra huset parkerede vi på gårdspladsen med udsigt til dammene nedenfor. Der var ingen fiskere dernede, hvilket ikke er usædvanligt, men der var heller ikke tegn på, at der var nogen hjemme. Vi plejer ellers altid at blive mødt af gammelfar, der altid er god for en historie eller to på en uforståelig skånsk dialekt. Øv, her er nok lukket, var min tanke, men frokosten skulle da ikke gå tabt, og den kunne vi lige så godt nyde i skoven frem for at køre hjem igen. Heldigvis for det, for nogle minutter senere kom gammelfars sønnike ud med søvndrukne øjne. Hans far er desværre død i vinters, og han passer nu stedet alene. Nattens vildsvinejagt var først sluttet kl. 4 om morgenen, så han lå lige og sov, da vi kom. Selvfølgelig kunne vi fiske. Herefter fulgte en længere beretning om vildsvinejagten, om fiskeleverandøren, hvis tankbil var gået i stykker med tanken fuld af fisk, hvilken dam, der var flest fisk i og meget andet. Æblet falder ikke langt fra stammen. Vi riggede til og startede med spinnere i vores yndlingsdam og de eneste andre gæster var et par skræppende grågæs, der heldigvis opgav efter lidt tid og fortrak til andre græsgange. Der skete ikke så meget, men vejret var heldigvis med os, og det kan jo også gøre en god tur. Et par ringe i vandet i ny og næ og et par enkelte plask vidnede dog om liv under overfladen. Vi skiftede til Power Bait, og det gav da et enkelt hug, men stadig ingen fisk på land. I mellemtiden var der kommet yderligere en familie, der gik og fiskede i den store dam. Det ville vi også prøve. Vi fortsatte med Power Baiten men lagde da mærke til, at de andre fiskere havde bedre held med spin(Forts.) 27 nefiskeriet, dog uden at få fisken helt op. Så vi skiftede tilbage til spinnerne. 15 minutter senere gav det gevinst. Jeg havde netop skiftet til en kobberfarvet spinner, og yderst i kastet var der hug. Jonathan fandt nettet frem og efter lidt kamp med UL stangen, landede vi i fællesskab en regnbue på lidt over kiloet. Dejligt vejr og nu også fast fisk, hvilken herlig dag i skoven. Så var der bare tilbage at betale, for i Röena betaler man ikke pr. time men derimod pr. kilo. Godt vi ikke fangede en 5 kilos fisk. Endnu en god Put&Take tur i det svenske. Michael Søby Lidt fra fortiden I Fisk og Fri nr.8 fra 1992 kunne man læse følgende om 1940: Desværre trak skyerne sammen, og regndråberne begyndte at falde. Så det var tid til at vende hjemad. Det var Jonathan imidlertid slet ikke indstillet på, og han insisterede på et sidste kast med den kobberfarvede spinner, som han havde overtaget sammen med min fiskeplads. Han mente åbenbart, at det var hvad, der skulle til for at opnå uafgjort. Rigtig beslutning for lidt tid efter stod han med en lidt mindre men alligevel fin regnbue, mens regnvejret bare tog til. 28 Flere af de lidt ældre medlemmer kan sikkert huske denne film, som blev optaget oppe i Esrum sø. Michael Frincke 29 KALENDER 15. MAJ - 30. OKTOBER 2013 30 15. MAJ - KLUBAFTEN Bestyrelsen byder på kaffe i kælderen under Sport Dres, hvor sommerens grejnyheder præsenteres og det er muligt at gøre en god handel og fortælle en løgnehistorie eller to. Kenneth og Nils er værterne denne aften. Tilmelding: Ikke nødvendig 18.-20. MAJ – PINSE PÅ ODDEN Vi prøver igen at tage til huset på Sjællands Odde. Der bør være god mulighed for Hornfisk. Hyggen og maden bliver lige så god som altid, og mon ikke vi kan undvære brændeovnen på denne tid af året. 1940-pointtur Tilmelding: Michael Frincke 38 88 15 78 mf@solbjerghave.dk 13. JUNI – AFTENTUR MED SKJOLD (12 MAND) Den første af to aftenture (kl. 17.00 – 22.00) med Skjold fra Vedbæk. Fiskeriet vil fortrinsvis være efter torsk, men det kan jo være, at der kommer en stime hornfisk forbi. Grejet bør være kastegrej eller let pirkegrej. Hurtig tilmelding nødvendig, da der kun er 12 pladser. 1940-pointtur Tilmelding: Helge Jensen 22 34 53 19 36 16 04 01 helgejensen6@ gmail.com 18. JULI – AFTENTUR MED SKJOLD (12 MAND) Den første af to aftenture (kl. 17.00 – 22.00) med Skjold fra Vedbæk. Fiskeriet vil fortrinsvis være efter torsk, men det kan jo være, at der kommer en stime hornfisk forbi. Grejet bør være kastegrej eller let pirkegrej. Hurtig tilmelding nødvendig, da der kun er 12 pladser. 1940-pointtur Tilmelding: Helge Jensen 22 34 53 19 36 16 04 01 helgejensen6@ gmail.com 24. AUGUST – LAGAN (SVERIGE) Vi gentager turen igen i år så hvis du er interesseret så ring til turlederen. 1940-pointtur. Tilmelding: Carsten Kristensen 20 63 58 46l 6. OKTOBER – SILDETUR MED SKJOLD (12 MAND) Efteråret byder på en 12-mands sildetur, så alle kan blive klar til julefrokosterne. 1940-pointtur Tilmelding: Helge Jensen 22 34 53 19 36 16 04 01 helgejensen6@ gmail.com 10.-13. OKTOBER – LANG WEEKEND PÅ ODDEN Så er det tid til vores efterårstur til Sj. Odde. Havørrederne skulle gerne stå i kø for at komme i land. God mad, ild i brændeovnen og hyggeligt samvær. 1940-pointtur Tilmelding: Michael Frincke 38 88 15 78 mf@solbjerghave.dk Klubaftenerne afholdes kl. 19.00 hos Sport Dres, Frederikssundsvej 50, 2400 København NV H U S K: Tilmelding er altid bindende. Til ture, hvor tilmelding har fundet sted, og hvortil tvingende grunde gør deltagelse umulig, må afmelding til turlederen ske senest 48 timer før turens start. Turlederen får herved mulighed for at medtage et andet klubmedlem i stedet, og derved - eventuelt - frigøre deltageren for den påhvilende økonomiske forpligtelse. Vi må indskærpe, at klubmedlemmer, som tilmelder gæster (disse er altid velkomne) også hæfter økonomisk for gæsterne. OBS: Tilmelding kan kun finde sted til de i turkalenderen annoncerede ture! Tilmelding til de nævnte arrangementer sker bedst til turlederne på telefon mellem kl. 18.00 og 19.30. Husk at oplyse telefonnummer, når du tilmelder dig via e-mail, så turlederen kan kontakte dig i tilfælde af ændring/aflysning. Deltagere uden bil bedes meddele dette ved tilmelding, da turlederen vil forsøge at sørge for kørelejlighed. 31 Havfiskeri med M/S SVÆRD Sejler fra Helsingør Nordhavn Specialture arrangeres efter aftale Tlf: 20 84 41 23 www.svaerd-havfiskeri.dk 32 Referat af ordinær Generalforsamling Den 24. april 2013 afholdtes ordinær generalforsamling i Lystfisker-Klubben af 1940. Fremmødt var 31 medlemmer, heraf 3 ved fuldmagt. Formand Lars Drews bød velkommen og foreslog Michael Søby som dirigent. Michael Søby konstaterede, at generalforsamlingen er lovligt indkaldt og beslutningsdygtig. Derudover noterede han, at der ikke var nok medlemmer til at foretage beslutning om salg af sommerhuset, hvilket i givet fald ville kræve afholdelse af endnu en generalforsamling. Herefter gav dirigenten ordet til Lars Drews, der aflagde beretning for det forløbne år (se andetsteds i bladet). Der var ingen bemærkninger til beretningen. Næste punkt på dagsordenen var aflæggelse af regnskab, som Michael Søby gennemgik Regnskabet udviste et overskud på 5.563 kr. og en egenkapital på 1.808.987 kr. Regnskabet godkendtes af generalforsamlingen. Behandling af indkomne forslag: Eneste forslag til behandling var bestyrelsens forslag om sommerhuset og som blev fremlagt af Lars Drews var følgende: 1) 2) 3) At klubben beholder huset og ikke foretager sig yderligere; At klubben beholder huset og iværksætter en renovering, først og fremmest af taget; At huset sælges Forholdet blev indgående drøftet med indlæg såvel for både at beholde huset og sælge det. Endvidere blev husets stand diskuteret, især taget og hvorvidt det skal skiftes var til debat. Efter en intens drøftelse, kaldte dirigenten til pause, hvorefter generalforsamlingen skred til afstemning. Forinden afstemningen kom Søren Rosing med indsigelse mod, at der kunne foretages afstemning, idet vedtægterne krævede 2/3 af medlemmerne for overhovedet at kunne stemme om et så vidtgående forslag. Michael Søby anlagde en anden fortolkning, hvorefter forslaget om salg af huset kom til afstemning. Ved håndsoprækning stemte 15 af 31 medlemmer imod, hvorefter forslaget blev forkastet. Som følge af usikkerheden om husets stand foreslog bestyrelsen, at det nærmere undersøges af en byggesagkyndig, før klubben beslutter, i hvilket omfang huset skal renoveres. Efter en kortere debat bemyndigedes bestyrelsen til at bruge 12.500 kr. på at få huset nærmere undersøgt. Herefter blev der dannet et sommerhusudvalg, som fremover tager sig af sommerhuset, herunder åbning og lukning for sæsonen, udlejning og opkrævning af depositum, leje og elforbrug. Derudover vil udvalget i samråd med bestyrelsen stå for den almindelige vedligeholdelse og sørge for afholdelse af nødvendige arbejdsweekender. Udvalget består af Torben Kristensen, Otto Gøttsche, Carsten Kristensen, Michael Frincke, Per Mortensen, Jørn Unger og Jørgen Petersen. Da der ikke vare flere forslag fortsatte generalforsamlingen i henhold til dags- (Forts.) 33 ordenen, og under næste punkt foreslog bestyrelsen uændret kontingent og indskud, hvilket vedtoges. Herefter var der valg, og følgende blev valgt og genvalgt uden modkandidater: Ny kasserer (indtil 2015): Carsten Søby. Bestyrelsesmedlem (indtil 2015): Kenneth Aagesen. Førstesuppleant (indtil 2014): Frank Vågø Andensuppleant (indtil 2014): Freddy Olsen Kasserersuppleant (indtil 2014): Michael Søby Revisor (indtil 2014): Chris M. Johansen Revisorsuppleant (indtil 2014): Erik Mogensen Med alle formaliteter overstået kårede formanden følgende medlemmer, der senere vil modtage et præmiekrus: Årets fisker: Helge Jensen Årets juniorfisker: Lasse H. Hansen. Ud i det blå: Søren Rosing St. Bededag: Jørn Unger Det Gule Rev: Kim Nilson Platte: Jørgen Petersen Søren Rosing opfordrede til, at stillingen i årets fisker blev opdateret noget oftere på hjemmesiden, hvilket bestyrelsen tog til efterretning. Herefter var der kun eventuelt tilbage, og der foretoges tre lotteritrækninger, og da der herefter ikke forelå yderligere, takkede dirigenten for god ro og orden. Traditionen tro takkede formanden også, og der råbtes tre gange hurra for 1940. Referent: Jørgen Petersen Dirigent: Michael Søby TIL ALLE MEDLEMMER Husk at medlemmer, der ønsker at benytte klubbens både, skal gennemføre et motorkursus. Kontakt Nils H. Hansen på tlf. 60 88 91 61 og hør nærmere. 34 NordbornholmsTrolling Trolling Bornholm tilbyder chartersejlads og fisketure med en stor og moderne indrettet trollingbåd. Turene udgår fra Hammerhavn og Tejn Havn, der ligger tæt ved Allinge Sandvig. Turene er en oplevelse helt for sig. Med vor trollingbåd kommer vi hurtigt ud på fiskepladserne hvad enten det er efter Østersølaksene eller de meget store Østersøtorsk der hører til blandt de største der kan fanges i danske farvande. Der er meget store muligheder for rigtig gode fangster uanset på hvilken tid at året du deltager. Booking:Per Sjøstrøm,+45 56 48 09 80,+45 23 24 98 41 www.nordbornholmstrolling.dk 35 Lystfisker-Klubben af 1940 har fået følgende nye medlemmer som vi gerne vil byde velkommen Senior: Jørgen Steen Jensen. 1940 lotteriet. Så er der kommet gang i trækningerne for 2013, og formanden har foretaget 3 trækninger med fem gevinster i hver: Knud Furdal x 2 Frank Vågø x 2 Otto Gøttsche x 2 Ejvind Sørensen Henning Hasle Bent Sørensen Ivan Stormly Jette Svane Arne Majlersen Bent Drews Åge Byrgersen og Alex Birch Vi ønsker de glade vindere tillykke! Ønsker du at deltage i lotteriet, skal du blot kontakte formanden. 36 37 LYSTFISKER-KLUBBEN AF 1940’S BESTYRELSE Formand. Lars Drews Jernbanevej 5 D 3.tv. 2800 Kgs. Lyngby 45 88 80 75 21 74 61 75 lars1940@comxnet.dk Kasserer: Carsten Søby Bulowsvej 2, 3. 1870 Frederiksberg C 33 24 24 56 csby@gadefejer.dk Sekretær: Jørgen Petersen Hørhusvej 2A st.th. 2300 København S 51 72 77 30 bornholmerjoergen@ hotmail.com Best. medl. Kenneth Aagesen Byagerparken 44 4030 Tune 28 30 31 29 kenneth@s-a-g.dk Best. medl. Nils Højsgaard Hansen Jensløvsvej 8 4th 2920 Charlottenlund 60 88 91 61 nilshha@yahoo.dk LYSTFISKER-KLUBBEN AF 1940’S AKTIVITETER Hjemmeside: www.lfk1940.dk Webmaster: Michael Frincke, Solbjerg Have 20, 2000 Frederiksberg 38 88 15 78 mf@solbjerghave.dk Bestilling af både: Nils Højsgaard Hansen kl. 9.00 og 20.00 Alle fejlmeldinger melles til Nils. 60 88 91 61 nilshha@yahoo.dk Jørgen Petersen Hørhusvej 2A st.th. 2300 København S 51 72 77 30 bornholmerjoergen@ hotmail.com Husinspektør: Otto Gøttsche, Plantagevej 78, Yderby Lyng, 4583 Sj. Odde 59 32 70 51 eller mobil 60 70 80 03 Saltvandsfiskerens redaktion: Alt materiale sendes til: Redaktør: Michael Søby Åbakkevej 1 2720 Vanløse 28 87 28 05 Huset på Sj. Odde. Udlejning: Layout: Michael Frincke 38 msg@bdo.dk Guatemala 2013 Lars Drews og Frank Vågø har været en tur til Mellemamerika, og redaktionen har modtaget disse flotte billeder. Efter sigende bød turen på fornuftigt fiskeri, en bestigning af en lokal vulkan og meget mere. Vi ser frem til en udførlig turberetning i næste blad. 39 St. Bededagstur til Sj. Odde Da St. Bededag lå ret tidligt i år var det meningen at vi skulle fange nogle havørreder, da det var for tidligt til hornfiskene. Alle forholdene var da også tilstede og det hele så perfekt ud. Sommerhuset på Sj. Odde, Gniben, kun et stenkast fra vandet. Periode: Medlem af 1940 1 uge Fra uge 1 til uge 21 Weekend Andre 1 uge Weekend 750,- 525,- 1.000,- 700,- Fra uge 22 til uge 25 1.500,- 900.- 2.000.- 1.200,- Fra uge 26 til uge 30 2.100,- 1.200,- 2.800,- 1.600,- Fra uge 31 til uge 34 1.500,- 900,- 2.000,- 1.200,- Fra uge 35 til uge 52 750,- 525,- 1.000,- 700,- Til ovennævnte priser skal tillægges afregning for el. Depositum betales sammen med lejen. Kontakt Jørgen Petersen på tlf. 51 72 77 30 for bestilling. Forside: Lars Drews med Dorado fra Guatemala. Foto copyright: Nils Højsgaard Hansen, Michael Frincke, Miichael Søby, Lars Drews Men desværre så havørrederne det ikke på samme måde. Det lykkedes os kun at få nogle enkelte hug, som ikke blev til mere. Så vi måtte nøjes med lidt god mad og hygge med ild i brændeovnen. Tak til deltagerne for en hyggelig tur. Knæk og bræk Michael Frincke
© Copyright 2025