Nr. Søby-Heden Sogne · Nr. 3 · Årg. 37 · Juni
Nr. Søby-Heden Sogne · Nr. 3 · Årg. 37 · Juni - August 2012 PRAKTISKE OPLYSNINGER Hjemmeside: www.nrsoeby-heden.dk Sognepræst: Anders Kjærsig Kirkesøvej 20, Nr. Søby 5792 Årslev Tlf. 65 90 10 63 E-mail: ankj@km.dk Mandag er fridag Træffetid: Formiddag Graver: Ketty Thoustrup Tlf. 65 90 13 18 Mobil: 21 44 30 50 E-mail: nshkirker@mail.dk Mandag er fridag Kirkesanger: Kristina Hedelius-Strikkertsen Organist: Per Hyttel Formand for menighedsrådet: Helmuth Jensen Røjlevej 40, Nr. Søby 5792 Årslev Tlf. 65 90 15 73 Kirkeværge: Erik Ellebæk Hedebovej 6, Heden 5750 Ringe Tlf. 40 37 16 65 Kontaktperson: Anders Kjærsig Kasserer: Mogens Riber Skolegyden 9, Nr. Søby 5792 Årslev Tlf. 64 41 50 32 Hvis man til et bryllup, en begravelse eller lign. selv vil stå for pynt ningen af kirken, skal det ske i samråd med graveren. Kirkebilen: Kan benyttes til alle gudstjenester og til arrangementer, der afholdes af menighedsråd eller sognepræst. Alex’s Taxa kører – ring tlf. 62 66 12 02. Redaktionen: May-Britt Alstrøm, Asta Juul Larsen, Lene Christensen, Carsten Burmeister, Andres Kjærsig og Steen Christensen, som er billedmager. 2 LEDER til at stille op til bispevalget og om muligt blive den nye biskop over Fyns Stift. Efter længere tids betænkning er jeg nået til den be slutning, at jeg gør det. Man får kun én chance. Og den skal ta ges. Kirkelige handlinger kommer først i næste nummer. Hermed ønsker Redaktionen alle en god sommer. April måned har været rigtig typisk dansk. Blandingsvejr. Sol, regn, blæst og sne. I modsætning til sidste år, hvor der nærmest var sommer hele måneden. Hvor folk gik i korte bukser, blev brune og grillede pølser på terrassen. Lad os i stedet håbe, at vi får en dej lig lang og varm sommer. Det trænger vi til. Undertegnedes senforår og sommer står i bispevalgets tegn. Jeg er blevet opfordret af flere Anders Kjærsig 3 Konfirmations Rap Var ved Søbysø med film og vild musik Lavede gas, driblede rundt, vi både løb og gik Vi befandt os i en sandt at sige meget kristen tilstand Det var konfirmander, præst, Ketty-gan og lille Permand Tiden var gået, vi havde fået os en voldsom appetit Ville give en salmebog for en pizza med pomfrit Efter en kort tids AK argumentation Var vi på vej til alters og konfirmation Det var fedt, det var cool og dagen, den var sund Lille Permand lavede mærkelige lyde med sin mund Alt i alt var det en super herlig dag i april Konfirmander i humør med både stil og smil Som de sidder der på stole, generte og sky Tænker præst og lille Permand: Hvorfor nu så bly? De hopper ikke rund, spiller ned og galer op, Er der cola og chips i deres lange tynde krop? Hver tirsdag hang de ud med sang for fulde hals Hvis ikke de så film, i præstens sofa var til fals Da Vinci trip, vi var på Saturn og på Mars Så Jesus gå til filmen med sin ældgamle far I Karlsvognen fandt vi vor Fader Vor Gud er lysende på himlen, vi selv det så For en stjerne er en bøn Der minder om Guds søn De lyser til os ned Så vi ved, der følges med Når engang vi færdes hjem fra nattens hiphop Skal vi ikke gå i blinde, behøver blot at kikke op 4 Der var sandelig gang i den vilde skaber Abel blev en vinder og Kain var en taber Selv en taber kan gå hen og vinde igen min ven Gud han tilgir’ og han gør det igen og igen Han siger: La’ vær med at spil smart, her er det mig, der er den seje Hvis ikke I kan tilgi’ får I slag i jeres kaje I siger: Slap nu af, hør dog her min ven Lad os diskutere det som civiliserede mænd Det gjor’ ham bare endnu mere vred Gud var ikke just til at diskutere med Nå, vi fik som det gik, alle tog ’det roligt Forstod jordens Gud har en himmelsk bolig Var ved Søbysø med film og vild musik Vi er her, stopper op, og det gik, som det gik Nu sidder vi og fylder os med kirkekristendommer Går til alters i modetøj og tomme lommer Tomme lommer fyldes op, når hjem vi kommer penge der skal række til kommende sommer Tiden er gået, det er slut, vi går hver til sit Hvad Gud han gir’, det er både dit og mit. Anders Kjærsig 5 Bispevalg historisk set Der var lange og intense diskussioner om, hvordan beslutningen om bispevalg kunne decentra liseres. – Skulle det være en særligt udpeget forsamling, der stod for valget? Skulle det lægges ud til menighedsråd og præster? Skulle de i så fald vælge i hver sin gruppe, hvor kirkeministeren så skulle træffe det endelige valg? Eller skulle både præster og menighedsrådsmedlemmer stemme i samme gruppe? Det blev det sidste, og i 1922 blev ordningen indført. Ordninger for valg af biskop er vidt forskellige fra land til land og kirke til kirke. Nogle steder bliver biskoppen valgt af en stor kirkelig forsamling, en synode. Andre ste der udpeges en særlig forsamling af repræsentanter for forskellige grupper til formålet. I den danske folkekirke bliver en ny biskop nu valgt ved et direkte valg, hvor præster, menigheds rådsmedlemmer og repræsentan ter for valgmenigheder har stemmeret. Sådan har det ikke altid været. Med reformationen i 1536 skulle der findes en ny måde at vælge biskopperne på. I første omgang blev de udpeget af kongen, og det var tænkt som en midlertidig ordning, men den kom til at vare i ca. 400 år. De første mange år vandt den kandidat, der havde flest stemmer – uanset antallet af kandidater. Det førte imidlertid til, at forskellige kristne grupperinger opstillede kandidater, der ingen chance hav de for at vinde alene for at sikre, at en kandidat fra en konkurrende fraktion ikke fik stemmer nok. I. C. Christensen var hovedman den for en reform af folkekirkens styreform. I 1903 blev der oprettet menighedsråd som en forsøgs ordning. Det blev permanet i 1912. Da I. C. Christensen igen blev mi nister i 1920, ønskede han endnu større selvbestemmelse til Folke kirken. I 1994 fik vi så den nuværende lov, hvorefter der skal mere end 50 % af stemmerne til for at blive valgt som biskop. Dette indebærer, at hvis der opstilles mere end to kandidater, er 6 var der styr på procedurerne, og det må vi nok også forvente ved vores forestående bispevalg. det nødvendigt med en anden valgrunde, hvor kun de to kandidater, der har fået flest stemmer i første runde, kan opstille. Menighedsrådsmedlemmer, præ ster i folkekirken og i valgmenig heder i Fyens Stift er valg- og op stillingsberettigede. Opstilling som kandidat forudsætter, at mindst 75 og højst 150 valgberettigede underskriver en stillerliste. Kirkeministeren er herefter forpligtet til at indstille den kandidat, der har fået flest stemmer til kongelig udnævnelse. Det nye valgsystem minder om den måde, som det franske præsidentvalg foregår på. Det gamle system mindede derimod mere om det amerikanske præsidentvalg. De anmeldte kandidater forventes herefter at afholde et antal opstillingsmøder, hvor de fremlægger deres visioner for udfyldelse at stillingen, diskutere indbyrdes og besvare spørgsmål fra salen. Efter første valgrunde gentager processen sig så for de to tilbage blevne kandidater forud for anden og afgørende valgrunde. Sædvanligvis foregår bispeval gene lige efter bogen, men både i Roskilde og København var der store problemer med valg gennemførelsen. Dette betød at Fyens Stifts administration blev bedt om at forestå omvalg. Ved det seneste bispevalg i Aalborg Carsten Burmeister 7 Hvor skal kirken hen? interview med bispekandidat Anders Kjærsig I forbindelse med bispevalget har jeg (CB) interviewet Anders (AK) nu bispekandidat. Jeg besøgte Anders hjemme i præstegården i Nr. Søby, hvor han har boet i 14 år. Vi sætter os i køkkenet med en håndbajer. CB: Hvorfor har du valgt at stille op som kandidat til bispestolen over Fyens Stift? AK: Jeg har en stor kærlighed til den danske folkekirke og vil gerne have, at den skal trives. Det mener jeg, at kunne være med til at sikre som biskop. En biskops rolle er jo at være med til at diskutere kirkens position i vores kultur. Stille spørgsmål til den måde vi indretter vores samfund på. Men en biskops rolle er også at være med til at skabe et godt arbejdsklima, hvor det er rart at være. Der skal være arbejdsglæde i den danske folkekirke. Begge dele er væsentlige, og begge dele ligger mig på sinde. CB: Bliver du biskop, så flytter du jo fra din nuværende stilling, og sognet mister sin præst. Hvad synes du om det? AK: Det er selvfølgeligt vemodigt. Jeg er meget glad for at være her. Men i min tid bliver bispeembedet på Fyn kun ledigt én gang. Det er derfor et tilvalg at søge stillingen som biskop og absolut ikke et fravalg af min nuværende stilling. CB: Skal du kort beskrive, hvad kirkens grundlæggende opgaver er, hvad ville du så svare? AK: Kirken har to funktioner. For det første skal kirken forkynde det glædelige budskab. Det gør den ved hjælp af alle mulige slags guds tjenester og kirkelige handlinger: Børnegudstjenester, fyraftensguds tjenester, studiekredse, foredrag, babysalmesang, minikonfirmander, kor, bibelmarton, højskoleeftermiddage, bryllupper, begravelser, bar nedåb, og sådan kunne man blive ved. 8 For det andet skal kirken være med til at påvirke det samfund, vi lever i. Med andre ord skal den korrigere og diskutere samfundets og kulturens indretning. CB: Når du siger, at den skal være med til at korrigere samfundets udvikling og indretning, er det så som en »fælleskirke« med en såkaldt synode, der har en fælles holdning? AK: Nej, det er det ikke. Jeg mener, at kirken skal ytre sig mangfol digt. Ikke som en gruppe eller et parti. Den skal heller ikke have en synode af biskopper, som i samlet flok har en fælles mening om dette og hint. Til gengæld vil jeg opfordre både præster, provster og biskopper som selvstændige personer til at bidrage til debatten. Både kulturen og samfundet har behov for, at kirkens folk er med til at diskutere vores indretning og udvikling. Det er også en fordel for kirken. Den har altid gjort det. CB: Mener du hermed, at kirken skal være politisk? AK: Nej, på ingen måde. Politisk skal kirken ikke være. Og slet ikke partipolitisk. Så mister den både sin selvforståelse og sit folk. I stedet for politisk kunne man kalde kirken for kulturkritisk. Eller samfundskor rigerende. Hvis ikke kirkens folk tør tale samfundet indretning imod, 9 ender kirken i en osteklokke. Berøringsangst er ødelæggende. Det kan grænse til ligegyldighed. Og det er ikke kristendom. CB: Lad os forholde os til noget mere konkret og aktuelt. Hvad tror du, bispevalget kommer til at handle om? AK: Der er flere ting. For det første kommer vi til at tale om økonomi. Kirkens fede tider er ovre. Vi er nødt til at spare. For det andet og i forlængelse af det første, kommer vi til at diskutere gudstjenestefrekvenser og gudstjenesteformer; brug af kirker som lejlighedskirker og direkte lukning af kirker. Så kommer vi til at diskutere magtens placering. Skal magten ligge hos staten, hos provsterne og provstiet eller ude hos menighederne? I den forbindelse skal spørgsmålet om forholdet mellem kirke og stat vendes. Vi kommer også til at diskutere arbejdsvilkår og arbejdsklima, ledelse og organisation. Vi slipper desværre heller ikke for at skulle runde homovielser. CB: For nu at få det overstået: Hvad er din holdning til homovielser? AK: Homovielse er et indre kirkeligt anliggende. Der ikke skal politi seres fra ministeriel side. Når det er sagt, så mener jeg, at der skal laves et ritual, der kan bruges til at vie homoseksuelle par. Vi har en liberal ægteskabslovgivning, så vi bør også have et liberalt syn på en kirkelig handling for mennesker af forskellige seksuel observans. I det hele taget håber jeg ikke, at vi skal bruge en bispekampagne på at diskutere homovielser. Der er så mange andre væsentlige aspekter. CB: Vi springer videre til kirkelukninger. Debatten har kørt heftigt de sidste fire måneder. Du har selv deltaget aktivt i debatten og har skrevet, at du grundlæggende er imod lukning af kirker. Hvad er dit svar nu? AK: Principielt er jeg imod lukning af kirker. Man kan lukke en Brugs og starte en Døgnkiosk. Men det er svært at erstatte en lukket kirke med noget andet. Når det er sagt, kan det blive nødvendigt at ændre brugen af kirker i udvalgte områder. Enten som lejlighedskirker eller til kulturelle tiltag af forskellig art. Til gengæld ville jeg være ked af, at man brugte en lukket kirke til hvad som helst. 10 CB: Du sagde, at valget også vil handle om økonomi. Hvad mener du? AK: Vi kan jo ikke spare i alle mulige andre sektorer og så bilde os ind, at det ikke gælder kirken. Kirken kan spare og skal spare. Spare på udgifter til lønninger; spare på udflugter og anden luksus; spare ved at lave gudstjenester, som kan svare sig; spare ved at lave arrangementer, der ikke blot er gratis men faktisk lønner sig også økonomisk. Her i sognet lavede vi fornyligt et loppemarked. Det gav 3.500,- i over skud. Det kostede ikke kirken en krone. Der var 250 mennesker. På den måde fik vi både et socialt arrangement og penge til velgørenhed. Det handler om at tænke nyt og tænke forfra, når man skal spare penge. Man kan hurtig slå automatpiloten til og blot køre på de økonomiske rutiner. Men den går ikke mere. Et sted, der for alvor kan spares, er ved at opgradere arbejdsmiljøet. Flere steder i den danske folkekirke trives medarbejdere og ansatte dårligt. Det bør der gøres noget ved. CB: Hvad kan man gøre ved arbejdsmiljøet? AK: Dårligt arbejdsklima eller arbejdsmiljø kan være et resultat af manglende sans for organisation og ledelse. Virker organisationen ikke, og den ikke er synlig og klar i sit udtryk, kan det være svært at navigere. Det kan let skabe et dårligt arbejdsklima. Et problem der alt for ofte har præget kirken. Ikke blot internt, men også i den offentlige debat. Men det har måske sin grund. Provster er blevet ledere. Det har de sjældent valgt at være. Det er de blevet fra ministeriel hold. Men det felt, de skal lede, provstierne, har aldrig været organiseret til ledelse. Og det er en selvmodsigelse. Man kan ikke lede uorganiseret. Uorganiseret ledelse kan let give anledning til problemer. Det smitter af på arbejdsmiljøet i form af en mere konfus og ugennemsigtig arbejds plads. Alt andet ville være mærkeligt. CB: Når du taler om organisation, så taler du vel også om magtens placering? AK: Magten skal stadig ligge hos menighedsrådene. Vi har en folkekirke. Men det betyder ikke, at man skal organisere arbejdsprocesserne på 11 menighedsrådsplan alene. Det kan sagtens foregå på andre og mere komplekse planer. Vi bliver alle mere og mere orienteret mod netværksarbejde. På den måde kan man gøre brug af hinanden på tværs af sognegrænse. Skabe et bedre arbejdsklima ved at netværke med kollegaer indenfor samme område og interessefællesskab. Det kan være i forbindelse med udgivelse af kirkeblade, fælles arrangementer, samarbejde mellem organister, kirkesangere og gravere m.fl. Men netværksarbejdet ændrer ikke nødvendigvis på magtens pla cering. Samarbejde er jo ikke bestemt af magt men af ånd, for nu at sige det en lille smule højtideligt. CB: Lad os slutte her. Tak for øl. Det var hyggeligt. AK: Selv tak. Jeg kørte hjem til mig selv efter mit interview med AK. Det var både spændende, inspirerende og tankevækkende. Carsten Burmeister Bryllupsmarchen »Nu skal jeg fortælle jer en smuk historie.« – Sådan begynder Selma Lagerlöf sin lille novelle »Bryllupsmarchen«. Det er nu ikke KUN en smuk historie, men som i alle andre af Lagerlöfs fortællinger, ligger der også noget andet bag. Her bl.a. en kunstnerisk belæring om, at der altid findes »en tredje vej«, når der kun synes at være to muligheder i en konflikt. I et af de kommende numre vil jeg referere 12 en anden af Selmas historier om emnet, hvor det er endnu mere klart, hvad hun mener, men det er nu også en smuk historie, der er skrevet ind i hendes store roman om Nils Holgersens vidunderlige rejse gennem Sverige. Men i Bryllupsmarchen fortælles følgende: For mange år siden skulle sognefogeden Niels Elofsson i Svartsjö tænkte sig derefter længe om men gav herefter tilsagn om, at han nok skulle komme. På søndagen for brylluppet begav Lars Larsson sig så på vej til Svartsjö kirke og svingede ind på kirkebakken lige da bryllupstoget var ved at stillet sig op. Han kom kørende i egen gig med en god hest i pænt tøj og tog violinen op af en blankpoleret kasse. – Niels Elofsson fandt, at det var en spillemand, han kunne have ære af. MEN – straks efter kom Jan Öster gående op ad kirkebakken med violinen under armen! Han gik lige hen til gruppen omkring bruden – ganske som om han var blevet budt til at spille til brylluppet. Han var en høj køn mand, som ville have taget sig godt ud i spidsen af brudefølget, såfremt han havde været i pænt tøj og ik ke i den gamle vadmelstrøje, som konen havde sat grønne lapper på for at bøde hullerne på albuerne – nu sogn holde bryllup. Det skulle være stort. Vare tre dage. Dans og spillemandsmusik. I Svartsjö sogn havde de en me get dygtig spillemand, der hed Jan Öster, men han var så fattig, at han kunne risikere at møde op i hullet tøj og uden sko – og sådan en pjaltemikkel ville han ikke have i spidsen for brudefølget. Han sendte derfor sin karl til Spille-Mor ten fra Jösseher red, men han skulle ikke nyde noget, når de havde Jan Öster derhjemme. Det samme skete i Store Kils sogn hos Olle i Säby. – Nu blev det en æressag for Niels Elofsson, at få en anden end Jan Öster. Ef ter nogle dages eftertanke sendte han sin karl til spillemanden Lars Larsson, der var en holden mand med egen gård og kendt som en klog og besindig mand. Men ligesom de andre tænke han straks på Jan Öster og forhørte sig om, hvorfor han ikke skulle spille. Karlen fandt det bedst at fortælle he le historien, og Lars Larsson 13 skulle begynde på brudemarchen og føre musikken an. Brudesvenden så på Lars Larsson i forventning om, at han ville begynde, Men Lars Larsson så på Jan Öster og sagde: »Det er Jan Öster, der skal begynde!« – Men det kunne slet ikke falde Jan Öster ind, at ikke den anden, der var klædt som en fin herre og fra en god gård, ikke skulle være fornemmere end han selv, der kom fra en ussel hytte. – »Nej, på ingen måde,« sagde han. »På ingen måde!« – Og da han så, at brudgommen puffede til Lars Larsson og bad ham begynde, tog han straks violinen fra hagen og trådte et skridt til side. Men Lars Larsson rørte sig ikke af pletten; han blev stående rolig og selvbevidst. Men heller ikke han løftede buen. »Det er Jan Öster, der skal begynde«, gentog han. Han sagde det klart og bestemt, som en, der var vant til at sætte sin vilje igennem. Følget begyndte at blive uroligt, og nu gik brudens far hen og bad Lars Larsson om at begynde. Kirkebetjenten kom ud af kirken og gjorde tegn til dem, at præsten allerede stod for alteret. »Ja, så må du bede Jan Öster om hvor det var sådan et fint bryllup. Desuden var hans ansigt rynket og furet af bekymringer og kamp med ulykken. Lars Larsson så ud til at blive lidt ærgerlig, da han så Jan Öster komme. Men sagde dog, at det jo kunne ikke skade med to spil lemænd til sådan et fint bryllup. – »Da er det ikke mig, der har bedt ham«, forsikrede Niels Elofsson. »Jeg kan ikke forstå, hvorfor han er kommet, men nu skal jeg gå hen og jage ham væk!« – »Ja, så er det nok en eller anden gavtyv, der har budt ham,« svarede Lars Larsson. »Men gå endelig hen og byd ham velkommen. Jeg har hørt, at han har et heftigt tempe rament.« – Der var ikke tid til kiv og ævl – så som sagt så gjort! Så stillede de to spillemænd sig i spidsen for toget. Brudeparret under baldakinen og et både langt og stateligt tog derefter. – Da alt var klar gik en af brude svendene hen til spillemændene og bad dem spille brudemarchen. Begge spillemændene førte vio linerne til hagen – men længere kom de ikke, så holdt de inde. – Det var nemlig gammel skik i Svart sjö, at den fornemmeste 14 »Ja, vi må have en ende på det te,« sagde han. Han vinkede til Jan Öster at han skulle komme til sin plads. Så gik han et par skridt frem, vendte sig om og slængte buen langt fra sig, trak sin toldekniv frem og skar alle fire violinstrenge over, så de sprang med en hvinende lyd! at begynde« sagde Lars Larsson. »Vi spillemænd anser ham for den dygtigste.« – »Men vi bøn der anser dig for den dygtigste«, sagde bonden. Nu samlede også de andre bøn der sig omkring dem. »Nå, be gynd så. Præsten venter os, vi gør os til nar for menig heden!« – »Jeg ved ikke, hvorfor Menig heden her i sognet har så meget imod, at deres egen spillemand sættes højest,« sagde Lars Larsson. Nils Elofsson var rasende over, at alle ville påtvinge ham Jan Öster. Han gik tæt hen til Lars Larsson og viskede: »Jeg forstår godt, at det er dig, der har sendt bud efter Jan Öster, men begynd nu, ellers sender jeg den pjaltemikkel bort fra kirkebakken med skam og skade!!« Lars Larsson så ham li ge i øjnene og nikkede til ham uden at lægge nogen vrede for dagen. »Ikke skal det siges om mig, at jeg regner mig for mere end Jan Öster!« sagde han. Men nu hang det sådan sammen, at Jan Öster havde gået og grundet på en melodi i tre år. Den lå fuldstændig færdig i ham, uden at han kunne få den ud på strengede, fordi der ikke skete hverken stort eller småt i han liv – bortset fra bekymringer. – Men da han hørte Lars Larssons strenge springe, kastede han hovedet tilbage og trak vejret af sine lungers fulde kraft. Hans træk var spændte, som lyttede han efter noget, der nåede ham 15 klart for ham, og mens dens toner klang, gik han med stolte skridt hen mod kirken. – Og aldrig havde brudefølget hørt en sådan melodi. Den drog dem så stærkt, at ikke engang Niels Elofsson kunne blive stående. Og alle var så glade over Jan Öster og over Lars Larsson, at hele følget havde tårer i øjnene, da de kom ind i kirken. fra det fjerne – og så gav han sig til at spille! Thi den melodi, han havde grundet på i tre år, stod nu pludseligt Carsten Burmeister Orientering Vi har pr. 1. marts ansat ny gravermedhjælper. Det er Frank Fenriz Jensen. Frank er 52 år og bor i Kværndrup. Vi planlægger at flytte noget af vores materialeplads. Grunden til, at vi ønsker at anlægge en lille materialeplads er, at den nuværende plads er blevet umulig at komme til med lastbiler. Det skyldes den megen regn, vi har haft den senere tid. Det har bevirket at tilkørselsvejen er blevet blød, således at lastbiler kører fast. Derfor ønsker vi at anlægge en plads på kirkens jord over for graverhuset. Pladsen til materialer bliver ca. 100m2. Uden om pladsen bliver der opsat et hegn, som ikke bliver over 1 m. højt. Desuden bliver der plantet en bøgehæk, således at området vil falde naturligt ind i omgivelserne og ikke virke skæmmende. 16 Materialepladsen vil kun blive brugt til naturmaterialer, såsom grus, jord, småsten og flis. Endvidere agter vi at slå en stribe græs over for parkeringspladsen, således at der kan parkere en række biler der. Derved håber vi, at det ved større begravelser og arrangementer i kirken, kan undgås, at der parkeres på Kirkesøvej. Menighedsrådet Aktiviteter Munkekor Trinitatis søndag, den 3. juni medvirker Munkekoret igen ved højmessen i Heden kirke kl. 10. Som præludium vil vi denne gang synge en hel nykomponeret melodi. Teksten er udvalgte stykker fra Johannesevangeliets prolog, som i 2009 blev gendigtet af Knud Ottosen. Med støtte fra Velux Fonden og Knud Tågholds Fond udskrev Præsteforeningen sidste år en konkurrence om at komponere melodi hertil. Den gendigtede tekst lyder: 1. »I begyndelsen var Ordet og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud. Det var i begyndelsen hos Gud, og alt blev skabt ved det, uden det blev slet intet til. I det var liv, og livet var menneskenes lys. Lyset skinner i mørket, men mørket fik ikke magt over det. 17 2. Og Ordet blev kød og tog bolig iblandt os, så vi så dets herlighed, som den enbårne har den fra Faderen. Af ham har vi alle modtaget nåde over nåde. For loven blev givet ved Moses, nåden og sandheden ved Jesus Kristus. Gud har ingen nogensinde set men den enebårne Gud ved Faderens side han er blevet hans tolk. 3. Han var i verden, og verden blev til ved ham. Endnu kendte verden ham ikke, men da han kom til sit eget forkastede hans egne ham. Dog, alle dem, der tog imod ham, gav han ret til at kaldes Guds børn. De, der tror på hans navn, er ikke genfødt af slægts vilje, af køds vilje, af mands vilje. men af Gud.« Povl Christian Balslev, som er organist i Vor Frue Kirke i Svendborg – og søn af vores dirigent, pastor emeritus Rasmus Balslev, indsendte et forslag. Han vandt ganske vist ikke, men det er hans melodi, vi synger. Det var også Povl Chr., der skrev de to gregorianske rockmelodier, vi sang for en del år side. Munkekoret uropførte Johannesprologen i Vor Frue Kirke på Maria Bebudelsesdag den 25. marts. Efter Gudstjenesten serverer Menighedsrådet et glas portvin og et stykke kransekage. Carsten Burmeister 18 Familieforestilling i september i Nr. Søby Kirke Drømmelyset i brønden Lørdag d. 8. september kl.15 får vi i Nr. Søby Kirke besøg af historie fortælleren Anette Jahn, som vil fortælle om Josef i brønden. I næste nummer vil vi beskrive familieforestillingen nærmere. Lisbeth Bertelsen Heden Hyggeklub Udflugt tirsdag den 19. juni Vores udflugt går i år til Tre Høje Naturpark ved Herning. Vi starter med at besøge Esther og Poul Mosekjærs have. Efter middagen på Vildbjerg Hotel kører vi til Møltrup herregård. Her får vi kaffe og rundvisning. Herefter besøger vi Møltrups-Sønners gravplads ved Timring Kirke. På hjemturen får vi en sandwich undervejs. Afgang fra Heden Forsamlingshus kl. 07.00. Pris: medlem 400, ikke medlem 500. Tilmelding til bestyrelsen senest en uge før. Program på Humlehaven Humlehavens Venner- større arrangementer Fredag den 8. juni kl.14: Cafe med Nymarkens Harmonikaorkester Fredag den 14. september kl. 14: Bankospil Fredag den 12. oktober kl. 14: Bjergbakken Fredag den 2. november: Jan Schou 19 Nr. Søby / Heden pastorat, Kirkesøvej 20B, 5792 Årslev www.nrsoeby-heden.dk Gudstjenesteliste Tidspunkt Nr. Søby Heden Bemærkninger 03.06 Ingen 10.00 Munkekor, se i bladet 10.0610.00 09.00 17.0609.00 10.00 24.0610.00 09.00 01.0709.00 10.00 08.0710.00 09.00 15.0709.00 10.00 22.0710.00 09.00 29.07 Ingen 11.30 Karen Blauenfeldt Dam 05.08 11.30 Ingen Anders Nielsen 12.0810.0009.00 19.08 14.00 Ingen Sommermøde 26.08 Ingen 11.30 Kamille Nygaard 02.0910.00 09.00 Ret til ændringer forbeholdes! Indlæg til næste kirkeblad bedes afleveret i præstegården senest den 20. juli 2012.
© Copyright 2024