for Løgumkloster Sogn 12 marts - april - maj 2014 Nyt fra menighedsrådet Menighedsrådet i Løgumkloster har afholdt 2 ordinære møder i perioden fra 1. december til bladets deadline d. 24. januar. Det er vedtaget, at fremtidige møder påbegyndes kl. 19, da man befinder sig i en periode, hvor der vil være forholdsvis lange dagsordener, bl.a. pga. det pågående renoveringsarbejde i kirken. Man har konstitueret sig på samme måde som sidste år. I den kommende periode skal menighedsrådet også forholde sig til det vigtige bispevalg i Ribe Stift, og i den forbindelse er der udsendt et cirkulære med retningslinjer til menighedsrådene. Løgumkloster Guideforening vil i restaureringsperioden godt kunne foretage guidning i Klosterfløjen, selvom selve kirkerummet er lukket, idet man planlægger opstilling af plancher over arbejdet på glasgangen, således at der vil blive megen information at hente dèr vedr. planerne og 2 status for arbejdet. Klosterfløjen med Dormitoriet og Kapitelsalen vil stadig være tilgængelig for besøgende. Som opfølgning på restaureringsarbejderne i Dormitoriet efter branden, er der siden sidste menighedsrådsmøde blevet afholdt 1 års eftersyn. Der var intet at bemærke i den forbindelse. Søndag d. 9. marts 2014 vil der blive af holdt en landsomfattende sogneindsamling til fordel for Folkekirkens Nødhjælp. Menighedsrådet har vedtaget - som supplement hertil også at optage kollekt i kirken til samme formål den pågældende søndag. Provstiet har fastsat de honorarer for 2014 som er gældende for visse funktioner i menighedsrådet. I Løgumkloster menighedsråd benyttes de vejledende honorarsatser med et mindre tillæg til kirkeværge, kontaktperson og formand. Begrundelsen for tillægget er det ikke ubetydelige ekstraar- bejde, som følger med renoveringsarbejderne i kirken. Sognepræsten arbejder med en række tiltag, og her kan bl.a. nævnes et samarbejdsprojekt med nabosogne, i form af en Pinsevandring, 2. pinsedag om morgenen fra Vongshøj, via Nr. Løgum kirke til Løgumkloster, med en afsluttende friluftsgudstjeneste. Samtidig er planlægningen af flg. aktiviteter i fuld gang: • Babysalmesang, hvor der er berammet et inspirationsmøde, således at man forventer at kunne komme i gang med denne vigtige menighedsaktivitet i løbet af foråret 2014. I den forbindelse er kirkesangeren blevet bevilget et kursus i emnet på Kirkemusikskolen. • Minikonfirmander er under planlægning. • Grundlovsmøde, hvor tilrettelæggelsen forløber planmæssigt, og der er nu fundet en taler til arrangementet. • Fejring af Brorson året 2014, bl.a. med en festgudstjeneste sidste søndag i kirkeåret. Sognepræsten har fundet det hensigtsmæssigt at foretage en vis tilpasning af nadverliturgien til de midlertidige gudstjenestelokaler, hvilket menighedsrådet har tiltrådt. Diakoniudvalget: Menighedsplejen har modtaget en donation på 10.000 kr., som vil blive anvendt i menighedsplejens regi. Endvidere arbejder udvalget videre med et nyt koncept for vågetjenesten. Hellig Tre Kongers festen fik et rigtig fint forløb, og egenbetaling på 50 kr. synes ikke at have haft nogen negativ betydning for tilslutningen til arrangementet. Koncertudvalget: Koncertplanen er forelagt i udvalget. Der bliver i det kommende år tale om mere I den kommende periode skal menighedsrådet også forholde sig til det vigtige bispevalg i Ribe Stift intime koncerter i Dormitoriet pga. kirkens lukning. Selv om kirkens store orgel ikke er til rådighed, vil der alligevel være koncerter som kan indgå i orgelfestivalen, idet kirkens lille orgelpositiv er blevet flyttet til Dormitoriet. Der kan nemlig laves mange spændende koncerter med dette instrument i samspil med andre instrumenter, som f.eks. cembalo, klaver, eller forskellige vokal eller instrumental solister, og naturligvis kor. Så der vil fortsat være rigtig god grund til at komme til kirkens koncerter. På det pædagogiske plan arbejdes der desuden videre med et Sigurd Barret arrangement, og i den forbindelse håber man på at kunne motivere samarbejdspartnere på institutioner og i nabosogne. Et sådant arrangement kan – sammen med RAMS – projektet - være en vigtig brik i forbindelse med rekruttering af børn og unge til kirkens kor. Der er nedsat et udvalg til at planlægge genindvielsen af kirken. - Flg. personer er valgt: Lone Muus - Britta Larsen – Sognepræsten – Poul Skjølstrup Larsen samt Povl Søndergaard. Nyt fra PR-udvalget: Udvalget planlægger, at de kommende kirkeblade skal indeholde en fortløbende opdatering omkring renove- ringen, i form af tekst og billeder, som fortæller og viser, hvad status nu er, og hvordan tidsplanen følges. Man håber, at arkitekten – til trods for det tidskrævende projekt - vil kunne bidrage med indlæg i den forbindelse. Samtidig vil man gerne bringe billeder fra gudstjenesterne i de midlertidige lokaliteter. Vedr. restaureringsprojektet er status her og nu følgende: Der er underskrevet kontrakt med orgelbygger firmaet Marcussen & Søn i Aabenraa, og stiftsøvrigheden har d. 19/12-2013 godkendt det af firmaet udarbejdede forslag til ombygning og udvidelse af orglet og har endvidere godkendt den midlertidig lukning af kirken for perioden 6/1-2014 til 25/3-2015. Et flertal på 6 ud af 7 menighedsrådsmedlemmer har godkendt underskrivelsen af orgelkontrakten med firmaet Marcussen & Søn i Aabenraa. Et enkelt 3 medlem – Peter Langberg har udtrykt visse forbehold overfor projektet, som i alt væsentligt går på størrelsen af det planlagte nye svelleværk, som han vurderer, vil blive for voldsomt til kirkerummet. Men samtidig anerkender han gode detaljer, som han følgelig anbefaler. Orgelfacadens fremtidige udformning er stadig uafklaret, men der vil blive arbejdet videre med denne sag i samarbejde med arkitekten. Orglet forventes færdig til brug i juni 2015, altså et par måneder senere end selve kirkerummet. Man forventer således, at orgelfestivalen 2015 vil kunne åbnes med indvielsen af det ombyggede orgel. Der vil være inventar, som ikke længere skal bruges og derfor vil kunne sælges. Nationalmuseet afgør, hvor meget af inventaret, der skal opbevares i kirkens regi, og hvad der må sælges videre. Kirkebænke, som ikke skal opbevares, må afsættes til kirker eller andre kulturelle formål, mens løse stole og 4 lamper søges afsat via »Lauritz.com«. Menighedsrådet har besluttet at tilmelde sognet til RAMS – projektet, som tidligere er omtalt i referaterne. Det vil uden tvivl blive til stor glæde og gavn for børn på alle skoler i sognet, og det bygger på et tæt samarbejde imellem kirke og skole, på flere faglige planer, samtidig med at der knyttes et tættere Man forventer således, at orgelfestivalen 2015 vil kunne åbnes med invielsen af det ombyggede orgel bånd imellem kirke og skole, som man har kendt det før i tiden. Menighedsrådet støtter fortsat Kong Frederik IX's Klokkespil ved at finansiere 6 klokkespilskoncerter i relation til vigtige kirkelige højtidsdage. Der har været rettet en forespørgsel om, hvem ekstraudgifterne til kiste- transport imellem den benyttede kirke til begravelser og kirkegården påfalder. Stiftsøvrighedens jurist oplyser, at disse udgifter er for de pårørendes regning. Der afholdes kirkefrokost den 16. marts. Se omtalen andetsteds i kirkebladet. Planen over ordinære menighedsrådsmøder i 2014 ser således ud: 13. marts, 10. april, 8. maj, 12. juni, 14. august, 11. september, 2. oktober og 6. november alle med start kl. 19.00. De afholdes alle i konfirmandlokalet ved præstegården. Peter Langberg Menighedsplejen besøgsven Alterbilledet er venligst udlånt af kunstner Else Pia Martinsen Erz. Besøg hendes hjemmeside på www.galerie-erz.dk Gudstjenester i nye omgivelser Gudstjenesteafviklingen i de alternative lokaler er blevet godt modtaget af menigheden. Det første halvår benyttes refugiets »Havesal«, og i andet halvår vil gudstjenesterne blive afviklet i højskolens »Ottekant«. De tyske gudstjenester afvikles i kapitelsalen. Til orientering, så holdes der også dåb i forbindelse med gudstjenester i Refugiets Havesal og i Højskolens Ottekant. Aftensangene, som i renoverings perioden afholdes i kapitelsalen med alternativ mulighed for at benytte dormitoriet ved meget stor deltagelse, og øvrige kirkelige handlinger, som nu afvikles fra Nørre Løgum Kirke med Løgumkloster Kirkes betjening, fungerer også. Er for alle, der føler sig ensomme, eller som har brug for en besøgsven at tale med. Besøgsvennen kommer på besøg hver 14. dag, hvor hun/han er klar til samtale, gå en tur, følges ad til et kirkeligt arrangement, læse avis, synge mm. Kontakt Mette Rosenberg, tlf. 61 33 99 72 eller Kirsten Louise Christensen tlf. 74 74 51 85 Der er udformet en lille folder om Menighedsplejen. Den ligger forskellige relevante steder i byen. En uregerlig pietist Vi er netop gået ud af et jubilæumsår 2013. Søren Kierkegaards 200 års fødselsdag er blevet behørigt markeret her i landet og verden over. Nu har vi bevæget os ind i et nyt jubilæumsår, nemlig vores store salmedigter H.A. Brorsons. Den 3. juni i år er det 250 år siden, han døde i bispegården i Ribe. Brorson var rundet af en luthersk fromhedsbevægelse, som udsprang fra bl.a. Tyskland (Halle). Den havde mange forgreninger, men fælles var, at man lagde mere vægt på den levende, personlige tro, mindre på den vedtagne kirkelige lære. Pietismen var også udadvendt, troen skulle manifestere sig i virksom handling i samfundet, det skete herhjemme, f.eks. med indførelse af en offentlig fattigforsørgelse i 1708 og kongens beslutning i 1721 om at lade oprette 240 landsbyskoler på de kgl. 6 godser (»rytterskolerne«), et afgørende nybrud i den danske skoles udvikling. 250-året for Brorsons bliver markeret ved en festgudstjeneste den 3. juni i Kristkirken i Tønder, desuden er planlagt en række arrangementer. I løbet af 2014 vil der være foredrag, koncerter, kirkespil, studiekursus m.m. i Ribe Stift, hvor Brorson havde hele sit præste- 250-året for Brorsons bliver markeret ved en festgudstjeneste den 3. juni i Kristkirken i Tønder virke og sluttede som biskop. Om Brorsonårets festivitas kan man læse mere på: www.denyndigsterose.dk Brorson var blandt de salmedigtere, som Kierkegaard satte højest. Allerede små ti år før sin død havde Kierkegaard skrevet i en optegnelse, at der på hans gravsten skulle stå et vers af Brorson: Det er en liden tid, Saa har jeg vunden, Saa er den ganske Strid Med Eet forsvunden Saa kan jeg hvile mig I Rosensale, Og uafladelig Min Jesum tale (DDS 622) I verset møder vi et yndet motiv hos Brorson, nemlig rosen som symbol på Kristus (jf. også salmen »Den yndigste rose er funden«, DDS 122). Også hos en nulevende dansk lyriker og salmedigter, Simon Grotrian (f. 1961), optræder rosen som centralt motiv: Kristus er min frelse han er bod og brand og helse lad manien ihukomme at min sørgetid er omme. Kristus er min rose og han findes i en glose depressionen løfter duen over verdensmyretuen. Kristus spreder freden som et mannatræ i Eden Niagaras ædelstene falder, gravens er den ene. Kristus samler sine efter verdensvældets pine han er sukker på min vinge lad da Himlens klokke ringe. (Jordens salt og verdens lys, 2006) Simon Grotrian benytter i sin digtning overraskende formuleringer, utraditionelle sprogspil og billeder. Den levende tro er vigtigere end de rigtige læresætninger. Kristendommen er et område, hvor man opdager, at man har meget til fælles med andre mennesker. Men samtidig er vi dybt forskellige. Når vi alle er Guds børn, og han elsker os, så skal vi også elske hinandens forskelligheder, udtaler Simon Grotian i et interview. Om troen skriver han i en salme: »Troen kan vi ikke gruble/den skal bare pakkes op«. Dermed mener han jo, at vi ikke med vores fornuft kan tænke os frem til troen. Den kommer af det, der høres. Fortællingerne om Jesus, hans ord og liv, den fælles salmesang. Vi er afhæn- gige af noget, der er større end os selv. Dybest set kan vi ingenting gøre, uden at Kristus er med os, siger det kristne budskab til os. Grotrian siger om at være menneske: »Vi skal være generøse. Tro er at dele med andre. De gaver, vi får, skal vi ikke beholde for os selv. Siger man ja til troen, er man for alvor forpligtet. Så opdager man, at glæden består i at være noget for andre, i at tage vare om verden og i at dele ud til andre.« Grotrian er blevet betegnet som en ener blandt salmedigtere, han vælger de rituelle formuleringer fra til fordel for de mere subjektive udtryk. Han tør lege med sproget og sine egne erfaringer, samtidig med at han har fokus på det centrale i kristendommen. I dette Brorson-år vil jeg ikke tøve med at kalde Simon Grotrian en moderne, uregerlig pietist. Og det er udelukkende positivt ment! PS! Vi vil i 2014 markere Brorson-året ved onsdagens aftensang i Kapitelsalen ved at synge en Brorsonsalme i originalversion med kendt melodi. Sten Haarløv 7 Babysalmesang Kirkefrokost Søndag den 16. marts er der kirkefrokost, hvor alle er velkomne til en dejlig frokost og hyggeligt samvær i FUVs (TPC) bygninger, Kirkealle 2, umiddelbart efter højmessen. Det er igen Y’s Men, der står for den flotte buffet med hjemmelavede lækkerier. Tilmelding senest mandag den 11. marts til kirken på tlf. 74 74 52 40 el. 22 17 62 40 eller på mail: locusdei@gmail.com 8 Nu begynder baby-salmesang igen i Løgumkloster Kirke. Første gang er onsdag den 19. februar kl. 10-12 (sidste gang 9. april). På grund af kirkens ombygning holdes babysalme-sangen i Kapitelsalen, som ligger i den gamle, smukt bevarede klosterfløj. Babysalmesang er for børn på 2-10 mdr. og deres forældre. Vi mødes til samvær med salmer, dans, musik og rytmiske lege. Programmet varer en lille times tid, derefter sluttes der af med en lettere frokost og hyggesnak. Ved babysalmesang er man sammen med sit barn, man oplever, leger, sanser og synger sammen. Sang og musik er en del af børns sprog – og de reagerer med smil og stor begejstring. Der kræves ingen særlige forudsætninger. Alle er velkomne, og hver synger med sit næb! Det er almindelig kendt, at den musik, som et barn hører i de første år, bliver ikke glemt. Det betyder, at »de melodier, der så at sige synges ind med modermælken, vil ligge godt gemt i barnets erindring som noget trygt og godt« (Inge Marstal og Helene Dam). Babysalmesang er derfor også et første bekendtskab med den rige danske salmeskat. Her i Løgumkloster ledes den af kirkesanger Else Nielsen og pædagog Renate Osterholz. Babysalmesangen er gratis. Vi glæder os til at se jer. Man kan tilmelde sig – inden den 17. februar – til Else Nielsen, tlf. 74 74 44 89 eller Renate Osterholz, tlf. 21 76 57 03 eller Sten Haarløv, tlf. 74 74 47 47; e-mail: steha@km.dk Mange hilsener Else, Renate og Sten Arrangør: Løgumkloster Menighedsråd Invitation Kong Frederiks IX’S til mini-konfirmander i Løgumkloster Som omtalt i sidste nummer af kirkebladet er invitationer til minikonfirmander nu gået ud til 3. klasserne på Distriktsskolen og Friskolen. Hvorfor og hvordan? Målet er, at børnene i minikonfirmandundervisningen møder og lærer kirke og kristendom at kende. Undervisningen vil have oplevelse, leg, musik og fortælling i centrum. Vi hører Bibelhistorie, ser film, synger gamle og nye salmer, tegner og maler, beder Fader vor, går på opdagelse omkring kirken. Og vi slutter den sidste gang (i foråret!) med en busudflugt og picnic – gerne sammen med forældre – til en af omegnens gamle landsbykirker. Alle børn i 3. klasserne er velkomne. Undervisningen er gratis. Man kan endnu nå at tilmelde sig hos Dennis Bang Fick (organist; tlf. 23 43 31 72) og Sten Haarløv (sognepræst; tlf. 74 74 47 47). Fastelavnsfest Fastelavn ligger i år på søndag den 2. marts. Gudstjenesten er kl. 10.00 og holdes i Refugiets Havesal. Vi synger salmer, som også børnene kan synge med på. Som altid er børnene velkomne til at komme udklædte og gå med i optog, når gudstjenesten begynder. Efter gudstjenesten slår vi traditionen tro katten af tønden, i år i Refugiets gårdhave. Hvis det er alt for koldt, trækker vi indendørs. Og selvfølgelig bydes der også på fastelavnsboller og sodavand, kaffe eller te – uanset vejret! Hvor? Undervisningen foregår i Konfirmandstuen ved Præstegården, Storegade 7. Børnene bliver hentet den første gang. Hvornår? Første gang er onsdag den 19. februar kl. 14.45 – 16.30, derefter de følgende 10 onsdage, samme tid og sted. Vi glæder os til at se jer! Dennis Bang Fick, Anna Krarup og Sten Haarløv Klokkespil Kong Frederiks IX`s klokkespil har 49 klokker; de mange klokker og det fornemme navn gør det til Nordens største – kongelige klokkespil. De 49 klokker er støbt i Holland af støberiet Petit & Fritsen, og klokkespillet er indviet af Dronning Margrethe II d. 19. august 1973. Klokkespillets koncerter varetages af stadsklokkenisten Ann-Kirstine Christiansen. Faste spilletider hverdage: 8.15, 11.45, 15.15, 16.15, 18.15, 21.00. Søndage: (9.15, 9.50,) 15.15, 16.15, 18.15, og 21.00 Søndage: (9.15, 9.50,) 15.15, 16.15, 18.15, og 21.00. Kommende koncerter på klokkespillet: 12. april kl. 14.30-14.50. 20. april kl. 14.30-15.15. 26. april kl. 14.30-14.50 3. maj kl. 14.30-14.50. 16. maj kl. 14.30-15.15. 24. maj kl. 14.30-14.50. Læs mere på: http: www.royalcarillon.dk 9 Lige nu i kirken Gamle billeder Skulle man ligge inde med konfirmandbilleder fra før 1979, modtages de gerne. Ligeledes er vi også interesseret i gamle billeder af Løgumkloster Kirke – både indefra og omkring kirken. I er velkomne til at komme forbi kirken, så scanner vi dem ind, men man kan også sende via mail til locusdei@gmail.com. Gamle billeder af kirken og konfirmandbilleder kan ses på www.loegumklosterkirke.dk 10 I de sidste par dage af januar afmonterede Marcussen & Søn orgelet fra 1960erne. Orgelet skal udbygges og istandsættes. I denne forbindelse rykkes orgelpulpituret ca. en meter frem. Herved bliver der også bedre plads til kirkens kor på pulpituret. Der etableres også en ny trappe til pulpituret med adgang fra kirken. I ugerne efter nedtages eller indpakkes kirkens historiske inventar. Kirkens bænke nedtages, og der påbegyndes opstilling af stillads i kirkens to vestligste fag. Stilladsopstillingen vil tage nogle uger, hvorefter restaureringsarbejderne på kirkens hvælv og murværk kan påbegyndes. En betydelig del af dette arbejde er afrensning af kalkdekorationer og murværk for de sodaflejringer, der blev forårsaget af branden i dormitoriet i begyndelsen af 2012. Arbejdet med afrensning af hvælv og murværk udføres i hele kirken og vil pågå frem til sensommeren i år. Der vil løbende blive lagt billeder ind på www.loegumkloster-kirke.dk under menu punktet »Interiørprojekt«. Tak til Eberhard Harbsmeier Eberhard Harbsmeier, nu fhv. rektor for Teologisk Pædagogisk Center, blev ved en stor afskedsreception den 20. december i Havesalen på Refugiet hyldet for sin markante og mangeårige indsats som leder af TPC. Også fra Løgumkloster menighedsråd og sognepræst lød der ved denne lejlighed en stor tak for et godt samarbejde. Som præst og bruger har jeg i min præstetid ofte nydt godt af TPC’s høje faglige profil. Ligesom jeg ved fra min tid i Dansk Kirke i Sydslesvig, at mange sydslesvigske kolleger har påskønnet TPC’s efteruddannelseskurser. En særlig vigtig nyskabelse, som er blevet til på initiativ af bl.a. Eberhard, vil jeg gerne fremhæve, nemlig det årlige dansk-tyske præstestævne for danske og tyske præster i grænselandet. Det har fundet sted på skift mellem Løgumkloster og Breklum syd for grænsen og er et unikt mødeforum for faglig og social udveksling på tværs af grænser. Dette forum har vist sin levedygtighed og vil fortsætte. Med sin afgang som rektor er Eberhard Harbsmeier nu blevet »entpflichtet« som det meget præcist udtrykkes på tysk. Men forhåbentligt ikke mere end, at vi også i fremtiden vil kunne opleve Eberhard som en værdsat prædikant i kirken, aktiv medborger og faglig sparringspartner her i Løgumkloster. Det forlyder, at posten som byens biografdirektør stadig er ubesat… GODT OTIUM! Sten Haarløv, sognepræst i Løgumkloster Morgenbøn Kære Gud, lad os leve denne dag til fælles gavn. Fri os fra den ækvatoriale skammekrog. Bålet er kuglerundt, og vi leder. Hjælp os, så vore læber med tændernes søjler udsynger freden, freden med os selv og andre skabninger. Lad os lovprise dig overalt, lad længde-og breddegrader varme alle hjerter med budskabet om dit rige i verden. Lad skyerne holde vore hoveder kølige, så vi med skarpsindighed og snilde kan løse dagens mange gåder. Solen dirrer i sin kugleramme, o Gud, ryk os nærmere til dig, lad regnestykket gå op, inden stjernehvælvet prikker os på næsen. I Jesu navn amen. (Simon Grotrian) 11 Forårsbøn Kære Gud, det er alt for belastende at være til. Så må man være fra. Vi tager tøjet på, fordi vi er gaver til hinanden hér i verden. Løvet danser frem igennem sjælene, der hobes op i ensomhedens baljer. Lad denne kantede knoglepakke med fedtsløjfer glide ind ad døren til min elskede. Lad Livets Træ skyde fire blade som konvolutter til opstandelsen, fødderne stejle mod Himmeladressen. I Jesu navn amen. Nyt fra Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter Teologisk Pædagogisk Center i Løgumkloster er fra 1. januar 2014 blevet en del af den nye samlede organisation for efter- og videreuddannelse i folkekirken: Folkekirkens Uddannelsesog Videnscenter. Den nye institution vil have en fælles ledelse, ligesom de forskellige fagområder nu i endnu højere grad end før er tænkt ud fra et samarbejde mellem de tre enheder i Løgumkloster, Århus og København. Arbejdsområderne er i den nye struktur delt op i to lands(Simon Grotrian) dækkende søjler for henholdsvis uddannelse og viden og udvikling. Hver Rektor er placeret udssøndag efter g have i Løgumkloster, an m n a k n te s e n medens at de to tje å p d n tu s g li ledere for henen hygge g o e ff a k d holdsvis uddanrefugiet me t. s o k o nelse og viden er eventuelt fr å placeret i henholdsSpørg p vis København og fugiet re 12 Århus. Konfirmandcenteret bliver en del af den nye organisation, lige så vel som at der oprettes et nyt Videnscenter i Århus. Med Videnscenteret har folkekirken fået mulighed for selv at iværksætte og understøtte undersøgelser, samt få et landsdækkende center som kan sikre en bedre deling af viden på tværs af stifter og fagområder. Videns- centeret skal ikke kun varetage empiriske undersøgelser, eller beskæftige sig med indre kirkelige anliggender, men det angår også i bredere forstand forholdet mellem kirke, kultur og samfund. Rektor, Hans Vium Mikkelsen, som har været ansat som lektor på TPC siden 2002, skriver, at han glæder sig til det kommende samarbejde med alle de tre tidligere selvstændige institutioner. Der er tale om afslutningen på en længere pro- ces, idet der oprindeligt har været tale om 5 institutioner med 5 rektorer og 7 medarbejdere. Nu er der ca. 22 heltidsstillinger i organisationen. Løgumkloster Kirkes personale og menighedsråd glæder sig til at fortsætte det gode samarbejde med den nye samlede organisation »Folkekirkens Uddannelsesog Videnscenter« og ønsker god vind fremover på »Slottet« for Hans Vium Mikkelsen. Ny forstander og viceforstander på Løgumkloster Højskole Niels Kristian Troldborg og Joan Arentoft Jordt Bestyrelsen for Løgumkloster Højskole har med virkning fra 1. januar 2014 ansat Niels Kristian Troldborg som forstander - og Joan Jordt som viceforstander med særligt ansvar for skolens administration. Niels Troldborg er uddannet koncertpianist ved det Jyske Musikkonservatorium og i musikvidenskab ved Århus Universitet. Niels er efterhånden ganske godt bekendt med Løgumkloster Højskole, idet han de sidste to år har været lærer på skolens lange kursus og har været kursusleder på en lang række af skolens korte kurser. Joan Jordt har været ansat i højskolens administration de seneste ti år og har derfor stor erfaring med højskolens administrative opgaver. Der er blandt personalet på skolen stor opbakning til den nyudnævnte konstellation, og det er lykkedes for højskolen, - på ganske få uger -, at rejse et forårselevhold med 28 tilmeldte elever. Den nye ledelse ønsker at styrke skolens profil og faglighed ved at opbygge et tættere forhold og et tættere samarbejde med kirken, lokale/ sønderjyske organisationer og stærke lokale kræfter som f.eks. »Sort Safari«, der allerede i det foregående år har hjulpet ganske betydeligt med på f.eks. højskolens familiekurser sommer og efterår. Et andet af disse nye samarbejdsinitiativer ser også allerede ud til at være en potentiel succes: et øget samarbejde med Løgumkloster Kirkes organister og korleder omkring korskole, korsang og almen musikuddannelse for de unge højskoleelever. Løgumkloster Højskole har med sin særlige placering og sine særlige muligheder for at trække på og samarbejde med både kirkemusikskole, refugium, TPC og kirken, en helt unik række af enestående muligheder, og det er den nye ledelses håb, at man ved at trække på disse og få alle disse muligheder markedsført på en god måde kan gøre omverdenen opmærksom på, at Løgumkloster faktisk ER et ganske unikt sted i Danmark og kan få vendt den - desværre - temmelig negative udvikling, højskolen har befundet sig i de seneste år. Niels og Joan glæder sig til de nye udfordringer, og både skolens øvrige personale og bestyrelsen ser frem til samarbejdet. Aftenbøn Kære Vorherre Jesus Kristus, jeg takker dig for, at denne dag er løbet til ende og aldrig kommer tilbage. Tak for enhver skabning, du holdt hånden over. Tak fordi solen har velsignet mine elysiske marker med endnu mere sandhed om det levendes forhåbning. Nætterne siler hinanden i møde i en flimrende kæde, skjult bag min rude. Månen knager. Tak fordi ensomheden ikke kan blive større. Tak for min kat, der kradser på døren. Tak fordi jeg aldrig er frit svævende i rummet uden forbindelse med et andet væsen i verden. Lad morgendagen åbne mine drømmes uendelige landskaber i virkelighedens plomberede jordbær. Lad åndedrættet blusse hér og hisset. Amen. (Simon Grotrian) 13 Koncerter Tirsdag den 25. marts kl. 20.00 Dennis Bang Fick og Poul Skjølstrup Larsen Cembalo, orgel og flygel Musik for fire hænder Fri entré Fredag den 18. april kl. 16.00 Passionskoncert Poul Skjølstrup Larsen, orgel og cembalo Anne Mette Balling, sopran Sten Haarløv, oplæsning Fri entré 14 Filmaften Menighedsrådet inviterer i biografen torsdag den 27. marts kl. 19.30. Billetterne koster kun 50 kr. ved indgangen, og efter filmen giver menighedsrådet en forfriskning, så der er mulighed for at drøfte filmen med de andre tilskuere. Også denne gang har menighedsrådet indvilget i at være økonomisk sikkerhedsnet for visningen af en film, der giver både viden, oplevelse, fordybelse og eftertænksomhed. Der vises den mest prisvindende - og mest roste - film i 2013, nemlig den østrigske instruktør Michael Hanekes film »Amour« (kærlighed). Filmen har fået mange priser, bl.a. en Oscar som bedste ikke-engelske film, »De Gyldne Palmer« i Cannes og den fornemme førstepris fra European Film Awards. Politikens anmelder Kim Skotte kalder filmen for årets stærkeste! - En af Michael Hanekes andre film blev lige så bemærket og rost i ind - og udland, nemlig »Det hvide bånd«. Også den er tidligere blevet vist i Løgumklosters biograf. De, der så den, glemmer den aldrig. Filmen »Amour« handler om Georges og Anne, et ældre musiker-ægtepar, der har haft et godt og lykkeligt liv sammen. Der sker en voldsom ændring af deres liv, da Anne får et slagtilfælde, men lever videre, nu i en meget svækket tilstand, både fysisk og psykisk. Georges passer hende kærligt og omhyggeligt, men det bliver en større udfordring, end han kunne forestille sig. Gang på gang er han - og hun - helt ude ved kanten og fristet til at opgive alt, men han holder fast, koste hvad det vil. Og det koster! Filmen går tæt på. Den viser alle de vanskelige, pinlige og sindsoprivende situationer, de kommer ud for. DR Filmlands Per Juul Carlsen mener, at Michael Hanekes nye film, selv om den handler om afslutningen på et liv, er en »hyldest til kærligheden«. Forfatteren Klaus Rifbjerg har også anmeldt filmen, og han skriver bl.a. »Instruktørens geni friholder ham fra enhver sentimentalitet og gør filmmediet til et værktøj, han med eminent håndelag bruger til at afdække detaljens skarpe poesi og medrivende kraft«. Det er altså ikke en folkekomedie, vi viser denne gang i Løgumkloster. Til gengæld er det en ærlig og ægte film, der behandler en livssituation, der til enhver tid og på ethvert sted - også Løgumkloster - er aktuel, og som nogle af os selv også kan komme ud for. I stedet for at skjule og fortie denne vanskelige side af et parforholds historie, kan det være både belærende og befriende at give sig tid til at se ind i det, der synes uudholdeligt og opdage, at også dér findes kærligheden. Kærlighed er nu engang andet og mere end berusende forelskelse. Kærligheden handler, som der står i vores kirkes vielsesritual, om at elske og ære hinanden både i medgang og modgang, indtil dødens adskillelse. Det er muligt at finde både omtale om og trailer på w w w. l o e g u m k l o s t e rkirke.dk og andre af biografens film bl.a. www. kultunaut.dk og www. loegumkloster.dk Finn Rosenberg Præstegårdsaftener i foråret 2014 Vi fortsætter den gode skik med de fælles præstegårdsaftener for den tyske og den danske menighed. Vi synger salmer på dansk og tysk og hører sidste nyt fra vore menigheder. Det er en god tradition at mødes. Og vi glæder os til disse aftener. Næste gang er tirsdag den 1. april kl. 19.30 i den tyske præstegård. Præstegårdsaftnerne, som er åbne for alle, afholdes på skift i præstegårdene hos sognepræst Sten Haarløv, Storegade 7 og hos pastor Matthias Alpen, Garvergade 14. Næste gang altså i den tyske præstegård. Venlige hilsener Matthias Alpen og Sten Haarløv Legatuddeling 2013 Beløb: 10.000 kr. Motivering: Et menighedsråds funktioner er meget mere og andet end det ordinære virke omkring selve kirken og dens indhold – selv om det i sig selv er en stor opgave. Traditionen med sognepræstens virke i de små bitte sogne – ikke mindst i gamle dage – for medborgere i vanskelige kår, er også i dag videreført. Godt nok er den sociale standard forbedret, vil vi mene. Men der er stadig et stort behov for omsorg, menneskelig medengagement, særlig forståelse og indlevelse i den enkeltes kår, især hvor de offentlige standarder ikke helt møder og når vore medmennesker med tryghed, afveksling og medmenneskelig samvær og et indhold, der beriger dagligdagen med den menneskelige kontakts varme og hjertelighed. Vor tids jag og effektivitetsiver gør, at behovet synes mere og mere udtalt. Den udfordring og tradition med kirkens »tagen sig af ældre, svage og ensomme«, varetager bl.a. I i menighedsplejen, uselvisk og frivilligt sammen med jeres mange andre frivillige på fornem vis. De medborgere, som I i menighedsplejen møder, skønner på det og værdsætter jer. Vi vil også gerne for en gangs skyld markere vor respekt og beundring for menighedsplejens virke med denne lille påskønnelse. Bestyrelsen for Andelsvaskeriets Mindefond Hans Holt, Formand 15 Konfirmander Nu bliver det forår, og vi kan glæde os til konfirmationerne! I år bliver holdet af konfirmander fra Distriktsskolen konfirmeret fredag den 16. maj kl. 09.00 og kl. 11.00, og holdet fra Friskolen konfirmeres søndag den 18. maj kl. 10.00. Frin skole Det vil være mulighed for at indlevere telegrammer på konfirmationsdagen i Nørre Løgum Kirkes våbenhus, og der vil være vagt. Konfirmation kl. 9.00 Jacob Nyborg Andersen Kristian Bork Jasmin Lysholm Hansen Diana Maj Hartkopf Chris Thrane Jensen Jakob Torp Kristensen Emma Mikkelsen Emily Beck Nielsen Kira Nielsen Cille Kraft Schlünssen Melissa Schønnemann Lasse Stauning Skriver Mads Thomsen Anne-Sofie Nielsen Walz Telegrammer kan afleveres søndag den 18. maj 2014 mellem kl. 8.00 og 10.00 i våbenhuset i Nørre Løgum Kirke. Der vil være vagt. Alle konfirmationerne afholdes i år i Nørre Løgum Kirke. Her ses de på trappen op til Dormitoriet i Løgumkloster Kirke. Følgende 4 konfirmander fra Friskolen, Løgumkloster konfirmeres i Nørre Løgum kirke, søndag den 18. maj 2014 kl. 10.00 ved Sten Haarløv Jonas Friis Andersen Victoria Michelsen Mira Steenbæk Marcussen Naja Lysholt Krag Konfirmation kl. 11.00 Anna Bastian Bejer Marc Christensen Rasmus Christiansen Chalotte Wieland Eschelsen Emma Brandt Ludvigsen Giesow Line Corydon Jacobsen Sofie Johanning Camilla Sloth Ketelsen Jonas Schrøder Nielsen Bertha Marie Søvik Olesen Anna Honorè Outzen Tessa Oberg Elm Petersen Sarah Sørensen Jimmi Kjær Westergaard Distri ktsskole n - Udstillinger i Dormitoriet Naivistiske malerier Livet skal da også være sjovt! 16. april – 31. maj Hanne Wølk Gøtske www.goetske-art.dk På udstillingen viser jeg malerier med historier og sjove oplevelser fra dagliglivet og rejser, blandet med en god portion fantasi. Malerierne er malet med en bred palet af glade, klare afgrænsede farver. Humor er en vigtig del i mine billeder. Jeg fotograferer meget og bruger det, som inspiration til mine malerier. Er uddannet billedkunstlærer. Har været på en del relevante kurser og længere varende forløb på kunstskoler. Udstiller rundt omkring i Danmark og er med i den nye bog »Naivister i Danmark« af Ole Lindboe, udkommet i påsken 2013. »Be om« Stilhedens gave Tidebøn i sort-hvid fotografi 22. februar – 14. april Erik Steffensen www.bjerggaard.com Billedet er som livet selv, en gave. Hvor stor afgør den enkelte. Jo ældre jeg bliver des tydeligere er min tanke, at jeg ikke kun søger skønheden i det sete, men at sandheden kommer før skønheden. Jeg har modtaget så meget fra verden, at jeg gerne vil give noget igen. Derfor eksisterer kunsten som en slags tidebøn. Højskolesangaften onsdag den 30. april i Kapitelsalen Foråret er på vej - ja mere end det! Derfor synger vi denne aften de mange gode forårssange fra Højskolesangbogen i Kapitelsalen eller Dormitoriet kl. 19.30-21.00. Sten Haarløv fortæller lidt om salmerne og sangene, og der bliver også lejlighed til at ønske sine yndlingssange sunget i godt selskab! 17 LØGUMKLOSTER KIRKE, ADMINISTRATION Slotsgade 11, 6240 Løgumkloster Tlf. 74 74 52 40 Mobil 22 17 62 40 locusdei@gmail.com www.loegumkloster-kirke.dk SOGNEPRÆST Sten Haarløv, Storegade 7 Tlf. 74 74 47 47 Træffes bedst tirsdag - fredag mellem 9.00-11.00 samt efter aftale steha@km.dk Fridag: Mandag KIRKETJENERE Povl Søndergaard Tlf. 22 17 62 40 povl@post8.tele.dk Fridag: mandag Susanne Nielsen Hansen Fridag: fredag ORGANISTER Poul Skjølstrup Larsen Tlf. 40 68 21 44 Fridag: Mandag Dennis Bang Fick Tlf. 23 43 31 72 Fridag: Tirsdag KIRKESANGER Else Nielsen Fridag: mandag 18 KIRKEGÅRDSLEDER Christian Hansen Tlf. 74 74 52 43 Mobil 40 84 24 94 lgkl.kirkegaard@gmail.com MENIGHEDSRÅDSFORMAND Britta Larsen Tlf. 74 74 51 95 famlarsen@kabelmail.dk KONTAKTPERSON Lone Muus Tlf. 74 74 36 49 lm@win-door.dk SEKRETÆR Peter Langberg Tlf. 53 30 63 71 peterlangberg@hotmail.com KIRKEVÆRGE/ KASSERER Paul Anton Martinussen Tlf. 74 74 39 77 P-A-M@get2net.dk LØGUMKLOSTER SOGNS MENIGHEDSPLEJE Kirsten L. Christensen Tlf. 74 74 51 85 FOTOS: Lone Stidsen, Povl Søndergaard, Palle Peter Skov, Else Rasmussen, Else Pia Martinsen Erz REDAKTIONSUDVALG Sten Haarløv Marianne Christiansen Svend Egelund Rasmussen Peter Langberg Povl Søndergaard (ktj) MENIGHEDSRÅDET VED LØGUMKLOSTER KIRKE Britta Larsen Lone Muus Kirsten Louise Christensen Marianne Christiansen Paul Anton Martinussen Svend Egelund Rasmussen Peter Langberg Sten Haarløv (kbf) Poul Skjølstrup Larsen (pers. repr.) NORDSCHLESWIGSCHE GEMEINDE Pastor: Matthias Alpen Garvergade 14, 6240 Løgumkloster Tlf. 74 74 33 33 luegumkloster@kirche.dk www.kirche.dk Kirkelige handlinger Dåb Anmeldes til sognepræsten senest 4 uger før dåben. Barnet navngives til kommunen forud for dåben. Barnets fødsel-/navneattest, forældres dåbsattester og vielsesattest medbringes. Navne og adresser på 2-5 faddere oplyses i forbindelse med dåbssamtalen med sognepræsten. For at være fadder skal man være døbt og mindst 13 år gammel. Vielser Aftales med sognepræsten i god tid inden vielsen skal foregå. Der medbringes dåbsattest og en prøvelsesattest, udstedt af kommunen tidligst 4 måneder før vielsen, som afleveres til sognepræsten sammen med navne og adresser på to vidner. Kirketjener kontaktes med hensyn til pyntning og det praktiske i kirken. Begravelser/bisættelser Dødsfald anmeldes til sognepræsten i det sogn, hvor afdøde havde bopæl. Begra- velseshandlingen og tidspunktet aftales med Sognepræsten på begravelsesstedet. Dåbs- og vielsesattest anvendes til udfærdigelse af dødsanmeldelse. Kirketjener og kirkegårdsleder kontaktes med hensyn til ringning og det praktiske i kirken og på kirkegården. Fotografering/ videooptagelse Menighedsrådet har besluttet, at det ved dåb kan ske før eller efter gudstjenesten, og ved vielse ved ind- og udgang. Kirkebil til alle ældre og dårligt gående. Man ringer selv til AP-Taxi tlf. 74 74 32 43 senest dagen før. Aftensang i kirken Hverdage kl. 18.30 ledes af repræsentant fra: mandag: Byen tirsdag: Højskolen torsdag: Refugiet fredag: IM/LM lørdag: Menighedsrådet. Onsdag – altergang 1. onsdag: Sognepræsten 2. onsdag: Sognepræsten 3. onsdag: Teologisk Pædagogisk Center 4. onsdag: Teologisk Pædagogisk Center 5. onsdag: Sognepræsten 19 Gudstjenesteliste 2. marts kl. 14.00 – Tysk Gudstjeneste Fastelavns søndag v. Matthias Alpen 9. marts kl. 10.00 – Højmesse 1. søndag i fasten v. Sten Haarløv 16. marts kl. 10.00 – Højmesse 2. søndag i fasten v. Sten Haarløv Kirkefrokost 23. marts kl. 10.00 – Højmesse 3. søndag i fasten v. Heine Holmgaard 30. marts kl. 10.00 – Højmesse Midfaste søndag v. Sten Haarløv 6. april kl. 10.00 – Højmesse Mariæ bebudelses dag v. Hans Iversen 6. april kl. 14.00 – Tysk Gudstjeneste Maria bebudelses dag v. Matthias Alpen 13. april kl. 10.00 – Højmesse Palmesøndag v. Sten Haarløv Kirkekaffe 17. april kl. 19.30 – Aftengudstjeneste Skærtorsdag v. Sten Haarløv 18. april kl. 10.00 – Passionsgudstjeneste Langfredag v. Sten Haarløv 20. april kl. 08.15 – Tysk gudstjeneste Påskedag v. Matthias Alpen 20. april kl. 10.00 – Højmesse Påskedag v. Sten Haarløv 21. april kl. 10.00 – Højmesse 2. påskedag v. Sten Haarløv 27. april kl. 10.00 – Højmesse 1. søndag efter påske v. Leise Christensen 4. maj kl. 10.00 – Højmesse 2. søndag efter påske v. Sten Haarløv Kirkekaffe 4. maj kl. 14.00 – Tysk Gudstjeneste 2. søndag efter påske v. Matthias Alpen 11. maj kl. 10.00 – Højmesse 3. søndag efter påske v. Sten Haarløv www.loegumkloster-kirke.dk 16. maj kl. 09.00 & 11.00 – Konfirmation i Nr. Løgum kirke (Distriktsskolen) Bededag v. Sten Haarløv 18. maj kl. 10.00 – Konfirmation i Nr. Løgum kirke (Friskolen) 4. søndag efter påske v. Sten Haarløv 25. maj kl. 10.00 – Højmesse 5. søndag efter påske v. Sten Haarløv 29. maj kl. 10.00 – Højmesse Kristi Himmelfartsdag v. Sten Haarløv 1. juni kl. 10.00 – Højmesse 6. søndag efter påske v. Sten Haarløv Kirkekaffe 1. juni kl. 14.00 – Tysk Gudstjeneste 6. søndag efter påske v. Matthias Alpen Fra den 12. januar – 29. ju ni 2014 a fvikles højmes a ll e serne i Havesa len på Refu giet. De Tysk e gudst jeneste r afvikle si Kapitels alen. Hver onsdag kl. 18.30 NADVERTE GUDSTJENES 22. februar – 14. april Ny udstilling i Dormitoriet Torsdag den 27. februar kl. 10.15 Gudstjeneste på Lindevang v. Sten Haarløv Søndag den 2. marts kl. 10.00 Fastelavnsgudstjeneste Torsdag den 13. marts Kl. 19.00 Menighedsrådsmøde Søndag den 16. marts Kirkefrokost efter højmessen Tirsdag den 25. marts kl. 20.00 Koncert Torsdag den 27. marts kl. 10.15 Gudstjeneste på Lindevang v. Sten Haarløv Torsdag den 27. marts kl. 19.30 Filmaften i biografen Tirsdag den 1. april kl. 19.30 Præstegårdsaften Torsdag den 3. april kl. 10.15 Gudstjeneste på Klosterparken v. Sten Haarløv Torsdag den 10. april kl. 10.15 Gudstjeneste på Lindevang v. Sten Haarløv Torsdag den 10. april kl. 19.00 Menighedsrådsmøde Fredag den 18. april kl. 16.00 Passionskoncert 16. april – 31. maj Ny udstilling i Dormitoriet Torsdag den 8. maj Kl. 19.00 Menighedsrådsmøde Fredag den 16. maj kl. 09.00 & 11.00 Konfirmation Søndag den 18. maj kl. 10.00 Konfirmation Torsdag den 22. maj kl. 10.15 Gudstjeneste på Lindevang v. Sten Haarløv Babysalmesang hver onsdag kl. 10.00-12.00 fra d. 19. februar - 9. april i Kapitelsalen. Indgang gennem turistindgangen. Minikonfirmander hver onsdag kl. 14.45-16.30 fra d. 19. februar - 23. april i konfirmandstuen. Tinglev Bogtrykkeri - 74 64 40 38 2. marts kl. 10.00 – Højmesse Fastelavns søndag v. Sten Haarløv Kirkekaffe & tøndeslagning Kalender se omtale inde i bladet
© Copyright 2024