1. No category

Oktober 2012
TN3
Fugtmåling i apparater
Introduktion til principper og praksis
Anders B. Kentved
DELTA
Venlighedsvej 4
2970 Hørsholm
Danmark
Tlf. +45 72 19 40 00
delta@delta.dk
delta.dk
TN3
Indhold
Resume ......................................................................................... 3
Baggrund ....................................................................................... 4
Fugtig luft ....................................................................................... 5
Fejl i apparater forårsaget af fugt ................................................... 8
Fugtmåling i apparater ................................................................ 10
Terminologi relevant for hygrometermålinger .............................. 14
Karakterisering af fire forskellige dataloggere ............................. 15
Konklusion .................................................................................. 19
Yderligere eksemplarer af rapporten kan rekvireres
hos DELTA på mail delta@delta.dk
Side 2
TN3
Resume
I dette TEK’notat viderebringes, på koncentreret form, nogle af
DELTA’s mangeårige erfaringer indenfor området omkring
fugtmålinger, med særligt fokus på målinger i apparater.
Området omkring luftfugtighed og dennes
måling anses generelt for at være lidt mystisk,
og ikke sjældent opstår der fejl og
uoverensstemmelser i specifikationer og
tolkninger af måleresultater, alene på grund af
tvetydige definitioner og manglende forståelse
af de mange forskellige enheder for
luftfugtighed. Dette forsøges der rådet bod på
med dette TEK’notat, hvor de vigtigste
definitioner, måleenheder og principper er
gennemgået og forklaret.
Fugtmålinger inde i apparater føjer en ekstra
dimension til problematikken omkring
fugtmåling. Det viser sig nemlig, at feltet af
mulige måleprincipper indsnævres kraftigt,
når man også er nødt til at tage højde for
måleinstrumentets indflydelse på
fugtforholdene i apparatet. Der gives derfor en
introduktion til typiske fejlmekanismer for
apparater der anvendes i fugtige miljøer. Med
dem på plads er det muligt at vurdere, om og
hvordan, et givent fugtmåleinstrument vil
influere på måleresultatet.
I den sidste del af notatet ses der nærmere på
en række kommercielle fugtmåleinstrumenter
i form af små dataloggere, der kan måle både
fugt og temperatur. Deres vigtigste
specifikationer gennemgås, og der gives
vejledning om nogle af de parametre i
databladene, man skal være særligt
opmærksom på. Endelig beskrives resultater
fra en karakterisering af loggernes
måleegenskaber, udført af DELTA.
Anders B. Kentved,
Reliability specialist
DELTA
Side 3
TN3
Baggrund
De seneste års reduktion af effektforbrug i elektronik, og dertil hørende reduktion af varmeafgivelse,
har medført et stigende antal fejl i apparater, som anvendes i fugtige miljøer, dvs. primært
udendørsmiljøer. Dette har gjort fugtmåling inde i apparater, både under brug og i fugttest, vigtigere
end nogensinde før.
Figur 1
Fugtforløb i apparat under cyklisk fugttest.
Venstre: Normal effektafsættelse i apparat.
Højre: Ekstra effektafsættelse i apparat..
Det viser sig dog at være vanskeligt at udføre målingerne korrekt, og der tages derfor ofte forkerte
beslutninger på baggrund af fejlagtige målinger. Fejlmålinger skyldes typisk:
At det anvendte fugtmåleinstrument påvirker miljøet i apparatet for meget.
At måleinstrumentets sensor/elektronik ikke måler tilstrækkelig nøjagtigt.
At måleinstrumentets sensor/elektronik ikke reagerer hurtigt nok (for lang responstid).
At måleinstrumentets sensor/elektronik ødelægges pga. kondens eller korrosion.
At apparatet forstyrrer måleinstrumentet med elektromagnetisk støj.
Fugtmålinger i krævende miljøer og kalibreringer af fugtmåleinstrumenter har været en del af DELTA’s
daglige arbejde i mere end 30 år. Erfaringerne herfra videregives løbende til danske
industrivirksomheder, bl.a. som en del af DELTA’s resultatkontrakt med Forsknings- og
Innovationsstyrelsen. I den forbindelse gennemføres der i 2012 et projekt om fugtmåling i apparater
som indeholder:
Karakterisering af udvalgte temperatur- / fugtsensorer med tilhørende måleelektronik
(dataloggere).
Test af sensorernes/elektronikkens målenøjagtighed efter kondensnedslag.
Test af sensorernes/elektronikkens målenøjagtighed efter måling i et korrosivt miljø.
Test af sensorernes/elektronikkens immunitet overfor elektromagnetiske felter.
Udarbejdelse af en industriguide som beskriver best practice for fugtmåling i apparater.
I dette TEK’notat gives en introduktion til principperne omkring fugtmåling generelt, samt nogle af de
særlige udfordringer man støder på, når man skal måle fugt inde i apparater. Der gives desuden et
uddrag af de seneste resultater fra ovenstående projekt.
Side 4
TN3
Fugtig luft
Fugtig luft er sammensat af:
Tør luft, indeholdende: ~78 % kvælstof (N2), ~21 % ilt (O2) og mindre dele af flere andre
gasser.
Vanddamp (H2O på gasform).
Luften omkring os indeholder altid en vis mængde vanddamp og kan derfor altid siges at være mere
eller mindre fugtig. Ordet vanddamp giver ofte anledning til misforståelser, da det kan betyde to
forskellige ting: Enkelte vandmolekyler eller samlinger af mange vandmolekyler (dråber).
Når man taler om luftfugtighed og dennes måling, betyder vanddamp altid vand på gasform, dvs. helt
usynlige frie enkeltmolekyler med en diameter på en brøkdel af en nanometer. Denne vanddamp er
meget forskellig fra den synlige vanddamp man kan observere som tåge, skyer eller det der kommer
ud af en kedel, der koger. Her er der tale om samlinger af utallige vandmolekyler, dvs. dråber. Selv
den fineste lille skydråbe indeholder mere end 1000 milliarder vandmolekyler!
Figur 2
Typiske skydråber har en diameter på
10-20 µm og indeholder mere end 1000
milliarder vandmolekyler.
På ovenstående figur befinder flyet sig i et område med fugtig luft som er helt usynlig. Men da det
gennembryder lydmuren opstår der trykforskelle i afgrænsede områder omkring det. Der hvor trykket
er lavt, afkøles luften momentant ved såkaldt adiabatisk ekspansion og vandmolekylerne samler sig
(kondenserer) i fine vanddråber. De mange dråber danner synlige hvide skyer, der bortset fra formen
er mage til dem, vi normalt ser på himlen.
Grunden til at man siger damp og ikke gas er, at vand ved normale temperaturer og tryk befinder sig
under sit såkaldte kritiske punkt (374 °C og 22,1 MPa = 221 Bar). Over det kritiske punkt kan et stof
kun eksistere på gasform. Under det kritiske punkt kan det sameksistere i flere faser, eksempelvis:
fast/damp, flydende/damp eller endda fast/flydende/damp som vandet ved dets tripelpunkt (0,01 °C =
273,16 K). Rent definitionsmæssigt har man vedtaget at bruge damp for stoffer på gasform, når de er
under deres kritiske punkt, og gas når de er over, men der er ingen fysisk forskel.
Netop det at vand konstant skifter fase, alt efter temperatur og tryk, under vores atmosfæriske forhold,
gør det utrolig svært at styre, hvor vandet kommer hen. Vand kan f.eks. let komme ind i et apparat på
dampform selv igennem de mindste huller og sprækker - endda igennem massiv plastik! Inde i
apparatet kan vandet så give utallige problemer, især når det kondenserer og dermed begynder at
Side 5
TN3
kunne lede strøm, hvis bare den mindste smule forurening er til stede. På flydende form kan vandet
være umuligt at få ud samme vej som det kom ind, da det nu er samlet i enorme dråber.
Absolut luftfugtighed
Den absolutte luftfugtighed angiver massen af vanddamp pr. volumenenhed fugtig luft. Den måles
typisk i g/m3. Bemærk, at den absolutte luftfugtighed er uafhængig af hvor meget tør luft (N2, O2 mm.)
der er til stede i volumenet.
Damptryk
Damptrykket er det tryk, vanddampen giver anledning til ved en given temperatur. Det måles normalt i
Pa. Både den tørre luft og vanddampen bidrager til den fugtige lufts samlede tryk. Vanddampens del
af trykket kaldes derfor ofte også for vanddampens partialtryk (deltryk).
Dugpunkt
Dugpunktet, eller mere korrekt dugpunktstemperaturen, er den temperatur, man skal nedkøle en given
fugtig luftmasse til, for at der begynder at opstå dug eller kondens. Det er dermed også temperaturen,
hvorved fugtig luft bliver mættet i ligevægt med vand.
Relativ luftfugtighed
Den relative luftfugtighed er forholdet imellem den aktuelle mængde vanddamp i en fugtig luftmasse
(umættet) og den maksimale mængde vanddamp, som luftmassen ville kunne indeholde ved samme
temperatur (dvs. hvis den var mættet med vanddamp). Relativ luftfugtighed udtrykkes normalt i
procent med værdier fra 0 til 100. Den internationalt vedtagne notation er %rh. Den relative
luftfugtighed kan både bestemmes ud fra forholdet imellem umættet/mættet absolut luftfugtighed og
forholdet imellem umættet/mættet damptryk. Da damptrykket og dugpunktet (mætningspunktet) er de
letteste at måle nøjagtigt, foregår beregninger imellem de forskellige måleenheder for fugt, ved brug af
internationalt vedtagne empiriske formler for mætningsdamptrykket som funktion af temperaturen.
Figur 3
Sammenhængen imellem lufttemperatur,
dugpunkt og relativ luftfugtighed.
Læg mærke til at dugpunktet altid er lig med lufttemperaturen ved 100 %rh. Her er den fugtige luft lige
netop mættet med vanddamp, og der opstår dug eller kondens.
Side 6
TN3
Den relative luftfugtigheds afhængighed af temperaturen er meget større ved høje relative fugtigheder
end ved lave. Det kan ses af Figur 3, ved at %rh linjerne med høje %rh værdier ligger tættere end
dem med lave værdier. Eksempelvis giver en 1 °C ændring af temperaturen ved 25 °C og 20 %rh en
ændring i relativ fugtighed på 1,2 %rh. Ved 25 °C og 90 %rh er ændringen 5,2 %rh.
Vand har en eksponentielt stigende tendens til hellere at ville være på dampform end flydende form
ved højere temperaturer. Stiller man eksempelvis en skål med vand ind i en lukket beholder ved
25 °C, vil luften i beholderen efter et stykke tid bliver mættet med vanddamp og indeholde ca. 23 g
vanddamp pr. m3. Gør man det samme ved 55 °C, vil man få ca. 104 g vanddamp pr. m3. Resultatet
vil i øvrigt være det samme, uafhængigt af hvor meget tør luft (N2, O2 mm.) der er til stede samtidig i
beholderen. Den absolutte luftfugtighed, dugpunktet og den relative luftfugtighed er alle uafhængige af
tilstedeværelsen af tør luft. Derimod afhænger udbredelsen af vanddamp, fra eksempelvis
vandoverflader og dråber og ved både flow og diffusion, afgørende af den omgivende tørre luft.
Hygroskopisk / Hygrometri / Hygrometer
Ygros er græsk og betyder fugtigt eller vådt. Et materiale som har tendens til at optage fugt kaldes
hygroskopisk. Måling af luftfugtighed kaldes hygrometri og til dette anvendes et hygrometer – se
Figur 4.
Figur 4
Eksempler på håndholdte elektroniske
hygrometre med visning af relativ
luftfugtighed og temperatur.
Side 7
TN3
Fejl i apparater forårsaget af fugt
Fugt er generelt kendt for at have negativ indflydelse på elektronik og mekanik. Mange vælger derfor
at beskytte et nyt produkt imod fugtige miljøer, ved at indeslutte det i en eller anden form for kabinet.
Man har således lavet et apparat.
I nogle tilfælde vil man dog opleve, at kabinettet ikke yder den beskyttelse, man havde regnet med, og
at produktet begynder at fejle efter nogle få uger eller måske måneder i brug. Man vil desuden ofte
finde ud af, at ens almindelige forestillinger om tæt og utæt ikke holder stik, og at der bliver ved med
at opstå fejl, selv efter gentagne forsøg på at forbedre designet.
Typiske fugtrelaterede fejl i apparater med elektronik og mekanik inkluderer: lækstrømme,
kortslutninger, korrosion, generel forringelse af materialeegenskaber, delaminering, dug på optiske
komponenter mm. To eksempler er vist i Figur 5.
Figur 5
Korrosion på printkort efter 2 dages fugttest.
Konstant høj relativ luftfugtighed
Generelt betyder højere relativ luftfugtighed flere og værre fejl. Hvis temperaturen dertil øges, og den
relative fugtighed samtidig holdes høj, bliver miljøet endnu hårdere. Miljøer med en relativ fugtighed
over 80 %rh betragtes normalt som værende potentielt farlige, med stor risiko for fugtrelaterede fejl.
Inden for korrosionsområdet viser det sig ofte, at relative fugtigheder på over 50, eller nogle steder 60,
%rh er kritiske. Som en grov tommelfingerregel kan man normalt regne med, at fugtrelaterede fejl kan
undgås, hvis man holder den relative fugtighed under 50 %rh inde i sit apparat.
Fugttest med konstant temperatur og relativ fugtighed udføres ofte efter IEC 60068-2-78, Test Cab,
Damp heat, steady state. Standardkonditionerne er 85 og 93 %rh ved 30 eller 40 °C. Ofte testes også
ved 55 °C og samme relative fugtigheder. Varigheden kan være alt lige fra 12 timer til 56 døgn. Nogle
test, eksempelvis IEC 60068-2-67, specificerer 85 °C / 85 %rh i op til 2000 timer (primært til test af
elektronikkomponenter).
Cykliske forløb - vandakkumulering i et næsten tæt apparat
Hvis temperaturen ændrer sig, og den relative fugtighed konstant er høj, er muligheden for
vandakkumulering ved pumpeeffekt til stede. Det kan f.eks. ske med en telefon nede i en løbers
varme og fugtige lomme, eller i en elektronisk vejtavle på en dag med en blanding af solskin og byger.
Det er ikke flydende vand, som kommer igennem pakninger og små huller, men fugtig luft med
vanddamp som beskrevet i forrige afsnit. Den fugtige luft kommer ind alle steder, hvor almindelig tør
luft også kommer frem. Når temperaturen senere falder, skifter den indkomne vanddamp fase igen,
den kondenserer og bliver dermed et problem for elektronikken og mekanikken.
Side 8
TN3
Vanddampen kan komme frem på to måder, enten ved diffusion, som når duften af parfume breder sig
i et rum, eller ved et decideret flow som skyldes trykforskel og kendes fra en punkteret cykelslange.
Begge dele sker for vanddamp ind og ud af et næsten tæt apparat. Når temperaturen ændrer sig,
opstår trykforskelle imellem apparatets indre og omgivelserne, og der opstår et flow af fugtig luft.
Diffusion er til stede hele tiden.
E
M
Figur 6
Simplificeret model af et næsten tæt apparat.
L
V
Akkumuleringen af kondensvand i et apparat (E) – se Figur 6 – opstår fordi diffusionen igennem et lille
hul (L) sker mange gange langsommere end flow igennem samme hul, og en masse (M) i apparatet
(transformator, batteri, kondensator, spole mm.) virker som kondensfælde under temperaturstigninger.
Hullet (L) er altså stort nok til at luft og vanddamp kan komme hurtigt ind og ud pga. flow, men ikke
ved diffusion. Vanddampen akkumuleres imidlertid i apparatet fordi massen (M) holder på det som
kondensvand under temperaturstigninger, hvor det ellers ville komme ud med luften.
Air temperature [°C]
RH constantly ~ 95 %
TU
Mass M acts as
condensation
”trap”
(diode effect)
Figur 7
Vandakkumulering i et næsten tæt apparat
under temperaturændringer ved høj relativ
fugtighed.
Vapour
condenses on
walls of
enclosure E
TL
A1
B1
C1
During the cycle,
more water (vapour)
enters the enclosure
than escapes!
∂mH2O/∂t
Vapour flux out
Time
D1
- mH2O
+ mH2O
+ mH2O
Time
Vapour flux in
For et givent apparatvolumen (V) findes der en bestemt ækvivalent hulstørrelse (altså utæthed) som
giver mest vandakkumulering. Et typisk IP-66, IP-67 eller IP-69 tæt apparat har en ækvivalent
hulstørrelse på ca. 0,2 - 0,4 mm, som ligger tæt på worst-case. Desuden gælder, at jo større masse
(M), jo mere akkumuleret vand.
Omfanget af vandakkumulering og andre kondensfænomener for et givent apparat undersøges
normalt i såkaldte cykliske fugttest (se Figur 7), dvs. fugttest med varierende temperatur og konstant
høj relativ fugtighed. De udføres ofte efter IEC 60068-2-30 eller IEC 60068-2-38. Her er
temperaturændringerne typisk imellem en nedre temperatur på 25 °C og en øvre temperatur på 40 til
65 °C. Skiftetiderne er i størrelsesordnen 2-3 timer, og der køres 1-2 cykler i døgnet. Et helt testforløb
varer normalt imellem 2 og 12 døgn. Detaljeret information om de mange forskellige cykliske testforløb
kan findes i SPM-176, Anders B. Kentved, Humidity testing of electronics and mechanics, 2008.
Side 9
TN3
Fugtmåling i apparater
For at sikre sig mod fugtrelaterede fejl i apparater kræves det, at apparatet er specialdesignet til
anvendelse i fugtige miljøer. Et effektivt værktøj til udviklingen af et apparat uden fugtproblemer, er
fugtmålinger foretaget inde i apparatet under brug og i fugttest. Det giver mulighed for at måle
virkningen af typiske designforbedringer som: indbygning af semipermeabel membran (f.eks. GoreTex), tørring med et porøst materiale (f.eks. Silica gel) eller opvarmning.
Krav til hygrometret
Som indikeret i de to forrige afsnit, skal der ikke meget til at påvirke fugtmiljøet inde i et apparat. En
ekstra tilføjelse af masse, effektafsættelse eller utæthed på grund af en ledning til et målehygrometer,
vil ændre miljøet afgørende. Dertil kommer, at både temperaturen og den relative fugtighed skal
måles ret nøjagtigt og ofte ved høje temperaturer og relative fugtigheder. For at opnå retvisende
fugtmålinger i apparater kræves derfor et hygrometer, der opfylder følgende krav:
Lavest mulig: masse, størrelse og effektafsættelse.
Trådløshed og dermed mulighed for logning af målinger for både temperatur og relativ
fugtighed.
Temperaturområde: -10 til 70 °C eller større.
Fugtområde: 20 til 100 %rh (i hele temperaturområdet).
Nøjagtighed, temperatur: ± 0,5 °C eller bedre.
Nøjagtighed, fugt: ± 3 %rh eller bedre (i hele måleområdet).
Skal kunne tåle kondens.
Responstid: 30 min. eller lavere.
Der kan desuden gives følgende praktiske tommelfingerregler:
Hygrometrets masse skal være sammenlignelig med, og helst mindre end, den største
koncentrerede masse inde i apparatet, ellers er der mulighed for at kondensfænomener
ændres. Desuden vil den endelige mængde kondensvand ved fugtpumpning blive
tilsvarende større.
Hygrometrets volumen skal være ca. 1/5 af apparatets frie volumen eller mindre. Ellers vil
fugtpumpningen nedsættes.
Ovenstående skal betragtes som minimumskrav. Afhængigt af apparatets brugsmiljø og funktion kan
det også være nødvendigt, at hygrometret kan tåle særlige korrosive miljøer, og ikke bliver forstyrret
af elektromagnetisk støj fra eksempelvis wireless moduler eller switch-mode strømforsyninger.
Fugtmåling - en vanskelig disciplin
Måling af luftfugtighed er ikke så ligetil, som mange tror, og det viser sig ofte, at selv de bedste
hygrometre i praksis ikke måler nøjagtigt nok til en given opgave. Her adskiller fugtverdenen sig
meget fra eksempelvis temperaturverdenen, især når det gælder høje relative fugtigheder ved høje
temperaturer - altså typiske testkonditioner. Tager man eksempelvis IEC 60068-2-78, Test Cab, Damp
heat, steady state, er en af standardkonditionerne specificeret som: 40 ± 2 °C og 93 ± 3 %rh. I dag vil
man, med et instrument til ca. 500 - 1000 kroner, kunne klare temperaturmålingen med en
nøjagtighed på ca. ± 0,2 °C, dvs. 10 gange bedre end kravet til testkonditionen. For fugten derimod,
er den bedste nøjagtighed hos de nationale referencelaboratorier i verden, med udstyr til flere
hundrede tusinder kroner og videnskabeligt personale, ca. ± 1 %rh, eller kun omkring 3 gange bedre
end kravet til testkonditionen.
Side 10
TN3
Det kan umiddelbart være svært at genfinde ovenstående problematik når man kigger i datablade for
forskellige hygrometre. Her opgives der ofte målenøjagtigheder i størrelsesordnen ± 1-2 %rh, altså
tæt på det bedst opnåelige. Kigger man lidt nærmere, vil man dog normalt finde ud af, at den fine
målenøjagtighed kun gælder for et mindre måleområde, typisk omkring stuetemperatur og 10 –
90 %rh.
Måleprincipper
Langt de fleste moderne hygrometre benytter ét af følgende måleprincipper:
Vandoptag i/på et hygroskopisk materiale (kapacitiv eller resistiv fugtsensor).
Afkøling ved fordampning af vand fra en våd væge (psykrometer).
Kondensation af vand på en blank metaloverflade der afkøles til dugpunktet
(spejlhygrometer).
Psykrometre og spejlhygrometre er langt de mest nøjagtige, især ved høje temperaturer og relative
fugtigheder. Dertil kommer en forsvindende lav hysterese og langtidsdrift. I praksis kan de dog ikke
anvendes til måling af fugt i apparater, da de udover at være alt for store og tunge, enten afsætter for
meget effekt (adskillige Watt) eller tilfører vand til omgivelserne (ved fordampning). De resistive
fugtsensorer kan normalt ikke tåle kondens, og selvom der hele tiden udvikles bedre typer, er udvalget
af gode hygrometre med resistive sensorer yderst lille. Tilbage er der kun de kapacitive sensorer, og
man er derfor tvunget til at forholde sig til deres typiske svagheder for at opnå tilfredsstillende
måleresultater. Svaghederne inkluderer: temperaturafhængighed, hysterese og langtidsdrift.
Kapacitiv fugtsensor
En kapacitiv fugtsensor består af et hygroskopisk materiale (dielektrikum) placeret imellem to
elektroder, hvilket danner en kondensator. Dielektrikummet er normalt, som illustreret i Figur 8, en
polymer (f.eks. polyimid = Kapton®) eller et metaloxid (f.eks. aluminiumoxid, A2O3). For at skabe
mekanisk stabilitet benyttes et substrat (understøttende materiale), typisk glas, keramik eller silicium.
Ovenpå substratet ligger først den ene elektrode, derefter dielektrikummet og øverst den anden
elektrode. Den øverste elektrode er lavet perforeret, så den fugtige luft kan slippe igennem den og
ned til dielektrikummet.
Metaloxid benyttes primært som dielektrikum ved måling af meget lave fugtigheder, hvorimod polymer
anvendes i hele området 0 - 100 %rh. Polymersensorer er derfor de mest oplagte til fugtmålinger i
apparater.
Figur 8
Typisk opbygning af kapacitiv
polymersensor.
Side 11
TN3
Sensorens kapacitet som funktion af den relative fugtighed C(RH) kan findes af
C(RH) = εRH · ε0 · A / d
hvor εRH er den relative permittivitet (eller dielektricitetskonstanten) for polymeren ved en given relativ
fugtighed, ε0 er vakuumpermittiviteten, A er elektrodearealet, og d er afstanden imellem elektroderne.
εRH stiger med vandoptaget i polymeren, fordi den relative permittivitet (εr) er højere for vand end for
polymeren. For eksempel er εr ca. 3,5 for polyimid (Kapton®) men ca. 80 for vand (begge ved
stuetemperatur). Da vandoptaget i polymeren stiger nogenlunde proportionalt med den relative
fugtighed, bliver sensorens kapacitet som funktion af den relative fugtighed C(RH) tilnærmelsesvis en
ret linje – se Figur 9.
Figur 9
Venstre: Eksempel på kapacitiv
polymersensor.
Højre: Eksempel på karakteristik for en
kapacitiv polymersensor.
Den nominelle kapacitet (ofte opgivet ved 50 %rh og 25 °C) ligger normalt omkring 100 - 500 pF, og
følsomheden er typisk 0,2 - 0,5 pF / %rh. En så lav kapacitet sætter en praktisk begrænsning for
længden af sensorens tilledninger, typisk på omkring 3 m. Årsagen er tilledningernes egenimpedans.
Selv med en state-of-the-art produktion er det normalt ikke muligt at lave kapacitive sensorer
tilstrækkelig ens. I de fleste tilfælde kalibreres alle nye sensorer derfor fra fabrikken, så en
efterfølgende individuel justering eller korrektion er mulig.
Vandoptaget i en polymer som funktion af den relative fugtighed falder en smule med temperaturen.
Dertil kommer, at εr for vand også falder ved stigende temperatur (εr er ca. 55 ved 100 °C). En
kapacitiv fugtsensor, der ikke er temperaturkompenseret, vil derfor typisk vise for lavt ved højere
temperaturer.
Grundlæggende måler en kapacitiv fugtsensor relativ fugtighed, men man finder den af og til omtalt
som en dugpunktssensor. Årsagen til dette kunne findes i, at en dugpunktsmåling normalt betragtes
som værende finere (mere nøjagtig) end en relativ fugtmåling. Dette skyldes sikkert en ubevidst
sammenligning med det meget nøjagtige dugpunktshygrometer (spejlhygrometer). Målingen fra en
kapacitiv sensor skal dog altid suppleres med en temperaturmåling (ideelt set samme sted) for at
muliggøre en beregning af dugpunkt og evt. absolut fugtighed.
Da lufttemperaturen på flere måder er en relevant parameter i forbindelse med fugtmåling, og samtidig
kan bruges til temperaturkorrektion, vil man i fugtmåleinstrumenter med kapacitive sensorer næsten
altid også finde en temperatursensor. Et eksempel på dette er vist på Figur 10.
Side 12
TN3
Figur 10
Fugtmåleprobe uden beskyttelseshætte.
Øverst: Temperatursensor (gråsort).
Nederst: Kapacitiv fugtsensor (inde i hvid filt).
Alt-i-én sensorer
Målingen af fugtsensorens kapacitet, og eventuelt også temperatur, kræver i sig selv en del elektronik.
Dertil kommer behovet for en mikrokontroller, som kan håndtere målinger og kommunikation, og
hukommelse til eventuelle kalibreringsdata. Dette, sammenholdt med kravet om korte tilledninger, gør
det oplagt at samle alt i én komponent. Et eksempel på dette er vist på Figur 11.
Figur 11
Digital Humidity Sensors fra Sensirion,
indeholdende: temperatursensor, kapacitiv
fugtsensor, måleelektronik og hukommelse.
Venstre: SHT7X (pin version).
Højre: SHT1X (SMD version).
De viste sensorer kræver kun forsyningsspænding. Måleværdier for temperatur og relativ fugtighed er
tilgængelige via en standard seriel I2C bus (2 forbindelser).
Den kapacitive fugtsensors typiske svagheder
Umiddelbart ser den kapacitive sensor ud til at være ideel til målinger i apparater. Den er billig, lille,
let, og har et forsvindende lavt strømforbrug. Den er normalt specificeret til at kunne måle helt fra 0 til
100 %rh og ved temperaturer helt op til 200 °C. Responstiden ligger normalt i størrelsesordenen 30 til
60 sekunder for et 63 % spring i relativ fugtighed (63 % af aktuelt spring, ikke 63 %rh!). Men
kapacitive sensorer har ofte problemer med fugtmætning, især ved høje relative fugtigheder. Dette
giver sig udslag i lange (reelle) responstider og såkaldt hysterese. Hysterese dækker over det
fænomen, at sensoren måler forskelligt ved samme kondition afhængigt af forhistorien. Laver man
eksempelvis en måling ved lav relativ fugtighed efterfulgt af en længere eksponering ved høj relativ
fugtighed, vil man ved gentagelse af målingen ved lav relativ fugtighed se, at sensoren nu indikerer
højere relativ fugtighed. Ændringen er normalt reversibel, men hvor længe det varer, før visningen
bliver normal igen, varierer meget fra sensor til sensor. Endelig kan den kapacitive sensor have stor
langtidsdrift hvis den udsættes for miljøer med aggressive gasser eller kemikalier kombineret med høj
relativ fugtighed.
Side 13
TN3
Terminologi relevant for hygrometermålinger
I det følgende forklares nogle af de begreber, der erfaringsmæssigt har vist sig at give anledning til
flest spørgsmål i forbindelse med fugtmåling og tolkning af datablade for hygrometre.
Kalibrering (calibration)
Bestemmelse af et hygrometers visningsfejl. Kalibrering udføres ved en sammenligning med et mere
nøjagtigt hygrometer, hvis visningsfejl er kendt. De mest nøjagtige kalibreringer foretages vha.
normaler (referencehygrometer), der med en vis usikkerhed repræsenterer en måleenhed. For
luftfugtighed er de mest præcise normaler, de såkaldte primære realisationsmetoder, det
gravimetriske hygrometer (måler massen af vanddamp i en given fugtig luftmasse) og
dugpunktsgeneratoren. Det næstbedste er et spejlhygrometer, som er kalibreret ved sammenligning
med en primær normal. Bemærk, at ordet kalibrering ofte bruges til også at inkludere justering (f.eks.
kalibrering af en joysticks midterposition). Dette er dog forkert i henhold til den vedtagne definition.
Justering (adjustment)
Justering af et hygrometer gøres normalt for at opnå den mindst mulige visningsfejl typisk ud fra
resultaterne af en forudgående kalibrering. Tidligere blev justering af elektroniske hygrometre ofte
foretaget ved, at man drejede på en lille skrue (potentiometer). Dette er senere blevet erstattet af
softwarejustering, som i øvrigt ofte meget misvisende kaldes for softwarekalibrering. Da kalibreringen
altid vil være behæftet med en vis usikkerhed, kan man aldrig justere et hygrometer, så det kommer til
at vise helt rigtigt. Det kan også være svært at justere godt nok, hvis visningsfejlen ikke følger en
funktion, som umiddelbart kan implementeres i instrumentets software. Ofte er elektronikken i
hygrometre meget begrænset, både hvad angår regnekraft og hukommelse. I nogle tilfælde vælges
det at undlade justering af instrumentet, og i stedet korrigeres visningen ud fra en tabel eller et
regneark.
Fejl (error), usikkerhed (uncertainty) og nøjagtighed (accuracy)
I traditionel fejlteori forsøges det at opdele fejl i forbindelse med målinger i: systematiske fejl og
tilfældige fejl. De systematiske fejl er egentlige fejl på målingerne, og de tilfældige fejl er ikke virkelige
fejl men tilfældige afvigelser fra den sande værdi. Ideelt set skulle man derfor efter en kalibrering
kunne justere eller korrigere et hygrometer helt for systematiske fejl og anvende statistik til at beskrive
størrelsen af de tilhørende tilfældige fejl. Da de tilfældige fejl dermed, med denne opdeling, indeholder
det, man er usikker på, kunne man vælge at kalde dem usikkerhed. Det viser sig dog at være umuligt
helt at holde denne opdeling i praksis. Nogle fejlbidrag kan være mere eller mindre systematiske/
tilfældige, og i nogle tilfælde kan det være meget uhensigtsmæssigt at skulle justere eller korrigere for
systematiske fejl, hvis de for eksempel ændrer sig langsomt med tiden. Derfor har man valgt at udvide
usikkerhedsbegrebet lidt, så det også kan inkludere systematiske fejl, hvis blot de er fornuftigt
afgrænsede (minimum og maksimum). Det gælder dog stadig om at holde de rigtige systematiske fejl
(der nu blot kaldes fejl eller bias) adskilte fra usikkerhed.
Usikkerhed bruges mest indenfor kalibreringsverdenen, hvor det normalt er underforstået, at alle
hygrometre naturligvis har en (systematisk) visningsfejl. Den kan man finde ved passende kalibrering
og i øvrigt justere eller korrigere for, hvis det skulle være nødvendigt.
Nøjagtighed bruges meget i procesindustrien og datablade for hygrometre. Her er det underforstået,
at ethvert hygrometer naturligvis er justeret ind (kalibreret) efter bedste evne, og at de resterende,
mere eller mindre systematiske/tilfældige fejl, er inkluderet i nøjagtigheden. Dermed kan man sige, at
nøjagtigheden inkluderer både usikkerheden og eventuelle systematiske fejl, som man ikke har
kunnet justere væk. Der er dog langtfra enighed om tolkning af begrebet nøjagtighed.
Side 14
TN3
Karakterisering af fire forskellige dataloggere
Følgende er et uddrag af de seneste resultater fra DELTA’s projekt i 2012 om fugtmåling i apparater.
Det indeholder en karakterisering af fire forskellige dataloggere, som alle kan måle og logge både
temperatur og relativ fugtighed.
Dataloggere
Dataloggerne (Figur 12) er valgt så de i det væsentlige opfylder kravene i afsnittet om Fugtmåling i
apparater. De anvender alle kapacitive fugtsensorer og er batteriforsynede med deraf følgende
minimal effektafsættelse. Loggerne har desuden medfølgende software og mulighed for tilslutning til
PC, enten direkte med et USB stik eller via en speciel logger station, der skal købes separat.
Figur 12
Dataloggere til måling af temperatur og fugt
Øverst til venstre: iButton (Maxim)
Øverst til højre: EL-USB-2-LCD+ (Lascar))
Nederst til venstre: Track-It (Monarch)
Nederst til højre: TrackSense Pro (Ellab)
I følgende tabel er nogle af de vigtigste data for loggerne samlet.
Temp. range [°C]
Max temp. for full hum. range [°C]
Accuracy, temp. (full range) [°C]
Accuracy, hum. (lim. hum. range) [%rh]
Accuracy, hum. (full hum. range) [%rh]
Hysteresis, hum. [%rh]
Long term stability [%rh / year]
Repeatability ("noise") [%rh]
Response time (63 % or "1/e"), hum. [s]
Resolution, temp. (best) [°C]
Resolution, hum. (best) [%rh]
Loggings (at best res. temp. + hum.)
Batt. life [h]
Change of batt. possible?
Dimensions [mm]
Weight [g]
iButton (Maxim) EL-USB-2-LCD+ (Lascar) Track-It (Monarch) TS Pro (Ellab)
-20 to 85
-35 to 80
-20 to 85
-40 to 80
50
N/A
N/A
80
+ 1.3 / - 0.8
±2
±2
± 1.5
N/A
±2
±3
±2
±5
±4
±5
N/A
0.5
N/A
N/A
N/A
<1
0.5
N/A
N/A
± 0.5
± 0.1
± 0.1
± 0.1
30
N/A
N/A
8
0.06
0.5
0.1
0.01
0.04
0.5
0.5
0.03
2047
16379
32000
30000
13140
8760
8760
750
No
Yes
Yes
Yes
6 x 18 (dia.)
126 x 25 (dia.)
93 x 19 x 30
44 x 25 (dia.)
5
40
N/A (~40)
48
De væsentligste forskelle imellem loggernes data er batterilevetid, antallet af logninger og
masse/størrelse. iButton, der nærmest har den ideelle størrelse og meget lav masse, har desværre
kun plads til 2047 logninger i højeste opløsning (mindre end 2 dage ved 1 logning pr. min.). Desuden
kan den kun fungere i roll-mode, hvilket betyder, at den begynder at overskrive de første logninger,
når hukommelsen er fyldt.
Side 15
TN3
Dataloggernes nøjagtighed (accuracy)
Man skal kigge rigtig godt efter i databladene, hvis man vil forsøge at skyde sig ind på loggernes
egentlige nøjagtighed. Et par eksempler er givet i det følgende.
For iButton er der sammen med de ± 5 %rh angivet en note i databladet om, at de kun gælder ”With
software correction”. Det viser sig, at iButton ikke selv kan korrigere for temperaturen, så de ± 5 %rh
gælder altså kun ved 25 °C. Den omtalte softwarekorrektion kan laves i den medfølgende software
men kun som efterfølgende databehandling. Der er desuden angivet en formel i databladet, som
brugeren selv kan anvende til beregning af temperaturkorrektionen. Hysteresen er for iButton
tilsyneladende holdt udenfor nøjagtigheden og behandlet særskilt med en længere forklaring om
såkaldt ”saturation drift” (tilsyneladende det samme som hysterese). Der er endda angivet endnu en
korrektionsformel, hvor brugeren kan korrigere for den tid, iButton har været anvendt ved over 70 %rh.
For El-USB-2-LCD+ er der ikke angivet nogen hysterese. Til gengæld er nøjagtigheden delt op i to. I
området fra 20 til 80 %rh gælder ± 2 %rh. I resten af fugtområdet gælder ± 4 %rh. Her er hysteresen
altså (tilsyneladende) inkluderet i nøjagtigheden. Der er desuden ikke nævnt noget om temperaturafhængighed eller korrektion, og man må derfor forvente, at nøjagtigheden gælder i hele temperaturområdet.
For Track-It er der heller ikke nævnt noget om hysterese. Nøjagtigheden er delt op i to ligesom for ElUSB-2-LCD+. I området fra 20 til 80 %rh gælder ± 3 %rh. I resten af fugtområdet gælder ± 5 %rh. Der
er heller ikke nævnt noget om temperaturafhængighed eller korrektion, og man må derfor også
forvente, at nøjagtigheden gælder i hele temperaturområdet.
For TrackSense Pro er der kun angivet én nøjagtighed. Den er ± 2 %rh og gælder kun for fugtområdet
fra 10 til 90 %rh ved 25 °C. Hysterese, temperaturafhængighed og langtidsdrift er ikke nævnt.
Til sidst skal det nævnes, at både El-USB-2-LCD+ og Track-It anvender Sensirions Digitial Humidity
Sensors (se Figur 11). I El-USB-2-LCD+ sidder en SHT25 og i Track-It en SHT11. Kigger man i
databladet for eksempelvis SHT11, finder man en nøjagtighed på ± 3 %rh fra 20 til 80 %rh og ± 5 %rh
i resten af fugtområdet, altså præcis det samme som i databladet for Track-It loggeren. Det samme er
tilfældet med El-USB-2-LCD+ med de lidt bedre nøjagtigheder fra SHT25. Men i databladene for
SHT11 og SHT25 står der specifikt, at begge nøjagtigheder kun gælder ved 25 °C.
Karakterisering
I karakteriseringen er loggernes grundlæggende måleegenskaber blevet undersøgt nærmere under
forskellige kombinationer af temperatur og fugt, som er relevante for målinger inde i apparater.
Karakteriseringen indeholder:
Kalibrering ved 25 °C og 20, 60 og 95 %rh.
Kalibrering ved 55 °C og 20, 60 og 95 %rh.
Måling af hysterese ved 25 °C og 55 °C.
Måling af responstid (fugt) ved 25 °C og 55 °C.
Ved alle kalibreringspunkterne er der anvendt en stabiliseringstid på ca. 24 timer. Årsagen til den
lange stabiliseringstid er, at EL-USB-2-LCD+ og Track-It har meget lange responstider (fugt).
Hysteresen er her målt ved at gentage kalibreringspunktet ved 20 %rh, det vil sige før og efter at
dataloggerne har haft mulighed for at blive mættet med vanddamp ved både 60 og 95 %rh. Den
angivne hysterese er forskellen imellem fejlene ved de to gentagne målinger.
Side 16
TN3
Responstiden (fugt) er målt på to forskellige måder. ”Response time (up)” er målt ved skiftet fra 60 til
95 %rh. Den angivne tid er målt fra skiftets start til det tidspunkt, hvor hygrometrets visning er nået
indenfor 3 %rh af slutvisningen ved 95 %rh. ”Response time (down)” er målt ved skiftet fra 95 til
20 %rh. Den angivne tid er målt fra skiftets start til det tidspunkt, hvor hygrometrets visning er nået
indenfor 3 %rh af slutvisningen ved 20 %rh.
Målingerne er foretaget i DELTA’s kalibreringslaboratorium med en usikkerhed (på kalibreringskonditionerne) på hhv. ± 1 %rh for relativ fugtighed og ± 0,07 for temperatur. For at opnå et passende
statistisk grundlag, er alle målinger udført på 12 loggere, 3 af hver type. Resultaterne i de følgende
tabeller (temperatur først efterfulgt af fugtighed) er gennemsnittet af de 3 målinger for hver type.
iButton (Maxim) EL-USB-2-LCD+ (Lascar) Track-It (Monarch) TS Pro (Ellab)
Temp. error [°C]
Temp. error [°C]
Temp. error [°C] Temp. error [°C]
Calibrations:
25 °C / 20 %rh
25 °C / 60 %rh
25 °C / 95 %rh
25 °C / 20 %rh
55 °C / 20 %rh
55 °C / 60 %rh
55 °C / 95 %rh
55 °C / 20 %rh
Hysteresis, 25 °C
Hysteresis, 55 °C
0,2
0,2
0,2
0,1
0,0
-0,3
-0,3
-0,1
0,0
-0,1
0,1
-0,1
0,0
-0,1
0,0
0,0
0,0
-0,1
-0,2
-0,1
-0,2
-0,2
-0,2
-0,2
0,1
0,1
0,1
0,2
-0,1
0,1
0,0
0,0
0,0
0,0
-0,1
-0,1
-0,1
-0,2
0,0
-0,1
Som ovenstående tabel viser, måler alle dataloggerne temperatur bedre end specificeret, selv efter
lang tid ved høj temperatur og fugtighed.
iButton (Maxim) EL-USB-2-LCD+ (Lascar) Track-It (Monarch) TS Pro (Ellab)
Hum. error [%rh]
Hum. error [%rh]
Hum. error [%rh] Hum. error [%rh]
Calibrations:
25 °C / 20 %rh
25 °C / 60 %rh
25 °C / 95 %rh
25 °C / 20 %rh
55 °C / 20 %rh
55 °C / 60 %rh
55 °C / 95 %rh
55 °C / 20 %rh
Hysteresis, 25 °C
Hysteresis, 55 °C
Response time (up), 25 °C
Response time (down), 25 °C
Response time (up), 55 °C
Response time (down), 55 °C
0,3
0,3
0,7
0,2
-4,0
-5,8
-7,8
-3,8
-0,1
0,2
30 min.
< 45 min.
< 10 min.
< 30 min.
1,6
-0,5
2,0
3,1
1,3
0,5
2,2
0,6
1,5
-0,6
4 h 5 min.
2 h 55 min.
2 h 40 min.
5 h 30 min.
1,6
0,2
1,9
2,9
-0,6
-5,1
-6,5
-1,8
1,3
-1,2
4 h 20 min.
6 h 35 min.
3h
4 h 5 min.
-0,3
-0,4
-0,2
-0,7
-1,6
-2,2
-1,4
-0,3
-0,4
1,3
< 15 min.
< 45 min.
< 10 min.
50 min.
Resultaterne for fugtighed viser stor forskel på de fire loggere. Alle loggere måler indenfor
specifikationerne ved 25 °C, bortset fra EL-USB-2-LCD+, der pga. hysteresen på 1,5 %rh ligger lidt
udenfor. Men ved 55 °C er det tydeligt at se, hvilke loggere der ikke har temperaturkompensation (se
afsnittet Fugtmåling i apparater). Både iButton og Track-It viser omkring 7 %rh for lavt ved 55 °C og
95 %rh, som er et meget vigtigt punkt for målinger i apparater under test. Det er også interessant at se
forskellen imellem EL-USB-2-LCD+ og Track-It, der jo anvender næsten samme type fugt- /
temperatursensor fra Sensirion. Da der ikke foregår temperaturkompensation i sensoren, må den
derfor være implementeret i selve EL-USB-2-LCD+ loggeren men ikke i Track-It. TrackSense Pro ser
Side 17
TN3
ud til at have temperaturkompensation og holder sine specifikationer for relativ fugtighed 55 °C,
selvom de kun er specificeret ved 25 °C.
EL-USB-2-LCD+ og Track-It har meget lange responstider. Hvis målingerne skal indenfor 3 %rh af
slutvisningen, skal man generelt vente 3-6 timer, og helt op til 10 timer, for at komme indenfor 12 %rh. Helt anderledes er det med iButton og TrackSense Pro, der generelt målte lige så hurtigt eller
hurtigere end de genererede ændringer i DELTA’s kalibreringskammer. På Figur 13 ses loggernes
step-respons ved skiftet fra 60 til 95 %rh (25 °C).
Figur 13
Step-respons for dataloggere ved et skift fra
60 til 95 %rh (25 °C).
Den stiplede linje på figuren angiver det punkt, hvor måleværdien er indenfor 63 % af slutvisningen.
På grund af iButton loggerens begrænsede antal logninger, er målingerne lavet med en tidsopløsning
på 10 min.
De meget lange responstider for EL-USB-2-LCD+ og Track-It, er meget uheldige, ikke mindst fordi
indsvingningsforløbene til forveksling ligner dem man typisk ser ved fugtophobning i et apparat under
fugttest. Man vil dermed let kunne komme til at fejltolke måleresultater i egentlige målesituationer. Da
der ikke er specificeret nogen responstid for de to loggere, kan man ikke sige, at de ikke overholder
specifikationerne. Men hvis man kigger i databladene for de Sensirion sensorer, der sidder i loggerne,
er der angivet ”tau 63 %” tider på mellem 5 og 30 sekunder. Hvis man på traditionel vis ganger dem
op med 5 for at komme indenfor 99 % af slutvisningen, er resultatet meget langt fra de mange timer,
der blev observeret under karakteriseringen. Databladene for sensorerne beskriver, at man ved
anvendelse af sensorerne udenfor ”normal range”, som er > 80 %rh, må forvente et ”temporarily
offset” på omkring 3 %rh. Der er desuden angivet to ”reconditioning” procedurer, som kan anvendes til
at bringe sensorerne indenfor specifikationerne igen: ”Baking” er 10 timer ved < 5 %rh / 100 °C og
”Re-Hydration” er 12 timer ved ~75 %rh / 25 °C). Der blev imidlertid observeret omtrent samme
indsvingningsforløb og responstider ved alle kombinationer af temperatur og relativ fugtighed under
karakteriseringen.
Af Figur 13 kan det også ses, at alle loggerne har en fornuftig responstid til 63 % af slutvisningen. Den
store forskel imellem de fire loggere viser sig først i den sidste del af indsvingningsforløbet. Man skal
derfor være meget opmærksom på specifikationen af responstiden, og ikke mindst tolkningen af
denne for en given datalogger.
Generelt fungerede alle dataloggerne som forventet under karakteriseringen, og der var ikke
signifikante forskelle imellem de 3 udmålte loggere indenfor hver type.
Side 18
TN3
Konklusion
For at opnå retvisende fugtmålinger i apparater kræves først og fremmest et godt hygrometer. I langt
de fleste tilfælde betyder det et hygrometer, som er: lille, let, robust, nøjagtigt og med et forsvindende
lavt strømforbrug. Derudover er det en stor fordel, hvis man har et rimeligt kendskab til typiske
fejlmekanismer for apparater, der anvendes i fugtige miljøer. Det gør det muligt at vurdere, om og
hvordan et givent hygrometer vil influere på måleresultatet.
Ofte kan de mange særlige krav til hygrometret i praksis kun opfyldes af trådløse dataloggere med
indbygget temperatur- og fugtsensor. I størstedelen af de kommercielt tilgængelige dataloggere vil
fugtsensoren være af den kapacitive type. Det betyder, at man skal være opmærksom på de
kapacitive sensorers typiske svagheder for at sikre sig tilfredsstillende måleresultater. Svaghederne
inkluderer: temperaturafhængighed, hysterese og langtidsdrift. De to førstenævnte kan man normalt
se bort fra, hvis man har valgt den rette datalogger. Den sidste kan i mange tilfælde håndteres ved
løbende kalibrering af dataloggeren imod en passende reference.
I dette TEK’notat er der set nærmere på de målemæssige egenskaber for fire forskellige kommercielle
dataloggere: iButton (Maxim), El-USB-2-LCD+ (Lascar), Track-It (Monarch) og TrackSense Pro
(Ellab). De fire loggere har alle både fordele og ulemper, afhængigt af hvilken parameter man ser på.
Eksempelvis er iButton lille, let, med hurtig respons og forsvindende lav hysterese. Til gengæld har
den kun hukommelse til få logninger og har store fejl ved høje temperaturer pga. manglende
temperaturkompensation. Umiddelbart har TrackSense Pro de bedste egenskaber rent målemæssigt,
men er også den tungeste af de testede loggere, hvilket kan give problemer ved målinger i apparater
med små masser.
Der er imidlertid mange andre vigtige parametre at se på, før man kan udpege den bedste af de fire
dataloggere til en foreliggende opgave. Karakteriseringen som er beskrevet her, siger ikke noget om
loggernes performance under ikke-ideelle forhold med for eksempel: længerevarende kondens,
saltholdig luft eller elektromagnetiske forstyrrelser. Desuden er der store variationer i dataloggernes
software, som kan være en lige så væsentlig udvælgelsesparameter. Disse dele ses der nærmere på i
den resterende del af DELTA’s projekt om fugtmåling i apparater. Resultaterne bringes ved udgangen
af 2012 i form af en industriguide, som beskriver best practice for fugtmåling i apparater.
Side 19
TN3
Om TEK’notat
DELTA udgiver regelmæssigt rapporter i TEK’notat-serien for at kommunikere den nyeste
internationale viden indenfor vores fagområder. Formålet er at understøtte en fremrykning af
tidspunktet, hvor nye teknologiske landvindinger giver et forretningsmæssigt afkast til danske
virksomheder.
Om DELTA
DELTA hjælper sine kunder med effektiv anvendelse af avancerede teknologier, der skal opnå
kommerciel succes i en kompleks verden. Vi varetager design, udvikling, test, certificering og
rådgivning inden for elektronik, mikroelektronik, softwareteknologi, lys, optik, akustik, vibration og
sensorsystemer.
DELTA er ét af Europas førende udviklingshuse samt ét af de ni Godkendte Teknologiske
Serviceinstitutter (GTS) i Danmark. Vores 270 medarbejdere i Danmark, Sverige og Storbritannien
samarbejder med kunder i over 50 lande.
Side 20