Brødre med is i årerne
Leder side 2 Hvis vi ikke vinder inden for fødevarer, vinder vi ingen steder Nyt fokus på fødevaresektoren Tankens kraft er ikke nok ■ Hvad kan vi? Få svarene ■ Hårde krav skaber job ■ 125.000 er ansat i den danske fødevaresektor. 58.000 i følgeerhverv HVAD KAN VI DANSKERE? TORSDAG 24. OKTOBER NR. 206 / 2013 Fødevarer Brødre med is i årerne Brødrene Anders og Rasmus Eibye har blandet gourmet-is med design. Deres Hansens Flødeis er på ti år blevet en succes på verdens hårdeste ismarked Side 4-6 Foto: Simone Astrid Pedersen Start din karriere idag med en Mini MBA 4 FØDEVARER Redigering Bo Schriver | Layout Tille Hjort Danske virksomheder skal genvinde konkurrenceevnen og skabe job, hvis vi vil forblive en af verdens rigeste nationer. Men hvordan? Følg med i avisen og på vidanskere.borsen.dk Produktion af islagkager hos Hansen Flødeis, som skal være klar til julesalget. Arbejdet er meget sæsonbetoner og håndgjort. Brødrene Anders (tv.) og Rasmus Eibye ejer og driver Hansens Flødeis og satser på enkel produktion, hvor kvaliteten er i fokus. Foto: Simone Astrid Pedersen Torsdag 24. oktober 2013 5 FØDEVARER Torsdag 24. oktober 2013 “Fjern momsen på fødevarer! Så kan jeg vælge at spare penge eller få 100 pct. bedre fødevarer ...” Christian Vadum på facebook.com/borsen.dk det Blå danmark 9/9 - 19/9 Turisme og oplevelsesøkonomi 23/9 - 26/9 gazelle 2013 30/9 - 10/10 Fødevarer 14/10 - 24/10 sundheds- og velfærdsløsninger 28/10 - 7/11 Kreative erhverv og design 11/11 - 14/11 Energi og klima 18/11 - 28/11 IKT og digital vækst 2/12 - 5/12 Vand, bio og miljøløsninger 9/12 - 19/12 afslutning 6/1 - 17/1 Succesfuld miniput på verdens hårdeste ismarked Familievirksomheden Hansens Flødeis har givet sig selv konkurrencekraft ved at satse på høj kvalitet og nænsomt videreudvikle sin kerneforretning ■ FØDEVARER Af Jesper Kongskov D et burde egentlig ikke kunne lade sig gøre: at få succes med et nyt, højt prissat ismærke på verdens hårdeste ismarked. Men det er, hvad familievirksomheden Hansens Flødeis på få år har præsteret. I dag, ti år efter starten, gør virksomheden klar til at tage næste skridt og lancere nye produkter. Det har allerede trukket nye kunder ind i isbutikken. Opskriften på succes er simpel: “Man skal gøre sig umage og lave noget, der er ordentligt,” siger Rasmus Eibye, der er adm. direktør i Hansens Flødeis, som han ejer sammen med sin lillebror, Anders Eibye, der også er med i den daglige ledelse. Hansens Flødeis ligger i Lyngerup i Hornsherred på Sjælland. Virksomheden sidder på bare 1 pct. af det danske ismarked og omsætter for i omegnen af 50 mio. kr. Virksomheden har stort set tjent penge fra dag ét og beskæftiger i dag ca. 20 medarbejdere. FaKTa Hansens Flødeis stiftet i 2003 af Hans Jørgen eibye og hans to sønner, rasmus og Anders eiby omsætter for ca. 50 mio. kr. og har ca. 1 pct. af det danske ismarked Ligger i Lyngerup i Hornsherred og har ca. 20 ansatte Den lille isvirksomhed er et godt eksempel på en type virksomhed, som Danmark har brug for flere af i fødevareindustrien. Virksomheder, som tør tage kampen op trods hårde odds, hård konkurrence og høje omkostninger. Nye produkter på vej “Vi har udvidet i år, fordi vi vil noget mere. Vi er begyndt at lave skyr-is, og vi har tænkt os at lave noget mere i den boldgade. Vi holder os til det, vi er gode til, og hvor vi kan bruge vores fryserum og -biler, og det er is. Men det at lave eksempelvis skyr- eller yoghurtis er et stort skridt for os, for det er en helt anden måde at arbejde på. Men det giver nye kunder, fordi der er mindre fedt i de is,” siger Rasmus Eiby og fortæller, at en svensk fitnesskæde er kommet i kundekartoteket. Danmark kaldes verdens hårdeste ismarked. Den karakteristik er opstået som følge af et hav af afgifter, benhård konkurrence og hundredevis af millioner af kroner i tab i årenes løb for selv de mest garvede producenter, især giganter som Nestlé og Unilever. Nestlé trak sig i 2009 næsten helt ud af det danske ismarked ved at sælge sit store mærke Premier Is til nordjyske Polar Is, der i dag er Danmarks største isproducent. Hvad skal der til for at bryde igennem? “Jeg tror ufatteligt meget på vigtigheden i at blande brancher. Vi har fra starten tænkt design og produktion tæt sammen. Det er ikke to ting, der helt naturligt spiller sammen, men gør man det, er der en stor gevinst at hente. Det er vores erfaring,” siger Rasmus Eibye. Ismanden mener, at det er et punkt, hvor mange fejler. “Mange små fødevareprodu- Det kan Hansens Flødeis Af Jesper Kongskov, journalist ■ satser på kvalitet Hos Hansens Flødeis springer man ikke over, hvor gærdet er lavest. Virksomheden rejser gerne langt efter råvarer, som er rygraden i produktet. ■ Finder huller i markedet Virksomheden prøver at fange nye tendenser og få inspiration ved at rejse til USA, Afrika og Sydamerika. ■ spiller på følelser Arbejder meget med det visuelle udtryk og kommunikation for at vække følelser hos sine kunder. Der skal noget irrationelt til at tænde forbrugeren. Alt skal pakkes pænt ind for at vække forbrugerens interesse. center gør for lidt ud af det visuelle udtryk og markedsføringen. Det handler ikke bare om at hyre en reklamemand ind til sidst, der skal simpelthen ansættes en designer i udviklingsafdelingen. Der er masser af eksempler på, at et produkt er designet og flot udenpå, men det, der er indeni, er ikke særligt godt, og så køber forbrugeren det ikke anden gang. Og så er der den anden variant: Produktet er skidegodt, men det er bare så grimt, at man ikke gider betale for det,” siger Rasmus Eibye. Han havde sit eget reklamebureau, inden han blev ismand, mens den designuddannede lillebror arbejdede for Sony Ericsson i Lund. Is med afgiftsdrys Udfordringen for den danske isbranche er at skabe lønsomhed i et marked, hvor der er konsumisafgift, softicemiksafgift, chokoladeafgift, nøddeafgift og sukkervareafgift. Isproducenterne har dog heller ikke gjort det nemmere for sig selv ved at vænne kunderne i detailhandlen til, at det er proFortsættes på side 6 6 FØDEVARER Hvad kan få dig til at bruge flere penge på fødevarer? Quickpoll med 2296 stemmer i alt Torsdag 24. oktober 2013 Større sortiment: Flere danske varer: Flere udenlandske varer: Højere kvalitet: 12 % 10 % 2% 36 % Jeg kommer ikke til at brugte flere penge på fødevarer: 39 pct. ... Succesfuld miniput på verdens hårdeste ismarked Anders og Rasmus Eibye (th.) klar med pakker med literis. Til venstre pakker en af de 20 ansatte isen. Foto: Simone Astrid Pedersen ducenternes ansvar at levere og servicere de frysere, hvorfra isene sælges hos den mindste provinskøbmand eller kiosk. Det har sat flere af de store isproducenter på skrump i jagten på indtjening. Hansen er gået en anden vej. Her er der et pertentligt fokus på råvarernes kvalitet og på en langt mere omkostningstung måde at producere på. Isvirksomheden får hver dag leveret mælk fra de to økologiske gårde Svanholm og Stensbølgård. Det er Øllingegaard Mejeri, der henter og pasteuriserer den – og derefter bringer råvaren til Hansen. “Når vi laver is, laver vi en batch ad gangen, det er 1000 liter. Det er den gamle måde at lave is på, og det er samme måde, som vores oldefar gjorde det på. Det laves med kun to tanke, og det er langsommere, men giver mere smag, fordi det pumpes mindre rundt,” siger Eibye. “Noget af det vigtigste er jo at finde de rigtige råvareleverandører. Dem, vi bruger, betragter vi nærmest som vores nære familie. Vi henter for eksempel vores lakrids i Calabrien, og vaniljen køber vi i Congo,” siger Rasmus Eibye. Jeg tror ufatteligt meget på vigtigheden i at blande brancher. Vi har fra starten tænkt design og produktion tæt sammen Rasmus Eibye, adm. direktør Hansens Flødeis Selv om familievirksomheden kun er ti år gammel, flyder isen dog mere end 90 år tilbage i familien, og de to brødre er fjerde generation i en familie af ismagere. I 1922 startede Hans Hansen, oldefar til Rasmus og Anders Eibye, Hillerød Mejeri, og i 1929 lancerede han et nyt ismærke, der hed Frederiksborg Is. Det blev i familien frem til 1997, hvor faren Hans Jørgen solgte Frederiksborg Is til Nestlé og tjente penge nok til at kunne trække sig tilbage. Så det lå ikke lige i kortene, at de to brødre skulle gå over isen som faren, farfaren og oldefaren før dem. “Vores far synes, det var en helt genial idé, og når han nu synes det, så synes vi da også, at det var en god idé. Vi startede Hansens Flødeis som et meget lystbetonet projekt. Der var ikke nogen masterplan om, at vi skulle starte forfra efter salget til Nestlé, når konkurrenceklausulen var væk. Den oprindelige idé var bare at have én ismaskine og så sælge lidt til nogle sommerbutikker. Men så fik vi blod på tanden og lige pludselig blev det meget, meget sjovt at drive det fremad og give det en skalle,” siger Rasmus Eibye. Der var dog gjort et forarbejde inden opstarten. “Vi kunne se et hul i markedet. Der manglede simpelthen noget ordentlig is. Og det viste sig at være rigtigt. Vi endte med at ride frem på den bølge, som eksempelvis også mange af mikrobryggerierne voksede frem på. Forbrugerne ville gerne have kvalitet og lokalt producerede varer,” siger Rasmus Eibye. Virksomheden holder til i et gammelt mejeri, som engang husede Hornsherred Mejeri, som farfaren købte i 1970. Familien beholdt bygningen, da Nestlé helst var fri for at få den med i handlen. “Det gjorde det lidt nemmere at komme i gang, at vi havde bygningerne. Der er jo ikke nogen banker, der står i kø, når du vil starte en isfabrik. Så vi måtte finansiere det selv og tage risikoen. Det er vi så glade for nu. For så bestemmer vi selv. Fordelen er måske, at du performer en lille smule skarpere, for det er vigtigt, at du får pengene hjem igen,” siger Rasmus Eibye. jeko@borsen.dk vidanskere.borsen.dk Arkivfoto: Hung Tien Vu Det umulige lykkes for gourmet-is på Skarø “Det går slag i slag, må man sige.” Den er ydmyg, men optimismen fornægter sig ikke hos Martin Jørgensen, der sammen med hustruen Britta Tarp driver virksomheden Is fra Skarø. Den økologiske gourmet-is produceres på parrets gård og er blevet en millionsucces med 90 forhandlere landet over. TORSDAG 24. OKTOBER 2013 FØDEVARER Redigering Bo Schriver | Layout Peter Dollerup 7 Læs Vækstforum for Fødevarers rapport med anbefalinger til regeringen Scan QR-koden Hvad kan vi danskere “De høje standarder i Danmark er et salgsargument for os i udlandet” Poul Erik Damkjær, ejer, pølsefabrikken Robert Damkjær “At udvikle og nyskabe, det er noget, som ikke bare danskere, men nordeuropæere er ekstra gode til. Vi er gode til at eksperimentere, hvorimod vi ikke er nær så gode som sydtyskere og amerikanere til at lave masseproduktion” Peder Holk Nielsen, adm. direktør, Novozymes “Vi kan stadig konkurrere med de lave lønninger i Polen og andre steder, hvis vi bruger teknologien rigtigt og fortæller historien om de danske fødevarer” “Danmark er med 5 mio. mennesker en mellemstor by set med verdens øjne. Vores lille hjemmemarked gør, at fødevareerhvervets fremtid er yderst afhængigt af eksport. Derfor skal (...) virksomhederne tilpasse sig eksport“Vores forbrugsmønstre i Norden peger på, at markederne. Det vi er til sundere fødevarer, og der er større fokus på økologi. Det er nogle egenskaber, som vi har er deres levebrød i bygget op igennem nogle år, og det betyder, at vi fremtiden” er bedre til at producere i den retning også” Søren Peter Kjeldahl, stifter og adm. direktør, Brdr. Kjeldahl Samsø Mikkel Lohmann Davidsen, adm. direktør, Bisca Jesper Fogtmann, direktør i Koff, som ejer bl.a. Kohberg »Det er vores særheder og vores nationale særpræg, som vi skal overleve på« Poul Agger, stifter og adm. direktør, Soy4you “Vi har den fordel i Danmark, at vi har en meget flad organisationsstruktur. Folk på gulvet tør godt sige deres mening til chefen, hvor man i mange andre lande har en kæft, trit og retning-kultur, hvor man ikke får udnyttet det ressourcer, der er på alle niveauer i en virksomhed” Birger Brix, bestyrelsesformand, Palsgaard “Vi har en kompetence historisk inden for fødevarer, og samtidig er vi nummer et på fødevareinnovation i Europa” Jais Valeur, koncerndirektør, Arla “Kvalitet, etik og fødevaresikkerhed er noget af det, der historisk har givet os succes på eksportmarkederne. Det er noget, der giver succes i udviklingslande, hvor man ikke har bygget det op endnu, men hvor den købestærke middelklasse efterspørger det og vil betale for det. Det må vi ikke sætte over styr” Knud Vindfeldt, koncerndirektør, Chr. Hansen
© Copyright 2024