Årsberetning for Fjord&Bælt

BERETNING 2013
NATURAMA / FJORD&BÆLT
Fjord&Bælt
Margrethes Plads 1
5300 Kerteminde
T: 6532 4200
E: post@fjord-baelt.dk
www.fjord-baelt.dk
Naturama
Dronningemaen 30
5700 Svendborg
T: 6221 0650
E: post@naturama.dk
www.naturama.dk
Beretning 2013
1
Naturama / Fjord&Bælt
BERETNING 2013
BERETNING 2013
Denne beretning beskriver årets resultater for institutionerne Naturama og Fjord&Bælt for
2013.
Naturama og Fjord&Bælt indledte i 2012 et samarbejde, der har som mål at etablere en
egentlig sammensmeltning af de to institutioner. Målet er at etablere en fælles
naturvidenskabelig attraktion med forankring til et universitetsmiljø ved Syddansk Universitet.
Sammensmeltningen af de to institutioner skal afstedkomme fortsat udvikling af attraktionerne
Fjord&Bælt og Naturama, samt fremme formidlingen af Det Naturvdenskabelige Fakultets
forskning i bred forstand overfor samfundet og ikke mindst til undervisnings- og
oplysningssektoren.
Det er målet, at den nye samlede institution skal være et nationalt førende videns- og
oplevelsescenter, der formidler en forståelse af naturens verden samt varetager og
understøtter forskning, talentudvikling og undervisning i naturvidenskab.
Arbejdet resulterede i en samdriftsaftale , som blev indgået i oktober 2012 mellem Kerteminde
og Svendborg Kommuner. Samdriftsaftalen indebærer mange af de samme fordele som en
egentlig fusion, og når den 1. periode er gået, evalueres aftalen blandt andet med henblik på
muligheden for en egentlig fusion. Samdriftsaftalen er gældende fra 1. januar 2013 og løber
foreløbig indtil den 31. december 2015. Samdriften skal evalueres i den første halvdel af 2015.
Og en aftale om evt. forlængelse af aftalen forventes indgået senest den 30. juni 2015.
--2013 blev et hårdt år, hvor Naturama og Fjord&Bælt skar ned med henblik på at få økonomien
bragt i balance og sikre fælles retning for de to institutioner i den omstillingsproces, der var
nødvendig i forhold til at stå rustet til en ny virkelighed.
Omstillingsprocessen indebar også arbejdet med at skabe en mere effektiv organisation,
arbejde med skabe øget synergi mellem de to institutioner mht. markedsføring,
administration, IT og indkøb. Starten på samarbejdet har naturligt udfordret organisationen,
men arbejdet med at skabe en ny fælles kultur har været taget positivt imod blandt alle
medarbejderne.
Hovedtal
Økonomien kom i balance i 2013. Trods en omsætningsnedgang på tilsammen 2 mio. kr.,
formåede begge institutioner at få positive tal på bundlinien.
Til sammen havde Fjord&Bælt/Naturama 120.000 besøgende i 2013, fordelt med 56.000
besøgende på F&B og 64.000 på Naturama.
Hovedtal, Fjord&Bælt
Det lykkedes at sikre Fjord&Bælt et positivt årsresultat for 2013. Det positive årsresultat kom i
hus - på trods af en meget varm sommer - gennem en række besparelser, hvorunder også
bemandingen på Fjord&Bælt måtte reduceres (i lighed med situationen på en lang række af
landets øvrige større attraktioner og museer), og gennem en meget stram økonomi-styring,
hvor kun de mest nødvendige og uopsættelige investeringer blev foretaget.
Beretning 2013
2
Naturama / Fjord&Bælt
BERETNING 2013
Udover de offentlige tilskud fra VPAC og Kerteminde Kommune modtog udstillingsprojektet
Oceaner af Lyd i 2013 et særligt tilskud fra Region Syddanmark. Alt sammen medvirker til at
understøtte og udvikle Fjord&Bælt centret, og det er glædeligt og positivt.
Der er i 2013 blevet arbejdet på en nedlæggelse af Ejendomsfonden Fjord&Bælt, således at
der kan skabes yderligere gennemsigtighed i den samlede organisation. Ved udgangen af året
er processen så fremskredet, at der primo 2014 iværksættes likvidation af ejendomsfonden,
og at Kerteminde Kommune efterfølgende overtager fondens rolle som ejer og dermed udlejer
af bygningen Fjord&Bælt.
Fjord&Bælt
2012
Nettoresultat
Omsætning
Egenkapital
Bankgæld
Likvider
Varebeholdning
56.000
12.565.409
341.000
0
165.000
746.000
2013
380.000
9.927.131
721.000
420.000
4.000
424.000
Fjord&Bælt har de seneste år haft en nedadgående besøgskurve. I 2013 blev kurven knækket,
og det lykkedes at skabe en mindre fremgang. I alt 55.942 gæster besøgte Fjord&Bælt i 2013.
Besøgsudviklingen på Fjord&Bælt
Hovedtal, Naturama
Det lykkedes at komme i mål med et årsresultat for Naturama, der udviser et meget
tilfredsstillende nettoresultat, samt en tydelig forbedring af såvel egenkapital som likviditet.
Det var fra årets start klart, at 2012’s negative årsresultat ikke skulle gentage sig. Besparelser
og effektiviseringer blev en del af svaret herpå. En vejrmæssig dårlig museumssommer, gjorde
at der yderligere måtte kigges på de områder, hvor der kunne effektiviseres yderligere, da
besøgstallet ikke nåede det estimerede niveau på 77.000.
Udover de offentlige tilskud fra Kulturstyrelsen, Svendborg og Kerteminde Kommuner modtog
Naturama i 2013 særlige tilskud fra Region Syddanmark til udstillingen ”Oceaner af Lyd” og fra
Beretning 2013
3
Naturama / Fjord&Bælt
BERETNING 2013
A.P.Møller og Hustru Chastine Mc-Møllers Fond til gennemførelse af Sort Teater-forestillingen
”Turtle”. Naturama er meget taknemmelig for den støtte, museet har modtaget i 2013.
Naturama
2012
2013
Nettoresultat
Omsætning
Egenkapital
Mellemregning, SK (Likviditet)
-230.000
15.116.849
1.104.994
76.398
568.000
19.438.529
1.673.934
384.425
Naturama oplevede i 2013 for første gang siden åbningen i 2005 en tilbagegang i besøgstallet,
som følge af den meget varme sommer. I alt besøgte 63.040 Naturama i 2013.
Besøgsudviklingen på Naturama
Fjord&Bælt og Naturama har i 2013 gennemført en bred vifte af aktiviteter, som der er
redegjort for i det efterfølgende. Naturama og Fjord&Bælt har i 2013 taget et stort skridt
videre på vejen mod at blive et nationalt førende videns- og oplevelsescenter indenfor
naturvidenskab.
At det er lykkedes, skyldes to væsentlige forhold:
 at Naturama og Fjord&Bælt har et stærkt og meget velfungerende hold af
medarbejdere, der alle har ydet en kæmpe indsats af høj kvalitet i 2013,
 at Naturama og Fjord&Bælt har stærke og aktive bestyrelser, der bakker op om
museets/centrets aktiviteter og den fælles udvikling, og som løbende inspirerer og
sætter scenen for nye initativer og ny udvikling.
--Fra ledelsens side en stor og varm tak til
 de mange gæster og brugere, som har besøgt og deltaget i Naturamas og Fjord&Bælts
mange tilbud, og til
 alle medarbejdere og til bestyrelserne for et godt samarbejde i 2013.
Hans Ibsen, Administrations- og souschef
Jacob Christian Salvig, Museumschef
Kerteminde, april 2014
Beretning 2013
4
Naturama / Fjord&Bælt
BERETNING 2013
Fjord&Bælt
Fjord&Bælts formål og virkeområde
Fjord&Bælt er en udstillings- og formidlingsvirksomhed, som driver sin virksomhed i et
forskningsmæssigt samspil med Biologisk Institut, Syddansk Universitet.
Fjord&Bælts formål er at tilvejebringe – samt formidle - viden og oplevelser om Bælthavets
natur, miljø og historie, herunder bl.a.
 Bælthavets afgørende betydning for landets udvikling og historie
 Bælthavets fiske-, dyre- og planteliv
 Bælthavets fysik, strøm, tidevand og vejrforhold
 Menneskets samspil med Bælthavets natur, herunder bl.a. fiskeri, fangst, sejlads,
transport, friluftsliv og miljøforhold
 Den aktuelle forskning i hav- og fjordmiljø, samt i handlingsplaner i forbindelse hermed
 Kertemindes indplacering i dette system
Fjord&Bælt blev stiftet i 1997.
Fjord&Bælts dyr
Fjord&Bælt er det eneste sted i Danmark, hvor besøgende har mulighed for at se hvaler – og
et af de fem steder i verden, hvor man kan se marsvin. Udover marsvin er Fjord&Bælt også
hjem for ca. 60 andre arter fra det lokale, marine miljø – fra søstjerner og krabber til hajer,
rokker og spættede sæler.
2013 var på to afgørende punkter et udfordrende år for Fjord&Bælts hold af marsvin. I april
2013 fik marsvinet Frigg-Amanda en aggressiv infektion, der ikke kunne behandles effektivt,
og Fjord&Bælt mistede hende i forbindelse hermed.
I juli fødte marsvinet Sif en kalv. En marsvinefødsel er altid en meget speciel begivenhed, da
det kun er sket ganske få gange på verdensplan, at man har haft mulighed for at følge dette
på tæt hold. Før fødslen var gået adskillige måneders forberedelse og planlægning. Kalven blev
født i et specielt fødselsbassin, og Sif og kalven var derefter under 24 timers observation den
følgende uge. Kalven viste sig desværre ikke at være levedygtig og måtte aflives nogle dage
senere. Også forskerne fra SDU fulgte begivenheden tæt, og på trods af den ærgerlige
udgang, opnåedes det unik ny viden om den første del af livet hos marsvin.
Fjord&Bælts hold af sæler har været stabilt året igennem til glæde for institutionens gæster.
Beretning 2013
5
Naturama / Fjord&Bælt
BERETNING 2013
De tre spættede sæler har ligesom marsvinene været i sving som formidlingsdyr via de daglige
præsentationer/fodringer/træninger. I forbindelse med sælerne var der i 2013 ingen forskning
på dyrene og fokus var derfor alene på træning og formidling af dem.
I 2013 blev der sat ekstra fokus på træningen af den vilde sølvmåge (Andy), som kom til i
2007. Træningen har medført, at det blandt andet er blevet muligt at få Andy ud blandt
centrets gæster, hvilket er et stort hit.
Formidling
Fjord&Bælts unikke beliggenhed i Kerteminde Havn, og som nabo til Syddansk Universitets
marinbiologiske laboratorium, giver helt særlige muligheder for at skræddersy oplevelser såvel
som formidlings- og undervisningsprojekter med direkte hands-on oplevelser af centrets dyr
og den omgivende natur. Kombinationen af de spektakulære havpattedyr og de mange
muligheder for at komme i nærkontakt med fisk, krabber, mv. i centrets rørebassiner, giver de
besøgende en unik mulighed for at komme helt tæt på livet under havets overflade.
Nogle af Fjord&Bælts gæster har set marsvin i naturen, men ganske få har oplevet marsvin på
tæt hold. På Fjord&Bælt kan marsvinene i bassinerne opleves på tæt hold fra landsiden og via
en undervandstunnel fra vandsiden. Derudover er der dagligt programsat præsentationer, hvor
centrets biologer, formidlere og dyretrænere arbejder med og formidler om dyrene.
Formidlingen på centret fokuserer på at give de besøgende en personlig og nærværende
oplevelse. Derved sikres, at alle besøgende får gode, lærerige oplevelser, som de husker i lang
tid. I 2013 begyndte Fjord&Bælts formidling at arbejde med temauger i sommerferieperioden.
Det vil sige, at der i hver uge i højsæsonen gennemførtes tematiske aktiviteter (om krabber,
hajer, hvaler, sæler og om lyd). Temaerne blev taget rigtigt godt imod af centrets besøgende.
Ud over forskningsprojekterne og formidlingen af disse, bidrog dyreholdet og dyretrænerne i
2013 meget aktivt til årets tema, “Oceaner af lyd”. Mere end 400 præsentationer blev det til
hvor der var fokus på, hvordan marsvinene og sælerne bruger lyd. Fjord&Bælts gæster blev
præsenteret for en palet af dyrelyde før fodringerne, og sælerne blev brugt til at demonstrere,
hvordan havpattedyr gør brug af lyd.
Undervisning
Fjord&Bælt har stort fokus på undervisning af elever fra børnehave til gymnasium. Centret
tilbyder en bred vifte af helt unikke undervisningsvisningstilbud, hvor eleverne kommer tæt på
dyrene, og lærer om alt fra sæler og marsvin til krabber. Derudover afholder centret
snorklingsture, strandture og undervisning med levende havdyr og meget mere.
Beretning 2013
6
Naturama / Fjord&Bælt
BERETNING 2013
Skoletjenesten på Fjord&Bælt har i 2013 undervist 14.206 personer. Dette er en stigning på
ca. 6.000 personer i forhold til 2012. Mens undervisningen for daginstitutioner, skoler,
specialklasser/skoler og gymnasier har ligget relativt stabilt, er det kategorien ”andet”, der har
givet stigningen. I kategorien ”andet” er der ca. 4.000 personer, der har modtaget formidling i
forbindelse med store arrangementer ude af huset, og ca. 1.200 personer som har været på
besøg på Fjord&Bælt i forbindelse med besøg fra familiehøjskolen i Oure, som havde bestilt en
række besøg hen over sommeren på Fjord&Bælt. Det var en stor succes.
Skoletjenesten havde igen i 2013 stor succes med at tage på besøg i børnehaver. I tabellen
nedenfor indeholder linjen med ”foredrag/arrangementer ude” således også antallet af besøg i
daginstitutioner.
Navn
Antal
Skoler rundvisning/undervisning
78
Børnehave rundvisning/undervisning
12
Gymnasier rundvisning/undervisning
15
Grupper rundvisning/undervisning
20
Skoler selv
6
Børnehaver selv
3
Gymnasier selv
Grupper selv
7
Foredrag/arrangementer ude
53
Total
194
Naturfagligt netværk
I 2013 påbegyndtes arbejdet med at bruge det naturfaglige netværk i Kerteminde Kommune
som sparringspartner i forhold til at udvikle nye undervisningsforløb. I løbet af efteråret blev
der afholdt en række workshops, hvor lærere og pædagoger fra kommunens skoler, SFO’er og
daginstitutioner kom med ønsker til, hvilken undervisning Fjord&Bælt skal varetage. Arbejdet
fortsætter i 2014.
InterReg
Fjord&Bælt deltog i 2013 i et interregionalt samarbejde med titlen ”TMN – Turisme, Menneske
og Natur”. Både universiteter og science centre fra Region Syddanmark og Schleswig-Holstein
deltog i projektet, der finansieret af EU, Interreg 4A.
Målet er at skabe bevidsthed om menneskets samspil med den omgivende natur på tværs af
grænser, og derved flytte turister rundt i ”inter-regionen”. I 2013 gennemførtes en række
formidlingsevents, hvor partnerne besøgte hinanden, erfaringsudveklede og demonstrerede
forskellige formidlingsaktiviteter, herunder scienceshows, oplæg om evolution hos hvaler,
oplæg om domesticerede dyr osv.
Gennem vandreudstillinger, hjemmesider og en række formidlingstiltag kunne de besøgende
desuden blive klogere på hvalernes sanser, dyrs hørelse, dyrs syn, domesticering af dyr,
invasive arter og meget mere. Dette projekt var (og er) medvirkende til at udvikle Fjord&Bælts
og Naturamas tætte samarbejde med universiteterne.
Beretning 2013
7
Naturama / Fjord&Bælt
BERETNING 2013
Forskning
Fjord&Bælt er hjemsted for et enestående hvalforskningsprojekt, hvor 3 marsvin studeres af
forskere fra Syddansk og Århus Universiteter. Derudover holder Fjord&Bælt spættede sæler
som også indgår i forskningen og i høj grad i Fjord&Bælts formidlingsindsats overfor centrets
besøgende.
Fjord&Bælt er et af ganske få steder i verden, hvor tandhvaler trænes til at indgå i
videnskabelige forsøg. Fjord&Bælts gæster har mulighed for at komme tæt på denne proces og
via dette arbejde forklares marsvinets grundlæggende biologi, og deres fascinerende sanser
kan demonstreres.
Det tætte samarbejde mellem Fjord&Bælt og universitetsverdenen betyder, at
forskningsresultater meget hurtigt kan integreres i Fjord&Bælts formidling og undervisning, og
vi har på Fjord&Bælt gode erfaringer for at bruge den fascinationskraft, marsvinene rummer,
som katalysator i forskningsformidlingen.
Dette forskningsmæssige samarbejde mellem en aktiv formidlingsinstitution og
universitetsverdenen er helt unikt. Ofte foregår sådanne studier i felten eller i laboratorier
uden adgang for offentligheden. På Fjord&Bælt foregår dette arbejde foran gæsterne, der
aktivt indrages i processen. Denne direkte forskningsformidling er et centralt fokuspunkt for
Fjord&Bælts stab af biologer og dyretrænere.
Forskningsprojekter
Der gennemføres løbende forskningsaktiviteter på Fjord&Bælt for - og i tæt samarbejde med Syddansk Universitet, Århus Universitet og dyrlægehøjskolen i Hannover. Nedenstående er
eksempler på projekter, der har haft fokus i 2013.
Marsvin orienterer sig i sine omgivelser fundamentalt anderledes end mennesker. Et marsvin
undersøger konstant deres omgivelser ved at udsende lyde og lytte efter det returnerende
ekko. Studiet af biosonar-systemet har altid været et centralt omdrejningspunkt for arbejdet
med Fjord&Bælts marsvin og et centralt forskningsområde for forskningen ved biologisk
institut på Syddansk Universitet.
I et af 2013-projekterne er forsker Magnus Wahlberg,
SDU, i samarbejde med Fjord&Bælt gået i dybden
med en høretest, der benyttes meget ved hørestudier
hos dyr, den såkaldte ABR test. Ved hjælp af denne
metode måler man direkte på, hvordan dyrenes
nervesystem transporterer signaler fra øret til hjernen,
når de hører en lyd. Fjord&Bælts marsvin er trænet til
at bære små sugekopper, hvormed dette signal kan
måles. Marsvinet har vist sig være fantastisk velegnet
til at teste denne metode. Det skyldes, at
hjernestammen er meget stor hos tandhvaler
sammenlignet med andre dyr, og at der samtidig er relativ kort afstand fra hjernestammen til
huden. Formålet med studiet har været at lære om disse unikke dyrs høresans, og hvordan
man kan gøre brug af metoderne.
I et andet 2013 projekt har Magnus Wahlberg fokuseret på at bruge ABR høretesten på dyr i
bevægelse. Metoden har hidtil kun været brugt på dyr, der er trænet til at stå stille i en
forsøgsopstilling. Dette giver de mest kontrollerede forhold men udgør samtidig en unaturlig
situation. I dette projekt blev marsvinene trænet til at være tilkoblet en computer via lange
kabler og sugekopper. I forsøget kunne vi afprøve og udforske konceptet med at lave høretest
på dyr i bevægelse, noget der aldrig tidligere har været forsøgt.
Beretning 2013
8
Naturama / Fjord&Bælt
BERETNING 2013
Den kalv, der blev født af marsvinet Sif i sommeren 2013, gav en unik mulighed for at
studere, hvordan høresansen hos marsvin udvikler sig. Som en del af håndteringen af kalven
måltes der for første gang nogensinde på høresansen hos et nyfødt marsvin. Magnus Wahlberg
var forskeren bag dette arbejde. Resultaterne tyder på, at kalven allerede fra dag 2-4, havde
en ret udviklet høresans, meget tidligere end før antaget. Der blev også optaget nogle af de
lyde, som kalven lavede, og de vil indgå fremadrettet i studier af, hvordan disse dyr udvikler
deres sonar, - ligeledes et helt uudforsket område.
Professor Peter Madsen, Institut for Bioscience-Zoofysiologi, Århus Universitet, har forestået en
række forskningsprojekter sammen med Fjord&Bælt i 2013. Fælles for disse studier er, at de
er direkte forbundet med og relateret til projekter, der gennemføres til havs. I et af
projekterne har Peter Madsens gruppe sammen med Fjord&Bælt undersøgt, hvordan
specialfremstillet måleudstyr kan bruges til at følge dyrenes adfærd, når de jager. Fjord&Bælts
marsvin er blevet trænet til at bære minicomputere, mens de jager, og forskerne kan så
efterfølgende se, hvad måleudstyret har registreret. Disse data kommer til at styrke
tilsvarende målinger foretaget på langt større hvaler på de store oceaner.
Peter Madsens gruppe har desuden studeret, hvordan marsvin bruger deres sonarsystemer til
at finde genstande under vand. Dyretrænerne og biologerne ved Fjord&Bælt har trænet
marsvinene til at lede efter metalgenstande (metalkugler) under vand. Dyrene er blevet
trænet til at gøre det med tildækkede øjne, samtidig med at de bærer en lydoptager på
ryggen. På den måde har forskerne fået et unikt indblik i, hvordan marsvin bruger deres sonar
til at søge i vand.
Studierne af marsvinene på Fjord&Bælt er ofte nødvendige for at fortolke resultater fra studier
af hvaler i de store oceaner. Et godt eksempel på dette er et projekt fra 2013, hvor Århus
Universitet studerede, hvordan moderat støj i marsvinets omgivelser ville lyde hvis det blev
optaget via en lydoptager på marsvinets ryg. Dette er nødvendig viden, når man senere vil
prøve at lave samme type af optagelser i havområder, eksempelvis i forbindelse med
aktiviteter relateret bifangst af marsvin.
I 2013 startede vi et projekt med Peter Madsen, der havde fokus på at studere, hvordan
marsvin regulerer deres hjerteslag, når de dykker. Alle pattedyr har en dykkerefleks, der
betyder, at pulsen falder, når de dykker. Hvalerne har udviklet denne egenskab til det
ekstreme. De første resultater viser, at et marsvins puls kan komme under 15 slag pr. minut,
når dyret dykker, mens det ved overfladen er tæt på 200. Det er første gang nogensinde
sådanne målinger har været lavet med marsvin. Resultaterne er unikke, og muligheden for at
udvikle metoderne sammen med Fjord&Bælts dyr og personale gør fremtidige type studier
mulige også i de store oceaner.
Hvordan påvirkes dyr i havet af menneskeskabt støj? Den globale skibstrafik er øget kraftigt
over de sidste 50 år, det samme gælder anlægsarbejder i havet såsom olieboreplatforme,
broer og havvindmølleparker. For et havpattedyr som marsvinet, der er hørespecialist kan det
have store konsekvenser. I den sammenhæng er ny viden om marsvins følsomhed en vigtig
brik i vores forståelse af disse problemstillinger. Fjord&Bælt arbejder sammen med
Dyrlægehøjskolen i Hannover, og Syddansk Universitet om et projekt, hvor vi studerer dette.
Resultaterne fra et tidligere projekt blev efter udgivelse integreret i den tyske
naturbeskyttelseslovgivning, og er således et godt eksempel på den samfundsmæssige
relevans en sådan forskning kan have. Projektet løber i 2014 også.
Beretning 2013
9
Naturama / Fjord&Bælt
BERETNING 2013
Fjord&Bælt har i 2013 bidraget til følgende artikler:
Boström, M., C. Krog, L. K. Larsen, S.-G. Lunneryd, M. Wahlberg 2013. The acoustic activity of
harbour porpoises (Phocoena phocoena) around gill nets. Aquatic Mammals 39(4): 389-396
Miller, L. A., M. Wahlberg 2013. Echolocation of the harbour porpoise: Life in coastal waters.
Frontiers in Neuroscience 4:52. doi: 10.3389/fphys.2013.00052
Oliveira, C., M. Wahlberg, M. Johnson, P. Miller, P. T. Madsen 2013. The function of male
sperm whale slow clicks off Northern Norway: Echolocation, feeding or navigation. Journal of
the Acoustical Society of America 133(5): 3135-3144
Beretning 2013
10
Naturama / Fjord&Bælt
BERETNING 2013
Naturama
Naturamas formål og virkeområde
Naturama er en selvejende institution, der driver naturhistorisk museum med
statsanerkendelse. Naturama er videreførelsen af Svendborg Zoologiske Museum, der blev
stiftet i 1935.
Naturama skal gennem indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling
- sikre Danmarks naturarv,
- belyse naturhistorien,
- udvikle samllinger og dokumentation indenfor museets ansvarsområde,
- gøre samlinger og dokumentation tilgængelige for offentligheden og
- stille samlinger og dokumentation til rådighed for forskere og udbrede kendskabet til
forskningsresultater.
Naturama skal samtidig løbende videreudvikle sin rolle som videns- og oplevelsescenter og
herigennem bidrage til samfundets uddannelsesmæssige og kulturelle udvikling.
Udstillinger
Oceaner af lyd
22. marts – 1. december
Udstillingsprojektet ”Oceaner af lyd” satte fokus på lyd og
hørelse i menneskets og dyrenes verden. Oceaner af lyd
handlede om musik, om musikkens magt og helbredende
virkning og om imponerende lyd. Oceaner af lyd handlede om
dyrenes lydunivers – fra insekter til pukkelhvaler. Om dyrenes
brug af lyd til jagt, navigation og kommunikation. Oceaner af
lyd var det første store samarbejde mellem Naturama i
Svendborg og Fjord&Bælt i Kerteminde. På Fjord&Bælt
handlede udstillingen om havets dyr og deres kommunikation,
mens der var fokus på dyrs og menneskers lydunivers i
udstillingen på Naturama. De to udstillinger kunne ses selvstændigt, men fungerede også som
et supplement til hinanden. Med udstillingen fulgte et udstillingskatalog med samme navn.
Kataloget er et ”fanfare lignende” bombardement af fortællinger og artikler med fokus på lyd både fra dyrenes og menneskets verden.
Beretning 2013
11
Naturama / Fjord&Bælt
BERETNING 2013
Hans Berg
1. februar – 11. april 2013
I Store Sal viste Naturama billeder af billedkunstner Hans Berg fra årene 1984-2010. Det var
store, abstrakte billeder, nogle med reference til bibelske motiver, andre til den græske
mytologi samt enkelt frie abstrakte portrætter, som han arbejdede på sideløbende med de
officielle portrætter.
Hans Berg var maler hele sit liv og debuterede som 22-årig på Kunstnernes Påskeudstilling, og
ernærede sig under studietiden som illustrator. Uddannelsen var inden for arkæologi og antropologi ved Aarhus og Københavns Universitet. Det var disse uddannelser, der på et tidligt tidspunkt sendte ham på rejser rundt i verden. Blandt andet på P.V. Globs ekspeditioner til
Bahrain sammen med Odsherredmaleren Karl Bovin og på Eigil Knuths ekspeditioner til Peary
Land i det nordligste Grønland. På alle disse rejser tegnede og malede han ved siden af sit
videnskabelige arbejde. Da Hans forlod universitetet i 1976 for at blive maler på fuldtid, var
hans billeder befolket af mennesker. Senere betød litteraturen også meget for hans
billedverden.
Børnekunstudstilling: Se en lyd
Den 5. maj - 2. juni
Mere end 900 børn fra 18 børnehaver, skoler og skolefritidsordninger i Svendborg Kommune
udstillede deres fantasifulde kunstværker på Naturama.
I 2013 var temaet LYD, og børnene havde hentet inspiration fra de lyde, som omgiver os. Fra
natur og musik til materialer og dyr. Kunstudstillingen bød på masser af flotte lydbilleder og
collager, skønne masker, uroer og lydbokse. Ud af træ, muslingeskaller og andre naturmaterialer havde en børnehave designet deres egne I-pads med mus og tastatur af grene, mens en
skole udstillede en spækhugger, hvis ribben gav den fineste lyd.
Søndag d. 26. maj kl. 11-15 var der maleworkshop med Jytte Aagard i samarbejde med Børns
Voksenvenner, hvor børn og voksne malede flotte billeder.
FABULAE FATALES - Skæbnefortællinger
Værker af Steffan Herrik og Finn Thrane
Den 5. oktober - 1. december
De to erfarne billedkunstnere Steffan Herrik og Finn Thrane
udstillede i Store Sal, hvor Thranes fotografier sås i tæt samspil
med Herriks skulpturer. De to kunstnere deler fascinationen af
pattedyr og fugle. Men det var ikke primært den interesse, der
fik dem til at finde sammen om udstillingen på Naturama. Det
var skulptørens og fotografens fælles fornemmelse af, at
mennesket - sapiens eller ej - ikke kan flygte fra
skæbnefællesskabet med ugle, bæver og narhval. De truede
dyrearter trækker dybe slagskygger, der rammer os selv.
Udstillingen blev anmeldt i Fabrikken på TV2 Fyn af naturvejleder Jesper Vagn Christensen
mandag d. 21. oktober 2013. Han var begejstret og gav udstillingen følgende ord med på
vejen: ”Den er et kærligt spark, som rykker os ud af komfortzonen og sætter spændende
tanker i gang om natur, mennesker og kultur.”
Beretning 2013
12
Naturama / Fjord&Bælt
BERETNING 2013
Formidling
Naturama havde vanen tro et stort aktivitetsprogram året igennem, omfattende
undervisningsforløb, rundvisninger, dissektioner, eksperimenter og demonstrationsforsøg,
aktiviteter baseret på museale genstande og præparater og museets uformelle læringsrum,
aktiviteter med levende dyr (slanger og insekter), naturværksteder, foredrag og debataftener,
teaterforestillinger, handskedukketeater samt ture ud i naturen.
Samarbejder med skoler
I 2013 forsatte samarbejdet med Skolerne i Oure, Sport & Performance. Skolen, Danmarks
største efterskole, har inddraget Naturama som led i deres undervisning. Naturama har blandt
andet afholdt klimaforedrag på Oure Skolerne Sport & Performance, og Oure Efterskole Sport
& Performance havde deres 9.klasser (7 stk.) til at følge undervisningsforløb på Naturama.
Forløbet blev fordelt á to omgange, henholdsvis efterår 2013 og det næste forløb afholdt i
februar 2014. I tilknytning til forløbene har Naturama afholdt foredrag på efterskolen.
Udover samarbejdet med Skolerne i Oure, har de langelandske skoler fortsat valgt at bruge
museet til et årligt besøg for alle øens 3., 6. og 9. klasser. Besøgende indeholder et 4 timers
undervisningsforløb for de nævnte klassetrin.
I bestræbelserne på at få et tættere samarbejde med skolerne i forhold til den nye
folkeskolereform, er formidlingen blevet inviteret til deltagelse i Svendborg Kommunes
naturfagsnetværks-gruppe for folkeskolelærere. Derudover afholdt Naturama en
vidensdelingsdag primo september 2013 med deltagelse af lærere og pædagoger fra
Kerteminde og Svendborg kommune. Formidlingen har stort fokus på at styrke dialogen med
lærerne, da de bliver en vigtig samarbejdspartner i årene fremover.
Foredrag ud af huset - landsdækkende
I 2013 blev Naturamas naturfaglige foredrag ud af huset hyppigt efterspurgt.
Showene/foredragene er en sjov blanding af drama, historier og lyd/billede, som på
underholdende vis fortæller børn, unge og voksne om menneskets oprindelse og om dyrenes
bedste overlevere, eller om livets udvikling fra 4.6 milliarder år siden og frem til nu.
Et nyt foredrag med titlen ”Energiens kredsløb” blev udviklet i 2013 og blev efterfølgende
meget populært.
Digital udvikling
I undervisningen på Naturama, arbejdes der med brug af digitale medier, og i samarbejde med
en lokal skole og Region Syddanmark, har Naturama udviklet en digital portal med fokus på
før-under-efter besøget.
Portalen www.naturdrama.dk er et særdeles populært produkt til udskolingsklassernes besøg
på Naturama. Portalen indeholder forløbet ”Evolution”, men fremadrettet skal portalen
udvikles, således at flere undervisningsforløb fremtræder på denne.
Hvis man vil læse mere, kan der henvises til følgende webadresse:
http://ntsnet.dk/tildinundervisning/evolution
Beretning 2013
13
Naturama / Fjord&Bælt
BERETNING 2013
Status på Fjer og Knogler
I samarbejde med TVFyn udviklede Naturama i løbet af efteråret 2012 og foråret 2013 en
programserie, som efterfølgende blev vist i tv (TVFyn), og senere på de regionale TV2 kanaler
landet over. Programserien, som hedder ”Fjer og Knogler”, strækker sig over 20 udsendelser
som alle er optaget i Naturamas udstilling. ”Fjer og Knogler” inviterer hver uge seerne ind i en
mageløs verden af historier om dyrene på Fyn. Hvordan har dyrene påvirket menneskets
evolution? – og hvordan skabte dyrene mennesker? – Det er nogle af de ting som seerne får
svar på.
Hvis man vil læse mere, kan der henvises til følgende webadresse:
http://www.tv2fyn.dk/article/391191:Fjer-og-knogler
Beretning 2013
14
Naturama / Fjord&Bælt
BERETNING 2013
Ud–af–huset aktiviteter
Stadigt flere viser interesse for Naturamas arrangementer
ud af huset. Ud over at Naturamas naturvejledere kommer
på besøg i børnehaver og fortæller børnene om dyr i
danske skove eller om kryb og kravl, deltager Naturama
også i mange andre aktiviteter ud af huset. For eksempel
deltog Naturama i Kulinarisk Sydfyn, som er et lokalt
arrangement med 16.000 gæster. Ved offentlige
arrangementer tilstræbes det at skabe nysgerrighed hos
børn samt det modne publikum.
Formidlingen fra Naturama besøger også Odense
Universitetshospital OUH, hvor HCA Børnehospitalet
oplever naturformidlerne lave fortællinger med drama og
sjov. Naturama kommer på besøg to gange om året og
giver børnene en sjov og spændende dag.
OUH har ønsket at bruge formidlingen i en digital
sammenhæng og den digitale opkobling til LIVE-formidling
over internettet skal afprøves primo 2014.
Nye aktiviteter
I 2013 udviklede formidlingen fortællingen om Sort Sol, hvor Naturamas nye digitale
medieserver blev inddraget i den visuelle oplevelse. Fortællingen var en stor succes i
sommerferieprogrammet 2013.
Som en del af udstillingen Oceaner af Lyd, satte Naturama også fokus på Musicure, - musik
som medicin. Niels Eje komponerede et smukt stykke musik særligt til Naturama og Inge
Mulvad skabe smukke billeder dertil. Denne betagende forestilling/oplevelse kunne opleves
projekteret på væggen på Naturamas landniveau til glæde for museets besøgende.
Der er blevet arbejdet med brugen af QR-koder i Naturamas udstilling, og museets gæster kan
scanne koderne og opleve formidlernes historier om udvalgte dyr.
2013 var også året hvor Naturama fik levende insekter i udstillingen. Formidling om insekter
blev en stor succes og i særdeleshed skoler og dagsinstitutioner gjorde flittigt brug af
Naturamas spændende fortællinger og fremvisning af insekter.
Beretning 2013
15
Naturama / Fjord&Bælt
BERETNING 2013
Teater
Det Magiske Lydcirkus
Mandag d. 25. marts og søndag d. 13. oktober
Spiller en kagedåse saxofon? Kan en blyant danse? Børn og voksne fik en uforglemmelig
oplevelse, da jonglør Samuel Gustavsen og musiker Sture Ericson gav en fantastisk
performance med lyd og magi. Store Sal lagde rum til en intim og poetisk forestilling, der
sanseligt og ordløst satte gang i fantasien og latteren hos både store og små.
En fortælling fra havet
Lørdag d. 20. april
Historiefortæller Anette Jahn fra Måle Fortælleteater fortalte det nordatlantiske sagn om
sælkvinden og landet højt, højt mod nord. Arrangementet var en del af Ord over Svendborgfestivalen.
TURTLE. Sort Teater
Den 7. juli – 4. august
Havskildpaddens liv i de store oceaner er risikabel. Mange farer lurer, når havskildpadden
søger på land for at lægge æg. Hvem overlever? Hvem dør? I sommerferien kunne børn og
voksne opleve teaterforestillingen TURTLE som Sort Teater på Naturama. Der var to daglige
forestillinger, undtagen torsdage og lørdage. Det var Sort Teater for fuld udblæsning med
musik, dukker, skygger, fluorescerende lys og drama. Det var en helt unik oplevelse, specielt
udviklet til Naturama af Patricie Homolová og Kim Westi med musik af Kell Dalager og
instruktion af Malte Claudio Lind.
Turtle var støttet af A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal.
Film
Filmhits for børn
Den 26.-30. august kl. 10-12
Under Svendborg Filmdage var der film i børnehøjde. Naturama lagde hus til arrangementet og
der blev vist kortfilm for børnehavebørn og skoleelever fra 0.-1. klasse. Det hele foregik i Store
Sal. For de største børn var der også et animationsværksted.
Beretning 2013
16
Naturama / Fjord&Bælt
BERETNING 2013
Koncerter
I løbet af året var der traditionen tro masser af skøn musik i det blå univers, blandt hvaler og
andre havpattedyr, på Naturamas vand-niveau.
Åbningskoncert med Jeppe og Jazzhyænerne
Søndag d. 3. februar
Jeppe Vig, kendt fra Lille Nørd og SommerSummarum, og de fem hylende hyæner åbnede den
nye sæson med svedende samba, swingende jazz og melankolske børneballader. Det var
underholdning i særklasse med cremen af dansk jazz.
Kamæleon-koncert med Phønix
Søndag d. 17. februar
Mange børn og voksne lod sig begejstre af den danske folkemusikgruppe Phønix, som spillede
gamle danske folkeviser i nye originale arrangementer. De fire musikere trak publikum ind i en
verden af gamle melodier, sange, remser, rytmer og historier og præsenterede dem for
basklarinet, norsk seljefløjte, harmonika og percussion.
Kamæleon-koncert med Stine Michel og Eventyrorkestret
Søndag d. 17. marts
Familierne oplevede en eventyrlig musikfortælling og kom på tur langt ind i skoven, hvor de
magiske væsner ventede med sange og historier. Heriblandt digterfrøerne, en tangoedderkop
og Rumlerikke - skovens sidste heks. Der blev danset, sunget og lyttet til de spændende
eventyrfortællinger.
Hit med skolekoret
Fredag d. 24. maj kl. 15
Tre skolekor fra Stokkebækskolen (afd. Gudme), Haahrs Skole og Øster Åby Friskole sang
deres favoritsange i Naturamas stemningsfulde rum.
Dyr i Drift
Torsdag d. 4. juli
Naturamas husorkester blæste sommerkoncerterne i gang. Med på scenen var to dygtige
blæsere fra De coole Pingviner og en ekstra guitarist. Koncerten var et potpourri af sikre hits
fra bandets 5 CD’er.
Carl Quist-Møller og Elgen Gustav
Torsdag d. 11. juli kl. 14
Publikum fik en masse skønne løgnehistorier om elgen Gustav i denne musikfortælling. Carl
Quist-Møller fortalte, mens Mårten Karlholm akkompagnerede på spansk flamencoguitar.
Karen Mukupa og Wadudu Band
Torsdag d. 18. juli kl. 14
Børn og voksne hørte dejlige og usædvanlige historier fra Afrika. De lærte bl.a. hvordan man
fanger tre fuldvoksne elefanter. Et skønt fortælleshow med iørefaldende sange.
Beretning 2013
17
Naturama / Fjord&Bælt
BERETNING 2013
Al Agami
Torsdag d. 25. juli kl. 14
Der blev smidt håndtegn, lavet seje dansemoves, rappet og sunget med på de fedeste numre,
da Al Agami indtog scenen sammen med hans musikalske venner.
Ole og Peter Kibsgaard
Torsdag d. 1. august kl. 14
De to Kibsgaard-brødre indtog scenen med det dramatiske musikeventyr ”Albert og dyrene”.
Et eventyr om drengen Albert, der skulle redde de musikalske dyr i den afrikanske by
Shangrilala.
Kamæleonkoncert med Ulla Abdullas Cocobongoband
Søndag d. 22. september
Publikum kom til en hæsblæsende teaterkoncert, hvor de mødte Kække Karla, Onkel Sømod
og papegøjen Polly. Børn og voksne fulgte dem på de syv have, mens de lyttede til jazz, rock,
funk, reggae og pop.
Kamæleonkoncert med Josefine Ottesen
Søndag d. 10. november
Familierne fik en dejlig oplevelse, da Josefine Ottesen sammen med Jan Schønemanns Kvartet
opførte musikfortællingen "Eventyret om Fjeren og Rosen", som netop tog udgangspunkt i
hendes klassiker af samme navn.
Naturfaglige foredrag
Naturama afholdt 12 inspirerende foredrag i foråret og efteråret 2013. Publikum mødte
interessante og underholdende foredragsholdere som Morten DD, Niels Eje og Nicolai
Bangsgaard, og de hørte bl.a. om huleklatring, Tibet, fuglekiggeri, universet og jorden rundt
på cykel og i løb.
Jorden rundt i løb
Ultraløber Jesper Kenn Olsen
Torsdag d. 17. januar
Jesper har løbet jorden rundt hele to gange! Han satte fokus på menneskets udholdenhed og
tilpasningsevne. Fra mere end 50 grader i Sahara til vinter i Sibirien, og fra monsunregn i
Mozambique til frost i 4 kilometers højde i Andesbjergene. Der blev vist flotte billeder og
videoer fra løbeturen.
Huleklatring i Afrika
Eventyrer Lars Christian Prytz
Torsdag d. 31. januar
Nogle bestiger de højeste fjeldtoppe, andre klatrer den anden vej. Huleklatring er ikke for folk
med klaustrofobi. Lars tog publikum med til Namibia, hvor der findes spektakulære rum i
jordens lønkamre. Ikke alle huler er lige fremkommelige og kræver erfaring og udstyr.
Beretning 2013
18
Naturama / Fjord&Bælt
BERETNING 2013
Ud af fjerene
Ornitolog Henrik Knudsen og formidler Sebastian Klein
Torsdag d. 14. februar
Knudsen & Klein er to af Danmarks mest indædte og erfarne fuglekiggere, som gerne kører
Danmark tyndt for – måske – at se en rubinnattergal fra Sibirien. Publikum hørte om de
ultimative fugleoplevelser, deres fælles passion for fugle og fik gode tips fra to ægte birder.
På sporet af Det tabte Tibet
Journalist og eventyrer Tore Grønne
Torsdag d. 28. februar
Tore fortalte om sin 7 mdr. rejse på cykel og til fods gennem Himalaya i fodsporet på den
tibetanske kultur. Publikum fik en eventyrlig beretning inkl. fantastiske billeder fra mødet med
tibetanske guerillakrigere, børn i eksil, politiske fangere og Dalai Lamas eksilregering.
En kratluskers beretning
Naturvejleder og museumsinspektør Morten DD
Torsdag d. 14. marts
Hvad får en til at blive lykkelig over en bunke komøg? Morten har altid kikkert og kamera med
i felten. Det har givet ham mange spændende oplevelser. Med entusiasme fortalte han om
store og små øjeblikke i mødet med Danmarks dyr og planter. Morten DD er kendt fra DRs
”Bidt af naturen”.
Et liv med videnskab
Professor, cand. polyt. Peter Roepstorff
Torsdag d. 11. april
Peter blev kaldt Colombus som barn, fordi han altid gik på opdagelse. Han drømte om at
komme med på en Galathea-ekspedition og eksperimenterede med bomber som ung.
Publikum fik et foredrag fyldt med videnskab, synspunkter og personlige anekdoter fra 40 år
på Syddansk Universitet.
Fra ørken til metropol
Ultraløber Jesper Kenn Olsen
Torsdag d. 12. september
Jesper fortalte om sine oplevelser med kultur og natur gennem 6 kontinenter på sin løbetur
jorden rundt. Fra landsbyer til metropoler, over ørken til frodige savanner og højteknologiske
samfund i stærk kontrast til nomadelivet. Der blev vist flotte billeder og videoer fra løbeturen.
Foredraget var oprindelig planlagt til torsdag d. 7. november men blev rykket pga. Jespers
forberedelser til stafetløbet Run4Tomorrow.
Lydens kraft
Musiker og komponist Niels Eje
Torsdag d. 26. september
Niels fortalte om MusiCure, et musikprojekt udsprunget af 12 års forskning, som har fået
international opmærksomhed. Musikken indeholder instrumentale soloer, ensemblespil og
unikke optagelser af naturlyde og er specialkomponeret til afspænding og afstressning.
Verden rundt på cykel
Antropolog og eventyrer Nicolai Bangsgaard
Torsdag d. 10. oktober
1.413 dage, 62.000 km., 53 lande, 6 kontinenter, 6 cykeltasker, 1 mand og 1 cykel. Det
kræver selvmotivation og målrettethed. Publikum fornemmede magien og isolationen, hørte
om sorgløse dage i paradis og var med til et javanesisk bryllup i svedig lycra og cykelsko.
Beretning 2013
19
Naturama / Fjord&Bælt
BERETNING 2013
Fuglesnak og hvalserenader
Forsker Lee A. Miller
Torsdag d. 24. oktober
Både hvaler og fugle bruger sang og lyde, når de skal sikre sig en mage. Men det sker med
vidt forskellige medier, lydstyrker og hastighed. Fra lyden af en startende jumbojet til
fuglekvidren. Publikum hørte, hvordan fuglesnak og hvalserenader laves, og hvad de bruges
til.
Det mørke univers
Lektor og forfatter Anja C. Andersen
Torsdag d. 7. november
Størstedelen af universet består af mørkt stof og mørk energi. Men hvad er det? Publikum
hørte om stjerner og gammaglimt på en sjov og alternativ måde. Anja har modtaget DRs
ærefulde Rosenkjærpris for sin formidlingsevne.
I begyndelsen var øret
Lektor Jacob Christensen-Dalsgaard
Torsdag d. 21. november
Hørelsen er udviklet flere gange i løbet af evolutionen og med forskelligt resultat. Kan man
høre med underkæben? Hvor sidder øret på en græshoppe? Publikum fik en indføring i alt fra
hørelsens udviklingshistorie til det ultimative våbenkapløb mellem natsværmere og flagermus.
Ferieaktiviteter
Vinterferien d. 9.-24. februar
Naturama havde vinterferieaktiviteter i både uge 7 og 8. Der var aktiviteter kl. 11, 12, 13, 14
og 15, fordelt på både rundvisning, formidlingsshow og besøg hos de levende insekter. Tre
aftener i uge 8 var der også Nat på museet med dramatiske fortællinger og skattejagt i
mørket.
Påskeferien d. 23. marts - 1. april
Der var aktiviteter kl. 11, 12, 13, 14 og 15, fordelt på rundvisning i den nye særudstilling
Oceaner af lyd og den permanente udstilling og besøg hos de levende insekter. Der var også
påskeopgaverne til små og store børn.
Sommerferien d. 1. juli – 11. august
Alle dage i uge 27-32 var der aktiviteter for børn og voksne. Kl. 11 og 15 blev publikum
inviteret ind i insekternes univers. Kl. 12 var der rundvisning i særudstillingen Oceaner af lyd.
Alle hverdage kl. 13 var scenen sat til en fantastisk fortælling med drama, film og musik om de
millioner af stære, der samles i marsken forår og efterår. Alle dage kl. 14 fik publikum
mulighed for at høre om Naturguidens favoritdyr til vands, til lands og i luften. Alle lørdage kl.
13 blev der dissekeret forskellige dyr. Hver søndag i uge 27-31 var der arrangeret særlige
aktiviteter for Naturamas gæster:
7. juli:
14. juli:
21. juli:
28. juli:
4. august:
Falkeshow
Dissektion af pighaj
Besøg af politi- og narkohunde
Dissektion af pighaj
Dissektion af pighaj
Alle onsdage kl. 10 i uge 27-31 var Naturamas Naturguide på
Bølgen ved Svendborg Havnekontor, hvor guiden dissekerede
fisk for børn og voksne.
Beretning 2013
20
Naturama / Fjord&Bælt
BERETNING 2013
Som noget nyt var der hver tirsdag-torsdag i uge 30-33 rundvisninger på tysk for både børn
og voksne. Rundvisningen var en generel introduktion til Naturama og udvalgte dyr på de tre
niveauer.
Efterårsferien d. 12.-20. oktober
Der var aktiviteter kl. 11, 12, 13, 14 og 15 med fokus på fjer og knogler. Der var både
rundvisning i særudstillingen Oceaner af lyd og i den permanente udstilling, ligesom
formidlingsshowet Sort Sol blev opført dagligt. Til efterårsferien var der udarbejdet en ny
opgave, hvor børnene skulle finde fjer og knogler i udstillingen. Tre aftener var der også Nat
på museet med dramatiske fortællinger og skattejagt i mørket.
Nyt samarbejde: 3-i-1-billetten
Til 2013-sæsonen indgik Naturama et billetsamarbejde med Valdemars Slot på Tåsinge og den
lille veteranfærge M/S Helge. Billetsamarbejdet hedder 3-i-1-billetten og giver turister og
fynboer mulighed for at besøge de to attraktioner og få en sejltur på Svendborg Sund til
rabatpris. 3-i-1-billetten blev solgt i perioden d. 17. maj – 8. september, som var sejlperioden
for M/S Helge. 3-i-1-billetten blev solgt via Naturama, Valdemars Slot, M/S Helge, Hotel
Christiansminde, Hotel Svendborg og Visitsydfyn og hjemmesiden Oplevfyn.dk. Der blev i alt
solgt 298 børnebilletter og 578 voksenbilletter. 3-i-1-billetten blev både købt af danske og
udenlandske turister, skoler og højskoler.
Kulinarisk Sydfyn d. 29.-30. juni
I samarbejde med Fjord&Bælt og Sydfyns Erhvervsskole deltog Naturama på det store
fødevaremarked i centrum af Svendborg. Temaet var Havets hemmeligheder, og i Teatergade
var der opstillet 7 forskellige stationer, hvor børn og voksne kunne se, røre, høre om og smage
på havets lækkerier.
Børn og voksne hørte om rejefangst. De lærte at se forskel på hun- og hankrabber, de så
hvordan man renser, sorterer og spiser muslinger. De hørte, hvordan blæksprutten laver blæk.
De lærte om multen og fik mulighed for at smage på tørret tang, krabbesuppe, dampede
muslinger, grillet blæksprutte og multe.
Beretning 2013
21
Naturama / Fjord&Bælt
BERETNING 2013
FORSKNING
Undervisning
Syddansk Universitet
Naturamas seniorforsker (Thomas B. Berg) er tilknyttet Syddansk Universitet som ekstern
lektor og indgår som underviser og eksaminator ved kurset NAT507, som afslutter det første
studieår med projektarbejde. Projekterne skal indføre de 1. års studerende i de videnskabelige
principper og arbejdsmetoder. Projekterne designes som udgangspunkt til potentielt at kunne
publiceres. I 2013 oprettedes en projektgruppe med titlen: Undersøgelse af Rute 8 som
barriere for smågnavere i Svanninge Bjerge. Data fra denne undersøgelse nåede ikke
publicereingsniveau. Endvidere indgik Thomas som underviser og eksaminator i kurset BB512
"Population and Evolution". Kurset henvender sig til studerende på andet til fjerde studieår og
omhandler populationsøkologi, bestandsdynamik og evolution.
Kurset BF805, formidlings- og udstillingsteknik, som udbydes til kandidatstuderende på
biologisk institut i samarbejde med Naturama, har til formål at give de studerende indsigt i
aktuelle formidlingsformer i både formelle og uformelle læringsmiljøer. Særligt fokus lægges
der på udstillingsdesign og de overvejelser, der ligger bag designet af forskellige uformelle
læringsinstitutioner (museer, akvarier, zoologiske haver). Underviserne på kurset består af
Simon Høegmark (formidler ved Naturama) og Tammes Scheurer (ph.d.-studerende ved
SDU/Naturama).
Gymnasieskolen
Naturama har udbudt foredrag og undervisningsforløb til gymnasieskolen, hvor Tammes
Scheurer har besøgt gymnasierne med museumsgenstande i håb om, at denne tilgang kunne
være med til at overvinde en af de barrierer, der kan være årsag til, at gymnasieskolerne ikke
benytter museerne mere, end de gør. Fokus har i den sammenhæng været på temaet
evolution, samt det at nedbryde alternative opfattelser af, hvad der ligger bag konceptet
evolution.
Forskningsprojekter
Formidling
Naturama og Center for Naturvidenskabernes og Matematikkens
Didaktik, Syddansk Universitet samarbejder om forskning i
formidling af naturvidenskab. Forskningen har bl.a. til formål at
undersøge læring i uformelle læringsmiljøer, og omfatter to Ph.d.
projekter:
Ph.d.-projektet "Science communication in informal learning
environments", der udføres som en del af Interreg 4a projektet
"TMN - Turisme, menneske, natur". Ph.d.-projektet fokuserer
særligt på hvorledes Science Camps kan bidrage til at styrke den
værdibaserede turisme. Science camps udgør et
oplevelsesprodukt med fokus på ferie med konkret indhold, aktiviteter og læring.
Ph.d.-projektet: Museumsformidling til gymnasieskolen. Projektet har til formål at belyse
motivationsgrundlag for museumsbesøg hos gymnasieelever, med henblik på at få indsigt i,
hvordan man kan øge antallet af besøgende gymnasieelever. Herudover ønsker projektet også
at belyse museumsformidlingens faglige niveau, og hvordan denne kan understøtte
gymnasieskolernes arbejde med uddannelse af studerende – i denne sammenhæng sættes der
særligt fokus på konceptuelle forståelser.
Beretning 2013
22
Naturama / Fjord&Bælt
BERETNING 2013
Mårhund
Specialestuderende Helle Rosendahl Hansen afsluttede sit speciale
med titlen: Mårhundens (Nyctereutes procyonoides)
bevægelsesmønster og habitatvalg i Danmark. Rapporten
behandlede Naturstyrelsens data på de "judas-dyr" der er udsat
med gps-sendere i Jylland for derigennem at finde frem til
ynglesteder for de fritlevende mårhunde. Projektet blev med en
poster præsenteret på Institut for Bioscience's Temadag på Århus
Universitet i januar 2014. Projektet forventes at afstedkomme en
videnskabelig publikation i et internationalt tidsskrift.
Hasselmus
Hasselmusprojektet omhandlende vidensopbygning omkring
hasselmus med fokus på habitatpræferencer og rummelig
udnyttelse af levestederne drives i tæt samarbejde med Institut
for Bioscience (Århus Universitet) og medfinansieres af
Naturstyrelsen. Projektet tilendebragte i 2013 dataindsamlingen
og afsluttes endeligt i 2014 med to specialeprojekter, en rapport
til Naturstyrelsen, samt efterfølgende publikation i internationalt
videnskabeligt tidsskrift i løbet af 2015.
Hasselmusovervågningen i Svanninge Bjerge og i Hvidkildeskoven
består af årlige check og tilsyn med ca. 8-900 redekasser.
Overvågningen blev i 2013 foretaget af Lykke Rohde-Severinsen
som afsluttende specialeprojekt ved Dalum Landbrugsskole & Erhvervsakademiet Lillebælt med
titlen: Forekomst af Hasselmus ved Hvidkilde skoven, 2013.
SDU Bird
Naturama kører sammen med Max-Planck Odense - Center on the
Biodemography of Aging forskningsprojektet SDU Bird. Projektet
bygger på brugen af mejse redekasser, og inddrager frivillige fra
Syddansk Universitet, og gør således brug af Citizen science
metoden, der gennem inddragelse af trænede frivillige udbreder
kendskab til arter og videnskabelige metoder. På Syddansk
Universitets campusområde er opsat 100 mejsekasser, som årligt
genererer ynglefænologiske data (første æg, kuldstørrelse,
klækningstidspunkt aldersfordeling og ungeoverlevelse). Årets
produktion af unger ringmærkes i lighed med enkelte voksne. I alt
ringmærkedes 491 fugle i 2013.
Projektet kan følges på http://sdubirds.wordpress.com/
Beretning 2013
23
Naturama / Fjord&Bælt
BERETNING 2013
Publikationer
Ahrenkiel, L., 2013. Outreach aktiviteter. MONA-Matematik-og Naturfagsdidaktik.
Ahrenkiel, L.; Albrecthsen TRS., 2013. Studerendes læring gennem formidling - om at gøre
svært stof lettere forståeligt for andre. I: 17 ting, du kan gøre ved din undervisning. Side
67. Syddansk Universitet.
Berg, T.B. 2013. Lydhistorier fra myg til blåhvaler. I: Salvig & Berg (red.) Oceaner af Lyd,
Naturama. Pp:71-74. ISBN: 978-87-991300-2-3.
Bonde Larsen, L., Stark Olsen, K., Ahrenkiel, L. & Jensen, K., 2013. Extracurricular Activities
Targeted towards Increasing the Number of Engineers Working in the Field of Precision
Agriculture. Conference paper.
Salvig, J. & T.B. Berg (red.) 2013. Oceaner af Lyd. Naturama. 75 sider. ISBN: 978-87-9913002-3.
Samlingerne
Naturamas samling inddeles i to grupperinger: den videnskabelige
og den formidlingsrelaterede.
Naturamas aktive indsamling bidrager til den videnskabelige
samling og består af data fra overvågning af hasselmusredekasser
indsamlet på to lokaliteter: Svanninge Bjerge og Hvidkilde skove
samt SDU Bird databasen som er en integreret del af Naturamas
videnskabelige samling.
Sideløbende med den aktive indsamling modtager Naturama
genstande fra publikum (passiv indsamling). Denne ad hoc indsamling bidrager både til den
videnskabelige såvel som den formidlingsmæssige samling alt afhængig af genstandenes
behæftede data. Dertil kommer indkøb af genstande med relevans for forskning og formidling.
I 2013 voksede den aktivt indsamlede videnskabelige database med ca. 1.400 database
rækker.
Naturamas genstandsbaserede samlingsdatabase voksede med i alt 80 numre, fordelt på:
 28 numre i Naturamas fryser
 42 udstoppede dyr
 1 privat samling af skaller og fossiler, som endnu ikke er individuelt nummererede
 5 indkøbte kulturhistoriske genstande til Naturamas Arktiske samling (beklædning lavet
af isbjørn, grønlandssæl, polarræv, polarhare, samt redskaber lavet af ringsæl og
remmesæl).
Af de 80 genstande har 28 af disse tilhørende data der gør dem videnskabeligt brugbare.
Beretning 2013
24
Naturama / Fjord&Bælt