Børnemiljøvurdering En arbejdspladsvurdering – med fokus på børn. På de pædagogiske dage i september 2008, arbejdede vi i vuggestueteamet med de obligatoriske Børnemiljøvurderinger. Formål Loven om Børnemiljøvurderinger skal ses som et led i en ønsket styrkelse af det pædagogiske arbejde, hvor formålet er, at ledelsen og det pædagogiske personale i dagstilbuddet bliver mere bevidste og fokuserede i forhold til, hvordan det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø bedst muligt bliver udnyttet, vedligeholdt og udviklet. Loven er alene tænkt som et synlighedsredskab til kommuner, institutioner og forældre, og denne skal drøftes med forældrebestyrelsen. Indhold Børnemiljøvurderingen skal indeholde: • En kortlægning af institutionens fysiske, psykiske og æstetiske (børne)miljø. • En beskrivelse og vurdering af eventuelle børnemiljøproblemer og indsatsområder. • En handlingsplan.[1] 1. Kortlægning I forsøget på at kortlægge vuggestuens fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø, lavede vi mindmaps og plus/minus over hvert miljø. Her gik vi i børnehøjde og ”så” fra barnets perspektiv, hvordan og hvad det vil sige at være barn i vores vuggestue. Det fysiske børnemiljø: Handler om de håndgribelige og materielle omgivelser, som danner baggrund for børnenes liv i dagligdagen. Plus! • • • • • • • • • • • ! ! ! ! Mange m2 pr. barn! ! ! Stor legeplads med div. legearealer! Mange lokaler! ! Afskærmet soveplads! ! ! Trapper/stiger v. pusleplads og krybber! God belysning! ! ! ! Mobile møbler! ! ! ! Ud- og indkig (vinduer i døre)! ! Klapbord! ! ! ! Dynamostole! ! ! ! Spejlvægge ! Minus • • • • • • • Mangler tumlerum – den fysiske udfoldelse er hæmmet Lille garderobe ”Voksen” møblement. Borde og legetøj i voksenhøjde Mangler små private legekroge Legetøjet er samlet på et sted Bart og kedeligt på væggene Sommerfuglestuen er et gennemgangsrum • • • • • • Skraldespande og snotpapir i voksenhøjde Fodstøtter på skamlerne mangler eller er forkert højde Manglende ”arbejdsstationer” Ballonstuen mangler et legekøkken Plads og afskærmning af de små børn Voksensedler på opslagstavlen Det psykiske børnemiljø Handler om den mentale tilstand og de relationer og sammenhænge børnene indgår i og som de samtidigt er medskabere af sammen med de voksne Plus! • • • • • • • • • • • • ! ! ! ! ! Få børn skaber ro til fordybelse, koncentration, nærvær! Passende forventninger til børnene! ! ! Personalets indbyrdes relationer! ! ! Barnet ses, høres, anerkendes – opmærksomhed, tid til det enkelte barn! Positiv omtale af kendte personer på stuen! At opleve successer! At komme på tur! At sidde i smågrupper med en voksen! Voksne på gulvet i børnehøjde! Den voksne tør at ta fat: slås, kilde, kaste mm.! Den voksne er positiv og glad! At deltage i praktisk arbejde! Minus • • • • • • • • • Mange børn skaber uro, støj, konflikter, manglende koncentration, fokus Voksne ind og ud af stuerne Personalets indbyrdes relationer Manglende opmærksomhed på barnet Negativ omtale af kendte personer Negativt sprogbrug – nejér Manglende struktur, faste rammer og rutiner Sure voksne Manglende selvhjulpenhed Det æstetiske børnemiljø Det æstetiske børnemiljø handler om det oplevelsesmæssige rum, der taler til det kropslige, det sanselige – æstetikken er med til at sætte en stemning i rummet. Plus • • • • • • • • • • Gammelt charmerende hus med fine detaljer inde som ude: ringeklokke og brevsprække ved køkkendør Trappegelænder med knop. Mv. Børnenes værker hænger rundt i huset Billeder af børnene i forskellige aktiviteter/situationer Plakater og billeder der inspirerer til samtale på væggene På Sommerfugletoilettet hænger billeder der taler til børn Stamtræer på hver stue Møblement er ens i udtryk – giver ro Vægmaleri på sommerfuglestuen Bamser og Dennis på gardinstangen • • • • • • • • • Sang- og samtalekort på væggen på sommerfuglestuen Så-projekt i vindueskarmen Bogreol er indbydende og inspirerende på ballonstuen. Køkken i huset giver flere sanse oplevelser. Legeplads indbyder til flere sanseoplevelser mht. beplantning, underlag, materialer, lyd. Fine malerier på husmuren Legepladsen er holdt i et ”naturudtryk”, med få undtagelser. Servicet rent og pænt hvidt porcelæn. Ballonstuens nye inventar har farver Minus • • • • • • • • Ballonstuens toilet er bart og uinspirerende. Møblementet er kedeligt og uinspirerende. ”sterilt og rene flader” Vægmaleri i soverum ud-dateret og uinspirerende. Krybberum koldt, bart og mørkt. Endvidere rodet. Sommerfuglestuen roder pt. Malerierne er af gammel stand. Mangler farver på legepladsen evt malet legearealer Servicet for sterilt og ”voksent”. 2. Beskrivelse Beskrivelse af de områder der skiller sig ud positivt, såvel som negativt. Her udvalgt nogle eksempler, der ligeledes har betydning for resten af ovennævnte. Det fysiske børnemiljø ”Lille garderobe” Vi oplever at der bliver en del konflikter når vi giver børnene tøj på. For mange børn og for trang plads, gør det svært for børnene at være selvhjulpne. Koncentration ryger hurtigt og børnene flakser i stedet rundt. Dette skaber yderligere uro, samt unødige konfrontationer, konflikter og ”skæld ud”. ”Mange lokaler – mange m2” Vores vuggestue er fordelt på ca. 200 m2, og her til er opsamleren på 67 m2. Børn og voksne har herved mange m2 at tumle sig på. Vores lokaler er funktionsinddelt, men er så ”mobile”, at lokalerne kan laves om efter behov. Soverum kan blive til rytmikrum, tumlerum, legerum mm. Repos til dukkekrog, bilkrog mm. Endvidere kan opsamleren benyttes i tidsrummet hvor børnehaven er i Jersie. ”Mangler små private legekroge” På trods af de mange m2 og gode lokaler, oplever vi at børnene mangler legekroge, hvor de kan fordybe sig i legetøjet og i legen, specielt i det store rum(ballonstuen). Børnene løber i stedet i gennem lokalet og fra legetøj til legetøj. Vi oplever at børnene flakser og deres koncentration og fokus ikke er tildelt den egentlige leg, som legetøjet burde inspirere til. ”Legetøjet er samlet på et sted” Legetøjet er samlet på en lang reol i kurve. Endvidere er bøger, puslespil og tegneredskaber er ude af børnenes øjenhøjde og samlet oppe på en reol forbeholdt de voksne. Vi oplever at børnene bliver ”servicebørn” frem for selvhjulpne børn, der har medindflydelse og selvbestemmelse i forhold til valg af lege. Ligeledes bliver børnene mindre inspirerede og legen mere voksenstyret, når legetøjet er udenfor øjenhøjde og rækkevidde. Reolen med legetøj bliver til et sted hvor konflikter opstår, legetøjet hældt på gulv, manglende ro og rum til fordybelse. ”Voksen” møblement. Borde, skraldespand og legetøj i voksenhøjde” I forhold til vores fokuspunkt om ”selvhjulpenhed” oplever vi, at møblement i voksenhøjde ikke inspirere og opfordrer til dette, mm. man selv kan kravle op på højstol, bænk mm. Dette skaber frustration, passivitet og en forventning om at blive serviceret. Endvidere må det være frustrerende ikke at kunne se, hvad der bliver lavet så højt oppe og fokus ændres hurtigt. Jalousi kan opstå og herved også konflikter. Skraldespand og snotpapir i voksenhøjde, hvilket medvirker til at børn ikke selv kan pudse næse eller smide ting ud, deres selvhjulpenhed begrænses.. Ligeledes medvirker det til at den voksne må rejse sig og afbryde leg, nærvær mm., hvilket kan skabe uro og ukoncentration. ”Bart og kedeligt på væggene” Gennemgående er huset præget af hvide vægge. Der mangler farver, samtale emner, legestationer, personliggørelse af stuens børn og voksne: ”hvem går her”, inspirerende malerier, som deler rummet op i legezoner og yderligere inspirerer til leg, ro og fordybelse. Her mangler ”rummeligt nærvær”. ”Sommerfuglestuen er et gennemgangsrum” Vi oplever at Sommerfuglestuen er et gennemgangsrum, da både voksentoilet og kontor lægger i forlængelse af stuen. Det betyder, at der til tider er stor gennemgang af voksne, der må nødtørftige sig, gå på kontor, gå efter kaffe osv. Dette medvirker til at der ved samling kan opstå afbrydelser i oplæsning, samtalen og/eller i den aktuelle aktivitet, hvilket skaber en forringelse af ”læreprocessen” og derved også kvaliteten. Det psykiske børnemiljø ”Mange børn skaber uro, støj, konflikter, manglende koncentration og fokus” Vi er opmærksomme på gennem teori og egen empiri, at for store grupper af børn i forskellige aldre og udviklingsniveauer, skaber uro, larm og konflikter, som medvirker til at børnene bliver kede, frustreret og oplever at blive misforstået i både barn/barn og barn/voksen-relationen. Dette ses specielt ved ustruktureret leg, morgenerne og eftermiddagene, hvor vi alle er samlet i plenum(ballonstuen). ”Få børn skaber ro til fordybelse, koncentration, nærvær” Vi oplever, at børn og voksne får større glæde, læring, nærvær og samvær, ved at være en lille gruppe, hvor legemiljø og aktivitet er tilrettelagt, struktureret, inspirerende og hvor børnegruppen er sammensat ud fra udviklingsniveau, evner, sociale relationer mm. ”Den voksne er positiv og glad” Når den voksne er positiv og glad, har den voksne ligeledes et større mentalt overskud, der medvirker til større engagement, længere lunte, humor og ”autentisk” anerkendelse overfor børnene. Positiv feedback til forældre, børn og kolleger har en afsmittende effekt, der gør vuggestuemiljøet rart, trygt, medlevende, energisk og skaber ”ro”, færre kede-af-det børn og en opadgående spiral i forhold til det psykiske arbejdsmiljø. Det æstetiske børnemiljø ”Køkkenet i huset giver flere sanseoplevelser” Vi oplever at køkkenet giver os stor glæde i forhold til det æstetiske børnemiljø. Her bliver bagt, lavet mad, brygget kaffe mm. Disse liflige dufte og lyde spreder sig i huset og giver grobund for samtale omkring sanserne. ”Kan i dufte der laves varm mad? Hvad mon vi skal ha?” Kan i høre Jeanette bruger røremaskinen, ovnen eller komfuret, æggeuret, elevatoren mm.? ”Hvad laver Jeanette?- Kan i se hun vasker op? ”Føles maden varm, lun eller kold?” ”Smager maden godt?” Osv. Disse samtaler udvider børnenes begrebsverden, sprogforståelse og sansemæssige oplevelse. ”Legepladsen indbyder til flere sanseoplevelser mht. beplantning, underlag, materialer og lyd.” Vi oplever at børnene har stor glæde af legepladsen, der med dens fysiske rammer inspirerer til flere forskellige æstetiske læreprocesser både i forhold til kreativitet, kropslighed, sanseoplevelser mm. Endvidere er vi så heldige at vi kan høre bilerne, se flyverne, føle vinden i håret, dufte den våde asfalt, smage på jord og sand og meget andet, blot ved at gå på legepladsen. Her er mange ”gratis” oplevelser, der inspirerer til rolle og rammelege, fantasirejser, kropslig udfoldelse, rumforståelse og sansemæssige oplevelser. Bl.a. er den tætte beplantning ved hegnet en uudtømmelig kilde i forhold til ovennævnte, og her ser vi mange positive interaktioner ml børn/børn og børn/voksen. Endvidere er den personlige rejse ind i krattet tydelig for os voksne. Her undersøges, udfordres og afprøves barnets personlige og kropslige kompetencer og sanserne kommer i spil. Handleplan På baggrund af vores gennembearbejdning af Børnemiljøvurderingen, har vi i vuggestuen udvalgt et særligt indsatsområde, som vi mener, vil ha den største betydning for børnenes daglige trivsel i vuggestuen. ”Ballonstuen før” Stuen neden under er en stor og rummelig stue med plads til fysiske udfoldelser. Møblementet er forbeholdt de voksne og er mangelfuld. Møblerne består hovedsagligt af en voksen sofa og reoler i voksen højde osv. Farverne på stuen er holdt i enkle lyse, hvide farver og der er en mangelfuld dekoration på væggene. Stuen har meget naturligt lysindfald fra de mange vinduer og glasdøren. Legetøjet er samlet i diverse kurve og meget af det er slidt især bøgerne og puslespillene samt reolerne det opbevares i. Redskaberne i form af skraldespand, næsepapir, tegnepapir, puslespil og bøger er anbragt i voksenhøjde. ”Overvejelser og refleksioner” Vi har taget stuen op til overvejelse og set på om denne stue appellere til børnene og deres trivsel i hverdagen. Igennem observationer har vi konkluderet at stuen skal omstruktureres, så den er mere tilpasset til børnene og deres behov. Vores fokus er selvhjulpenhed og meget af det inventar vi har, er voksen styret, hvilket ikke hjælper børnene i deres udvikling af ”at kunne selv”. Stuen er meget åben og gør at her er meget uro, løben og ikke plads til fordybelse hvilket ikke inspirer til læring. Vi har efter observationer af børnene konkluderet at stuen trænger til nye møbler, som kan fremme børnene i deres lege, trivsel og tryghed og herigennem skabe en mere harmonisk hverdag, både for børn men også voksne. Stuen trænger til en opdeling af små rum som er tilpasset til forskellige lege. Ved at skabe disse rum giver vi børnene plads til at fordybe sig i deres leg, samt at der bliver mere ro på stuen. Denne ro kommer sig af, at børnene via de små lege områder, spreder sig mere på stuen så de ikke ”klumper” sig sammen på et sted. At få lov til at koncentrere sig om sin egen leg og fordybe sig i denne, er yderst vigtig for barnets udvikling af egne kompetencer men også i forhold til det sociale netværk. At lege sammen med andre, at kunne inddrage andre børn i en ens leg, at være fælles om en leg, er et yderst vigtigt redskab i barnets videre sociale udvikling og ved at skabe en mulighed for denne fordybelse, er vi med til at fremme barnets videre kompetencer. Det er vigtigt at vi tager hånd om de nye børn der starter da det er en ny verden de skal forholde sig til, derfor kan megen uro skræmme de små og gøre dem utrygge således at indkøringen bliver vanskeligere. Vi skal sørge for at der kommer mere ro på stuen så de mindre børn ikke bliver løbet over ende af de større, samt at vi også reducerer støj niveauet. Da vi også hele tiden har mange nye små børn, er det vigtigt at legetøjet bliver taget op til overvejelse og kontrolleret, på denne måde giver vi børnene de bedste vilkår i form af kvalitet og udviklende legetøj. Vi vil gerne friske stuen op så den er mere børnevenlig, dette skal ske i form af at tingene bliver mere tilgængelige for børnene, men også i forbindelse med stuens ”udsmykning”. Det er vigtigt at børnene bliver inspireret i deres hverdag og bliver mødt af en dekorativ, varm og positiv stue, dette smitter af på personale, børn og forældre. Ved hjælp at flere farver, velplejede og børnetilpasset møbler kan vi skabe en mere harmonisk stue, hvor børnene selv kan være med til at tilpasse deres hverdag efter deres behov. Børnene skal føle at det er deres stue, det er her de hører til og det er her deres hverdag er tryg og rar imens de er væk fra forældrene. Derfor er det vigtigt at vi som stue er med til at skabe denne fortrolighed med børnene, så både børn og forældre føler de er i trygge hænder. ”Ballonstuen efter nye tiltag” I forbindelse med vores tanker om stuens udseende og funktion, har vi foretaget diverse ændringer. For det første har stuen fået et navn, så børnene har et tilhørs forhold til rummet, hvilket gør at stuen har fået mere karakter. Vi har fået opdelt stuen i små rum, ved hjælp af nye reoler og diverse børnemøbler. Der er blevet skabt små kroge med hver deres funktion, hvor børnene har plads til deres individuelle leg. Endvidere har vi rykket rundt på de møbler vi havde i forvejen, så de sammen med de nye møbler skaber et bedre rum med plads til leg og læring. Nogle af de gamle reoler er blevet fjernet fra stuen, så der er kommet mere plads på væggene, hvilket gør at stuen ikke ser så rodet og fyldt ud. Desuden er de resterende reoler blevet malet hvide så de fremstår som nye og pæne, dette er med til at skabe et dejligt helheds indtryk når man træder ind på stuen. De voksenstyrede redskaber, i form af f.eks. skraldespand og papir er blevet anbragt i børnenes højde så de selv kan være med til at ordne tingene. Vores legetøj er blevet mere opdelt og anbragt diverse steder på stuen, så de passer sammen med de små rum til fordybelse, endvidere har vi anskaffet os en bog reol så bøgerne kan udstilles og indbyde til læsning. Stuen er blevet frisket op med farverige kreationer på væggene, i form af billeder af børnene, af deres familie og billeder af de voksne på stuen. Endvidere er der kommet pynt i vinduerne og vindues maling på diverse glas facader, hvilket giver et nyt og spændende lysindfald og inspirere til nye samtaler. Et stort tæppe i flotte farver er blevet anbragt midt på gulvet så det indbyder til mere leg og hygge, og der er blevet indkøbt nyt legetøj. ”Dokumentation” Vi har foretaget observationer ved hjælp af billeder og iagttagelser af børnene over en længere periode (se bilag) Vi har set på hvordan børnene fordeler sig på stuen, og deres indbyrdes forhold til hinanden. Vi har iagttaget om børnene er blevet mere selvhjulpne og vi har set på børnenes generelle trivsel. Endvidere har vi dokumenteret stuens fornyelse ud fra forældrenes perspektiv. ”Evaluering” Ud fra vores dokumentation kan vi konkludere, at børnene har fundet mere ro på stuen, samt at de små rum bliver brugt flittigt. Rummene har givet børnene mulighed for mere samvær med hinanden, og en bedre fordybelse for det enkelte barn. Rummene har også haft den effekt, at den vilde leg, i form af løben er blevet reduceret, da møblerne har indskrænket stuen. Tæppet i midten er blevet samlingspunkt for de mindste af børnene, da dette skaber en form for tryghed og sikker atmosfære. De større børn er gode til, at acceptere tæppets grænser, så de små børn har fred til deres leg. Børnene er glade for de mange billeder af dem selv, som er kommet op på stuen, de kan bruge lang tid på at fortælle om dem selv og deres familie. Dette kan bruges til at dulme de triste børn når savnet af mor og far opstår. De mange nye farver på stuen giver en god stemning til både børn og voksne, og stuen har fået mere liv. Eftersom at tingene er blevet rykket ned i børnehøjde, er børnene blevet mere selvstændige og vil meget gerne hjælpe hinanden f.eks. med at tage næse papir til de helt små og smide ting ud i skraldespanden. Det nye legetøj bliver brugt hver dag til stor glæde for børnene, og de større børn respektere at baby legetøjet primært er til de mindste. Det har været en lang og lærerig udvikling for børn såvel som personale, med det resultat af at stuen er blevet mere børnevenlig med en positiv effekt. Vi har fået mange henvendelser fra forældrene om, at stuen er blevet et bedre sted, og dette smitter også af på børnene. Hver dag bliver vi overrasket over, hvor meget udvikling der er sket og børnene kommer stadig med nye overraskelser dagligt til os. [1] BUPL/Arbejdsmiljø/børnevurdering – vejledning til udarbejdelse. www.bupl.dk