Dansk grammatik Indhold ORDKLASSER ..................................................................................................................................................................... 3 UDSAGNSORD – VERBER – at løbe, jeg løber.................................................................................................................... 3 BØJNINGSFORM – AT-FORM, NAVNEFORM (infinitiv) OG BYDEMÅDE (imperativ) ..................................................... 3 BØJNING I NUTID (præsens), DATID (præteritum) OG FREMTID (futurum) ................................................................. 4 BØJNING I FØRNUTID (perfektum) OG FØRDATID (pluskvamperfektum) .................................................................... 4 BØJNING I FREMTID (futurum) OG FØRFREMTID (futurum exactum).......................................................................... 4 HOVEDUDSAGNSORD, HJÆLPEUDSAGNSORD OG MÅDEUDSAGNSORD (modalverber) ............................................. 5 TIDER ............................................................................................................................................................................. 5 KORT TILLÆGSFORM OG LANG TILLÆGSFORM ............................................................................................................ 6 UDSAGNSORD, SOM DRILLER ....................................................................................................................................... 6 PASSIV OG AKTIV FORM, SÆTNING .............................................................................................................................. 6 GRAMMATISK GRUNDLED OG LOGISK GRUNDLED .............................................................................................. 6 TRANSITIVE, INTRANSITIVE OG KOPULATIVE UDSAGNSORD ............................................................................... 6 MODUS – MÅDEN UDSAGNET SKAL FORSTÅS ..................................................................................................... 7 NAVNEORD – SUBSTANTIVER – en bil, alle pigerne .......................................................................................................... 7 KENDEORD (artikel) EN OG ET – bestemt/ubestemt og ental/flertal........................................................................... 7 UREGELMÆSSIGE NAVNEORD ...................................................................................................................................... 8 EGENNAVNE (proprierne) – Benny, Danmark............................................................................................................... 8 EJEFALD (genetiv) .............................................................................................................................................................. 8 TILLÆGSORD (adjektiver) .................................................................................................................................................. 8 BIORD (adverbier) ............................................................................................................................................................. 9 BIORDS GRADBØJNING (adverbiernes komparation) ................................................................................................... 9 ÆGTE BIORD .................................................................................................................................................................. 9 STEDORD (pronominer) .................................................................................................................................................... 9 PERSONLIGE STEDORD (personalpronominer) ........................................................................................................... 10 TILBAGEVISENDE STEDORD (reflektivt pronomen)..................................................................................................... 10 GENSIDIGT TILBAGEVISENDE STEDORD (reciprokt pronomen) .................................................................................. 10 HENFØRENDE STEDORD (relative pronominer) .......................................................................................................... 10 SPØRGENDE STEDORD (interrogative pronominer) ................................................................................................... 11 PÅPEGENDE STEDORD (demonstrative pronominer) ................................................................................................. 11 EJESTEDORD (possessive pronominer) ....................................................................................................................... 11 UBESTEMTE STEDORD (indefinitte pronominer) ........................................................................................................ 12 FORHOLDSORD (præpositioner) ..................................................................................................................................... 12 www.ditskolebarn.dk - disse sider må kopieres og gives til andre - find flere noter på hjemmesiden 1 1 Dansk grammatik BINDEORD (konjunktioner) ............................................................................................................................................. 12 SIDEORDNEDE BINDEORD (konjunktioner) ................................................................................................................. 12 UNDERORDNEDE BINDEORD (konjunktioner) ............................................................................................................ 12 TALORD (numeralier) – KARDINALTAL OG ORDINALTAL ................................................................................................ 13 UDRÅBSORD (interjektioner) .......................................................................................................................................... 13 MORFEMER ..................................................................................................................................................................... 13 FORSKELLIGE MORFEMER – rodmorfem er ordets kerne .................................................................................. 13 FORSTAVELSER – PRÆFIKSER – DANSK – ENGELSK – TYSK ................................................................................ 14 AFLEDNINGSENDELSER – SUFFIKSER – DANSK – ENGELSK – TYSK ..................................................................... 14 GRAMMATISKE BETEGNELSER ........................................................................................................................................ 14 LATIN – DANSK ............................................................................................................................................................ 14 DANSK – LATIN ............................................................................................................................................................ 15 Denne notatsamling med dansk grammatik er henvendt til elever i grundskolens afgangsklasser og forældre til elever på alle klassetrin. Som forælder kan du bruge materialet til at genopfriske din egen danske grammatik, inden du skal hjælpe dit barn med lektier. Du må være opmærksom på, at materialet dækker det grammatiske niveau for grundskolens afgangsklasser. Hvis du træner dansk grammatisk med et barn på lavere klassetrin, må du derfor sammenholde undervisningsmaterialet fra dit barns klassetrin med notatsamlingen for at støtte dit skolebarn bedst muligt – på rette niveau. Det forvirrer mere, end det gavner, hvis du forsøger at lære dit barn noget, som klassen endnu ikke er nået til. Kig i dit barns skolebøger for at vurdere niveauet på det pågældende klassetrin. Se evt. helt bort fra indhold ved . Af samme årsag har jeg luget ud i de latinske betegnelser. De er primært relevante for skoleelever i de større klasser. www.ditskolebarn.dk - disse sider må kopieres og gives til andre - find flere noter på hjemmesiden 2 2 Dansk grammatik ORDKLASSER Ordklasse Kendetegn Eksempel *Udsagnsord (verber) udtrykker en handling, noget ”man gør”, kan sætte at eller jeg foran. Jeg sov godt. At løbe langt. Navneord (substantiver) ting, begreber, væsener, kan sætte en og et foran og bagpå, alle foran i flertal Et skib sejler. Alle mænd på dæk. Sandheden skal frem. Tillægsord (adjektiver) beskriver navneord, kan gradbøjes 1., 2. og 3. grad. Et smukt skib synker. Det nyeste skib bliver købt. *Stedord (pronominer) står i stedet for et navneord eller fremhæver navneordet, det står ved. Skibet synker. Det sank. Det skib kan vi glemme alt om. Forholdsord (præpositioner) laver forholdsordsforbindelse med en styrelse, står ved navneord, stedord, atform, ledsætninger, kasseord beskriver positionerne (omkring en kasse). Han sad bag kassen. Uden at spørge gik han. Vi fik besked om, at han var gået. *Bindeord (konjunktioner) binder ord, led og sætninger sammen. Han talte, mens han gik. Hun gik, fordi det var koldt. Biord (adverbier) beskriver udsagnsord, tillægsord, biord, hele sætninger, kan ofte gradbøjes 1., 2. og 3. grad. Hun synger smukt. Han synger smukkere. Han synger udenfor. Kendeord (artikler) afgør om navneord er bestemt, ubestemt, hankøn eller hunkøn. En dreng. Drengen. Drengene. Den lille dreng i det store hus. (den/det – se også under stedord) Talord (numeralier) angiver mængde. En mand havde to døtre. Første gang du, du gik ud. Udråbsord (interjektioner) udtryk af følelser, sindstilstande, hilsner, korte svar og lignende. Av, jeg faldt. Øv, vi skal hjem. Åh ja, det vil jeg gerne. * Disse ordklasser opdeles i undergrupper. UDSAGNSORD – VERBER – at løbe, jeg løber Udsagnsord udtrykker en handling, noget der sker, noget man gør. Kendetegn: du kan sætte at eller jeg foran et udsagnsord. BØJNINGSFORM – AT-FORM, NAVNEFORM (infinitiv) OG BYDEMÅDE (imperativ) Udsagnsord er den eneste ordklasse, som kan bøjes i tid (datid, nutid, fremtid m.m.). I ordbøger står udsagnsord i at-form, også kaldet navneform, ex.: at løbe, at synge. www.ditskolebarn.dk - disse sider må kopieres og gives til andre - find flere noter på hjemmesiden 3 3 Dansk grammatik Udsagnsordets korteste form kaldes stammen og bydemåde (det er også verbets rodmorfem). Udsagnsordets korteste form laver du ved at fjerne -e fra udsagnsordets navneform, ex.: løb, syng. Der er undtagelser, hvor navneform ikke ender på -e ex.: at gå, at stå. Her er navneformen og stammen ens. Vi bruger bydemåde, når vi byder andre mulighed for at gøre noget eller giver andre befaling til at gøre noget, ex.: løb, syng, kom (ind). Nogle bydemåder staves underligt, ex. udvikl, åbn (døren). BØJNING I NUTID (præsens), DATID (præteritum) OG FREMTID (futurum) Nutid og datid dannes ved at tilføje en endelse til stammen. I nutid tilføjes stammen -er ex. dans, danser I datid tilføjes stammen -te, -ede eller -de ex. bag, bagte syng, synger dans, dansede hav, havde Disse endelser gælder for de regelmæssige/svagt bøjede udsagnsord. Uregelmæssige udsagnsord bøjes anderledes. Det er angivet i ordbøger, om udsagnsordet er regelmæssigt eller uregelmæssigt, svagt eller stærkt bøjet. Eksempel på uregelmæssige / stærke bøjninger med vokalskifte uden datidsendelse: at se at gå at springe jeg ser jeg går jeg springer jeg så jeg gik jeg sprang jeg har set jeg er gået jeg har sprunget På dansk kan fremtidsformen være den samme som nutidsformen, ex. jeg ringer til ham(er i gang med at ringe lige nu), jeg ringer til ham i aften. Datidsformen bruges også på dansk i betingelsessætninger, der er nutidige, ex. hvis jeg havde penge lige nu, ville jeg flyve på ferie. BØJNING I FØRNUTID (perfektum) OG FØRDATID (pluskvamperfektum) Førnutid og førdatid dannes ved hjælp af hjælpeudsagnsordet have eller være og et hovedudsagnsord. Førnutid Ex. vi er kommet, selvom han allerede har forladt stedet. Hjælpeudsagnsord i nutid og hovedudsagnsord i kort tillægsform. Førdatid Ex. vi var kommet, selvom han havde forladt stedet inden da. Hjælpeudsagnsord i datid og hovedudsagnsord i kort tillægsform. BØJNING I FREMTID (futurum) OG FØRFREMTID (futurum exactum) Fremtid dannes ved hjælp af hjælpeudsagnsordet ville og et hovedudsagnsord. Fremtid Ex. han vil spise senere. Hjælpeudsagnsord i nutid og hovedudsagnsord i at-form, navneform. Førfremtid dannes med 3 udsagnsord: et mådeudsagnsord, hjælpeudsagnsordet have eller være og et hovedudsagnsord. www.ditskolebarn.dk - disse sider må kopieres og gives til andre - find flere noter på hjemmesiden 4 4 Dansk grammatik Førfremtid Ex. han skal have spist noget, ellers bliver han mere dårlig. Mådeudsagnsord i nutid, hjælpeudsagnsordet i at-form, navneform, og hovedudsagnsordet i kort tillægsform. HOVEDUDSAGNSORD, HJÆLPEUDSAGNSORD OG MÅDEUDSAGNSORD (modalverber) Hovedudsagnsord kan være alle udsagnsord. Hovedudsagnsord er betydningsbærende. Det vil sige, de udsagnsord fortæller handlingen i sætningen, ex. vokse, grine, hvile, have, være. Hjælpeudsagnsord er: have, være, ville og blive. Hjælpeudsagnsord viser de sammensatte tider (førnutid, førdatid, førfremtid og fremtid). Ex. Jeg har spist alt (førnutid) Ex. Jeg var kommet for sent (førdatid) Ex. Jeg vil vise det senere (fremtid) Ex. Jeg blev vækket tidligt (førdatid) Ex. Jeg må blive klippet i dag (førfremtid)* Mådeudsagnsord er: burde, skulle, kunne, måtte, turde og ville. Mådeudsagnsord hjælper til at udtrykke førfremtid*. Mådeudsagnsords vigtigste opgave at udtrykke måden (årsagen til), hovedudsagnsordet udføres på. Ex. Jeg bør spise kagen (samvittighed) Ex. Jeg skal spise kagen (nødvendighed) Ex. Jeg kan spise kagen (evne) Ex. Jeg må spise kagen (tilladelse) EX. Jeg tør spise kagen (vove) Ex. Jeg vil spise kagen (vilje) Når et mådeudsagnsord står sammen med et hovedudsagnsord, vil hovedudsagnsordet altid stå i at-form, navneform. Hjælpeudsagnsord og mådeudsagnsord kan også optræde selvstændigt som hovedudsagnsord. TIDER 1) Førdatid 2) Datid 3) Førnutid 4) Nutid pluskvamperfektum præteritum perfektum præsens 5) Førfremtid futurum exactum 6) Fremtid futurum 1) Førdatid udtrykker, hvad der skete i fortiden før datid, ex. jeg havde lavet mad, da I kom. 2) Datid udtrykker, hvad der skete i fortiden, og som er afsluttet i fortiden, ex. jeg lavede mad. 3) Førnutid udtrykker, hvad der skete i fortiden, og som stadig er, ex. jeg har lavet mad nu. 4) Nutid udtrykker, hvad der sker nu, ex. jeg laver mad. 5) Førfremtid udtrykker, hvad der sker i fremtiden, før et senere tidspunkt i fremtiden, ex. jeg vil have lavet maden til tiden. 6) Fremtid udtrykker, hvad der sker i fremtiden, ex. jeg vil lave maden i tide. www.ditskolebarn.dk - disse sider må kopieres og gives til andre - find flere noter på hjemmesiden 5 5 Dansk grammatik KORT TILLÆGSFORM OG LANG TILLÆGSFORM Udsagnsord i kort tillægsform tilføjes endelsen -et eller -t, ex. talt, spist, drukket. Udsagnsord i kort tillægsform bruges i sammensatte tider, ex. jeg har talt, jeg har spist, jeg har drukket (det sidste ord er stærkt bøjet, med vokalskifte). Udsagnsord i lang tillægsform tilføjes endelsen -ende, ex. talende, spisende, drikkende. Udsagnsord i lang tillægsform bruges som tillægsord, der beskriver noget, som foregår nu, ex. den sovende pige ligger uroligt (pigen der sover). UDSAGNSORD, SOM DRILLER Der er udfordringer med nogle udsagnsord, som forveksles: lægge sætte stille ligge bevægelse sidde stilstand stå Huskemetode: Du må skelne mellem, om udsagnsordet beskriver en bevægelse (du lægger, sætter eller stiller noget) eller en stilstand (noget ligger på bordet, sidder på stolen, står i stuen). PASSIV OG AKTIV FORM, SÆTNING Passiv form kaldes også lideform. En passiv form kendetegnes ved, at grundleddet forholder sig passivt og gør ingenting. Det er andre eller noget andet, som gør noget ved grundleddet, ex. isen blev spist af drengen, græsset må ikke betrædes. X O X O O Passiv form bruges også i sammenhænge, hvor det er hensigtsmæssigt ikke at nævne, hvem der foretager handlingen, ex. krisen blev startet i 2008 (af hvem?). X O Mens en passiv sætning er kendetegnet ved, at grundleddet forholder sig passivt, så er en aktiv sætning kendetegnet ved, at grundleddet forholder sig aktivt, ex. drengen spiste isen, parkens gæster betræder (ikke) græsset. X O X O GRAMMATISK GRUNDLED OG LOGISK GRUNDLED I forbindelse med aktive og passive sætninger må nævnes forskellen på et grammatisk grundled og et logisk grundled. Et grammatisk grundled udtrykkes aktivt og er den/det, som udfører handlingen, ex. drengen spiser isen. X O Et logisk grundled udtrykkes passivt med en forholdsordsforbindelse, ex. isen bliver spis af drengen. X O TRANSITIVE, INTRANSITIVE OG KOPULATIVE UDSAGNSORD I forlængelse af at forklare de to slags grundled vil jeg nævne, at udsagnsord forbindes med forskellige led. Den største gruppe udsagnsord er de transitive udsagnsord. De transitive udsagnsord forbindes med et genstandsled (objekt), ex. købmanden købte den store gård. www.ditskolebarn.dk - disse sider må kopieres og gives til andre - find flere noter på hjemmesiden 6 6 Dansk grammatik De intransitive udsagnsord forbindes enten med grundled (subjekt) uden andre led eller et biled (adverbialled), ex. vinden suser kraftigt, så træerne ligger i skovbunden. Den indholdsmæssige forbindelse mellem transitive og intransitive udsagnsord er, at det transitive udsagnsord sørger for handlingen, for at det intransitive udsagnsord kan blive en realitet: Ex. Han lægger tøjet på plads, derefter ligger tøjet i skabet. Stil dig i døren, så står du vagt. Transitivt Intransitivt Transitivt Intransitivt De 9 kopulative udsagnsord forbindes med omsagnsled til grundled (subjektsprædikat), ex. huset er stort. De kopulative udsagnsord er: være, blive, hedde, synes, kaldes, anses for, holdes for, regnes for, døbes. MODUS – MÅDEN UDSAGNET SKAL FORSTÅS Her gennemgås 3 måder for, hvordan et udsagn med udsagnsord skal forstås. Indikativ er den mest brugte og almindeligt fremsatte måde. Alle de almene udsagnsords bøjninger, ex. jeg leger med dig, vi scorede mål, han vil blive kendt en dag. Imperativ er bydemåden, som udtrykker befaling, ordre, påbud, forbud, anvisninger og opfordringer. Er også som udsagnsordets stamme, ex. Tal højere! Kør nu! Skrid! Konjunktiv udtrykker et ønske. Bruges kun formelt, ex. Gud være lovet! Han længe leve! NAVNEORD – SUBSTANTIVER – en bil, alle pigerne Navneord udtrykker ting, begreber og levende væsener (mennesker og dyr). Kendetegn: man kan sætte en eller et foran eller bagpå, man kan sætte alle foran ord i flertal. Navneord bruges både som grundled, genstandsled, hensynsled, omsagnsled og som styrelsen i forholdsled. KENDEORD (artikel) EN OG ET – bestemt/ubestemt og ental/flertal På dansk kan navneord have 2 køn: fælleskøn og intetkøn. Disse køn vises ved hjælp af kendeord. Ved fælleskøn (n-ord) bruges kendeordet: en. Ved intetkøn (t-ord) bruges kendeordet: et. Kendeord (artikel) viser også, om navneordet er bestemt eller ubestemt og i hvilket antal. Ental (singularis) Flertal (pluralis) Ubestemt kendeord en bil et hus flere biler flere huse Bestemt kendeord Bilen Huset alle bilerne alle husene www.ditskolebarn.dk - disse sider må kopieres og gives til andre - find flere noter på hjemmesiden 7 7 Dansk grammatik Hvis navneordet er præciseret med tillægsord, bruges kendeordene det, den, de (de personlige stedord) til at vise køn og antal, ex. det smukke træ, den nye bil, de glade børn. UREGELMÆSSIGE NAVNEORD Nogle navneord ændrer vokal i bøjningen: Ex. en ko, koen, flere køer, alle køerne Nogle navneord er enten entals ord eller flertals ord (og mangler tit kendeordet i ubestemt): Ex. vand, smør, penge, tøj EGENNAVNE (proprierne) – Benny, Danmark Egennavne skrives altid med stort. I lange titler kan de mindre vigtige ord skrives med lille. Egennavne kan opdeles i grupper: Personer: Kæledyr: Geografiske steder: Særlige bygninger: Foreninger: Hans, Jens, Smukke (også kælenavne og øgenavne). Piphans, Vovse, Tarok. Danmark, Fyn, Randers, Vesterbrogade. Rundetårn, Christiansborg. Ledøje-Smørum Idrætsforening, Mellemfolkeligt Samvirke. I lange egennavne kan man skrive de mindre vigtige ord med lille: Jørgen de Mylius. EJEFALD (genetiv) Ejefald angiver et ejerforhold. Ejefald dannes ved at tilføje -s på navneord eller egennavne. Ex. hundens bold, børnenes lærer, Hannes blyant, mand og dames hund (fælleshund), mands og dames hund (hver sin hund). Når navneord eller egennavn ender på -s tilføjes apostrof, ex. Søs’ blyant, Paris’ gader. TILLÆGSORD (adjektiver) Tillægsord beskriver navneord. Enten står de foran navneordet eller som omsagnsled. Første kendetegn: de kan bøjes i grader. Ex. Et stort hus, et større hus, det største hus 1., 2. og 3. gradbøjning De regelmæssigt bøjede / svagt bøjede tillægsord ender på -ere, -re og -est, -st. smuk venlig smukkere venligere smukkest venligst De uregelmæssigt / stærkt bøjede tillægsord ændrer form (vokal) eller der bruges mere/mest: lang lille længere mindre længest mindst www.ditskolebarn.dk - disse sider må kopieres og gives til andre - find flere noter på hjemmesiden 8 8 Dansk grammatik fremmed mere fremmed spændende mere spændende mest fremmed mest spændende Andet kendetegn: de kan bøjes i antal. Her er endelserne -t eller ingen endelse i ental og -e i flertal. Ental En sød* dame Et fint hus *(ingen endelse) Flertal To søde damer De to fine huse Tredje kendetegn: den kan bøjes i køn og bestemthed. Her er endelserne ingen, -e eller -t. Ubestemt form Fælleskøn, n-ord Intetkøn, t-ord en sød* dame et sødt barn en høj* mand et højt træ *(ingen endelse) Bestemt form Fælleskøn, n-ord Intetkøn, t-ord den søde dame det søde barn den høje mand det høje træ BIORD (adverbier) Biord beskriver omstændigheder ved udsagnsord, tillægsord, andre biord eller hele sætninger. Omstændigheder som tid ex. altid, sted ex. udenfor, måde ex. smukt og grad ex. meget. Biord kan forveksles med tillægsord, fordi de kan være ens, men de lægger sig til forskellige ordklasser: Ex. et godt hus (tillægsord beskriver navneord) hun synger godt. (biord beskriver udsagnsord) BIORDS GRADBØJNING (adverbiernes komparation) En del biord kan gradbøjes. Ex. hun går hurtigt, han går hurtigere, men han går hurtigst. ÆGTE BIORD En række ord bruges kun som biord: snart, nu, ofte biord om tid der, her, oppe biord om sted anderledes, gerne, således biord om måde næsten, omtrent, meget biord om grad STEDORD (pronominer) Der findes flere forskellige slags stedord. Fælles for stedordene er, at de står i stedet for navneord eller sammen med et navneord, som de i så fald fremhæver. www.ditskolebarn.dk - disse sider må kopieres og gives til andre - find flere noter på hjemmesiden 9 9 Dansk grammatik Stedord kan stå i stedet for et grundled, genstandsled, hensynsled eller være leddet efter et forholdsord. De kan også stå som omsagnsled til grundled. PERSONLIGE STEDORD (personalpronominer) Disse stedord står i stedet for grundled, ex. Pigen er fra min klasse. Hun smiler hele tiden: ental (singularis) flertal (pluralis) 1. person 2. person 3. person 1. person 2. person 3. person jeg du han, hun, den, det vi I (skriv med stort, viser forskellen på stedord og forholdsordet i (i haven) De*, de (*formel brug, ældre brug) Disse stedord står i stedet for andre led, ex. Det er naboens fugle. Han købte dem i går: Ental (singularis) Flertal (pluralis) 1. person 2. person 3. person 1. person 2. person 3. person mig dig ham, hende, den, det os jer Dem*, dem (*formel brug, ældre brug) TILBAGEVISENDE STEDORD (reflektivt pronomen) Der er findes kun ét ord: sig. Det bruges i 3. person ental og flertal. Det henviser til grundled. Resterende stedord er de samme som personlige stedord (som led), ex. jeg glæder mig, han glæder sig, de glæder sig, glæder I jer? ental (singularis) flertal (pluralis) 1. person 2. person 3. person 1. person 2. person 3. person mig dig sig os jer Dem*, sig (*formel brug, ældre brug) GENSIDIGT TILBAGEVISENDE STEDORD (reciprokt pronomen) Der findes kun ét ord: hinanden. Det viser tilbage til grundled i flertal. Det anvendes, når der er tale om en gensidig handling, ex.: Kæresterne morer sig (hver især). Tilbagevisende stedord Kæresterne elsker hinanden. Gensidigt tilbagevisende stedord Veninderne smører sig (selv) ind i creme. Tilbagevisende stedord Veninderne smører hinanden ind i creme. Gensidigt tilbagevisende stedord HENFØRENDE STEDORD (relative pronominer) Disse stedord (henviser) fører hen til et led i en foregående sætning. I stedordets egen sætning fungerer det som et selvstændigt led, ex. kvinden (der arbejder her) har fri. Her er stedordets sætning indskudt i en anden sætning. www.ditskolebarn.dk - disse sider må kopieres og gives til andre - find flere noter på hjemmesiden 10 10 Dansk grammatik Det henførende stedord kan også henvise til en hel sætning. Sætninger, der indledes med et henvisende stedord, er altid ledsætninger. Stedordene i denne gruppe er: der, som, hvem, hvilket, hvad. Der og som henviser til et enkelt led og kan være grundled. Som kan også være genstandsled og hensynsled. Hvem henviser til et enkelt led og er styrelsen i et forholdsordsled. Hvilket og hvad henviser til hele sætninger. Eksempler på henførende stedord i forskellige sætningsled: Kvinden, der/som arbejder her, har fri. (grundled) Kvinden, som jeg mødte i går, har fri. (genstandsled) Kvinden, som han gav mad, er hans datter. Kvinden, for hvem han havde ændret arbejdstid, var ung. (hensynsled) (styrelse i forholdsordsled) Manden havde ændret vagtplan for kvindens skyd, hvilket han fortrød. (henviser til hel sætning) SPØRGENDE STEDORD (interrogative pronominer) Disse stedord gør sætningen spørgende. Nogle gange står det som et selvstændigt led i sætningen, andre gange står det som et navneord. De spørgende stedord er: hvem, hvad, hvilken, hvilket, hvilke, hvis. Ex. Hvem har spist slikket? Hvad skal vi lave? Hvilken dag er det? PÅPEGENDE STEDORD (demonstrative pronominer) Disse stedord fremhæver eller betoner personer, ting eller begreber, som har optrådt i teksten tidligere. Nogle gange kan disse stedord være selvstændige led i sætningen, andre gange står de sammen med et navneord. De påpegende stedord er: den, denne, det, dette, de, disse. Ex. Den joke vil du kunne huske! Det kan ikke passe! Safran og chili! De krydderier er gode! EJESTEDORD (possessive pronominer) Disse stedord udtrykker ejerskab eller tilhørsforhold. De optræder oftest sammen med et navneord, men kan også være selvstændige led i en sætning. De bøjes efter køn og antal: Ental (singularis) Flertal (pluralis) 1. person 2. person 3. person 1. person 2. person 3. person min, mit din, dit hans, hendes, dens, dets, sin, sit++ vores (formelt, ældre: vor, vort) jeres Deres*, deres (*formelt brug, ældre brug) ++ I 3. person ental bruges sin, sit og sine, kun når de viser tilbage til sætningens grundled. www.ditskolebarn.dk - disse sider må kopieres og gives til andre - find flere noter på hjemmesiden 11 11 Dansk grammatik UBESTEMTE STEDORD (indefinitte pronominer) Disse stedord er sværere at afgrænse end de andre grupper af stedord. Disse stedord henviser til noget ubestemt (personer eller ting), eller de angiver en ubestemt mængde. Stedordene står sammen med et navneord eller står selvstændigt i sætningen. Disse stedord er bl.a.: anden, begge, enhver, hver, ingen, intet, man, nogen, noget, nogle. Ex. begge børn er raske, enhver er sin egen lykkes smed, klubben har ingen fremtid. FORHOLDSORD (præpositioner) Forholdsordene kan ikke bøjes. Forholdsord kan aldrig stå alene, de står altid med en styrelse. Kendetegn: De betegnes ofte som kasseord, fordi de beskriver nogets placering i forhold til kassen (i kassen, over kasse, på kassen osv.). De almindeligste forholdsord er: af, ad, bag, efter, for, fra, efter, foran, før, i, langs, med, mellem, om, over, på, til, under, ved. De står sammen med styrelsen (oftest et navneord) og laver en forholdsordsforbindelse, ex.: forholdsord i under på uden et brev om styrelse vandet sengen bordet at spørge gik de at de havde vundet Forholdsordene kan også styre en ledsætning eller en sætning med navneform. Ex. Der kom et brev om, at de have vundet lodtrækning. Ex. Uden at spørge gik de over floden. BINDEORD (konjunktioner) Bindeord binder ord, led og sætninger sammen. De kan ikke bøjes. De kan inddeles i to grupper: SIDEORDNEDE BINDEORD (konjunktioner) De sideordnede bindeord binder ord, led eller sætninger sammen, som vægter lige højt. Indholdet på hver side af det sideordnede bindeord er af samme slags, ex. to hovedsætninger, to ledsætninger. Sideordnede bindeord er: eller, for, thi, men, og. UNDERORDNEDE BINDEORD (konjunktioner) De underordnede bindeord kaldes også for ledsætnings-indledere. De forbinder en ledsætning med en hovedsætning. Hovedsætningen er overordnet, og ledsætningen er underordnet. De underordnede bindeord inddeles i grupper efter betydning. Det mest brugte er: Bindeordet at www.ditskolebarn.dk - disse sider må kopieres og gives til andre - find flere noter på hjemmesiden 12 12 Dansk grammatik Tids-bindeord da, før, idet, mens, når, siden, til Årsags-bindeord da, fordi Betingelses-bindeord hvis, såfremt, medmindre, ifald Følge-bindeord så at Hensigts-bindeord for at Spørge-bindeord om, hvorvidt Sammenlignings-bindeord end, som, som om Indrømmelses-bindeord skønt, selv om TALORD (numeralier) – KARDINALTAL OG ORDINALTAL Talord opdeles i to grupper: kardinaltal og ordinaltal. Kardinaltal kan ikke bøjes. Ordinaltal kan bøjes som adjektiver. Mængdetal, kardinaltal (kan ikke bøjes) Ordenstal, ordinaltal (bøjes som adjektiver) en, to, tre, fire først, anden, tredje, fjerde 1, 2, 3, 4 1., 2., 3., 4. Ex. Hanne går i sjette klasse. Hun har tre af hendes bedste veninder med hjem fra skole. I år kommer der to nye elever i klassen. De første dage med de nye elever bliver spændende. UDRÅBSORD (interjektioner) Udråbsord er et udtryk for følelser, sindstilstande, hilsner, korte svar og lignende. Udråbsord kan ikke bøjes. Ex.: ja, nej, av, øv, åh, hej, hallo. MORFEMER Morfologi er læren om ordet og ordets opdeling. Morfemer opbygger et ord: under Ord opbygger en sætning: Der søg var else engang en mand, han boede i en spand FORSKELLIGE MORFEMER – rodmorfem er ordets kerne Ord kan opdeles i forskellige morfemer: Rodmorfem ordets kerne Præfiks forstavelse foran rodmorfem (ændrer ordets betydning) Suffiks afledningsendelse efter rodmorfem (ændrer normalt ordklassen) tro mis-tro præfiks + rodmorfem kærlig (tillægsord) kærlig-hed (navneord) rodmorfem + suffiks www.ditskolebarn.dk - disse sider må kopieres og gives til andre - find flere noter på hjemmesiden 13 13 Dansk grammatik kør-te Fleksiv rodmorfem - fleksiv (tid) bøjningsendelsen (udtrykker tid, antal m.v.) bil-en rodmorfem + fleksiv (antal) Rodmorfemet kan for det meste stå alene. Det vil sige, at rodmorfemet kan selvstændigt give mening. Det kan præfiks, suffiks og fleksiv ikke. Ex. tro (en befaling om at tro på noget). FORSTAVELSER – PRÆFIKSER – DANSK – ENGELSK – TYSK Eksempler på præfikser (forstavelser) på forskellige sprog: Dansk af-, an-, be-, bi-, for-, gen-, mis-, sam-, van-, u-, und- Engelsk dis-, il-, im-, in-, ir-, un- Tysk ab-, be-, ent-, er-, ge-, miß-, un-, ver-, zer- AFLEDNINGSENDELSER – SUFFIKSER – DANSK – ENGELSK – TYSK Eksempler på suffikser (afledningsendelser) på forskellige sprog: Dansk -agtig, -bar, -else, -hed, -ig, -ing, -lig, -ning, -ri, -sk, -skab, -som, -dom Engelsk -al, -ble, -id, -ify, -ion, -ive, ment, -or, -ory, -ous, -tic, -ty, -ure, -us Tysk ab-, be-, ent-, er-, ge-, miß-, un-, ver-, zer- GRAMMATISKE BETEGNELSER LATIN – DANSK Latin adjektiv adverbialled adverbium akkusativ akkusativobjekt artikel dativ dativobjekt demonstrativt pronomen femininum futurum genetiv imperativ imperfektum indefinit pronomen intinitiv interrogativt pronomen komparation komparativ konjunktion maskulinum Dansk tillægsord biled biord genstandsfald genstandsled kendeord hensynsfald hensynsled påpegende stedord hunkøn fremtid ejefald bydeform datid ubestemt stedord navneform spørgende stedord gradbøjning 2. gradbøjning bindeord hankøn www.ditskolebarn.dk - disse sider må kopieres og gives til andre - find flere noter på hjemmesiden 14 14 Dansk grammatik neutrum nominativ objekt objektsprædikat participium perfektum perfektum participium personalpronomen pluralis pluskvamperfektum positiv possessivt pronomen pronomen prædikat præposition præsens præsens participium refleksivt pronomen relativt pronomen singularis subjekt subjektsprædikat substantiv superlativ verballed verbum intetkøn grundledsfald genstandsled omsagnsled til genstandsled tillægsform førnutid kort tillægsform personligt stedord flertal førdatid 1. gradbøjning ejestedord stedord omsagnsled forholdsord nutid lang tillægsform tilbagevisende stedord henførende stedord ental grundled omsagnsled til grundled navneord 3. gradbøjning udsagnsled udsagnsord DANSK – LATIN Dansk 1. gradbøjning 2. gradbøjning 3. gradbøjning biled bindeord biord bydeform atid ejefald ejestedord eEntal flertal forholdsord fremtid førdatid førnutid genstandsfald genstandsled genstandsled gradbøjning grundled grundledsfald Latin positiv komparativ superlativ adverbialled konjunktion adverbium Imperativ imperfektum genetiv possessivt pronomen singularis pluralis præposition futurum pluskvamperfektum perfektum akkusativ akkusativobjekt objekt komparation subjekt nominativ www.ditskolebarn.dk - disse sider må kopieres og gives til andre - find flere noter på hjemmesiden 15 15 Dansk grammatik hankøn henførende stedord hensynsfald hensynsled hunkøn intetkøn kendeord kort tillægsform lang tillægsform navneform navneord nutid omsagnsled omsagnsled til genstandsled omsagnsled til grundled personligt stedord påpegende stedord spørgende stedord stedord tilbagevisende stedord tillægsform tillægsord ubestemt stedord udsagnsled udsagnsord maskulinum relativt pronomen dativ dativobjekt femininum neutrum artikel perfektum participium præsens participium intinitiv substantiv præsens prædikat objektsprædikat subjektsprædikat personalpronomen demonstrativt pronomen interrogativt pronomen pronomen refleksivt pronomen participium adjektiv indefinit pronomen verballed verbum www.ditskolebarn.dk - disse sider må kopieres og gives til andre - find flere noter på hjemmesiden 16 16
© Copyright 2024