Schweiz turen

ndhtxtfoto
fra idé til virkelighed
Studietur til Schweiz 25. - 28. maj 2014
I et tæt samarbejde med Wolfgang G. Sturny fra Swiss No-till er der lavet et spændende program,
som blandt andet omfatter besøg hos:
 en fransk no-till landmand
 forsøgsområdet Oberacker, der har kørt gennem mange år
 andre steder med forsøg
 flere landmænd, der dyrker uden plov i Schweiz
 og tid til turisme mindst en af dagene for ægtefæller
 se programmet for flere detaljer om besøgene
Turen er planlagt, så den starter i Geneve Cointrin lufthavn (forkortet GVA) søndag 25. maj
klokken 13 præcis og slutter samme sted onsdag 28. maj klokken 18 præcis. Man kan således selv
købe flybilletter, der passer til disse tidspunkter, køre i bil derned eller få Niels Damsgaard Hansen
til at hjælpe med at købe flybilletter mod et gebyr på 250 kroner pr. billet.
Under hele opholdet i Frankrig/Schweiz er der oversættelse fra engelsk til dansk, så alle kan være
med - også sprogligt. Niels Damsgaard Hansen er rejseleder, fra vi starter i Geneve til vi igen
ankommer til Geneve.
Prisen er 6.150 kroner i delt dobbeltværelse inklusive helpension uden drikkevarer til frokost og
aftensmad og al bustransport samt alle besøg. Flybillet eller anden transport til/fra Schweiz er for
egen regning. Tillæg for eneværelse er 1.450 kroner.
Tilmelding sker med oplysninger om navn som i gyldigt pas, e-mail, postadresse og mobil nummer
til Niels Damsgaard Hansen. Helst på e-mail ndh@ndhtxtfoto.dk eller mobil 51 41 71 58. Har du/I
spørgsmål, ring på 51 41 71 58. For at lave en bindende tilmelding skal du indbetale hele beløbet
straks - og der vil herefter blive tilsendt en faktura. Indbetaling sker til Nykredit Bank reg. nr. 8113
kontonr. 000 611 9001.
Hvis turen mod forventning får færre end 20 deltagere, som er forudsætningen for at køre i en
turistbus, vil vi skifte over til at køre i lejede biler. Så turen gennemføres også med færre end 20
deltagere, men bare ikke i turistbus.
SIDSTE FRIST for tilmelding er fredag 11. april.
Det foreløbige program er (mindre ændringer kan forekomme):
Søndag 25. maj
Ankomst til Geneve Cointrin lufthavn
13.00
Afgang med bus til Frankrig (Besançon regionen)
Frokost undervejs (nok sandwich i bussen for at spare tid - det blive en lang dag)
15.00
Besøg hos no-till landmand Eloi Petit i Torpes, Frankrig (Chemin des Essarts Maloy,
F-25320)
19.30
Aftensmad på en restaurant på vej tilbage til Schweiz
Indkvartering og overnatning i Zollikofen (INFORAMA Rütti), Schweiz. Se et billede
her:
https://www.google.dk/maps?ll=46.988152,7.463131&spn=0.18,0.3&cbll=46.988152,
7.463131&layer=c&panoid=KRpe21lxVLXeRcEr0mWjvQ&cbp=,264.47,,0,3.43000
03&output=classic
Mandag 26. maj
Morgenmad
* Mulighed for turisme for ledsagere i Bern eller udflugt til Bernese Oberland
(Grindelwald, etc.)
* Besøg “Oberacker”, hvor der gennem en lang årrække er sammenlignet no-till og
konventionel dyrkning med plov
http://www.vol.be.ch/vol/de/index/landwirtschaft/landwirtschaft/bodenschutz/bodenzu
stand/dauerbeobachtungsflaecheoberacker.html
* PowerPoint præsentation med resultater fra “Oberacker”
* Frokost på Zollikofen
* Besøg no-till landmand Andreas Wyssbrod i Rubigen (han er bestyrelsesmedlem i
SWISS NO-TILL)
* Besøg hos Hanspeter Lauper i Wiler bei Seedorf (præsident for SWISS NO-TILL).
Han kører med en specielt konstruktion af en no-till såmaskine, han underviser og har
en maskinstation
Overnatning og aftensmad i Zollikofen (INFORAMA Rütti), Schweiz
Tirsdag 27. maj
Morgenmad
* Besøg hos no-till landmand Franz Rösli-Jurt i Sempach-Station
http://www.no-till.ch/veranstaltungen/Artikel_Roesli_2012.pdf
* Frokost undervejs
* Besøg hos no-till landmand Othmar Gassmann i Murist
* Det er endnu ikke fastlagt, hvor og på hvilket hotel, vi skal have aftensmad og
overnatte
Onsdag 28. maj
Morgenmad
* Besøg hos no-till landmand Christian Streit i Aubonne, hvor der også er vindyrkning
* Frokost undervejs
18:00
* Besøg hos Agroscope forsøgsstation i Changins at Nyon med Dr. Raphaël Charles.
Vi hører om efterafgrøder i conservation agriculture, jordbundforhold og allelopatisk
kontrol af ukrudt
* Besøg hos AgriGenève med Nicolas Courtois. Her hører vi om raps med udlæg af
følgeafgrøder samt om majs med efterafgrøder i kombination med no-till
Ankomst til Geneve Cointrin lufthavnen
Eventuel aftensmad i lufthavnen for egen regning
Afrejse med fly herefter