Nyt om Rusland og markedet iøvrigt

Use this area to offer a short preview of your email's content.
View this email in your browser
Ugens KF nyt ...
2014-10-23
Importrestriktioner fra Rusland for
spiselige biprodukter
Den russiske veterinærtjeneste Rosselkhoznador har med virkning
fra den 21.oktober 2014 indført midlertidige restriktioner på import
fra EU af spiselige slagteribiprodukter og talg af svin og kvæg. For
kvæg drejer det sig om toldkoderne 0206, 0210 samt 1502.
Forbuddet fra den 7. august 2014 angiver Rosselkhoznador var
begrundet i ”anvendelse af visse økonomiske foranstaltninger for
at opretholde sikkerheden i den russiske føderation” Det omfattede
visse former for kød, men ikke spiselige biprodukter og talg/fedt.
De nu indførte midlertidige restriktioner begrunder
Rosselkhoznador med, at en intensiv overvågning af importen fra
EU de sidste par måneder har vist 17 tilfælde af manglende
overholdelse af de veterinære betingelser for eksport fra EU til
Rusland, herunder fra Danmark. Fødevarestyrelsen oplyser, at det
drejer sig om fund af tungmetaller og chloramphenicol.
Ifølge de russiske myndigheder skulle alle produkter, som er
afsendt før 21. oktober og som ankommer til den russiske grænse
inden den 26. oktober, kunne importeres efter almindelige
procedurer, efterfulgt af laboratorietest i relation til produkternes
sikkerhed.
Fra Danmark eksporteres årligt til Rusland af spiselige
slagteriprodukter og talg fra kvæg for ca. 30 mio. kr. værdimæssigt
tegner det sig for omkring 1 pct. af den samlede eksport fra
Danmark af okse- og kalvekød, spiselige biprodukter, talg,
forarbejde varer samt levende kvæg.
Af de 30 mio. kr. udgør de spiselige biprodukter (tunger, lever,
nyretappe og mellemgulv) ca. 29 mio. kr., og det andrager ca. 30
pct. af den samlede eksportværdi af spiselige biprodukter fra
Danmark.
Rusland har hidtil været langt den største aftager af spiselige
biprodukter udenfor EU, og mængderne har været stigende hidtil i
år. I første halvår blev der således dført 23.300 tons til Rusland fra
EU, hvilket er 2/3 af eksporten fra EU af disse produkter.

KF følger op ift. danske myndigheder, for at få fuld klarhed over,
hvilke tungmetaller og chloramphenicol russerne har fundet og
hvor!
Kontakt Allan Munch Mortensen, tlf. 3083 1077, amm@lf.dk
Nyt fra KF's mand i Bruxelles
Brasilien planlægger kraftig udvidelse af deres oksekødsproduktion
GlobalMeat news oplyser, at Brasilien planlægger en intensivering af dets
oksekødsproduktion med henblik på at øge adgangen til
højværdiseksportmarkeder. Med Rabobank som kilde oplyses det, at
Brasilien vil fordoble deres feedlotkapacitet til 4,5 mio stykker kvæg,
således at deres feedlotproduktion i 2023 vil give 2,5 mio tons oksekød
om året. På nuværende tidspunkt udgør feedlots kun knap 10% af den
brasilianske produktion. Det forventes, at denne planlagte investering vil
medføre en årlig vækst i den samlede brasilianske oksekødsproduktion på
3,2% de næste 10 år.
WTO afsiger dom, der finder USA's regler om oprindelsesmærkning i
strid med aftalen om tekniske handelshindringer
I mandags faldt der dom i sagen om den amerikanske
oprindelsesmærkning, som Canada og Mexico havde indbragt for WTO,
da man mente den var i strid med aftalen om tekniske handelshindringer.
WTO gav Canada og Mexico medhold i, at der er tale om en teknisk
handelshindring, når kun dyr, der er opvokset, født og slagtet i USA må
mærkes med ”US Origin”. Hvis ikke USA ændrer denne praksis, så har
Canada og Mexico ret til kompensation eller at indføre tariffer på import fra
USA. Hvis USA anker sagen, har anken dog opsættende virkning.
Amerikansk forbrugerorganisation protesterer imod australsk
kødkontrol
En amerikansk forbrugerorganisation har opfordret de amerikanske
myndigheder til at gennemgå og eventuelt ophæve den ækvivalensstatus,
der er tildelt det australske eksportsystem med kødkontrol (AEMIS) siden
2011. Australien er den næststørste eksportør af rødt kød til USA. I 2013
importerede USA mere end 281.000 tons fra Australien og dette tal
forventes at stige i 2014.
Baggrunden er, at amerikanske importinspektører har fundet ”alvorlige
krænkelser af fødevaresikkerheden”, herunder spor af fækalier samt E.
coli 0157:H7, og som den amerikanske forbrugerorganisation mener
skyldes, at den australske regering har tilladt, at slagteriansatte har
overtaget ansvaret for kødkontrol fra de australske myndigheder. Det på
trods af en amerikansk undersøgelse har fritaget de australske
myndigheder for ansvaret og ikke kræver ændringer af virksomhedernes
kødkontrols procedurer.
Kontakt: Thomas Haahr, thr@agridan.be, tlf. +32 485 449
001
Priser og produktionstal for oksekød
Ugens nyt om priser og produktionstal ses ved klik her
Kontakt K.B. Lind Pedersen, tlf. 4025 1726, klp@lf.dk
KF NYT er fra Kødbranchens Fællesråd.
Kontakt Allan Munch Mortensen, 3083 1077, amm@lf.dk