Gyldendal Analysehjul Side 1 af 6 ANALYSEPUNKTER GENREN Kortfilm er, som navnet siger, korte film, dvs. mellem 3 og 30 minutter. Kortfilm kan både være fiktionsfilm og dokumentariske film. Kortfilmens særtræk er at fortælle mest muligt på kortest mulig tid. Inden for kortfilm er der forskellige undergenrer. Når du analyserer kortfilmen, er det relevant at undersøge, hvordan filmens stof, dramaturgi, klipningen og virkemidler spiller sammen med genren. Den observerende kortfilm Den observerende kortfilm iagttager virkeligheden. Der er tale om en dokumentartllm, men uden brug af speak, der forklarer, hvad du ser. Du skal selv danne dig et helhedsindtryk og en mening. Den forklarende kortfilm Som en belærende dokumentarfilm, som du kender fra tv. Den forklarende kortfilm redegør i ord og billeder (tematisk klipning) for et bestemt emne. Den fortællende kortfilm Som en novelle. En fiktiv fortælling med få karakterer, 1-2 miljøer og en enkelt handling, måske blot en scene i en handling. Gennem de filmiske virkemidler og klipningen fortælles historien. Den eksperimentelle kortfilm Den eksperimentelle kortfilm eksperimenterer med vores vante måder at se og forstå film på. Den leger med billedernes og lydenes betydning og opstiller sine egne regler for, hvordan filmen skal forstås. FOKUS Kortfilm har ikke tid til at udfolde en stor, kompliceret handling. De går lige til sagen og fokuserer på nogle ganske bestemte relationer. Det kan være: Karakterernes indbyrdes forhold Filmen har fokus på et bestemt mellemværende mellem hovedkarakteren og 1-2 andre karakterer. Karakterens forhold til den 3.dims Filmen har fokus på hovedkarakterens forhold til en genstand, den S.dims, der er et problem eller en mulighed for ham eller hende. Du kan læse mere om den 3.dims under Stof. Billede - lyd Filmen har fokus på at skabe et spændingsforhold mellem det, vi ser, og det vi hører. Årsag - virkning Filmen har fokus på at vise, at der altid er en virkning af en bestemt handling. Konsekvens - overraskeise Filmen har fokus på at vise, at det ikke altid går, som man tror. Filmen "snyder" vores forventninger til slutningen. Enkelthed - dybde Filmen har fokus på - så enkelt som muligt - at vise, at livet er stort og uudgrundeligt, og at selv de mest banale hverdagssituationer rummer en dybde og kan give os livsforståelse. Økonomi - helhed Filmen har fokus på at bruge få virkemidler og begrænset indhold (få personer, ét miljø, få genstande) for at overdrage mest muligt af opgaven med at skabe helhed til dig som betragter. DRAMATURGI Dramaturgi er læren om, hvordan man effektivt opbygger en filmfortælling, så publikum fanges af handlingen og måden, den er fortalt på. Dramaturgi er et andet ord for komposition, dvs. den måde, handlingen er sat sammen på. Plotdreven handling Et plot er en betegnelse for en films ydre handling, kort fortalt. En plotdreven handling er en handling, der først og fremmest udvikler sig på grund af nogle ydre omstændigheder, som filmens karakterer er tvunget til at reagere på. Typiske plotdrevne film er kriminalfilm og actionfilm. Karakterdreven handling http://i-bog2.dk/analysecirkler/kompendium.html 24-04-2014 Gyldendal Analysehjul Side 2 af 6 En karakterdreven handling, der først og fremmest udvikler sig på grund af nogle indre omstændigheder hos filmens hovedkarakterer. Hovedkarakteren kan være i tvivl, usikker eller genert, men en anden karakter hjælper vedkommende med at overvinde dette. Dynamisk dramaturgi En film med dynamisk dramaturgi er en film, hvor karaktererne udvikler sig. De har nogle mål, og der indtræffer nogle vendepunkter, hvor deres muligheder for at opnå det, de stræber imod, ændrer sig. Til sidst indgår en klimaksscene, som afgør, om det lykkes for hovedkarakteren at indfri sine mål. Den dynamiske dramaturgi veksler mellem spænding/afspænding. Der findes forskellige dynamiske modeller, U berettermodellen, plot-point-modellen og bølgemodellen. Cirkulær dramaturgi En film med cirkulær dramaturgi er en film, der kredser eller cirkler om sine karakterer, som ikke nødvendigvis udvikler sig særligt meget. Vi ser dem i forskellige situationer og til forskellige tider. Rækkefølgen af scener er ofte underordnet i den cirkulære dramaturgi. Det afgørende er summen af det, vi ser. Den cirkulære dramaturgi anvendes ofte ved portrætfilm, ved miljøfilm og ved film med et mere filosofisk emne. STOF Filmens stof kan vi også kalde for filmens indhold. Det er i stoffet, du kan forbinde filmen med din egen virkelighed. Stoffet består af en række personer, i filmanalysen kaldet for karakterer, af et miljø og en tid, hvori disse personer lever og mødes og af en række genstande eller rekvisitter, i filmanalysen kaldet for "den S.dims". Karaktererne Personerne, også kaldet for karakterer, udgør nogle bestemte karaktertyper, som har betydning for filmens handling. Vi kan identificere os med karaktererne, fordi de minder om - eller afviger fra - mennesker, vi kender. Udpeg de forskellige karakterer, og beskriv deres relationer. • Hovedkarakteren Er den person, som filmen drejer sig om. Det er ham eller hende, der er i spil, der er udfordret, eller som har et ønske eller en plan, der skal virkeliggøres. Hovedkarakteren kaldes også for helten, eller den problematiske helt, fordi det er ham eller hende, du sikkert knytter din positive opmærksomhed til. • Følgekarakteren Er den person, der følger, dvs. bakker hovedpersonen op. Måske gennemgår følgekarakteren en lignende udvikling. Følgekarakteren er som et spejl af hovedkarakteren, som kan give dig en større forståelse for hovedpersonen. • Skyggekarakteren Er hovedpersonens modsætning. Han eller hun rummer de modsatte egenskaber og vil måske stå i vejen for hovedkarakteren i sin udvikling. Skyggekarakteren kaster en skygge ind over hovedkarakteren og giver dig måske en forståelse af, hvorfor det måske ikke lykkes for hovedpersonen. • Motivkarakterne Er en række personer, der har betydning for hovedpersonens udvikling. De skaber især situationer, hvor hovedkarakteren er nødt til at handle, at træde i karakter. Motivkaraktererne er som enzymer, der sætter en proces i gang. De har som regel ikke andre funktioner derudover. Den S.dims Den 3.dims kalder vi de genstande, der optræder mellem filmens karakterer, og som har betydning for filmens handling hi et mystisk brev, en punkteret cykel eller en tabt taske. Disse genstande udstyres med en særlig betydning, og du vil hurtigt fokusere din opmærksomhed på disse genstande. Den S.dims omfatter selvfølgelig ikke alle genstande i filmen. De fleste optræder for at skabe et miljø, den S.dims optræder for at skærpe filmens handling og karakterernes indbyrdes forhold. Udpeg den S.dims, og overvej, hvilken rolle den spiller i filmens dramaturgi. Miljø og tid Filmens karakterer er knyttet til et bestemt miljø. De handler i overensstemmelse eller på trods af dette miljøs skrevne og uskrevne regler. Sådan er det med mennesker, og skal vi opleve karakterne som mennesker, må miljøet også fremstilles. Det er selvfølgelig forskelligt fra film til film, hvor meget miljøet betyder for vores oplevelse. Et miljø er bestemte geografiske, sociale og historiske forhold. Et tema om kærlighed i en film vil være forskelligt, afhængig af om den udspiller sig i Afghanistan, i et landbrugsmiljø i Danmark eller i 1800-tallet. KLIPNINGEN De mange kameraoptagelser skal sættes sammen i en rækkefølge for at skabe en helhed. Det kaldes for klipningen eller montagen. Jo hurtigere der klippes, jo mere energi, handling og spænding oplever du. Læg mærke til, hvordan optagelserne er sat sammen, og hvordan det hænger sammen med filmens dramaturgi. Hvordan følges handling, tid og klipning ad? Er optagelserne fx sat sammen, således at de skaber en fremadskridende fortælling, hvor handling og tid http://i-bog2.dk/analysecirkler/kompendium.html 24-04-2014 Gyldendal Analysehjul Side 3 af 6 følges ad? Eller er de sat sammen, sådan at man ikke fornemmer en tidsfaktor, men mere en stemning? Hvordan skaber klipningen sammenhæng mellem de forskellige optagelser? Man skelner mellem følgende tre klippeformer: Kontinuitetsklipning Optagelserne sættes sammen, så de danner en fremadskridende fortælling. Her er forskellige muligheder: • Scenisk klipning Klipning af optagelser, der danner en scene: samme tid og samme sted. Handlingsplanet er lig med historieplanet. • Elliptisk klipning Klipning af optagelser, der springer I tid og sted. Handlingsplanet er kortere end historieplanet. • Parallelklipning Klipning af optagelser, der foregår samtidig, men forskellige steder. Handlingsplanet kan være længere end historieplanet. Tematisk klipning Optagelserne sættes sammen, så de tilsammen danner en forestilling om et emne, fx om en person eller en by. I modsætning til kontinuitetsklipningen er der sjældent en tidsfaktor til stede. Anvendes meget i den cirkulære dramaturgi. Attraktionsklipning Optagelserne sættes sammen, så de indbyrdes belyser hinanden, så den ene fx er symbol på den anden, fx (1) to personer kysser hinanden, derefter (2) to turtelduer på taget. STIL Enhver film har sin egen måde at fortælle sin historie på. Enhver film har sin egen stil. Stilen kan vi analysere ved hjælp af begreberne historieplan, handlingsplan og fortælleplan. En film viser jo ikke hele handlingen i en historie. Den viser os kun de afgørende momenter i en historie. Vi ser aldrig, når karaktererne går på toilettet eller sover, selvom vi må forestille os, at det gør de, som alle andre mennesker. Vi ser kun det, der er vigtigt for at forstå historien og temaet. Filmens stil hænger nært sammen med klipningen. Historieplanet Historieplanet omfatter den samlede historie, som du forestiller dig, når du ser filmen. Du ser jo ikke det hele, men brudstykker (handlingsplanet). Det er dine egne forestillinger, der fylder hullerne ud mellem handlingens dele. Handlingsplanet Handlingsplanet udgøres af det, du kan se og høre. Handlingsplanet viser uddrag af historieplanet. Som den aktive seer skal du selv udfylde hullerne mellem det, du ser, og den samlede historie, som du forestiller dig. Du får ikke alt at vide om karakterernes fortid og tanker, du får ikke alt det, der sker, at se. Her ligger filmens fascination: det vi ser, sætter vores fantasi i gang. Fortælleplanet Fortælleplanet drejer sig om måden, som filmen bliver fortalt på. Hvordan er forholdet mellem historieplanet og handlingsplanet? Hvad ser vi, og hvordan ser vi det? Svaret på de to spørgsmål karakteriserer filmens stil. VIRKEMIDLER Film fortæller via billeder, og den måde billederne er komponeret på, den måde lyden fungerer, og hvordan lyd og billede er sat sammen på, kalder vi tilsammen for de filmiske virkemidler. De filmiske virkemidler påvirker os på forskellige måder, skaber stemninger, følelser, forventninger, spænding, skræk osv. Undersøg hvordan. Filmiske virkemidler Undersøg, hvilke filmiske virkemidler der er brugt i filmen, og hvad de betyder for vores oplevelse af filmen. Hvilket indtryk skaber filmen med sine billeder, sin lyd og sit tempo. Fremdriftselementer Fremdriftselementer er små begivenheder eller informationer i filmen, der peger fremad og giver dig en fornemmelse af, hvad der er i vente. Fremdriftselementerne øger filmens spænding. Du får lyst til at se filmen færdig. Her er nogle typiske fremdriftselementer: • Tidsfrist Hovedkarakteren skal nå at udføre en bestemt handling inden for en tidsfrist. • Forhindring Hovedkarakteren forhindres i at udføre en vigtig handling, fx et hegn, der spærrer for hans flugt. • Varsel Et varsel - en bestemt billedlig optagelse - fx en sky, der glider for solen - advarer dig om, at noget farligt er i gære. http://i-bog2.dk/analysecirkler/kompendium.htnil 24-04-2014 Gyldendal Analysehjul Side 4 af 6 • Setup/payoff Der plantes en information tidligt i filmen - fx en ring, som den unge kvinde taber - og som senere får betydning for udfaldet af filmens handling - da hendes kæreste finder ringen hos sin bedste ven. • Suspense Du ved mere eller mindre end filmens karakterer, om hvad der sker og snart vil ske. Det skaber usikkerhed for dig (du ved mindre) eller bekymring for personerne (du ved mere). TEMA Temaet er filmens grundidé, dvs. den tanke eller holdning hos filmskaberne, der ligger til grund for filmen. Temaet kan vi ofte formulere som et værdibaseret udsagn om et alment emne, fx kærlighed eller alkohol. Temaet kommer til udtryk gennem filmens karakterer (personer), det narrative forløb (handlingen) og de filmsproglige virkemidler. Temaet er en slags konklusion på filmen. Værdier 'Kærlighed' er ikke et tema, men et emne. Et tema rummer en holdning, et værdiudsagn til et emne, fx "kærlighed mellem to, der besværliggøres af, at der er for store kulturforskelle mellem dem". Temaet fremgår derfor af filmens handling: Hvordan slutter den? Hvilke egenskaber har personerne? Du kan formulere temaet som et værdiudsagn, fx: "Det er ikke muligt at elske hinanden, hvis parternes kulturelle baggrunde er for store!" Eller "Det er kun muligt at vinde den store konkurrence, hvis man koncentrerer sig 100 procent!" Eiler "Dyrkelse af elitesport kan ødelægge dig selv og din kontakt til dine venner!". Konflil<t Et tema udfolder sig ofte som en konflikt mellem to personer eller mellem en person og hans eller hendes omgivelser miljøet. En konflikt er dynamisk, den udvikler sig. Konfliktens parter forsøger måske at udmanøvrere hinanden, eller de forsøger måske at nå frem til en overensstemmelse med hinanden. Tematisk filmanalyse I den tematiske filmanalyse har du fokus på, hvordan filmen behandler sit emne. Tre film om kærlighed har sikkert tre forskellige holdninger til emnet. De har hver deres tema. Temaet for hver film bliver tydeligere, når du sammenligner det med to andre film. http://i-bog2.dk/analysecirkler/kompendium.html 24-04-2014 Gyldendal Analysehjul Side 5 af 6 FORTOLKNING På baggrund af dit arbejde med analysen skal du samle dine iagttagelser til en fortolkning. I fortolkningen skal du sige noget meningsfuldt om filmen som helhed, fx "Filmen handler om og det gør den på en sådan måde, a t o g det mener jeg, a t H e r er det vigtigt, at du bruger dine analyseiagttagelser til at understøtte dine hovedsynspunkter på filmen. Du skal vælge ud i dine analyseresultater, for det er sikkert ikke dem alle, der er interessante. Dog er temaanalysen som regel altid interessant i en fortolkning. http://i-bog2.dk/analysecirkler/kompendium.html 24-04-2014 Gyldendal Analysehjul Side 6 af 6 PERSPEKTIVERING I perspektiveringen betragter du filmen i lyset af andre lignende film, af tiden, af temaet eller i forhold til litteratur, du har læst. Hvordan behandler filmen sit emne? Er den et udtryk for tiden? Hvordan behandler filmen sin seer? Måske er det også interessant at vurdere filmen i forhold til målgruppen. Hvem målgruppen er, kan være vanskeligt at finde, for det fremgår ikke direkte. Men du kan vurdere det indirekte ud fra filmens tema, dets miljø og ikke mindst alderen på filmens karakterer. Perspektiveringen skal have karakter af konklusion. http://i-bog2.dk/analysecirkler/kompendium.html 24-04-2014