Borum og Lyngby Sogneblad – Nr. 3 Marts 2013 Kirkenyt Gudstjenester Sogneindsamling Fællessang & suppe For børn Påskekoncert Skærtorsdag Langfredag Påskedag Familie og brunch Klumme 2-3 6 7 13 17 18 19 20 21 26-28 Nyt fra foreningerne mm Forårsfest 9 Vejviseren 12 Lyngby/Yderup Beboerforeninge 14 Hjemmeside i Lyngby 15 Fællesspisning i Lyngby 16 Biblioteket 22 Musikfestival 23 Beretning fra kyndelmissebandemedlem 24 Generalforsamlinger Borum Forsamlingshus 6. marts kl. 19.00 Side 4-5 Pensionistforeningen 19. marts kl. 14.00 Side 10-11 Lyngby Vandværk 19. marts kl. 19.30 Side 8 _____________________________________________________ 1 Husk aktivitetskalenderen på midteropslaget! Gudstjenester i Borum og Lyngby DATO BORUM KIRKE LYNGBY KIRKE PRÆST Søndag d. 3. marts 3.s.i fasten 16.00 Lea Skovsgaard Søndag d.10. marts Midfaste 10.30* Vini Madsen Tirsdag d.12. marts Sabro Lokalcenter 14.30 Vini Madsen Søndag d.17. marts Maria Bebudelse 10.30 Vini Madsen Søndag d. 24. marts Palmesøndag 19.00* Koncert Torsdag d. 28. marts Skærtorsdag 19.00* Vini Madsen Fredag d. 29. marts Langfredag 10.30* Søndag d. 31. marts Påskedag Vini Madsen 10.30* Vini Madsen Mandag d. 1. april 2. Påskedag 10.30* Vini Madsen Søndag d. 7. april 1. s. e. påske 16.00 Vini Madsen _____________________________________________________ 2 Når gudstjenester er markeret med *, er der yderligere omtale i Sognebladet. Nadver i sognene Borum: Kirkevin - - - Lyngby: Druesaft D. 25. febr. til og med 3. marts og d.2./3.marts har Sognepræst Vini Madsen fri. Embedet passes af Sognepræst Lea Skovsgaard, Harlev. Tlf.: 26824693 _____________________________________________________ 3 Borum Forsamlingshus Kontaktperson søges Bestyrelsen søger hjælp. Ikke mange timer. Men at man tager mod bestilling og spørgsmål om huset. Mest mail – også telefon. Lave aftalen og sætte i kalenderen. Præsentation af huset med billeder og bordopstilling samt kalender finder ”kunderne” på borumforsamlingshus.dk Og fremvisning af huset. Aflevere nøgle. Og igen at afslutte lejemålet med brugeren. Henvendelse til bestyrelsen _____________________________________________________ 4 Borum Forsamlingshus Generalforsamling 6. marts kl. 19:00 Som beboer i Borum kan man være medlem. Det giver en besparelse når du lejer huset. Og du deltager i den årlige generalforsamling, som handler om hvordan vi vil have huset til at fungere Og der serveres nok lidt kaffe og kage. Og en god snak. Forslag sendes til Bysvinget 12 larscmadsen@gmail.com – senest 3.marts NB. Indmeldelse i forsamlingshuset kan evt. klares når du møder op _____________________________________________________ 5 Sogneindsamling i Borum og Lyngby Søndag d. 10. marts Borum kirke og kirkehus Kl. 10.30 Vi begynder dagen med gudstjeneste i Borum kirke. Kl. 12.00 Efter gudstjenesten mødes vi i Kirkehuset, hvor der serveres let frokost, sodavand, kaffe og te. Kl. 12.30 Vi går ud og samler ind. Kl. 15.00 Mødes vi i Kirkehuset igen til optælling og en kop kaffe. Indsamlingsleder er Dorthe Schacht, Lyngby og Lisa Sørensen, Borum Vi fordeler området imellem os og går to og to, og vi kommer både i Borum og Lyngby. Hvis du ikke er hjemme i indsamlingstidsrummet, er du velkommen til selv at komme med et bidrag før gudstjenesten, så sørger vi for at dine penge kommer med. Hvad går pengene til? Folkekirkens Nødhjælps bekæmper sult og nød blandt verdens fattigste og støtter deres ret til mad og et værdigt liv. Mere end 60 % af dem, der sulter, er kvinder og børn. Derfor sætter Folkekirkens Nødhjælp fokus på børn, der sulter i Afrika under årets sogneindsamling. Vi håber, at mange har lyst til at være med – og vi håber, vi bliver godt modtaget, hvor vi kommer. _____________________________________________________ 6 Borum kirke d. 14. marts kl. 18.00 Fællessang og varm suppe i kirke og kirkehus Kom og syng i kirken fra Højskolesangbogen de sange, du godt kan lide. Kl. 18.30 fortsætter vi med suppe i kirkehuset. Vel mødt og velbekomme! _____________________________________________________ 7 Generalforsamling i Lyngby Vandværk Tirsdag 19 Marts 2013 kl. 19 30. i Lyngby Sognegård Dagsorden 1. Valg af dirigent. 2. Formandens beretning. 3. Kassererens beretning. 4. Valg til bestyrelsen. 5. Indkomne forslag behandles. 6. Eventuelt. På valg til bestyrelsen er Carsten Hansen og Kurt Sørensen samt Revisor S.P. Suk Efter generalforsamlingen er vandværket vært ved et let traktement og et par ”Råvandsprøver” På Bestyrelsens vegne Leif Degn Formand Kære forbrugere ved Lyngby Vandværk, tænk på at der er nogen der sørger for at i har vand i hanerne. Vandværkets bestyrelse gør et stort ulønnet arbejde, for at vandværket kan køre problemfrit. Vis derfor jeres støtte til dem, ved at møde op til Generalforsamlingen. _____________________________________________________ 8 Forårsfest Kom til fest den 16. marts 2013 kl. 18.30! I år inviterer vi til: ”Åben scene” Vi byder på et godt grin, en buffet fra Irmas dejlige køkken, samt en svingom med vores fantastiske og lokale band ”Efter Isen”. Prisen for dette herlige arrangement er 175 kr. For tilmelding kontakt Nancy Andersen, tlf 86949271/27289271 eller mail nancyandersen39@gmail.com, senest 9/3-2013 Mange hilsner og vel mødt fra Teaterudvalget _____________________________________________________ 9 Kære medlemmer i vores Pensionistforening - vi er 63. Den 5. oktober holdt vi 60 års jubilæum i Borum Forsamlingshus, men nu er det op til jer, om vores forening fortsat skal bestå. Niels og jeg vil godt tage de næste to år også, men vi skal have 2 nye medlemmer i bestyrelsen til den kommende generalforsamling. Sidste år var Bente og Eva så søde at tilbyde sig 1 år mere, men i år er det absolut slut med de to, så der skal findes 2 nye til hjælp til banko, spisning og udflugter – ellers går det ikke. Tænk over det Borum og Lyngby – og Sabro. Det er såmænd ikke så besværligt, vi holder ca. 3 bestyrelsesmøder om året. I håb om en god generalforsamling Gudrun _____________________________________________________ 10 Generalforsamling 2013 i Borum-Lyngby Pensionistforening Tirsdag d. 19. marts i Borum Forsamlingshus kl. 14.00 Dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Fremlæggelse af beretning. v. Gudrun 3. Gennemgang af regnskabet. v. Niels 4. Valg til bestyrelsen. På valg er: Gudrun – modtager genvalg Niels – modtager genvalg Yrsa Bente – modtager ikke genvalg Eva – modtager ikke genvalg Ingrid (suppleant) – modtager genvalg Leif J. (revisor) – modtager genvalg 5. Eventuelt. Vi slutter med Eva og Bentes kaffebord Vel mødt! På bestyrelsens vegne Gudrun _____________________________________________________ 11 Vejviseren 2013 kommer på gaden sammen med Sognebladet for marts måned. Det er sjovt at få den redigeret, men det vil være endnu sjovere, hvis I vil hjælpe endnu mere med det, jeg ved jo kun en brøkdel af hvad der sker. Der er steder der er tomme, fordi der er nogen der er flyttet, men hvem er flyttet ind. Hvis nogen byder nye velkommen, så få fat i mig, så bringer jeg en Vejviser. God fornøjelse Susanne Hollund, 3047 7732, e-mail: shollund@gefiberpost.dk Borum/Lyngby/Yderup vejviser Kringlen – Lyngby/Yderup og Borums naturplads. Marts 2013 _____________________________________________________ 12 Mest for børn Og forlad os vor skyld Det er hos dig hver dag begynder, du som er kærlighed. Kun du kan tilgi’ alle synder, så mennesker får fred. Du er den høje, milde Fader, som altid kan forstå. Du spørger ikke, men forlader den skyld vi bærer på. Og du er den, der lytter kærligt, den Gud, der tænker stort. Når vi har sagt det hele ærligt, er det som aldrig gjort. Vi opfører os tit som Rasmus-Modsat. vi vil gerne gøre det gode, men glemmer det så. Vi vil ikke gøre noget ondt, men pludselig gør vi det alligevel. Og det hele føles rigtig dumt, der er ikke noget, der dur. Men så kommer der én og spørger: Skal vi lege sammen? Så er det li’som solen skinner igen. Sådan gør Gud. _____________________________________________________ 13 Hvad er det nu, det koster:-) Lyngby: Der hersker tilsyneladende en del tvivl om, hvad det koster at være medlem af Lyngby-Yderup Beboerforening. Men inden vi afslører, hvad prisen rent faktisk er, vil vi lige gøre lidt beskeden reklame. For medlemsgebyret får man nemlig fantastisk meget – nemlig retten til at deltage i al den aktivitet, der summer og snurrer i og omkring beboerforeningen: Fællesspisning hver måned. Sankthans, æblepressedage, julestue og ind imellem en tur i det grønne. Vi har lige været 60 børn og voksne om at slå katten af tønden på Lyngbygård, og i august var mere end 80 samlet til et brag af en sommerfest med både fodboldspillere, stjernekokke og selveste sangeren Baboo. Man skal selv huske at indbetale kontingentet til foreningen på reg. 1928 – 6266 885 723. Eller lave en fast aftale med banken om at overføre penge hvert år i februar. Eller lægge penge i en kuvert i postkassen hos Benny Kasserer Madsen, Glamhøjvej 8. Prisen er 75 kr. per voksen over 18 år og 50 kr. for pensionister. Der er indbetalt nogle meget sjove og forskellige beløb på kontoen. Det er, som om der er nogen, der ikke om har opdaget, at prisen stiger lidt ind imellem, for det går ikke helt op, lød det fra kassereren, da han aflagde regnskabsberetning på generalforsamlingen for nylig. Så betal nu, hvis det ikke er gjort… Efter generalforsamlingen består bestyrelsen nu af Benny Klaris Madsen, Henrik Auken, Jonny Borba, Jonathan Petersen og undertegnede. Susanne Jars og Rikke Borba er suppleanter. Hanne P. _____________________________________________________ 14 Slut med hjemmeside i Lyngby Den var hacket og inficeret med spam. Men så kan vi da bare bruge Facebook. Lyngby: Det er slut med at have egen hjemmeside i Lyngby og Yderup. Uvenlige hackere har - uvist med hvilket formål været på siden og ødelagt den, så den er blevet ubrugelig. Skaden er nu ikke så stor endda. For i forvejen havde hjemmesidens ihærdige administrator, Susanne Hollund, besluttet at bede generalforsamlingen i Lyngby-Yderup Beboerforening at lukke siden, der blev åbnet i 2006. Jeg følte efterhånden mest, den blev brugt som arkiv for menighedsrådet, vandværket, beboerforeningen og fællesrådet. Nu har jeg lagt alt på cd'er - så kan man kigge på det om tusind år, hvis man får lyst. Og vi har jo facebook, mail og sognebladet at kommunikere på - lød det fra Susanne på den nyligt afholdte generalforsamling. Og det er jo rigtigt. Næsten 50 Lyngby-Yderup-borgere er i dag medlem af den fælles gruppe på Facebook, der har fået navnet Glade beboere i Lyngby v. Aarhus. Her meldes til fællesspisning, slås arrangementer op, og her ligger efterhånden adskillige mapper med billeder fra de fælles oplevelser i vores lille by. Alle, der bor her, kan skrive. Husk at reklamere lidt for vores Facebook-gruppe, når du skriver, at vi har lukket hjemmesiden, lød det fra Susanne - og det skulle så hermed være gjort. Hanne P. _____________________________________________________ 15 Info fra Lyngby-Yderup Beboerforening Næste fællesspisning er fredag d. 29. marts kl 18.30. Tilmelding skal ske senest onsdag d. 27 til: Erik og Minna, tlf 6061 7327, mail: erikohlsen@gmail.com Finn og Bodil, tlf 2311 3181, mail: finnfemfejl@hotmail.com HUSK kontingent til Lyngby- Yderup beboerforeningen 2013 - 75 kr pr person - 50 pr pensionist Beløbet indsættes på: - reg. 1928 – 6266 885 723, gerne fast overførelse - eller i kuvert til Benny, Glamhøjvej 8 _____________________________________________________ 16 _____________________________________________________ 17 SKÆRTORSDAG 28. marts kl. 19.00 Lyngby kirke Også i år tilbyder vi denne påskeaften en særlig nadvergudstjeneste. Med denne gudstjeneste vil vi gerne tilbyde en mulighed for at komme i kirken til fordybelse og bøn. Ud over smukke fællessalmer vil der være tekstlæsning og prædikenfortælling, ligesom der vil være mulighed for at deltage i en meget smuk og anderledes nadverliturgi. _____________________________________________________ 18 Langfredag Fredag d. 29. marts Borum kl. 10.30 Liturgisk gudstjeneste Den liturgiske gudstjeneste langfredag understreger sorgen, og består af en vekslen mellem tekstlæsning af Jesu lidelseshistorie og fællessang: Gak under Jesu kors at stå. Der er ingen prædiken og heller ingen altergang. Altertavlen er lukket og lysene på alterbordet er slukket, og der er ingen blomster på alterbordet. En smuk og uundværlig led i påskes perlerække af gudstjenester og handlinger. _____________________________________________________ 19 Påskedag Søndag d. 31. marts kl. 10.30 Lyngby kirke Højmesse Fra sorgens dag har vi nu bevæget os over til glædens dag, hvor budskabet om Jesu opstandelse fra de døde forkyndes. Der er trompetspil ved Gudrun Thorsell inden højmessen og også under højmessen ledsager trompeten orgelet til de smukke og kendte påskesalmer. _____________________________________________________ 20 Familie og brunch Borum kirke Mandag d. 1. april, 2. påskedag kl. 10.30 Så inviteres I alle til familie og brunch i Borum kirke og Kirkehus. Vi begynder i kirken med en kort familiegudstjeneste, som selv de små kan være med til. Vini fortæller den spændende historie om, hvorfor et påskeæg også har noget med kirkens påskehistorie at gøre. Efter gudstjenesten inviterer Borum menighedsråd på superlækker brunch i Kirkehuset. Og så vil der være en overraskelse til sidst – en rigtig god én! Alle aldre er velkomne! _____________________________________________________ 21 Påske, gækkebreve og forårsvarsler - lån bøgerne på Sabro Bibliotek Hvornår er det påske? I året 325 blev det på et kirkemøde i Nikæa besluttet at den kristne påske altid skal falde på første søndag efter første fuldmåne efter forårsjævndøgn. Det vil sige, at påsken fejres på varierende datoer. Hvornår er det så forårsjævndøgn? Det er forårsjævndøgn ca. den 20. marts, når nat og dag er lige lange. Læs f.eks, Danmarks højtider og festdage af Ib Askholm Send et gækkebrev En lille nis på potten sad, men hvad han gjorde ved jeg ej. Men da jeg ned i potten så, en vintergæk på bunden lå. Mit navn det står med prikker, pas på det ikke stikker. Få ideer til gækkebreve i de mange bøger du kan låne på biblioteket. F.eks. Vintergækken vågner af Ervin Bork. Forårsvarsler Det er i dag et vejr – et solskinsvejr! Oh, søde vår, så er du atter nær! Nu vil jeg glemme rent, at det var vinter, nu vil jeg gå og købe hyacinter og bringe dem til én, som jeg har kær. Med dette smukke vers, som Ludvig Holstein skrev i 1895 og Kim Larsen gjorde til folkeeje i 1970’erne, håber jeg at være med til at kalde foråret frem. Vi ses på biblioteket! Der er åbent mandag fra 14 -18 og onsdag fra 10 - 15. Desuden torsdag fra 16 -19 og lørdag fra 10 -13 med frivillig bemanding. Vær opmærksom på at biblioteket er lukket hele påskeugen. Venlig hilsen Karen Marchman Sabro Bibliotek _____________________________________________________ 22 OBS! FEST OG MUSIK PÅ KRINGLEN Husk nu på, at der skal sættes kryds i kalenderen til Borum Frifestival d.24. august 2013 kl. 13.00- ca. 01.00. Fed musik og hyggeligt samvær Der er gratis adgang og alle er velkomne. En dejlig dag med masser af lokalt musik. Små boder, hvor man kan købe noget at spise. Hvis du har lyst til at optræde på Borum Frifestival, vil vi meget gerne have, at du sender en lydfil til borumfrifestival@gmail.com Når vi har modtaget alle de spændende musikfiler vil vi tage kontakt til dig/jer, så skriv endelig dit/jeres navn og tlf. nr. i mailen. Alle former for musik modtages. Så send allerede noget til os nu. Der vil komme flere oplysninger i løbet af foråret. Med mange festlige hilsner fra Borum Frifestival udvalget Marie Wendelboe, Anders Klogh, Lars Madsen, Nicolaj Bøgelund, Brian Pedersen og Nancy Andersen _____________________________________________________ 23 Sex, drugs and rock´nroll.... Ved skumring dukker tavse og skuttende skikkelser op ved tranlampens skær .. sneen sidder stadig i tøjet derude på knagerne.... uf, så fik vi atter en omgang.... Indenfor rykker vi tættere... varm kakao varmer kolde kroppe... en stemme fylder rummet.... om drengen og det iskolde vand, en skovsø i Sverige, der blev udgangen på et helvede og en ny begyndelse.. mod frihed... overlevelse... mod.... og ….. Stille tørre toner maler indret rødt af sorg og smerte... og håb. Om at det aldrig må blive vore børn, der står nøgne og elendige ved en iskold sø, alene og forladte... af alverden og ikke mindst af mor og far. Så er det bedre med katten, der lapper fløde i sig.. på et sprog, der snart er hengemt for de fleste. Og næsten lige så eksotisk, som var det fra Mongoliet eller et andet fjernt sted. Mon det, sproget, dialekten, dør, når de gamle dør? Vil vi så alle pippe med et næb? Trist.. for vi ved jo, at det er forskellene, der gør verden spændende at være i.... Men, lige som vi troede poesien i strengenes dans kunne berolige sindene, får vi et chok, da vi erfarer, at vore vildfarelser kan være dødsens... vi gribes af hæslighed og væmmelse, mens savens tænder river i det blødende ben... der er sejt at få over... drengens øjne er tomme for liv. Livet er fosset ud af ham sammen med blodet... alt i mens længslen efter at blive kendt … for enten det gode eller det dårlige er vigtigere end .. ja livet... Da vi atter har fået vejret, lyder stemmen over atlanten.... tilværelsens ubærlige sammentræf mødes i håb og adskillelse... og død. Regnvåde, mørke gader og søvnige lanterner langs kajen, vemodens hjemsted for vingeskudte sjæle og wasteland ever after... udsiges med pathos og tør sagtmodig hæshed akkompagneret af samme ømhed og smerte... Tak fordi I kom og gav en flig af jeres hjerter. Og tak for en skøn skøn suppe... Kærlig hilsen Anne Marie, Kyndemissebandemedlem _____________________________________________________ 24 Kendt borger i Borum myrdet Nej, det handler ikke om årets dilettantforestilling. Vi taler om den rene, skinbarlige virkelighed. Reserver allerede nu følgende aften, hvis du er blevet nysgerrig: ► Onsdag d. 10. april 2013 kl. 19.30 i Borum Forsamlingshus En aften om Borums historie. Der bliver 3 punkter: 1. En udstilling med billeder fra svundne tider i Borums liv. 2. Holger Dalegaard fortæller om forsamlingshusets historie. 3. Peter Poulsen fortæller om mordet på en kendt borger i Borum. Drabet vakte voldsom opsigt, men drabsmanden – også en borummer – havde held til at stikke af og gøre sig usynlig. Først to år senere blev manden afsløret et sted i udlandet, hvor han i mellemtiden havde dræbt to stedlige indbyggere med gift. Hvem var han? Hvem var den kendte borger? Og hvorfor har vi først lige hørt om det for nogle få uger siden? Alt det afslører vi først 10. april. Vi lover, at du bliver overrasket. Alle er velkomne. Der er gratis adgang. Men skulle nogen brænde for at betale 20 kroner til vores støtteforening, så pyt da… Venlig hilsen Lokalhistorisk Arkiv www.borum-lyngby.dk _____________________________________________________ 25 _____________________________________________________ 26 _____________________________________________________ 27 _____________________________________________________ 28 Borum og Lyngby er medlem af Folkekirkesamvirket i Aarhus. Det betyder, at man som borger i sognene kan benytte sig af de tilbud som Folkekirkesamvirket har – helt gratis. Man kan henvende sig direkte – eller til Sognepræst Vini Madsen. _____________________________________________________ 29 Parkering ved Lyngby Kirke Menighedsrådet vil gerne orientere om, at det er tilladt at parkere sin bil på græsarealet langs med kirkemuren. Under græsset er lagt sten, således der ikke kommer hjulspor eller fordybninger i græsset. Ved større arrangementer hvor der kommer mange biler, ønsker vi , man parkerer langs med muren og ud mod golfbanen. Man kan selvfølgelig fortsat parkere langs med muren på kirkepladsen, men man skal derefter fortsætte med at parkere langs muren ned til hækken. Derefter parkeres i rækker, som vist på plantegningen. Jeg har prøvet at lave en plantegning her i Sognebladet – håber den kan forstås. Jeg vil lave en bedre tegning og hænge den op i opslagstavlen ved Sognegården – ellers vil kirketjener Gudrun Thorsell være behjælpelig før gudstjenesten Lyngby MR ved Susanne Jars kirkemur PARKERING PARKERING KIRKEPLADS PARKERING PARKERING _____________________________________________________ 30 Hvad gør man? Fødsel Er moderen gift, skal fødsler og faderskab ikke anmeldes. Er moderen ugift skal der afleveres en Omsorgs- og ansvarserklæring til præsten senest 14 dage efter barnets fødsel. Omsorgs- og ansvarserklæringen findes på www.personregistrering.dk – eller fås hos præsten. Dåb Kontakt sognepræsten i god tid. Navngivelse skal finde sted senest 6 måneder efter barnets fødsel. Navngivning Anmeldelse af navn sker til sognepræsten inden barnet fylder 6 mdr. Vielse Kontakt sognepræsten for tid og sted og vielseskontoret i den kommune, hvor man bor, for udstedelse af prøvelsesattest. Dødsfald Anmodning om begravelse/ligbrænding foretages snarest til sognepræsten i det sogn, hvor afdøde havde bopæl. Udmeldelse Når man melder sig ud af Folkekirken fraskriver man sig retten til kirkelig betjening. Ved udmeldelse bør man orientere sine nærmeste pårørende herom. Blanketter Diverse blanketter fås på: www.personregistrering.dk _____________________________________________________ 31 Kirken er åben i dagtimerne Lyngby Kirke er åben hver dag fra kl. 9.00-21.00. Borum kirke er åben hver dag fra kl. 9.00 - 17.00 fra sidste søndag i marts til sidste søndag i oktober. Man kan gå ind i det smukke kirkerum, sætte sig i stilhed, i refleksion eller bøn. Man er også velkommen til at tænde et af fyrfadslysene i lysfadet. Mandag er kirkernes lukkedag Kirkerne er lukkes alle mandage og personalet har fridag. Derfor kan der ikke foretages handlinger fra Borum og Lyngby kirker på mandage. Kirkekaffe Efter hver højmesse i Borum Kirke er der kaffe og småkager i våbenhuset. Hjemmealtergang Er man forhindret i at komme til gudstjeneste i kirken pga. alder, sygdom, svagelighed eller lign., er man velkommen til at kontakte præsten og aftale nadver i hjemmet eller på sygehus. Hjemmesider Lokalhistorisk arkiv Borum Borgerforening Borum Forsamlingshus Borum Lyngby Koret Kirken www.borum-lyngby.dk www.borum-by.dk www.borumforsamlingshus.dk www.borum-lyngby-kor.hitart.com www.folkekirken.dk Århus Folkekirkelige Informationstjeneste Fast sendetid på TV2, fredag formiddag 11.00 – 11.30 med udsendelsen ”Tro på”. Udsendelserne bliver efterfølgende lagt på internettet. _____________________________________________________ 32 Redaktion Lone Hansen, Vibeke Højen og Vini Madsen (ansv.) Deadline for næste Sogneblad Onsdag d. 20. marts. Sognebladet udkommer hver måned – dog ikke i juli. Manuskripter Afleveres i A4, skriftstørrelse 18, wordfiler eller PDF til Vibeke Højen, Langelinie 46, vh@gefiber.dk Venligst undgå anvendelse af mere end 2-3 billeder pr reportage. Billederne skal være tilpasset word (max 100 dpi). Kirkebil Ældre og gangbesværede, der har vanskeligt ved at komme til kirkelige handlinger, kan træffe aftale om gratis transport til og fra kirke med tjenestehavende præst. Vini Madsen, 8694 8302. Lea Skovsgaard, 2682 4693. Husk! Det er ingen ulejlighed at ringe til præsten, hvis man har behov for denne, evt. ved en hjemmealtergang eller blot ved en samtale. Det samme gælder ved indlæggelse på sygehuset, kontakt mig venligst, hvis mit besøg ønskes, da jeg ikke automatisk får besked fra sygehuset. Vini Madsen Menighedsrådsmøder Borum: Torsdag d. 7. marts Mødet holdes kl. 18.00 i Kirkehuset. Lyngby: Onsdag d. 13. marts Mødet holdes kl.18.00 i Lyngby sognegård. Menighedsrådsmøderne er offentlige _____________________________________________________ 33 Kirkernes adresseliste Sognepræst Vini Madsen Borum Byvej 4, Borum 8471 Sabro Tlf. 8694 8302 lvpm@km.dk Graver ved Borum kirke Jørn Hansen Tlf. 8694 8974 Kirketjener Borum kirke Karin Klüver Hyldahl Tlf. 8696 0281 / 41141507 karinhyldahl@hotmail.com Graver ved Lyngby kirke Herluf Karlsen Tlf. 2298 5300 Kirketjener Lyngby kirke Gudrun Thorsell Tlf. 2561 7477 Kirkeværge Borum kirke Betty Jensen Højagerparken 1, 8471 Sabro Tlf. 8694 8762 Kirkeværge Lyngby kirke Finn Brøner Yderupvej 21, 8381 Tilst Tlf. 2311 3181 Kirkesanger Borum og Lyngby kirker Vakant Organist Borum og Lyngby kirker Poul Rosendal Tlf. 2175 8537 Menighedsrådsformand Borum kirke Knud N. Mathiesen Sigridsvej 32, 8220 Brabrand Tlf. 8625 1108 / 2026 3133 kmih@mydsl.dk Menighedsrådsformand Lyngby kirke Jeppe Hjorth Mikkelsen, Lyngbygårdsvej 55, Lyngby, 8381 Tilst. Tlf.: 86150286. sjamikkelsen@mail.dk Lyngby sognegård tlf. 8626 4420 (mønttlf. i garderoben) Formand for Sognegården: Arne Møller Andersen Glamhøjvej 6, Lyngby, 8220 Brabrand Mobil: 2256 6050 Reservation af sognegården bedes så vidt muligt ske via mail: amoeller@gefiberpost.dk Husk: Mandag er kirkernes lukkedag. _____________________________________________________ 34
© Copyright 2024