Borum og Lyngby Sogneblad – Nr. 6 Juni-Juli 2014 Kirkenyt Gudstjenester Sommerudflugt Grundlovsdag Pinse Præstetavle Hvilken folkekirke ønsker vi os 2 6 8 9 10 14 Nyt fra foreningerne mm 24 timers cykelløb 3 Pinsesolen danser 5 Bibliotekets Venner 7 Skt. Hansfest, Lyngby 11 En sommerdag ved søen 12 Tyrolerfest 13 Sankthansfest i Borum Bål og hygge i Kringlen 23.juni kl. 19.00 En sommerdag ved søen Friluftgudstjeneste ved Søen i Lyngby søndag d. 29. juni Dagen starter med fiskekonkurrence kl. 10.00. …. Side 12 Sankthansfest i Lyngby Som altid samles vi sankthansaften i sognegården i Lyngby klokken 18.30 … side 11 __________________________________________________ 1 Gudstjenester i Borum og Lyngby DATO Søndag d. 1. juni 6. s. e. påske BORUM KIRKE 10.30 Søndag d. 8. juni Pinsedag Mandag d. 9. juni Anden pinsedag LYNGBY KIRKE PRÆST Vini Madsen 10.30 11.00* Botanisk have 11.00* Botanisk have Søndag d. 15. juni Trinitatis søndag Vini Madsen Provstiets Friluftsgudstj. Vini Madsen 16.00 Søndag d. 22. juni 1. s. e. trin. Søndag d. 29. juni 2. s. e. trin. 10.30* Vini Madsen 10.00* Sommerdag ved søen Vini Madsen Søndag d. 6. juli 3. s. e. trin. 19.00 Elisa Wejse Søndag d. 20. juli 5. s. e. trin. 14.00 Elisa Wejse Søndag d. 3.august 7. s. e. trin. Vini Madsen 16.00 Når gudstjenester er markeret med *, er der yderligere omtale i Sognebladet. 2 Giv 24 timer til syge børn 2014 24-timers cykelløb rundt om Brabrand sø til fordel for Kirurgisk Børneafsnit Universitetshospitalet Århus Sygehus. Hovedsponsor: LB Forsikring A/S Løbet starter lørdag den 21. juni 2014 kl. 12.00 og slutter søndag den 22. juni 2014 kl. 12.00. Deltagerinfo: Vigtigt. Tirsdag den 3.juni vi der være optagelse til TV. Mød gerne op, så vi kan vise, at vi brænder for sagen Der bliver TV-optagelse tirsdag efter kl.17.00, så mød gerne talstærkt op, så vi kan vise, at vi brænder for sagen. Vi kører et par runder efterfølgende. 3 Så nærmer Giv 24 timer til syge børn 2014 sig. Det er 4. gang løbet køres, og denne gang satser vi på godt vejr. De fleste informationer fremgår af folderen og min hjemmeside,. Praktisk: Opgaver: Hjælp til opsætning af skilte lørdag formiddag. Hjælp til nedtagning af skilte søndag. Hjælp til at servicere ryttere. Hjælp ved indskrivning, især lørdag fra kl.. ca. 10.00. Hjælp til betjening af grill. Hjælp til udlevering af forfriskninger, kaffe øl, vin. Hjælp til oprydning søndag. Betaling kan ske forud, eller ved start. Numre udleveres ved rostadion, hvor der er start og mål. Her vil Karen være til stede hele tiden, men kom i god tid. Numrene bedes afleveret efter løbet, så de kan genbruges næste år. Husk at oplys km-tal, navn, efternavn, by, alder og e-mail. Dette meddeles ved start/mål, når I starter eller slutter deltagelsen. Har I egne sponsorer, skal I selv opkræve beløbet og sende det til kontoen angivet på sponsorkontrakten. I løbet af søndag/ugen efter løbet, vil resultatlisten og indbetalingsmeddelelser blive udsendt. Nogle sponsorer skal overføre direkte til Børneafdelingen, så de kan få kvittering. Dette kommer der også nærmere besked om. Parkering: Der er mulighed for parkering ved ro stadion og på Vandværksvej. Der må ikke køres i bil eller parkeres på stien. Er der spørgsmål, så kontakt mig. Vi glæder os til at se jer. KH Karen & Allan Tlf. +45 2684 0475 E-mail allan46@mail.dk www.allansondergaard.dk 4 Danser pinsesolen i år? Kom op til Borum Eshøj 1. pinsedag 8.juni kl. 9 – medbring selv kaffekurven, rundstykkerne eller hvad du har lyst til at fortære og nyd solens pinsedans, den gode udsigt mv. Skulle det stik mod alle beregninger vise sig at det ikke er solskin men noget andet der stråler, går vi ind i huset og nyder kaffen/teen. Skulle nogen have lyst til at fortælle en god historie, noget om området eller lignende er der mulighed for dette. Med mange venlige forårshilsner Eshøjhusets Venner. 5 Sommerudflugt Lørdag den 26. juli 2014 Afgang Lyngby, Kirkens parkeringsplads kl. 9.45 Borum Torv kl. 10.00 Vi skal i år besøge Egeris Kirke i Skive, hvor der vil være en guided rundvisning i kirken. Herefter kører vi til Højslev Kro, hvor der vil blive serveret en dejlig to retters middag. Turen går nu til Golf Hotel Viborg, smukt beliggende ved søerne, hvor vi får serveret eftermiddagskaffe. Efter kaffen vil der være tid til at gå en lille tur ved søerne. Vi forventer at være hjemme ca. kl. 17.30. Prisen for arrangementet er 150 kr. For deltagere uden tilknytning til Borum og Lyngby sogne vil prisen være 300 kr. Seneste tilmelding er den 10. juli 2014 til Lisa Sørensen på tlf. 86243901 Betty Jensen på tlf. 86948762 Max. 50 deltagere - først til mølle. Vi glæder os til en hyggelig dag. Lyngby og Borum Menighedsråd 6 Nyt fra Sabro Biblioteks Venner Sommeren nærmer sig med store sollyse skridt, og dermed ferien. I forbindelse med Sabro IF’s byfest 22.-24. august er der om lørdagen den 23. et lille udsalg af kasserede bøger. Sabro Biblioteks Venner ønsker alle en god og solrig sommer Sommerhilsen fra Sabro Bibliotek I lighed med tidligere år holder Sabro Bibliotek ferielukket i 4 uger. I år er lukkeperioden lidt senere end tidligere år. Der er lukket i ugerne 28 – 29 – 30 og 31. Det vil sige, at de frivillige fra Sabro Biblioteks Venner holder åbent sidste gang Lørdag den 5. juli Efter ferien er der åbent første gang mandag den 4. august. Rigtig god sommer til alle! 7 Grundlovsmøde i Kringlen 5. juni kl. 10.30 Årets grundlovstaler er mangeårig borgmester i Århus, formand for Kommunernes Landsforening, indenrigsminister og nu travl pensionist Thorkild Simonsen. Vi starter med brunch, hvorefter der afholdes grundlovstale. Senere på dagen vil der være underholdning for børn og barnlige sjæle. Tryllekunstneren Jesper Grønkjær kommer og underholder. Vi glæder os til en festlig dag. . Lyngby og Borum Menighedsråd 8 GUDSTJENESTE & ÅBEN HIMMEL 2. Pinsedag, mandag d. 9. juni kl. 11.00 På Amfiscenen i Botanisk Have Pinse dufter af græs og grønne grene, der vokser ind i himlen. Jorden giver genlyd af sang og ord og fælles ånd. Velkommen til Gudstjeneste under åben himmel! Kom og syng foråret ind sammen med hele Århus V. FDF Aarhus Brass Band, voksenkor, børnekor fra Brabrand og Tilst Kirker medvirker, sammen med et rytmisk band der lægger bunden for de høje toner. Efter gudstjenesten er der åben scene! Har du lyst til at optræde med dit band eller kor, så kontakt hans@dammeyer.dk Der er aktiviteter for børn og mulighed for at købe mad og drikkevarer. Man kan selvfølgelig også medbringe egen madkurv. Parkeringsmuligheder ved Møllevangsskolen. Lokale foreninger inviteres til at opstille en bod med salg af mad/drikkevarer, lopper eller andre aktiviteter. Kontakt torben@helligaandskirken-aarhus.dk. 9 Afsløring af Præstetavle i Lyngby Kirke I forbindelse med Højmessen d, 22/6 i Lyngby kirke vil den af Inge Fogsgaard Degn fremstillede Præstetavle, med navne på alle præster ved Lyngby Kirke siden reformationen blive afsløret. Afsløringen vil blive festligholdt med et glas portvin og en småkage i Våbenhuset. 10 Sankthansfest i Lyngby Som altid samles vi sankthansaften i sognegården i Lyngby klokken 18.30. Medbring selv alt, hvad du skal bruge til et godt midsommermåltid - vi tænder op i grillen og sørger for noget at sidde på. Når mørket falder på, går vi klokken 20.30 til boldbanerne, hvor bålet tændes og de traditionsrige sange skal afsynges. Har du altid drømt om at blive båltaler, er chancen der nu bare skriv en besked på væggen i vores Facebookgruppe. Hvis vi skal have en heks på bålet, skal nogen også melde sig til at lave hende. Når bålet er brændt ned, går vi måske tilbage til sognegårdshaven og steger en pandekage og synger flere sange. Eller hvad vi ellers finder på... Og husk så, at grene og afklip må smides i bålbunken fra et par uger før sankthans. Vel mødt 11 En sommerdag ved søen Friluftgudstjeneste ved Søen i Lyngby søndag d. 29. juni Dagen starter med fiskekonkurrence kl. 10.00. Medbring fiskestang, prop og evt. regnorme eller majs fra dåse. Jeppe vil guide deltagerne. De 3 største fisk fanget på dagen udløser en præmie. Konkurrencen er både for børn og voksne. Der vil være kaffe, the og saft. Kl. 13.00 serveres helstegt pattegris. Medbring selv tæpper eller andet at sidde på, tallerken, bestik, glas og krus til kaffe. Kl. 14.30 slutter vi af med gudstjeneste. Man kan støde til i løbet af dagen og alle er velkomne. Vi glæder os til at skyde sommerferien i gang med sjovt og hyggeligt samvær. Lyngby Menighedsråd 12 Tyrolerfest i Lyngby 6. september Så er det tyrolerhatte og Heidi-kostumer, der skal frem af gemmerne. Årets sommerfest i Lyngby holdes i år 6. september, så sæt endelig kryds i kalenderen. Efter sidste års brag af en charter-grisefest, skal vi have endnu en temafest. Det bliver et rigtigt tyrolerparty - så hæv kruset, der bliver stemning og fadøl mit alles... Prisen kan vi ikke sige noget om endnu, men som sidste år bliver der brug for, at alle giver en hånd med. Om efterdagen er der selvfølgelig traditionen tro børneloppemarked, kagekonkurrence, sponsorrace og hvad vi ellers plejer at hygge os med. Hold øje med sogneblad, mailbox og postkasse og skriv endelig på Facebook, hvis I har gode ideer til underholdning, mad eller noget helt tredje. Mange hilsener Lyngby-Yderup Beboerforening Sidste års charter-grisefest var en succes. Nu varmer Lyngby op til tyrolerfest 6. september 13 Hvilken folkekirke ønsker vi os? Høringssvar på betænkning nr. 1544 Folkekirkens styre, som ønsker at indføre et fællesråd, som sammen med bispekollegiet skal tage stilling til Folkekirkens økonomi og indre anliggender, salmebog, og liturgier og andre spørgsmål som f.x. vielse af homoseksuelle og udendørs vielser. Svaret på overskriftens spørgsmål kan besvares, ved at kaste et blik bagud og se, hvordan udviklingen de seneste 30 år har været. Der er kommet et væld af nye tiltag som ungdomsgudstjenester, familiegudstjenester, babysalmesang, spaghettigudstjenester, minikonfirmander og - hos os i vore små sogne (Borum og Lyngby, Aarhus Vestre provsti) kan vi tilføje, at friluftsgudstjenester, skærtorsdagsgudstjenester med påskemåltid og indsamlingsgudstjenester, hvor konfirmanderne deltager, samler mange mennesker. Vi er stolte over, at vi i to år i træk har været de sogne, som har samlet mest ind i Aarhus kommune pr. indbygger. Det nævner vi ikke – bare – for at prale, men vi nævner det, fordi det viser, at vi har en menighed, der deltager i kirkernes liv. Det samme viser en undersøgelse foretaget i Aarhus Vestre Provsti (Kronik i Aarhus Stiftstidende d. 3. marts 2013, Kristeligt Dagblad d. 12. februar 2013). Når det så er sagt, skal det også tilføjes, at vi har prøvet meget i sognene, som er blevet taget imod i det ene sogn men ikke i det andet – og selvfølgelig også noget, som vi har måttet opgive. Hvis man ser på Folkekirken (FK), har den samme tendens gjort sig gældende som i sognene rundt omkring: Man har prøvet forskellige tiltag, og noget lykkes og andet gør ikke – men ser vi tilbage over de sidste 30 år, vil vi se en tydelig tendens. Vi ser, hvordan FK har udviklet sig til at være det, som den er i dag, nemlig en kirke for folket. En kirke, som holder fast i evangeliets 14 forkyndelse og samtidigt har formået at formidle det gamle budskab i et væld af nutidige udtryk: nye gudstjenesteformer, kristen meditation, pilgrimsvandringer osv. – og altid er det foregået i tæt samarbejde mellem præst og menighed i de enkelte sogne. FK lever og har sine rødder i nærhedsprincippet, i fællesskabet i sognene. Man hævder, at der er brug for tydelighed og synlighed i FK’s organisation, men dertil hjælper indførelsen af et fællesråd ikke – hvad skal vi med et råd mere? Og hvad skal vi med et bispekollegium? Fri os fra kontrol, middelmådighed og diktat fra oven!! Vi vil, som udviklingen gennem de sidste mange år med al tydelighed viser, have en rummelig, åben, imødekommende FK, der holder fast ved den gode udvikling, som er i gang. Og vi vil biskopper med selvstændige meninger og personlighed – det er nemlig det, som kendetegner demokrati – også i FK, at meninger brydes på kryds og tværs – det giver et levende og demokratisk fællesskab – og det er sådan en FK, vi ønsker. Ved vi, hvordan det går, hvis vi får et kirkeråd? Det gør vi selvfølgelig ikke, men man kan ikke lade være med at skele lidt til det, som skete under sidste høring i Landsforeningen af menighedsråd, en forening, som ifølge sagens natur forventes at tale sine medlemmers sag. Men se lige, hvad der sker: Bestyrelsen taler deres egen sag! Som vel at mærke ikke er i overensstemmelse med et forholdsvis stort antal af medlemmers synspunkt! Det er meget tankevækkende. Det er også tankevækkende, at stiftsrådet i København, mente at være i stand til at vedtage nedlæggelse af kirker. Det om noget, er et eksempel på, hvordan et centralt råd kan forsøge at tiltage sig en myndighed, som det reelt ikke besidder – og det på de enkelte menighedsråds bekostning. 15 Sådan en situation ønsker vi ikke for FK. Og det er ikke, fordi vi ikke tror det bedste om vore medmennesker, men vi kender jo os selv, og derfor ved vi, at de repræsentanter, der bliver valgt til fællesrådet, de vil selvfølgelig fremme egen sag. Det er ganske naturligt – men det sikrer altså ikke den rummelighed, åbenhed og det demokrati i FK, som vi har i dag – og det ligegyldigt, hvilken observans de enkelte medlemmer af et sådant råd måtte have. Og så til sidst må vi ikke glemme den virkning, som et overordnet styrende organ kan have på de enkelte sognes udvikling. Hvem gider deltage i menighedsrådsarbejdet, hvis FK styres centralt af et råd? Hvem gider deltage i valget af biskop, hvis det kun er det samlede bispekollegium, som udtaler sig? Og bliver det næste trin i udviklingen ikke, at bispeembedet til sidst bliver afskaffet, for fællesrådet kan jo ligeså godt selv, og vi skal jo spare i FK? Og så påstås det endda fra fællesrådstilhængeres side, at indførelsen af et fællesråd ikke ændrer noget. Men selvfølgelig ændrer indførelsen af et fællesråd noget – det ændrer rigtig meget i FK. Så sent som i sidste uge skrev professor, dr. theol. Viggo Mortensen, og vi tillader os at citere: ”Men alle de gode initiativer nytter ikke, hvis de ikke følges op af eller fører til en eller anden form for fællesskab” (Præsteforeningens Blad nr. 19, 9. maj 2014, side 451-52). Og han har ganske ret, det er netop det, som konsoliderer og udvikler FK, at vi får menighederne til at vokse og blomstre og sætte frø til næste generation. Et fællesudvalg, der sammen med et umyndiggjort bispekollegie styrer FK som en anden pinocchiodukke, vil virke indskrænkende, umyndiggørende, alt andet end inspirerende og helt sikkert centraliserende og slet ikke være i stand til at repræsentere den forskellighed, som gør sig gældende fra landsdel til landsdel og fra sogn til sogn. 16 Vi ønsker ikke sådan en topstyret FK, men en åben og levende FK med et bredt og vidtfavnende fundament. Måske er tiden ligefrem kommet til at give menighedsrådene bredere virkeflade,– måske kunne man på den måde gøre FK endnu mere folkelig og almindelig. Er vi, som ikke kan se fornuften og fremtiden i at indføre et fællesråd, bange for det nye? Nej, det er vi bestemt ikke, men vi mener bare ikke, at alt nyt nødvendigvis er godt nyt. Er vi berøringsangste? Nej, det er vi heller ikke – tværtimod – vi ser bare ganske enkelt på FK’s vellykkede udvikling indtil nu, og den vil vi gerne styrke, hvortil kommer, at vi også gerne vil fremtidssikre mulighederne for det brede fællesskab i de enkelte menigheder såvel som lysten til at deltage i menighedsrådsarbejdet. Og én ting er i hvert fald sikkert, vi ønsker ikke at sætte upopulære prædikater på dem, som mener noget andet end os, det er for ’nemt’, nej vi ønsker en saglig debat af kærlighed til vores Folkekirke. Vi mener, den er det bedste, vi kan give videre til de kommende generationer. Vi ønsker en levende kirke for folket – en kirke, der som et prisme lader alle de mange meninger brydes og derigennem kaster evangeliets forløsende lys tilbage og således skaber et bredt kirkeligt og folkeligt fundament. Vi ønsker alt andet end en fjern og gennemsnitlig FK. Vi ønsker en folkekirke som virkelig er herre i eget hus, netop fordi den bevarer og udvikler sine rødder i folket og sognene. Venlig hilsen Borum menighedsråd, Lyngby menighedsråd og sognepræst Vini Madsen 17 Mest for børn DET ER KIRKENS FØDSELSDAG!! For de kristne er pinsen det samme som kirkens fødselsdag: det mærkelige, der skete, da de bange disciple i tiden efter påsken gemte sig af frygt for at blive henrettet - pludselig fik de mod og kræfter til at gå ud til andre mennesker og fortælle om Jesus. Efterhånden som den kristne kirke bredte sig til andre lande, blev der også brug for at markere denne begivenhed, da Guds Ånd Helligånden første gang kunne mærkes. Ligesom man fejrede jul og påske, kom nu også pinsen til. At pinsen den er lysegrøn og bøgeskoven underskøn med sol og anemoner, det synger alle fugle små, men pinsen spiller også på de dybe orgeltoner. Holger Lisner 18 Pastor M adsens Klumme Vi har kanalen TLC og den er ligeså god som det bedste sladderblad, så når jeg skal slappe af, ser jeg ofte udsendelser på den kanal. Een af de serier, der har fanget mig, er serien med Long Island mediet Theresa Caputo. Hun fremstilles som en ganske almindelig husmor med en ’gave’. Nemlig den ’gave’ at hun får budskaber fra ånderne, dvs. døde mennesker på ’den anden side’. Hun kan bare sådan gå i butikker, og så kommer ånderne til hende – ånder med forbindelse til de mennesker, hun tilfældigt møder. Jeg har forsøgt at aflure hende, men det er ikke lykkes mig endnu. Tværtimod må jeg til stadighed undre mig – ikke så meget over de såkaldte ånder – men den glæde, hun giver andre mennesker. Jeg har set mange udsendelser, hvor mange mennesker har deltaget og altid samme glæde og befrielse fra selvbebrejdelser og nyt mod til at gå i gang med livet. Er det fake? Tja, det kan godt være, men hvis bare hun har gjort de mennesker glæde og befriede, som deltager, så er der nået meget. I kristendommen tror vi på Helligånden, og vi fejrer den til 19 Pinsen – 50 dage efter påske – vi fejrer den netop, som den ånd, der befriede disciplene og gjorde dem glade og gav dem nyt mod, så de den første pinsedag begyndte at gå ud og prædike, hvilket blev begyndelsen på vores kirke. Gud sendte os Helligånden, efter at Jesu var opstået og faret til himmels, og det er den Ånd vi stadig bygger vor kirke på. Vel vidende at vejen til danskernes hjerte går gennem maven, lavede tidl. biskop Jan Lindhardt sammen med fiskeindustrien for nogle år siden et reklamefremstød for Pinsen. Han ville binde Pinsen sammen med fisken, så der kunne skabes en tradition for, at man spiser fisk til pinse. Helligåndens gerning kan være noget så jordnært som et velsmagende måltid mad sammen med mennesker, man holder af. Fisken er et old-kristent symbol, det er endda ældre end korset, og det er knyttet sammen med troen på Jesus som vores frelser. Det græske ord IXTYS, som betyder fisk, er en forkortelse af Jesus Kristus Guds Søn Frelser. Glædelig Pinse! 20 4. maj i Kringlen med spillemænd og skumfiduser En dejlig afslappet aften, som blev så afslappet, at vi hverken fik budt velkommen eller præsenteret de gode lokale spillemænd. Vi var o. 50 mennesker som hyggede os sammen i pavillonen i Kringlen fra kl. 19.00 søndag d. 4. maj. Der var varmeblæsere, så vi kunne holde varmen, selvom blæsten stod ind i pavillonen. Og Leif Degns lækre suppe hjalp også, den smagte rigtig dejligt. Der var gratis øl og vand til. Da vi havde nydt suppen kom Spillemændene, Peter Poulsen, Stine Ross Poulsen og Stine Skovbjerg. Til daglig er de henholdsvis lokomotivfører og studerende. Stine Ross Poulsen læser statskundskab på Aarhus Universitet og Stine Skovbjerg går på Arkitektskolen i Aarhus. De to Stine’r har øvet sammen i flere år, og sidste sommer var de også ude og spille på hatten i nogle storbyer i Europa. Da vi havde nydt de tre spillemænds glade rytmer i en halv time, var der gudstjeneste. Den stod i befrielsens tegn, og der var både salmer og sange – en ’helt anderledes gudstjeneste’, hvor Peter Poulsen spillede keyboard til – med et smukt postludium. Herefter sluttede vi aftenen med en kop kaffe og småkager. Aftenen igennem var der tændte fakler, og Dorthe Krog fra Lyngby lavede – (til præstens store fornøjelse ) skumfiduser - og varmede brød på bålet. Vi håber, vi kan lave et lignende arrangement til næste år. Borum og Lyngby menighedsråd og sognepræst Vini Madsen 21 Multibane indvies til efteråret Arbejdet med at anlægge det nye aktivitetsanlæg ved Sabro Hallen går i gang, lige så snart de sidste detaljer falder på plads med kommunen. Anlægget kommer til at indeholde en kunstgræsbane med bander på 21x41 m, hvilket svarer til størrelsen på en indendørs håndboldbane. Kunstgræsbanen vil være indrettet med en tennisbane, basket kurve og seks små mål til minifodbold og hockey/floorball. Derudover vil der være et opvarmningsareal med kunstgræs på 9x21 m, en såkaldt pannabane (lille 8kantet fodboldbane) samt en scene overdækket med et sejl. Multibanen suppleres endvidere af et udendørs fitnessområde med crosstrainere, mave- og rygmaskiner samt meget andet, der giver mulighed for at træne hele kroppen. På sigt påtænkes der anlagt beachvolley og -håndboldområde samt petanquebane. Anlægget bliver placeret i skovområdet ved Sabro Hallens p-plads. Første skridt bliver derfor, at få ryddet og klargjort arealet. Et arbejde vi håber at kunne involvere lokalområdet i. Flere informationer om projektet og dets fremdrift kan ses på Facebookgruppen Den nye multibane i Sabro. Sabro Byfest Sidste års succes bliver gentaget i år. Denne gang bliver det i weekenden 22.-24. august 2014. Der bliver igen fest både fredag og lørdag aften, og By stafetten samt gadefodbold gentages selvfølgelig også. Nye tiltag bliver bl.a. et hoppeområde til de mindste børn samt et særligt ungdomsområde. Se program mv. på http://sabrobyfest.dk/ Hilsen Flemming Poulsen, SabroIF 22 Gamle konfirmationsfoto Det første konfirmationsbillede her i sognene er taget d. 19. april 1925. Det foto har vi og langt de fleste indtil i dag – men vi mangler 7: 1925 Borum Kirke d. 4. oktober 1926 Lyngby Kirke d. 3. oktober 1930 Borum Kirke d. 13. april 1931 Borum Kirke d. 12. april 1931 Lyngby Kirke d. 4. oktober 1932 Borum Kirke d. 3. april 1937 Borum Kirke d. 4. april Hvis man på nogen måde har mulighed for at fremskaffe én eller flere af disse ovennævnte 7 fotos, vil vi være meget glade for at låne det/dem. Man kan aflevere til Sognepræst Vini Madsen, Borum Byvej 4, Borum, 8471 Sabro. Mail: lvpm@km.dk, tlf: 86948302. Borum Borgerforening: Medlemskab 2014 Kontingentindbetaling via netbank: KR. 75,00 pr. voksen i en husstand. Oplys adresse, ved overførsel. Reg: 7267 Konto: 1075321 M.v.h. Bestyrelsen, Borum Borgerforening 23 Hvad gør man? Loven om obligatorisk digital selvbetjening er trådt i kraft 1. december 2013. Det betyder kort sagt, at en ansøgning om navneændring eller navngivning, en omsorgs- og ansvarserklæring, attestbestilling eller en anmodning om begravelse eller ligbrænding skal afgives gennem en digital selvbetjening. Borgeren kan finde selvbetjeningen på www.borger.dk. Fødsel Er moderen gift, skal fødsler og faderskab ikke anmeldes. Er moderen ugift skal der digitalt afleveres en Omsorgs- og ansvarserklæring til sognepræsten senest 14 dage efter barnets fødsel. Man finder oplysninger på www.borger.dk. Dåb Kontakt sognepræsten i god tid. Dåb med navngivelse skal finde sted senest 6 måneder efter barnets fødsel. Navngivelse sker digitalt på www.borger.dk og skal finde sted senest 6 måneder efter barnets fødsel. Vielse Kontakt sognepræsten for tid og sted og vielseskontoret i den kommune, hvor man bor, for udstedelse af prøvelsesattest. Dødsfald Anmodning om begravelse/bisættelse foretages snarest digitalt til sognepræsten i det sogn, hvor afdøde havde bopæl på dødstidspunktet. Indmeldelse Er man tidligere døbt med kristen dåb, bliver man geniindmeldt i Folkekirken ved at henvende sig til præsten i bopælssognet. Er man ikke tidligere døbt ved kristen dåb, sker indmeldelse i Folkekirken ved dåb. Også i det tilfælde henvender man sig til præsten i bopælssognet. Udmeldelse Når man melder sig ud af Folkekirken fraskriver man sig retten til kirkelig betjening. Ved udmeldelse bør man orientere sine nærmeste pårørende herom. Har man spørgsmål til ovenstående, er man altid velkommen til at kontakte sognepræst Vini Madsen, 86948302 eller lvpm@km.dk 24 Kirken er åben i dagtimerne Lyngby Kirke er åben hver dag fra kl. 9.00-21.00. Borum kirke er åben hver dag fra kl. 9.00 - 17.00 fra sidste søndag i marts til sidste søndag i oktober. Man kan gå ind i det smukke kirkerum, sætte sig i stilhed, i refleksion eller bøn. Man er også velkommen til at tænde et af fyrfadslysene i lysfadet. Mandag er kirkernes lukkedag Borum og Lyngby kirker er lukket for handlinger mandag Kirkekaffe Efter hver højmesse i Borum Kirke er der kaffe og småkager i våbenhuset. Hjemmealtergang Er man forhindret i at komme til gudstjeneste i kirken pga. alder, sygdom, svagelighed eller lign., er man velkommen til at kontakte præsten og aftale nadver i hjemmet eller på sygehus. Kirkebil Ældre og gangbesværede, der har vanskeligt ved at komme til kirkelige handlinger, kan træffe aftale om gratis transport til og fra kirke med tjenestehavende præst senest lørdage kl. 15.00. Vini Madsen, 8694 8302. Husk! Det er ingen ulejlighed at ringe til præsten, hvis man har behov for denne, evt. ved en hjemmealtergang eller blot ved en samtale. Det samme gælder ved indlæggelse på sygehuset, kontakt mig venligst, hvis mit besøg ønskes, da jeg ikke automatisk får besked fra sygehuset. Vini Madsen Århus Folkekirkelige Informationstjeneste Fast sendetid på TV2, fredag formiddag 11.00 – 11.30 med udsendelsen ”Tro på”. Udsendelserne bliver efterfølgende lagt på internettet. SOMMERFERIE Sognepræst Vini Madsen har sommerferie fra og med d. 30. juni til og med d. 20. juli. Embedsmæssige spørgsmål rettes til kordegn Anna Gaden, 86941005, tirsdag, onsdag, torsdag og fredag fra 10-12, eller til Elisa Wejse, 20150109. 25 Menighedsrådsmøder Borum: pt ikke fastlagt en ny mødedato Lyngby: 17.06 kl.17.30, Sognegården, Lyngby Menighedsrådsmøderne er offentlige Redaktion Lone Hansen, Niels Lempert, Birgit Sørensen, Leif Degn og Vini Madsen (ansv.) Deadline for næste Sogneblad d. 20. i hver måned Sognebladet udkommer hver måned – dog ikke i juli. Manuskripter Afleveres i A4, skriftstørrelse 18, Word filer eller PDF til Niels Lempert, Bysvinget 25, lempert@gefiber.dk og cc til Lone Hansen, lone.hansen@feldheden.dk Venligst undgå anvendelse af mere end 2-3 billeder pr reportage. Billederne skal være tilpasset Word (max 100 dpi). Hjemmesider Lokalhistorisk arkiv Borum Borgerforening Borum Forsamlingshus Borum Lyngby Koret Kirken www.borum-lyngby.dk www.borum-by.dk www.borumforsamlingshus.dk www.borum-lyngby-kor.hitart.com www.folkekirken.dk 26 Kirkernes adresselister Sognepræst Vini Madsen Borum Byvej 4, Borum 8471 Sabro Tlf. 8694 8302 lvpm@km.dk Graver ved Borum kirke Jørn Hansen Tlf. 8694 8974 Kirketjener Borum kirke Karin Klüver Hyldahl Tlf. 41141507 karinhyldahl@hotmail.com Graver ved Lyngby kirke Herluf Karlsen Tlf. 2298 5300 Kirketjener Lyngby kirke Gudrun Thorsell Tlf. 2561 7477 Kirkesanger Borum og Lyngby kirker Christian Lorentzen Tlf. 2671 3351 Organist Borum og Lyngby kirker Poul Rosendal Tlf. 2175 8537 Menighedsrådsformand Borum kirke Knud N. Mathiesen Sigridsvej 32, 8220 Brabrand Tlf. 8625 1108 / 2026 3133 kmih@mydsl.dk Menighedsrådsformand Lyngby kirke Jeppe Hjorth Mikkelsen, Lyngbygårdsvej 55, Lyngby 8381 Tilst. Tlf.: 86150286 sjamikkelsen@mail.dk Kirkeværge Borum kirke Betty Jensen Højagerparken 1, 8471 Sabro Tlf. 8694 8762 Lyngby sognegård Formand for Sognegården Trine Poulsen Lyngbygårdsvej 32 8220 Brabrand Mobil 2633 5333 Kirkeværge Lyngby kirke Finn Brøner Yderupvej 21, 8381 Tilst Tlf. 2311 3181 Reservation af sognegården skal ske via mail: udlejning@lyngby-by.dk 27 28
© Copyright 2024