faSe 1 - Kube - Frederiksberg Kommune
INDhold Indledning 7 KONKURRENCEfakta 8 FASE 2 Generelle bemærkninger FASE 2 11 MVRDV/ADEPT 13 Endelig vinder af FASE 2 3XN A/S 19 Dorthe Mandrup Arkitekter ApS 23 FASE 1 Generelle bemærkninger FASE 1 27 MVRDV/ADEPT Delt vinder af FASE 1 31 3XN A/S Delt vinder af FASE 1 35 Dorthe Mandrup Arkitekter ApS Delt vinder af FASE1 39 Henning Larsen Architects A/S 43 Svendborg Architects ApS 47 Bjarke Ingels Group ApS 51 Kolofon 54 INDledning Fremtidens kultur- og bevægelseshus, KU.BE, skal være en drivkraft i Flintholmområdet og være en central del af historien om stedet med sin banebrydende og bæredygtige arkitektur. Som et levende og nytænkende mødested for udfoldelse og oplevelser skal huset få Frederiksbergs borgere, besøgende fra resten af regionen samt turister til at komme til Flintholm og forbinde området med dynamisk byliv, kultur og bevægelse. Visionen er, at frederiksbergborgerne får et levende, oplevelsesorienteret og miljørigtigt hus med nytænkte rammer både inde og ude. De udendørs rammer skal på banebrydende vis sikre sammenhængskraften mellem husets aktiviteter og lokalområdet. Gennem interaktive kulturoplevelser og opmuntring til leg og bevægelse, skal KU.BE bidrage til dynamisk byliv i området. Frederiksberg Kommune, Realdania og Lokale- og Anlægsfonden er gået sammen om at realisere denne vision gennem en projektkonkurrence, der har haft som mål at give plads til anderledes nytænkende og fremadrettede forslag, der ikke er begrænsede af de behov og funktioner, som vi allerede kender og er bevidste om i dag. Samtidig har konkurrenceudskriverne stillet klare krav til at brugerinddragelsen håndteres, så faciliteterne kommer til at modsvare de kommende brugeres behov, og det sikres, at der er liv i huset fra dag ét. Projektkonkurrencen har haft to faser og har været en spændende og givtig udfordring. Der har været stor interesse for konkurrencen fra start med 48 teams, der bød ind på at være med. 6 teams blev prækvalificeret til at deltage i første runde. I anden fase gik tre hold videre og fik hver især mulighed for dialog med dommerkomiteen inden de endelige forslag skulle afleveres. Denne dommerbetænkning præsenterer vinderforslaget sammen med de øvrige forslag efter en konkurrence, som har været en lærerig proces og har krævet svære beslutninger undervejs. Tak til alle deltagere for en stor og flot indsats. Dommerkomitéen 6 7 konkurrencefakta Konkurrencen er afholdt i henhold til EU-direktiv 2004/18/EF (Udbudsdirektivet). Den.2. juli 2009 blev den bekendtgjort i Den Europæiske Unions Tidende. Dommerkomité Jørgen Glenthøj Borgmester, Frederiksberg Kommune (formand for dommerkomiteen) Jan E. Jørgensen Venstre, Frederiksberg Kommune Lone Loklindt Radikale Venstre, Frederiksberg Kommune Konkurrence i 2 faser Balder Mørk Andersen SF, Frederiksberg Kommune Konkurrencen er en projektkonkurrence i to faser. Alle 6 hold har modtaget et vederlag på 100.000,- DKK for FASE 1. De tre teams, der gik videre til FASE 2, modtog alle et vederlag på 250.000,- DKK. Nærværende dommerbetænkning omhandler FASE 1 + FASE 2. Hans Peter Svendler Direktør, Realdania I konkurrencens FASE 1 var opgaven, at deltagerne skulle aflevere en ”overordnet arkitektonisk vision” i henhold til konkurrenceprogrammet. Alle seks forslag blev bedømt anonymt, og der blev udarbejdet en dommerbetænkning, der bekendtgjorde, hvilke tre forslag, der blev valgt som vindere af FASE 1. Forslagene er blevet økonomisk efterkalkuleret. Disse tre teams blev derefter indbudt til at deltage i FASE 2. Niels Peter Munk JM-Danmark I FASE 2 skulle deltagerne aflevere et færdigbearbejdet konkurrenceforslag i henhold til de krav, dommerkomitéen havde beskrevet. Julian Weyer Arkitekt MAA, fagdommer udpeget af Arkitektforeningen Efter dialog med deltagerne om deres forslag og en efterfølgende bedømmelse af forslagene har en samlet dommerkomité valgt at udpege forslag nr. 3/54321 /FLINTHOLM SPARK som endelig vinder af konkurrencen. Kim Holst Jensen Arkitekt MAA, fagdommer udpeget af Arkitektforeningen Torben Frølich Direktør, Lokale- og Anlægsfonden Henning Daugaard Kultur- og stabsdirektør, Frederiksberg Kommune Pernille Hedehus Ingeniør, fagdommer udpeget af FRI De 6 inviterede teams Rådgivere for dommerkomiteen Forslag 3 - 54321 - FLINTHOLM SPARK - Vinder FASE 2 Forslag 2 - 41107 - PULZEN MVRDV b.v (totalrådgiver) ADEPT (arkitekter) Søren Jensen (ingeniører) SLA (landskabsarkitekter) Konsulenter: Max Fordham (bæredygtighed) Duck Sceno (scenografi og iscenesættelse) Imitio (brugerinddragelse) Winie Ricken – Learningspaces (rum og bevægelse) Henning Larsen Architects A/S (totalrådgiver) Schønherr KS (landskabsarkitekter) COWI A/S (ingeniør) Konsulenter: Dorte Skot Hansen (centerleder, mag.art.) Workz A/S Henrik Hautop Lund, Center for Playware DTU Kaspar Bonnen (kunstner) Forslag 4 - 77731 - DE HØJE HAVER Forslag 1 - 41121 - FALKen - Delt vinder FASE 1 3XN A/S (totalrådgiver) Leif Hansen/Orbicon (rådgivende ingeniør) Konsulenter: Kollision aps (brugerinddragelse) DGI Huse og Haller (sportskonsulent) Hotel Pro Forma (kunstnerisk konsulent) Svendborg Architects ApS (totalrådgiver) Junya ishigami_junya.ishigami+associates (arkitekt) Preben Skaarup Landskabsarkitekt (landskabsarkitekter) Preben Jørgensen & Co.A/S (ingeniør) Konsulenter: Per Lüchtemeier (arkitekt, plan og proces) Anne Holst Matos (koreograf) Forslag 6 - 02102 - Fl:X BOKS - Delt vinder FASE 1 FORSLAG 5 - 06028 - KRYDSET Dorthe Mandrup Arkitekter ApS (totalrådgiver) Peter Holst Arkitektur og Landskab (landskabsarkitekt) EKJ Rådgivende Ingeniører (ingeniør) KanEnergi A/S (energi) DGI-Huse og haller (idræt) Jac studios (kunst og kultur) ALS research (brugerinddragelse) Bjarke Ingels Group ApS (totalrådgiver) Wissenberg (ingeniør) Trans Solar (bæredygtighed) Realities:united (kunstner) Jordan Akustik (akustiker) 8 Astrid Bruus Thomsen, Projektleder Realdania Per Schulze, Planchef Lokale- og Anlægsfonden Børge Søgaard Madsen, Bygherrerådgiver (økonomi), Carl Bro Grontmij Charlotte Bagger Brandt, Kunstfaglig rådgiver René Kural, Direktør for Center for Idræt og Arkitektur Bjarne Ibsen, Professor, SDU, Institut for Idræt og Biomekanik Jens Troelsen, Lektor, SDU, Institut for Idræt og Biomekanik Frederiksbeg kommune: Ejvind Rostgaard, Stadsarkitekt Jens Hall-Andersen, Afdelingschef Kultur- og Fritid Agnete Lønstrup, Stadsarkitektens kontor Marianne Hovmand, Strategikonsulent, Kultur og Fritid Gerti Axelsen, Bygningschef, FKEjendom Mads Laybourn, Intern bygherrerådgiver, FKEjendom Karl Topsøe Jensen, Byplanchef Brian Hansen Westerheim, Byplanlægger bedømmelseskriterier i fase 1 + 2 arkitektoniske og rumlige kvaliteter inde • Forslagets som ude svar på visionen, der er beskrevet i • Forslagets programmet funktionelle løsninger i henhold til • Forslagets programmets krav og ønsker til de syv zoner og de tilhørende krav af grunden, herunder placering af såvel • Disponering KU.BE 1. og 2. etape, butiks- og erhvervshuset samt udearealerne i forslaget i forhold til den økonomiske • Realismen ramme for byggeriet Konkurrencens sekretær i forslaget i forhold til de energimæssige • Realismen rammer for byggeriet Anne-Mette Bølling Arkitekt MAA, Konkurrencerådgiver Akademisk Arkitektforening, Konkurrencer Strandgade 27A DK-1401 København K amb@aa-dk.dk for håndtering af brugerinddragelsen, herunder • Plan realismen i den operationelle gennemførelse og inddragelsens værdi for byggeriet og udformning af bygninger med • Materialevalg hensyn til holdbarhed/vedligehold samt bære dygtighed/miljørigtigt byggeri. 9 Vinder af FASE 2: Flintholm Spark I konkurrencens FASE 1 blev tre grundlæggende forskellige visionskoncepter valgt ud til viderebearbejdning i FASE 2 for at få belyst det præcise potentiale i de forskellige grunddisponeringer og arkitektoniske anslag. Deltagerne fik en række kommentarer og krav, som forslagene hver især skulle leve op til i FASE 2, da ingen af koncepterne var entydigt overbevisende i forhold til programmets oplæg. Det skal fremhæves, at alle tre teams har taget dommerkomiteens kommentarer seriøst, og de har tydeligt videreudviklet projekterne i en god og positiv retning, hvilket har resulteret i klare forbedringer på de fleste områder. Dog med få undtagelser, hvor forslag på nogle områder desværre har mistet oprindelige kvaliteter eller ikke har formået at leve op til forudsætningerne. FASE 2: FALKen Omkring det præsenterede materiales omfang og kvalitet kan det siges, at forslagenes niveau er overraskende ujævne, og på nogle områder knapt lever op til det forventede præcisionsniveau i FASE 2 af en realiseringskonkurrence. Det har derfor fortsat været vanskelligt at vurdere og sammenligne især anlægsøkonomien og energikoncepterne for de tre forslag, hvilket har været en skuffelse for dommerkomiteen. Den måske vanskeligste del af bedømmelsen har været vurderingen af, hvordan forslagene kan bidrage til at opfylde konkurrenceprogrammets opfordring til de deltagende teams til at indtage rollen som ikke alene formgivere, men også opfindere af, hvad fremtidens kultur- og bevægelseshus samt udearealer skal rumme. Brugerne af huset er i konkurrenceprogrammet formuleret som værende alle aldersgrupper, begge køn - borgere i og uden for foreningslivet. Brugen af huset skal ligeledes være jævnt fordelt over dag- og aftentimerne. Med hensyn til den miljømæssige bæredygtighed er der i fase 2 specielt bedt om redegørelser omkring • • • • reduktion af energiforbrug og CO2-emissioner miljøaspekter ved materialevalget optimering af affaldsløsninger i bygningen, herunder recirkulationsordninger samt anvendelse af regnvand og gråt spildevand. Generelt er der i alle 3 forslag lagt mest fokus på forholdene omkring energi og her igen specielt på nedbringelse af driftsenergi. Tiltagene er af såvel gammelkendt velafprøvet karakter som nyere og mere eksperimenterende, som ønsket af bygherren. Der er ikke generelt beskrevet løsninger med materialer med lavt energiindhold. Affaldshåndtering og vandafledning er generelt sporadisk behandlet. De tre forslag rummer i den forbindelse interessante bud på, hvordan der kan skabes aktiviteter, der kan virke tillokkende for nye brugere især uden for foreningslivet, mens der ikke i tilsvarende grad er tænkt i organiserede idrætsog bevægelsesformer. Helt generelt gælder her, at de kommende realiseringsfasers bruger- og borgerinddragelse må benyttes til at sikre, at de relevante målgrupper er tilgodeset i lige mål, sådan som programmet lægger op til. 10 FASE 2: FL:X BOKS 11 se 2 Fase 2 Fase 2 Fase 2 Fase 2 Fase 2 Fase 2 Fase 2 Fase 2 Fase 2 Fase 2 Fase 2 Fase 2 Fas generelle bemærkninger FASE 2 FLINTHOLM SPARK MVRDV Ankomst ad Dirch Passers Allé (ophavsret) Partnere: Winy Maas, Jacob van Rijs, Nathalie de Vries Medarbejdere: Fokke Moerel, Klaas Hofman, Raymond van den Broek, Kate van Heusen, Chris Juha Green ADEPT (ophavsret) Partnere: Andreas Lonka, Martin Krogh, Martin Laursen Medarbejdere: Allan Nørregaard, Simon Poulsen, Joana Bastos, Tatyana Eneva, Umut Üsüdür, Jens Nielsen, Kostya Miroshnychenko Konsulenter og rådgivere uden andel i ophavsret Søren Jensen SLA Max Fordham, Winie Ricken, Learningspaces Duck Sceno Imitio Luftperspektiv Herunder: Zoner Forslaget har overbevist dommerkomiteen i kraft af sit stærke konceptuelle afsæt som ’bevægelseseksperimentarium’ og rumlige righoldighed, hvori der lægges op til nye sanselige oplevelser, der udfordrer vores vante forestillinger om at eksperimentere med krop og bevægelse. En realisering af dette forslag vil give både huset og stedet en unik identitet og blive meget besøgt – ikke kun af borgere på Frederiksberg, men også af besøgende fra hele landet – som et sted, der skal prøves og opleves. Disponering af grunden inkl. erhvervshus og etaper Forslaget viser en viderebearbejdning af principperne fra FASE 1 og præsenterer samlet set den bedste disponering 12 af grunden. Dette gælder både byrum og landskab samt muligheden for vekslingen mellem inde og ude, som er blevet forbedret i bearbejdningen. Også erhvervshuset og en evt. etape 2 er tilgodeset på en enkel og overbevisende måde. SPARK PLADSEN og de omgivende grønne områder er et meget inspirerende, gennemtænkt og præcist forslag til det udendørs rum, som vil kunne bruges af meget forskellige grupper til meget forskellige aktiviteter – fra det stille og meditative til det dynamiske, legende og sportive. Dommerkomiteen finder således, at forslaget har klart det bedste bud på uderummets design og anvendelse. Det ”urbane gardin” giver stedet et distinkt og originalt præg, som i sig selv kan være en attraktion – især hvis ’gardinet’ kan ændre karakter, tilpasses forskellige arrangementer, skifte udseende med årstiderne mv. Det er også en styrke ved forslaget, at det først og fremmest baseres på en bearbejdning af terrænet, beplantning og anlæggelse af asfalterede stier uden at kræve nye digitale lege-redskaber, selvom disse fint kan integreres. Parkeringsanlægget er fornuftigt koblet til erhvervshuset, men dommerkomiteen sætter spørgsmålstegn ved placeringen i kælderniveau – det ville være en bedre løsning (for indkørsels- og aflæsningsforholdene og forureningsproblematikken) hvis parkering kunne placeres under det opfyldte landskab langs KPMGs p-anlæg, evt. med niveaufri indvendig adgang til KUBE fra nord. Parkeringsanlæggets placering og adgangsveje må derfor tages op i den videre bearbejdning kombineret med en præcisering af terræn- og koteforholdene på pladsen og en vurdering af den samlede andel af asfaltarealernes omfang. 7 zoner, sammenhæng, overlap og foranderlighed Husets indre disponering og udformning er blevet væsentligt forenklet og forbedret i FASE 2. De bærende koncepter med hhv. klimaskærmen som en enkel ramme om de indre volumener og legezonen som ’limen’ imellem de øvrige zoner er bibeholdt. Dog er legezonen ikke længere en sekundær klimazone, hvilket øger anvendeligheden, men også stiller større krav til energikonceptet. 13 se 2 Fase 2 Fase 2 Fase 2 Fase 2 Fase 2 Fase 2 Fase 2 Fase 2 Fase 2 Fase 2 Fase 2 Fase 2 Fas vinder af FASE 2 FLINTHOLM SPARK er dét forslag der står stærkest i forhold til at arbejde integreret med kunst og design koblet til bevægelse, således at huset fungerer som et oplevelsesorienteret sanselaboratorium. FLINTHOLM SPARKS koncept er baseret på idéen om, at legen fungerer som lim mellem de forskellige zoner og gennemløber alle zonerne. Således gennemløber legen også udeområderne og mottoet bliver på mange måder, ”det skal være sjovt at bevæge sig.” I beskrivelsen af det arkitektoniske koncept anføres det, at det indre layout, størrelser og former ikke er faste, men rummer mulighed for tilpasning både i designprocessen og senere i brugen af huset. Selvom dette hus ikke skal bruges til specifikke sportsdiscipliner, som stiller ganske bestemte krav til rummenes udformning, så er der trods alt en stærkere sammenhæng mellem rum og aktivitet inden for idræt og bevægelse, end der er i andre kulturformer. Det vil derfor være et mål i det skitserede oplæg til brugerinddragelsesproces og post-occupancy evaluering at sikre brugerne en større indflydelse på rummenes anvendelsesmuligheder end blot at ændre på overflader, farver, lys og møblering, som nævnes som eksempel på, hvordan brugerne kan få indflydelse på husets udformning og tilpasse det til andre bevægelsesformer, end de i forslaget skitserede. Miljømæssige tiltag Helhedsplan Forslagets ”aktivitetskatalog” er det, som bedst formår at gentænke traditionelle lege, idræts-, undervisnings- og kulturaktiviteter. Dispositionen af zoner/aktiviteter er både sympatisk og inspirerende, men indeholder fortsat en udfordring for at sikre, at de individuelle rum spiller sammen - mere end modarbejder hinanden, når aktiviteterne er på deres højeste i huset. Den anviste etagehøjde på tre meter vurderer dommerkomiteen som utilstrækkelig, og det er en afgørende prioritet at tilpasse forslagets geometri – f.eks. reducere bygningens længde mod nord - sådan at denne kan øges. Der er dog ingen tvivl om, at de stærke og karakterfulde rumvirkninger, der opnås, også vil kunne holde til en videre bearbejdning. En særlig kvalitet er muligheden for at lade performancezonen henvende sig såvel indad som udad, som understreger forslagets styrke i samspillet med udearealerne. Forslaget rummer derudover en række kuriøse træk, som f.eks. fælles omklædning og sauna for begge køn i helsezonen etc. Dette er næppe holdbart og må bearbejdes yderligere. Hele ideen om helsezonen som en grotteagtig ’wellness’- afdeling er rumligt spændende, men rummer i sine aktiviteter dog ikke meget sundhedsfremmende. 14 Mødested, vartegn og udeliv Forslagsstillerne har viderebearbejdet det arkitektoniske udtryk og står fortsat med et hus, der har et transparent og arkitektonisk underspillet ydre som kontrast til det righoldige indre. Det stærke fokus på sammenhængen mellem inde og ude er en vigtig del af bygningens og pladsens potentiale som mødested. Foranderligheden i bygningens og det urbane gardins udtryk bliver på én gang det centrale i dets potentiale som vartegn. Forslagsstillerne arbejder bl.a. med justerbare indvendige isolerende gardiner, gennemskinnelige og gennemsigtige facadeelementer, passiv naturlig ventilation i kombination med mekanisk ventilation om vinteren, jordvarme/køleanlæg og naturlig belysning og tagmonterede optiske solfangere, der transporterer sollyset i kabler. I projektet er søgt redegjort for energibehovene og til, hvordan forskellige tiltag skal bringe bygningen til et niveau, der er bedre end lavenergiklasse 1. Jordvarme/varmepumpe, der er foreslået, anses af dommerkomiteen ikke for en bæredygtig teknologi i et fjernvarmeområde. Med hensyn til energiforholdene skal forslagsstillerne i en bearbejdning bl.a. være specielt opmærksomme på, om det store dagslystilskud, der omtales, ikke giver overophedningsproblemer med behov for afskærmning og dermed alligevel behov for kunstlys og øget ventilation. Samtidig skal projektet i realiseringsfasen fastholdes på kravet om at være bedre end lavenergiklasse 1, idet flere af virkemidlerne virker avancerede uden dog at kunne bidrage voldsomt til minimering af energiforbruget. I projektet er det ikke er beskrevet, hvordan der arbejdes med bæredygtige og miljøvenlige materialer, LCA (livscyklusvurdering) eller særlige hensyn til indeklima og rengøringsforhold m.m. De få materialer, der nævnes i projektet er f.eks fenolskum, asfalt og kunstgræs. Ingen af disse anses for specielt bæredygtige i forhold til alternativer – heller ikke selv om kunstgræs laves ud fra genanvendt plast. Generelt er der ikke beskrevet materialer eller, hvordan tilgangen til materialevalget vil være. Projektet mangler en fornuftig tilgang hertil. Der er i projektet ikke taget stilling til affaldshåndtering, hvordan det kan synliggøres, optimering eller recirkulationsordninger. Regnvandet tænkes opsamlet i reservoir under jorden og anvendt til toiletskyl og til vanding udendørs, ligesom regnvandet tænkes brugt til vandfaldet og efterfølgende til vanding. Det kan være en fordel, at forslaget ikke æstetisk er bundet til et bestemt materialevalg, og i den videre proces bør valget af stålgitterdragere, betonsøjler etc. vurderes nøje med henblik på at afdække økonomiske, konstruktive og brandmæssige alternativer. Huset og pladsen er først og fremmest designet til selvorganiserede og spontane aktiviteter, alene eller i mindre grupper, mens mere kollektive og organiserede aktiviteter umiddelbart tilbydes færre muligheder. Udover det legende og rent rekreative ophold, bør det sikres, at børn, unge og voksne kan bruge huset kontinuert til træning og ’den ugentlige motion’, så et højt besøgstal ikke alene skal sikres af stedets nyhedsværdi og/eller jævnlige ændringer af husets indretning og udskiftning af bevægelses-installationerne. Den videre bearbejdning bør også sikre, at husets meget åbne, transparente karakter ikke alene tilgodeser de bevægelses- og kropssikre, men også de motionsuvante (som givetvis ikke vil bryde sig om at udstille deres kropslige uformåenhed), balanceret med, at det fortsat må være en prioritet at fastholde det transparente udtryk udadtil. Snit 15 se 2 Fase 2 Fase 2 Fase 2 Fase 2 Fase 2 Fase 2 Fase 2 Fase 2 Fase 2 Fase 2 Fase 2 Fase 2 Fas Brugerinddragelse og kunstnerisk medvirken Det er dommerkomiteens vurdering, at forslagsstilleren ikke har afsat tilstrækkelige økonomiske midler til de primære bygningsdele. Det er samtidig dommerkomiteens vurdering, at nogle primære bygningsdele i viderebearbejdningen med fordel kunne udføres i billigere materialer end anvist. Projektet er nyskabende og visionært, og det kræver en meget bevidst og stram økonomistyring at føre det ud i livet. Det vurderes dog, at overskridelsen gennem en fokuseret indsats i projekteringsforløbet ville kunne bringes inden for budgetrammen på 130 mio. Konklusion Legezonen Legezonen Forslagsstillerne har formået at videreudvikle og raffinere arkitektur og indhold uden at miste de stærke konceptuelle kvaliteter, forslaget blev udvalgt på i første fase. Det er lykkedes at komme med konkrete løsningsforslag og design-ideer som svar på de fleste rejste problematikker og ligeledes at gentænke dele af forslaget fordomsfrit, hvilket skal fremhæves positivt som et godt oplæg til en smidig og frugtbar viderebearbejdning. Forslaget er på ingen måde problemfrit, og der udestår et omfattende arbejde med den videre kvalificering af løsninger og valg, så der kan opnås sikkerhed for økonomien og energirammen samt brand- og flugtvejsforhold. Forslaget bærer, ligesom de øvrige, præg af at være work-in-progress, hvilket giver sig udslag i flere uoverensstemmelser i tegninger og illustrationer mv. Dette ændrer imidlertid ikke ved, at konceptet grundlæggende indeholder de mest robuste og overbevisende disponeringer af en udformning, som udgør et konkret arkitektonisk svar på programmets ambitiøse intentioner. Performancezonen Zenzonen En realisering af dette forslag vil give både huset og stedet en unik identitet og gøre det meget besøgt – ikke kun af borgere på Frederiksberg, men også af besøgende fra hele landet – som et sted der skal prøves og opleves. En enig dommerkomite har derfor udpeget forslaget som vinder af konkurrencen. Planer fra top: +0.00, +3.00, +6.00, +9.00, +12.00 Tankezonen 16 Helsezonen Administrationszonen 17 se 2 Fase 2 Fase 2 Fase 2 Fase 2 Fase 2 Fase 2 Fase 2 Fase 2 Fase 2 Fase 2 Fase 2 Fase 2 Fas Økonomi 3XN A/S totalrådgiver (ophavsret) Partnere: Kim Herforth Nielsen, Jan Ammundsen, Bo Boje Larsen Medarbejdere: Majbritt Lerche Madsen, Audun Opdal, Sofia Steffenoni, Mihewi Fürstenwald, Eva Hviid-Nielsen, Robin Vind Christiansen Grafik: Esben Thorlacius, Bodil Nordstrøm Leif Hansen Engineering A/S Orbicon Ankomst ad Dirch Passers Allé Herunder: Isometri (rådgivende ingeniører) Medarbejdere: Poul J. Wammen, Søren Gabriel, Robert Schnipper, Dennis Husfeldt Konsulenter og rådgivere uden andel i ophavsret Kollision aps Medarbejdere: Andreas Lykke-Olesen, Jeffrey Serio, Rune Nielsen, Thomas Fabian Delman, Tobias Løssing DGI- Huse og haller Medarbejder: Jakob Sander Hotel Pro Forma Medarbejder: Ralf Richardt Strøbech 18 Disponering af grunden inkl. erhvershus og etaper Bearbejdningen af FALKen har taget sit udgangspunkt i FASE 1s klare disponering og de kommentarer, dommerkomiteen anførte. Det bearbejdede projekt opleves dog umiddelbart noget stift. Tilkørselsvejen til p-anlæg og butiksareal er uhensigtsmæssigt løst og har karakter af at være en servicevej, der deler grunden op alt for kategorisk. Ligeledes virker panlæggets afslutning med den lodrette mur noget ufølsom og ubearbejdet, og det gælder disponeringen i begge etaper. Samlet set fremstår udearealerne noget uforløste og mange steder temmelig klemte. Dommerkomiteen finder ikke, at den bearbejdning, der er sket i FASE 2 har udviklet og ændret udearealernes helhed positivt. Det har blandt andet været dommerkomiteens bekymring, at der ikke gives et bedre bud på større sammenhængende udendørs arealer/flader. Og især synes tilgangen over arealet til Flintholm Station at være blevet svækket. Ligeledes synes sammenhængen mellem ude og inde, der har været en klar udfordring i programmet, at lide ved FASE 2s placering af FALKen med de udvendige ramper op til panlæggets top. Derved kommer bygningens orientering til primært at rette sig mod Dirch Passers Allé, hvilket ikke ses som en styrke. Sammenhængen mellem FALKen og erhvervshuset fremstår som to huse i samme familie. Derved forsvinder den styrke i vartegnet/landmærket, som forslagsstilleren har argumenteret for i sin tilgang til opgaven. 19 se 2 Fase 2 Fase 2 Fase 2 Fase 2 Fase 2 Fase 2 Fase 2 Fase 2 Fase 2 Fase 2 Fase 2 Fase 2 Fas FALKen Tankezonen Huset har fortsat sin markante profil og fremstår med fine transparante flader, der kommunikerer ”kultur og bevægelse” til omgivelserne. Legezonen Atrium Det er i bearbejdningen lykkedes at gøre de karakterfulde glaspartier mere åbne, men i perioder af dagen med direkte sollys vil de være nødt til at være lukkede af den mekaniske solafskærmning på grund af risiko for overophedning. Miljømæssig bæredygtighed Økonomi I FALKen arbejdes bl.a. med mobil udvendig solafskærmning, højisoleret klimaskærm, intelligent belysning, varmeog kuldeakkumulering og termoaktive dæk. Den tilførte energi er fra det eksisterende fjernvarmesystem i området. Projektet viser en meget fornuftig og brugbar tilgang til energiforhold og energiminimering. Det energimæssige koncept virker gennemarbejdet. Det er dommerkomiteens vurdering, at forslagsstilleren ikke har afsat tilstrækkelige økonomiske midler til belægninger mv. i terræn samt til indfrielse og sikring af lavinergiklasse 1. eller bedre end lavenergiklasse 1. Plan 0 Helhedsplan 7 zoner, sammenhæng, overlap og foranderlighed Mødested, vartegn og udeliv Husets indre disponering fra FASE 1 er fastholdt. Dog er selve hovedopstigningen og interiørets udtryk blevet markant bearbejdet. Et forhold, som dommerkomiteen finder, har styrket husets oplevelsesrigdom. Der er i bearbejdningen opstået et regulært atrium, der giver mulighed for visuelt at få en langt større synergi og interaktion i huset. Dette finder dommerkomiteen er en klar forbedring af konceptet. Forslaget skaber mange rum og mange forskellige aktivitetsmuligheder, der tilgodeser det organiserede og den spontane bevægelse/idræt. De enkelte rumbearbejdninger med flotte inventar – og installationsløsninger er dygtigt bearbejdet. Dommerkomiteen finder dog, at interiøret som helhed fremstår for sikkert og designet, og det åbner ikke mulighed for nytænkende aktiviteter. Projektet fremstår i højere grad som et indbydende aktivitetscenter, hvor man føler sig tryg og ikke som et inspirende oplevelseshus, som var et af programmets ønsker. Bearbejdningen af materialevalget er gjort meget sobert og realistisk. Dog fremstår den foreslåede facade-aluliste-beklædning som en alt for fin/møbelagtig detaljering og følger ikke programmets ønsker om et sted med ”kant” og mangfoldighed. Ligeledes synes interiøret i sin helhed meget gråtonet, som ikke signalerer ”et vitalt bevægelsessted”. 20 Udelivets muligheder fremstår i bearbejdningen for udetaljeret, og det virker som om, der ikke er lagt samme kærlighed og indlevelse i dette som interiøret. Brugerinddragelse og kunstnerisk medvirken FALKens besvarelse i FASE 1 af kunstnerisk medvirkning fremstod meget traditionel og manglede kunstneriske innovative indspark. I bearbejdningen er dette blevet markant ændret, hvor alle mellemzoner får en kunstnerisk karakter. Dette er meget gennemført og medvirker til overraskelser og oplevelser, hvor brugerens bevægelse gennem huset bliver pirret fra zone til zone. Dette har haft dommerkomiteens positive opmærksomhed. Samtidig har man dog været bekymret for, om disse overgangsmarkeringer har gjort de enkelte aktivitetszoner ”kunstfrie” og derved svækket intentionen om, at kunsten skal inspirere til nye spilleregler for bevægelser, leg og aktivitet. Projektetsbeskrivelsen om brugeinddragelse følger FASE 1s intentioner og vil kunne danne baggrund for en god brugerinddragelsesproces. På materialesiden er der meget få oplysninger i projektmaterialet, ligesom det ikke er beskrevet, hvordan der arbejdes med LCA (livscyklusvurdering) eller særlige hensyn til indeklima og rengøringsforhold m.m. Ud over, at råhuset langt overvejende består af beton, er der ikke beskrevet andre materialer eller hvordan tilgangen til materialevalget vil være. Dog beskrives, at der anvendes indeklimamærkede materialer. Affaldssystemet bygger på det eksisterende system, og der er ikke beskrevet en recirkulationsordning. Der forberedes dog til kildesortering. Det beskrives, at regnvandshåndteringen indebærer fordampning og forsinkelse før afledning til kloak. Der tages hensyn til, at området er forurenet, hvorfor nedsivning undgås. Regnvandet skal i projektet desuden fungere som grønne rekreative elementer. Der er dog ikke tale om grønne tage, da tagene anvendes til andre formål, og der fremgår ikke umiddelbart andre rekreative vandelementer i projektmaterialet. Det kan være lidt svært at følge projektets regnvandskoncept. Det vurderes dog, at overskridelsen er så begrænset, at forslaget gennem en fokuseret indsats i projekteringsforløbet ville kunne bringes indenfor budgetrammen på 130 mio. Konklusion FALKen er videreudviklet, og projektet fremstår klart og meget gennemarbejdet. Projektet er let aflæseligt og flot illustreret, hvilket dommerkomiteen har sat pris på. Det indre greb og forhold omkring bygningsintegreret kunst er smukt løst og ville kunne fungere. Den konceptuelle overordnede løsning af udearealer og tilkørselsforhold er efter dommerkomiteens vurdering ikke løst overbevisende, og det samlede anlæg virker ikke imødekommende nok over for bla. unge, der hænger ud. Bygningen skal kunne trække/lokke alle brugergrupper ind, men den noget glatte arkitektur kan virke for ”fin” til at være et ”et eksperimenterende kultur- og bevægelseshus der udgør et oplevelsesorienteret laboratorium”. Derfor har dommerkomiteen ikke kunnet udpege dette forslag til vinder af konkurrencen. 21 se 2 Fase 2 Fase 2 Fase 2 Fase 2 Fase 2 Fase 2 Fase 2 Fase 2 Fase 2 Fase 2 Fase 2 Fase 2 Fas Performancezonen Dorte Mandrup Arkitekter ApS Totalrådgiver (ophavsret) Indehaver: Dorte Mandrup Poulsen, arkitekt MAA Medarbejdere: Anders Brink arkitekt MAA, Marianne Hansen, Katrine Daugaard Jørgensen arkitekt MAA, Christoffer Nejsum arkitekt MAA, Mads Haaber Thomsen stud. arch., Nicolai Vittrup stud. arch., Bodil Aalberg stud. arch., Nanna G. Sørensen stud. arch. Underrådgivere uden andel i ophavsret Peter Holst arkitektur og landskab EKJ Rådgivende ingeniører KanEnergi DGI-huse og haller JAC Studios Innovation Lab Als research Disponering af grunden inkl. erhvervshus og etaper Forslaget har i sin bearbejdning fastholdt den flotte kompositoriske helhedsplan og karakteren med tre selvstændige bygninger frit placeret på et grønt udspændt græstæppe. Forslagsstilleren har dog i bearbejdningen i konkurrencens FASE 2 valgt en grafisk stil, som har voldt dommerne svære betingelser for at formidle planens intentioner. Forholdet omkring terrænbearbejdningen og grundens kontering har været svært aflæseligt - således havde et samlet terræn- og længdesnit været ønskeligt. Tilkørselsforhold til det underjordiske p-anlæg samt rampeanlæggets udstrækning er upræcist beskrevet og illustreret, og det er uklart, om man kan nå ned under bygningens lave dele. Dette forhold har dommerkomiteen vurderet som værende svært realiserbart, såvel som at få indarbejdet de nødvendige rampelængder etc. Dertil fremstår p-anlæggets layout og logistik unødigt kompliceret. Den megen sammenfletning ind i alle 3 bygninger giver derudover ikke den ønskede fleksibilitet, som programmet forudsætter. Øverst: Ankomst ad Dirch Passers Allé. Nederst til venstre: Foyer. Nederst til højre: Torvet. Helhedsplan 22 23 se 2 Fase 2 Fase 2 Fase 2 Fase 2 Fase 2 Fase 2 Fase 2 Fase 2 Fase 2 Fase 2 Fase 2 Fase 2 Fas Fl:X BOKS 7 zoner, sammenhæng, overlap og foranderlighed Husets indre disponering er som ønsket blevet langt mere åben i bearbejdningen, og der er skabt en flot fysisk og visuel sammenhæng i huset. Det arkitektoniske udtryk virker langt mere imødekommende end i FASE 1 og især indgangsniveauet og de laveste etager fremstår dynamisk. Den store lodrette spaltning giver husets indre en flot visuel udfoldning af de fleste aktiviteter, og dette vil appellere til aktiv udfoldelse. Som bruger af huset skal man færdes ad ramper mellem etagerne, og bevægelseshæmmede har mulighed for at benytte elevatorer. Dommerkomiteen finder imidlertid ikke rampernes stejlhed hensigtsmæssige, da de ”ligner et forsøg på tilgængelighed”, men samtidig ikke kan bruges af handicappede personer. Denne disponering finder dommerkomiteen dybt problematisk set i forhold til programmets ønske om et bevægelseshus for alle. De meget opbrudte arealer, der opstår, gør, at der går meget areal til gange, ramper, trapper etc. og at der derved ikke rigtigt er mulighed for store sammenhængende gulvflader. Forslagets rumlige disponering i øvrigt giver plads for velkendte motions, gymnastik, fitness og danseformer. Dommerkomiteen er dog ikke overbevist om, at det samtidig giver plads for det spontane samt nye bevægelsesformer og kulturer, som efterspurgt i programmet. bindningen med områdets øvrige flow og stisystem er fastholdt på fin vis. Ideen om den grønne flade står ikke tydeligt frem i projektets situationsplan, da planchernes generelle layout er holdt i gråt. Brugerinddragelse og kunstnerisk medvirken FL:XBOKS beskrev i FASE 1 med en meget velkomponeret ”new media” strategi. Denne strategi og grebet for kunstnerisk inddragelse er i FASE 2 blevet videreudviklet til at ligge i selve borgerinddragelsen. Dette har dommerkomiteen fundet sympatisk, men når dette skal stå alene, synes det for svagt til at bære visionens ønske om at skabe innovative koblinger mellem kunst, kultur og bevægelse. Det kunne have været ønskeligt med en tilgang, hvor kunsten udfordrer og opfordrer de besøgende til aktiv medskabelse via kroppen, og der derved blev skabt ”bevægelse”. Projektets brugerinddragelsesbeskrivelse er holdt i en meget fin linje fra FASE 1s meget gennembearbejdede niveau og fremstår som et operativt og værdiskabende redskab til brugerinddragelse. Miljømæssig bæredygtighed I forslaget arbejdes der bl.a. med højisolerede bygningsdele, termisk masse, 3-lags-glas, glas med Phase Change Material, passiv solvarme, natskodder, solcellefilm og solvarme. Redegørelsen for det overordnede energimæssige koncept er lidt uklar. Der er dog tillid til, at der evt. med få justeringer, kan leves op til de stillede krav. I projektet er det ikke tydeligt beskrevet, hvordan der tænkes indarbejdet bæredygtige og miljøvenlige materialer, hvordan der vil arbejdes med LCA, minimering af ressourceforbrug, begrænsning af knappe materialeressourcer eller hensyn til indeklima og rengøringsforhold m.m. Teamet har dog tænkt i genanvendte materialer (f.eks. genanvendt aluminium og glasslidlag), og i robuste, slidstærke indendørsbelægninger som vokset beton. Samtidig præsenteres mindre bæredygtige materialer som asfalt og vinyl. Affaldshåndteringen er i projektet gennemtænkt. Der er bl.a. taget hensyn til fornuftig logistik, lugtgener og brugervenligheden for husets brugere og driftsfolk. Der etableres regnvandsopsamling til brug i toiletskyl og ved havevanding samt fotostyring af armaturer for at nedbringe vandforbruget i bygningen. Økonomi Det er dommerkomiteens vurdering, at forslagsstilleren ikke har afsat tilstrækkelige økonomiske midler til solceller og solvarmeanlæg, samt at der er anvendt lidt for beskedne enhedspriser til de primære bygningsdele. Det vurderes dog, at overskridelsen er så begrænset, at forslaget gennem en fokuseret indsats i projekteringsforløbet ville kunne bringes inden for budgetrammen på 130 mio. Konklusion FL:X BOKS er videreudviklet og bearbejdet og mange forhold er lykkedes smukt. Det overordnede konceptuelle greb, som forslaget blev udvalgt på i første fase, er fastholdt og virker stadig overbevisende, og skalaen på huset har klart vartegnets kvalitet. Det er lykkedes at komme med konkrete løsningsforslag og ideer som svar på mange af de rejste problematikker, men desværre er afgørende forhold efter dommerkomiteens vurdering ikke løst. Det er i høj grad forholdene omkring tilkørselsforhold til det underjordiske p-anlæg med rampeanlæggets udstrækning, der volder bekymring sammen med husets indre ramper, der ”ligner et forsøg på tilgængelighed”. Til sidst må det understreges at dommerkomiteen ikke har fået indfriet forventningen om, at det stærke overordnede greb blev udviklet til et ”et eksperimenterende kultur- og bevægelseshus der udgør et oplevelsesorienteret laboratorium for, hvordan fysiske rammer kan fremme vores lyst til at bevæge os, såvel inde som ude.” Derfor har dommerkomiteen ikke kunnet udpege dette forslag til vinder af konkurrencen. Projektbearbejdningen af interiøret har givet forslaget et langt mere fremadskuende image, og der er skabt en fin sammenhæng til eksteriøret. Dog må det igen påpeges, at projektets grafiske fremstilling ikke giver medløb, og det har været svært for dommerkomiteen at gennemskue forslagets rumlige intentioner og funktionelle flow. Mødested, vartegn og udeliv Huset og bygningskompositionen har fortsat en stor styrke, og den arkitektoniske bearbejdning er blevet langt mere karakterfuld og dynamisk i FASE 2. Dommerkomiteen finder den markante bearbejdning flot og med mere selvstændig arkitektonisk attitude. Selve skalaen på huset har klart vartegnets kvalitet. Det ærgrer dog dommerkomiteen, at der ikke findes en visualisering fra Dirch Passers Allé, hvor FL:XBOKS og erhvervsbygningen indgår i samspil med de omkringliggende bygninger. Dette har gjort dommerkomiteen usikker på forslagets styrke, og man finder ikke, at dets potentiale er kommet frem. Udelivets muligheder er fortsat, som det blev fremhævet i betænkningen i FASE 1, iderig og kvalitetsfuld. Sammen- 24 Plan stue Perspektivsnit 25 se 2 Fase 2 Fase 2 Fase 2 Fase 2 Fase 2 Fase 2 Fase 2 Fase 2 Fase 2 Fase 2 Fase 2 Fase 2 Fas Detailudformningen af udearealernes forskellige karakterer såvel som ankomstområder, småaktivitets-arealer og beplantningsvalg er fastholdt og flot bearbejdet. Selve FL:XBOKS`s markering i kompositionen, som det store Eremitageslot med sin maksimale højde og skala, har tillige tiltalt dommerkomiteen. FASE 1: Flintholm Spark De 6 indkomne visions-forslag er meget forskellige, hvilket har været en kvalitet i diskussionerne. Det har samtidig vist, at det har været en vanskelig opgave for de konkurrerende at omsætte programmets vision: Et eksperimenterende kultur- og bevægelseshus, der giver plads til et varieret udbud af idrætsformer og udgør et oplevelsesorienteret laboratorium for, hvordan fysiske rammer kan fremme vores lyst til at bevæge os, såvel inde som ude. Således har dommerkomiteen i konkurrencens FASE 1 ikke fundet, at et enkelt forslag på visions-stadiet i sig selv er entydigt overbevisende eller er udtryk for en præcis afspejling af ambitionsniveauet og de praktiske krav. Trods dette rummer flere forslag et stærkt afsæt for en viderebearbejdning i FASE 2, for både bymæssige sammenhænge, bygningsmæssig udformning og programmeringen af funktions-zonerne. I modstrid med programmets klart formulerede krav om en begrænset, skitsemæssig afleveringsform har alle deltagere leveret betydeligt mere materiale (renderinger, detaljerede plantegninger etc) end efterspurgt. Dommerkomiteen har ønsket at fastholde oplægget om en konceptuelt orienteret FASE 1 og har derfor for sammenlignelighedens skyld koncentreret sig om at analysere forslagenes tilgang til programmets hovedpunkter: Disponering af grunden, bymæssig sammenhæng og ideer til friarealernes karakter FASE 1: FALKen Alle forslagene anviser som ønsket en 1. og 2. etape for KU.BE (i forslag 5 placeres etape 2 dog i kælder) samt placeringsmulighed for yderligere 6000m2 butiks- og erhvervshus. To af forslagene – 2 og 5 – overholder ikke kravene til en 35m lang butiks/cafe-facade langs Dirch Passers Allé, og alle forslag kan kun vanskeligt tilvejebringe de ønskede 2200m2 butiksareal i stueplan. Mulighederne for vareleverancer hertil er også begrænsede. Forslagene vælger enten at udforme udearealerne som et grønt rekreativt parkrum eller en urban pladsdannelse. I forhold til det overordnede område omkring Flintholm Station forsøger flere projekter at gøre KU.BE til en ”urban dynamo” ved at knytte an til eksisterende ruter og skoler samt idrætsfaciliteter i nærheden. Dette sker for at udnytte det ny kultur- og bevægelseshus’ synergiskabende potentiale. At man i flere af forslagene peger på mulighederne ved en sådan helhedsplan er meget sympatisk. Hovedparten af forslagene har valgt at udlægge et antal aktiviteter på byggefeltet til spontan idræt (f.eks. fodbold, tennis, basketball, BMX, minigolf, jogging og cykling), kultur (udendørs performance, kunstinstallationer) samt passive, rekreative funktioner såsom udeservering, solbadning eller picnic. Med undtagelse af forslag 3 er det dog vurderingen, at mange af disse aktiviteter er relativt konventionelle og snarere tjener til at illustrere en vilje til, at et eller andet kan foregå, uden at dette bliver nærmere defineret. Trods det konceptuelle niveau kunne man have ønsket sig mere nytænkende, sammenhængende og overraskende visionsplaner for udearealerne, således at det ikke blot bliver en kæde af ligeværdige, sidestillede funktioner, men aktiviteter som gensidigt befrugter hinanden. Tre af forslagene (forslag 2, 3 og 5) har desuden indtænkt selve bygningen som et træningsredskab gennem tredimensionelle forløb, trapper eller ruter. Dette virker som et oplagt tilskud til bevægelsesmulighederne og som en enkel måde at trække forbipasserende ind i KU.BE på. Generelt savnes i alle forslag i forbindelse med adgangsforholdene en mere indlevet og overbevisende løsning for cy- 27 FASE 1: FL:X BOKS 1 Fase 1 Fase 1 Fase 1 Fase 1 Fase 1 Fase 1 Fase 1 Fase 1 Fase 1 Fase 1 Fase 1 Fase 1 Fase 1 F generelle bemærkninger FASE 1 Husets rumlige disponering af aktiviteterne: Idræt og kultur FASE 1: Pulzen Forslagene kan i store træk siges at have disponeret aktivitetszonerne på tre forskellige måder: Horisontalt i forlængelse af hinanden, vertikalt som stabling eller som værende overlappende. Hovedparten af de forslag, som stabler zonerne, har de mere udadvendte funktioner såsom madzone og performancezone i stueetagen og de roligere aktiviteter som zen- og tankezone øverst, og herimellem ligger resten. For samtlige forslag gælder det, at adgang til og brug af huset for folk med funktionsnedsættelser stort set ikke er belyst, og flere forslag vil være udfordret af kravene om tilgængelighed. Kun få forslag tager højde for, at de fleste bevægelser ’støjer’, og at den omstændighed vil være generende for andre aktiviteter. Tilsvarende tager flere af forslagene ikke højde for, at mange idræts- og bevægelsesformer kræver ro og koncentration for at udøverne skal kunne fordybe og dygtiggøre sig, uanset aktivitetens fysiske intensitet. FASE 1: De høje haver Forslagene synes heller ikke at have forholdt sig til forskellen mellem de organiserede / tilrettelagte aktiviteter og de mere selvorganiserede aktiviteter. De to typer aktiviteter har en meget forskellig karakter og stiller forskellige krav til huset og de enkelte rum. I flere af forslagene savnes troværdige anvisninger til og eksempler på, hvordan de forskellige rum kan anvendes til bevægelse af forskellig slags. Det er ikke tilstrækkeligt blot at skrive: ”her kan man lege, og her kan man danse”. En opfølgning på zonernes specifikke brug er påkrævet for at vurdere funktionaliteten i et hverdagsperspektiv. Oplæg til brugerinddragelse og kunstnerisk medvirken Forslagenes niveau i forhold til beskrivelse af hhv. brugerinddragelse og integreret kunst og kunst i øvrigt, varierer meget og har været vanskelige at sammenligne. En egentlig kobling af det kunstneriske med f.eks. programmet og foranderligheden findes kun sporadisk, dog har forslag 4 anvist ideen om at bestykke bygningen med temporære, fleksible moduler i form af pavilloner, som er et godt bud på en sådan kobling. Dommerkomiteen har været overrasket over at se, at de forslag, som har de mest indgående beskrivelser af og koncepter for brugerinddragelse, også er nogle af dem, som har præsenteret de mest færdige arkitektoniske løsninger – på sin vis en selvmodsigelse. Ved nærmere eftersyn er det snarere koncepter for brugermobilisering, der er tale om. Dette er en udmærket ambition om at skabe opmærksomhed om KU.BE allerede tidligt i processen. Hvordan brugerne imidlertid kan få reel indflydelse på processen, konceptet og designet gives der i denne fase ikke mange svar på. Miljømæssig bæredygtighed Også i forhold til den miljømæssige bæredygtighed er forslagene meget forskellige. Der er stor forskel på, hvorvidt projekterne overbevisende redegør for, om kravene fra konkurrenceprogrammet imødekommes. Da der heller ikke er forlangt nogen dokumentation i denne fase, er projekterne vurderet, således at de – hvis ikke andet er vist – forventes at imødekomme kravene. Der er ingen af projekterne, der har redegjort for arbejdsmiljø og affaldshåndtering. Der er ligeledes meget få projekter, der har redegjort for regnvandsopsamling, på trods af at begge dele specifikt er nævnt i konkurrenceprogrammet. Økonomi Det har ikke på dette stadie i konkurrencen været muligt at skabe et fuldstændigt økonomisk sammenligningsgrundlag forslagene imellem. Det vurderes, at alle forslag sammenholdt med den ønskede energiklasse 1 vil få svært ved at overholde den økonomiske ramme, og det kræver en meget mere præcis definering af parkering, jordhåndtering, konstruktioner, materialer og installationer mm. for at kunne gøre dette. 29 FASE 1: Krydset 1 Fase 1 Fase 1 Fase 1 Fase 1 Fase 1 Fase 1 Fase 1 Fase 1 Fase 1 Fase 1 Fase 1 Fase 1 Fase 1 F kelparkering, som vil blive et vigtigt parameter i den daglige brug af huset, gerne i samspil med kunstnerisk medvirken. På tilsvarende vis er et økonomisk vigtigt parameter som parkeringsanlæg i konstruktion kun få steder behandlet konsekvent, og flere forslag synes at have fejltolket programmets formulering, herunder den ønskede sammenhæng med erhvervshuset. FLINTHOLM SPARK Ankomst ad Dirch Passers Allé MVRDV (ophavsret) Partnere: Winy Maas, Jacob van Rijs, Nathalie de Vries Medarbejdere: Fokke Moerel, Klaas Hofman, Raymond van den Broek, Kate van Heusen, Chris Juha Green KU.BE foreslås som en aflang ’ramme’, hvori der placeres individuelt udformede, lukkede og opvarmede funktionszoner omgivet af en sekundær klimazone. Denne sekundære klimazone udgør primært legezonen i et tre-dimensionelt, skulpturelt forløb, som danner ruter igennem huset. Bygningen udgør på den måde eet stort, løst struktureret volumen med en tilsvarende stor berøringsflade med udearealerne. ADEPT (ophavsret) Partnere: Andreas Lonka, Martin Krogh, Martin Laursen Medarbejdere: Allan Nørregaard, Simon Poulsen, Joana Bastos, Tatyana Eneva, Umut Üsüdür, Jens Nielsen, Kostya Miroshnychenko FLINTHOLM SPARK set fra nord Konsulenter og rådgivere uden andel i ophavsret Søren Jensen SLA Max Fordham, Winie Ricken, Learningspaces Duck Sceno Imitio Disponering af grunden inkl. erhvervshus og etaper Forslaget opererer med en præcis strategi, hvor bygningernes udformning og fodaftryk til en vis grad kan undgå at blive endeligt fastlåst før senere i projektforløbet. Som en blanding af en grøn park og et urbant rum foreslås en bølget indre aktivitetsplads mellem KU.BE, erhvervshuset og en evt. 2. etape. Som en urban gestus indrammes rummet af en transparent og gennemtrængelig facade-skærm, som fastholder bebyggelseslinjen langs Dirch Passers Allé, og som også kan bidrage til aktiviteterne. Ideen om at bevare ’elasticitet’ i udformningen virker rigtig i forhold til det videre forløb med stor fokus på brugerinddragelse og muliggør samtidig en enkel etapedeling. De anviste placeringer af bygningerne er ligeledes enkle og overbevisende, dog kan den viste højde af KU.BE komme i konflikt med højdegrænseplanet langs det østlige skel. Den foreslåede pladsdannelse mellem bygningerne rummer et stort potentiale, og ideen om den indrammende skærmvæg som en del af landskabet vil ligeledes tilbyde særlige muligheder, hvis den er økonomisk realiserbar. Det kunne ønskes, at bygningen ikke kun orienterer sig mod vest, men også i højere grad integrerer grundens nordlige del for at skabe et bedre rum for udeliv og en bedre artikuleret overgang til KPMGs p-anlæg og stibroen. Helhedsplan 30 31 1 Fase 1 Fase 1 Fase 1 Fase 1 Fase 1 Fase 1 Fase 1 Fase 1 Fase 1 Fase 1 Fase 1 Fase 1 Fase 1 F Delt vinder af FASE 1 Forslaget er blandt de mest radikale i sin tolkning af zoner og overlap ved at skelne imellem programmets mere ’håndgribelige’ dele som madzone, performancezone, zenzone etc. og lade disse optræde som helt adskilte enheder kittet sammen af legezonen, som foreslås tempereret til 15Co. Derved kan en lang række krav mht. støj-, indkigs- og lugtgener imødekommes, og legezonen foldes ud til en eventyrlig rumlig oplevelse, som tilbyder mangfoldige overlap med de øvrige zoner. Den stærke strategi er forslagets største aktiv, men rummer også risikoen for en unødig konventionel tolkning af de dele af programmet, der klassificeres som ’faste’ – f.eks. behøver performance ikke at være lig med et klassisk auditorium – hvorved disse dele risikerer at miste den ønskede multianvendelighed. Miljømæssig bæredygtighed Dette er igen et projekt, hvor der er vist en lang række virkemidler i forhold til bæredygtighed – specielt energiforbruget. Projektet er i realiteten en fast ydre ramme, hvor rummene ligger frit. Terrænet tænkes bevaret inde i bygningen. Da der skal være P-kælder vil det betyde anseelig jordhåndtering. Det virker umiddelbart som om, projektet giver gode muligheder for udnyttelse af dagslys, hvilket er vigtigt i forhold til energibehovet. Man kunne være bekymret for indeklimaet og støj samt styringen heraf i legezonen. Det er svært at se det energimæssige koncept. Projektet mangler redegørelse for, hvordan det reelt hænger sammen i forhold til energi og indeklima og sandsynliggørelse af, at man faktisk kan opnå en bygning, der er bedre end lavenergiklasse 1. Økonomi Mødested, vartegn og udeliv Ligeså præcist forslaget er i sin strategi, ligeså vanskeligt aflæseligt er det reelle arkitektoniske udseende. Ideen om den ydre facade som noget, der kan åbne/klappe/skyde, virker dog rigtig, især i kombination med det bølgende landskabs frit flydende fortsættelse i stueplanet så inde/ude-skellet helt kan ophæves i sommerperioden. Det er dommerkomiteens opfattelse, at bygningens udseende dog vil skulle forandres meget i en tilpasning til indeklimakrav mm., og at det sympatiske koncept for det landskabelige indre på nuværende stadie kun vanskeligt kan leve op til tilgængelighedskravene. Husets værdi som vartegn ligger nok så meget i dets transparens og især modtageligheden for kunstnerisk medvirken, hvor den uformelle nærmest formløse arkitektur er et interessant bud på et urbant ’lærred’. Forslaget anviser da også mange eksempler på, hvordan kunst kan fordre nye tanke- og bevægelsesmønstre, hvilket i kombination med den tredimensionelle legezone vil kunne give et godt afsæt for spontan brug af huset. Det store volumen fordrer dog også særligt fokus på, at gæster og faste brugere i lige høj grad kan orientere sig, ligesom huset lettere kan komme til at virke tomt. Brugerinddragelse og kunstnerisk medvirken Det vurderes, at forslaget, grundet bygningens størrelse, volumen og kompleksitet sammenholdt med ønsket om, at det er bedre end lavenergiklasse 1, vil få særdeles svært ved at overholde den økonomiske ramme. Det kræver en meget mere præcis definering af størrelse, volumen og kompleksitet samt parkering, jordhåndtering, konstruktioner, materialer og installationer mm. for at kunne gøre dette. I konkurrencens FASE 2 skal deltagerne præcist dokumentere den økonomiske bæredygtighed. Konklusion Forslaget rammer meget præcist konkurrenceprogrammets oplæg til en konceptuel analyse og præsenterer sig derfor mere skitseagtigt end de øvrige forslag, samtidig med, at det i højere grad udfordrer programmet i sin tolkning. Det rummer utvivlsomt også store udfordringer i en videre bearbejdning, men fremstår samlet som et formmæssigt robust og idemæssigt visionært projekt, som har potentialet til at indfri programmets store ambitioner: Kunst og design kobler sig til bevægelse, og huset fremstår på det konceptuelle plan (på dette niveau i konkurrencens FASE 1) som måske det stærkeste bud på et oplevelsesorienteret sanse-laboratorium. Derfor har dommerkomiteen udpeget dette forslag til at gå videre i konkurrencens FASE 2. I forslaget er kun angivet en skitsemæssig model for brugerinddragelse. Selve projektet er dog konceptuelt funderet på ideen om åbenhed for videre bearbejdning, herunder også åbenhed for direkte brugerindflydelse på formgivningen. Ligeledes er en stor del af forslagets æstetik baseret på kunstnerisk og temporær foranderlighed, så det samlet set fremstår som et godt udgangspunkt for den videre proces, både i projektfase og brug. FLINTHOLM SPARK 32 33 1 Fase 1 Fase 1 Fase 1 Fase 1 Fase 1 Fase 1 Fase 1 Fase 1 Fase 1 Fase 1 Fase 1 Fase 1 Fase 1 F 7 zoner, sammenhæng, overlap og foranderlighed FALKen 3XN A/S totalrådgiver Ankomst ad Dirch Passers Allé (ophavsret) Partnere: Kim Herforth Nielsen, Jan Ammundsen, Bo Boje Larsen Medarbejdere: Majbritt Lerche Madsen, Audun Opdal, Sofia Steffenoni, Mihewi Fürstenwald, Eva Hviid-Nielsen, Robin Vind Christiansen Grafik: Esben Thorlacius, Bodil Nordstrøm Leif Hansen Engineering A/S Orbicon (rådgivende ingeniører) Medarbejdere: Poul J. Wammen, Søren Gabriel, Robert Schnipper, Dennis Husfeldt Konsulenter og rådgivere uden andel i ophavsret Kollision aps Medarbejdere: Andreas Lykke-Olsen, Jeffrey Serio, Rune Nielsen, Thomas Fabian Delman, Tobias Løssing DGI- Huse og haller Medarbejder: Jakob Sander Forslaget anviser KU.BE som en kompakt, dynamisk formet bygningskrop fremrykket mod grundens sydøstlige hjørne. Bygningens 1.sal rækker ud i byrummet via ramper/trapper, mens de øvre etager udgøres af overlappende, L-formede etagedæk omkring en central trappe. Disponering af grunden, inkl. erhvervshus og etaper Forslaget har en overbevisende og enkel disponering af grunden, hvor KU.BE og erhvervshuset opnår en ligeværdig eksponering omkring en ny aktivitetsplads. Den fremrykkede beliggenhed giver en god synlighed fra Finsensvej og Dirch Passers Allè og efterlader tilstrækkelig plads til en 2. etape i ét plan. Dette kan skabe en god overgang til KPMGs p-anlæg og giver adgang til KU.BE fra flere sider og i flere niveauer. Dommerkomiteen peger på det vigtige i, at den nye plads, som bliver den tredje plads på det korte stykke af Dirch Passers Allé, får en afklaret identitet og tydelige brugsmuligheder. Den foreslåede tribune-udformning bør viderebearbejdes, og det må også afklares, hvorvidt cykeltrafik over pladsen er en fordel eller ulempe. Placeringen af indkørsel til p-anlæg lægger beslag på et potentielt følsomt areal, hvor stiforbindelserne bør have forrang. Hotel Pro Forma Medarbejder: Ralf Richardt Strøbech FALKen set fra nord 34 7 zoner, sammenhæng, overlap og foranderlighed Forslaget har en forholdsvis konventionel, horisontal opdeling af zonerne på selvstændige etager. De L-formede dæk skaber umiddelbart godt visuelt overblik mellem zonerne, hvilket skaber indtrykket af et hus med dynamik, der understøttes af det store vinduesparti over indgangen. Det vil dog i praksis være problematisk med så stor åbenhed, og specielt zen-, puls- og performancezonen vil skulle lukkes af for at hindre støjgener samt i visse tilfælde indblik mellem de enkelte rum. Derfor vil huset i praksis ikke fremstå så transparent. 35 1 Fase 1 Fase 1 Fase 1 Fase 1 Fase 1 Fase 1 Fase 1 Fase 1 Fase 1 Fase 1 Fase 1 Fase 1 Fase 1 F Delt vinder af FASE 1 Mødested, vartegn og udeliv Helhedsplan Huset har en markant profil og stor transparens, som kommunikerer signalet om kultur og bevægelse til omgivelserne. Dommerkomiteen er positiv over for det stærke arkitektoniske statement, dog er det dommerkomiteens opfattelse, at bygningens udtryk vil ændre sig væsentligt, når kravet om en lavenergibygning skal opfyldes. Dette kan måske være en fordel for nogle brugere, som ikke ønsker så stor eksponering. Det skal også sikres, at arkitekturen er reelt imødekommende over for mange forskellige brugergrupper uden at virke eksklusiv eller overdrevet dynamisk. Der er et stort potentiale i legezonens tilknytning til udearealerne, som kan være med til at skabe spontan brug og en god udnyttelse af grundens niveauer. Den viste disponering af ankomstarealet i stueplan virker dog tam. Udearealernes kvalitet som bevægelsesrum er kun overfladisk beskrevet, og der savnes især en redegørelse for, hvordan beplantning kan indgå i de mange hårde overflader. Brugerinddragelse og kunstnerisk medvirken Forslaget rummer oplæg til en blanding af brugerinddragelse og kunstnerisk interaktion, men det er ikke videre synligt, hvorledes dette har påvirket processen eller projektet. De reelle muligheder synes at ligge i arealernes fleksibilitet ift. indretning og brug snarere end en påvirkning af formgivningen. Også udearealerne kunne med fordel inddrages i en kunstnerisk strategi. Miljømæssig bæredygtighed og materialer Der er i projektet en lang række bæredygtighedstiltag – også af den mere eksperimenterende art. Det er et projekt med et meget højt ambitionsniveau, idet der tales om både passivhus og lavenergiklasse 0. Det er endvidere forventet, at der skal arbejdes med adfærd og engagement fra brugerne, hvilket har stor betydning for miljø og bæredygtigheden. Der er desuden beskrevet tiltag for at bevidstgøre brugerne om bæredygtighed. Umiddelbart vurderes det tvivlsomt, om bygningen kan leve op til projektets ambitionsniveau om lavenergiklasse 0 i den nuværende udformning. Økonomi Det vurderes, at forslaget sammenholdt med ønsket om en bedre lavenergiklasse end lavenergiklasse 1 kan bearbejdes til at overholde den økonomiske ramme. Konklusion Forslaget viser et robust koncept, som især skal fremhæves for sin sikre bymæssige indpasning. Husets indre rummer mange gode og funktionelle anslag med den indre åbenhed og gentagne ens gulvarealer som den væsentligste udfordring. Trods de nødvendige tilpasninger i det indre og ydre er der potentiale til en både raffineret og realiserbar arkitektur, som står præcist i bybilledet. Derfor har dommerkomiteen udpeget dette forslag til at gå videre i konkurrencens FASE 2. Perspektivsnit 36 37 1 Fase 1 Fase 1 Fase 1 Fase 1 Fase 1 Fase 1 Fase 1 Fase 1 Fase 1 Fase 1 Fase 1 Fase 1 Fase 1 F Den centrale trappe foreslås inddraget som et opholds- og udstillingssted, hvilket virker postuleret. Dommerkomiteen finder, at trappen, trods den centrale beliggenhed, ikke virker som det rette valg som husets hjerte – den risikerer endog at ende som en ren trappeskakt, når funktionerne afskærmes indbyrdes. Ideen om sportsbelægning på alle gulve muliggør en fleksibel omdisponering af aktiviteter, om end de foreslåede idrætsaktiviteter vurderes at være relativt konventionelle både i form og indhold. Fl:X BOKS Dorte Mandrup Arkitekter ApS Totalrådgiver (ophavsret) Indehaver: Dorte Mandrup Poulsen, arkitekt MAA Medarbejdere: Anders Brink arkitekt MAA, Marianne Hansen, Katrine Daugaard Jørgensen arkitekt MAA, Christoffer Nejsum arkitekt MAA, Mads Haaber Thomsen stud. arch., Nicolai Vittrup stud. arch., Bodil Aalberg stud. arch., Nanna G. Sørensen stud. arch. Ankomst Forslaget anviser KU.BE som en kompakt og kubisk bygningskrop. Bygningens underetage og øverste etage brydes af store og små udbygninger, der griber ud i området og kigger ud i skylinien. Således fremstår bygningskroppen skulpturel og plastisk. Bygningen er indvendigt organiseret forholdsvis traditionelt med et lodret trapperum/mini atrium. I de stablede etagedæk arbejdes der med forskudte planer, således at der kan opstå kig skråt opad og nedad i bygningens indre. Underrådgivere uden andel i ophavsret Disponering af grunden inkl. erhvervshus og etaper Peter Holst arkitektur og landskab EKJ Rådgivende ingeniører KanEnergi DGI-huse og haller JAC Studios Innovation Lab Als research Forslaget arbejder med en flot kompositorisk helhedsplan, hvor KU.BE ligger midt på grunden. Erhvervshuset kanter Marguerite Vibys plads, som derved skaber et klar byrum til KPMG huset. 2. etapen ligger bagved, og alle bygninger har et kvadratisk layout. Imellem bygningerne udspændes et stort grønt tæppe med terrænfald fra nord mod syd. Arealet beplantes kraftigt mod Solbjerg Have og skaber derved en aktivitetslund. Selve KU.BE udnytter dog den mulige terræntilpasning og jordbalanceproblematik. På tværs af arealet formes et slynget stiforløb, som løber igennem KU.BE og deler bygningen. Et flot træk for at binde området sammen og lade bygningen være denne formidler. Dommerkomiteen finder det dog problematisk, at det ikke er entydigt, om cykler kan bruge denne gennemgang, da cykler vil være en stor del af det daglige liv i området. Projektet har fint redegjort for løbe- og cykelruter ud i området. Kig fra balkon til indgang 38 KU.BEs markering i kompositionen som hovedbygningen sker bl.a. ved at bygningen får maksimal højde. Det forhold har forslagsstilleren imidlertid ikke udnyttet i sin grafiske fremstilling af bygningen, og dommerkomiteen har derfor haft svært ved at bedømme, om bygningen kan få sin klare identitet og den eksponering, som man forventer det nye bevægelses- og kulturhus skal have. 39 1 Fase 1 Fase 1 Fase 1 Fase 1 Fase 1 Fase 1 Fase 1 Fase 1 Fase 1 Fase 1 Fase 1 Fase 1 Fase 1 F Delt vinder af FASE 1 Projektet er en af konkurrencens mere kompakte bygninger. Huset udnytter de mange kvadratmeter godt med mange aktivitetsmuligheder indendørs, og de viste udendørsrum vil givetvis kunne finde stor anvendelse. Husets udearealer er gennemarbejdede og kreativt udformet, hvor husets indre derimod forekommer mere traditionelt og ordinært. De enkle rum er fine og velbearbejdede og med sine generaliteter vil de kunne muliggøre en meget fleksibel anvendelse. Dommerkomiteen finder helt klart, at der er et sikkert arkitekthåndværk i projektet. Men det fremstår for bearbejdet og mangler helt den dynamik og åbenhed, som programmet ønsker. De anviste rumlige skitser efterlader et generelt indtryk af en bygning, vi har set før, og ikke et bevægelses- og kulturhus for fremtiden, hvor mange funktioner måske ikke er kendt. Derfor ville en mere vovet overlap mellem de respektive funktioner kunne have banet vejen for, at mere uforudsete hændelser kunne opstå i husets liv. Mødested, vartegn og udeliv Bygningens sammenfletning med gennemgangen af stiforbindelsen giver store muligheder for, at dette kan blive et naturligt mødested, når man bevæger sig igennem området. Ligeledes har projektet via sin skala og sammenhæng med de andre bygninger et grundlæggende vartegns kvalitet. Dommerkomiteen har diskuteret projektets egen evne til at fortælle den gode historie. Den generelle opfattelse af facader og arkitektursprog har for dommerkomiteen virket sakral og tilbageskuende og ikke i overensstemmelse med, at programmet ønsker sig en bygning, der udtrykker dynamik og bevægelse. Kort sagt en bygning der griber ud til fremtiden. Projektets holdning til disponering af udearealerne for udeliv virker fuld af potentiale til realisering. Brugerinddragelse og kunstnerisk medvirken Projektetbeskrivelsen for brugerinddragelse er en af konkurrencens mest gennembearbejdede indlæg med rigtig mange fine emner. Især princippet om at etablere tunnelen under byggefasen således at passagen gennem området bliver forankret fra første dag i processen på grunden. Denne øvelse udstiller dog også dilemmaet, om man fra første dag kan trække sin cykel på tværs af grunden, men når huset får døre i, skal man udenom. Projektet rummer gode rammer og emner for en fremtidig kunstnerisk medvirken. Miljømæssig bæredygtighed Der er i projektet rigtig mange virkemidler til begrænsning af energiforbrug. Disse er valgt i en kombination af lavpraktiske tiltag og mere eksperimenterende elementer. Der er tale om en regulær bygning med rum, der ikke forventes at give problemer i forhold til energi- og indeklimamæssig styring. Der er arbejdet med materialer, der begrænser energiforbruget og begrænser CO2-udledninger. Der er desuden tænkt i anvendelse af genbrugsmaterialer – f.eks. i facadebeklædningen. Der er også vist eksempler på, at energien fra aktiviteterne i bygningen kan udnyttes. Projektet har desuden intentioner om at servicere lokalområdet, idet der er indtænkt ladestationer til biler. Bygningen virker realistisk i forhold til at kunne opnå en lavenergiklasse, der er bedre end lavenergiklasse 1. Økonomi Det vurderes, at forslaget sammenholdt med ønsket om en lavenergiklasse, der er bedre end lavenergiklasse 1, kan bearbejdes til at overholde den økonomiske ramme. Konklusion Husets indre rummer veldisponerede funktionelle dispositioner. Den væsentlige udfordring er dog at give bygningen et åbent, dynamisk, fremadrettet udtryk i hele bygningens arkitektoniske attitude inde som ude. Forslaget viser et robust koncept, som især skal fremhæves for sin enkelhed og flotte kompositoriske landskab og bymæssige ide, og derfor indstillede dommerkomiteen forslaget til viderebearbejdning i FASE 2. Helhedsplan 40 41 1 Fase 1 Fase 1 Fase 1 Fase 1 Fase 1 Fase 1 Fase 1 Fase 1 Fase 1 Fase 1 Fase 1 Fase 1 Fase 1 F 7 zoner, sammenhæng, overlap og foranderlighed Henning Larsen Architects A/S (ophavsret) Team: Sonja Stockmarr, Anna Carlson, Matthias Juul Christensen, Lars Steffensen Rådgivere uden andel i ophavsret Ankomst ad Dirch Passers Allé Cowi A/S Schønherr KS Dorte Skot Hansen, centerleder, mag.art. Workz A/S Henrik Hautop Lund, Center for Playware DTU Kaspar Bonnén, kunstner terrasse udkig tanke Forslaget anviser KU.BE som et regulært atriumhus med mulighed for forskellige etagearealer og rumdybder samlet om et visuelt forbindende indre rum. En dobbelt-helix af hhv. indvendige og udvendige trappeforløb forbinder etagerne og skaber ruter gennem bygningen samt dybe altannicher i facaden. Den udvendige trappe ender i en udsigtsterrasse øverst, hvor også zen-zonen er placeret. leg terrasse zen zen ventilation personalerum omklædning/sauna leg behandlingssrum helse visuel kontakt terrasse puls puls traktivitet/eksponering og i høj grad betyder, at KU.BE afskæres fra udearealerne på resten af grunden – herunder løbe- og cykelforbindelserne. Den ønskede synlighed fra Finsensvej bliver også først en realitet efter 2. etape. 7 zoner, sammenhæng, overlap og foranderlighed Forslagets zone-inddeling virker enkel og fornuftig, dog savnes en nærmere beskrivelse af legezonen, som vises fordelt i mindre arealer over flere etager. Den fint illustrerede åbenhed og samtidighed i husets indre vil dog næppe kunne gennemføres i virkeligheden, hvor zonerne – især performance- og puls-zonen - i højere grad vil skulle være afskærmede fra hinanden. Foranderligheden ligger i de forskellige rumstørrelser, som kan udnyttes og ombyttes fleksibelt. Zonerne mødes i princippet på tværs af atriet, og overlap fortolkes primært i form af den visuelle åbenhed, man møder i huset. De gennemgående ens etagehøjder og forholdsvis konventionelle etageplaner rejser dog tvivl om, hvorvidt dette er det rigtige svar på programmet, og ”det nye” i de foreslåede aktiviteter synes snarere at opstå i relationen mellem de enkelte funktioner end i selve programmeringen af og visionen om, hvad disse aktiviteter kunne være. Mødested, vartegn og udeliv omklædning performance/ backstage Disponering af grunden inkl. erhvervshus og etaper sceneteknik puls tanke & mediatek terrasse, tanke & café Passagen fleksibelt rum, tekniknedgang puls/performance/leg kælder performance scene ANKOMSTPLADS ankomst udstilling/leg udstilling/leg backstage/ depot reception wc/garderobe 32 m Marguerite Vibys Plads Plads café køkken & madskole 45 m DIRCH PASSERS ALLÉ 42 Forslaget vælger som det eneste at placere erhvervshuset centralt på grunden, hvorved det ikke opnår facadeflugt med hverken Marguerite Vibys Plads eller Dirch Passers Allé. Dette begrundes i ønsket om at skabe en sammenhængende pladsdannelse, som KU.BE kan danne midtpunkt i, men ud over diagramniveau er kvaliteten heraf ikke illustreret, og det er en konsekvens, at pladsen først kan fremstå afsluttet efter en evt. 2. etape. Dommerkomiteen har ikke været overbevist om det rigtige i denne placering, som både forringer erhvervshusets at- Den enkle disponering og rumligt/visuelle sammenhæng vil gøre huset åbent og være inviterende at komme til. Hvordan især legezonen kan inspirere til at skabe spontane aktiviteter er til gengæld vanskeligt at vurdere. Bygningens funktion som vartegn bæres primært af de udvendige trapper og balkoner, og sympatisk er de udvendige trapper ikke kun tænkt som fordelingsveje, men også som en del af den selvorganiserede løbetur, strækken ud, leg og ophold. Dette virker som forslagets største aktiv. Placeringen på grunden ud mod Marguerite Vibys Plads giver nok en fornem placering som en solitær bygning, men betyder også, at KU.BE på sigt udelukkende vil være omgivet af ’hårde’ byrum, hvilket væsentligt begrænser mulighederne for at inddrage udearealerne i nye bevægelsesformer. 43 1 Fase 1 Fase 1 Fase 1 Fase 1 Fase 1 Fase 1 Fase 1 Fase 1 Fase 1 Fase 1 Fase 1 Fase 1 Fase 1 F PulZEN I forslaget beskrives ikke meget om brugerinddragelse eller kunstens rolle i hhv. proces eller projekt. Dog anvises i forbindelse med udearealerne muligheder for interaktive lys- og lydinstallationer. Desværre er de selv samme arealer udlagt til de øvrige bygningsafsnit, hvilket er en grundlæggende selvmodsigelse. Bæredygtighed og materialer Her er tale om et fornuftigt byggeri umiddelbart af fornuftige materialer. Det er en kompakt bygning – en rektangulær bygning med et stort sammenhængende åbent rum over flere etager. Det er hensigten at minimere energiforbruget og samtidig optimere forsyningssiden, hvilket giver god mening. Der er i byggeriet tænkt i såvel genanvendte materialer som på materialer med en lav CO2-påvirkning. Projektet er ikke det mest eksperimenterende i forhold til bæredygtighed, men i forhold til overholdelse af lavenergiklasse 1 virker det realistisk. Økonomi Det vurderes, at forslaget, sammenholdt med den ønskede energiklasse 1, vil få svært ved at overholde den økonomiske ramme, og det kræver en meget mere præcis definering af parkering, jordhåndtering, konstruktioner, materialer og installationer mm. for at kunne gøre dette. Konklusion Forslaget rummer sympatiske træk, især materialeholdningen og det udvendige trappeforløb og en udmærket vilje til at fokusere på enkle og gennemførlige løsninger. Dommerkomiteen har dog fundet, at forslaget ikke formår at overbevise om atrium-modellens rigtighed, og at den bymæssige disponering skaber flere problemer end løsninger. Derfor har dommerkomiteen ikke indstillet forslaget til at gå videre i FASE 2. Ankomst fra parken og cykelbroen Atrium 44 Helhedsplan 45 1 Fase 1 Fase 1 Fase 1 Fase 1 Fase 1 Fase 1 Fase 1 Fase 1 Fase 1 Fase 1 Fase 1 Fase 1 Fase 1 F Brugerinddragelse og kunstnerisk medvirken Svendborg Architects Aps Totalrådgiver arkitekt Johnny Svendborg, Poul Høilund, Elena Rojas Junyia Ishigami Associates, arkitekt Junya Ishigami, Motosuke Mandai, Naoko Kawamura, Shoto Ban Preben Skaarup Landskabsarkitekt Ankomst ad Dirch Passers Allé Herunder: Legehaven Preben Skaarup, Mogens Dueholm Preben Jørgensen & Co A/S, Ingeniør Hans Henrik Linde Konsulenter Per Lüchtemeier, arkitekt plan og proces Anne Holst Matos, koreograf Disponering af grunden inkl. erhvervshus og etaper Forslaget bygger på, at KU.BE sammen med erhvervshuset og 2. etape er placeret som tre solitære huse i en kraftigt beplantet park. Denne arkitektoniske ide fremlægger forfatterne med inspiration fra Frederiksberg Have og Frederiksberg Allé. Denne tilgang har for dommerkomiteen været til stor diskussion både fordi den fremstår original samtidig med, at den er langt fra programmets ønsker og vision. Projektets ide om tre volumener i parkrummet fremstår for dommerkomiteen uklar i den periode, hvor træerne er små, selvom de anskaffes i en hvis størrelse. Den ”grønne karakter”, som projektets tegninger anslår, virker ikke overbevisende på dommerkomiteen. De meget skitsemæssige anvisninger af etape 2 og erhvervshuset virker realistiske. Ligeledes er projektets anvisning af løbe- og cykelforbindelser veldisponeret. 7 zoner, sammenhæng, overlap og foranderlighed Forslaget opdeler bygningen i 7 rum med samme rumhøjde, der alle er overdækket med et glastag. Legezonen er tænkt som en gade. Alle disse interiører er at opfatte som haverum med træer og græs. Forslaget anviser KU.BE som en kompakt, skulpturelt formet bygningskrop, som er trukket tilbage fra grundens sydøstlige hjørne. Bygningen fremstår som et originalt udgangspunkt med høje krumme mure med store kvadratiske åbninger. Projektet udtrykker et meget originalt, poetisk udgangspunkt, som er gennemført i projektet i såvel grafik som tekst. Dette har dog gjort projektet meget svært at aflæse og formidle gennem dommerkomiteens arbejde og vurdering. Projektet udnytter at bygge i maksimalhøjde, og alle rum er i fuld højde uden etagedæk. Disse voluminøse rum tænkes beplantet med høje træer, der sammen med den udvendige træbeplantning danner rammen om det arkitektoniske tema ”De Høje Haver”. Således fremstår bygningen mere som et stykke ”LandArt” end som en bygning. 46 Dette er meget konsekvent og ærligt overfor hovedgrebet. Dog kommer bygningen til at fremstå statisk og ikke dynamisk med fleksibilitet og glidende rummelige overgange, som ønsket i programmet. Åbenheden, som er forslået mellem de enkle zoner, vil ikke kunne fastholdes, hvor især performance- og puls-zonen i højere grad skulle være afskærmede fra hinanden. For at kunne fastholde konceptet er en del af pulszonen, madzonen samt omklædningsfaciliteter placeret i en kælderetage. Det synes, som om forslagsstilleren har ønsket æstetiske, rene rum frem for at bruge de enkelte funktioner som dynamiske elementer til at gøre bygningen levende. Dommerkomiteen finder disse disponeringer meget reserverede, som på ingen måde kan få huset til at blive et levende hus og område døgnet rundt. Med den meget konsekvente tilgang med anlæggelsen af ”haverne” er det 47 1 Fase 1 Fase 1 Fase 1 Fase 1 Fase 1 Fase 1 Fase 1 Fase 1 Fase 1 Fase 1 Fase 1 Fase 1 Fase 1 F De Høje Haver Mødested, vartegn og udeliv Huset synes først og fremmest at være et mødested og et rum for forskellige oplevelser, mens det er tvivlsomt, om huset kan fungere som rum for aktiviteter, man går til kontinuerligt. Længdesnit Husets placering ud mod ”Den Gule Villa” vil naturligt give sig til kende i kraft af sine høje mure. Dog er det foreslåede formsprog tvivlsomt som vartegn. Udelivet vil naturligt kunne finde sted i parkrummet dog med den vinkel, at det forgår i grønne rum. Det synes igen at begrænse brugen og fleksibiliteten i forhold til at danne ramme om fremtidsaktiviteter, vi ikke kender størrelsen af. Brugerinddragelse og kunstnerisk medvirken Forslaget rummer en overordnet beskrivelse for brugerinddragelse, der bygger på dialog og information gennem design - og byggeprocessen. Der er ikke større tiltag til kunstnerisk medvirken i projektet, og det vurderes ???som om projektets høje kunstneriske ambitioner er dækkende. Bæredygtighed og materialer Projekt har sin helt egen tilgang til bæredygtighed. Blandt forslagene er det det projekt, der bedst har beskrevet brugen af bæredygtige materialer. Bygningen består hovedsageligt af genbrugstegl med lav CO2-påvirkning. En stor del af belægningen/gulvet består desuden af græs/ have og sparer dermed også industrielle materialer. Problematikken omkring den forurenede jord er dog ikke belyst. 7 zoner 7 haver Det må forventes, at bygningen har et stort varmetab og tilsvarende et stort varmetilskud på grund af glastaget. Det vil derfor blive en stor udfordring at styre indeklima og energi. Derudover forudses, at fugtstyringen kan give udfordringer. Der rejses tvivl om bygningen i sin nuværende udformning kan opnå lavenergiklasse 1. Økonomi Det vurderes, at forslaget, sammenholdt med den ønskede energiklasse 1, vil få svært ved at overholde den økonomiske ramme, og det kræver en meget mere præcis definering af parkering, jordhåndtering, konstruktioner, materialer og installationer mm. for at kunne gøre dette. Et hus Konklusion Det er forslagets hovedide som bygningsgreb og bybygningssammenhæng, dommerkomiteen ikke finder robust til en bearbejdning, og hovedideen rammer heller ikke visionen i programmet om at signalere kultur- og bevægelse. Forslagets meget originale arkitekturtænkning og meget kunstneriske identitet er langt fra programmets visioner og ønsker. På denne baggrund blev forslaget ikke indstillet til at gå videre til konkurrencens FASE 2. Helhedsplan 48 De 7 zoners hus 49 1 Fase 1 Fase 1 Fase 1 Fase 1 Fase 1 Fase 1 Fase 1 Fase 1 Fase 1 Fase 1 Fase 1 Fase 1 Fase 1 F dog spørgsmålet, om projektet skaber flere problemer for idrætsfunktionerne end det løser. Det er f.eks. spøgsmålet, om zenhaven er det optimale rum for yoga og tai chi. Desuden er det i Danmark ikke tilladt at klatre op ad mure uden instruktør. Bjarke Ingels Group, BIG ApS ceptuelle tiltag interessante og har haft meget sympati for projektets kraft og udtryk. (ophavsret) Ansvarlig partner: Bjarke Ingels Medarbejdere: Daniel Sundlin, Xi Chen, Alysen Hiller, Stanley Lung, Takumi Iwasawa, Nanna Gyldholm Møller, Jelena Vucic, Frans Ahlbom, James Schrader, Riccardo Mariano Problemet opstår ved kulturhusets vifteform, hvor der mellem vifterne opstår trekantformede uderum og pladsdannelser. Disse rum er i sig selv gode og i kontakt med KU.BEs indre liv, men når disse sammenstilles med erhvervshuset volume, opstår der et totalt sammenstød, der svækker kvaliteten af udearealerne og layoutet til erhvervshuset. Konsulenter og underrådgivere Modelfoto Herunder: Foyer Wissenberg (DK), Leif Ammitsbøl, ingeniører Transsolar (Stuttgart), Helmut Meyer, bæredygtighed Relaities:United (Berlin), Jan Edler Tim Edler, Erik Lavander, kunst & kultur, Jordan Akustik (DK), Niels Jordan, akustik KU.BE fremstår som et meget konceptuelt rent forslag. Funktionerne stables som skiver ovenpå hinanden, der vrides ud i en vifteform og trykkes ned for enden mod terrænet. Den anden ende fastholdes samlet og ved disse overlapninger opstår et samlet hovedrum. Oversiden af skiverne anvendes til udendørsaktiviteter, og under disse placeres programmets indre funktioner. Selve bevægelses- og kulturhuset fremstår som et meget stærkt arkitektonisk udsagn. Disponering af grunden inkl. erhvervshus og etaper Forslaget disponerer grunden ved at KU.BE placeres langs skellet mod Solbjerg Have og erhvervshuset mod det nye KMPGhus. Imellem disse to bygningskroppe opstår et tragtformet rum, som skal formidle overgangen fra nord mod Dirch Passers Allé og Finsensvej. Dette er i sig selv en flot disponering. Dommerkomiteen har fundet disse kon- 50 Projektets 2. etape anlægges i parkeringskælderen som er en del af 1. etape. Dette gøres med argumentet” at behovet for parkering falder generelt i storbyerne”, og derved kan man nedjustere parkeringskravene fremover. Dette rum skulle så for fremtiden kunne være alternative arealer for den voksende ”Street” kultur. Denne disponering har dommerkomiteen debatteret, og man har fundet den problematisk, ufleksibel og tvivlsom økonomisk. De aktivitetsflader, der anlægges på viftens oversider, giver nye flotte tanker til udendørsaktiviteter. Det virker dog uforløst, at det kraftfulde anslag med viftens lange ramper ikke giver en direkte passage fra nord til syd, men må foregå langs en smal stil mod Solbjerg Haves skel. Der er ikke i forslaget redegjort for, hvordan løbe- og cykelruter integreres i forslaget, men kun hvordan man kobler ankomst fra Flintholm Station til Finsensvej. 7 zoner, sammenhæng, overlap og foranderlighed Hver enkelt aktivitet er placeret i sit eget, solitære afsnit, hvor det primært er i ankomstarealet, at brugerne kan se ind i flere sale. Derved er zonerne funktionelt opdelte og understøtter de i programmet anslåede temaer. Særlig legezonen tildeles gode betingelser med et stort sammenhængende rum med højt til loftet. I pulszonen kan pulsen komme i vejret med plads til holdbaserede aktiviteter, hvilket kan udbygges ved at sammenlægge lege- og pulszonen. Dette er en god løsning i et brugerperspektiv. Performancezonen har mindre grad af fleksibilitet ved sin traditionelle auditoriumudformning. Derved mister den 51 1 Fase 1 Fase 1 Fase 1 Fase 1 Fase 1 Fase 1 Fase 1 Fase 1 Fase 1 Fase 1 Fase 1 Fase 1 Fase 1 F KRYDSET muligheden for at arbejde med forskellige ekspressive udtryk. Helse- og zenzonen har en god funktionel udformning, der dog med sin placering fremstår som en VIP-lounge for særligt indbudte. påvirke og få ejerskab af stedet og bygningen. Konceptet for huset rummer stor mulighed for kunstnerisk medvirken såvel eksteriør som interiør. Sympatisk er tagfladerne taget i brug til både opholds-, lege- og løbeaktiviteter. Rullebanen til arts works, leg og spontan aktivitet er et spændende alternativt tiltag. Bæredygtighed og materialer Mødested, vartegn og udeliv Bygningen er i sit koncept udformet så alle veje skal krydses, hvorved mødesteder opstår. Den tilgang indfries med ramperne og det samlende hovedrum i viftens midte, hvor etagerne stables. Dette ”KRYDS” etableres som et naturligt mødested, der dog svækkes af ankomstforhold, der er placeret i forskellige niveauer. Bygningen er isoleret set så kraftfuld i sin arkitektur, såvel eksteriør som interiør, at den naturligt ville blive et vartegn. Dommerkomiteen vil fremhæve den dynamik og ungdommelige power, der er i de stemninger, som projektets illustrationer anslår. Vifteformens layout med stor arealudnyttelse gør dog, at udelivet fortrænges til kilerne mellem bygningens arme samt det smalle areal langs Solbjerg Have. På den måde afgrænses mulighederne for et aktivt flydende udeliv. Plan 0 Dommerkomiteen finder, at de samlede udearealer er for opbrudte og finder, at erhvervshusets sammenstød forringer kvaliteten på bymæssigt flow og solforhold, og at dette svært kan bearbejdes. Brugerinddragelse og kunstnerisk medvirken Ankomst fra Dirch Passers Allé 52 Kilen mellem Puls og Performance Forslaget rummer ikke nogen særligt uddybende procesbeskrivelse for brugerinddragelse. Dette virker svagt, da husets arkitektur udtrykker sig med stor fleksibilitet såvel i projekt som i byggefasen, hvor det ville have været ønskeligt med en klar beskrivelse af, hvorledes de kommende brugere kunne Bygningen udmærker sig ved at have en fornuftig bygningsdybde i forhold til dagslysudnyttelse. Der er desuden eksempler på eksperimenterende bæredygtighedstiltag. Den aktive udnyttelse af taget er også positiv, idet arealanvendelsen herved optimeres. I projektet er der eksempler på materialer, der begrænser CO2-emisisonen under fremstilling, ligesom det er beskrevet, at der i materialevalg tages hensyn til afgasning til indeklimaet. Der er meget glas og i kombination med de åbne rum, der griber ind i hinanden, giver det en udfordring i forhold til at styre indeklimaet. For at opnå lavenergiklasse 1 forventes, at ændringer i forhold til glasfacaderne er nødvendige. Økonomi Det vurderes, at forslaget, sammenholdt med den ønskede energiklasse 1, vil få svært ved at overholde den økonomiske ramme, og det kræver en meget mere præcis definering af parkering, jordhåndtering, konstruktioner, materialer og installationer mm. for at kunne gøre dette. Konklusion Forslaget viser et meget stærkt koncept for KU.BE, der dog fuldstændig mister sin kraft og klarhed ved helhedsplanens layout. Dommerkomiteen er overrasket over det sammenstød, der fremstår så tydeligt, at man kunne tro, at forslagsstilleren har været så opsat på at formgive bevægelses- og kulturhuset, at resten er glemt. Dommerkomiteen anså det ikke for muligt, at dette kunne bearbejdes i en FASE 2. 53 1 Fase 1 Fase 1 Fase 1 Fase 1 Fase 1 Fase 1 Fase 1 Fase 1 Fase 1 Fase 1 Fase 1 Fase 1 Fase 1 F Helhedsplan kolofon Teksten er udarbejdet af: Julian Weyer, Kim Holst Jensen og Pernille Hedehus Dommerbetænkningen er redigeret af: Akademisk Arkitektforening, Konkurrencer Grafik: Bosch & Fjord Tryk: Innographic Oplag: 300 Dato: Juni 2010 54
© Copyright 2024