Serie Realdania
kultur POLITIKEN 2 Onsdag 14. juli 2010 www.politiken.dk kritik debat navne Borgere på Nørrebro: Tag ens vej Det blev, som Realdania ville Realdania støtter byggeri og byudvikling med milliarder, men bliver også beskyldt for at trumfe sin vilje igennem. Selv siger Realdania, at borgernes ønsker er et kernepunkt. Men på Nørrebro i København mener borgere, at de blev presset til at vælge det arkitektforslag, som Realdania ønskede for den nye park Superkilen. akke keb Kæl 6 m 1 kine s ma Sne ds lpla Gril plads l bå st dpo Van k Bæn ne tiba Mul ner poli Tram TORBEN BENNER OG JENS LENLER D a Troels Glismann 23. april 2008 tog til det afsluttende møde i dommerkomiteen, havde han ingen anelse om, hvilket pres han ville blive udsat for på mødet og den efterfølgende måned. Troels Glismann bor på Nørrebro i København. Og han er formand for Områdefornyelsen Mimersgade, der siden 2004 har forsøgt at inddrage borgerne i den proces, der skulle gøre den ramponerede bydel til et mere attraktivt område. En proces, der fik alvorligt mere medvind, da Københavns Kommune og Realdania i 2004 indgik en partnerskabsaftale om at udvikle hele kvarteret for 100 millioner kroner. De to parter kom hver med 50 millioner. Det første større projekt var området fra Nørrebrohallen ved Nørrebrogade og hele vejen op til Tagensvej i den bræmme med en cykelsti, som også bliver kaldt Superkilen. Ud af 26 arkitektfirmaer havde dommerkomiteen udvalgt de to bedste bud på at omdanne Superkilen til et levende og mangfoldigt byrum. Det ene projekt var fra tegnestuen BIG med arkitekten Bjarke Ingels i spidsen. Et projekt, der delte Superkilen op i et rødt, sort og grønt område. Det andet var fra GHB Landskabsarkitekterne og gik under navnet Nørrewood, fordi de blandt andet ville beplante området med træer, der gav det en slags levende tag. Troels Glismann vidste godt, at Realdania var opsat på, at BIG skulle have opgaven. Da der skulle udpeges fem projekter fra de 26 prækvalificerede til at gå videre i konkurrencen, havde Realdanias direktør Hans Peter Svendler insisteret på, at BIG skulle være iblandt de fem. Og BIG var så også endt blandt de to, der skulle tages endelig stilling til. Det var det valg, dommerkomiteen skulle træffe ved det lange bord i mødelokalet hos Center for Anlæg og Udbud på Islands Brygge. Livskvalitet for almenvellet Realdania skyder hvert år i gennemsnit over 1 milliard kroner i projekter, der kan forbedre byen, byggeriet og bygningsarven. Realdania skal med administrerende direktør Flemming Borreskovs ord »skabe livskvalitet for almenvellet«. Derfor er det også vigtigt for Realdania, at de mennesker, der skal bruge nye bydele, parker og bygninger faktisk får noget, de vil benytte. Og derfor indgår der også i mange af de projekter, Realdania er involveret i, en eller anden form for borgerinddragelse. Men borgerne på Nørrebro sidder i dag med den klare opfattelse, at der åbenbart er grænser for, hvor meget borgerinddragelse Realdania vil acceptere. »Realdania ville have noget spektakulært, uanset om vi holdt af det eller ej. De ville have noget med stor arkitektonisk værdi, der kunne vække opsigt«, siger Troels Glismann fra Områdefornyelsen. Han mener, at borgerne blev presset til at tage det projekt fra tegnestuen BIG, Picnic e hus le Fug ke Bak Multibane els, hvad skal der så til for, at du siger ja? Og der sad jeg så som almindelig borger oppe imod de arkitektfaglige eksperter, kommunen og Realdania«. Men Troels Glismann holdt fast. Hverrt o p e Perl låge ken den sorte asfaltplads i midten eller med den røde asfaltplads omkring Nørrebrohallen harmonerede med borgernes øne sker. Og han og ban e v Svæ hans rådgiver Henrik Lyng tvivlede også på, at BIG var i stand til at inddra- Realdania ville Leg ge borgerne på en have noget ordentlig måde i spektakulært, det videre forløb. isDerimod argu- uanset om vi tenn Bord orde menterede han for, holdt af det b at GHB’s forslag var eller ej mere rummeligt Troels og i pagt med borGlismann, gernes ønsker, ligesom han var over- formand, bevist om, at de Områdehavde bedre kend- fornyelsen skab til og erfaring Mimersgade med borgerinddragelse end BIG. Derfor ønskede han at drøfte det med sin følgegruppe i Områdefornyelsen for Mimersgade og sagde, at hvis det blev ld øj fo BIG, ville han formentlig lave en mindreh 3m talsudtalelse om, at det ikke var den løsning, borgerne ønskede. ene s/sc Plad elcirk Halv ænk b er som Realdania og fagdommerne ønskede – ellers risikerede de, at Realdania trak sig helt ud. Samtidig blev en medarbejder fra Københavns Kommune, som var på borgernes side, bedt af sin chef om at holde sig væk fra et afgørende møde. Det har Politiken fået bekræftet fra centrale kilder. En anden medarbejder, der havde været positiv over for borgernes ønsker, holdt op med at komme på møderne. Og endelig fik den kommunalt ansatte projektchef for Områdefornyelsens sekretariat, Peter Christensen, en opringning fra formanden for dommerkomiteen, Jesper Bladt Jørgensen, fra kommunens økonomiforvaltning. Formanden gjorde det utvetydigt klart for Peter Christensen, at hvis ikke borgerne makkede ret og støttede BIG’s forslag, så ville Realdania trække sig ud, og dermed ville hele projektet falde fra hinanden. Peter Christensen, der i dag er kulturchef i Køge Kommune, siger: »Jesper Bladt Jørgensen sagde, at han havde talt med Realdania, der klart havde tilkendegivet, at hvis der ikke blev enighed i dommerkomiteen om BIG, så ville Superkileprojektet ikke kunne gennemføres og samarbejdet i øvrigt blive meget vanskeligt«. Jesper Bladt Jørgensen er trods en uges gentagne henvendelser ikke vendt tilbage med en kommentar til Politiken. Men Realdanias to direktører, Hans Peter Svendler og Flemming Borreskov, afviser kategorisk, at de nogensinde har givet udtryk for, at Realdania ville trække sig ud af projektet. »Jeg har aldrig hørt det her før. Vi ville da blive fuldstændig til grin, hvis vi trak os ud«, siger Flemming Borreskov. De to direktører forsikrede i lørdagens Politiken, at Realdania aldrig vil true med SUPERKILEN. Området fra Nørrebrohallen i syd til Tagensvej i nord skal omdannes til en ny opsigtsvækkende park. Det første spadestik tages til august. Forud er gået en større debat mellem foreningen Realdania, Københavns Kommune og beboerne på Nørrebro. Arkivfoto: Miriam Dalsgaard, grafik: Mads Pedersen Serie Realdania Foreningen Realdania blev skabt for ti år siden for danske realkreditlåneres milliarder som en pengetank, der skulle skabe livskvalitet i det byggede miljø. Realdania uddeler i dag så store summer, at alt fra forskeres afhandlinger til storbyggerier som Den Blå Planet på Amager og havnefronten i Helsingør afhænger af pengene. I disse dage ser Politiken nærmere på, hvordan Realdania udfylder sin rolle. Blandt andet viser en anonym spørgeskemaundersøgelse, Politiken har foretaget blandt danske arkitekter, at flertallet af 305 svarere med konkrete erfaringer med Realdania er glade for, at Realdania findes. Men et flertal mener, at Realdania er blevet for magtfuld. Samtidig er mange bange for at udtale sig kritisk om Realdania af frygt for at miste midler. De første artikler i serien blev bragt 10. og 11. juli. Palm at trække sig ud af projekter, hvis pengetanken ikke får sin vilje. Den frygt er nemlig udbredt, viser en undersøgelse blandt r/ arkitekter, der har arbejdet sammen med tspi bjek Realdania og svaret på et anonymt spør- O pavillon geskema fra Politiken. Opbakning forsvandt Da dommerkomiteen 23. april 2008 skulle blive enig om Superkilens fremtid, var Troels Glismann ikke selv i tvivl om, at projektet fra GHB Landskabsarkitekter faldt bedst i tråd med borgernes ønsker. På de mange møder, hvor borgerne var blevet spurgt, var ét ønske gået igen hele vejen: mere grønt og mindre asfalt. Og selv om BIG’s projekt på mange måder måske var det mest spektakulære, inrs r debar det faktisk mindre grønt og mere ndø Ude sscente asfalt, end der er i området i dag. Derfor fitne forventede han også en større diskussion om de to projekter. Troels Glismann forske nesi r ventede opbakning til sine synspunkter Indo sgynge e ll æ te f fra formanden for dommerkomiteen, Jesprut æks l b k per Bladt Jørgensen fra Københavns Komns apa munes økonomiforvaltning, og fra che- J fen for kommunens Center for Natur og Park, Jon Pape. Men de to deltog ikke i mødet. Jesper Bladt Jørgensen var skiftet ud med sin sten rådgiver Henriette N’guessan fra økonoStor miforvaltningen, fordi han var gået på barsel. Og Jon Pape dukkede ikke op. Derfor var der enighed rundt om bordet blandt de to fagdommere fra Århus Arkitektskole, Realdanias repræsentant, Lokale- og Anlægsfondens repræsentant samt den ny formand for dommerkomiteen. Alle ville have BIG. Den eneste opbakning, Troels Glismann fik på mødet, var fra hans egen rådgiver i dommerkomiteen, arkitekt Henrik Lyng, der var stillet til rådighed af Københavns Kommune. »Så kiggede de på mig og sagde: Nå, Tro- Højspændt situation Fire dage senere, 28. april 2008, mødtes borgergruppen så. Og ganske rigtigt kunne de ikke acceptere BIG’s løsning. »Projektet kan ikke anbefales«, konkluderede de i referatet. Borgerne fastholdt anbefalingen af GHB’s projekt, der i langt højere grad apMimersgade pellerede til borgerne og bevarede den grønne karakter, der allerede er i området. Efter det møde blev den tidig Frem ang daværende projektchef for Parkering/ n sport indg rohalle områdefornyelsens sekretab e r ør til N riat, den kommunale embedsmand Peter Christensen, så ringet op af dommerkomiteens hidtidige formand, Jesper Bladt Jørgensen fra økonomiforvaltl Parkering/ tbal e ningen. Og som altså ifølge k sport s Ba Peter Christensen forklarede, at Realdania ville trække idig t sig, hvis der ikke var enm Fre ang n indg rohalle stemmig tilslutning til b ørre BIG’s forslag. til N »Det var en ret højspændt situation, og derfor bed jeg s d tipla Mul mærke i, at det var Realdanias top, Jesper Bladt Jørgensen refererede til, da han ringede til mig. I områdefornyelsen drøftede vi faks d pla keds tisk, om man kunne realiseMarkedsplads Mar re noget for halvdelen af pengene, hvis Realdania Tribune e Nø trak sig, eller om kommun u rre Trib vl nens andel så også forbr a g og p ad ad svandt«, siger Peter Chrids o a l p e e Sidd stensen. Med andre ord risikerede borgerne at miste det hele – også den renovering af Nørrd icbo picn t g and lan ngv 35 m spri k s n okka Mar oks fonb Tele Fremtidig indgang til Nørrebrohallen siddepladser op ad gavlen Fortsættes side 3 kultur 3 POLITIKEN ONSDAG 14. JULI 2010 Fortsat fra forsiden Det blev ... rebrohallen og DSB-grunden, der var en del af kommunens og Realdanias partnerskab, og som for borgerne var vigtigere projekter end Superkilen. Jesper Bladt Jørgensen har som sagt ikke villet udtale sig. Men under alle omstændigheder ville det formentlig have været uheldigt for både Københavns Kommune og Realdania, hvis der var uenighed og mindretalsudtalelse fra borgerne i et projekt, hvor borgerinddragelsen helt fra begyndelsen havde været et af de centrale omdrejningspunkter. Og det var usikkert, om forslaget ville gå glat igennem i Borgerrepræsentationen, hvis borgerne mente, at det ikke var det rigtige for dem. Samtidig var de faglige dommere enige om, at BIG’s projekt var det mest spændende arkitektonisk. Realdaniadirektør Hans Peter Svendler, der fulgte processen, afviser, at Realdania truede med at forlade projektet. »Vi ville aldrig nogensinde trække os ud af det projekt. Aldrig. Om det blev det røde eller det grønne projekt, er ikke det, det handler om. Det handler om, at der bliver skabt livskvalitet, at der kommer noget positivt ud i det område. Om det er rødt eller grønt, er fløjtende ligegyldigt«, siger han i dag. Flemming Borreskov fremhæver borgerinddragelse som noget, der er ekstremt vigtigt for Realdania. »Det er med til at kvalificere projektet. Det gør det bedre«, siger han. På spørgsmålet, om Realdania ville have accepteret, at borgernes repræsentant var kommet med en mindretalsudtalelse, svarer han: »Det ville være helt okay«. Uenighed er ikke muligt Under alle omstændigheder blev der indkaldt til et nyt møde med Troels Glismann og hans borgergruppe 4. juni 2008 for at overbevise dem om fordelene ved BIG’s projekt. Her deltog de to fagdommere samt kommunens og Realdanias repræsentanter i dommerkomiteen. Men hverken Jon Pape fra Natur og Park eller Troels Glismanns rådgiver Henrik Lyng fra Københavns Kommune var med. Politiken har fået bekræftet, at Henrik Lyng denne gang havde fået besked på at holde sig væk, fordi det ikke var acceptabelt, at Københavns Kommune havde to holdninger til projektet – at den kommunale arkitekt støttede borgerne, mens repræsentanterne fra økonomiforvaltningen og Realdania forsøgte at overbevise dem om, at BIG’s projekt var det bedste. Mens deltagerne i mødet, der foregik i den lokale HGO-skoles kantine, kunne sidde og kigge ud på det område, som var centrum for alle uenighederne, lagde daværende kontorchef Rebekka Auken Nymark fra Københavns Kommunes Center for Byudvikling ikke skjul på, Vi ville aldrig at borgerne gam- nogensinde blede med fremtitrække os ud af den for hele prodet projekt jektet: »Det er svært for Flemming Københavns Kom- Borreskov, mune at være med adm. direktør, til noget, som I ikke Realdania vil være med til. Men Realdania har også holdninger. Vi er to parter, der skal være enige. En uenighed er ikke mulig ved realisering«, lyder mødereferatets opsummering af hendes ord. Borgerne havde reelt ikke noget valg. »Jeg vidste ikke, om det var det samlede projekt til 100 millioner, jeg sagde nej til, hvis vi insisterede på en mindretalsudtalelse. Det turde jeg ikke sætte på spil. Så hellere et projekt, vi ikke var så glade for, men som trods alt var bedre end det, der er nu«, siger Troels Glismann. Og selv om borgerne havde en masse indvendinger og betænkeligheder under den efterfølgende debat, valgte de alligevel at bøje sig. De accepterede, at BIG blev valgt som arkitekt og rådgiver, med den betingelse at nogle af deres ønsker om blandt andet mere grønt kom med. Derfor var der ikke brug for et nyt møde i dommerkomiteen, for nu var der enighed. Styregruppen for Partnerskabet om Mimersgadekvarteret kunne derfor samlet og i enighed anbefale BIG. Sådan blev det. Borgerrepræsentationen godkendte. Og om en måneds tid bliver det første spadestik taget til Superkilen på Nørrebro. Med lidt flere træer end oprindelig planlagt. torben.benner@pol.dk jens.lenler@pol.dk Fakta SUPERKILEN Projektet om parken Superkilen på Nørrebro i København er flagskibet i partnerskabet mellem Realdania og Københavns Kommune om Mimersgadekvarteret. Det lægger beslag på 50 millioner kroner, hvilket er halvdelen af det samlede beløb, som partnerskabet har sat af til Mimersgadekvarteret. De andre indsatsområder er DSB-grunden og Nørrebrohallen.
© Copyright 2024