Se fakta ark her

21. august 2015
Fakta ark:
BLOX – meget mere end et hus
BLOX er meget mere end et hus. Det danner rammen om rekreative udendørs byrum,
legepladser, boliger og cafeer, forbindelser på tværs og langs havnen, heriblandt en cykel- og
gangbro nord for Langebro, samtidig med at det bliver et vækstmiljø for det byggede miljø.
BLOX er et bæredygtigt projekt med stor fokus på alle aspekter af bæredygtighed:
miljømæssigt, økonomisk og socialt.
En historisk byggegrund midt i hovedstaden
BLOX er placeret på Christians Brygge i Københavns havn, mellem Langebro og Den Sorte
Diamant, på den grund, der er kendt som Bryghusgrunden.
Bryghusgrunden opstod i 1660’erne, da man begyndte at udvide Københavns areal ved
opfyldning i havnen og på Frederiksholm.
Helt tilbage i 1767 er der blevet brygget øl på grunden og fra 1772 og frem til 1923 var grunden
hjemsted for Kongens Bryghus. Der er altså blevet brygget øl til kongen og til folket på denne
grund i mere end 150 år.
Bryghuset brændte i 1960. I de seneste 50 år har området fungeret som både midlertidig
legeplads og parkeringsplads. Ørestadsselskabet fik i 1994 overdraget grunden af staten, og
Realdania Byg købte den i 2005.
BLOX i årstal:
2005:
Grunden købes af Realdania Byg.
2006:
Den overordnede vision for byggeriet bliver formuleret. Arkitekten, OMA, vælges
gennem en international udbudt interviewkonkurrence. OMA går i gang med at
udvikle projektet.
2007:
Borgerdialogen bliver påbegyndt. Byggeprogrammet bliver formuleret.
2008:
OMAs dispositionsforslag præsenteres for offentligheden. Samarbejdet med
områdets kulturinstitutioner om Slotholmens udvikling sættes i gang.
2009-2012: Projektforslaget bliver udarbejdet. Her bliver husets detaljer beskrevet og
fastlagt.
2010
På baggrund af en lang og konstruktiv borgerdialog er landskabsprojektet
færdigt. Det indeholder bl.a. en spektakulær legeplads. Lokalplanen godkendes.
2012:
Realdania Byg bliver enige med Københavns Kommune om at udvide projektet,
bl.a. med en cykel- og gangbro over havnen. Restaureringen af Fæstningens
Materialgård står færdig.
2013-2017: I maj bliver det første spadestik taget, og byggeriet går i gang.
2014:
Påbegyndelse af arbejdet med at etablere en innovationshub for det byggede
miljø, der skal bo i BLOX.
2017:
BLOX forventes klar til ibrugtagning
BLOX indeholder:
Københavns mest levende områder er kendetegnet ved en blanding af kontorer, boliger, kultur,
forretninger, spisesteder. På samme måde bliver BLOX et hus med mange funktioner.
Fæstningens Materialgård • Frederiksholms Kanal 30
Bygning A 1. sal • 1220 København K • CVR 10130751
BLOX – Et Realdania Byg projekt
Tlf. +45 7011 6666 • www.blox.dk
1/2
I hjertet af huset skal Dansk Arkitektur Center bo – med public service virksomhed,
rådgivningsvirksomhed, udstillingslokaler, boghandel og café.
En anden vigtig spiller i BLOX bliver en innovations- og væksthub, som Realdania er gået
sammen med Erhvervs- og Vækstministeriet og Københavns Kommune om at etablere. Hub’en
bliver et knudepunkt inden for arkitektur, byggeri, byudvikling og design, som skal understøtte
udviklingsorienterede danske virksomheder.
Hub’en kommer til at bo både i BLOX og i nabohusene ”Fæstningens Materialgård”, hvor en
pilothub allerede er i gang.
Huset får en havnepromenade, så man kan gå langs havnen. Hvis man da ikke vælger at gå
ind gennem huset ad den store, åbne fodgængerpassage, som også fungerer som DACs foyer.
Under huset kommer der et fuldautomatisk parkeringsanlæg med plads til 350 biler. Området
uden om huset bliver indrettet med legepladser og en plads, hvor der er plads til
udendørsservering, og hvor man kan sidde og nyde solen.
Realdania og Københavns Kommune har indgået et samarbejde om udvikling og igangsætning
af flere havnefrontsprojekter. Her kan blandt andet nævnes forbindelsen til Havnegade fra
Christians Brygge for gående og den kommende cykel- og gangbro nord for Langebro, som
forbinder Vester Voldgade på den ene side med Langebrogade på den anden side af havnen.
Areal:
BLOX dækker 26.000 etagem 2. De 17.000 m2 er over jorden. Hertil kommer de rekreative
uderum samt legearealer, der dækker 5.500 m2, hvoraf de 1.400 m2 er sikret legeplads.
Boliger:
For også at skabe liv på grunden udenfor kontortid indeholder byggeriet 22 boliger. Boligerne
bliver fleksibelt og moderne indrettet, og de ligger øverst i byggeriet, er afskærmet fra trafikstøj
og er udstyret med tagterrasser.
Der bliver tale om udlejningsboliger, som udlejes på almindelig vis. Størrelsen af boligerne vil
variere mellem ca. 100 og ca. 150 m 2.
Hvem bygger BLOX?
Bag BLOX står Realdania Byg A/S, som er et helejet datterselskab til Realdania. Realdania
Byg A/S er bygherre på BLOX og er efterfølgende ejere.
Den internationalt anerkendte hollandske arkitekt Rem Koolhaas og hans tegnestue OMA
tegner BLOX. De skal være med til at sikre, at det bliver et byggeri af exceptionel arkitektonisk
kvalitet, som kan styrke området og binde byen og havnen sammen.
Læs mere om BLOX på www.blox.dk
Fæstningens Materialgård • Frederiksholms Kanal 30
Bygning A 1. sal • 1220 København K • CVR 10130751
BLOX – Et Realdania Byg projekt
Tlf. +45 7011 6666 • www.blox.dk
2/2