Lysteknik – diagnose og fejlfindingsguide
Belysning Elektriske komponenter Elektronik Termokontrol Salgssupport Teknisk service Fra idé til succes Lysteknik – diagnose og fejlfindingsguide Idéer til biler Lysteknik og diagnosticering af denne teknik Synet er den vigtigste sans for de mennesker, der vil bevæge sig sikkert i trafikken. Men synet bliver dårligere i skumringen, i dårligt vejr og gennem snavsede bilruder. Sådanne begrænsninger øger risikoen for uheld betydeligt. Også den stigende trafiktæthed øger risikoen for uheld i trafikken. For at bilisterne kan komme sikkert frem og kan klare udfordringerne i trafikken, arbejdes der løbende på dels at forbedre eksisterende lygteteknologier dels at udvikle helt nye teknologier. Disse innovationer gør samtidig bilernes lygtesystemer stadig mere komplekse. Eksempelvis er generatoren ikke længere den eneste enhed med ansvar for lyset. Der anvendes flere og flere enheder, som kommunikerer med hinanden via et internt netværk. Lyset bliver mere og mere elektronisk, og dermed vokser kravene også til værkstedet. I den sammenhæng er oplæring i stadig flere nye teknologier og værkstedets udstyr væsentlige faktorer. De tider, hvor en kontrollampe og et analogt voltmeter var tilstrækkeligt udstyr i en værktøjskasse, er snart forbi. I moderne biler skal der allerede i dag anvendes "svært skyts" til diagnosticering og vedligeholdelse af lygtesystemet: Lygteindstillingsapparat, digitalt multimeter, oscilloskop og diagnosetester er nogle af mekanikerens vigtigste hjælpemidler. Indhold Side 2–3 Lysteknik og diagnosticering af denne teknik 4 5 Afsnit 1 – Fejlfindingsguide ved tildugning af lygterne Tildugning i lygtesystemet 6 7 Afsnit 2 – Fejlfindingsguide til systemer til udvendig belysning Systemer til udvendig belysning 8 9–11 Afsnit 3 – Fejlfindingsguide til xenon-forlygter Xenon-lygter 12 13 Afsnit 4 – Fejlfindingsguide til AFS-systemer Adaptivt Forlygte-System (AFS) 14 15 Afsnit 5 – Fejlfindingsguide til manuel regulering af lyslængden Manuel regulering af lyslængden 16 17 Afsnit 6 – Fejlfindingsguide til automatisk regulering af lyslængden Automatisk regulering af lyslængden 18 19 Afsnit 7 – Fejlfindingsguide til lygtevaskeanlæg Lygtevaskeanlæg 20 Afsnit 8 – Test i forbindelse med forlygteindstilling 22–23 Fejlsymptomer i forlygter 2 I denne brochure beskriver vi de væsentligste arbejdstrin i fejldiagnosen. Lige fra de første trin i fejlanalysen til korrekt lygteindstilling. Desuden ser vi nærmere på mulighederne for at bruge en diagnosetester i den sammenhæng. Da de mange forskellige systemer, der findes på markedet i dag, er yderst komplekse, er denne brochure dog ikke nødvendigvis fuldstændig. Men indledningsvis lige et par bemærkninger om fremgangsmåden under målingen. Undgå så vidt muligt at stikke hul på ledningerne! Der kan trænge vand ind i kablet gennem sådanne åbninger (afhængigt af monteringssted), og det vil føre til korrosion i kabelisoleringen. Denne type fejl er vanskelig at finde. De forskellige bilproducenter tilbyder de såkaldte Y-adaptere. Men på grund af de mange forskellige tilslutningsstik er det næsten umuligt at have alle Y-adaptere på værkstedet. En ret enkel og praktisk mulighed er adgangen fra stikkenes bagside. Måling uden beskadigelser kan udføres ved hjælp af "prøvespidser", der i bedste fald også kan bøjes. For at kunne anvende målingerne skal man bruge de specifikke oplysninger om den pågældende model f.eks. ledningsdiagrammer og nominelle værdier. I biler med diagnosticerbare lyssystemer er det som regel muligt at kontrollere forskellige lygtefunktioner med en diagnosetester. 3 Afsnit 1 – Fejlfindingsguide ved tildugning af lygterne START Tildugning af forlygter/andre lygter* Dæksler forefindes/sidder korrekt Sæt dæksler på Juster positionen Ventilationsrør mangler/er blokeret Isæt/rengør ventilationsrør Pakninger mangler/er defekte Udskift pakninger Forlygte/lygte er defekt Udskift forlygte/lygte SLUT * Ved reklamationer skal alle nævnte fejlkilder kontrolleres. 4 Tildugning i lygtesystemet Et hyppigt problem er duggede forlygteglas i lygter med klart glas. Dette problem forekommer efter kørsel i regnvejr eller efter kolde nætter og opstår ved en normal fysisk proces. Luften i den tændte forlygte opvarmes og udvides og fortrænges derefter gennem lygtens ventilationsåbninger. Når lygten slukkes, køler den langsomt af, og luft, der er mættet med fugt, "suges" ind i lygten. Derfor kan der opstå kondens inde i lygten på indersiden af glasset ved høj luftfugtighed og store temperaturforskelle. Denne proces kaldes tildugning. Hvis glasset på en baglygte er tildugget, bør lygteglasset tørre i løbet af et stykke tid, når lygten er tændt. Hvor lang tid, det tager, afhænger af temperatur og luftfugtighed. Denne type tildugning findes også i forlygter med profileret lygteglas, hvor kondensen ikke er så synlig på grund af profileringen som i lygter med klart glas. Hvis tildugningen er så kraftig, at der dannes vanddråber på lygteglasset (se fig. 1), eller der ligefrem kan ses en vandophobning nederst i lygten (se fig. 2), skal fremgangsmåden fra fejlfindingsguiden følges. Desuden skal det kontrolleres, om lygtens ventilationsåbninger er blokeret (se fig. 3). Forlygten kan også tørres ved at blæse den ud med oliefri trykluft. Ovenstående gælder også for andre lygter. Figur 1 Figur 2 Figur 3 5 Afsnit 2 – Fejlfindingsguide til systemer til udvendig belysning Tidligere var konstruktionen og den elektriske aktivering af forlygter og andre lygter ret enkel. Den elektroniske udvikling i bilindustrien har også påvirket lygtesystemerne. Efterhånden anvender flere og flere bilproducenter styreenheder til aktivering og overvågning af lygtefunktionerne. I det følgende beskrives de grundliggende diagnosetrin: Nærlys Fjernlys Ikke alle funktioner lyser BI-halogen Blink-, parkerings-, baklys Tågelys START Udlæs fejlkode* sidder løst OK OK hovedstikket Kontrollér/isæt spænding i stikbenene ikke OK nej Kontrollér/reparer sikring/ledningsnet osv.** OK Lampen fungerer Funktionstest OK Funktionstest ikke OK nej OK Udskift lampen OK Funktionstest ikke OK Udskift forlygter*** SLUT * I biler med diagnosticerbare lygtesystemer. Efter reparation skal fejlhukommelsen slettes. ** Hertil hører også komponenter som lyskontakt, integreret styreenhed osv. *** I visse tilfælde kan årsagen til forstyrrelsen også være ledninger/kontakter i forlygten/lygten. Som oftest kan disse komponenter udskiftes komplet. 6 Udvendige lygtesystemer Med VW Touran som eksempel beskrives aktiveringen af de udvendige lygter ved hjælp af den integrerede styreenhed. Den integrerede styreenhed modtager signaler direkte fra lyskontakten. Andre lygtesignaler f.eks. blinklys, fjernlys og overhalingsblink sendes til den integrerede styreenhed via CAN-databussen "Komfort" fra styreenheden i ratstammeelektronikken (se fig. 1). F Signaturforklaring F4 J519 X M25 D Kl. 15 E4 E19 J527 D E4 E19 F F4 J519 J527 M25 X Tændingskontakt klemme 15 Kontakt til manuel nedblænding og overhalingsblink Parkeringslyskontakt Stoplyskontakt Baklygtekontakt Integreret styreenhed Ratstammeelektronikkens styreenhed Lampe til højt placeret bremselygte Nummerpladelygte CAN-databus Komfort Figur 1: Funktionsdiagram Den integrerede styreenhed varetager også overvågningen af lygternes lamper (kontrol af svigt). Denne overvågning sker, når lygten er slukket (kold kontrol), og når den er tændt (varm kontrol). Kold kontrol De forskellige lamper får hver tilført en lav strømstyrke i en periode på hver 500 ms, efter at tændingen er slået til. Via strømværdien kan den integrerede styreenhed registrere en defekt lampe (se fig. 2). Figur 2: Kold kontrol Varm kontrol De forskellige lygter aktiveres via halvlederkomponenter i den integrerede styreenhed. Disse komponenter kan registrere overbelastning, kortslutning, spænding i stikbenene eller afbrydelse (se fig. 3). Hvis der registreres en fejl ved de to kontroller, registreres fejlen i fejlhukommelsen, og kontrollampen i kabinen begynder at lyse for at advare føreren. Når den pågældende lampe udskiftes, slettes fejlen, og kontrollampen slukkes. Figur 3: Varm kontrol Ved måling er det vigtigt, at nogle af lygtefunktionerne aktiveres ved hjælp af impulsbreddemodulation. Denne teknologi har bl.a. den fordel, at lamperne fungerer med optimal nominel spænding, selvom spændingen er høj og svingende. Det giver lamperne en længere levetid. Aktiver komponenterne Tågeforlygte lampe, fjernlys tv. Lampe th. Nærlys Lampe tv. Nærlys Lampe, fjernlys th. Parkeringslys, foran tv. Parkeringslys, foran th. Tågelygte Venstre bremselygte Midterste bremselygte Højre bremselygte Positionslys bagest tv. Positionslys bagest th. Tågelygte Du finder yderligere oplysninger om denne teknologi i Hella-brochuren "Impulsbreddemodulation i forbindelse med billygter". I stadig flere biler kan de enkelte lygtefunktioner aktiveres direkte ved hjælp af en diagnosetester via menuen "Aktuatortest". Mekanikeren kan således aktivere lygtefunktionen og samtidig aflæse måleresultatet. Det er en fordel ved måling af startstrøm og registrering af spændingsspidser. 7 Afsnit 3 – Fejlfindingsguide til xenon-forlygter Xenon-forlygter har været på markedet i mere end 15 år. I begyndelsen blev denne type forlygter kun anvendt i biler i direktionsklassen. Men i dag anvendes xenon-systemerne i næsten alle bilmodeller. På baggrund af forskellige videreudviklinger findes der nu flere forskellige generationer af xenon-systemer. I det følgende beskrives de grundliggende diagnosetrin: Nærlys Fjernlys Bi-xenon: * ** Kun i D2- og D4-lamper. Ikke alle funktioner lyser Kontrollér hovedstikket OK START OK Isæt nej Kontrollér/reparer sikring/ledningsnet osv.* nej OK Udskift Funktionstest ikke OK nej OK Udskift OK Tændingsmodulet fungerer** OK Funktionstest ikke OK OK Startelektronikken fungerer Funktionstest ikke OK OK Xenon-lampen fungerer *** I visse tilfælde kan årsagen til forstyrrelsen også være ledninger/kontakter i forlygten. Som oftest skal forlygten udskiftes komplet. sidder løst Spænding i stikbenene Funktionstest ikke OK nej OK Udskift Funktionstest ikke OK Udskift forlygter*** 8 Hertil hører også komponenter som lyskontakt, integreret styreenhed osv. SLUT Xenon-lygtesystemer 3.- og 4.-generations xenon-systemer er de mest udbredte Hella-systemer på markedet og behandles derfor nærmere her. I 3.-generations xenon-systemer (se fig. 1) er startelektronikken og tændingsmodulet integreret i et fælles hus. Højspændingen til tænding af xenon-lampen føres gennem et specialkabel til lampestikket. Figur 1 I 4.-generations xenon-systemer (se fig. 2) er startelektronikken og tændingsmodulet to separate enheder. Desuden er der forskellige xenon-lamper til denne generation. Med D2-lampen kan tændingsmodulet afmonteres (se fig. 2, øverst th.), men i D1-xenonlampen er tændingsmodulet og lampen en samlet, uadskillelig enhed (se fig. 2, øverst tv.) Du finder yderligere oplysninger om xenon-lygter i Hella-brochuren "Basisviden om lysteknologi". Figur 2 9 Ved fejldiagnosticering skal den viste fremgangsmåde følges - lige et par tip til diagnosticeringen: 1. De to startelektronikker (til 12 V) arbejder i et spændingsområde mellem 9–16,5 V. 2. Ved diagnosticering kan man principielt starte med at bytte enhederne ud enkeltvis. På den måde kan man finde frem til fejlkilden, idet de enkelte komponenter sættes over i den anden forlygte. Vi anvender her en xenon-lampe som eksempel: Hvis fejlen følger med lampen, skal lampen udskiftes. Hvis fejlen kun findes i den pågældende forlygte, kan fejlen skyldes startelektronikken, tændingsmodulet eller selve køretøjet. Det kan være ret vanskeligt og tidskrævende at bytte om på alle komponenterne. D2-lamper kan også kontrolleres med en enkel "testopstilling" (se fig. 3): Til dette formål skal du bruge en 3.-generations startelektronik (f.eks. fra en totalskadet bil), et batteri eller en transformator og tilslutningsstik til startelektronikken (se fig. 4). På denne måde kan man hurtigt kontrollere, om en xenon-lampe fungerer. Figur 3 Figur 4 3. Hvis xenon-lampen er ok, og der registreres forsyningsspænding til forlygten, skal ledningerne fra hovedstikket til startelektronikken kontrolleres. Da startelektronikken normalt er monteret under forlygten (i nogle modeller også i forlygten), er det nødvendigt at afmontere den. 10 Vi vil forklare diagnosen med en Vectra C (med Hella xenon-AFS-forlygter) som eksempel: Afmonter startelektronikken og løsn stikket. Udfør derefter en forbindelseskontrol fra forlygtens hovedstik til startelektronikkens stikforbindelse (se fig. 5). Figur 5 Figur 6 viser de forskellige ben på forlygtens stikforbindelse. Kun de nævnte stikben er relevante for kontrollen. Figur 7 viser de forskellige ben på startelektronikkens stikforbindelse. Hvis der ikke er nogen fejl her, kan der også udføres en forbindelseskontrol fra startelektronikkens stikforbindelse til tændingsmodulets stik. Figur 8 viser de forskellige ben på tændingsmodulets stik. Når forlygterne er tændt, må der ikke foretages målinger inde i lygterne på grund af den høje spænding. 10 1 3 1 2 3 4 5 6 Figur 6 Figur 7 Figur 8 3 = Forsyningsspænding, nærlys 10 = Stel 1 = Forsyningsspænding, nærlys 2 = Stel 3 = Forsyningsspænding, tændingsmodul 4 = Tændingsmodulets stelforbindelse 5 = Tændingsmodul, højspændingsimpuls 6 = Afskærmning (xenon-lampe) 1 = Tændingsmodul, højspændingsimpuls 2 = Tændingsmodulets stelforbindelse 3 = Fri 4 = Forsyningsspænding, tændingsmodul 11 Afsnit 4 – Fejlfindingsguide til AFS-systemer * Ingen lys, ingen AFS-funktioner START Dette arbejde skal foretages først for at bestemme eller lokalisere fejlkilder. Efter reparation skal fejlhukommelsen slettes. ** Hertil hører også komponenter som lyskontakt, integrerede styreenheder osv. *** I visse tilfælde kan årsagen til forstyrrelsen også være ledningerne/kontakterne i en forlygte. Som oftest skal forlygten udskiftes komplet. Udlæs fejlkode* Kontrollér hovedstikket OK Sidder løst OK Isæt Spænding i stikbenene Funktionstest ikke OK nej Kontrollér/reparer sikring/ledningsnet osv.** OK OK Funktionstest ikke OK nej OK Udskift Lampen fungerer OK Startelektronikken fungerer Funktionstest ikke OK nej OK Udskift Funktionstest (kun ved xenon) OK AFS-effektmodulet fungerer ikke OK nej OK Udskift OK AFS-styreenheden fungerer ikke OK nej Udskift/installer ny software OK Udskift forlygter*** 12 Funktionstest OK Funktionstest ikke OK SLUT Adaptivt forlygtesystem (AFS) I AFS-systemet tilpasses lyset i forlygterne specifikt for den enkelte bil til den aktuelle køresituation, f.eks. lys til kørsel i kurver eller på motorvej. Det øger køresikkerheden og kørekomforten betydeligt. På den anden side stiger antallet af komponenter i et sådant system og dermed også antallet af mulige fejlkilder. Disse AFS-systemer er i dag fuldt diagnosticerbare, da de anvender flere indgangsstørrelser, f.eks. hastigheden, ratvinklen eller akslernes fjederfunktion, som styreenheden modtager via CAN-bussen og derefter analyserer. En diagnosetester kan vise mange data, der er relevante for fejlfindingen. Eksempler på diagnoser Ud fra AFS-lyssystemet i en Opel Vectra C vil vi forklare diagnosen ved hjælp af et par eksempler. I forbindelse med reklamationer (f.eks. "Lyset når ikke ud i kurverne.") skal fejlkoden udlæses først. I tilfælde af fejl slukkes systemet automatisk. Derefter køres forlygtemodulerne til midterpositionen, og en fejlkode gemmes. I det nævnte tilfælde (se fig. 1) registreres det højre effektmodul som fejlkilden. Fejlhukommelsen blev udlæst. Retur med << Antal fejl 1 U1113 Effektmodul højre ingen kommunikation Man kan finde ud af, om effektmodulet virkelig er defekt ved at bytte delene ud enkeltvis – som det allerede er beskrevet i afsnit 3 "Xenon-lygter". Hvis fejlen stadig forefindes, kan der udføres en forbindelseskontrol med forlygtens stik. På den måde kan der konstateres, om der er fejl i forlygtens ledningsnet. Figur 1 Der kan også være fejl i kommunikationen mellem kurvelysstyreenheden og de andre sensorer og styreenheder via CAN-bussen (fejlkode U2108). I så fald kan CAN-bussystemets samlede modstand kontrolleres via kurvelysstyreenhedens stikforbindelse (se fig. 2). Den nominelle værdi skal være 50–70 ohm (se fig. 3). 2 Ben-konfiguration Ben 1 CAN-høj Ben 2 CAN-lav 1 Figur 2: Modstandsmåling mellem ben 1 og 2. Ratvinkelsensor Servomotor Kurvelys Nom. værdi Figur 3 Der kan også stilles diagnose ved at sammenligne de nominelle og de faktiske værdier. Afhængigt af diagnosetesteren findes denne funktion under menupunktet "Måleværdier/parametre" eller "Faktiske værdier". Med denne diagnosefunktion vises de aktuelle værdier for de forskellige komponenter. Disse værdier kan derefter sammenlignes med de nominelle værdier (findes ikke i alle diagnosetestere). Desuden kan testeren vise en aktuators aktuelle tilstand (se fig. 4). Kurvelys venstre Nom. pos. nået Kurvelys højre Nom. pos. nået Figur 4 13 Afsnit 5 – Fejlfindingsguide til manuel regulering af lyslængden I størstedelen af bilerne i dag anvendes ovennævnte regulering af lyslængden (LWR). I sådanne systemer anvendes der normalt en elektrisk gearmotor, som aktiveres via en indbygget aktuator. I det følgende beskrives de grundliggende diagnosetrin: Lyslængderegulering (LWR) uden funktion Kontrollér hovedstikket OK START sidder løst OK Isæt Spænding i stikbenene ikke OK nej Kontrollér/reparer sikring/ledningsnet osv.* OK Servomotoren fungerer OK Funktionstest ikke OK nej OK Udskift OK Mekaniske komponenter ok Funktionstest Funktionstest ikke OK nej OK Udskift OK Funktionstest ikke OK Kan ikke udskiftes Udskift forlygter** SLUT * Hertil hører også komponenter som LWR-modulets niveaukontakt, integreret styreenhed osv. ** I visse tilfælde kan årsagen til forstyrrelsen også være ledninger/kontakter i forlygten. Som oftest skal den komplette forlygte udskiftes. 14 Manuel regulering af lyslængden Ud fra det manuelle LWR-anlæg i VW Passat (3B2) vil vi forklare fejldiagnosen ved hjælp af et par eksempler. Spændingsmålinger på lyskontakten Den integrerede LWR-aktuator modtager forsynings- og signalspænding via lyskontakten. Hvis aktuatoren ikke fungerer, når lyset er tændt, skal sikringerne og lyskontakten kontrolleres. Hvis sikringerne er ok, skal lyskontakten afmonteres. Derefter kan den interne spænding måles mellem BEN 2 (forsyningsspænding) og BEN 10 (stel) på lyskontaktens stik (se fig. 1). Ved at dreje på lyskontakten føres aktiveringsspændingen (56b) videre gennem BEN 4 til LWR-aktuatoren. Hvis det ikke er tilfældet, kan lyskontakten være defekt. Figur 1 Position 0 9,42 V Position 1 8,20 V Position 2 6,54 V Position 3 4,47 V Spændingsmålinger i forlygten Forsyningsspændingen måles på venstre forlygtes hovedstik mellem ben 2 (gult) og ben 10 (brunt). Spændingen skal være mellem 11,5 V og 14,2 V. Signalspændingen måles mellem ben 6 (brunt/hvidt) og ben 10 (brunt). Afhængigt af aktuatorens position (normalt 0–3) kan værdierne ved siden af aflåses på multimeteret. Hvis der er signal- og forsyningsspænding, og servomotoren alligevel ikke fungerer, skal ledningerne mellem forlygtens hovedstik og servomotorens stik kontrolleres for "gennemgang". Hvis ledningerne er ok, kan servomotoren til denne forlygte udskiftes. Motoren frigøres ved at dreje den (se fig. 2). Løsn derefter forbindelsen til reflektoren og tag motoren ud af forlygtehuset. Figur 2 15 Afsnit 6 – Fejlfindingsguide til automatisk regulering af lyslængden Udlæs fejlkode* uden funktion START LWR uden funktion START Udfør Funktionstest nej OK OK Kan ikke gennemføres Kontrollér hovedstikket OK sidder løst OK Isæt Spænding i stikbenene ikke OK nej Kontrollér/reparer sikring/ledningsnet osv.** OK Akselfølerne fungerer nej Kontrollér/reparer om nødvendigt forsyningsspænding, udgangssignal, ledningsnet** OK Funktionstest ikke OK nej OK Udskift OK Mekaniske komponenter ok OK Funktionstest ikke OK OK Servomotoren fungerer Funktionstest Funktionstest ikke OK nej OK Udskift OK Funktionstest ikke OK Kan ikke udskiftes Udskift forlygter*** SLUT * Dette arbejde skal foretages først for at bestemme eller lokalisere fejlkilder. Efter reparation skal fejlhukommelsen slettes. ** Hertil hører også komponenter som LWR-styreenhed, integreret styreenhed osv. *** I visse tilfælde kan årsagen til forstyrrelsen også være ledningerne/kontakterne i forlygten. Som oftest skal forlygten udskiftes komplet. 16 Automatisk regulering af lyslængden I flere lande kræver loven, at der anvendes automatisk lyslængderegulering (LWR) i xenon-lygter. Den automatiske lyslængderegulering (LWR) bevirker, at forlygtens hældningsvinkel indstilles korrekt automatisk og uafhængigt af bilens læs. Akselfølerne (en eller to følere afhængigt af systemet) måler forskellige fjederfunktioner og leverer fjedringsdataene til LWR-styreenheden. På basis af disse data indstilles forlygterne optimalt af de separate servomotorer. Som nævnt ovenfor findes der forskellige systemer. Du finder yderligere oplysninger om disse systemer i Hella-brochuren "Basisviden om lysteknologi". Eksempler på diagnoser Ud fra de automatiske LWR-anlæg i Opel Vectra C og Omega B vil vi forklare fejldiagnosen ved hjælp af et par eksempler. Mange LWR-systemer er diagnosticerbare, men ikke alle diagnosetestere kan kommunikere med LWR-styreenheden. I disse tilfælde kan der udføres et par diagnosetrin med multimeter og oscilloskop. I en Opel Omega B kan spændingen måles på akselfølernes stikforbindelser (se fig. 1). Forsyningsspændingen er 5 V. For at kunne kontrollere følerens funktion skal kugleleddet på følerarmen løsnes, så den kan bevæge sig frit. Når følerarmen bevæges langsomt, skal spændingsværdierne være mellem 0,6 og 3,7 V med en fungerende føler. Hvis spændingen falder under dette område, er der formodentlig tale om en defekt akselføler. Figur 1 I Opel Vectra C er der monteret induktive akselfølere, der sender impulsbreddemodulerede spændingssignaler til LWR-styreenheden. PWM-signalerne kan måles på LWR-styreenhedens stikforbindelse (se fig. 2) med et oscilloskop (se fig. 3). Forsyningsspændingen til akselfølerne kan også måles på denne stikforbindelse. Stikbenkonfiguration 10 1 Ben 5 PWM-signal forreste akselføler Ben 6 PWM-signal bageste akselføler Ben 7 Stel, forreste akselføler Ben 8 5 V forsyningsspænding forreste akselføler Ben 9 5 V forsyningsspænding bageste akselføler Ben 10 Stel, bageste akselføler Figur 2 Figur 3 Under målingerne skal styreenheden forblive tilsluttet. Målinger skal foretages på stikkets bagside. Systemets spændingsforsyning Spænding bageste akselføler Servomotor LWR Nominel værdi Servomotor LWR Faktisk værdi Med diagnosetesteren har mekanikeren mange forskellige diagnosemuligheder: lige fra udlæsning og sletning af fejlkoder til visning af de faktiske data (se fig. 4). Der kan også foretages grundindstilling af systemet med en diagnosetester. Det er nødvendigt, hvis f.eks. en akselføler udskiftes, eller hvis standardpositionen skal genindstilles ved indstilling af forlygterne. Dette punkt behandles nedenfor. Figur 4 17 Afsnit 7 – Fejlfindingsguide til lygtevaskeanlæg Lygtevaskeanlæg Elektrisk vandpumpe fungerer OK START nej Reparer de elektriske kontakter osv. Slangekoblinger ikke OK sidder løse OK Isæt OK nej Udskift det defekte slangestykke OK tilstoppet OK Rengør nej OK Udluft: nej OK Rengør Funktionstest ikke OK SLUT * I visse tilfælde forefindes årsagen til forstyrrelsen også inde i trykcylinderen. I disse tilfælde skal hele trykcylinderen udskiftes. 18 Funktionstest ikke OK OK Udskift trykcylinder med teleskoparm* Funktionstest ikke OK OK Teleskoparm kan bevæges OK Funktionstest ikke OK OK System udluftet Funktionstest ikke OK Er slangen tæt Dyser, ventiler i systemet fri OK Funktionstest Lygtevaskeanlæg Lyskraftige forlygter er mere udsatte for blænding på grund af smuds. Derfor er ikke kun automatisk lyslængderegulering, men også forlygterengøringssystemer foreskrevet i lovgivningen til denne type kraftige forlygter. Der findes mange lygtevaskeanlæg med teleskopdyser på markedet, og disse systemer kigger vi på her. Eksempler på diagnoser Hvis centrifugalpumpen ikke kører (ingen tydeligt hørbar lyd), når vaskefunktionen aktiveres, skal spændingsforsyningen inklusiv sikring kontrolleres og om nødvendigt udskiftes. Hvis pumpen fungerer, og vandspulekeglen kun findes i den ene side, eller den er meget svag, skal polariteten kontrolleres. Denne opgave er vigtig, da centrifugalpumper arbejder i begge kørselsretninger og kun har forskellige hydrauliske ydelser. Det er også vigtigt, at slangerne er ført korrekt, da et knæk på en slange reducerer gennemstrømningen betydeligt. Hvis der er en lækage i en slange, kan det defekte stykke slange skæres ud, og de to ender forbindes igen med et nyt forbindelsesstykke (se fig. 1). Figur 1 Det kan ske, at ventilerne eller dyserne er blokeret af urenheder, der er kommet ind i systemet via sprinklervæskebeholderen. I så fald skal hele anlægget skylles grundigt igennem. Sprinklerdyserne kan tages ud af trykcylindrene. Træk først teleskoparmen ud mod fjedertrykket, løsn låsetappen med en lille skruetrækker (se fig. 2) og træk dysen fremad ud af cylinderen. For at få rengjort systemet optimalt skal dyseindstillingen kontrolleres og om nødvendigt justeres efter producentens anvisninger. Til dette formål skal der anvendes et specielt indstillingsgreb, der griber ind i vaskedyserne (se fig. 3). Figur 2 Figur 3 Tip om håndtering af lygtevaskeanlæg: ■ Visse typer rengøringsmidler kan skumme kraftigt, hvis de overdoseres. Denne effekt forstærkes yderligere af hvirvelkammerdyserne. ■ Skummet kan blive hængende på forlygten i længere tid, hvilket medfører en dårlig lysfordeling. ■ Derfor skal du altid sørge for korrekt blandingsforhold for vand og rengøringsmiddel. 19 Afsnit 8 – Test i forbindelse med forlygteindstilling Korrekt forlygteindstilling er en grundlæggende forudsætning for optimal belysning af vejen og for at kunne opdage farer i god tid. Derfor bør det kontrolleres én gang om året, at forlygterne fungerer korrekt, og at indstillingen er i orden. Nedenfor angives de grundliggende kontroltrin: Test i forbindelse med forlygteindstilling Afsluttende kontrolområde Hvordan kontrollerer jeg? Hvad kontrollerer jeg? Lygteglas Reflektor Mekanik Elektriske komponenter/elektronik Hvilke mangler er der? Ridser Belægning Løs ophængning Defekt lampe Mælke-effekt Ødelagt holder Korroderede stik Skørhed Defekt indstillingsmekanisme Defekt lampeholder Forlygteindstilling Visuel kontrol Kontrol med lygteindstillingsapparat (SEG) Hvordan kontrollerer jeg? Hvad kontrollerer jeg? Lys-/mørke Nærlys:grænse Fjernlys: Lysstrålens midte Hvilke mangler er der? Foreskrevet rækkevidde nås ikke/ % blænding af de modkørende/ingen god belysning af vejens forløb Fjernlys-funktionen udnyttes ikke optimalt/dårlig belysning af vejen Blænding 20 Forlygteindstilling Lysmåling Nærlys: Halogen < = 1,0 lux / Xenon < = 1,3 lux Højere værdi blænder de modkørende Lysstyrke Fjernlys: Halogen 28–240 lux / Xenon 70–180 lux Forskel mellem højre og venstre forlygte: Ujævn belysning af vejen Fejlsymptomer i forlygter Fejlbeskrivelser og virkningerne heraf Med lygtesystemernes tiltagende kompleksitet øges antallet af mulige fejlkilder også. Som beskrevet i afsnittet "Visuel og teknisk kontrol" gives der i det følgende en forklaring på et par klassiske fejl på og i forlygterne. Mekaniske problemer Hvis forlygten ikke kan indstilles korrekt eller slet ikke kan indstilles, kan det skyldes følgende: ■ Slør i forlygteakserne og indstillingsdelene ■ Dele der er gået løs ■ Knækkede skrueforbindelser (se fig. 1) ■ Indstillingsdele, der er rustet fast ■ Bøjede eller knækkede holdere til lampen Disse punkter kan også optræde ved forlygter, der er monteret i bilen inden for de seneste par år. Der er ofte tale om forlygter af ringe kvalitet, hvor konstruktion eller anvendt materiale ikke er på samme niveau som i de originale forlygter. Figur 1 Elektriske problemer Hvis de to forlygter får forskellig lysstyrke (nærlys, fjernlys), eller hvis en lygtefunktion svigter helt, kan det skyldes utilstrækkelige materialeegenskaber. Ved en dårlig samling (se fig. 2, øverste stik) opstår der kontaktmodstande, som reducerer lyseffekten. Løse stikforbindelser kan medføre høj overgangsmodstand og dermed også højere temperaturer. I værste fald kan komponenterne smelte. Figur 2 Temperaturproblemer Der opstår høje temperaturer i forlygterne, når de er tændt. Det kan ske, at der opstår "afgasninger" på grund af de høje temperaturer. De forskellige typer plast frigiver bestemte bestanddele, f.eks. blødgørere og andre additiver. Disse stoffer sætter sig som en "mælkeagtig" belægning indvendig på lygteglasset (se fig. 3). Figur 3 21 Gå frem på følgende måde ved indstilling af forlygterne: ■ Kontrollér, at forlygterne fungerer. ■ Kontrollér lygteglassene for stenslag, ridser og uklarheder. ■ Stil bilen på en jævn flade (følg de nationale regler!) og forbered bilen som foreskrevet, f.eks. skal dækkene have det rigtige dæktryk etc. ■ På biler med hydraulik- eller luftaffjedring skal producentens angivelser følges. ■ Til mange biler med automatisk lyslængderegulering skal der bruges en diagnosetester til indstilling af forlygterne, fordi styreenheden til lyslængdereguleringen skal være i "grundindstilling" under indstillingen (afhænger af producenten). Når lys-/mørke-grænsen er indstillet korrekt, gemmes denne værdi som ny standardposition. ■ Ved manuel lyslængderegulering skal kontakten indstilles på grundindstillingen (0). ■ Apparatet til forlygteindstilling (SEG) skal justeres foran bilen ved hjælp af bredbåndsvisiret (se fig. 4). Figur 4 ■ Indstil SEG-enhedens prøveskærm på det rigtige procenttal ved hjælp af skalahjulet. Dette svarer til hældningsvinklen for forlygtens lys-/mørke-grænse. Den nødvendige værdi for fjern- og nærlys finder man i nærheden af eller direkte på forlygten, f.eks. 1,2 % = 12 cm hældning på 10 m afstand. ■ Kontrollér forlygtens lys-/mørke-grænse og indstil den om nødvendigt. ■ Kontrollér ved hjælp af luxmeteret, at nærlysets højest tilladte blændværdi ikke overskrides. < 1,0 lux for halogenlys < 1,3 lux for xenonlys 22 Indstilling af forlygter med automatisk LWR-system Hvis det ved kontrollen af forlygten konstateres, at lys-/mørke-grænsen ikke er ok, kan det kontrolleres med diagnosetesteren, om der er en fejl i systemet, eller om bestemte parametre stadig er inden for det nominelle område. Hvis f.eks. en akselføler er defekt, og den udskiftes, skal der foretages en grundindstilling (kalibrering) af systemet. Der vises her et par arbejdstrin med en Opel Vectra C med AFS-forlygter som eksempel. Efter at have valgt bilmodellen vises en systemoversigt. Her skal du vælge systemet "Lysstyring". Derefter skal der klikkes på det system, der anvendes i bilen (se fig. 5). Tilslut diagnoseudstyret og tilslut ekstern spænding. System Søgeresultat System Motorstyring ABS Gearstyring Airbag Lysstyring LWR Hella Automatisk LWR 4.0 Automatisk LWR 5.0 Adaptivt xenonlys 1.0 Adaptivt xenonlys 2.0 Instrumentpanel Centrallås Figur 5 Klik herefter på menupunktet "Grundindstilling". I det følgende vindue opfordres man til at udføre grundindstillingen (se fig. 6). Valg af den ønskede funktion. Gå videre med >>. Identifikation Fejlhukommelse Slet fejlhukommelsen Faktiske værdier Aktuatorer Grundindstilling Nulstil lyseffektmodulet Figur 6 Det bekræftes, at grundindstillingen er udført, og diagnosetesteren kan kobles fra igen (se fig. 7). Grundindstilling er foretaget. Gå videre med >>. Figur 7 23 © Hella KGaA Hueck & Co., Lippstadt 9Z2 999 924-942 Sch/07.07/0.3 Printed in Germany Import: Hella A/S 6340 Kruså Aabenraavej 13 Telefon 7330 3600 Fax 7330 3650 Ordrefax 7330 3602 http://www.hella.dk e-mail: info@hella.dk Idéer til biler
© Copyright 2024