Landbrugets stemme Kære medlem af Bæredygtigt landbrug 4. september 2011 Uge 35 Bæredygtigt Landbrug har ansat to journalister for at øge synligheden. For yderligere at øge aktivitetsniveauet og påvirkning af medier og politikere, er staben af medarbejdere pr. 1.september udvidet med 2 journalister: Jakob Tilma 34 år, med fortid på BT m.fl. Jakob som de sidste år har været freelance journalist, er nu fastansat hos Bæredygtigt Landbrug. Jakob er uddannet videojournalist, hvilket vi forventer at få meget glæde af. De fire personer, der nu arbejder på Justinus Johannesen 59 år, med kontoret på Tempelvej. Fra venstre fortid i Naturstyrelsen, FamilieJakob Tilma, Vagn Lundsteen, Poul Vejby-Sørensen og Justinus Johannesen. brugssektionen på Axelborg og senest Frederiksberg Forsyning. Vi forventer at få stor glæde af Justinus viden og kontaktflade. Ændring af program for Stormødet 20. september Det er med stor beklagelse, at vi må meddele, at Statsminister Lars Løkke Rasmussen og LO-formand Harald Børsting har følt sig pressede til at melde afbud til Stormødet. Vi gennemfører selvfølgelig mødet alligevel. Hvis Fødevareforbundet og fødevareproducenterne er enige, er det sådan det bliver. Uanset hvilken regering, vi får efter valget er vi der producerer fødevarerne og de der forarbejder fødevarerne til verdens bedste, en stærk union.. I stedet har vi fundet kompetente afløsere, der hver især har deres indgangsvinkel til fødevareerhvervet. Værdige afløsere Institutleder på fødevareøkonomisk Institut ved Københavns Universitet, Henrik Zobbe, tegner i Berlingske Business et dystert billede af de danske banker, der har meget landbrug på bøgerne. "Dansk landbrug har altid været meget gældsat i forhold til andre lande. Det er ikke i sig selv et problem, hvis forretningen ellers hænger sammen, men der er en gruppe, som har givet for meget for jord og for landbrug, og som i dag er i problemer. Det er især blandt de store brug og særligt store svinebrug," siger Henrik Zobbe, institutleder på Fødevareøkonomisk Institut. På linje med Finanstilsynet er det rentetilpasningslån, lån i schweizerfranc og prisboblen på landbrugsjord, som Henrik Zobbe ser som de store udfordringer, skriver Business. "Lige nu holder den lave rente hånden under mange landbrug, og der er formentlig også en del mindre landbrugsbanker, der er ganske modvillige over for at trække tæppet væk under kunderne. Men man kommer ikke udenom at tage tabene fra de usunde landbrug på et tidspunkt," siger Henrik Zobbe. Han tror faktisk, at en bølge af tvangsauktioner kan være undervejs. "I 2009 var der 1.100 teknisk insolvente landbrug, og det tal er ikke blevet mindre i 2010. Men der har ikke været en bølge af tvangsauktioner, så der ligger efter alt at dømme en pukkel af insolvente landbrug og venter på tvangsafvikling. Selv om det tegner til at blive et godt år med hensyn til afregningspriser, er det ikke nok til at afhjælpe problemerne i den gruppe, som har overinvesteret under højkonjunkturen," siger Henrik Zobbe. Ralf Pittelkow er uden tvivl en af landets mest anvendte politiske kommentatorer, og han har igennem mere end 10 år været en fast bestanddel i danske medier. Ralf Pittelkow har sideløbende skrevet en række bøger, hvoraf kan nævnes "Det personlige samfund - et portræt af den politiske tidsånd" (2003), "Efter 11. september - Vesten og Islam" (2003) og "Forsvar for nationalstaten" (2004). Samtidig arbejder han som politisk kommentator for Jyllands-Posten og TV2. Ralf Pittelkow arbejdede i 3 år som ansvarlig for Socialdemokratiets internationale arbejde, hvorefter han fungerede som personlig rådgiver for Poul Nyrup Rasmussen. Der er tale om en foredragsholder, der både igennem sine mange foredrag, sit daglige arbejde og sine mange erfaringer centralt i dansk politik virkelig kan give tilhørerne en oplevelse. Ralf Pittelkow er en utrolig erfaren foredragsholder. Hans foredrag retter sig såvel imod virksomheder og offentlige institutioner som oplysningsforbund, biblioteker og organisationer. Christian Castenskiold, formand, Tuse Næs Vej 7, 4300 Holbæk, Mob. 40 28 00 26. fax. 59 46 70 26 post@castenskiold.dk Vagn Lundsteen, direktør, Tempelvej 32, 4390 Vipperød. Mob. 22 50 54 45. fax. 59 18 61 56 mail: vtl@baeredygtigtlandbrug.dk hjemmeside : www.baeredygtigtlandbrug.dk Danske Bank kt.nr: 3206 10638984 Landbrugets stemme Gallup-undersøgelse for Bæredygtigt Landbrug For nylig fik vi udarbejdet en Gallup-undersøgelse, som har til formål at kortlægge danskernes viden om og holdning til både Bæredygtigt Landbrug, og landbruget generelt. Med i undersøgelsen var 1.046 repræsentativt udvalgte personer over 18 år, der alle svarede på 34 spørgsmål. Det er meningen, at resultaterne fra rapporten skal bruges aktivt til at få solgt historier til pressen, hvis befolkningens holdning vel at mærke bakker op om vores formål, og det dermed kan bruges i påvirkningen af både vælgere, politikere og journalister. Rapportens vigtigste konklusioner viser, at vi på de fleste områder ligger godt i tråd med den almene danskers holdning, og vi vil her give et kort oprids af de mest interessante resultater, som også er det, vi vil arbejde videre med i pressearbejdet. Danskerne om landbrug: Arbejdspladser vigtigere end miljø Danskerne er blevet spurgt, hvad de mener der er de vigtigste ting, som politikerne bør lægge vægt på, når de lovgiver på landbrugsområdet. Den store topscorer blandt de mulige svar er, at arbejdspladser i landbrug og fødevareerhverv skal bevares. Helt nede på femtepladsen finder vi svaret, ”at miljøet skal beskyttes, uanset hvad det koster.” Det er dermed ret tydeligt, at danskerne har indset, at krisen kradser, og at vi først og fremmest skal bevare arbejdet i yderområderne, der er hårdest ramt. For fem år siden, da ”vi kunne købe hele verden,” havde svaret med sikkerhed været et ganske andet. Det er selvfølgelig yderst beklageligt, at der skal en finanskrise til, før danskerne indser, at væksten og arbejdspladserne også er det vigtigste i vores erhverv, men det er ikke desto mindre vigtigt, at vi får historien ud nu. Danskerne har stor tillid til landbruget Undersøgelsen fra Gallup viser også meget tydeligt, at danskerne generelt har høje tanker om landbruget. Eksempelvis mener 65% af de adspurgte, at landbruget i Danmark er mere miljøbevidst end i resten af EU-landene. Kun 16% tror det modsatte. I spørgsmålet om, hvorvidt folk mener, at Danmark decideret er et forgangsland på miljøspørgsmålet hedder tallet 57/16 i ja-sigernes favør. Danskerne mener, at de danske landmænd allerede nu gør meget for miljøet. Det kan tolkes således, at de ikke mener, der er brug for flere restriktioner på området. En linje, vi i Bæredygtigt Landbrug kun kan støtte op omkring. Danskerne: Regler og afgifter skader landbruget En anden vigtig konklusion i rapporten fra Gallup viser, at et meget stort flertal af danskerne mener, at landbrugets indtjeningsmuligheder forringes af de særregler og afgifter, som politikerne pålægger erhvervet. Hele 61% af de adspurgte er enig i det, mens kun 26% er uenige. Generelt viser resultaterne fra Gallup-undersøgelsen, at danskerne i det store hele er meget på linje med Bæredygtigt Landbrugs holdninger. Det tager vi naturligvis som et klap på skulderen og som et bevis for, at der er folkelig opbakning til det arbejde, vi udfører, og i den nærmeste fremtid vil vi kæmpe for at få de vigtigste konklusioner ud til befolkningen igennem pressen. Ekstra Bladet tør – (så længe det ikke skader socialdemokraterne) Lørdag for en uge siden, blev jeg ringet op af en journalist fra Ekstra Bladet. Journalisten havde fået nys om at Københavns Energi udleder urenset spildevand i Københavns Havn (medlemsbrev uge 34 ekstra). Journalisten var meget begejstret. Det ville blive forsidehistorie næste dag. Den blev ikke forsidehistorie. Da redaktionen vurderede, at det kunne udlægges, som en kritik af Københavns Kommune (hvem sidder på styret?), ville Ekstra Bladet ikke bringe historien. Bladet plejer ellers ikke at holde sig tilbage. Ekstra Bladet tør! - bare ikke når det gælder menneskegylle i Københavns havn. Det er selvfølgelig vigtigere at hænge en ulykkelig fødevareproducent ud, for en væltet gyllevogn indeholdende gylle svarende til én dyreenhed, end den ubehagelige kendsgerning at vennerne har forurenet havnen, som man bader i, med det der svarer til flere tusinde dyreenheder. Spildevand kan ikke sammenlignes med dyregylle. Der er ikke medicinrester, hormonforstyrrende stoffer, rengøringsmidler, blødgørere og giftstoffer i dyregylle. Christian Castenskiold, formand, Tuse Næs Vej 7, 4300 Holbæk, Mob. 40 28 00 26. fax. 59 46 70 26 post@castenskiold.dk Vagn Lundsteen, direktør, Tempelvej 32, 4390 Vipperød. Mob. 22 50 54 45. fax. 59 18 61 56 mail: vtl@baeredygtigtlandbrug.dk hjemmeside : www.baeredygtigtlandbrug.dk Danske Bank kt.nr: 3206 10638984 Landbrugets stemme Folketingsvalg – ændrer det noget for danske fødevareproducenter? Det tror vi. Uanset hvem der vinder valget, bliver det nemmere at være fødevareproducent. Hvis blå blok vinder, har flere givet udtryk for at vandplanerne skal rulles tilbage og genberegnes. Liberal Alliance har klart givet udtryk for at man ønsker at trække Grøn Vækst tilbage. Det forventer vi også, at de siger efter valget. Hvis rød blok vinder, har vi tillid til at Grøn Vækst bliver taget af bordet. Både Villy Søvndal og Helle Thorning Schmidt har udtalt, at der ikke bliver lavet tiltag, der ikke er fuld finansiering for. Det vil vi holde partilederne op på. Så vi er fortrøstningsfulde. Endnu en devaluering af fødevareproducenternes betydning Plantedirektoratet(PDIR) og Fødevareerhverv (FERV), som de fleste fødevareproducenter har (et negativt) kendskab til, lægges sammen til NaturErhvervsstyrelsen, under Fødevareministeriet. Allerede navnet signalerer i hvor høj grad man vurderer fødevareproduktionen i forhold til naturen. Planter og fødevarer er forsvundet ud af navnet og erstattet med natur. Vi vil gerne spørge Fødevareminister Henrik Høegh, som øverste ansvarlig: Er det ikke længere fødevarer og planter vi skal producere? Skal danske fødevareproducenter i fremtiden kun omtales som naturforvaltere? Hvordan kan det blive anderledes, når L&F i store annoncer pointerer at affaldsprodukterne fra vores fødevareproduktion er det væsentligste? Hvorfor fokuseres ikke på fødevaresikkerhed, fødevarekvalitet og konkurrencedygtighed? Vi ligger, som vi har redt i landbruget. Bæredygtigt Landbrug vi vil i stedet fastholde, at det væsentligste ved landbruget, er det som vi producerer. Hvis samfundet kan bruge restprodukterne, er det godt, men det bliver aldrig det væsentlige. Kampen mod bureaukraterne Fødevareministeren har slået styrelserne sammen til én. Er det for at tingene skal blive mere enkle? Måske er det intentionerne, eller i hvert fald argumentet. Jeg vil vove den påstand, at sådan går det ikke. Vi oplever at bureaukraterne tiltager sig en stadig stigende indflydelse og magt. Jo mere magt til embedsfolkene, jo mere magtesløs bliver den enkelte borger. Det virker som om at ting skal gøres meget mere komplicerede, end det egentligt er nødvendigt. Vi hører argumenter som kontrol, sikkerhed, miljøbeskyttelse og sikring mod svindel og snyd. Det koster årligt mere end 750 millioner kroner at kontrollere danske fødevareproducenter. Eller næsten 12 % af EU-støtten. De penge kunne bruges bedre, på noget, der kunne give produktion og vækst. Endnu værre er, at kontrollen og de administrative byrder, er direkte skadelige for motivationen. Vi er gennemkontrollerede i hoved og bag Ingen almindelig fødevareproducent har en chance for at følge med i reglerne. Uden konsulenter, var de fleste prisgivet. Det er kun et spørgsmål om tid før man falder i et eller andet. Det kan ikke være rigtigt. Det skal vi have lavet om på. Alle regler og love skal være lavet så enkle, så alle fødevareproducenter kan finde ud af dem. Det må være en menneskeret. Hvorfor skal det være så kompliceret? Er alle disse regler i virkeligheden et udtryk for, at der skal ansættes endnu flere bureaukrater? Hvis de samme ressourcer, som i dag bliver anvendt på at kontrollere og administrere, i stedet blev brugt på at producere og hjælpe produktionsvirksomheder, så kunne vi for alvor sparke væksten op. Vi skal have rådgivningen i højsædet. l bedre udbytter og kvalitet og fokus på omkostninger. Det er der vækst i. Den ulykkelige oversvømmelsessituation i Syddanmark Der ligger stadig store uhøstede arealer mange steder. Situationen er værst i Syddanmark. I dag søndag, er der stormøde i Nykøbing Falsterhallen kl. 9.30. Bæredygtigt Landbrug er repræsenteret. Selv om nedbørsmængden i år, i visse områder, er usædvanlig høj, er det en situation, vi skal vænne os til. Klimaændringerne, uanset årsag, vil i fremtiden medføre en stigende frekvens af ekstremvejrsituationer. Hvor og hvornår ved ingen, men de kommer. Derfor skal vore vandløb også være i stand til at føre vandet væk. Det må være et folkekrav. Vi lavede for et år siden et eksempel for en ejendom på Lolland, på konsekvenserne af Grøn Vækst. Fødevareministeren latterliggjorde og haglede ned på den. Desværre fik vi ret. Kun virkeligheden overgår fantasien. Nu ved vi, hvad vi kan forvente af fremtiden, hvis ikke Grøn Vækst stoppes og vandløbsvedligeholdelsen genoptages. Retshjælpsforsikring I forbindelse med de retssager, som vi anbefaler lodsejerne at føre mod kommunerne for dårlig vandløbsvedligeholdelse, er vi blevet opmærksomme på, at mange lodsejere har en retshjælpsforsikring tilknyttet den almindelige landbrugsforsikring. Typisk er der tale om en selvrisiko. Den ligger dog inden for tabet fra 1-2 hektar. Vi anbefaler alle, der har en retshjælpsforsikring, at kontakte en for opgaven kvalificeret advokat. Advokaten tager kontakt til forsikrings- Christian Castenskiold, formand, Tuse Næs Vej 7, 4300 Holbæk, Mob. 40 28 00 26. fax. 59 46 70 26 post@castenskiold.dk Vagn Lundsteen, direktør, Tempelvej 32, 4390 Vipperød. Mob. 22 50 54 45. fax. 59 18 61 56 mail: vtl@baeredygtigtlandbrug.dk hjemmeside : www.baeredygtigtlandbrug.dk Danske Bank kt.nr: 3206 10638984 Landbrugets stemme selskabet og sikrer, at forsikringen dækker omkostningerne til sagen mod kommunen. Husk at få sikret dokumentation for tabet. Billeder, regninger, afregninger og en opgørelse fra din konsulent. Stormrådet kan udløse erstatning http://borgere.kyst.dk/stormraadet.html Stormrådet, som tidligere hed Stormflodsrådet, kan gå ind og sige, at vejrsituationen i bestemte områder har været så unormal, at der er tale om stormflod. Det kræver to ting, at der er tale om storm og at der er tale om en unormal vejrsituation. Vi følger op på mulighederne. Husk at sikre dokumentation. Det havde klædt politikerne at melde ud, at man ønskede at dække skaderne som følge af oversvømmelserne. Enten skal kommunerne dække, som følge af manglende vandløbsvedligeholdelse. Eller også skal Stormrådet og forsikringsselskaberne dække. I et retssamfund, kan det ikke være rimeligt at lodsejerne skal bøde for at andre ikke udfører deres arbejde. Nu må politikerne træde i karakter. Både de lokale og de der gerne vil vælges til Folketinget. Hjælp os med kortlægning af borehuller i jorden (PVS) I forbindelse med debatten om nedsivning af sprøjtemidler til grundvandet, kunne vi godt tænke os at finde frem til omfanget af borehuller fra seismiske undersøgelser af ressourcerne i undergrunden, herunder den olieefterforskning, der specielt i 1980’erne fandt sted mange steder i landet. Vi har efterretninger fra alle landsdele, men ønsker lidt flere oplysninger fra de af vore medlemmer, der kan huske, hvad der foregik. Vi er også vidende om en lang række borehuller og sprængninger i forbindelse med gaslageret på Midtsjælland og andre steder i landet. Desværre blev nogle af borehullerne ikke proppet til igen efter forskrifterne, ligesom de udborede cylindre, hvis de kollapsede ofte førte til ”jordfaldshuller”, hvor et traktorhjul e.l. kunne synke ned. I nogle af hullerne blev der foretaget sprængning i ca. 40 m dybde, hvorefter mikrofoner i mindre dybde registrerede materialerne i jordlagene. Hullerne fandtes på visse lokaliteter med en tæthed på kun 75 – 100 m. Og hullerne var så store og dybe, at et aluminiumsrør fra et vandingsanlæg kunne droppes ned i hullet og forsvinde. Aktiviteterne sorterede under Energistyrelsen, men blev gennemført af udenlandske firmaer. Formentlig uden særligt opsyn. Vi er interesserede i at høre, hvor undersøgelserne fandt sted, hvor mange huller (tæthed), der blev boret, om de blev proppet til igen osv. Vi er ligeledes interesseret i andre detaljer om projektet, hvis nogle har viden herom. Send oplysningerne til Bæredygtigt Landbrug på: pvs@baeredygtigtlandbrug.dk . På forhånd tak for hjælpen! Vi oplever så mange urimeligheder hele tiden. Vi vil til bunds i det hele. Vi vil ikke affinde os med at fødevareproducenter bliver jaget og straffet i den offentlige gabestok, uden rettergang. Endnu en udokumenteret påstand Fredag aften kunne vi endnu en gang opleve, at et indlæg plantet i pressen af Danmarks Naturfredningsforening, med støtte af Mette Gjerskov, kom til at fylde i TV2-nyhederne og på tekst tv. http://valget.tv2.dk/article.php/id43281157:mere-sprøjtegift-trods-løfter.html Vi har henvendt os til TV2 og bedt dem om at rette og kommentere. Mailkorrespondance er vedhæftet. Vi er skuffet over at TV2 falder i denne manipulation og fremsættelse af udokumenterede påstande i en valgkamp, hvor det eneste formål med indslaget er at kaste grams på landbruget, med det formål at skade de borgerlige. Ingen regelret og lovlig anvendelse af pesticider i Danmark, har nogensinde medført en forurening af drikkevandet. Det kan vi dokumentere. Siden slutningen af firserne, har danske fødevareproducenter nedbragt mængden af pesticidaktivstof til under det halve. Det er et faktum! Husk at sige det. Ellers er det som at vinke i mørke, - ingen ser det! De der har ret, - får ret. Venlig hilsen Vagn Lundsteen Christian Castenskiold, formand, Tuse Næs Vej 7, 4300 Holbæk, Mob. 40 28 00 26. fax. 59 46 70 26 post@castenskiold.dk Vagn Lundsteen, direktør, Tempelvej 32, 4390 Vipperød. Mob. 22 50 54 45. fax. 59 18 61 56 mail: vtl@baeredygtigtlandbrug.dk hjemmeside : www.baeredygtigtlandbrug.dk Danske Bank kt.nr: 3206 10638984