1. No category

B Æ R E DYG T I G T B YG G E R I N r. 2 , 2 0 1 4
VIBEENGSKOLEN
ARKITEMA
KRYDSTOGTTERMINAL Christensen & co
H ELENEVEJ Frederiksberg Forsyning m.fl. ROCKWOOL EUROPE 2014 Interview
med Steen Lindby og Klavs K. Jakobsen
S TAT E N S BY G G E F O R S K N I N G S I N S T I T U T
A A L B O R G U N I V E R S I T E T KØ B E N H AV N
VI KAN LÆRE
DIG NOGET
2 5 % R A B AT
VED TILMELDING
AF
TRE PERSONER
SAMTIDIGT
PÅ S B I ’ S K U R S E R B L I V E R D U U N D E R V I S T
AF DE FORSKERE OG EKSPERTER,
SOM RÅDGIVER MYNDIGHEDERNE OM BYGGEREGLERNE
OG SKRIVER SBI-ANVISNINGERNE.
S E M E R E O G T I L M E L D D I G P Å W W W. S B I . D K / K U R S E R
Overblik over Bygningsreglementet
København
1-2/10
Bygningers energibehov og Be10
København
9/10
PCB i bygninger
Odense
23/10
Småhuses funktion og sikkerhed
København
4/11
Fugt og efterisolering
København
5-6/11 + 20/11
Lydisolering af boliger
København
25-26/11
Tilgængelighed i bygninger og udearealer
København
20-21/1 + 25-26/2 + 25/3
Fugt og efterisolering
Odense
4-5/3 + 24/3
Bygningers energibehov og Be10
København
10/3
Overblik over Bygningsreglementet
Odense
11-12/3
PCB i bygninger
København
26/3
byg bæredygtigt byggeri 3 2014
Øverst: Motiv fra skolens "hjerterum"
2
3
VIBEENGSKOLEN
Interview med Dorthe Keis, partner i Arkitema ved Henrik Schafranek.
Hvordan er I overordnet gået til bæredygtigheden?
DK: Bygningsfysikken er ét vigtigt aspekt.
Man kan lave en bygning, der er så kompakt som muligt. Et andet vigtigt tiltag
er udformningen af taget. Vi vinklede
taget og trak det op i trekantede former.
Derved fik vi skabt nogle tagflader, der
vender mod syd, hvor vi kunne montere
solceller. Dem, der er vinklet mod nord,
lukkede vi op for at kunne få lys ind i
midten af de forholdsvis dybe bygningskroppe. Det er også med til at spare på
elektriciteten pga. det mindre forbrug af
kunstlys. Samtidig gav det et arkitektonisk tilskud, fordi vi fik nedskaleret huset.
Hvordan er skolen organiseret?
Skolen er lagt ud omkring ”Hjerterummet”, som er det store fællesrum i midten af en stjerneform. Stjerneformen er
begrundet i et ønske om også at skabe
nogle mindre fællesskaber. Der er to
torve, indskolingstorvet og et mellemtrinstorv, og omkring dem ligger klasseværelserne. I klasseværelserne har vi arbej-
det forskelligt afhængigt af alderstrinnet.
I indskolingen er der en hems over en del
af klasseværelset. På mellemtrinnet har
vi indført et lille trappeanlæg, hvor man
kan samles. Der er tale om små fællesskaber i nicher, hemse og kroge, som
man kan vælge at trække sig tilbage til
eller gå ud i de større fællesskaber efter
behov. Den rumlige differentiering giver
bedre muligheder for at lave en differentieret undervisning.
Skolens næste lag er de tre 'læringsstationer', der ligger ude i landskabet.
Lidt væk fra selve skolen ligger et overløbsvandhul, der skal aftage alt regnvand
fra grunden. Det er suppleret af et stort
trædæk ved vandkanten, ”Bådbroen”
og et depotrum til materialer. En anden
læringsstation, "Værkstedet", ligger på
kanten af skoven og den store eng, som
skolen ligger ud til. Her handler det om at
snitte i træ, bygge og lave bål osv. Inde i
selve skoven har vi ”Skjulet”, hvor der er
hængt reb og lignende op mellem træerne. Ved sportshallen har vi et mere urbant området, hvor man kan køre moon-
car og spille bold. Det hele bliver bundet
sammen af "Omvejen", en aktivitets- og
bevægelsessti der løber igennem hele
området.
Den nye skolereform er netop sat i søen.
Hvordan fungerer skolen i forhold til
den?
Vibeengsskolen passer fint til den nye
skolereform. Reformen er udsprunget
af de faglige miljøers ændrede måde at
se læring på. Her har man i det skolefaglige udviklingsarbejde allerede i en del år
talt om differentiering af rumligheder,
differentiering af alder og det at børn
har forskellige behov. Denne viden om,
hvordan man skaber den bedst mulige
læringsramme for børn, er senere slået
igennem på det politiske niveau. I udarbejdelsen af programmet tilbage i 2009
var der nogle visionære og fremsynede
brugere, rådgivere og pædagogiske konsulenter tilknyttet. Så ud fra programmet
og vores viden om læringsmiljøer formgav vi faktisk mange af de ting, man nu
har vedtaget politisk. •
byg bæredygtigt byggeri 3 2014
4
Nordfacade 1:400
Ventilationsløsning til lavenergiskole i
lavenergiklasse 1. Vibeengskolen
Til Vibeengskolen er der valgt en decentral
ventilationsløsning. Decentrale ventilationsanlæg har en meget kort lufttransport og
derfor kan energiforbruget ved transport af
luften holdes lavt. Anlæggenes højeffektive
komponenter bidrager yderligere til et lavt
energiforbrug. Denne type ventilationkan
Facadeudsnit 1:50
således med fordel indgå i en lavenergiklasse
1- bygning, og bæredygtige nybyggerier.
Ventilationsanlæggenes fleksibilitet
i forhold til indbygning og placering var
en vigtig faktor for arkitekterne bag
Vibeengskolen, da skolens stjerneform
udgjorde en udfordring i forhold til
projekteringen af ventilationsanlæg. På
Vibeengskolen blev ventilations-anlæggene
både integreret i loft og i væg, hvilket gav en
større fleksibilitet i indretningen af lokalet,
samtidig med at en effektiv luftudskiftning
opretholdes. Indbyggede elektroniske
fugtsensorer giver et sundt indeklima og
holder luftfugtigheden.
5
Stueplan, niveau 0+1
Bygningsafsnit 3
1:200
byg bæredygtigt byggeri 3 2014
Byens planteliv - konference 6. oktober 2014
Vibeengskolen
Adresse: Haslev
Opført: 2012-2014
Omfang: 6.430 m2
Arkitekt: Arkitema Architects
Landskabsarkitekt: Arkitema Urban Design
Ingeniør: Søren Jensen Rådgivende Ingeniører, Cenergia
Bygherre: Faxe Kommune
Tilmeldingsblanket på www.ju.dk
eller kontakt Eva Larsen _ ebl@ju.dk - tlf. 87 47 57 55
Indlæg v.l:
Marie Schnell underviser KU landskabsarkitekt:
• Den vellykkede buskplantning
Anders Busse Nielsen professor SLU Alnarp:
• Byskove - bynære skove
John Norrie selvstændig landskabsarkitekt:
• Kvalitet i plantevalget - Det nye klonkildeudvalg
Mona Holmberg - Holmberg & Strindberg:
• Stauder i bymiljø
Jens Thejsen konsulent Natur & Landskab:
• Økologien som udgangspunkt for grønne projekter
Kurt Boe Kjærgaard JU Århus:
• Moderator
(Yderligere på www.ju.dk)
Tilmeldingsfrist 18. september
Byens planteliv_konference.indd 1
12/08/14 10.37
Samlede facader 1:800
Beton, der
går nye
veje
Jelling monumenterne, Vejle
Ingvar Cronhammar og arkitekt
Kristine Jensens Tegnestue
GCPro™
www.graphicconcrete.com
Untitled-3 1
®
15/08/14 12.44
6
7
Plan 1:1600
DYNAMISKE
FACADER
Bevægelige rammer med
selvstrammende tekstildug
Sejlhuset, Ørestaden
København
Tegnestuen Vandkunsten
Gl. Kongevej 3
DK-1610 København V
+45 3312 2750
art@art-andersen.dk
www.art-andersen.dk
byg bæredygtigt byggeri 3 2014
8
Steen Lindby er udviklingsdirektør i
Rockwool International.
ROCKWOOL EUROPE 2014
BASISISOLERING OG SYSTEMER
Steen Lindby: Det, vi laver, kan opdeles
i to overordnede kategorier: Dels basisisolering, hvor det samme produkt distribueres igennem forhandlere og derfra
benyttes i en lang række applikationer,
som vi ikke selv styrer præcist. Dels har
vi systemer til mere specifikke anvendelsesområder: Fx Etics, hvor man monterer isoleringen uden på huset og pudser
den op. Isolering af ventilationskanaler
og ventilerede facader er andre områder. Når vi snakker teknologiudvikling,
så handler basis-isolering meget om
kostpris. Udviklingen handler om at gøre
det bedre isolerende, men også billigere.
Taler vi om systemer, så handler det om
totalprisen, hvordan det er at håndtere
osv. Det er meget overordnet betragtet.
Hvor stor er jeres udviklingsafdeling?
SL: Vi er ca. 70–80 personer i udviklingsafdelingen, som jeg er ansvarlig for. Her
er der forskellige kompetencer. Klavs er
inden for Building Development, hvor vi
kigger på bygningsfysik, arkitektur, og
hvordan man designer en bygning og
produktudvikler til dette felt. Derudover
har vi kemikere, der arbejder med, hvordan vi klistrer fibrene sammen, for at sige
det lidt populært. Der er Materiel Science,
som kigger på råmaterialer og så selvfølgelig Produktions RD, der ser på, hvordan
vi producerer.
Klavs K. Jakobsen og Steen Lindby, Rockwool International, fortæller om
de teknologiske udfordringer, der er i spil, når vi skal opnå en mere effektiv isolering. Interview ved Henrik Schafranek
Vi er meget forankrede i Europa, men lige
nu har vi vækst i Rusland og Nordamerika.
Europa er også ved at komme ud af byggekrisen, men det er ikke her, vi ser den
store vækst. Europa har været vant til at
isolere. I USA og Canada er de ved at få
øjnene op for, at man kan spare en masse
energi.
Er vi hurtige til at omstille i Danmark?
SL: De aktører, der er på markedet i dag,
agerer slet ikke ud fra den byggelovgivning, der venter lige om hjørnet. Det, vi
møder, når vi snakker med vores kunder
i det daglige, er ikke 2020-krav – det er
'lige nu og her'. I 2010 var den gennemsnitlige bygnings energiforbrug svarende
til 18 liter olie om året per kvm. I 2020
skal vi ned på 1,5 l. Markedet er slet ikke
klar over den transformation, der skal ske.
KONSTRUKTION VS. DRIFT
Hvordan ser det danske marked for byggeprodukter ud i dag?
Klavs K. Jakobsen: Det svære er ikke at
lave gode produkter, men at få tingene
til at hænge sammen, fordi det at bygge
bliver så komplekst. En bygning er jo et
sammensurium af umådelig mange ting,
og det er altid de interfaces, der er imellem tingene, der er den store udfordring.
Noget af det vi bruger en del energi på
at hjælpe arkitekter med, er alle de her
Lifetime Cost-, Total Cost for Owner­
ship- og Lifecost Analysis-aspekter. De
bliver mere og mere påkrævede, når du
projekterer. Vi er nødt til at understøtte
disse processer og dokumentere, hvordan
vores produkter performer, og hvordan vi
bidrager i denne sammenhæng.
SL: Vores erfaring er, at markedskræfterne ikke virker her. Der kan komme nok
så mange uvildige rapporter, der viser at
du profiterer, hvis du isolerer dit hus. Men
markedet reagerer kun på byggelovgivningen. Der bliver stort set kun isoleret
ud fra det, bygningsreglementet kræver.
Selv om adskillige rapporter viser, at du
ved at lave en opgradering af energiklassen på din bygning, kan få en stigning i din
boligs værdi. Derudover det får du jo også
selve energibesparelsen. Der er altså to
faktorer, der gør det økonomisk fornuftigt
– men det rykker bare slet ikke på efterspørgslen, det gør kun byggelovgivningen.
GRØNNE TAGE OG SORTE BUNDLINIER
Vi ved, at tagdækning og vedligehold
af tage er noget som interesserer
få mennesker i længden. Derfor gør
vi os ekstra umage for at sikre dig
problemfrie tagløsninger, som holder
tæt og mindsker de miljømæssige
fodaftryk i hele tagets lange levetid
– samtidigt med, at du får en unik
totaløkonomi.
Vi anvender DERBIGUMs produkter,
som er unikke i forhold til kvalitet
og miljøbelastning – og som har
markedets dokumenterede længste
levetider. Taget lægges af vores
autoriserede tagdækkere, som
følger den seneste udvikling og
er blandt branchens dygtigste og
bedst uddannede.
Levetiden og tagets totaløkonomi
afhænger af to ting: det anvendte
tagmateriale, samt måden materialet
lægges på.
I kombination med 15-års garanti er
du derfor sikret mod problemer med
dit tag og økonomiske overraskelser
i mange år frem.
Det er en løsning som giver sorte tal
på bundlinien – også i dit grønne
regnskab.
Kontakt os på telefon 70 15 15 17
eller tjek www.derbigum.dk
hvis du vil vide mere om, hvordan
dit næste tagpap projekt kan blive
en god investering – både økonomisk og miljømæssigt.
Danmarks stærkeste kæde af tagdækkere
byg bæredygtigt byggeri 3 2014
10
ROCKWOOL EUROPE 2014
Hvordan kan man ændre på de forhold?
SL: Vi prøver på den ene side at påvirke
lovgivningen gennem at oplyse. På den
anden side forsøger vi at være på forkant
med løsningerne, indtil den dag udviklingen begynder at rulle. Det er svært for
aktørerne at finde ud, hvordan man håndterer de eksisterende krav, men især de
fremtidige krav. Mange gange er det jo
nye måder at bygge på.
KKJ: Traditionelt er der enormt fokus på
byggeomkostningerne. Men hvis du har
et velisoleret hus, er det jo i princippet
driftsomkostningerne, der er det interessante.
Det er dog svært at bringe i spil. Når
vi samarbejder med entreprenører, kan vi
konstatere, at hvad de ikke bliver målt på,
det kommer ikke ind på radaren.
Arkitekterne kommer til os og siger, at
de gerne vil have, at deres hus er Cradle2Cradle-certificeret. Så er vi nødt til at
understøtte det med processer, hvor man
kan skille tingene ad og være sikker på,
at man kan genanvende alle elementerne.
Når vi laver systemer, må vi også tænke
på, at de, der arbejder med dem, arbejder
sikkert og har let ved at opnå et godt resultat. Det er ting, som vi har med i overvejelserne nu, og som er kommet relativt
højt op på vores dagsorden.
SL: Cradle2Cradle-byggeri har en højere
pris, men vores oplevelse er, at der er en
tendens til, at folk bliver mere og mere
villige til at betale for en Cradle2Cradlecertificering eksempelvis.
Det betyder vel også noget for, hvornår fx
jeres produkter kommer ind i processen?
KKJ: Det er altid kanten af systemet, der
er udfordringen. Vi kan garantere ydelsen
på vores systemer, men hvad sker der
dér, hvor det bliver koblet sammen med
andre systemer, eller dér, hvor du sætter
vinduet ind osv.? Det er en af de ting, vi
tager fat i nu.
HÅNDVÆRKETS BETYDNING
KKJ: Vi oplever, at det håndværksmæssige niveau er meget ringe i mange lande.
Her er det fuldstændig ligegyldigt, om
du bruger det ene fremfor det andet materiale. Hvis du ikke nærmer dig bare et
basisniveau på udførelsen, når du aldrig
i mål. Helt konkret: Hvis du vil isolere i
spærfagene og det så gaber 1 cm, så ryger
op mod 30 pct. af isoleringsværdien. Dvs.
hvis du er sjusket med den måde, du skærer dit produkt til på, eller hvis det ikke
flekser ordentlig, så er isoleringseffekten
væsentlig nedsat. Så det er også vigtigt at
få håndværkerne med om bord. De fleste
håndværkere vil gerne gøre et godt stykke
arbejde, vi skal bare understrege hvor vigtigt dette gode stykke arbejde er for bygningens energimæssige ydelse.
SL: Her har vi selvfølgelig den forpligtelse at udvikle nogle produkter, der gør
det nemmere at bygge rigtigt. Hvis du har
et produkt, som er vanskeligt at arbejde
med, så bliver der også lavet flere fejl.
INDVENDIG EFTERISOLERING
Hvordan med indvendig efterisolering
i fx historiske eller fredede bygninger?
SL: Der er to ting: Den ene er, at energirenoveringen, især indvendig isolering, ikke
rigtig er kommet op i omdrejninger. Den
eksisterende bygningsmasses energiforbrug andrager ca. 40 pct. af den samlede
anvendte energi, men der laves ikke så
mange gennemgribende energirenoveringer af bygninger, der kræver indvendig
isolering. Branchen har ikke formået at få
de store beregnede gevinster realiseret.
Den anden er den generelle husmandsregel om, at man ikke skal isolere på
indersiden af dampspærren fordi der er
risiko for fugtskader. Det gælder stadig
væk. Men når du har en fredet bygning
eller er i storbyen, hvor byggelinjen flugter fuldstændig med facaden, så kan du jo
ikke efterisolere udvendig. Man kan godt
kan godt efterisolere indvendig, men man
skal være sikker på at gøre det rigtigt,
dvs. ikke tilføje noget organisk materiale
nogen steder.
ET MAKSIMUM?
Hvad med isoleringstykkelsen? Er vi ved
at nå en kulturel dansk grænse for, hvor
tykke væggene kan have?
11
Klavs K. Jakobsen er projektleder i
Rockwool International.
KKJ: Både og. Hvis man går 10 år tilbage,
var der jo ingen, der kunne forestille sig,
at vægge kunne være 40 cm tykke. I dag
er alle vægge 42–43 cm. Der er selvfølgelig en grænse, men det handler måske
mere om, at vi ikke er interesserede i at
bruge alt for mange kvm på væggene.
Vægtykkelser står højt på Rockwools
udviklingsdagsorden, vil vi mene. Vi arbejder på at forbedre produkterne og på
at lave integrerede byggesystemer, hvor
isoleringen anvendes mere effektivt end i
de traditionelle konstruktioner. På denne
måde får man både slankere vægge og
højere kvalitet.
SL: Vi ser jo, at der er to forskellige måder
at gøre tingene på: Du kan bygge tyndere
– de lette konstruktioner er mere energieffektive pr. cm af væggen. Hvorimod når
vi snakker murstensvægge, så er der 12–
13 cm mursten, som er døde rent energimæssigt. Det gør, at du skal op på 36–37
cm isolering for at nå miljøkravet. På det
punkt vil vi opleve, at markedet begynder
at dele sig. Vi ser det i offentlige byggerier, der nu begynder at bygge efter dissekrav og går over i en konstruktionsform
med en tynd skal og ikke mursten. Det er
en anden måde at bygge på, for hvis man
bare bygger, som vi gør det i dag, ender vi
altså med 65 cm tykke vægge. •
11
S
kybruddet i sommeren 2011 for
årsagede ødelæggende over
svømmelser i store dele af ho
vedstadsområdet. Som følge
af skybruddet og de senere års kraftige
regnskyl har flere kommuner fremlagt
skybrudsplaner, der overordnet beskriver en handlingsplan for skybrudssikring
af vej- og kloaknettet.
Omdrejningspunktet for en del handlingsplaner er en infrastruktur af skybrudsveje og -boulevarder til afledning af
regnvandet.
Det østlige Frederiksberg, ned mod
Vodroffsvej, gennemskæres af flere
store kloakledninger, og når disse ledninger og det lokale kloaksystem overbelastes, samles der store mængder vand på
terræn. Ligesom flere andre steder har
området ikke længere naturlig afstrømningsmulighed pga. byudviklingen og
spærrende infrastruktur.
Konkretiseringen af skybrudsplanerne har
udpeget en række veje på Frederiksberg
og i Københavns Kommune som potentiel
byg bæredygtigt byggeri 3 2014
omdannelse til grønne veje. Udvælgelsen
er foretaget således, at der er valgt veje,
der ligger med ensrettet fald mod de
foreslåede skybrudsveje. På denne måde
kan de grønne veje aflede overfladevand
til skybrudsvejene, uden at der i øvrigt
etableres skybrudselementer.
Helenevej
Et af de første tiltag er Helenevej, en lille
villavej på Frederiksberg. Helenevej er en
sidevej til Bülowsvej, og terrænet omkring
vejen er et dybdepunkt, hvori vandet samles ved skybrud. Dels som følge af overbelastede kloakker, dels ved overfladisk
tilstrømning fra kvarteret. Helenevej stod
desuden over for en større istandsættelse, og en drænløsning viste sig at være
billigere end at anlægge nye kloakrør. Den
14
lille villavej var derfor velegnet som pilotprojekt i initiativerne til skybrudssikring i
Frederiksberg Kommune.
Med de nye regler i medfinansieringsbekendtgørelsen fra 2013 er der sket en
udvidelse af de aktiviteter, som spildevandselskaberne lovligt kan takstfinansiere, idet der er skabt mulighed for, at
spildevandselskaberne kan medfinansierer visse kommunale og private klimatilpasningsprojekter. Reglerne gælder kun
for projekter, der håndterer tag- og overfladevand på veje, vandløb og rekreative
områder.
Klimatilpasningsprojektet på Helenevej er en konsekvens af de nye regler. Finansieringen er delt mellem grundejerne
og Frederiksberg Forsyning. Det centrale
ved de nye regler er, at spildevandssel-
Frederiksberg Forsyning har sammen med lokale grundejere etableret et
pilotprojekt om skybrudssikring med nedsivning og magasinering af vejvand. Af Marie Attrup Scheel
ABSORBERENDE VANDVEJE
Før: Tidligere bestod den frederiksbergske villavej Helenevej af en kørebane med asfalt, 3,5–4 m bred, en kantsten uden lysvidde og et fortov på 1–1,5 m. Der fandtes ingen
form for organiseret vejafvanding, og regnvand sivede ned i en hullet belægning og i vejkanten.
SkyVision
ovenlys til flade tage
i 5 varianter
Ideel til energirenovering
af skoler, institutioner og
erhversbyggeri
Download SkyVision på
BIMobject.com
Super
yg
U-vær tigt ovenlys
di
bæred
ne
0,65 W d til kun
/m 2 K*
fæ
rdigin
s taller
et
* U-værdien er beregnet ved 0 graders taghældning med et udvendigt overflade areal på Arc = 3.72 m2
SkyVision – prisbelønnet ovenlys til flade tage i 5 varianter
CE-mærket
U-værdi – ned til 0,65 W/m2 K *
Maksimalt lysindfald
Vandtæthed: Klasse E1200
Enkelt og tidsløst design
Lufttæthed: Klasse 4 +/- 600 Pa
Optimal lydreduktion max. 34 dB
Mål efter ønske: Min. 25 x 25 cm Max 1 x 2,8 m
Kan installeres fra 0 - 30 grader
Komfortventilation med skjult motor og kædeopluk
SkyVision Comfort
SkyVision Fixed
SkyVision Circular
SkyVision Walk on
SkyVision Ecoline
Kontakt: vitral.dk eller ring 4718 0100 og få hjælp til: Tegninger | U-værdi-beregninger | Statik-beregninger | Glasvalg
byg bæredygtigt byggeri 3 2014
Principtværsnit 1:20
Helenevej. Fremtidige forhold, plan og længdesnit 1:400
Helenevej. Ledningsplan 1:400
16
17
BYGGEFAKTA
Bygherre:
Private grundejere
Entreprenør:
Bjarne Staal A/S
Udvikler:
IBF A/S + NCC Roads A/S
Øvrige partnere:
Københavns Universitet - SCIENCE
MATERIALER
IBF Perma-Drain
NCC DrænAf 2–5 mm
NCC DrænStabil 400 mm
SF-Rema betonsten 80 mm + DrænAf 2–5
mm
Fugegrus (DrænAF)
Afretningslag (DrænAf)
Permeabelt bærelag (DrænStabil)
Evt. Geonet eller afretningsgrus (DrænAf)
underbund
Vejkasse: Drænstabil
Afretningslag: DrænAf, groft enskornet
Bærelag: DrænStabil
Belægningssten: PermaDræn,
type SF-Rema betonsten fra IBF
Samlet belægningstykkelse for SF-Rema betonsten og drænunderlag er 500 mm
PermaVej er et samlet system af belægningssten og vejkasse fra IBF og NCC Roads.
Permeabel belægning sender overfladevand
ned i Faskine/bassinledning og tilbageholder
vand ved almindeligt regnskyl.
byg bæredygtigt byggeri 3 2014
skabernes medfinansiering dækker både
projektejers anlæg og driftsudgifter, uden
at spildevandselskabet kommer til at eje
det nye anlægsprojekt. Det er kommunen eller den private aktør, der som projektejer skal eje og drive anlægget.
Frederiksberg Forsyning har sammen
med Ikast Betonvarefabrik A/S (IBS) og
NCC Roads udviklet løsningen om skybrudssikring på Helenevej.
Tidligere fandtes ingen form for organiseret vejafvanding, og regnvand sivede
ned i en hullet belægning og i vejkanten.
Helenevejs omlægning med PermaVej
betyder nu en styret overfladeafvanding.
Permeable belægninger
Når regnvandet rammer vejen, trænger
det gennem fugerne mellem de små kvadratiske belægningssten og ned i et bassin af grus, inden det siver ned i jorden
eller kloaknettet.
Vejkassen er et forsinkelses-volumen,
der er inddelt i bassiner. Kassen er opbygget af et stabilt lag drænende grus,
der fremmer vandafledningen og opmagasinerer regnvandet, hvorfra det siver
langsomt ned i undergrunden. Magasinet
i drænlaget er 40 mm høj og har et volumen på 75 kubikmeter.
For enden af vejen etableres en form
for nødoverløb til kloakken, som ved dræn
i de øverste 5 cm under belægningen sikrer, at der ikke kan stå et langvarigt vandspejl under belægningsstenene.
Helenevej har et fald fra Bülowsvej. For
at hindre at vandet strømmer på langs i
DrænStabil, så vand, der falder på den
øvre del af vejen, blot samles i bunden af
vejen og presses op gennem belægningen, etableres der tværgående vandspærrer med membran, som er ført ned til det
intakte lag af moræneler.
Vejkassen indeholder dertil vandspærrer – dels for at opdele den i bassiner, så
alt vand ved regnskyl ikke løber ned til
enden af Helenevej i DrænStabil, og dels
for at vand ikke løber ind til boligerne i
eksisterende ledningsgrave eller andre
sandholdige jordlag.
Permeable belægninger er ikke beregnet til at modtage vand fra tilstødende
arealer, og afstrømningen fra belægningen skal i sig selv reduceres. Infiltrationskapaciteten afhænger dels af belægningens design, dels af den hydrauliske
kapacitet af bærelaget og jorden nedenunder og ved siden af. Bærelaget under
belægningen skal kunne tåle nedsivningen, uden at der opstår huller i vejen.
Det er ikke alle kommuner, der giver
tilladelse til nedsivning fra trafikbelastede
områder. Der skal under alle omstændigheder tages højde for miljøudfordringer i
18
forbindelse med nedsivning af vejvand – i
form af forurening fra udstødning, asfaltafsmitning og vejsalt m.m.
Permeable belægninger kan aflaste
kloaksystemet og kan anlægges som en
vandret flade uden afløbsriste eller render. Regnvandet bevares, hvor det falder,
og løsningen på Helenevej er begyndelsen
på en konkret indsats mod skybrud.
Systemet kan ikke anvendes på arealer
med tung trafik, og regn fra stærkt trafikerede veje vil i høj grad fortsat blive
afledt traditionelt, og udviklingen af permeabel asfalt er allerede påbegyndt. •
Kilder
Baggrundsrapport for Skybrudsplan Øst,
Rambøll + Atelier Dreiseitl til Frederiksberg
og Københavns Kommune, Frederiksberg Forsyning og HOFOR.
www.ibf.dk
Efter: Den nye absorberende vej er 4,8 m bred med fortov på 1,7 m og en kørebane på ca. 3,1 m. Hele vejbanen er omkranset af en betonkantsten, mens fortov og kørebane
ligger i ét plan. Forskellen mellem kørebane og fortov er markeret ved mørkegrå og lysegrå sten.
21
KRYDSTOGTTERMINAL NORDHAVN
KRYDSTOGTTERMINAL NORDHAVN
I
København har de senere år udviklet
sig til at blive en central hub for
Krydstogtstrafikken i Nordeuropa. I
dag er de nyeste krydstogtskibe
op mod 340 meter lange og har en
passagerkapacitet på ca. 4000 personer. København anløbes hvert år
af ca. 350 skibe, hvoraf flewwwre ligger ved kaj natten over og modtager
vand, proviant og andre fornødenheder.
Terminalens nye 1200 meter lange kaj
er skabt gennem opfyldning, som en del
af den store landindvinding i Nordhavn.
Terminalbygningernes store volumen
er varieret, med forskellige højder og
rumligheder og gennem bearbejdningen
af facaderne, som er opdelt i lyse dele
udført i translucente polykarbonatplader
I kraft af de transparente og translucente facader vil terminalerne
om aftenen stå lysende frem.
adskilt af mørke glaspartier.
Hver af de tre terminaler består af en
passagerdel med vente- og opholdsarealer med check-in-skranker samt en bagagedel til håndtering af store mængder
bagage, som skal sikkerhedstjekkes og
lastes om bord.
Bygningernes bærende system er udført i søjler og bjælker i beton, alle installationer er synlige. Polykarbonatpladernes har særlig gode energispecifikationer
som gør, at hele byggeriet opfylder 2015energikravet.
Krydstogtsæsonen varer i øjeblikket ca.
5 måneder – fra maj og til og med september. Uden for sæsonen og på dage,
hvor der ikke er skibe, er kajen offentligt
tilgængelighed og bruges rekreativt af
lystfiskere og af cykelryttere, som træner spurt langs den 1000 meter lange
vejstrækning, og her er rulleskøjteløbere
og folk, der blot går tur og oplever udsigten tilbage på Københavns skyline.
Terminalbygningerne er også disponeret og forberedt til, at de kan anvendes
til forskellige formål uden for sæsonen. •
byg bæredygtigt byggeri 3 2014
Længdesnit 1:400
BYGGEFAKTA
Krydstogtsterminal Nordhavn
Adresse: Krydstogtsterminal Nordhavn,
Oceankaj 4-6, 2150 Nordhavn
Opført 2013 – 2014
3 terminaler à 3030 kvm, i alt: 9900 kvm,
samt kajareal 70 X 1.200 meter.
Arkitekt: Christensen & Co arkitekter.
Christensen & Co arkitekter/Bragesgade
10b, 2200 Købehavn N. 295121754
Bygherre: By & Havn.
Nordre Toldbod 7, 1013 København K og
CMP, Copenhagen Malmø Port
Landskabsarkitekt: Thing & Wainø
Landskabsarkitekter – Grontmij.
Granskoven 8, 2600 Glostrup. 48233511
Fotos: Adam Mørch
22
eneer on the
interior surface
Flooring: Oa
23
Facademontage med
betonsøjle 1:5
Facader:
Bygningens translucente polycarbonatplader udmærker
sig ved at have en u-værdi på
0,96 W/m²K inkl. sprosser
og en lav g-værdi på 0,26. Kanalplasten er beklædt med et
ydre lag af perlemor, der gør
at facaden vil fremstå i varierende lyse grønne og røde
nuancer som skifter over tid
i forhold til spillet mellem
dagslys og kunstlys.
Det er perlemoreffekten, der
giver den lave g-værdi idet
sollyset reflekteres.
Projekt: Arkitekt Yrjö Kukkapuros studio, Finland. Tagbelægning: ICOPAL Noxite® luftrensende tagpap.
Arkitektonisk frihed på øverste etage
Vælger du Icopal Tagpap, er de arkitektoniske muligheder næsten uendelige. Du har frihed til at skabe præcis det udtryk, du ønsker – og til at gå
forrest, når det gælder kreative løsninger på øverste etage. Nytænkning inden for tag og tagdækning er nemlig også vigtigt for os. Det samme er
kvalitet, og med Icopal PLUS Garanti er dit tagprojekt i trygge hænder. Udover 15 års fuld garanti på materialer, udførelse og følgeskader får du
en række standarder, der er hævet over enhver anden løsning:
Tagdækning
Faldsikring
Den bedste kvalitet og de mest praktiske og gennemtænkte
løsninger.
Icopal Secura System er et faldsikringssystem, der giver optimal
sikkerhed, når opgaver på taget skal udføres sikkert, korrekt og
ikke mindst hurtigt.
Service og vedligeholdelse
Professionel og kompetent rådgivning sikrer det bedste
resultat langt ind i fremtiden.
Fastgørelse
Et optimeret og unikt fastgørelsessystem med perfekte
styrkeværdier til fremtidens mere ekstreme vejrforhold.
Læs meget mere om Icopal PLUS Garanti og Icopal Tagpap på icopal.dk
Eco Activ
EcoActiv er betegnelsen for fire tagprodukter, der er udviklet
med omtanke for miljøet.
Belysningen gør en forskel . . .
NIGHTSPOT og GOBO
LEDogmetalhalogenprojektørtilmastfraWILLYMEYER
• TilLED42WellerMetalhalogen35-70-100W
• IP65-IK08-KlasseII
• Armaturhusialuminiummedhærdetsikkerhedsglas
• Tiltinterval80⁰,drejningsinterval180⁰
• SpredningsvinklerLED:10⁰og30⁰
• SpredningsvinklerMetalhalogen:7⁰,38⁰og60⁰
Udvalgtereferencer:
PritzelsFabrik,Lyngby-DTU,Lyngby-HerlevsMotionsRute
KvæsthusParkeringen,Skuespillerhuset-CowiHovedsæde,Lyngby
DELUXDENMARK-Torbenfeldvej1-2665VallensbækStrand-Tlf.:43535335-Mail:info@deluxdk.com-www.deluxdk.com