1. No category

Karakterområde 22
Voldby landbrugslandskab
Detalje fra prædikestolen i Voldby kirke.
Beliggenhed og afgrænsning
Voldby landbrugslandskab ligger på nordspidsen af Djursland umiddelbart nord for
Grenaa.
Mod vest afgrænses området af Veggerslev ådal landbrugslandskab, mod nord af
Emmedsbo skovlandskab og Gjerrild landbrugslandskab, mod øst af Fornæs
kystlandskab og mod syd af Kolindsund og Grenaa.
Landskabskarakteren
De mange mindre og tætliggende kirkelandsbyer og det intensive landbrug er
karaktergivende for området. Landskabskarakteren har sin oprindelse i tiden efter
udskiftningen.
Karakterområde 22 Voldby landbrugslandskab.
Hovedelementer i den historiske landskabskarakter:
1. Ældre landbrug
2. Det udparcellerede
landskab
3. Skov
4. Købstad
5. Landsby
6. Kystanlæg
Robstrup Mark (husmandsudstykning)
Thorsø By, Voldby (ejerlav)
Sangstrup By, Voldby (ejerlav)
Karlby (intensivt landbrug)
Voldby (intensivt landbrug)
Hammelev (intensivt landbrug)
Dolmer (intensivt landbrug)
Åstrup (intensivt landbrug)
Karlby
Voldby
Thorsø
Sangstrup
Hammelev
Åstrup
Dolmer
Fiskerhus
Landingssted
7. Befæstningsanlæg
8. Råstofudvinding
Sangstrup Klint (kalkbrud)
Sangstrup (kalkbrud)
Stensmark (Kalkbrud)
9. Industrielt anlæg
10. Rekreativt anlæg
11. Energianlæg
12. Infrastruktur
Naturgrundlaget
Karakterområde 22 Voldby landbrugslandskab omfatter disse naturgeografiske
områder:
Område 39 Hammelev morænelandskab
Landskabsdannelsen (geomorfologi)
Hammelev morænelandskab er formet under sidste istid, Weichelistiden, og ikke
mindst præget af nordøstisens erosion af landskabet, hvad der blandt andet er synligt i
tilstedeværelsen af de såkaldte drumlinbakker.
Et andet forhold der geologisk set præger området er at undergrunden (prækvarteret),
der på den nordlige del af Djursland består af Danienkalk, i hele området ligger tæt på
jordoverfladen.
Terrænet
Den sydlige del af Hammelev morænelandskab er storbakket til bølget. I den nordlige
del af Hammelev morænelandskab har landskabet mere karakter af flade med
højdevariationer omkring kote 10 – 20. Landskabet falder svagt og jævnt ned mod
Veggerslev Ådal og ligeledes mod havet mod øst hvor selve kystlinien dog udgøres af
stejle kalkklinter med højder på op til 11 m.
Vandløb og søer
Kejser Bæk, der mod nord bliver til Hjembæk, samt Stensmark Bæk løber gennem
områdets to større erosionsdale. Fra Voldby løber en mindre bæk mod nord til
Veggerslev å. Der er ingen søer i området.
Arealanvendelsen
Bevoksningsstruktur
Der er ingen skov i området og kun få levende hegn.
Dyrkningsform
Hammelev morænelandskab er intensivt dyrket landbrugsland med en meget høj
dyrkningsprocent.
Bebyggelsesstruktur
Udpegningen af ejerlavet Thorsø By, Voldby omfatter foruden landsbyjorden også
Thorsø by. Landsbyen ligger i den vestligeste ende af Voldby sogn. I 1862 opførtes en
vindmølle syd for landsbyen. Thorsø fik missionshus i 1901 og forsamlingshus i 1924.
Ejerlavet er interessant fordi skønsmæssigt 15 % af det gamle ejerlavsdige er bevaret.
Nogen udskiftningsdiger er bevaret (stjerneudskiftning) og der er tydelige
udskiftningsspor i landskabet.
Udpegningen af ejerlavet Sangstrup By, Voldby omfatter foruden landsbyjorden også
Sangstrup by. Landsbyen ligger på god morænejord øst for Hjembæk Ådal.
Sangstrup har haft egen skole i hvert fald siden midten af 1800-tallet, og fik senere både
missionshus (opført 1894), brugsforening og forsamlingshus (opført 1936).
Der er kun bevaret en ubetydelig del af ejerlavsdiget og få udskiftningsdiger. Til
gengæld er udskiftningsmønstret interessant og særegent.
Landingspladsen Hjembæk nordøst for Sangstrup.
Landsbyen Karlby ligger ved en mindre vandløbsdal på kanten af Veggerslev Ådal.
Mest bemærkelsesværdigt er det nok, at kirken ligger ”for sig selv” på vestsiden af den
lille vandløbsdal. Foruden gårdene, kirken og præstegården har der været et ”Kalkværk
ved havet”. Nævnte kalkværk fremgår hverken af de høje eller de brede
målebordsblade. I begyndelsen af 1900-tallet fik Karlby såvel forsamlingshus (opført
1905) som brugsforening og desuden ”en lille beplantet ”Genforeningsplads””.
Landsbyen Voldby ligger på god morænejord midt i Voldby sogn. Kirken er oprindelig
romansk (skib og tårnunderdel) med gotisk kor og våbenhus. Romansk døbefond og
gotiske kalkmalerier fra slutningen af 1400-tallet og begyndelsen af 1500-tallet. Omkring
udskiftningen var Voldby en betydelig landsby domineret af gårde på og omkring en stor
uregelmæssig forte. Kirken, der også var sognekirke for Thorsø og Sangstrup, lå lidt i
udkanten af Voldsted, sydvest for byen, hvad den stadig gør. I 1868 oprettedes Voldby
højskole, en kristen højskole med tilknytning til Indre Mission. I mellemkrigstiden blev
højskolen omdannet til ungdomsskole, der eksisterede frem til 1962. Omkring
århundredeskiftet 1900 har byen fået forsamlingshus (opført 1894) og mejeri (opført
1887, udvidet 1912) og brugsforening. Senere bliver Voldby stationsby (på
Gjerrildbanens forlængelse til Grenaa) uden at det dog tilsyneladende får nogen større
betydning for byen.
Som i mange andre lidt større landsbyer har der i en periode været cementstøberi (og
kalkmørtelværk). Desuden kort- og foderstofvirksomhed, hvis silo stadig står som et
moderne vartegn for byen. I nyere tid har ikke mindst byens centralskole (opført 1958)
været vigtig for bevarelsen af Voldbys størrelse og status. Centralskolen har i dag
elever til og med 7. klasse.
Den statelige Voldbygård midt i Voldby.
Landsbyen Hammelev ligger på østsiden af Hjembæk Ådal. I midten af 1800-tallet har
landsbyen foruden kirke, præstegård, mølle og skole en redningsstation (beliggende
nordligst i byen) oprettet 1840. Hammelev fik holdeplads til Gjerrildbanen da denne
forlængedes til Grenaa. Banen gik nede i bunden af Hjembæk/Kejserbæk ådalen, men
fik tilsyneladende ikke nogen større betydning for udviklingen Hammelev. Der voksede
et nyt stationsbykvarter op omkring banen som man f.eks. kunne se det i Stokkebro og
Stenalt. Forklaringen skal muligvis søges i to forhold; nemlig den nære beliggenhed til
Grenaa og jernbanens ret sene ankomst til Hammelev. Byen fik brugsforening i 1899 og
forsamlingshus i 1908 og senere en sportsplads. I nyere tid desuden et rensningsanlæg
beliggende ved Kejserbæk.
Landsbyen Åstrup ligger ved Kejserbæk umiddelbart nord for Grenaa, som Åstrup nu
er sammenvokset med. I midten af 1800-tallet havde landsbyen egen skole.
Gjerrildbanen blev ført ind gennem landsbyen ved banens forlængelse til Grenaa. I
nyere tid er landsbyen vokset betragteligt i kraft af nye parcelhuskvarterer.
Landsbyen Dolmer ligger nordvest for Grenaa.
Landingsstedet Hjembæk er fra gammel tid Voldby- og Sangstrupbøndernes adgang til
havet. De tre små murede bygninger på stedet er af ældre dato. Hjembæk er stadig
hjemsted for en del fritidsfiskere.
Kulturhistoriske helheder og enkeltelementer
De mange mindre kirkelandsbyer udgør kulturhistoriske helheder.
Tekniske anlæg
Der er ingen nævneværdige tekniske anlæg i området bort set fra enkelte vindmøller.
Rumlige og visuelle forhold
Karaktergivende landskabselementer og rumlige visuelle forhold
De stejle og høje kalkklinter Sangstrup Klint og Karlby Klint er karaktergivende
landskabselementer.
Oplevelsesrige delområder og delelementer
Sangstrup Klint og Karlby Klint som er tilgængelige fra Hjembæk.
Den markante højgruppe Thorsøhøje. I klart vejr kan man ane Anholt herfra.