S e r p e n s A e n e u s 03.12 I N D H O L D Kristelig Lægeforening 2 Lederartikel 3 Generalforsamling 4-5 Rejsebrev 6-9 Heri Mission Hospital 10-12 Bøger 13 Andagt 14 Studenterne 15 Stiftet i 1897 www.klf-dk.org Kristelig Lægeforening ”Serpens Aeneus” er medlemsblad for Kristelig Lægeforening i Danmark. ”Serpens Aeneus” betyder ”Kobberslangen” og henviser til foreningens logo. Bestyrelsen Formand Ellen Kappelgaard Nellikeløkken 14, 3700 Rønne T: 23364530 - E: klf@klf-dk.org Næstformand Bladet udkommer 3 gange årligt, 15. april, 15. august og 15. december. Stof til næste nummer, som udkommer ca. 15. april 2013, skal være redaktionen i hænde senest 15. marts. Redaktion Ansvarshavende redaktør: Boje Kvorning Ehmsen Refsnæsgade 41, 3. th, 2200 København N T: 30 26 55 53, E: serpens@klf-dk.org Anders Winther Voldby, Nørrebrogade 58B, 2. tv - 2200 København N T: 61 65 43 24 - E: anders.voldby@klf-dk.org Sekretær Lilia Bredtoft, Valkyrievej 27, 3. tv., 2200 København N T: 27 26 64 28 - E: lilia.bredtoft@klf-dk.org Studentersekretær Anne Bodilsen, Bissensgade 18, 3 tv 8000 Århus C - T: 61 30 81 14 E: anne.bodilsen@klf-dk.org Medhjælpende studentersekretær Hans Paulli Jørgensen Lupinvej 10, 2970 Hørsholm T: 74 43 21 01, E: hanspaulli@dadlnet.dk Anders Winther Voldby, Nørrebrogade 58B, 2. tv - 2200 København N T: 61 65 43 24 - E: anders.voldby@klf-dk.org Preben Bredesgaard Løvvænget 13, 2960 Rungsted Kyst T: 45 76 76 02, E: bredesgaard@klf-dk.org Missionssekretær Medlemskab Åbent for enhver læge, der kan tilslutte sig foreningens formål. Kontingentet er 500 kr. for en læge og 750 kr. for lægeægtepar. Pensionerede medlemmer kan søge om kontingentfritagelse. Studenter betaler 50 kr. årligt. International sekretær Lisbeth M. Thøstesen, Tulipanvej 4, 7000 Fredericia - T: 75 91 50 98 - 30 61 10 02 E: mission@klf-dk.org Gaver Gaver og gavebreve til Kristelig Lægeforening er fradragsberettigede efter ligningslovens § 8A og § 12 stk. 3. Bank Nordea reg.nr. 2102 - Kontonr. 0600-818-368. Kristian Kristensen, Ingridsvej 74A, Lind, 7400 Herning - T: 97 96 01 90 - 24 63 01 90 E: icmda@klf-dk.org Suppleant Andreas Munk, Fabriksvej 21, 3310 Ølsted T: 38 33 52 04 -51 90 52 04 E: andreas.munk@klf-dk.org Suppleant Ellen Mølgaard Dannebrogsgade 17 3. tv, 1660 København V E: ellen.moelgaard@klf-dk.org Kasserer Karen Nielsen, Stenbakken 23, 8850 Bjerringbro - T: 86 68 48 87 E: sekretariat@klf-dk.org Forretningsfører Nyhedsmail Ønsker du at modtage KLFs nyhedsmail? Så send en mail til webmaster Ida Helsø på ihelso@gmail.com 2 Svend Bernhard,Birkevang 101, 3250 Gilleleje - T: 35 11 08 59 - 27 29 39 04 E: kontor@klf-dk.org Webmaster Ida Helsø, Østerbrogade 85, vær 89 2100 København Ø - E: webmaster@klf-dk.org S e r p e n s A e n e u s Lederartikel Leder v/ formand Ellen Kappelgaard Ellen Kappelgaard Som ny formand for Kristelig Lægeforening vil jeg gerne takke for den tillid og opbakning jeg har mødt i forbindelse med valget. Det er fortsat meget nyt for mig, men jeg ser med både spænding og ydmyghed frem til opgaven. Sammen med mig har jeg den øvrige bestyrelse, som har mere erfaring i arbejdet end jeg, så det er godt. Og jeg håber, at også øvrige medlemmer vil bidrage med input til arbejdet, sådan at foreningen må være en levende og givende forening, vi har lyst til at invitere kolleger med ind i! Når det gælder 2013, har bestyrelsen fastlagt temaet ”Evangelisation eller passion”. Hvad ligger der mon i det? For mig at se knytter temaet sig meget direkte til den del af Kristelig Lægeforenings formål, der hedder: ”at fremme kristendommens indflydelse i medlemmernes lægegerning”. Fokus er udfordringen i, hvordan det er at være kristen læge, hvordan man lever det ud. En læge har primært et arbejde at udføre uanset livsholdning og tro. Men holdningerne og synet på menneskelivet vil uvægerlig præge måden, den enkelte møder patienterne på. I nogle situationer kan en kristen læge havne i alvorlige dilemmaer, når man på den ene side er offentligt ansat og på den anden side vil arbejde 03.12 ud fra et menneskesyn, der værdsætter menneskelivet fra begyndelse til afslutning. Men også i den ganske almindelige hverdag er spørgsmålet, hvordan kristendommen har indflydelse på den måde, jeg er på og det arbejde, jeg udfører. Kan det overhovedet mærkes? Og skal det egentlig kunne det? En kristen læge er normalt ikke ansat som forkynder. Men en kristen læge brænder ikke blot for at være en god læge, men ønsker også, at ens medmennesker, herunder patienterne må tro på evangeliet om Jesus Kristus. Det er også i den sammenhæng, at passionen kommer ind. Glæd jer til at deltage i møder om dette tema og mulige dilemmaer. På vintermødet i København og forårsmødet i Århus vil nogle af vore lægekolleger give oplæg om deres tanker og erfaringer ud fra temaet. På årsmødet får vi besøg af psykiater Pablo Martinez fra Spanien. Han vil belyse temaet ud fra mere internationale erfaringer og sætte det i relation til vores kultur og samfund. Jeg håber rigtig mange af jer har lyst til at være med til arrangementerne og være med til at nuancere debatten. Men inden da kan vi endnu engang fejre jul og derfor ønskes I en glædelig jul og et godt nytår i hjem, på arbejdet og i menigheden. 3 Generalforsamling Generalforsamling 2012 1 Valg af dirigent a. Svend Prytz blev valgt til dirigent. 2 Fremlæggelse af bestyrelses- og udvalgsberetninger til godkendelse. a. Formand Hans Holmsgaard: 4 medlemmer afgået ved døden. Æret været deres minde. Præsentation af tre nye lægemedlemmer. Præsentation af nye studenter. b. Der henvises til den skriftlige beretning i Serpens for formandsberetning. Taler ved årsmøde 2013 bliver Pablo Martinez (Spansk psykiater og forfatter). Taler ved årsmøde 2014 bliver Peter Saunders (fra det britiske, kristne lægeforbund: Christian Medical Fellowship). c. Hans Holmsgaard har været til konference om eutanasi i Edinburgh. Der berettes fra denne. d. Hans Holmsgaard takker for støtten i hans formandsperiode. e. Beretning fra studenterarbejde v/ Anders Winther Voldby og Anne Bodilsen I I Odense samles typisk 6-10 personer i studenterfællesskabet Kristne Medicinere (KM). Mødes hver 14. dag. II København: Omkring 40 aktive. Typisk fremmøde ca 20. Lokal bestyrelse på 4 personer. Opstart af KYL – Kristne Yngre Læger: Mødes hver 2. måned. En kontinuation af KMs arbejde og et forsøg på at fastholde tilknytning til foreningen efter dimission fra universitetet. Fremmøde ca 6-10. III Anne Bodilsen har ansvaret for Århus og Aalborg. Endnu ikke opstartet KM i Aalborg, men der er kontakt til få kristne medicinstuderende. IV Peter beretter fra Århus: Fremmøde på 4 v/referent Boje Kvorning Ehmsen ca. 20 personer. Oprettet en lokal bestyrelse. Får besøg af læger, eller mødes ude hos læger. Møde hver 14. dag i medicinerhuset. f. Missionsudvalget v. Lisbeth M. Thøstesen I Hilsen fra Steen Mølgaard Andersen fra Tanzania. Steen takker for den tilsendte dermatologibog med farvebilleder. II Jutta og Henrik Jørgensen på Zanzibar er associeret til foreningen. III James og Gry Abel er udsendt for Adventistkirken i Tchad ved et hospital og inviterer interesserede ned og besøge deres arbejde. 1. Der er allerede to danske medicinstuderende på ophold ved dette hospital IV Ane Bøndergaard Iversen måtte rejse hjem tidligere fra Etiopien end planlagt pga. pludseligt dødsfald i familien g. Det internationale arbejde v. Kristian Kristensen I Beretning fra International Christan Medical and Dental Association (ICMDA) II Næste verdenskongres bliver i Rotterdam 19-26. juli i 2014 III Der arbejdes på at oprette en kristen lægeforening i Kina IV ICMDA i Eurasia arbejder på et beskedent budget. Opfordring til støtte i form af ”work a day for ICMDA” h. Serpens Aeneus v. Hans Paulli Jørgensen (HPJ) I HPJ træder af som formand for redaktionskomitéen. Boje Ehmsen overtager formandsposten. Der henvises til beretningen i Serpens. HPJ og Preben Bredesgaard fortsætter i redaktionsudvalget. I Hjemmesiden ved webmaster Ida Helsø I Alle medlemmer er velkomne til at sende indhold til Ida, som så vil uploade det til hjemmesiden. S e r p e n s A e n e u s Generalforsamling J. Spørgsmål og kommentarer fra plenum I Mht formandsberetningen. 1. I England er der mange organisationer som er gået sammen i Care Not Killing. Det kunne være gavnligt med et lignende samarbejde i Danmark. 2. Skal vi have et venskabsland? 3. Der er bred opbakning fra salen mht. foreningsmedlemmers udtalelser i dagspressen. Der kan næppe opnås fuldstændig enighed i alle spørgsmål, men det er vigtigt at foreningen giver sine holdninger til kende gennem eksempelvis udtalelser eller kronikker. 4. Skal foreningen engagere sig i selskab for medicinsk etik, filosofi og metode? a. Formentlig ikke på organisatorisk basis, men det vil være positivt, hvis enkeltpersoner med interesse vil engagere sig. II Mht. studenterarbejdet: Aktivitetsniveauet kan bølge frem og tilbage. Hvad kan man gøre for at bibeholde kontinuiteten? Hvordan fastholder vi kontakten til yngre læger? III Mht. det internationale arbejde 1, Der er omkring 65 medlemslande i ICMDA. Herudover kontakt til en række andre lande. IV Mht. Serpens Aeneus 1. Der siges stor tak til HPJ for hans store arbejde med Serpens. 2. Når Serpens sendes ud, kommer der gerne en 10-15 eksemplarer retur. Medlemmer opfordres til at kontakte KLF, når de skifter adresse. K. Alle rapporter godkendes 03.12 3. Fremlæggelse af revideret årsregnskab for 2011 til godkendelse og fremlæggelse af budget for 2013 a. Godkendt af revisoren. b. Godkendes af årsmødet 4. Forslag fra bestyrelse eller medlemmer a. Ingen indkomne 5. Valg af formand. a. Hans Holmsgaard modtager ikke genvalg. b. Bestyrelsen foreslår Ellen Kappelgaard (EK) I EK er psykiater, bor i Rønne på Bornholm. Tidl. Medlem af Etisk Råd. II Fulgt foreningens arbejde siden studietiden c. Der er ikke øvrige kandidater. Ellen Kappelgaard vælges som formand med akklamation. 6. Valg af medlemmer til bestyrelsen. a. Lilia Bredtoft og Anne Bodilsen er på valg og villige til genvalg b. Ingen øvrige kandidater. Lilia Bredtoft og Anne Bodilsen genvælges med akklamation. 7. Valg af bestyrelsessuppleant a. Hans Paulli Jørgensen er villig til genvalg, men ”vil ikke stå i vejen”. b. Ellen Mølgaard stiller op som suppleant. I Ellen Mølgaard har tidligere siddet i bestyrelsen. C. Ellen Mølgaard vælges som suppleant 8. Valg af revisor a. Samme revisor som sidst. Beierholm v. A. Bjerglund Andersen 9. Fastsættelse af kontingent a. 500 kr. for læger b. 750 kr. for lægepar c. 100 kr. for studentermedlemmer 5 Rejsebrev Rejsebrev fra Tchad v/ David McWhan og Ida Høgsbro David McWhan Vi greb chancen og tog en måned af vores sommerferie fri til at tilbyde vores hjælp på et lille nystartet hospital i Moundou i det sydlige Tchad. Det er primært et kirurgisk hospital, som er opstartet af Adventist Health International tilbage i april 2012. David er medicinstuderende på 11. semester ved AU og Ida på 11. semester ved KU. Rejsen var en impulsiv indskydelse for os begge, men heldigvis gik det hurtigt med grønt lys fra Gry (som i Tchad går under navnet Sara) og James Appel i Moundou, visa fra ambassaden i Berlin, vaccinationer og rejseforsiking. Det er mildt sagt lidt af en tur at komme til Moundou fra Danmark. Der er flere flyveture, og rejsen munder ud i en 9 timers bustur fra hovedstaden N’djamena. Vejen er nogenlunde asfalteret på den første strækning, men efter et par timers kørsel bliver højrekørsel erstattet af slalom uden om de mange, af regnen skabte, huller, og i en bus uden polstring og støddæmpere sætter man stor pris på at undgå så mange huller som muligt. Da vi tog af sted fra Danmark, var succeskriteriet for os at være til hjælp efter bedste evne og 6 Ida Høgsbro aflaste James en smule. Det følte vi bestemt, at vi gjorde, selv om hjælpen dog bare var en dråbe i havet. James Appel er ene læge på det lille hospital med 30 senge. James og Gry bor lige ved siden af hospitalet, så James, der er på kald 24/7 får tit henvendelser fra sygeplejerskerne flere gange på en aften og nat. James er uddannet speciallæge i almen praksis i USA og desuden optrænet til forskellige kirurgiske teknikker - primært i gyn/obs, urologi og ortopædkirurgi. Nogle teknikker og viden er selvlært fra bøger – andet lært fra andre kirurger. James og Gry har boet og arbejdet i Béré nogle timer fra Moundou i mange år inden de opstartede det nye hospital. Hver dag starter kl 7, ”African time”, med en andagt som personalet skiftes til at holde foran hospitalet. Alle er velkomne til at deltage, så personale, patienter og pårørende starter dagen side om side. Hver andagt slutter med fælles bøn for dét, som de fremmødte måtte have på hjerte. Til sidst går man en runde og hilser på alle. Og så går dagen ellers i gang. S e r p e n s A e n e u s Rejsebrev fortsat Hospitalet modtager alt fra slangegift i barneøje, forstørret prostata, urinretention til et 3 uger gammelt åbent, inficeret tibiabrud. Hvis det ellers ikke lige regner, så er gården foran hospitalet fra morgenstunden fyldt med patienter, som tålmodigt venter på deres tur til en konsultation hos den tchadianske medicinstuderende Thirmon, som står får triage og behandling af simple tilstande. Ventetiden kan være lang, hele dagen, men Thirmon går ikke hjem før alle har været tilset og enten sendt hjem med behandling, indlagt eller videre til James. Der kan tages hæmoglobin- og glucoseværdier og ellers har man sine hænder, stetoskop, klinik og anamnese til diagnostikken. Nogle patienter har dog været forbi det lokale sygehus og fået lavet røntgenbilleder eller taget et større udvalg af blodprøver inden de ender hos, men det hører til sjældenhederne. Når man bliver indlagt på et afrikansk hospital er det for det meste de pårørende der står for ple- 03.12 jen. Sådan er det også her, og nogen gange ser det næsten ud som om hele familien er flyttet ind, så der er et leben i og omkring hospitalet. Uden for muren sidder kvinderne og forbereder maden til deres syge mens børnene render omkring. Indenfor er sengene er fyldt med tæpper, tepotter og meget andet. Ved stuegang og såreftersyn får man derfor ikke bare snakket med patienten, men også de pårørende – og de andres pårørende. Der er ingen generthed og ingen forsøg på at skjule interessen i hvad, der skal ske med de andre på salen. Selvom det kan føles mærkeligt og uetisk for os skandinaver, giver disse forhold en utrolig familiær følelse, og der manglede da heller ikke hænder til at hjælpe med at flytte patienter eller oversættere, hvis patienten kun talte arabisk. Arbejdet dér er alt andet end kedeligt og ensformigt og der er konstant mange valg for lægen at træffe, ofte med liv eller død til følge. Mange kommer desværre til hospitalet i sidste øjeblik; bogstaveligt talt på dødens rand. 7 Rejsebrev Mod slutningen af vores ophold modtog vi to børn med cerebral malaria, som begge havde takykardi og en respirationsfrekvens på over 100 og derfor brug for ilt, men vi havde kun én iltekstraktionsmaskine, og så skal der træffes en svær beslutning. Da hospitalet kun har været i drift i kort tid, er det endnu i indkørings- og oplæringsfasen. Der var mange udfordringer. De nyansatte sygeplejersker har ikke samme gode uddannelse, som vi kender det fra Danmark, hvilket har alvorlige konsekvenser for mange patienter. Septiktanken, som er for lille til den mængde mennesker der hver dag lægger deres vej forbi hospitalet, flød over, mens vi var der. Nogle naboer klagede over rod ude foran hospitalet. Hospitalets ”ambulance” er under reparation. Den periodisk strømsvigt, som jo ikke er så galt, hvis ikke også nødgeneratoren fandt på at strejke. Man kan ikke andet end at have enorm respekt for Gry og James. Der er meget arbejde, og de er 8 fortsat der hele tiden, men de holder hovedet højt, stoler på Gud og følger det kald, som de har om at hjælpe deres næste. Deres gå-på-mod er ufatteligt og deres kærlighed til lokalbefolkningen skinner på ethvert tidspunkt igennem. På trods af opstartsudfordringerne, så er glæden og tilfredsheden stor, når man ser forskellen de gør, og de mange liv de redder. Tchad er grønt og utroligt smukt i regntiden. Vi nød vores ture ud i landet, hvor vi kørte med oliemænd i store pick-up-trucks, der nærmest som tidsmaskiner kørte rundt i et landskab med lerhytter og landbrug, der mange steder kunne minde om bondestenalderen. Hvis man har drømt om tidsrejser, hvilket David har, så er det en kæmpe oplevelse. Vores oplevelse af selve rejsen tur-retur er et godt eksempel på, hvordan en rejse kan ændre ens opfattelse af verden. På vejen derned mellemlandede vi i Addis Abbaba, hvor vand dryppede ned over lamper og ledninger og forret- S e r p e n s A e n e u s Rejsebrev fortsat ningerne var så utiltalende, at man havde svært ved at tro, at de havde gang i salget. Da vi efter næste flyvetur ankom til N’djamena blev forbløffelsen endnu større – lufthaven er en lille, lav bygning som er både primitiv og i dårlig stand. Men efter køreturen til Moundou og opholdet der i en måned, da var opfattelsen af lufthavnen på returrejsen en helt anden. Den fremstod som en stor moderne og flot bygning, vi kunne nærmest ikke forstå det. Vi havde talt om den, men kunne nærmest ikke kende 03.12 den, fordi den nu var i relation til bygningerne og hytterne i Moundou. Addis Ababas lufthavn virkede ”high-tech” og forretningerne var pludseligt meget indbydende. Til sidst var ankomsten til Danmark som en rejse langt frem i tiden, hvor enorm taknemmelighed over at have bopæl i Danmark var næsten overvældende. Samtidig er det dog virkeligt svært at forstå, hvordan vi som mennesker på en så lille klode kan leve så forskelligt på samme tid i verdenshistorien. 9 Heri Mission Hospital Heri Mission v/ Morten Øster, Rylen 32, Tønder Landsbyhospitalet Heri blev grundlagt i 1947 af en amerikansk læge og en dansk sygeplejerske. I 2005 besøgte min kone Marianne og jeg hospitalet, hvor min ældste storebror arbejdede som læge. Han var på det tidspunkt næsten 78 år og havde været fuldtids ansat i 12 ½ år. Hans afløser dr. Rocero var på besøg og jeg lovede at komme tilbage, når jeg var gået på pension som overlæge i Danmark. Siden januar 2007 har jeg hvert år arbejdet som frivillig ulønnet kirurg på hospitalet og kom hjem fra det sidste besøg d. 9. april 2012. Hospitalet ligger i den fattigste vestlige del af Tanzania, 65 km fra den større by Kigoma og få km fra grænsen til Burundi. Det ligger i 1400 meters højde og der er 80 senge. Det modtager akutte og elektive kirurgiske og medicinske patienter og behandler også gynækologiske og fødepatienter. Der er et stort ambulatorium og foruden selve hospitalet seks satellitklinikker rundt omkring hospitalet typisk i 40-60 km afstand, som hospitalet bemander og har ansvaret for. Hospitalets officielle navn er Heri Adventist Hospital, fordi det er ejet af Adventistkirken i Tanza- 10 nia men i folkemunde kaldes det blot Heri Mission, hvad det da også hed tidligere. Befolkningen omkring hospitalet tæller 50 000 mennesker, men hospitalet får patienter langvejs fra på grund af den gode behandling der gives der. Mine tre ældste søskende er født i Afrika, da mine forældre opholdt sig der i 1920’erne. Hospitalet har elektricitet, men rundt omkring findes der ingen elektricitet. Hospitalet fik et vandkraftværk betalt af Danida, og det var bygget, da vi første gang besøgte hospitalet, men kom først til at fungere permanent midt i 2006. Siden januar 2007 har jeg hvert år tilbragt tre måneder i Tanzania som frivillig ulønnet kirurg. Min kone som er specialtandlæge har de seneste tre år tilbragt ca. to måneder sammen med mig på hospitalet. Det går for vidt at skrive om alt det vi har sat i gang for at hjælpe hospitalet og dermed beboerne omkring hospitalet, men jeg vil nævne nogle tiltag og også gennemgå nogle af planerne for fremtiden. Allerede i 2007 fik vi udstyr til at S e r p e n s A e n e u s Heri Mission Hospital foretage endoskopiske undersøgelser derud (kikkertundersøgelser af mave og tarm). Dette udstyr har vi så siden fået suppleret op, så vi nu har et fint instrumentarium derude. I år havde jeg et laryngoskop, helt nyt, som firmaet Storchs fra Tyskland via deres danske afdeling, havde foræret hospitalet. Ultralydsundersøgelser kan også foretages på hospitalet takket være udstyr fra Danmark. Det er foreløbig lykkedes os at få bragt tre containere derud med udstyr og med mange af hospitalets daglige fornødenheder, som vi har samlet sammen forskellige steder fra i Danmark. Vi har en ny container klar, der skal sendes om et par uger. I december 2009 dannede nogle venner og jeg en støtteforening for Landsbyhospitalet Heri og i øjeblikket nærmer vi os 700 medlemmer. Sammen med ADRA Danmark finansierede vi indkøb 03.12 fortsat af to biler til hospitalet i 2011. De var en nødvendighed for hospitalets fortsatte drift. I år opstillede vi, mens vi var derude, 19 regnvandstanke på 2000 liter og enkelte større på op til 4000 liter. Vi fik bygget fundament til tankene og lavet tagrender så man i tørketiden kan anvende det opsamlede regnvand. Inden vi forlod hospitalet købte og betalte vi yderligere ti, som så blev stillet op senere. Der er et stort behov for ordentlig tandbehandling i området. Den nærmeste ordentlige tandklinik ligger over fem hundrede kilometer væk. Patienterne kan ikke klare rejseudgifterne og i mange tilfælde heller ikke klare betalingen for behandlingen. Vi planlægger oprettelsen af en tandklinik. En del klinikudstyr er allerede på hospitalet og resten vil komme med den næste container. Vi har fået stillet en bygning til rådighed hvor der kan indrettes tandklinik i den ene ende og en absolut tiltrængt øjenklinik i den an- 11 Heri Mission Hospital den ende. Bygningen er aldrig gjort færdig med lofter døre og vinduer og installationer såsom el, vand og kloak. Vi bliver derfor nødt til at finde godt 100 000 kr. til dette projekt. Vi har kontakt til flere tandlæger fra Danmark, der er villige til at gøre en indsats for at bedre tandsundheden i den del af verden. Vores forening har støttet og støtter uddannelsen af unge mennesker, der ønsker ar at arbejde som medicinsk personale på hospitalet. Vi håber så også at vi kan finde en egnet ung mand eller kvinde fra lokalområdet som har lyst og mulighed for at uddanne sig til tandlæge og som blot mangler midler til at komme i gang. Vi vil så støtte den person. Et yderligere projekt vi har på bedding er at skaffe hospitalet et solcelleanlæg til at skaffe elektricitet til hospitalet. I tørketiden er der ikke vand nok i floden til at give elektricitet nok til hospitalet, og så ville det være oplagt at supplere med solceller. Vi er ved at spare op til dette. Vi kan få elektricitet trods manglende vand, men det produceres så af dieselgeneratorer og med containeren fra 2011 fik vi bragt to dieselgeneratorer 12 fortsat til hospitalet som afløsning for to uøkonomiske generatorer de havde før de nye kom til. Vi fik i år installeret et solcelledrevet køleskab til hospitalets laboratorium og det fungerer fint. Det var indkøbt hos Vestfrost i Esbjerg og til containerne, vi sender ud, har vi modtaget store støttebeløb fra forskellige fonde og praktisk hjælp til forsendelsen foruden rabat fra Blue Water i Esbjerg. De ni måneder i Danmark bruges til ferie i vores hus på Samsø. Plejen af familie og venskaber i Tønder og foredrag og præsentationer af vores arbejde forskellige steder rundt om i Danmark foruden jagt på sponsorer til Heri og udstyr vi med fordel kan sende til Afrika. Det koster 100 kr. om året per person at være medlem af vores støtteforening og ved henvendelse til mig kan man få tilsendt en blanket til indmeldelse i foreningen, ellers kan man via vores hjemmeside: www.heri-hospital.dk komme i kontakt med os. S e r p e n s A e n e u s Bøger Banias ved Jordanflodens udspring At a given moment, Graham McAll Til årsmødet i 2013 får vi besøg af den spanske psykiater Pablo Martinez. Pablo er forfatter til en række bøger, som man med fordel kan stifte bekendtskab med inden årsmødet: Cure for life, Bernard Palmer En torn i kødet, Pablo Martinez Årets tema i KLF er ”Evangelisation eller passion”. Nedenstående to bøger kredser om dette tema: Bønnens psykologi, Pablo Martinez Tracing the rainbow, Pablo Martinez Alle bøger kan findes ved søgning på titel eller forfatternavn på www.bogpriser.dk 03.12 13 Andagt Andagt v/ stud. med. Ruben Lorentsen Salme 22 Min Gud, min Gud! Hvorfor har du forladt mig? Du er langt borte fra mit råb om hjælp og fra mit skrig. Min Gud, jeg råber om dagen, men du svarer ikke, og om natten, men jeg finder ikke ro. Sådan starter Salme 22 af David. Ikke med en kontrolleret klage over tilværelsen, men med et udbrud af ren og skær fortvivlelse. Og når man læser salmen igennem, hvilket jeg vil opfordre til, bliver det klart, hvorfor David ender med sit skrig. David er blevet offer for uretfærdigheden. Han har set sig selv som en begrænset skabning, der er endt i verdens vold. Han er borger i en verden underlagt syndefaldet. Der er ikke ret og rimelighed. Ondskaben råder og rammer som den vil. Nogle gange som reaktion på vores egne handlinger, nogle gange pga. andres uretfærdige handlinger. Og nogle gange uden nogles indblanding. Hvor skal vi så vende os? David vender sig til Gud. Han véd, at Guds kærlighed og omsorg er manifesteret i vidnesbyrdet fra hans fædre. Når Gud præsenterer sig, sker det ofte med en hentydning til hans tidligere handlinger. Han handlede til sit folks bedste 14 i fortiden; han er den samme i dag; hav derfor forventning om at han også vil handle til vores bedste nu. Og det gør Gud. Handler til vores bedste. Selvom David, i den situation salmen skrives i, er uskyldig, er han samlet set ikke uskyldig overfor Gud. Han har også taget del i oprøret imod Gud. Han er derfor også selv skyld i, at synden og ondskaben hærger Jorden. Derfor er det så meget desto mere underfuldt, at Davids efterkommer små 1000 år efter Davids død, fra et kors, råber ”Min Gud, min Gud! Hvorfor har du forladt mig?” Især fordi efterkommeren er Gud selv. Fuldstændig uskyldig. Om nogen absolut uden skyld i omgivelsernes vold, spot, hån, tortur og den rådende ondskab. Men han råber det for Davids skyld. For min skyld. For din skyld. Råber til en Gud, der har vendt sit kærlige blik bort fra ham, for at straffe den synd som manden på korset, Davids efterkommer, Gud selv, frivilligt bærer for David, for mig og for dig. S e r p e n s A e n e u s Andagt fortsat ”Yea, once, Immanuel’s orphaned cry, his universe hath shaken It went up single, echoless, “My God, I am forsaken!” It went up from the Holy’s lips, amid his lost creation, That of the lost, no son should use those words of desolation” (On Cowper’s grave – Elizabeth Barrett Browning) Det er underfuldt. Et udtryk af fortvivlelse, som verden aldrig har kendt til. Aldrig har hørt før eller siden. Men han tog fortvivlelsen på sig, så at vi aldrig skal opleve noget lignende og tage de ord i vores mund. Det råb fra korset er bevis for, at Gud ikke er en fraværende Gud. At han ikke er magtesløs overfor synden. Han gjorde sig magtesløs, men paradoksalt nok var det i den magtesløshed han sejrede. Han gjorde sig magtesløs, for at du og jeg aldrig skal være uden håb. Derfor kan David profetisk slutte salmen med ordene ”Der skal forkyndes om Herren for kommende slægter, man skal forkynde hans retfærdighed for folk, der fødes, for han greb ind!” Mod os, de uretfærdige – Gud er god! Mod de mest uværdige – Gud er god! Højt, som himlen hvælver sig, nåden er i Kristus rig. Kom! Han vil forbarme sig! Gud er god! (Jubler hver en sjæl på jord – Howard Kingsbury) 03.12 Studenterne Studenterne - kristne medicinere KLF er repræsenteret på universiteterne i Århus, Odense og København i form af studentergruppen Kristne Medicinere (KM). KM er altid interesseret I at få besøg af medlemmer af KLF, som har noget, de gerne vil dele med de studerende. De respektive grupper mødes typisk ugentligt eller hver anden uge til bøn, foredrag, fællesspisning eller samvær. Søg ”Kristne Medicinere” på Facebook for at følge med dér. Århus: Onsdage i ulige uger kl. 16-17.00 i Medicinerhuset, hvor vi er fælles om tro og studie. Vi snakker om hvad vi har på hjertet og holder andagt og bøn sammen. Derudover mødes vi en tirsdag aften i løbet af måneden. Odense: Tirsdage i ulige uger kl.19.30 København: Hver tirsdag kl. 16.00 Fællesbøn i KMs lokale, Studenterhuset v. Panum. Kristne Medicinere i København fortsætter i foråret det berigende fællesskab om Kristus, livet og lægefaget med fællesspisninger, oplæg og events. Nationalt: Der afholdes fælles lejr for KM d. 1.-3. marts 2013 på Kjelsø-lejren, Bøgedal 4, 8643 Ans by. Kontakt: Århus: Anne Skytte Dideriksen, tweenies_anne@hotmail.com Odense: Heidi Christensen, pactila@hotmail.com København: Nadja Skadkær Hansen, nadjaskadkaer@gmail.com Eller: kristnemedicinere@gmail.com Kristne Yngre Læger – KYL Onsdag d. 19. Dec. kl 17.30 afholdes Julefrokost og oplæg ved Ole Skjærbæk Madsen under temaet ”Bøn for syge, helbredelse og heling i et kristent perspektiv”. Kontakt: Anders Voldby, E: anders.voldby@gmail.com, T: 6165 4324. 15 Modtager: Henrik Vinther Krogh Langerhusevej 46 7673 Harboøre Afsender: Kristelig Lægeforening . Sprogøvej 27 . 7680 Thyborøn Kommende arrangementer VINTERMØDE Lørdag d. 26. januar kl. 13.00-16.30. Nordvestkirken, Frederiksborgvej 179, 2400 København NV. Talere: Praktiserende læge Kristine Engell-Kofoed, Rødovre og reservelæge Jonas Astrup, Hillerød, og som er i hoveduddannelse i psykiatri. Tema: Evangelisation eller passion - om Læge-Liv. FORÅRSMØDE Lørdag d. 16. marts kl. 13.00-17.00. Eben-Ezer, Brammersgade 4, 8000 Aarhus C. Talere: Praktiserende læge Kristine Engell-Kofoed, Rødovre og 1. reservelæge ved infektionsmedicinsk afd. og lektor Christian Wejse, Aarhus. Tema som ved vintermødet. Fællesspisning sammesteds kl. 11.30. COMPLOT 12673.148 Se KLF’s hjemmeside: klf-dk.org S e r p e n s A e n e u s
© Copyright 2024