indhold - Olympus Academy
Highlights Nr. 10, maj 2011 Fire af det fem mand store, danske NOTES-team. indhold Danmark med i front inden for NOTES side 2 Organiseret træning giver bedre kirurger side 3 Den nye ScopeGuide er kommet side 4 Slanger kan hjælpe mennesker med nedsat tarmfunktion side 4 Danmark med i front inden for NOTES Et dansk team bestående af fem kirurgiske gastroenterologer og en ph.d-studerende er med i front omkring fremtidens minimalinvasive endoskopiteknikker. Læs mere på side 2 Olympus Highlights mai 2011 _ KOPI.indd 5 26.05.2011 15:25:13 Danmark med i front inden for NOTES Et dansk team har ved hjælp af NOTES gennemført en række ultralydsvejledte transgastriske procedurer på grise. NOTES er en ny teknik der bygger på adgang til bughulen via naturlige kropsåbninger og projektet, der er det første af sin art på dansk jord, skal danne basis for de første humane studier med NOTES herhjemme. Natural Orifice Transluminal Endoscopic Surgery – i daglig tale NOTES – er betegnelsen for en ny type procedurer, som i en ikke fjern fremtid kan få sin egen plads inden for den minimalt invasive kirurgi. NOTES går ud på at benytte de naturlige legemsåbninger som adgangsveje i forbindelse med et indgreb i bughulen således at hud-, fascieog muskelinscisioner undgås. I teorien betyder dette, at det kirurgiske traume og de postoperative smerter minimeres, forekomsten af inscisionalhernier elimineres, sårinfektion hindres, adhærencedannelse begrænses, og som konsekvens vil rekonvalescensperioden kunne reduceres samtidig med at patienterne får et pænere kosmetisk resultat. De mulige fordele ved NOTES er således omfattende. Dansk team med i front Et dansk team bestående af reservelæge, ph.d.-studerende Anders Meller Donatsky, professor Peter Vilmann og professor Jacob Rosenberg fra Gastroenheden, Herlev Hospital, samt overlæge Søren Meisner og professor Lars Nannestad Jørgensen fra Kirurgisk Afdeling K på Bispebjerg Hospital har netop afsluttet 6 dages praktiske forsøg med ultralydsvejledte transgastriske NOTESprocedurer på i alt 11 grise. Procedurerne er udført på LIFE (Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet). Formålet har været at afprøve NOTES-teknikken til diagnostik i bughulen med henblik på senere implementering af denne form for undersøgelse til udredning og staging af visse kræftformer, især fokusere på at bruge teknikken inden for de kliniske områder, hvor vi vurderer, at der er grundlag for forbedringer. Fx vil NOTES ikke mindst kunne gøre en positiv forskel inden for cancerdiagnostikken, hvor man vil kunne foretage hele stagingproceduren i én og samme arbejdsgang i modsætning til i dag, hvor der er behov for flere forskellige procedurer. Dermed vil vi muligvis kunne foretage disse procedurer ambulant, hvilket vil være en stor fordel for patienterne. Det er ikke mindst det, vi sigter mod med igangsættelsen af dette ph.d.-projekt.’ Kræver viden og fantasi Samtlige procedurer på grisene er i store træk foretaget ved at anlægge gastrotomien på den anteriore ventrikelvæg ved hjælp af endoskopisk ultralyd (EUS). Dette sikrer korrekt placering af tomien samt begrænser risikoen for beskadigelse af blodkar og de indre organer. Gastrotomien dannes i dette tilfælde vha. EUS-vejledt nålepunktur, hvorefter den transmurale fistel udvides vha. ballondilatation over guidewire, således at adgangen for det fleksible endoskop etableres. Den efterfølgende diagnostik i abdomen foregår ved en intraperitoneal ultralydsscanning af organerne efterfulgt af en visuel undersøgelse vha. endoskopets videobillede. Efter 14 dage, hvor grisene overvåges, slås de ned, og den efterfølgende obduktion viser, om der er sket uhensigtsmæssigheder i forbindelse med procedurerne. Dette har dog ikke været tilfældet. form for procedurer. Vi skal altså anvende eksisterende udstyr på en ny måde, og jo bredere kendskab man har til eksisterende udstyr, jo bedre forudsætninger har man for at kunne gennemføre en procedure med succes. Det er ligeså vigtigt, som det er at kunne håndtere endoskoperne rigtigt. Men indtil der lanceres endoskoper, der er designet specielt til NOTES, vil vi først og fremmest kunne anvende teknikken til diagnostik – ikke til operative indgreb.’ Foreløbige erfaringer De 6 dages praktiske studier har givet teamet et solidt indblik i hvilke regioner man kan overskue vha. transgastrisk endoskopi samt hvilke forhold, man især skal være opmærksom på i forhold til den konventionelle tilgang. ’Rent organisatorisk har vi opdelt hvert af de 6 dages studier i en række forskellige delelementer, som vi har vurderet enkeltvis. Det har givet os et godt indblik i, hvad der fungerer, såsom hvor det er bedst at lægge adgangen til bughulen; hvilke særlige forhold man skal tage hensyn til – fx i relation til lukning af gastrotomien; om man alene vha. EUS uden samtidig laparoskopisk adgang kan skaffe sig sikker adgang til bughulen, og i hvilken udstrækning, man kan få tilstrækkeligt overblik over organerne i bughulen . Vi har desuden erfaret, at det har helt afgørende betydning, hvordan grisen ligger på lejet. Alle de erfaringer tager vi med os, når vi efterfølgende iværksætter humane studier, og dermed minimerer vi risikoen for komplikationer’, fortæller Anders Meller Donatsky. pancreascancer, samt til udredning af kritisk syge patienter på intensivafdelinger. Samtidig skal forsøgene give ny viden om potentialet for ultralydsvejledt endoskopisk adgang til bughulen gennem ventriklen hvilket er et område, som ikke tidligere er blevet beskrevet. Forsøgene og evalueringen heraf vil indgå i et ph.d.-studie som forventes afsluttet i 2013. Det er første gang, et dansk team etablerer videnskabelige studier på NOTES-området, og projektet placerer Danmark helt fremme i frontlinjen sammen med lande som USA og Tyskland. ”Vi skal fokusere på at bruge teknikken inden for de kliniske områder, hvor vi vurderer, at der er grundlag for forbedringer.” Diagnostisk fordel En af de afgørende forudsætninger for at NOTES på længere sigt kan blive implementeret som standard er ifølge Søren Meisner, at teknikken giver klare fordele i forhold til konventionelle metoder. ’Der vil jo ikke være nogen klinisk fordel ved at begynde at fjerne fx en blindtarm vha. NOTES. Vi skal Olympus Highlights mai 2011 _ KOPI.indd 2 I teorien kan alt, hvad man i dag laver laparoskopisk, gennemføres vha. NOTES. Mange gastroenteorologer er imidlertid tilbageholdende med at eksperimentere med helt nye teknikker. Ifølge Peter Vilman er det at gennemføre en procedure vha. NOTES imidlertid ikke så kompliceret i sig selv, selvom det kræver en god portion endoskopisk erfaring: ’Det tager ikke længere tid at lære NOTES-teknikkerne, end det tager at blive en dygtig endoskopør eller laparoskopør. Forskellen er bare – og det er selvfølgelig væsentligt, at man med NOTES indtil videre ikke har andet end sin egen erfaring at trække på, fordi der endnu ikke findes generelle retningslinjer. Der er ikke nogen man kan spørge eller søge råd hos.’ ’Netop fordi området er så nyt er det en forudsætning, at den, der skal udføre en procedure vha. NOTES, har et bredt kendskab til de endoskopiske utensilier og en kreativ tilgang til, hvad disse utensilier kan bruges til – ud over, hvad de oprindeligt er designet til’, understreger Søren Meisner. ’NOTES er jo stadig på et meget tidligt stadie, og det betyder, at der endnu ikke findes udstyr på markedet, som er dedikeret til denne Selvom de foreløbige erfaringer er positive, er der lang vej endnu, før NOTES vil kunne indføres som gylden standard. Lang vej endnu Selvom de foreløbige erfaringer er positive, er der lang vej endnu, før NOTES vil kunne indføres som gylden standard på de danske gastroenheder. Og det skyldes ikke alene manglen på dedikeret udstyr til NOTES. Næste skridt for ph.d.-teamet bliver at ansøge Videnskabsetisk Komité om tilladelse til at foretage de første humane studier på patienter med kræft i bugspytkirtlen og på uafklarede intensivpatienter. Forsøgene vil da blive holdt op imod resultaterne af standard laparoskopiske undersøgelser på de samme patienter. ’Det, der især bliver udfordringen – ikke mindst i relation til de uafklarede intensivpatienter – vil være de tilfælde, hvor vi ved hjælp af NOTES ikke finder årsagen til patientens tilstand. En sådan konklusion vil det være nødvendigt at få verificeret vha. konventionel laparoskopi. Hovedsagen er imidlertid, at vi nu har et setup, vi kan bygge videre på for at få mere erfaring. Det vil tage år, før vi kan indføre NOTES som standard, fordi det kræver evidensbaserede studier med deltagelse af flere hundrede patienter. Vi har måske 5 eller 6 patienter om året, som egner sig til denne procedure. Der vil jo primært være tale om fx patienter, som er så dårlige, at konventionel operation medfører en uforholdsmæssig stor risiko, hvis der ikke på forhånd er sikkerhed for, hvad man forventer at finde. Derfor vil der også gå mange år, før vi har klassisk medicinsk evidens for, at denne behandling er bedre. Men vi er på vej, og det er hovedsagen’, fastslår Anders Meller Donatsky. Afhængig af sponsorer Et projekt, som det Anders Meller Donatsky, Søren Meisner, Peter Vilmann, Lars Nannestad Jørgensen og Jacob Rosenberg har gennemført på grisene, kunne ikke have ladet sig gøre uden hjælp en række private fonde, Toyota-Fonden og Olympus. Olympus er blandt hovedsponsorerne og har bl.a. leveret endoskopisøjler, ultralydsudstyr og CO2-insufflatorer samt endoterapiinstrumenter til brug ifm. griseforsøgene på LIFE. Herudover har projektet modtaget økonomisk støtte fra EURO-NOTES fonden - som Olympus yder store bidrag med henblik på støtte til forskning inden for NOTES-området. Bag fonden står the European Association for Endoscopic Surgery (EAES) og European Society of Gastrointestinal Endoscopy (ESGE). ’Den opbakning, vi har fået fra Olympus, er helt uvurderlig. Det ville stort set være umuligt at gennemføre forsøg som disse, hvis vi selv skulle investere i udstyr og den assistance, et set-up som dette kræver. Det ville betyde, at vi fra dansk side ikke ville kunne være med på forsøgsplan og opbygge ekspertise på området. Men nu har vi fået muligheden for at være med i forreste række, og det er væsentligt både for de danske patienters skyld og for Danmarks faglige anseelse i udlandet’, slutter Anders Meller Donatsky. FAKTA - NOTES • • NOTES (Natural Orifice Transluminal Endoscopic Surgery) er en ny minimalinvasiv kirurgisk teknik, der bygger på adgang til peritonealkaviteten via naturlige kropsåbninger såsom cavum oris, anus og vagina. Find mere information omkring NOTES på: www.euro-notes.org www.noscar.org 26.05.2011 15:25:00 Organiseret træning giver bedre kirurger Kommende kirurger i region Midt- og Nordjylland deltager flere gange i deres uddannelsesforløb i en række praktiske kurser i ’det murstensløse uddannelsescenter’, MIUC. Her kan de speciallægestuderende gøre sig fortrolige med det avancerede kirurgiske udstyr og gennemføre vanskelige procedurer i et ustresset miljø. Regionssamarbejdet går 6 år tilbage, og erfaringerne er udelukkende positive. I region Nord- og Midtjylland har alle læger i introduktionsstillinger i de skærende specialer (gynækologi, kirurgi og urologi) igennem de sidste 6 år fået tilbudt samme standardiserede kursusforløb i praktisk færdighedstræning. Kurserne er organiseret af uddannelsescentret MIUC, der står for ’Minimal Invasivt UddannelsesCenter’. De er en videreudvikling af en række træningsog kursusforløb for speciallægestuderende, som overlæge Johan Poulsen fra Urologisk Afdeling på Aalborg Sygehus allerede 4 år før etableringen af MIUC havde introduceret i Nordjylland. En af fordelene ved MIUC er den geografiske fleksibilitet der betyder, at kurserne afvikles på både Skejby, Viborg og Aalborg Sygehuse. Ved at danne et ’murstensløst uddannelsescenter’ som MIUC opnås optimal udnyttelse af de to regioners respektive bio-, færdigheds- og dyremedicinske laboratorier. Samtidig giver organiseringen på tværs af regioner en struktureret og ensartet oplæring i teknikker og procedurer med en ensartet og høj operationsstandard til følge. Johan Poulsen har lige fra begyndelsen for 10 år siden stået som tilrettelægger og koordinator på kurserne, der er skræddersyet til specialerne gastroenterologi/kirurgi, gynækologi og urologi. Inden for hvert speciale er der sammensat et kursusforløb, der omfatter åben kirurgi, endoskopi og laparoskopi. Det sidstnævnte er opdelt i 3 moduler af forskellig sværhedsgrad. ”Kursisterne udfører i løbet af dagen omkring 12 standardiserede kirurgiske procedurer som fx fjernelse af galdeblæren, nyrerne, prostata eller et stykke af leveren.” Træning under realistiske forhold Den 14. februar, hvor Highlights var forbi uddannelsescentret i tilknytning til Aalborg Sygehus, var der modul 3-kursus for 4 uddannelsessøgende urologer. To af dem var fra King’s College i London som Aalborg Sygehus har samarbejdet med på uddannelsesområdet igennem 10 år. Dagen begynder kl. 7.30, og indtil kl. ca. 17.30 gennemgår kursisterne 4 scenarier på grise med skiftende instrumenter og porte. I de enkelte scenarier indgår 3-4 operative procedurer som kursisterne har forberedt sig på. ’Kursisterne udfører i løbet af dagen omkring 12 standardiserede kirurgiske procedurer som fx fjernelse af galdeblæren, nyrerne, prostata eller et stykke af leveren. Alle indgreb gennemføres på én og samme gris. Kursisterne bruger samme instrumenter og videoudstyr som på operationsstuen. Det kan næsten ikke blive mere realistisk. Det forhold, at man her kan lave kritisk kirurgi i et ustresset miljø, betyder at deltagerne føler sig mere trygge, når de senere skal udføre tilsvarende operationer på mennesker. Dermed undgår vi mange unødvendige komplikationer når det virkelig gælder. Bare det at blive fortrolig med instrumenterne gør en stor positiv forskel’, siger Johan Poulsen. Bedste udstyr på markedet MIUCs operationsstue i Aalborg har indtil i dag været delvist sponseret af Olympus, der har leveret det udstyr, de uddannelsessøgende har anvendt. Da Highlights besøgte uddannelsescentret, var der premiere på anvendelsen af 2 af 3 nye Universal High Definition endoskopisystemer af typen EXERA II samt 6 EndoEYE videolaparoskoper som MIUC netop har købt og fået installeret af Olympus. En af fordelene ved de nye endoskopisøjler er at de både kan anvendes til medicinske endoskoper, såsom gastro- og koloskoper, og til kirurgiske kamerahoveder og videolaparoskoper. EndoEYE videolaparoskoper adskiller sig fra traditionelle optikker ved at have et ”Plug & Play” design. Ved at placere kameraet distalt på videolaparoskopet undgås manuel fokusering, og billedet bliver transmitteret og processeret direkte uden forstyrrende mellemled. ’Det er en stor fordel for os at have én og samme søjle til brug for alle de forskellige typer indgreb som vi gennemfører her’, fortæller Johan Poulsen. ’Tidligere havde vi flere forskellige søjler stående i samme rum. De optog en masse plads og mindskede bevægelsesfriheden. Men allervigtigst er selvfølgelig at vi nu råder over det bedste videoudstyr på markedet, og at det er det samme, som det vi bruger på operationsstuerne. Billederne er knivskarpe selv hvis der forekommer blødninger. Vi har også stor glæde af CO2-insufflatoren, der forhindrer luftembolier, da CO2 jo absorberes 150 gange hurtigere end atmosfærisk luft. Endelig er det en kæmpe gevinst at vi nu har fået mulighed for at give de studerende et USB-stik med optagelserne fra dagens indgreb med hjem, så de kan gennemgå dem og vurdere forløbet. Det faktum, at kursisterne efterfølgende kan gense og reflektere over de indgreb de har foretaget, er en evidensbaseret og effektiv måde at lære på. Ikke mindst i forbindelse med kikkertoperationer hvor små detaljer og tekniske fif kan gøre hele forskellen på udfaldet.’ Efterfølgende evaluering Evaluering udgør en væsentlig del af uddannelsesforløbene på MIUC. Kursisterne evalueres løbende, og observationerne fra samtlige kursusforløb registreres på MIUCs database hvor den enkeltes udvikling registreres. Der bedømmes på en bred vifte af forskellige kriterier lige fra antallet af unødvendige bevægelser, samarbejdet med den kirurgiske assistent til tidsforbruget. Alle kurser omfatter desuden en multiplechoice-test med 40 spørgsmål om forskellige teoretiske emner. I forbindelse med det andet modul gennemføres en personlig samtale med de uddannelsessøgende. Den løbende evaluering – og dermed også selvevaluering, da kursisterne kan holde deres egne præstationer op mod deres medkursisters - resulterer til tider i at nogle tidligt i forløbet fravælger kirurgien til fordel for et andet speciale. MIUC gør en stor forskel fordi de basale laparoskopiske færdigheder sikres tidligt i det kirurgiske udannelsesforløb. positivt ud’, fastslår Johan Poulsen. Forskning for fremtiden MIUCs database råder i dag over data fra de omkring 500 læger som har været igennem et uddannelsesforløb. Disse oplysninger er værdifulde for den videre måling og synliggørelse af effekten af MIUCs færdighedstræning. MIUC har derfor oprettet en ph.d.-stilling der skal munde ud i en afhandling om, hvordan man yderligere optimerer den praktiske indlæring for kommende kirurger til gavn for patienterne. FAKTA MIUC - det murstensløse center Oplæring, udvikling og implementering inden for den minimalt invasive kirurgi er ressourcekrævende. I Videreuddannelsesregion Nord er det lykkedes gennem politisk bevågenhed og regional finansiering at oprette et murstensløst center. Find mere information omkring MIUC på: www.miuc.dk Endoskopisk udstyr på MIUC • 3 x EXERA II (Universal High Definition endoskopiplatform til både medicinske og kirurgiske endoskoper) • 6 x HD EndoEYE videolaparoskoper Find mere information omkring udstyret på: www.olympus.dk Men langt de fleste bliver, og ifølge Johan Poulsen er der ikke tvivl om at kursusforløbene hos MIUC gør en stor forskel fordi de basale laparoskopiske færdigheder sikres tidligt i det kirurgiske udannelsesforløb. ’Jeg er sikker på at vi her giver fremtidens kikkertkirurger et godt fundament at bygge videre på. Det kan vi fx se i forbindelse med de officielle kurser som Sundhedsstyrelsen arrangerer. Her skiller de, der har deltaget på MIUC-kurserne, sig oftest Olympus Highlights mai 2011 _ KOPI.indd 3 26.05.2011 15:25:01 Den nye ScopeGuide er kommet For 9 år siden introducerede Olympus den første generation af ScopeGuide. Nu fortsætter succesen med lanceringen af ScopeGuide 3, der bygger på et helt nyt systemkoncept. Endoskoperende læger og sygeplejersker overalt i Danmark kender Olympus’ ScopeGuide. De har oplevet hvordan den lille ’parabolvogn’ giver større tryghed for endoskopøren og ikke mindst større sikkerhed for patienten. Af samme grund er ScopeGuiden i dag en integreret del af enhver koloskopistue i Danmark. De første enheder blev installeret i 2002 på Århus Kommunehospital. Ideen til ScopeGuiden kom fra Christopher B. Williams fra St Mark’s Hospital i London. Hans vision var at skabe et navigationssystem som kunne hjælpe endoskopører verden over til at manøvrere sikkert og problemfrit gennem kolon og samtidig sikre patienten en ’smertefri’ og sikker koloskopi. Samarbejdet med Olympus blev etableret, og visionen realiseret med Olympus ScopeGuide. Fordel for patienterne: som nyder godt af, at endoskopøren kan forberede patienten på en mulig smerte. I dag drager endoskopører på alle niveauer fordel af teknologien, som på en nem og intuitiv måde viser, hvordan koloskopet nøjagtigt er konfigureret i patienten, og dermed hvordan eventuelle slynger kan rettes ud eller undgås. Før ScopeGuiden blev introduceret, krævede tilvejebringelsen af disse informationer røntgen. Endnu vigtigere er de klare fordele for patienterne, som nyder godt af, at endoskopøren kan udrette en slynge på den mest skånsomme måde og forberede patienten på en mulig smerte. ScopeGuide har desuden udviklet sig til at være et helt uundværligt værktøj ved oplæring af nye endoskopører. af skopet i patienten. Endelig inkluderer Scopeguide 3 en nyudviklet 3D-effekt, som gør det lettere for endoskopøren at vurdere slyngekonfigurationen. ScopeGuiden indgår i Olympus’ overordnede koncept ’Painless Colonoscopy’, som foruden teknologier ScopeGuide, Innoflex og CO2-insufflation dækker over en lang række kurser og uddannelsesmateriale, der tilsammen giver endoskopører verden over de bedste forudsætninger for at tilbyde deres patienter en så sikker og skånsom koloskopi som muligt. Nyt fleksibelt koncept ScopeGuide 3 bygger på et nyt systemkoncept, hvor processor og modtagerparabol er adskilt i to separate enheder. Dette gør det muligt at placere processoren på endoskopitrolleyen eller på den lofthængte søjle, mens parabolen kan monteres på det medfølgende mobile stativ, på selve patientlejet eller på en lofthængt arm. Konceptet imødekommer den stigende interesse for at fjerne mest muligt apparatur fra gulvene i landets undersøgelsesog operationsstuer for herigennem at optimere hygiejnen og de ergonomiske forhold for personalet. Det nye koncept gør samtidig brug af Picturein-Picture (PIP) og Picture-out-Picture (POP) således at det endoskopiske billede og 3D-skopvisualiseringen præsenteres på samme monitor. Dette forbedrer ergonomien for endoskopøren, som kan nøjes med at holde blikket på én og samme skærm. Man kan dog stadig få en separat monitor til ScopeGuidebilledet hvis det foretrækkes. 3D-billederne på den nye ScopeGuide3 er yderligere forbedret og fremstår i en knivskarp kvalitet. Desuden er opdateringshastigheden i billedet blevet fem gange hurtigere, så endoskopøren får en real-time gengivelse FAKTA ScopeGuide 3 • • • • • • • • 5 gange hurtigere opdatering af 3D-billede for real-time visualisering. Nyt systemkoncept med uafhængig parabol og processor. Mulighed for installation af processor på endoskopitrolley/-arm. Mulighed for loftophæng af parabol. Fjernbetjening til nem justering af indstillinger. Ny 3D-effekt for bedre visualisering af skopkonfiguration. Kompatibel med magnetkoloskoper fra såvel 160- som 180-serien. Y/C, SDI and XGA outputs for nem PIP og POP integration. Hvorfor endoskopere kvælerslanger?? Først et enkelt, kæmpestort måltid – dernæst flere måneders faste. Mange arter af kvælerslanger æder kun få gange om året og kan overleve flere år uden føde. For at spare energi under den langvarige faste nedreguleres kvælerslangens tarmfunktion, og tarmens slimhinde reduceres væsentligt. Når kvælerslangen igen indtager det store måltid, restituerer den lynhurtigt fordøjelsesprocesserne, så byttet hurtigt kan fordøjes, inden det går i forrådnelse i slangens mave. De underlæggende fysiologiske mekanismer, der tillader organernes op- og nedregulering, er sikkert de samme hos alle hvirveldyr. Slangerne repræsenterer dermed et såkaldt August Krogh-dyr, fordi de enorme morfologiske og funktionelle ændringer gør det nemmere at identificere trofiske hormoner og andre signal-stoffer. Det er dermed sandsynligt at en forståelse af de mekanismer, der ligger bag kvælerslangernes hurtige restitution af tarmfunktionen, vil kunne bruges til at hjælpe mennesker med nedsat tarmfunktion som følge af sygdom, traume, anoreksi eller hungersnød. Igennem et tværfagligt samarbejde mellem biologi og gastroenterologi forsøger en gruppe forskere derfor at afdække reguleringen af kvælerslangernes hastige overgang fra hvilefase til meget aktiv absorptionsfase. Ny viden kan hjælpe patienter Overlæge Aksel Kruse, der tidligere var tilknyttet Kirurgisk Gastroenterologisk afdeling på Universitetshospitalet Århus Sygehus, er en af deltagerne i projektet og ansvarlig for endoskoperingen af bedøvede kvælerslanger ved Zoofysiologisk forskningsenhed på Aarhus Universitet. Endoskoperne blev erhvervet fra Gastroenterologisk afdeling, der netop havde anskaffet en nyere generation, og Olympus har bl.a. bidraget med få det tekniske setup på plads herunder gennemtestning af udstyret i de nye omgivelser. Efter en række forundersøgelser af blandt andet slangernes normalanatomi og bakterieflora har Aksel Kruse i løbet af april måned foretaget endoskopi af de samme tre slanger; respektive fastende og fordøjende slanger. I forbindelse med hver undersøgelse er der udtaget biopsier fra henholdsvis spiserør, mavesæk, tyndtarm og tyktarm til efterfølgende analyse og sammenligning. Desuden har forskerne aspireret sekret fra slangens mavesæk for at karakterisere de forskellige enzymer i et samarbejde med molekylærbiologer. ”Det vil være et stort fremskridt, der kan normalisere livet for patienter, som ellers er afhængige af intravenøs næring resten af deres liv.” ’Vi håber i første omgang at få indblik i det samspil af peptidhormoner og enzymprocesser der stimulerer kvælerslangens hurtige restitution. Sammenlignet med slangernes ekstreme evne til at ned- og opregulere deres tarmsystem er mennesket jo langt mere ordinært. Får vi fuld forståelse af den multifunktionelle proces, der gør slangernes fordøjelsessystem så effektivt, håber vi imidlertid at vi med tiden vil kunne anvende den viden til at forbedre patienters evne til at optage næring og mikronæringsstoffer fra tyndtarmens slimhinde. Det vil være et stort fremskridt, der kan normalisere livet for patienter, som ellers er afhængige af intravenøs næring resten af deres liv, f. eks. patienter med det såkaldte korttarmssyndrom, fortæller Aksel Kruse. Udbytterig tværfaglighed Ud over Aksel Kruse deltager overlæge, dr. med. Jens Frederik Dahlerup fra Medicinsk Hepato-Gastroenterologisk afdeling V, Aarhus Universitetshospital, professor, Ph.d. Tobias Wang samt specialestuderende Lasse Stærdal Simonsen og Ph.d.studerende Sanne Enoch Lauridsen fra Biologisk Institut ved Aarhus Universitet. Brugen af endoskoperne ved Biologisk Institut repræsenterer en helt ny vinkel på den zoofysiologiske forskning. Med endoskoperne er det nu muligt at udtage flere prøver fra de samme individer hvilket både styrker den statistiske analyse af resultaterne og forbedrer etikken omkring dyreforsøgene, idet slangerne ikke længere skal aflives i forbindelse med udtagelse af vævsprøver. Netop tværfagligheden er også en stor fordel når der skal nytænkes, pointerer Aksel Kruse. ’Jeg er stor tilhænger af tværfaglige projekter fordi forskellige specialer kan tilføre hinanden ny inspiration og viden. Det er udbytterigt for alle parter. Dette projekt er det første af sin art i verden, og vi kan se at det allerede har påkaldt sig opmærksomhed fra kolleger på et af universitetshospitalerne i London, der er i kontakt med os med konkrete forslag til supplerende projekter. Det vækker genklang når man anskuer tingene på en ny måde, og den øgede kreativitet, som tilføres projekterne, kan måske betyde at vi på længere sigt finder frem til metoder, der kan forbedre livskvaliteten for vores patienter’, fastslår Aksel Kruse. Kurser inden for blandt andet gastrointestinal videoendoskopi, videobronkoskopi og laparoskopisøjlen. Hold øje med kommende kurser på www.olympus.dk/academy Udgiver Olympus Danmark A/S, Tempovej 48-50, 2750 Ballerup, telefon 44 73 47 50, www.olympus.dk Redaktion Bente Standnes og Lone Drejet Fotograf Kim Skovsby m.fl. Olympus Highlights mai 2011 _ KOPI.indd 4 26.05.2011 15:25:08
© Copyright 2024