1. No category

Information
Nr. 54 Juni 2011
Side 3
En virksomhedsejer blev ramt af dokumentfalsk,
begået af en regnskabschef. Først fik ejeren afslag
på at trække tabet fra. Men revisor og advokat
kunne dokumentere, at kontrolsystemerne var
gode nok. Så kom fradraget.
SKAT STRAMMER
KURSEN OVER FOR
SKYLDNERE
”Virksomheden registreres i RKI, hvis der
ikke sker betaling eller træffes en aftale
inden fristens udløb”. Det er ordlyden i et
brev, som SKAT regner med at sende til
80.000 virksomheder i år.
SKAT har tidligere brugt RKI som et middel
til at få dårlige betalere til at ryste op med
de penge, staten har til gode. Men nu sker
det helt systematisk. Nyt er også, at beløbsgrænsen ligger nogenlunde fast: Bare 7.500
kr. i gælden til staten, så falder hammeren i
form af en trussel om indberetning til RKI.
SKAT regner med, at det vil være et effektivt
middel.
Side 5
SKAT har særligt øje på ulovlige lån til virksomhedernes ejere og ledelser i år. Men der er også andre
emner, der optager myndighederne. Se, hvad SKAT
selv oplyser, at de i særlig grad kigger på i 2011.
Milliarder fra SKAT
Pengene går dog også den anden vej.
SKAT er i færd med at udbetale mere end
en mia. kr. til virksomheder, der har betalt
for meget i moms. Sagen handler om en
lille detalje, som betyder mange penge,
når fejlen får lov til at ske fra 1994 til 2010.
Virksomheder, der ikke har fået del i
milliarden, skal stadig være opmærksomme,
hvis de betaler mad og drikke for gæster
og medarbejdere i virksomhedens egne
lokaler.
Læs mere side 2
Side 7
Lukkeloven er ændret – igen. Nu kan lidt flere
butikker betjene kunderne om søndagen. Grænserne
for, hvilke butikker, der har lov til at slå dørene op,
når andre har fri, er flyttet et stykke opad.
juni 2011
· SIDE 2
juni 2011
· SIDE 3
først bedraget
– så en sag mod skat – og endelig et fradrag
betal din gæld
eller kom i rki
Skat strammer kursen over for virksomheder, der skylder
”Virksomheden registreres i RKI, hvis der
ikke sker betaling eller træffes en aftale
inden fristens udløb.” Sådan kommer brevet
fra SKAT til virksomheder med gæld til det
offentlige til at lyde. Også selv om det er
mindre beløb, der skyldes.
– Vi ved, at truslen om at komme i RKI kan
få en del virksomheder til at betale det, de
skylder, så derfor vil vi fremover bruge RKI
helt systematisk, forklarer tovholder i SKAT
Dorte Bachmann.
Siden den 1. april 2011 har SKAT systematisk registreret dårlige betalere i RKI
– skyldnerregistret hos Experian.
– Vi gør det her for at bremse de dårlige
betaleres ophobning af gæld hos SKAT.
Samtidig medvirker det til at forbedre
konkurrenceforholdene for virksomheder,
som har orden i tingene, da de dårlige
betaleres mulighed for brug af tagselv-kredit nu minimeres, siger Dorte
Bachmann.
Grænse på 7.500 kr.
SKAT vil nu helt systematisk sende varsel
om registrering i RKI til virksomheder, hvor
virksomheden – eller ejeren – skylder staten
mindst 7.500 kr. Bliver pengene ikke betalt
inden 28 dage, så ryger virksomheden ind
i RKIs register.
I maj oplyste SKAT, at der er udsendt
28.000 rykkerbreve, og at cirka 10.000
virksomheder har betalt deres gæld eller
indgået en betalingsaftale efter de har
modtaget brevene. De virksomheder, som
ikke har betalt eller indgået betalingsaftale,
vil nu modtage et varsel om indberetning
til RKI. SKAT regner med at sende 80.000
rykkerbreve til virksomheder i år med
henblik på indberetning til RKI.
SKAT kalder selv arbejdet for ”danmarkshistoriens største målrettede indberetning
af dårlige betalere til RKI”.
En virksomhedsejer blev udsat for dokumentfalsk af sin fungerende regnskabschef.
Men Byretten fastslog i erstatningssagen,
at virksomhedens ledelse havde udvist
en betydelig uforsigtighed i sine kontrolsystemer. Virksomheden prøvede alligevel
at opnå fuldt fradrag for tabet. Og vandt i
Landsretten takket være revisors udsagn.
Diskussionen i Landsretten drejede sig i
høj grad om de forbehold, virksomhedens
revisor havde taget i regnskaberne. De
handlede bl.a. om, at revisor ikke havde
kunnet afstemme nogle mellemregninger,
som viste sig at vedrøre netop de forhold,
som regnskabschefen havde begået
dokumentfalsk omkring.
Det er aldrig sjovt at blive udsat for dokumentfalsk. Det er formentlig endnu værre,
når det er ens egen fungerende regnskabschef, en revisor, der er den skyldige. Og rigtig
slemt blev det, da Landsretten i en erstatningssag konkluderede, at virksomhedens
ledelse ”havde udvist en betydelig uforsigtighed ved sin organisation, forretningsgang
og sine kontrolsystemer”, for retten fandt, at
det var derfor det havde været muligt for den
pågældende regnskabschef ubemærket at
begå dokumentfalsk.
Organisering afgørende
I Landsretten kom det frem, at virksomhedens ejer havde fået rådgivning fra både
sin advokat og sin revisor om, hvordan
kontrolforholdene i virksomheden burde
organiseres. Medarbejderne havde interne
instrukser, som de skulle følge. Der var ugentlige møder om driften i virksomheden, hvor
alle medarbejdere deltog. De instrukser, som
blev givet her, indgik i det referat, der blev
sendt til alle medarbejdere. Virksomheden
havde både en revisor og en bogholder på
kontoret og var dermed bedre end den
gennemsnitlige virksomhed i samme størrelse, hvor der typisk kun ville være en bogholder. Fuldmagtsforholdene, som indebar,
at de kontrolansvarlige, revisoren og bogholderen, ikke havde fuldmagt, og der i
øvrigt krævedes to medarbejderes underskrift på checks, var også forsvarlige.
Det var, hvad der skete for en virksomhedsejer i 2000. Beløbet var på 3.180.500 kr.
Det endte derfor med en ny sag mod
Skatteministeriet med krav om skattefradrag på beløbet i år 2000 eller i hvert fald
i 2005, hvor erstatningsbeløbet opgjort og
erstatningssagen endelig afgjort.
Når der alligevel kunne ske dokumentfalsk
var det fordi en enkelt ansat viste sig at være
kriminel. Det var ikke en fejl i organisationen,
men skyldtes den praktiske håndtering i
bogholderiet, som betød, at bogføringen
ikke var ajour. Det gjorde, at falsknerierne
ikke blev opdaget med det samme.
Kontrol dokumenteret
I sagen viste det sig, at en god og effektiv
organisering af kontrollen – og at organiseringen kunne beskrives og dokumenteres
af virksomhedens revisor og advokat var
afgørende for Landsretten.
Landsretten ændrede dommen, idet det
navnlig ved forklaring afgivet af virksomhedens revisor blev lagt til grund, at virksomhedens kontrolorganisation og fuldmagtsforhold var forsvarlige. Tabet var
derfor fradragsberettiget. Derfor fik virksomhedens ejer ret til fuldt fradrag af tabet.
Dog først for året 2005. Og Skatteministeriet blev dømt til at betale sagsomkostningerne.
juni 2011
· SIDE 4
milliarder fra skat
til virksomheder
Staten må op med mere end en milliard kroner til virksomheder, der i flere år ulovligt blev opkrævet moms
for at servere mad og drikke ved møder i egne lokaler.
En stor momssag betyder nu, at mindst
2.370 virksomheder får tilbagebetalt mere
end en milliard kroner fra SKAT. Sagen
består helt enkelt i, at SKAT ulovligt har
afvist fuld fradragsret for moms på mad
og drikke, som virksomheder har betalt
og serveret for gæster og medarbejdere i
virksomhedens egne lokaler.
Renter fra 1994
Dansk Revision Information omtalte sagen
i efteråret 2010 – inden fristen for at kræve
refusion af momsen helt tilbage til 1994 udløb ved årsskiftet.
SKAT har modtaget krav for 872 mio. kr.,
oplyser dagbladet Børsen. Oveni det beløb
skal lægges renter. Det løber ifølge SKAT
op i ca. 50 procent af beløbet.
Efter fristudløbet ved årsskiftet og en frist
for indlevering af bilag 1. april er der nu
kun mulighed for at kræve tilbagebetaling
af moms tre år tilbage.
styresignal, der lang tid efter dommen blev
udsendt af SKAT.
Nye retssager
Der er samtidig en ny momssag på vej,
skriver dagbladet Børsen. Det er kursusvirksomheders ret til fuldt fradrag for
udgifter til overnatning og forplejning, der
sælges til momspligtige kunder i forbindelse
med kursus. I dag må de kun fratrække en
fjerdedel af momsen. Det fastslog Vestre
Landsret sidste år, men det er i strid med
EU’s momsdirektiv – ganske som SKATs
praktis var det i sagen om virksomheders
bespisning i egne lokaler.
I praksis betyder reglen, at hvis en kursusudbyder holder et kursus for en kunde,
der selv sørger for mad og drikke til
deltagerne, så kan kunden trække hele
momsen fra. Men hvis kursusudbyderen
står for hele pakken – kursus inklusiv
forplejning – så kan den kun trække en
fjerdedel af momsen fra.
· SIDE 5
det ser skat også på i år
I år sætter SKAT særligt fokus på
en række områder. Som en service
har man meldt ud, hvilke områder
der er tale om. Men det er naturligvis ikke nogen garanti for, at
SKAT ikke også kigger meget nøje
på andre områder.
Demobiler:
SKAT vil kontrollere, om reglerne om
registreringsafgift bliver overholdt.
Især vil man se på demobiler, som måske
aldrig har været egentlige demonstrationsbiler, men blot er solgt som helt
almindelige biler. I så fald er der snydt
med afgifterne.
Flexleasing:
Flexleasing betyder, at der kun betales
en forholdsmæssig registreringsafgift.
En kontrol har vist, at nogle leasingaftaler ikke er rigtige leasingaftaler, fordi
Sagen blev rejst i 2001, hvor virksomhederne Danfoss og AstraZeneca anlagde
sag mod SKAT. I 2008 gav EU-domstolen
dem ret i, at der er fuld fradragsret på moms
til forplejning ved møder, der holdes i egne
lokaler. Nu skal SKAT så betale tilbage.
Sager om overarbejde
SKAT risikerer en række nye søgsmål i
forbindelse med momssagen. Der er stor
usikkerhed om, hvornår virksomhederne
kan få momsen retur. Striden drejer sig om
retten til fuldt momsfradrag, når der er
blevet serveret mad og drikke for ansatte
på overarbejde og skyldes, at virksomhederne og deres rådgivere mener, at
der ikke er overensstemmelse mellem
EU-domstolens kendelse og det såkaldte
juni 2011
kunden selv finansierer det og også overtager bilen når leasingkontrakten udløber.
Firmabiler:
SKAT vil kontrollere, at medarbejdere med
firmabil bliver beskattet, når de også kan
bruge bilen privat. En undersøgelse i 2009
og 2010 afslørede, at det ikke altid sker.
SKAT mener, at jo tættere man kommer
direktøren i en selskab, des større er muligheden for, at beskatningen ikke er rigtig.
SKAT har udvidet sit samarbejde med
politiet. SKAT henter også kontroloplysninger hos Øresundsbroen og Storebæltsbroen samt hos benzinselskaberne. Endelig
kan der i en særlig database udsøges biler
ud fra postnumre, biltype mv.
Capone-modellen. Metoden stammer
fra gangster-vældet i USA i 1930’erne,
hvor det sjældent lykkedes myndighederne at få dømt mafia-bander for de
grove forbrydelser, som man mistænkte
og sigtede dem for. I stedet lykkedes det
at få dømt bl.a. mafia-lederen Al Capone
for skattesvig. SKAT har fået 230 årsværk til opgaven.
Multinationale selskaber
– og grundværdi:
Der er øget fokus på multinationale
selskaber og en stærkere indsats for at
nedbringe bunken af sager om fradrag
for forbedringer af grundværdien. 100
mand er på opgaven.
Sort arbejde:
SKAT sætter ind over for sort arbejde,
socialt bedrageri, grænseoverskridende
kriminalitet og snyd blandt andet via Al
SKAT mod ulovlige lån
KONFLIKT GIVER
PROBLEMER FOR SKAT
Det er – som hovedregel – ikke lovligt for en virksomhed at
yde lån til selskabets ejerkreds eller ledelse. Men det sker
alligevel, at en ejer eller en direktør er i pengenød og tager
et lån i firmaets kasse.
En arbejdskonflikt hos den private IT-serviceleverandør
CSC giver driftsproblemer for SKAT. En del af SKATs
IT-systemer håndteres af CSC, som ikke har kunnet
opdatere systemerne siden april måned.
Hvis SKAT har fået nye oplysninger fra din bank m.fl. om
renter, pensioner, værdipapirer m.m. efter den 11. april
2011, kan du ikke se oplysningerne i Skattemappen. Det
kan SKAT heller ikke og derfor kan SKAT ikke sende en
ny årsopgørelse. Det betyder, at der kan komme uberettigede rykkere fra SKAT.
Ulovlige lån fra virksomheden kan straffes med en bøde,
der besluttes af politiet. Men økonomi- og erhvervsminister
Brian Mikkelsen vil gerne gå videre. I maj annoncerede han
i et samråd i Folketinget, at han vil indføre lovregler, der giver
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen mulighed for at give administrative bøder, hvis der er ydet ulovlige lån til ejere eller
ledelse.
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen vil bl.a. undersøge selskaber,
hvor revisor i sin erklæring om årsrapporten har givet en
”supplerende oplysning”. Det kan fx netop handle om ulovlige
lån, som revisor har pligt til at gøre bemærkning om.
Kort før redaktionens slutning blev CSC og fagforeningen
Prosa enige om en ny overenskomst, som dog skal godkendes af medlemmerne ved en urafstemning.
Hvis der sker væsentligt nyt i konflikten kan du læse om
det på www.danskrevision.dk
juni 2011
PRIS PR. MÅLTID: 40 KR.
din pris i dag: 20 kr.
buffeten er skattefri
Sådan må det godt stå over buffeten i
en dansk virksomhed. Det er i orden,
at medarbejderen kun betaler det
halve af måltidets pris, at virksomheden giver et tilskud på 20 kr. til hver
frokostspisende medarbejder hver
dag – og at det er skattefrit for medarbejderen.
Det har Skatterådet bekræftet i en konkret afgørelse. Som altid er der dog
en række forudsætninger, som virksomheden skal være opmærksom på:
–
–
–
–
–
”Tilpasning af buffeten skal være generel, dvs. at denne ikke kan ske som følge af medarbejdernes individuelle bestillinger”. Det betyder, at hvis de enkelte medarbejdere foretager personlige bestillinger, så er ordningen ikke omfattet af den lempelige praksis. Så skal reglerne om beskatning af markedsværdien fratrukket egenbetalingen anvendes.
Der skal være tale om ”almindelig hverdagsmad, af ordinær kvalitet”.
Virksomheden skal løbende indkøbe et fast antal måltider, som er uafhængigt af antallet af medarbejdere, der aktuelt er til stede eller ønsker kantinemad den pågældende dag. Der kan dog tages højde for ferieperioder og lignende.
Medarbejderen betaler med midler, der allerede er beskattede.
Virksomheden disponerer ikke over en kantine, der forbereder måltider, hvilket indebærer, at den skal købe mad hos en selvstændig leverandør.
Det indgår i afgørelsen fra Skatterådet, at der ikke indtages andet end
postevand i forbindelse med måltidet.
På andre tidspunkter har de ansatte
adgang til sodavand, men det er
”smågoder”, som er led i den almindelige personalepleje.
· SIDE 6
SAMBESKATNING
I KONCERNEN
juni 2011
· SIDE 7
Nye tal i lukkeloven
Lidt flere butikker kan holde søndagsåbent
nu er det afgørende,hvem der reelt har magten
Ny koncerndefinition i sambeskatningsreglerne fastslår, at flertallet af stemmerne i et selskab ikke nødvendigvis vil medføre, at der er en koncernforbindelse, hvis
det klart kan påvises, at et sådant ejerforhold alligevel ikke medfører en reel
bestemmende indflydelse.
Den nye koncerndefinition betyder, at
det fremadrettet skal tillægges afgørende
vægt, hvem der reelt har bestemmende
indflydelse over selskabet. Den bestemmende indflydelse skal vurderes ud fra,
hvem af ejerne, der har beføjelsen til at
styre de økonomiske og driftsmæssige
beslutninger. Det hidtidige krav om, at en
modervirksomhed formelt skal besidde
flertallet af stemmerne i dattervirksomheden er dermed ophævet og den nye
definition gør således op med den hidtidige forståelse af begrebet bestemmende indflydelse.
Ejerandel på 75 procent
Skatterådet har taget stilling til koncerndefinitionen i en sag, hvor to holdingselskaber ejede henholdsvis 75 og 25 pct.
af en række selskaber. Tidligere ville man
tillægge ejerandelen stor vægt, hvilket
ville have betydet at det førstenævnte
holdingselskab med en ejerandel på
75 pct. ville have været moderselskab
(administrationsselskabet) i koncernen.
den enkelte aktionærs indflydelse, idet
en række beslutninger skulle afgøres på
selskabets generalforsamling og kun kunne
vedtages med tilslutning fra 90 pct. af
anpartskapitalen. Dette betød, at aktionæren med 75 procent aktier ikke kunne
have bestemmende indflydelse trods sit
stemmeflertal. De fælles beslutninger jf.
ejeraftalen skulle være fx væsentlige
indskrænkninger i selskabets forretningsområde, opsigelse af en af de to parter,
ændringer af vedtægter, kautionsforpligtelser og handel med fast ejendom.
Bestemmende indflydelse
Spørgsmålet i sagen var derfor, om ejeraftalens bestemmelser medførte, at flertalsaktionæren reelt ikke havde den fornødne bestemmende indflydelse, trods
sin ejerandel på 75 pct..
Da indskrænkningerne ikke vedrørte
beslutninger vedrørende den løbende,
sædvanlige drift og forretning, men havde
karakter af at være beslutninger om mere
fundamentale ændringer i selskabets
organisation, kom Skatterådet i afgørelsen
frem til, at der trods ejeraftalen var koncernforbindelse mellem flertalsaktionæren
og datterselskaberne.
Den nye koncerndefinition har virkning fra
og med indkomståret, der starter den 1.
marts eller senere.
De to holdingselskaber havde imidlertid
indgået en ejeraftale, som reducerede
Nu bliver det lidt nemmere at handle dagligvarer om søndagen. I hvert fald i princippet
– og hvis der er en købmand i nærheden.
Det er blevet lidt lettere for butikkerne at få
lov til at holde søndagsåbent. Det er kun de
små og mindre dagligvarebutikker, der kan
få lov til at slå dørene op om søndagen – og
beløbsgrænserne er nu blevet flyttet pga.
den almindelige prisudvikling.
Små dagligvarebutikker med en årlig
omsætning på under 13,6 mio. kr. må holde
søndagsåbent uden videre. Butikker med en
omsætning på op til 31,4 mio. kr. skal have en
revisorerklæring, der skal indsendes til
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, som så
offentliggør tilladelsen på sin hjemmeside.
Reglerne trådte i kraft i april og gælder for
året 2011. Tallene er inkl. moms.
nyheder til tiden!
Dansk Revision følger løbende strømmen af nyheder på lovgivningsområdet og
i administrativ praksis inden for skat, moms, told og andre relevante områder.
Du kan se nyhederne på www.danskrevision.dk
Sådan er reglerne
Lukkeloven er ofte til debat. Købmændene
forsvarer den – og de store kæder kæmper
for at ophæve loven. Indtil videre har vi en
lukkelov, hvor hovedreglerne er sådan:
–
–
–
–
Alle butikker kan holde åbent
døgnet rundt fra mandag morgen
kl. 6.00 til lørdag aften kl. 20.00.
Alle butikker skal – som hovedregel – holde lukket fra lørdag aften
kl. 20.00 til mandag morgen kl. 6.00, samt på helligdage, grundlovsdag, juleaftensdag og efter kl. 15.00 på nytårsaftensdag.
Alle butikker har mulighed for at
holde åbent 4 løse søndage om året
fra kl. 10.00-17.00. Søndagene kan ikke placeres på helligdage, grund-
lovsdag, juleaftensdag eller efter
kl. 15.00 nytårsaftensdag.
Alle butikker kan holde åbent den første og den sidste søndag i hver måned, samt alle december søndagene. På søndagene kan der holdes
åbent fra kl. 10.00-17.00, dog fra
kl. 10.00-20.00 den sidste søndag
før juleaftensdag. Hvis en søndag
falder på en helligdag, grundlovsdag eller juleaftensdag, falder den
dog helt bort. Hvis nytårsaftensdag
er en søndag, vil der kun kunne
holdes åbent indtil kl. 15.00.
For at gøre det hele lidt mere indviklet, så er
der en lang række butikker, som altid kan
holde åbent som de har lyst, omsætning og
arbejdskraft til. Det er typisk tankstationer,
genbrugsbutikker, brødudsalg og aviskiosker,
men også butikker, der ligger i en banegård,
en havn eller en lufthavn – eller en lejrplads.
Og så hører det med, at der er helt særlige
regler for restauranter og værtshuse. Udover
at det kræver en alkoholbevilling er der også
særlige regler for åbningstiden, hvis der er øl
og vin på bordet.
I øvrigt har Erhvervs- og Selskabsstyrelsen
mulighed for at tillade, at dagligvarebutikker i
landområder undtages fra lukketidsbestemmelserne. Bestemmelsen bruges kun i meget
begrænset omfang, oplyser styrelsen.
juni 2011
HER ER DANSK REVISION
FRISTER FOR betaling af SKAT OG MOMS i 2011
Aalborg Sofiendalsvej 85, 9200 Aalborg SV
T: 9818 3344 / e: aalborg@danskrevision.dk
A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, store virksomheder:
Juni 2011
Juli 2011
30. juni 2011
29. juli 2011
August 2011
September 2011
31. august 2011
30. september 2011
A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, små og mellemstore virksomheder:
Juni 2011
Juli 2011
11. juli 2011
10. august 2011
August 2011
September 2011
12. september 2011
10. oktober 2011
Moms, store virksomheder (månedlig afregning):
Maj 2011
Juni 2011
Juli 2011
27. juni 2011
17. august 2011
25. august 2011
August 2011
September 2011
26. september 2011
25. oktober 2011
17. august 2011
3. kvartal 2011
Esbjerg Smedevej 33, 6710 Esbjerg V
T: 7515 1733 / e: esbjerg@danskrevision.dk
Frederikssund
Havnegade 2-4, Postboks 48, 3600 Frederikssund
T: 4731 7000 / e: frederikssund@danskrevision.dk
Hadsten Vesselbjergvej 3, 8370 Hadsten
T: 8698 3455 / e: hadsten@danskrevision.dk
Hadsund Aalborgvej 51, 9560 Hadsund
T: 9857 3944 / e: mariagerfjord@danskrevision.dk
Hjørring Vandværksvej 10, 9800 Hjørring
T: 9892 8111 / e: hjoerring@danskrevision.dk
Holbæk Gl. Ringstedvej 61, 4300 Holbæk
T: 5945 4800 / e: holbaek@danskrevision.dk
Moms, mellemstore virksomheder (kvartalsvis afregning):
2. kvartal 2011
· SIDE 8
10. november 2011
Moms, små virksomheder (halvårlig afregning):
Kalundborg
Banegårdspladsen 1, 2. sal, 4400 Kalundborg
t: 5956 3543 / e: kalundborg@danskrevision.dk
Kolding Kokholm 3A, 2. sal, 6000 Kolding
T: 7555 3211 / e: kolding@danskrevision.dk
1. marts 2011 og 1. september 2011
Korsør Jens Baggesens Gade 35, 4220 Korsør
T: 5837 3424 / e: korsoer@danskrevision.dk
befordringsfradrag i 2011
Skatterådet har fastsat satserne for befordringsfradrag og skattefri befordringsgodtgørelse for 2011.
Befordringsfradrag:
0-24 km pr. dag mellem hjem og arbejde:
Fra 24 og op til 100 km pr. dag:
Fra 100 km og mere pr. dag:
0 kr.
2,00 kr. pr. km
1,00 kr. pr. km
nykøbing Sj.
Svanestræde 9, 4500 Nykøbing Sj.
T: 5945 4800 / e: odsherred@danskrevision.dk
Odder Torvet 10, 8300 Odder
T: 8654 1544 / e: odder@danskrevision.dk
Odense
Hjallesevej 126, 5230 Odense M
T: 6613 0730 / e: hunderup@danskrevision.dk
Langelinie 79, 5230 Odense M
T: 6613 0331 / e: odense@dansk revision.dk
Befordringsfradrag gives til de personer, der selv betaler transport mellem hjem og arbejde,
eller som alternativ til skattefri befordringsgodtgørelse.
Skattefri befordringsgodtgørelse:
Op til 20.000 kørte kilometer:
Kørsel ud over de 20.000 kilometer: Egen cykel, knallert, 45-knallert eller scooter:
nykøbing F Toldbodgade 11, 4800 Nykøbing
Falster T: 5485 1133 / e: info@lourevision.dk
3,67 kr. pr. km
2,00 kr. pr. km
0,49 kr. pr. km
Befordringsgodtgørelse gives til de personer, der kører erhvervsmæssigt i eget køretøj,
og hvor arbejdsgiveren fører kontrol hermed.
Randers
Tronholmen 5, P.O. Boks 199, 8960 Randers SØ
T: 8912 5000 / e: randers@danskrevision.dk
Roskilde Ny Østergade 11, 4., 4000 Roskilde
T: 4453 7744 / e: roskilde@danskrevision.dk
Silkeborg Hagemannsvej 4, 8600 Silkeborg
T: 8682 9922 / e: silkeborg@ danskrevision.dk
Skive Resenvej 79, 7800 Skive
T: 9752 5411 / e: skive@danskrevision.dk
Slagelse Tjørne Allé 2, 4200 Slagelse
T: 5858 1800 / e: slagelse@danskrevision.dk
Sorø Feldskovvej 9, 4180 Sorø
T: 5858 1800 / e: soroe@danskrevision.dk
svendborg Norgesvej 2, 5700 Svendborg
T: 6220 1818 / e: svendborg@danskrevision.dk
Sønderborg
Grundtvigs Allé 196, 6400 Sønderborg
T: 7442 8498 / e: soenderborg@danskrevision.dk
Redaktion: Bjarne Jakobsen (Ansvarshavende)
og Carsten Rosenvinge, Dansk Revision;
Anders Krarup, Krarup Kommunikation &
Kompagni ApS, tlf. 4016 8866
Design: Tingkov Design, Tlf. 4123 3934
Tryk: Handy-Print A/S, Skive
Oplag: 10.000
ISSN: 1397-7105
Udgiver: Dansk Revision A/S, Rådhustorvet 1,
3520 Farum, Tlf. 4435 6100
Bladet kan frit citeres med kildeangivelse. Informationer, der
er tilgængelige i denne publikation, er udarbejdet i generelle
vendinger med det formål at tilbyde brugeren generel information.
Informationerne dækker ikke specifikke situationer og bør ikke
benyttes uden professionel rådgivning. Dansk Revision påtager sig
ikke tab foranlediget af en gennemført handling, eller undladelse af
en handling, på baggrund af informationerne i denne publikation.
tølløse Tølløsevej 52, 4340 Tølløse
T: 4074 7468 / e: toelloese@danskrevision.dk
tønder Alexandrinevej 1, 6270 Tønder
T: 7472 3737 / E: toender@danskrevision.dk
Viborg Agerlandsvej 16, 8800 Viborg
T: 8725 5300 / e: viborg@ danskrevision.dk
Århus Tomsagervej 2, 8230 Åbyhøj
T: 8936 1212 / e: aarhus@danskrevision.dk