DpT 2-12 indmad xxx.indd - Dansk Pædagogisk Tidsskrift DPT

Indvielse af Danmarks Lodsmuseum.
Onsdag den 4. maj blev Dragørs nye Lodsmuseum indviet af Borgmester
Allan Holst. Videogruppen var på pletten for at forevige begivenheden
(mere om videogruppens arbejde omkring lodsmuseet inde i bladet)
På billedet ses i første række: Allan Holst, Knud Abildgren, Peter Ulrich,
Poul H. Rasmussen og Burkhard Lustig.
foto: Erik Gleie
Blad nr. 82 Juni 2011
Arrangementer i Aktivitetshuset!
Husk stavgang hver torsdag kl. 10 samt kl.19, mødested Aktivitetshuset.
15.6. kl. 16.30. Kom og hør hvordan sundheden står til i Dragør, v.
forskningscenter for forebyggelse og sundhed. Alle er velkomne, tilmelding senest d. 10.6. på hanneb@dragoer.dk eller 3289 0291
26.8. generalforsamling i støtteforeningen
26.8. Grillfest kl.12
31.8. kl. 13 Mariann Harrington fortæller om hjemmehjælp og andre tilbud i kommunen.
7.9. kl. 13 Aktivitetsledermøde
7.9 kl. 15 Informatonsmøde for nye brugere
11.9. kl. 13 Søndagsbanko
19.9. kl. 13 Diabetes motivationsgruppe, 12 gange, tilmelding til
hanneb@dragoer.dk.
Billetter kan købes ca. en måned før arrangementet.
Læs mere om arrangementerne på opslag i huset eller kig
på hjemmesiden www.wiedergaarden.dk !
Nyt!! Nyt!!
Aften-stavgang.
Så er tiden kommet for de lyse aftener og en rask spadseretur. Vi mødes hver torsdag kl. 19 foran Aktivitetshuset. Turen
er ca. 4 km og varer omkring 1 time.
Der er kun aflysninger i tilfælde af kraftig regnvejr.
Side 2
Nye medlemmer i Brugerrådet!
Henning Rasmussen:
Født i 1943. Opvokset i Sundby. Har gået på Højdevangens skole til 1961.
Siden 1979 bosat i Dragør, først i Søvang, siden på Fogdens Plads, i dag i
Rødtjørnen.
Handelsuddannet i bilbranchen, hvor jeg var ansat hos Citroën importøren
sammenlagt i 22 år, kun med en afstikker til New York, hvor jeg boede på
Manhatten og på St Croix i sammenlagt 3 år, ansat af den daværende danske generalkonsul.
I 1985 forlod jeg bilbranchen til fordel for Massey Ferguson, hvor jeg var
ansat i forskellige job. Fra 1998 som produktchef for butiksvarer, og med
ansvar for et franchise consept i Skandinavien.
I februar 2006, 63 år gammel, måtte jeg desværre stoppe på arbejdsmarkedet, p.g.a. en øjensygdom (AMD)
Efterfølgende er jeg blevet indvalgt i bestyrelsen for Øjenforeningen
"Værn om Synet" Amager lokal afdeling, hvor jeg i dag er formand.
Ved sidste valg til ældrerådet blev jeg opfordret til at opstille og blev valgt
ind.
Formand for "Aktivitetshusets Venner", og sidst men ikke mindst indvalgt i
brugerrådet.
Dan Nedensgaard:
Jeg er 76 år og flyttede til Dragør i 1957. Mens jeg læste, kørte jeg
som billettør på Amagerbanens busser, dernæst var jeg ansat på sygekassen i et par år.
I 1962 kom jeg til Oliekompagniet BP, og senere blev jeg ansat i byggebranchen. De første mange år beskæftigede jeg mig med økonomien, men de sidste 15 – 20 år var det fortrinsvis som personalemand,
jeg havde mit virke.
Derudover har jeg i en årrække været aktiv på lederplan inden for
Dansk Handikapsvømning, og de sidste 12 år har jeg fungeret som økonomileder i Landsforeningen DUKA-SVØM.
Som medlem af Brugerrådet vil jeg arbejde for, at Aktivitetshusets
tilbud og facilliter fortsat vil kunne være et aktiv for pensionister og
efterlønnere i Dragør kommune – samt gøre brugerbetalingen så spiselig som muligt.
Side 3
Peter Sadolin:
Årgang 1940. 3. generation i Dragør. Har fulgt Wiedergården siden, den blev
oprettet med Andresen som leder.. Været med i brugerrådet i 2 perioder +
en som suppleant. Valgt ind igen i år.
Har arbejdet internationalt i over 40 år. Eksportchef - bygget fabrikker.
Har lært 6 sprog flydende + nogle andre til husbehov.
Hader tanken om at Dragør Kommune skal tage æren for det vi de det frivillige har bygget op.
Brugerbetaling er i mine øjne simpelthen en chikane mod de frivillige kræfter. Motiveringen mangler nu.
Jeg tror, at vi kommer til at se en afgang i deltagere.
Hjemmeplejen i Dragør
Marian Harrington fra Hjemmeplejen i Dragør kommer og fortæller om
de mange forskellige muligheder, Dragør kommune tilbyder inden for
ældreplejen
Onsdag 31. august kl. 13
Vi vil jo helst klare os selv, men det er ikke altid lige nemt. Så er det
rart at vide, hvor man skal henvende sig, når det brænder på, og hvilken hjælp, man kan få.
Gratis billetter i Glasburet hverdage 10 – 12
Side 4
Nyt fra Brugerrådet.
Nu er der atter gået 3 måneder og det er tid at informere igen. Der har været god gang i huset med mange aktiviteter.
Forårsfesten var som sædvanlig et stort hit, så i løbet af ingen tid, var alle
billetter solgt og vi har jo desværre kun den kapacitet vi har.
Fastelavns mandag kunne godt have været lidt bedre besøgt, men traditionerne holdes i hævd. Videogruppen har arbejdet intenst med deres film om
”Dragør Lodseris historie” og ”Nutidens lodsning gennem Øresund”. Begge
film kan ses på Lodsmuseet.
It-universitetet har fået sat gang i Wii-spillet i forhallen, så der er blevet
dystet drabeligt indenfor de forskellige discipliner.
Aktivitetsledermødet er en stor succes, Brugerrådet er meget glade for at
høre om de forskellige aktiviteter, og få den snak, der måske ikke fås i hverdagen.
Besøget fra aktivitetshuset Sophienlund var også en god dag, hvor der var liv
og røre i huset. Meget fint med de forskellige udstillinger og mulighed for
køb/salg.
Dansens dag kunne godt have haft besøg af flere, men de der deltog havde
en fin dag. Årsmødet blev afholdt sidst i april, der deltog 45 personer. Som
nye medlemmer blev valgt Dan Nedensgaard og Henning Rasmussen, Peter
Sadolin blev valgt ind igen.
Brugerbetalingen er endnu ikke blevet opkrævet trods flere rykkere, men
det kommer vel.
Husk Aktivitetshusets hjemmeside, hvis du vil følge med i, hvad der sker:
www.wiedergaarden.dk.
Brugerrådet ønsker alle en rigtig god sommer!.
Side 5
Aktivitetshusets årsmøde 27. april 2011.
Nadia Langhoff bød velkommen .
1. Dirigent: Benny Petersen, som konstaterede årsmødets lovlige indvarsling og gav ordet til Hanne
Berthelsen for fremlæggelse af beretning for 2010
2. og 3. Beretning og gennemgang af regnskab
Ole Svendsen fra Kommunalbestyrelsen var kommet ind i løbet af året i stedet for Lilian Knudsen.
Der er kommet ny kommunaldirektør Michael Schrøder og ny Ældrechef Hanne Munch.
Det er lykkedes at indfri rammebesparelsen på 160.000 ved hjælp af mange positive kræfter som
Støtteforeningen, legater, puljer, arv, støtteforedrag, søndagsbanko, omlægning af rengøring, omdeling af væveren. Alle disse initiativer har været utroligt positive, og som det kom frem på stormødet
tidligere skal Aktivitetshuset ikke afvikles men udvikles..
Status for brugerbetalingen kendes ikke, det kan aldrig blive helt retfærdigt. Vi afventer de udsendte
indbetalingskort. Linedance og Wiedergårdens orkester er stoppet.
Der er kommet nye aktiviteter til såsom Italiensk konversation, Les lanciers, Mosaikhold, Zumba,
Syning på maskine, Singleclub, Qi-gong og Yoga. Mange hold kører videre med nedsat frekvens i
sommerperioden.
Der har været gang i aktiviteterne i løbet af året. Alsang har været i Vellinge, smedene i Esbjerg, billardturnering, skoleklasse på besøg i Erindringsværkstedet, kursus i ”sy en Chanel-jakke”, akvarelworkshop, videoholdet laver film om Lodseriet, busture,, aktivitetsledermøde, infomøde, stormøde
om økonomi, borgermøde om sundhed.
Vedrørende oprettelse af Sundhedshus foregår der dialogmøder med SBKU, der er nedsat en følgegruppe fra Brugerrådet bestående af Gjerka, Burkhard og Nadia, de arbejder med organisation, visioner, fordeling af lokaler, navn, brugerrådet har foreslået: Dragør Aktivitetshus – for din sundhed.
Der har været afholdt sundhedsdage, kursus i Hjertestarter og førstehjælp og rygestop. Der er samarbejde med Diabetesforeningen i form af foredrag og stavgang. Samarbejde med forskere, Center for
sund aldring Kbh´s universitet, DTU, ITU, Levvel, afprøvning af ny teknologi i plejesektoren. Samarbejde med Handicaprådet, Ældrerådet.
I huset findes også Dragørkoret, Bridgeklub og Robinerne.
Så er der kommet ny hjemmeside til, som aktivitetslederne selv kan holde up to date. Der udarbejdet
forskellige foldere om motion og arrangementer og caféens meny. opslagstavlerne er fyldt med alskens informationer.
Der har været genvisit fra Vellinge og Sophienlund, japanere på dagsbesøg, besøg fra Frederiksværk, Paraplyen med foredrag af diætist og træner.
Aktivitetshuset har modtaget følgende beløb fra Walløe Johansens og Bøge Andersens legater:
Motionsrummet 34.000, stensliberne 1.100, decoupage 9.300, lystfiskerne 500, syholdet 8.000, projektor og udstyr til festsalen 18.000, videogruppen 15.100, frimærker 1.000, billard 7.500.
I gang værende projekter og legater og andet økonomi:
Puljen til Udvikling af bedre ældrepleje: Vibrationstræningsprojekt. 100.000, fordelt på flg. måde:
Side 6
redskaber 50.000, undervisningshonorar 9.000, løn til fysioterapeut 36.190, forplejning 1.400, diverse 3.500.
Hertil kommer midler til redskaber fra de to lokale legater på 34.000 samt en donation fra Støtteforeningen på 8.000.
Det har sammenlagt givet os en x-bike, et løbebånd, en testcykel og en crosstrainer, kursus til instruktørerne og styring af projektet
Puljen til Udvikling af bedre ældrepleje: Skabe brugervenlige rammer for sundhed, forebyggelse og
trivselsarrangementer: 57.700, fordelt på følgende måde. Av udstyr i sal, cafe, forgang. Wii samt
mobil fladskærm 48.500, undervisningshonorar 9.000.
Hertil kommer 18.000 fra lokalt legat
Veluxfonden: Betjen dig selv på nettet er et samarbejde mellem Aktivitetshus og Biblioteket 75.000
til køb af IT-udstyr. Ud af en sammenlagt ansøgning på 187.000, Så her søger vi fortsat.
Veluxfonden: Videogruppens optagelse af Dragør lodseris 300 års historie og nutidens lodsning
gennem Øresund
Deltagelse i Levvel projektet giver os formodentlig elektroniske spil og elektronisk opslagstavle
samt hjerneforedrag og oplevelser
I øvrigt er Kommunens fundraiser ved at se på om, vi kan få midler til de ønsker Brugerrådet fremkom med ved sidste møde. Bl.a. ventilation på værksted, Glasbur m.m.
Belysningen i Aktivitetshuset er blevet vurderet og der vil snarest blive truffet afgørelse om, vi kan
få del i energipuljen til energibesparende belysning.
Støtteforeningen har doneret bussen til inspirationsturen samt et skab til trofæet fra Shanghai
Regnskabet blev omdelt og udviste overskud på 14.439.
4. Ingen indkomne forslag.
5. Præsentation af nuværende Brugerråd.
Elsemarie Poulsen – på valg genopstiller
Burkhard Lustig – har siddet 2 perioder og kan ikke genopstille
Nadia Langhoff – har siddet 2 perioder og kan ikke genopstille
Greta Christensen – ikke på valg
Poul Erik Gjerka – ikke på valg
Suppleanterne er på valg – Peter Sadolin og Henning Bek Jensen.
6. Præsentation af kandidater:
Opstillede kandidater: Henning Ø. Rasmussen, Dan Nedensgaard, Peter Sadolin og Elsemarie Poulsen. Efter afsteming blev følgende valgt Henning Ø. Rasmussen, Dan Nedensgaard, Peter Sadolin,
som suppleanter Elsemarie Poulsen og Burkhard Lustig, hvorefter Elsemarie trak sig og Nadia blev
valgt.
8. Eventuelt.
Ikke den store debat, der blev fremført, at det var synd og skam at flytte motionsrummet, mente det
nuværende lokale var bedst egnet. Endvidere bemærkning om modtagelse af nye deltagere i Aktivitetshuset, mente ikke at vi var særlig gode til at tage imod, at folk skulle have mod for at komme i
huset og deltage. Det var der ikke enighed om.
Mødet sluttede, dirigenten takkede for god ro og orden og blev derefter takket af Hanne, som også
sagde tak til de medlemmer, som nu forlader Brugerrådet.
Referent: Kate Nielsen
Side 7
Side 8
I sommerperioden vil edb-instruktørerne være at træffe hver anden tirsdag mellem 10 og 12
Er du stødt ind i et problem, eller vil du blot have hjælp til lidt genopfriskning eller
vedligeholdelse af det, du har lært, så har du muligheden for dette følgende dage:
Juni:
August:
September:
7. + 21. juni
2. + 16. + 30. august
13. + 27. september
Hilsen edb-instruktørerne
Kender du Dragørs Sundhedsprofil!
I 2010 blev spørgeskemaet ”Hvordan har du det?” udsendt til borgere over 16
år, og det er ud fra besvarelserne herpå, at Forskningscenter til Forebyggelse
og Sundhed vil fortælle os om, hvordan vi dragørborgere vurderer vores eget
helbred.
Onsdag 15. juni kl. 16.30 – 17.30
kan vi høre om, hvordan det står til her i Dragør – sådan rent helbredsmæssigt.
Vi taler så meget om kost, alkohol, rygning og motion, men hvordan ser det
egentlig ud her i Dragør?
Med Sundhedsprofilen i hånden har vi et godt redskab til at se, hvem de kroniske
sygdomme rammer, se en udvikling og samtidig se, hvor det batter at forebygge.
Mød op og blive klogere på, hvordan vi får mulighed for at nyde tilværelsen længere her i vort dejlige Dragør.
Alle er velkomne i Aktivitetshusets sal.
Tilmelding senest 10. juni på 32890291 eller på mail: hanneb@dragoer.dk
Side 9
SOMMERDANS
7 fredage i Aktivitetshuset 13 – 15
Lyst til bevægelse?
Vintersæsonen er overstået, men lysten til at bevæge sig er stadig til stede. Derfor mødes
vi 7 fredage i løbet af sommeren og bevæger os i takt til musikken. Har du/I også lyst til
at tage en sving-om, så mød op i Aktivitetshuset. Der bliver ingen instruktion, men vi får
rørt os og har et hyggeligt og socialt samvær.
Juni:
Fredagene 10. og 24. juni kl. 13.
August:
Fredagene 5. og 19. august kl. 13.
September:
Fredagene 2. og 16. og 30. september
kl. 13.
Vel mødt.
Danseholdet
Fra Lodsmuseets indvielse den 4. maj.
Fotos: Erik Gleie
Side 10
Videogruppen
Forår og sommer 2011
Vinteren og foråret er forbi og vi glæder os alle til sommeren. Der er rigtig mange i videogruppen, som glæder sig til lidt afslapning, for vi har haft en travl periode.
Opfordringen til at møde op til workshopaktiviteter om eftermiddagen resulterede i, at der
nu hele tiden er fuldt booket op. Udstyret bliver samtidig også brugt til redigering af de
film, vi producerer for lodsmuseet, som åbnede den 4. maj 2011, hvilket jo ikke gør køen
kortere.
Som tidligere omtalt, laver vi en film under titlen: ”Dragør Lodseri gennem 300 år 16841984”. Dertil har der været en del nødvendigt researcharbejde med bl.a. besøg i Stats- og
Lokalarkivet. Under interviewet af en pensioneret lods, hvor materialet skulle indgå i
sidstnævnte film, viste det sig, at der kom så interessante ting frem, at det blev besluttet,
at lave en yderlige film med titlen ” En lods fortæller”.
Den anden eller nu 3. film har titlen ”Nutidens Lodsning gennem Øresund 2011”. Gruppen, som arbejder med dette projekt, har været på besøg hos Danmarks Kontrolcenter
”Danpilot” i Svendborg, hvor alt lodsning bliver koordineret. Her blev der filmet med 3
kameraer og stort lysopsætning, som fremgår af billederne forneden. De store lysprojektører har vi fået sponsoreret af Veluxfonden. Der udestår nu kun, at lave optagelser
på havet, ved en rigtig lodsning med bølgegang og hvad dermed måtte følge. Vejret har
ikke været til det endnu, så vi må bruge tiden i maj/juni.
Aktiviteterne kan bruges til at omsætte nogle af de lærte teorier i praksis, hvad der ikke
altid er det nemmeste, men det holder os i gang. Så har du lyst til at være med i lignende
projekter, så mød op den 1. onsdag i september kl. 19.
Tak til alle de frivillige, som har været med til og stadigvæk gør det muligt, at en lille biograf i lodsmuseet opstår.
God sommer
Burkhard Lustig
Side 11
Side 12
Nyt fra Caféen
Vi holder grillarrangement fredag den 26. august kl. 12. med lækker tilbehørsbuffet. Medbring selv det kød du ønsker at grille. Billetter
af kr. 65,- kr. købes i Glasburet senest 8 dage
før.
Der serveres ikke lune retter i juni, juli og august.
Desværre har Lotte valgt at stoppe i Caféen. Vi siger en stor tak
for din indsats. Velkommen tilbage til Frida
Caféen ønsker alle sine gæster en rigtig dejlig sommer.
Har du flotte gamle skåle eller serveringsfade, som du gerne vil af
med, vil caféen gerne modtage dem.
Tilbud i caféen. Få en gratis dagens ret.
Hvis du køber et rabatkort til 11 gange dagens ret,
så betaler du kun for 10.
Redaktionen
En stor tak for indsatsen gennem de sidste 10 år, skal lyde til den gamle
redaktør Erik Gleie, der har valgt at trække sig og overlade Væveren til
de to nye redaktører: Jørgen Andersen og Benny Valdsgaard.
Velkommen til dem.
Besøgstjenesten
Besøgstjenesten søger ny leder i løbet af året.
Der er kontortid 2 gange om ugen (mandag og fredag) fra klokken 10-12
Venlig hilsen
Birgit Lyder
Side 13
H
M
K
Sidste Nyt.
Der kommer intet nyt denne gang!
Det er sommer – og agurketid, så jeg vil ikke skrive
om vores stævner i Amagerhallen og i Odense eller
om vores dejlige sommerfest.
Det bliver jo blot gentagelser om, hvor godt det
går.
I stedet følger: ”Historien om en sang”. – så I måske kan fornemme den
stemning, der hersker, når alle vi gamle mødes, og hvor det sociale samvær
er i højsædet, selvom vi selvfølgelig også gerne vil vinde vores kampe.
For 10 år siden spurgte den daværende leder af Skelgårdens Bordtennisklub Jørgen Hvistendahl, om jeg ikke kunne skrive en bordtennissang til
deres store julefest? Det gjorde jeg så. Den går på melodien: Den er fin
med kompasset. Her er et lille uddrag fra 1.ste vers: ”Her er farver og fest
med ”kaloriefrist” – Vi fornemmer en stemning, når julen er bedst. – Mens
kaffen vi nyder, musikken den byder – til dans, så vor kondi kan få sig en
test”.
Julefesten blev aflyst, og sangen blev lagt i skuffen.
Jørgen bad mig på ny om evt. at tilrette sangen, så den kunne synges til
deres store Ældrestævne d. 19/9-2001?
Jeg skrev i starten: Lejlighedssang. (kan godt synges i et idrætscenter).
Uddrag: ”Velkommen skal lyde til Fynbo og Jyde – og alle de andre, som gæster vor ø. – Trods rejsens strabadser på nattogets pladser – og biler på vejen, der holder i kø, - er I nu nået frem, selvom turen var slem – og hilser på
venner og gi’r dem et klem”.
Stævnet blev imidlertid aflyst, og sangen røg tilbage i skuffen igen. Her
lå den så i fem år.
27/11-2006 afholdt Amager Bordtennisklub et stort ”Bordtennis for hele livet – Stævne”, hvor jeg blev bedt om at tage harmonika og sange med. Nu
fik sangen en ny chance. Den blev ændret lidt igen, da der ikke var Jyder
med, til blandt andet: ” De tog tidligt fra by’n, vores gæster fra Fyn, - så de
ikke ku’ nå at få boghvedegryn”.
Nu blev sangen oppe af skuffen og kom til ære og værdighed.
Den er senest tilrettet her i skrivende stund. Der stod i sangen: ” at vi nipper til drammen”. – og vi sidder jo ikke der og pimper den – os sportsfolk. En
Side 14
enkelt øl kan gå an.
Her er så det færdige resultat, vores slagsang, som ikke bliver ændret
mere.
Pensionist-bordtennis.
Vi sidder og slapper, en pause vi napper,
for spillet det er lagt på hylden en stund.
Man stemningen nyder, mens snakken den syder,
og ingen har lyst til at få sig et blund.
Vi er glade fordi, vores sport kan vi li’.
Den os fylder med kræfter og gi’r energi.
Hos taber og vinder man sportsånden finder,
vort spil kan for dårligt humør os befri.
Når dellen skal tæmmes, så må ikke glemmes
. at træne, for derved belønning man får.
Man puster og stønner, men sliddet sig lønner
når pluds’lig en dag, man sin modstander slår.
For vi ved, det er sundt, selvom ryggen gør ondt,
hver gang man efter bolden igen kravler rundt.
Mens pulsen den stiger, os sporten beriger,
og livskvalitet bli’r os alle forundt.
Vi er en flok gamle, som sporten kan samle,
for bordtennis synes vi alle er sjovt.
Vi repræsenterer eliten med mere,
men også novicer, som har det lidt flovt.
Nogle sætter sig mål – at få balder af stål,
medens andre har strømper, der hænger i ål.
Skønt knæene har mus i, er battet med sus i,
for kampgejsten gnistrer med brand og med bål.
Vi syn’s, vi er seje, fordi vi kan lege.
Trods kroppens skavanker vi klarer det flot.
Vi sundheden styrker, når sporten vi dyrker.
Vi føler os unge, skønt håret er gråt.
En gevinst, der forslår, det sociale man får.
Nye venskaber knyttes, som stadig består.
Og bordtennis spilles, til træsko’ne stilles.
Vi håber, at holde endnu en del år.
Vi ses
Bente Thers
Side 15
GRILL-DAG
Så er det igen tid til at grille, og vi gentager de forrige års succes
FREDAG 26. AUGUST KL. 12.
Medbring selv det kød, du kunne tænke dig at spise, og grill det
på den store grill.
Caféen sørger for div. tilbehør. Øl, vin og vand kan købes til de
sædvanlige priser.
Vi satser naturligvis på godt vejr og dækker op udendørs.
Billetter á 65 kr. kan købes i GLASBURET hverdage kl. 10 – 12.
OBS! I juni måned sælges billetter i caféen!
Glæd jer allerede nu til efteråret.
7. september: Aktivitetsledermøde + Informationsmøde for nye brugere
11. september: Søndagsbanko
14. september: Sundhedsdag med div. tests: f.eks. blodtryk, puls, 1. hjælp og
hjertestarter
21. september: Jesper Lohmann i Kjeld Petersen cabareten:
”Ned med alting – op med humøret”
28. september: Diabetesforedrag
Side 16
SOMMERLANCIERS
Torsdage i Aktivitetshuset 13– 15.
Lyst til bevægelse?
Vintersæsonen er overstået, men lysten til at bevæge sig er stadig til stede.
Derfor mødes vi torsdage i løbet af sommeren for at holde os selv og hinanden i
gang.
Har du ikke prøvet det før, eller er det over 60 år siden, du sidst dansede lancier,
gør det ikke noget.
ALLE kan være med!
Og vi begynder gerne forfra for selv at få trinnene til at
sidde fast!
Juni:
Torsdagene 9. og 23. jun. kl. 13.
August:
Torsdagene 4. og 18. aug. kl. 13..
September:
Torsdagene 1., 15. og 29. sept. kl. 13.
Vel mødt.
Lanciersholdet
Aktivitetshuset holder lukket fra 11. juli.
1. august slår vi igen dørene op til en ny sæson.
God sommer til alle!
Side 17
Aktivitetshusets Efterårstur
5 dage, fra søndag den 11. til torsdag den 15. september 2011.
Busrejse til Goslar i Harzen, oplev eller genoplev Harzen.
Vi har fået 29 pladser, så det er først til mølle.
Vi kører over Rødby - Puttgarten i 4 * bus og med rejseleder.
1.dag, søndag: Afgang fra Aktivitetshuset og opsamling på Sydstranden, frokost i Nordtyskland, ankomst til hotel sidst på eftermiddagen.
2.dag, mandag: Byvandring i Goslar med rejseleder i den smukke by med
Marktplats og Rådhuset med klokkespillet. Frokost på egen hånd.
3.dag, tirsdag: Udflugt i det smukke Østharzen, besøg i Wernigerode, som i
DDR-tiden var en af Østtysklands mest velbevarede byer. Frokost på egen
hånd.
4.dag, onsdag: Gennem den kønne Okerdal kører vi til Altenau og videre gennem Sösedal til Osrerode. I Bad Grund besøger vi et morsomt ur-museum.
Undervejs spiser vi frokost, der er inkluderet. Eftermiddagen på egen hånd i
Goslar.
5.dag, torsdag: Hjemrejse med frokost i Celle.
Pris pr.person i delt dobbeltværelse kr.3725Tillæg for eneværelse kr.400Afbestillingsforsikring kr.150Tilmelding onsdag den 8.juni fra kl. 11 - 12 i caféen
Med i prisen:
4 gange morgenmad, 3 gange frokost ( 1. 4. og 5.dag ) 4 gange middag, samt
udflugter.
Side 18
Vi skal bo på Hotel Der Achtermann**** ( Det ligger midt i Goslar )
D-38640 Goslar.
Der er svømmehal på hotellet til fri afbenyttelse.
Program udleveres ved tilmeldingen.
Med venlig hilsen
Elsemarie Poulsen
Kan du ikke læse Dragør Nyt, så kan du høre den
Har du lyst til at abonnere på Dragør Lydavis?
Dragør Lydavis indeholder nyhedsstof fra Dragør Nyt og sendes ud med posten hver uge til de borgere, der er tilmeldt ordningen. Det er et gratis tilbud til blinde, svagtseende, ordblinde og andre grupper, der har problemer
med at læse den trykte avis. Hvis du selv tilhører en af de nævnte grupper
eller kender nogen, der kunne have glæde af lydavisen, så ring eller send en
e-mail til Dragør Bibliotekerne og bestil et abonnement.
Lydavisen udkommer på en mp3-cd, som kan afspilles på nyere cd - afspillere,
en computer og en Daysi-afspiller.
Yderligere oplysninger fås på biblioteket:
Biblioteket på Vestgrønningen: 3289 0490 (Spørg efter Ulla Fajfer)
e-mail: bibliotek@dragoer.dk
Sundhed.dk
Som mange ved, er det via internettet muligt at se sine personlige sygejournaler, såkaldte e-journaler, hospitalsindlæggelser med mere. For at logge ind
skal man bruge sin NEM-ID eller Digital signatur. Det er det samme NEM-ID
nøglekort man bruger til sin Netbank og til offentlige institutioner som f.eks.
SKAT. For nogle websteder kan man selv vælge adgang med enten NEM-ID
eller Digital signatur. På andre websteder kan man kun logge på med NEMID, hvis det er aktiveret for det pågældende websted.
J.Andersen
Side 19
Støt vore Annoncører...
- så støtter du også VÆVEREN
Side 20
Hjemmesidenyt
Åbner man vores hjemmeside, www.wiedergaarden.dk, finder man i højre
spalte en besøgstæller. I skrivende stund står den på 16277. Tælleren startede da vi gik i luften med den nye hjemmeside i starten af oktober 2010.
Funktionen af en besøgstæller er, at den skal give et så retvisende overblik
af antal besøg, som muligt. Derfor er systemet sat til at tælle én gang, når
en besøgende åbner forsiden. Besøger man andre sider på wiedergaarden.dk
og vender tilbage til forsiden tælles der ikke. Der skal gå 15 minutter fra
første besøg, før der tælles igen. Men bag tallet ligger også en tælling af
besøgene på de forskellige artikler. Topscoreren er Cafémenuen med 9589
besøg, toeren er Aktivitetskalenderen med 9257 besøg. Støtteforeningens
sider er også fint besøgt og kigger man på aktiviteterne, ser det rigtig godt
ud og det tyder jo på at interessen for at besøge aktiviteternes sider er
stor og jeg skal da derfor ikke undlade at gentage min opfordring til aktivitetslederne om at holde deres sider så ”friske” som muligt. Derfor arbejder
jeg for tiden på en lille ”Brugsanvisning for aktivitetsledere”, der gerne skulle blive en hjælp til vedligeholdelsen af aktiviteternes sider på
www.wiedergaarden.dk. Har du spørgsmål, tips eller idéer til hjemmesiden, er
du meget velkommen til at kontakte mig, enten via formularen i menuen på
forsiden, en mail til ole@larsen-dragoer.dk, et opkald på 3294 3243 eller når
vi mødes i aktivitetshuset.
Alle Væverens læsere ønskes en rigtig god sommer
Ole Larsen
Webmaster.
Arrangementsgruppen søger nye medlemmer.
Har du lyst til at være med til at bestemme hvilke arrangementer
der skal være i huset, samt være med i det praktiske arbejde omkring arrangementer, så er det lige dig vi har brug for.
Henvendelse til Hanne Berthelsen på hanneb@dragoer.dk eller
3289 0291.
Side 21
Bjergerlav 3
Side 22
"En dejlig oplevelse"
NÅR GENERATIONERNE MØDES
Jeg mødte Hanne en dag i huset, hun sagde "det her må lige være noget for
din Erindrings gruppe" Hun havde haft en samtale med en lærer fra Dragør
skole, som fortalte at hendes klasse skulle skrive noget om den ældre generation, og så havde hun fået den ide, at klassen skulle gå over på Wiedergården og interviewe nogle af de ældre.
Hanne syntes det lød som en god ide, og hun mente det lige var noget for Erindringsgruppen, hvad det også var.
Vi var tre der meldte os. Åse, Else Marie og mig. Hanne satte også et opslag
op så flere kunne melde sig, men tiden var knap så der var meget få der kom.
Det var min mand Knud og Åses mand samt Dagny.
Børnene var ca. 11 - 12 år, ualmindelig søde og friske.
Vi sad ved seks små borde, og børnene fordelte sig med tre eller fire ved
hvert bord.
Jeg fik fire dejlige spørgelystne piger, de havde forberedt sig med en liste
hver med spørgsmål. To af dem var meget åbne, men de andre to holdt sig
lidt tilbage. Da jeg syntes de alle skulle deltage, henvendte jeg mig så meget
som muligt til de andre som også havde nogle lister med spørgsmål.
Den ene tog sig endelig sammen efter moden overvejelse, hun spurgte "om
min kone også kom på Wiedergården", det udløste selvfølgelig stor latter.
Det var ikke lige det hun havde brug for.
Det fortalte jeg min mand, som sad ved en af de andre grupper, og så måtte
jeg bruge al min pædagogiske lærdom for at løse op for hende igen. Heldigvis
lykkedes det, og hun spurgte lidt mere frit bagefter. Deres spørgsmål var
meget fornuftige, det var f.eks. om vi dyrkede sport eller hvordan vores skoletid havde været, om vi havde børn og børnebørn o.s.v.
Side 23
Da de var færdige, spurgte de om jeg måske havde nogle spørgsmål til dem,
så jeg måtte hurtigt finde på noget relevant. Det gik udmærket og snakken
gik frit og uhæmmet fra os alle.
Inden vi skiltes spurgte jeg om de var interesseret i, at vi kom over til dem
på skolen og enten fortalte eller læste historie op fra vores liv, hvortil alle
fire meget ivrige sagde "det kunne være dejligt". Vi forelagde det for deres
lærer som ikke var uinteresseret, så det må vi tage op senere.
Da børnene var gået, samledes vi alle seks, der havde deltaget og evaluerede
forløbet.
Vi havde alle haft en positiv oplevelse og var rørende enige om, at børn nu til
dags var vakse - friske - søde og meget mere selvbevidste end vi var i deres
alder.
Det var en af de oplevelser, der lyser op i hverdagen og får os til at tro på
fremtiden.
"Erindringsgruppen" ved
Nadia Langhoff
WIEDER CUP, fredag den 8. april.
Billard sektionens årscup.
Så lykkedes det endeligt at få spillet en cup
turnering igen. Efter 5 år uden en turnering
spillede 12 meget dygtige spillere op til en turnering fredag den 8. april.
Der var mange gode kampe og der blev spillet i tre puljer hvor hver vinder
gik videre i en finalerunde. Under kampene uddeltes der præmier for at score 12 points eller gennemløb og der blev uddelt mange flasker vin til de heldige. Ole Hack havde doneret en brugt kø i fin stand til turneringen og den
vandtes af Jørgen Kany for at sende den røde ball gennem keglerne, uden at
Side 24
vælte dem. Finalen blev spillet af vinderne, der for gruppe A fandtes efter
omkamp mellem Ove Mathiesen og Ole Olsen, her vandt Ove og gik i finalen
for gruppen.
Her viste Ejner Sølyst sig stærkest og han slog begge sine modstandere
This og Jørgen Brasen. Sejren gav Ejner husets l. præmie, et gavekort til caféen og en flaske vin. This fik tre flasker og Jørgen Brasen to for deres 2.
og 3. plads.
Billard sektionen har også afsluttet det nye begynderkursus som startede i
januar og blev afsluttet i marts. Jeg havde bedt Bent Andersen om at udføre
kurset da jeg kendte til hans tidligere kurser i Grøndal centret. Vi havde den
glæde, at der tilmeldte sig 4 spillere i første omgang og senere kom yderligere 2 spillere mere til gruppen. Bent havde betinget sig at, der kun skulle
være 4 spillere i alt, to ved hvert bord, men han accepterede den øgede byrde i halvdelen af kurset.
Vi har afsluttet kurset med at gruppen begavede Bent med en flaske gammel
dansk og Erik Gleie var venlig og forevige gruppen efter afslutningen.
Der har vist sig stor interesse for at gentage kurset til efteråret og vi har
fået de nye medlemmer indplaceret i vores daglige spilletider. Så velkommen
til: Preben, Hallas, Ulla Ljungqvist, Leif Gøtterup, Ole Olsen, Britta Baumann
og Lis Munkholm.
På Sektionens vegne, god sommer og på gensyn.
PS: Vi har søgt og fået bevilget fornyelse af begge bordes klæder. Det vil
ske i uge 25. eller 26, så bordene er fine til den nye sæson.
Husk at meddele mig hvis I vil ændre spilletid eller tilmelde nye medlemmer.
Bjarne.
Har du glemt noget?
Måske ligger det i GLEMME-kassen?
Kig efter hurtigt - for den tømmes den 15. juni
Side 25
Søndag i marts: ”Syning af en lille Chanel Jakke”
Syholdet inviterede søndag den 27. marts til en ”Workshop” med titlen, ”Den
lille Chanel Jakke”.
Vi havde inviteret Designer Hanne Darling til at hjælpe os med design, tilretning og finesser. 8 friske kvinder mødte op med stoffer, mønstre og god
energi.
Alle havde forberedt den model, som de ønskede at færdiggøre.
Hanne Darling hjalp med tilpasning og gav inspiration og ideer til pynt og design.
Der var bånd, garner, nitter og kæder, som kunne give jakkerne super smarte afslutninger. Det var selvfølgelig ikke lige let at få jakkerne færdige, og
ideen var, naturligvis, at kursisterne kunne komme igen på torsdagsholdet og
arbejde videre med jakkerne.
Torsdage kl. 10.00 i håndarbejdslokalet, planlægger vi at fortsætte igen efter husets sommerpause.
Holdleder Annette Elmstrøm
Omdelere søges til Væveren
Kunne du have lyst til frisk luft og en lille gåtur - Så var det måske en idé at uddele
ca. 50 Vævere i Dragør 4 gange om året.
Vi har også brug for afløsere.
Er du interesseret ? - Så meld dig på hanneb@dragoer.dk eller 3289 0291
Side 26
Hvor kan jeg henvende mig?
Hjælpemidler.
Terapeuter tlf. 3247 1494
Vedr. kropsbårne hjælpemidler tlf. 3247 1480.
Ansøgningsskema kan hentes på Tårnby kommunes hjemmeside Ansøgningen
kan sendes elektronisk eller pr. post til:
Tårnby Kommune,
Amager Landevej 76
Hjemmehjælp, ældrebolig eller plejebolig kontakt visitationen på
tlf. 3289 0202, tlf. 3289 0204 eller 3289 0205 mellem 8.15-8.45 eller
13-14.
Aflastning kontakt Aflastningen på tlf. 3289 0287 mellem 9 -14
Genoptræning i eget hjem efter sygdom eller almen svækkelse.
Kontakt Genoptræning Tårnby på tlf. 3247 0070.
Genoptræning efter hospitalsindlæggelse: For at være berettiget til
"gratis" genoptræning efter hospitalsophold, skal lægen på hospitalet sammen med patienten skrive en genoptræningsplan. Med den i hånden kan man
henvende sig på Genoptræning Tårnby, tlf. 3246 5840 og få anvist, hvor
genoptræningen foregår. Ofte vil genoptræningsplanen dog blive faxet til
”Genoptræning Tårnby”.
Tryghedsopkald - Telefonstjerne
I vores lokale afdeling af Ældre Sagen er der mulighed for at få et dagligt
tryghedsopkald fra en af vore frivillige.
Ordningen er gratis og alle kan benytte den. Vi har tavshedspligt.
Kontaktperson: Kirsten Lorentzen, tlf. 3253 1384
Side 27
AKTIVITETERNE 2010 - 2011
Aktivitet
Al-sang
Bibliotek
-”Billard
Bogbinding
Bordtennis
Bridge
-”-”Decoupage
-”Digital Foto
EDB, beg.
EDB, let øvede
EDB, øvede
Engelsk
Frimærker
Erindrings værksted
Håndarbejde
Kvindekreds samf. & os
Les Lanciers
L´hombre
Lystfiskeri
Maling/Tegning
Metalværksted
Moderne Dans
Mosaik
Tid
Leder
ti 10-12
alle dage
Telefon
Jon Harild
Grethe Jensen
Else Marie Bülow
alle dage 9-16
Bjarne K. Poulsen
ti 9.30-12.30
Vera Clausen
ma & fr 9-12
Bente Thers
ma 12-16
Inger Møller Jensen
on 12-16
Gunilla Herslov
to 9.30-12.15
Gunilla Herslov
ti 9.30-12
Ellen Nielsen
on 12.30-15.30 Karin Gross
ma lige u. 16-18 Poul H Rasmussen
ti 9.30-11
Dan Nedensgaard
ti 11.30-13
Dan Nedensgaard
ti 13.30-15
Lisbeth Edslev
on 10-12
Else Christensen
fr 9.30-11.30
Peter Sadolin
3253 5558
3253 7780
3253 5817
3253 2843
2738 1666
8171 4091
3253 1936
3253 6224
3253 6224
3253 6414
4344 0028
3253 1597
2031 5255
2031 5255
5184 1680
3253 8714
3253 4086
on lige u. 10-12
ma 10-12
Nadia Langhoff
Rita Andersen
3253 6265
3253 2055
Kirsten Broberg
Hanne Vestmar
Søren Arnbo
Bent Bülow
Katrine Hansen
Bjarne K. Poulsen
Eigil Yttesen
Lis Bruun
3253 1412
3253 0691
3253 6122
3253 5817
3294 6818
3253 2843
3250 2086
3253 8810
Evald Andersen
Irene Gjerka
Erling Frost
Peter Robenhagen
Line Asmussen
Karen Dirchsen
Ole Haack
Knud Langhoff
Knud Langhoff
3294 4252
3253 2705
3253 1695
6484 2060
3253 0986
3294 6040
3253 1259
3253 6265
3253 6265
ma lige u. 10-12
to 13-15
fr 13-16
on ulige u. 10-12
fr 10-13
ti & to 9.30-12
fr 14-16
ti 12.30
(undt. 1. ti i md)
Motion akt.led. ma 9-11
Motion instr.
ti 9-11
Motion instr.
on 9-11
Motion instr.
to 9.30-11
Motion instr.
fr 9-11
Patchwork
to 13-16
Petanque
alle dage
-”Pladehylden
on 14.15-15.45
Side 28
Poker
Skak
Stenslibning
Spansk konv.
on 12.45-16
ti 12.30-16
ma 10-12.30
ma ulige u.
12.30-14.30
Studiekr. Samf. to 10-12
-”- Martinus
ti 15.30-17
Sy, stri k og rep ma 10-12
Syning
to 10-12
Sy, strik, rep.
fr 10-12
Træværksted
ma & on 10-13
Videogrupppen:
work-shop eft. Aftale: on 13-16
praktik& orientering: on 19-21
Vævning/strik on 9.30-12.00
Whist
to 12.30-16
-”Zumba
ma.10.45-11.30
-”ma.10-10.45
Benny Pedersen
Leif B.Olsen
Gert Iversen
Peter Sadolin
4054 1025
3253 1593
2865 6980
3253 4086
Nadia Langhoff
Vagn Noach
Rita Andersen
Annette Elmstrøm
Lise Hessellund
Helge Pedersen
Burkhard Lustig
Poul H Rasmussen
3253 6265
3253 2653
3253 2055
3253 8700
3253 3623
3253 2606
3253 2062
3253 1597
Birgitte Rasmussen
Kaj Christensen
Kirsten Borg
Kate Sørensen
Ingegerd Arnesen
3253 1230
3253 2920
3253 2776
3253 5438
4041 1235
Husk at flytte VÆVEREN med,
- hvis du flytter bolig i Dragør!
Meld ændring af adresse til Hanne i Aktivitetshuset.
hanneb@dragoer.dk eller tlf.: 3289 0291
Læserindlæg
fra brugerne modtages gerne. Har du gode forslag eller vil du bare
vil give din mening til kende om huset, er du velkommen med et
indlæg på 10-20 linier. E-mail: hanneb@dragoer.dk kan benyttes.
Redaktionen
Side 29
Information om
AKTIVITETSHUSET
Aktivitetshuset er åbent alle hverdage kl. 9.30 - 16.
Leder: Hanne Berthelsen ................................... 3289 0291
E-mail: hanneb@dragoer.dk
Caféen: ............................................................... 3289 0293
Åbningstid: 09.30 - 15.30
Brugerrådet:
Poul Erik Gjerka - brugervalgt............................. 3253 2705
Peter Sadolin - brugervalgt ................................. 3253 4086
Greta Christiansen - brugervalgt......................... 3253 1545
Henning Ø. Rasmussen - brugervalgt ................ 2031 5255
Dan Nedensgård - brugervalgt ........................... 3253 8762
Ole K. Svendsen - komm.bestyrelsens repr........ 2029 9573
Brugerrådet holder åbent møde for brugerne 30 min.
før hvert ordinært brugerrådsmøde
Besøg Aktivitetshusets hjemmeside på
www.wiedergaarden.dk Her kan du bl.a. læse VÆVEREN i en
PDF-fil eller få den læst op fra en lydfil. Nærmere på hjemmesiden.
Besøgstjenesten: ............................................... 3289 0292
Birgit Lyder træffes mandag og fredag 10 - 12 i ”Glasburet”
Næste nummer udkommer 1. sept. 2011
Indlæg til bladet modtages inden 1. aug. 2011
Postkassen i foyeren kan benyttes.
E-mail: hanneb@dragoer.dk kan benyttes til indlæg
Væveren udkommer i et oplag på 2500 ekspl. til alle pensionister og efterlønnere i Dragør.
Ved evt. uregelmæssigheder i forsendelsen - eller ønsker du
Væveren på Lyd-CD - så henvend dig på tlf. 3289 0291
Side 30
En oversigt over
UDVALG
VÆVEREN redaktionsudvalg:
PR-udvalg:
Annelise Wybrandt
Jørgen Andersen
Benny Valdsgaard
Benny Pedersen
(annoncer)
Hanne Berthelsen (leder)
Kirsten Broberg (info)
Benny Valdsgaard (væver)
Hanne Vestmar (presse)
Ole Larsen (hj.side.)
2682 0014
5041 5046
2654 8120
4054 1025
3289 0291
3253 1412
2654 8120
3253 0691
3294 3243
VÆVEREN trykkerudvalg:
Inger-Lise Hansen
Neel Christensen
Kate Nielsen
Ruth Nielsen
Evi Ren
3253 2606
3253 2163
3253 2947
3253 6449
3253 4103
Festudvalget:
Ingibjørk Gyngsø
Birgit Hinge-Nielsen
Britta Olsen
Julius Lorentzen
Jørgen Jørgensen
Lillian Bresson
Marianne Barth
3253 8804
3253 2911
5071 2325
3253 0888
3253 6125
3253 0836
3253 4295
Fondsansøgninger:
Egon Jørgensen
Frivillige i Caféen:
Jytte Petersen
Inger-Lise Hansen
Birgit K. Andersen
Gitte Jensen
Katrine Hansen
Annelise Wybrandt
Ruth Nielsen
Frida Petersen
Jennifer Pedersen
Ellinor Ibsen
Arrangementsgruppen:
Birgit Hinge-Nielsen
Kirsten Broberg
Hanne Vestmar
Kate Nielsen
3253 2911
3253 1412
3253 0691
3253 2947
Side 31
3253 3733
Udgiver: Dragørs Aktivitetshus * Wiedergården 2 * 2791 Dragør
Strandgade 34, Havnepladsen, 2791 Dragør
Bøgvald på havnen - Byens lokale ejendomsmægler
Telefon 32 53 10 25
www.edc.dk