1. No category

Islands Universitet
Ord i nord
Efterår 2010
Engelsk indflydelse i norske, danske
og svenske blogsider
Alma Sigurðardóttir
almas@hi.is
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
1.1 Baggrund
1.2 Formål
1.3 Disposition
2 Teoretisk baggrund
2.1 Definitioner
2.2 MIN - Importordsprojektet
2.3 Andre undersøgelser
3 Metode
3.1 Valg af materiale
3.2 Beskrivelse af materiale
3.3 Arbejde med blogsidernes korpus
3.4 Begrænsninger på undersøgelsen
4 Resultater og diskussion
4.1 Antal engelske ord i blogartiklerne
4.2 Eksempler på brug af engelske ord
5 Afslutning
6 Litteratur
7 Bilag
2
1. Indledning
1.1 Baggrund
Blog er et ord som stammer fra det engelske ord weblog. Blog defineres i Den danske
ordbog som en "side på internettet hvor en person fører en art dagbog der daglig
opdateres med kommentarer og links til udvalgte emner". Blogsider blev populære
omkring milleniumskiftet men har sandsynligvis nået deres højdepunkter i popularitet
på forskellige tidspunkter i Norge, Sverige og Danmark. I Island har der været almen
diskussion om blogsiderne ud fra deres emner men også sproget på siderne har man
snakket om både hvad gælder brug af udenlandske ord, stavefejler og forkert brug af
grammatik. Da blogsider ofte fungerer som en slags dagbøger, er det muligt at de
som skriver dem er mere afslappede hvad gælder sprogbrug og at sproget ligner sig i
nogen grad talesprog selv om det handler om skriftsprog. Derfor er det spændende at
undersøge engelsk indflydelse på norske, danske og svenske blogsider og se om der
er nogen forskel mellem de yngre blogskribenter og de ældre blogskribenter.
1.2 Formål
Formålet med denne opgave er at studere engelsk indflydelse i skriftligt sprog på
nettet. Sproget studeres ved at undersøge brug af engelske låneord på blogsider. Det
er omtalt hvor stor indflydelse engelsk har på de nordiske sprog nu for tiden når man
tilbyder flere kurser og hele uddannelser med undervisning på engelsk i nordiske
universiteter. Det er derfor en værdig opgave at undersøge hvor hyppige engelske
låneord er i tekster som skrives på nettet. Er det muligt at de er hyppigere end i
tekster som skrives i aviser? Er der nogle særlige hvor emnesområder man bruger
engelske låneord?
Hypoteserne som skal undersøges i denne opgave er de følgende:
 Engelsk indflydelse er større i tekster som er blevet skrevet for nettet end i
tekster i aviser.
3
 Den yngste aldersgruppe bruger mere engelsk i tekster på nettet end ældre
aldersgrupper gør.
1.3 Disposition
Denne opgave går ud på at studere emnet og se om hypoteserne holder. Desuden at
sammenligne brug af engelsk, norsk og dansk i tekster ved at undersøge moderne
tekster fra nettet. Tanken var at det handlede om tekster fra blogsider eller Facebook
for at undgå at det er tekster som er korrekturlæste mange gange. Teksterne skulle
desuden handle om nogenlunde det samme. Resultater fra denne miniundersøgelsen skal så sammenlignes med resultatater fra dele det nordiske
importordsprojekt og andre relevante undersøgelser.
Opgaven begynder med en lille præsentation af teoretisk baggrund, blandt andet
en kort beskrivelse af resultater i en del af importordsprojektet og andre studier som
undersøger engelsk indflydelse på norsk, svensk og dansk. Undersøgelsen og dets
resultater beskrives og diskuteres så.
2. Teoretisk baggrund
2.1 Definitioner
Ikke alle forskere er enige i hvilken terminologi man skal bruge når det gælder
importord eller hvordan de forskellige termer defineres. I importordsprojektet har
man valgt at bruge termen importord da den kan være fællesbetegnelse for både
fremmedord og låneord. I blogundersøgelsen som beskrives senere i opgaven kan
man fundere om hvilken terminologi man burde bruge, om måske låneord passer
bedst. Den danske ordbog definerer låneord som et ord som et sprog optager fra et
andet sprog, men som i modsætning til et fremmedord ikke altid føles fremmedartet.
Svenska akademiens ordbok definerer lånord som ord som er taget fra et sprog til
andet, især om ord som er fuldstændigt tilpasset og som ikke virker direkt
fremmende.
4
Rathje (2007) definerer engelske lån som ord og udtryk som lånes fra engelsk til
dansk, det vil sige direkte lån som er ord som bruges i dansk i samme form som på
engelsk. Rathje synes ikke at oversatte lån kan kaldes for direkte lån. Direkte lån kan
have bevaret deres oprindelig form, det vil sige at de staves som det engelske ord og
har ikke været udsat for morfologiske ændringer eller at de er blevet tilpassede i
nogen grad. De engelske lån Rathje bruger i hendes undersøgelse skal være indlånt i
dansk efter 1850 og navne regnes ikke med som engelske lån. I Sharps studie har hun
valgt at bruge låneord fra 1850, direkte og indirekte lån, engelske egennavne, fraser
og hele sætninger på engelsk. Oversætningslån og konstruktionslån regner hun dog
ikke med som engelsk i studien (Sharp, 2003: 4-5). I blogundersøgelsen har man valgt
at fokusere på en lignende måde som Sharp. Ordene som studeres er altså engelske
låneord, både indirekte og direkte lån, hele sætninger på engelsk, fraser og nogle
engelske egennavne, f.x. Facebook, men ikke Michael Jackson.
2.2 MIN - Importordsprojektet
Moderne importord i sprog i Norden (MIN-projektet eller importordsprojektet) er et
samarbejdsprojekt mellem syv sprogsamfund. Projektet begyndte i 2000 og havde
som mål at lave en oversigt over hvordan moderne importord bliver behandlede i de
nordiske sprog, både hvad gælder brug og normer og at skaffe kendskaber til vilkår
for sprogholdninger og især indblik i holdninger til importord i Norden. I projektet har
man studeret brug af importord i aviser fra 1975 og 2000, både hvor hyppigt
importord forekommer i teksterne og hvordan importordene er blevet tilpasset til de
respektive sprog. Projektet deles op i nogle dele med fokus på forskellige dele af
immportordsbrug og holdninger til dem (Sandøy, 2009: 85-86).
En del af MIN-projektet undersøger avissprog, blandt andet antal importord i
tekster. I denne del af MIN-projektet blev importordenes oprindelse undersøgt.
Resultaterne er ikke overraskende, den største del af importordene i alle syv
sprogsamfund stammer fra engelsk. Engelsk er helt dominerende og udgør i
gennemsnit omkring 85% af alle importord. Engelske importord i norsk danner 87,3%
5
af alle importord, i dansk er de 82,9% og i Sverige svensk 91,5% (Sandøy, 2007: 130).
Resultater i avissprogsundersøgelsen for norsk, svensk og dansk kan ses i Tavle 2.2.1
nedenfor (Jarvad, 2009: 124):
Tavle 2.2.1: Forekomster af importord per 10.000 ord i redaktionel tekst, i annoncer
og i et gennemsnit af begge to:
SPROG
RED.TEKST
ANNONCER
GENNEMSNIT
dansk
62
159
111
svensk
59
169
114
norsk
67
171
119
Det viser sig altså at der ikke er stor forksel mellem disse tre sprog, men at norsk
har det højeste antal importord. Importord i annoncer er væsentlig flere end i
redaktionelle tekster hvilket understøtter den idée at tekstens form og stil spiller en
rolle hvad gælder andel importord. Der er også forskel mellem ord som viser sig i
tavle 2.2.2. Forekomster af importord per 10.000 ord i redaktionelle tekster i 1975 og
2000 viser helt forskellige resulstater da der er en stor øgning fra 1975 til 2000 i alle
tre sprog, mest i norsk, hvor der er tale om fire gange så mange importord i 2000 som
i 1975. I de andre sprog, svensk og dansk, er der tale om lidt over dobbelt så mange
importord i 2000 som i 1975.
Tavle 2.2.2: Forekomster af importord per10.000 ord i redaktionelle tekster for 1975
og 2000.
Norsk
Svensk
Dansk
2000
88
70
82
1975
21
33
31
6
Det er også muligt at se i resultaterne hvilke importord er hyppigste i disse sprog. I
norsk er det faks, TV, mobil, internett og metallic. I dansk er de hyppigste ord: sex, TV,
euro, fax, e-mail og Internet. I svensk er det TV, internet, metallic, Cd, stereo og fax
(Jarvad, 2009: 124). Flere ord som forekommer hyppigt i tekster nævnes, blandt
andet senter, video og sex (Sandøy, 2007: 139).
2.3 Andre undersøgelser
Sharp (2003) lavede blandt andet en studie om 19-25 årige svenskeres brug på
engelske ord og udtryk i samtale. Hendes materiale sammenstår af af ti timer af
spontant tal, omkring 76.000 ord fra informelle sammenkomster. Sharp studerer
både ældre og nyere låneord, fra 1850 og derefter, direkte lån, indirekte lån, engelske
egennavne, fraser og hele sætninger på engelsk. Oversætningslån som Ha en bra dag,
og konstruktionslån som Han är en läkare regnedes dog ikke som engelske i denne
studie. Gennemsnittet af brug af engelske ord er at de forekommer i samtale hver 58.
sekund hvilket betyder at 2,2% af de unges tale var engelske ord eller indflydelse. Der
er dog stor forskel mellem unge mænd og unge kvinder hvor unge mænd bruger tre
gange så meget engelsk som kvinderne og når kvinder taler med mænd bruger de
også flere engelske ord.
I Sharps studie viser det sig at de unge mennesker bruger relativt ofte engelske ord
når de diskuterer fornøjelse eller fritidsaktiviteter, mad og dryk, musik og nogle gange
også når de udtrykker deres meninger, for eksempel ord som bright, cool, crazy,
kinky, tricky, smart, strange og tuff. Sharps studie viser at de unge menneskers brug
af engelsk var mere konservativt eller konservativt end brug af engelsk blandt
sammenligningsgruppen; medarbejdere hos et søfartsfirma, og bruger ord og udtryk
som allerede er integreret i det svenske sprog (Sharp, 2003: 4-9).
Graedler (2002) skrevet en artikel om engelske låneord i norsk. Den handler om
engelske låneord i det norske sprog fra 1950 – 2000. Graedler deler ævneområder op
så at det er enkelt at se hvilke emneområder er mest fremtrædende. Man kan finde
7
mange af emneområderne som Sharp nævner, blandt andet musik og dans, mad og
sport (som kan klassifiseres som fritidsaktiviteter). Andre emneområder som
Graedler nævner er blandt andet tøj og mode, søfart, handel og ekonomi og eksotika.
Rathje (2007) lavede en studie på brug af engelske lån i samtaler mellem kvinder i
tre forskellige aldersgrupper, den yngste mellem 16-18 år, gruppen i midten består af
kvinder i alderen 37-46 år og den ældste fra 68-78 år. Kvinderne deltager i samtaler
mellem en fra deres egen gruppe og en fra anden generation så at det er talesprog
som studeres. Det viste sig i Rathjes undersøgelse at engelske lån er i samlet set 0,6%
af det samlede antal ord og at unge kvinder bruger flest engelske lån, 1,17% af
samlede antal ord de bruger. En af årsagerne til at de unge brugte flere engelske lån
end de ældre kvinder mener Rathje at årsages af ordet okay, som bruges meget ofte
af den yngste gruppe.
3. Metode og materiale
3.1 Valg af materiale
Materialet som undersøges sammenstår af blogartikler på dansk, svensk og norsk.
Blogsiderne blev fundet med venlig hjælp fra Google søgemaskinen og med hjælp.
Mange af dem fandtes på blogsystemers internetsider hvor der nogle steder fandtes
en søgemaskine hvor man kunne søge blogsider som skreves af kvinder i rigtige
aldersgrupper. For at forsikre at denne opgave ikke skulle være alt for omfattende og
fordi at det var rigtig svært at finde nye blogs, især på dansk men også blogsider som
skreves af unge mænd, blev det besluttet at blogskribenterne skulle være kvinder i to
aldersgrupper fra tre lande. Blogskribenterne deles op i to aldersgrupper, den ene
kvinder fra 15-20 år og den anden kvinder fra 30-34 år.
Ved valg af blogsiderne havde man følgende kriterier i tanke:
-
At blogartiklerne virkede som blogskribenternes dagbøger, det vil sige at de
handlede om deres tanker og fortællelser om deres daglige liv. Dette gjorde
man for at undgå at der var alt for stor forskel på stil, da man for eksempel
ofte vælger mere højtideligt sprog når man skriver om politik eller filosofi.
8
Derfor er den største del af teksterne skrevet på hverdagssprog – men der er
alligevel forskel på artiklernes temaer og stil.
-
At det handler om personer i rigtig aldersgruppe som skriver på svensk, dansk
eller norsk og bor i respektive lande. Derfor blev historier om ophold i
udlandet ikke valgt, med tanke på at en person som bor i et land muligvis
bliver påvirket af sproget i det land hun eller han bor.
-
At hver artikel ikke var for kort, derfor blev artikler hvor man kun skrev
undertekster eller kort tekst under nogle billeder ikke taget med.
-
At blogartiklerne var skrevet i år hvis muligt, der er kun en undtagelse på dette
da en af de danske blogskribenter skrev hendes blogartikler i år 2009. Dette
årsages af at det var svært at finde blogs fra kvinder i ældre aldersgruppen.
Det var meningen i begyndelsen at skrive om blogsider på dansk, svensk og
islandsk, men efter en søgning på nettet som tog over to timer uden at finde nok
materiale skrevet under det sidste år valgtes norske blogsider i stedet for islandske.
Det er positivt på den måde at norsk ligner sig mere dansk og svensk end islandsk gør
og det er derfor endnu mere intressant at se resultaterne.
3.2 Beskrivelse af materiale
I tavle 3.2.1, 3.2.2 og 3.2.3 kan man få oversigt over de blogskribenter som valgtes, i
hvilken alder de er, i hvilke perioder blogartiklerner blev skrevet og information om
antal artikler og antal ord per blogskribent. Blogskribenterne får alle et opdigtet navn.
Oplysninger
om blogskribenternes alder
findes mange
gange
i
en
lille
introduktionsartiklel på selve blogsiden. I enkelte tilfælde har man fundet ud
blogskribenternes alder ved at læse blogartikler hvor man taler om alder eller
fødselsdagsfest.
9
Tavle 3.2.1: Danske blogskribenter:
Dansk
Alder
Første blog
Sidste blog
Antal artikler
Antal ord
Anna
19
17.11
29.11
6
1.707
Brynja
17
18.7
21.11
4
683
Christina
17
15.11
28.11
3
1.054
Dorthea
15
19.8
18.11
3
1.100
Eva
30
16.11
20.11
5
1.202
Frida
32
27.11
19.11
5
1.110
Gunilla
33
1.3 ’09
28.6 ´09
4
681
Tavle 3.2.2: Svenske blogskribenter:
Svensk
Alder
Første blog
Sidste blog
Helga
15
14.11
21.11
4
1.239
Inga
18
10.11
27.11
6
1.027
Johanna
19
16.11
29.11
4
880
Karolina
20
10.11
24.11
3
679
Lena
31
11.11
29.11
4
1.518
Maria
33
14.9
21.11
4
641
Nora
34
16.11
24.11
4
991
10
Antal artikler
Antal ord
Tavle 3.2.3: Norske blogskribenter
Norsk
Alder
Første blog
Sidste blog
Olga
Antal artikler
Antal ord
17
1.11
27.11
6
1.032
Pia
16
24.11
28.11
4
1.222
Rita
16
31.10
28.11
4
815
Stina
17
27.11
28.11
5
1.109
Tina
32
27.11
29.11
3
1.181
Ulla
32
12.1
28.11
3
734
Veronika
31
8.10
21.11
5
1.216
Der er tale om 21 blogskribenter i total; 7 fra hvert land, 4 i den yngre
aldersgruppe men 3 i den ældre aldersgruppe. Alle blogartikler uden en blev skrevet i
2010. En af de danske blogskribenter fra den ældre gruppe havde skrevet artiklerne
fra marts til juni i år 2009. Årsagen til det var at det var meget svært at finde
passende blogsider på dansk i den ældre aldersgruppe. Ellers blev blogartiklerne
skrevet mellem 12. januari og 29. november 2010, den største del dog i
novembermåned. Antal ord per sprog er omkring 7.000 på alle sprog. Det er lidt
forskelligt hvor lange artiklerne er og hvor mange artikler der er fra hver kvinde, i
gennemsnit 4,2 artikler per person og 1040 ord per person. I total er der tale om
21.831 ord.
Da man ikke ha bedt om lov fra blogskribenterne for at kunne bruge deres
blogartikler, bliver teksterne i helhed derfor ikke kopieret og lagt som bilag. En liste
over blogsidernes linker findes dog i bilag 7.1, men uden navne. Da det handler om
blogsider som hver enkelt blogskribent tager ansvar for er det muligt at nogle af
artiklerne er blevet fjernet nu. Det blev besluttet at ikke bede om lov for at bruge
artiklerne som korpus da de allerede er publiceret på nettet og da artikler ikke skulle
kopieres og skrives i denne opgave, men kun nogle enkelte ord eller udtryk.
11
3.3 Arbejde med blogsidernes korpus
Formålet med arbejdet med blogsiderne er at undersøge antal engelske ord og
hvilken slags ord det handler om. Alle artikler læstes grundigt et par gange i gennem
for at finde frem engelsk indflydelse i ordvalg. Derefter blev alle ord med engelsk
indflydelse delt op i tre grupper:
1 – Ord eller udtryk som ikke er integreret i det respektive sprog, norsk, dansk eller
svensk.
2 – Ord eller udtryk som på nogen måde er integreret i det respektive sprog, enten
morfologisk – f.x. bruger artikle eller danner flertal ud fra sproget regler- eller
ortografisk – det vil sige at stavemåde følger rigtningslinjer i det respektive sprog.
3 – Ord som er helt eller meget integreret i det respektive sprog hvilket gør at det er
svært at se at det handler om engelsk indflydelse. Ordet integreres både morfologsik
og ortografisk.
Ved at undersøge gruppe nummer tre har man bestemt sig for at disse ord ikke
tages med i regningen da de fleste af dem har været en del af de respektive sprog i
mange årtier og da man ikke har etymologiske oplysninger om alle ord og præcis
tidspunkt på hvornår det er kommet ind i de respektive sprog, så har man i stedet
besluttet sig for at fokusere på uintegrerede engelsk udtryk i sproget og engelske
udtryk som er integrerede i nogen grad, det vil sige ord fra grupper grupper ét og to.
Som hjælpemiddel brugtes der ordbøger på nettet. Svenske ordbøger var desværre
begrænsede, da den ordbog som findes på nettet, Svenska akademiens ordbok,
endast har ord fra A-T tilgængelig. Den danske ordbog om moderne dansk sprog
brugtes meget for at få en idée om hvornår ord er kommet ind i det danske sprog.
Man har også brugt den for at få en idée om hvornår ord er kommet ind i de andre
sprog, norsk og svensk, da importord ofte ser ud til at komme ind i de skandinaviske
sprog på lignende tidspunkter, selv om der naturligvis er undtagelser på det, men
12
også for at finde ud af hvor i fra ordene har deres oprindelse. Man har også brugt en
elektronisk ordbog for norsk, både bokmål og nynorsk, som er blevet udarbejdet af
leksikografer ved Institut for lingvistiske og nordiske studier (ILN) ved Universitetet i
Oslo i samarbejde med Språkrådet.
3.4 Begrænsninger på undersøgelsen
Resultater i undersøgelsen begrænses af forskellige ting. Blogsiderne kunne ikke
vælges tilfældigt da de måtte vælges ud fra forskellige slags kriterier, desuden var der
begrænset antal blogsider som passede inden for de kriterier som blev sat. Det er
også begrænset hvor meget materiale man har brugt, derfor kan man kun tale om at
det handler om en stikprøve som kun er repræsentativ for dem som har skrevet
blogsiderne men kan muligvis også give idéer om hvor meget engelsk indflydelse der
findes i blogsider fra kvinder i de to alderesgrupper som blev undersøgt. En anden sag
som begrænser resultaterne er at selv om man har forsøgt at vælge blogartikler som
skrives i lignende stil, på afslappet sprog som ofte ligner talesprog, så er det ikke
lykkedes 100%. De fleste af teksterne i den yngre gruppe er sådan skrevet i lignende
stil, men der er forskel på dem og den ældre gruppe, men også forskel på skrivestil
blandt de ældre kvinder (30-34 år). Dette kan begrænse resultaterne.
Da det viser sig at engelsk indflydelse er begrænset i blogartiklerne generelt, så
kan få ord eller en sætning på engelsk påvirke resultaterne meget. Dette må tages
hensyn til. Valg af hvilke ord skulle vurderes som engelsk indflydelse begrænses også
af at man ikke har tilstrækkelig information i alle sprog om hvornår ord er kommet
ind i sproget, derfor har man ikke kunnet vælge ord ud fra hvilken tidspunkt de først
registreres i et sprog. Resultaterne i undersøgelsen kan ikke repræsentere disse to
aldersgrupper i de tre lande hvad gælder sprog da kun en lille andel af befolkningen i
Norge, Sverige og Danmark har en blogside, men det kan muligvis give en idée om
hvor meget engelsk unge kvinder bruger når de skriver på nettet. En sidste ting som
kan nævnes er at opdeling i ordklasser 1 og 2 kan være lidt svær da man ofte kun har
13
ét eksempel på et ord og derfor er det svært at vide om ordet kan danne flertal eller
tager andre morfologiske ændringer.
4. Resultater
4.1 Antal engelske ord i blogartiklerne
Resultaterne viser at de danske blogskribenter bruger fleste engelske ord og udtryk
på deres blogsider, da regnes som 2,21% af alle ord i de danske blogartikler. Norske
og svenske blogsider har færre engelske udtryk og ord, respektive 1,47% og 1,28%
som kan ses i tavle 4.1.1.
Tavle 4.1.1: Andel engelske ord eller udtryk per sprog:
Danske blogsider
Svenske blogsider
Norske blogsider
2,21%
1,28%
1,47%
Når man kigger på resultaterne fra hver blogskribent i tavler 4.1.2, 4.1.3 og 4.1.4
ser man at der er stor forskel på andel engelske ord og udtryk i blogtekster og at det
er indviduelt hvor stor andel engelsker ord der findes i blogskribenternes tekster.
Tavle 4.1.2: Opdeling af engelske ord og andel engelske ord i tekster fra danske
blogskribenter.
Dansk
Ordklasse 1
Ordklasse 2
Eng, ord I alt
Antal ord
Andel eng. ord
Anna
10
8
18
1.707
1,05%
Brynja
4
5
9
683
1,32%
Christina
43
12
55
1.054
5,22%
Dorthea
3
3
6
1.100
0,55%
Eva
45
3
48
1.202
3,99%
Frida
6
15
21
1.110
1,89%
Gunilla
7
3
10
691
1,45%
I alt
118
49
167
7.547
2,21%
14
To af de danske kvinder, Eva og Christina, har højest andel engelske ord og udtryk,
5,22% og 3,99%. Hvis man kigger på deres artikler kan man se hvor årsagen ligger.
Begge to bruger hele sætninger på engelsk i deres artikler, altså ord i ordklasse 1. Den
kvinde som færrest engelske udtryk bruger er Dorthea, kun 0,55%. Der er alligevel
ingen stor forskel på stil fra de andre blogartikler eller hvad hun skriver om. Det
samme kan siges om Maria som også har få engelske ord og udtryk, kun 0,62%.
Hendes blogartikler er stort set ikke forskellige fra de andres. Da de som færrest
engelske ord og fleste engelske ord har begge to er danske er spredningen åbenbart
større på de danske blogsider end de norske og svenske. Især i de norske er
spredningen ikke særlig stor, kun fra 1,02% engelske ord per tekster (Tina)- 2,04%
(Ulla).
Der er forskel mellem sprogene hvad gælder brug af ordklasse 1 og ordklasse 2.
Den danske gruppe bruger flere engelsk udtryk som klassifiseres i ordklasse 1, men
brug af ord og udtryk som passer i ordklasse 2 er lignende mellem sprogene.
Tavle 4.1.3: Opdeling af engelske ord og andel engelske ord i tekster fra svenske
blogskribenter.
Svensk
Ordklasse 1
Ordklasse 2
Eng, ord I alt
Antal ord
Andel eng. ord
Helga
6
9
15
1.239
1,21%
Inga
8
2
10
1.027
0,97%
Johanna
8
12
20
880
2,27%
Karolina
3
11
14
679
2,06%
Lena
3
16
19
1.518
1,25%
Maria
3
1
4
641
0,62%
Nora
1
6
7
991
0,71%
I alt
32
57
89
6.975
1,28
15
Tavle 4.1.4: Opdeling af engelske ord og andel engelske ord i tekster fra norske
blogskribenter.
Norsk
Ordklasse 1
Ordklasse 2
Eng, ord I alt
Antal ord
Andel eng. ord
Olga
6
9
15
1.032
1,45%
Pia
2
14
16
1.222
1,31%
Rita
1
8
9
815
1,10%
Stina
16
4
20
1.109
1,80%
Tina
6
6
12
1.181
1,02
Ulla
13
2
15
734
2,04%
Veronika
4
15
19
1.216
1,56%
I alt
48
58
106
7.309
1,47%
I tavle 4.1.5 kan man se resultater fra hver aldersgruppe. I norsk er der næsten
ingen forskel på hvor meget engelsk de to forskellige aldersgrupper, 15-20 år og 3034 år bruger. I dansk er der højere andel engelske ord i den ældre aldersgruppe end
den yngre. Det er tværtom i svensk hvor den yngre aldersgruppe bruger flere
engelske udtryk end den ældre aldersgruppe.
Tavle 4.1.5: Andel engelske ord per aldersgruppe og sprog.
Sprog
Aldersgruppe
Antal ord
Antal eng. ord
Andel eng. ord
DANSK
15-20 år
4.544
88
1,94%
-
30-34 år
3.003
79
2,63%
SVENSK
15-20 år
3.825
59
1,54%
-
30-34 år
3.150
30
0,95%
NORSK
15-20 år
4.178
60
1,44%
-
30-34 år
3.131
46
1,47%
16
Hvis man kigger på de to grupper, se tavle 4.1.6, er der ingen forskel mellem
aldersgrupperne hvis man ikke tager hensyn til sprog, altså hvis man tager i samme
gruppe alle blogskribenter mellem 15-20 år, uanset om de skriver på norsk, svensk
eller dansk.
Tavle 4.1.6: Forskel mellem brug af engelsk i de to aldersgrupper – alle sprog
sammen
Alder
Antal ord
Antal eng. ord
Andel eng. ord
15-20 år
12.547
207
1,65%
30-34 år
9.284
155
1,67%
Sammenligning af importordsprojektet kan laves men der skal tages hensyn til at i
importordsprojektet var der tale om ord af anden oprindelse end engelsk. Det er
alligevel den største del af importordene som har oprindelse i engelsk, omkring 85%
som tidligere er blevet nævnt. Andel engelske ord i redaktionel tekst i
avissprogsundersøgelsen er 0,62% for dansk, 0,59% for svensk og 0,67% for norsk. I
annoncer er importord 1,59% af alle ord i dansk, 1,68% i svensk og 1,71% i norsk. Der
er altså ikke stor forskel mellem disse tre sprog. Andel engelske ord på blogsiderne i
undersøgelsen som lavedes for denne opgave er derfor højere, 1,28% for svenske
blogsider, 1,47% for norske blogsider og 2,21% for danske blogsider. Blogteksterne
ligner sig derfor mere annoncetekster end redaktionelle tekster. Forekomster af
importord per 10.000 ord i importordsprojektet er dog både for 1975 og 2000. I
denne periode er der sket en stor forændring på dette område og antal engelske ord i
redaktionelle tekster er i alle tre sprog mindst dobbelt så mange i 2000 som i 1975.
Derfor er det vigtigt også at tage med information som kun gælder for året 2000 som
kan ses i tavle 2. Der er der tale om 0,88% importord i de norske redaktionelle
tekster, 0,70% på svensk og 0,82% på dansk. Det er noget mindre end antal engelsk
på blogsiderne, ikke mindst når man tager hensyn til at importordsprojektet også
handlede om importord af anden oprindelse end engelsk.
17
Det kan være lidt svært at sammenligne andre undersøgelser da der ofte er tale
om dele i dem som er forskellige. Alligevel er det spændende at se hvor forskelen
ligger. I studiet som Sharp lavede var der fokus på talesprog så at den er forskellig fra
blogundersøgelsen på den måde. Resultaterne viser at i unge svenskeres samtaler
udgør engelske ord og udtryk 2,2% af alle ord. Det er lidt mere end forekomster af
engelske ord på svenske blogsider, som kun er 1,28%, men næsten lige så meget som
engelske ord på danske blogsider, som er 2,21%. Rathjes undersøgelse viser at 1,17%
af alle ord som kvinder mellem 16-18 år bruger er engelske låneord. Dette er faktisk
ganske tæt på blogundersøgelsens resultater. Dette kan derfor muligvis være et tegn
på at sproget på blogsiderne er tættere på talesprog end avissprog, for eksempel,
men dette er noget som må undersøges videre og kan ikke fastslås i denne opgave.
Hypotesen om at engelsk indflydelse er større i tekster som skrives på nettet end
tekster i aviser understøttes af blogundersøgelsen og der er tegn på at engelsk
indflydelse er lidt større i tekster på nettet, men da mange faktorer begrænser
undersøgelsens resultater kan man ikke faststlå dette. Man kan dog fastslå at der er
tegn på at der er større indflydelse fra engelsk i tekster på nettet end der er i tekster i
aviser.
Resultaterne viser at der næsten ikke er nogen forskel mellem brug af engelsk
blandt de to aldersgrupper. Derfor kan man ikke understøtte den hypotese at unge
bruger mere engelsk end de ældre. Selv om de danske blogskribenter bruger mere
engelsk end de andre, er det kun fordi at to af blogskribenterne bruger meget engelsk
på deres blogsider. Dette viser derfor at der stor individuel forskel hvad gælder brug
af engelske ord på blogsider og at et større korpus måske ville hjælpe til med at
undersøge dette nærmere.
4.2 Eksempler på brug af engelske ord
Det er interessant at kigge nærmere på hvilke engelske ord forekommer i
blogtektserne. I ordklasse 1, det vil sige ord som ikke er integrerede i sproget, er der
eksempler på ord som bruges i flere end ét sprog, great/gr8 bruges på alle tre sprog,
18
you findes i både de norske og de danske tekster og bitch og nice/naajz bruges både
på dansk og finsk. Ellers er der mest tale om ord som kun findes i det ene sprog, men
ikke i det andet. I tavle 4.2.1 er der eksempler på ord i ordklasse 1 som brugtes i
blogteksterne på de tre sprog.
Tavle 4.2.1: Eksempler på ord i ordklasse 1.
på dansk
really, all-in, easy fuck, dressing, fucking, research, okay
på svensk
break up, rave, stuff, cool, power-walks, leggings
på norsk
though, make someones day, city (Oslo city), walk in closet,
marshmallow
Der er lidt flere ord i ordklasse 2 som kan ses i alle tre sprog, blog/blogg kan sådan
ses i mange forskellige former og tv også. Desuden er stress/stressad og
shoppa/shoppetur/(julklapps)shopping i tekster på alle tre sprog. I dansk og svensk
kan man også finde chancen/chansa og smse/sms:at/smsade. På svensk og norsk
bruger man video/videoen/videos, test og bowling/bowlingen/bowlingkväll. Det er
intressant at kigge på ordet blog/blogg da ordet er relativt nyt. Ifølge det svenske
språkråd (Lindgren, 2005: 5) er ordet blogg kommet frem i året 2004, mens blogga og
bloggare klassifiserades først som en del af sproget i 2005 (Lindgren, 2006: 13). I det
danske sprog er ordet
blog først blevet brugt på dansk i 2000 ifølge Dansk
sprognævns søgemaskin, Nye ord i dansk på nettet fra 1955 til i dag, men blogge og
blogger i 2002. Selv om ordet er så nyt ser det ud til at ordet allerede er godt
integreret i de tre sprog. Man bruger blogge og blogga som en verb som betyder at
skrive et blog og desuden kan man bruge artikler, lave flertal og ande bøjningsformer.
Det er derfor et god eksempel på hvor hurtigt et ord kan integreres i et sprog, selv om
der naturligvæs kan være delte meninger om hvor godt det egentlig er integreret.
19
Tavle 4.2.2: Eksempler på ord i ordklasse 2.
på svensk
baby, cyberven, duden, flirt, makeup, internet, koden, okej
på dansk
singlar, intervjun, schampokur, dejting, gymma, akut, paperback,
nørde, mobil, techno
på norsk
kutte op, pc‘n, chillet, cupfinalisterne, jo-jo-effekt, porno, slalåm,
ligaen
Det er svært at dele ordene op i grupper, men der er eksempler på mange af de
forskellige, men mange af grupperne fra Sharp (2003) som tidligere er blevet nævnt
kan faktisk overføres på disse ord. Hun nævner emnesområder som man enkelt kan
finde passende eksempler til fra alle tre sprog i blogundersøgelsen, blandt andet
fritidsaktiviteter (power-walks, slalåm, chillet, gymma, dejting), mad og dryk
(marshmallows, dressing), musik (techno), fornøjelse (rave) og meninger (cool,
bitchigaste, sexet, hyper, fucking, great). Der er ellers også mange ord som har med
idræt eller træning at gøre som kan vurderes som engelsk indflydelse, for eksempel
slalåm, ligaen, gymma, power-walks og cupfinalisterne. Man kan derfor sige at
grupperne som Sharp næver er muligvis brugbare i alle tre sprog, selv om der
sandsynligvis er flere grupper i nogle af sprogene. Der er også eksempler som passer
til Graedlers (2002) emneområder som tøj og mode (leggings). Sandøy deler
importordene også op i emneområder. Nogle af dem ligner emneområderne som
forekommer hos Sharp og Graedler, for eksempel underholdning, fritid, økonomi og
populærvidenskab. Emnesområderne er dog aldrig helt ens, men har meget fælles og
derfor kan man godt tænke sig at de nævnte emneområder, er repræsentative for
importord generelt. Det ville være interessant at undersøge hvor vidt ordene
tilpasses til de respektive sprog, men desværre ville det være for omfattende i denne
opgave.
20
5 Afslutning
I denne opgave har man studeret to hypoteser. Den ene af dem holder ikke ifølge
studie på blogsider som blev lavet, det vil sige at engelsk indflydelse er mere
fremtrædende i tekster som unge mennesker skriver. Dette strider imod studier som
f.x. Rathje har lavet, og derfor ville det være intressant at tage denne opgave videre
og undersøge aldersgrupper som er længre fra hinanden i alder, for eksempel tekster
fra unge mennesker mellem 15-20 år som nu er blevet gjort, men at ældre
aldersgruppen var mennesker over 40 år eller over 45 år for eksempel. Så ville man
muligvis kunne mærke en større forskel mellem grupperne.
Den anden hypotese var at engelsk indflydelse er større i tekster som er blevet
skrevet for nettet eller tekster i aviser. Dette har man kunnet understøtte i hvert fald
i nogen grad. For at kunne få bedre overblik over dette emne ville være spændende
at fortsætte med at undersøge engelsk indflydelse på de nordiske sprog, både ved at
bruge større korpus og muligvis flere former af materiale, blogsider, skoleopgaver
eller dagbøger som faktisk tidligere er blevet gjort i Island. Engelsk indflydelse bliver
forhåbentlig et tema hos forskere i fremtiden, med avanceret teknologi kommer der
nye termer som ofte er på engelsk så at opgaver bliver der nok af kan man tænke sig.
21
6 Litteratur
Dansk Sprognævn. 2007. Nye ord i dansk på nettet fra 1955 til i dag. Hentet fra
http://www.nyeordidansk.dk/ den 7. december 2010.
Den danske ordbog: Moderne dansk sprog. Hentet fra http://ordnet.dk/ddo den 1.- 8.
december 2010.
Graedler, Anne-Line. 2002. Engelsk i norsk: Engelske lånord i norsk 1950-2000.
http://www.sprakrad.no/nb-no/Politikk-Fakta/Fakta/Engelsk_i_norsk/
Institutt for lingvistiske og nordiske studier. 2005. Bokmåls- og Nynorskordboka.
Hentet fra http://www.dokpro.uio.no/ordboksoek.html den 2. - 8. december
2010.
Jarvad, Pia. 2009. "Afløsningsord, tilpassede ord eller importord. Hvad vinder og hvad
skal sprogrøgten satse på?" i Språk i Norden 2009. Nordisk sprogkoordination,
København, s. 121-139.
Lindgren, Birgitta. 2005. "Datalektiker med backflyt" i Språkvård (1). Svenska
språknämnden, Stockholm, s. 5.
Lindgren, Birgitta. 2006. "Vi poddare och bloggare" i Språkvård (1). Svenska
språknämnden, Stockholm, s. 13.
Rathje, Marianne. 2007. Bruger unge flere engelske lån end andre generationer?
http://dsn.dk/nyt/nyt-fra-sprognaevnet/2007-4.pdf.
Sandøy, Helge. 2007. "Avisspråket i Norden – ei jamføring" i Fire dagar i nordiske
aviser: ei jamføring av påverknaden i ordforrådet i sju språksamfunn. Novus,
Oslo, s. 127-155.
Sandøy, Helge. 2009. "Moderne importord i språka i Norden (MIN). Ei orientering“ i
Språk i Norden 2009. Nordisk sprogkoordination, København, s. 85-94.
Sharp, Harriet. 2003. "Namn, citatlekar och okej“ i Språkvård (2). Svenska
språknämnden, Stockholm, s. 4-9.
Svenska akademien. 1997. Svenska akademiens ordbok.
http://g3.spraakdata.gu.se/saob/ 4.-5. december 2010.
22
Hentet
fra
7. Bilag
7.1 Linker til blogsider.
http://angelicato.bloggplatsen.se/
http://anoreximona.blogg.no/
http://beingmelinda.bloggagratis.se/
http://blog.dk/ExPrincess
http://blog.dk/Eye
http://blog.dk/PrinsesseSabrine
http://blog.dk/RandersJann
http://blog2.princessonwheels.net/
http://elsamargareta.bloggplatsen.se/
http://fotballhue.blogg.no/
http://kathrinee93.blogg.no/
http://lindarolijordet.blogg.no/
http://nogg.se/blogg.asp?idHomepage=109734
http://nogg.se/blogg.asp?idHomepage=111335
http://nogg.se/blogg.asp?idHomepage=119136
http://nogg.se/blogg.asp?idHomepage=119392
http://pawandeep.blogg.no/
http://tjeafjida.blogg.no/
http://turkishdelight.blogg.no/
http://www.emme.dk/
http://www.rapoulsen.blogspot.com/
23