1. No category

kontor @giersings.dk · www.giersings.dk
ÅRSSKRIFT 2013-2014
Nonnebakken 7 · 5000 Odense C · Tlf. 66 12 20 41
Årsskrift 2013-2014
GIERSINGS REALSKOLE
GIERSINGS
REALSKOLE
GIERSINGS
REALSKOLE
GIERSINGS
REALSKOLE
Indholdsfortegnelse
Kolofon. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4
Om Giersings Realskole . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6
Hvad har man købt for sine skolepenge? . . . . . . . . . . . . . . . 8
Hvad er opgaven?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10
Årets gang i Bakkehuset. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14
De syv dødssynder. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18
Foårskoncerterne på Magasinet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21
Comeniusprojekt 2012-14. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22
Vederti bella Roma. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26
Tutte le stade pertano a Roma. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28
Paris - Mon coeur. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30
7.ab på Bornholm. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32
Se Ribe - og forstå!. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34
Intens lejrskole i Ribe . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35
3.a’s Hasmarkerindringer. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36
3.b dyrker Hasmark. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 37
Mettingen tur-retur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38
8.c på ”rystesammentur” . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40
DM i hjemkundskab . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41
Forårsudstillingen 2014. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42
Bibliotekets juleindsamling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44
Fri for mobberi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 45
Snedronningen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46
Fastelavn. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 47
Det er forår - og legepatruljen slipper legene fri . . . . . . . 49
Iværksætterimessen 2014 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 50
Indskolingen erobrer nyt udflygtsmål. . . . . . . . . . . . . . . . . 51
Kavalkade . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 52
Giersings på Facebook. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 54
En go’ stil - Hvor går grænsen? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 56
Personalet ved Giersings Realskole 2013/14. . . . . . . . . . 58
Farvel og goddag - personaleforhold . . . . . . . . . . . . . . . . . 66
Generalforsamling. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 66
Gorm går på pension . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 67
Konfirmationsforberedelse 2014-2015. . . . . . . . . . . . . . . 68
Giersing Realskoles fælleslegat . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 70
Kombineret elev-forsikring. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 70
Undervisningsprincipper. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 71
Karaktergivning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 72
Elevlister. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 75
Skoleskemaer. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 88
Feriekalender. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 88
Indmeldelse. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 88
Vedtægter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 88
Hvor går eleverne hen?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 88
Skolefritidsordningen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 88
Fagenes timetal . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 88
Skolepenge . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 88
Tilsynsplan . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 88
Om 10. klasse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 88
Her finder du vej til Giersings Realskole. . . . . . . . . . . . . . . 90
ÅRSSKRIFT 2013-2014
3
Giersings Realskole
Ledelsen
er oprettet d. 5. april 1866 og er fra d. 1. august 1961 en selv–
ejende institution, hvis bestyrelse består af 5 medlemmer.
Bestyrelsen
Læge Eva Holtved, formand
Arkitekt Søren Vestergaard, næstformand
Afd. leder Jacob Mortensen
Revisor Line Hedam
Underdirektør/Advokat Christian Jensen
Skoleleder:
Poul H. Pedersen
SFO-leder: Per K. Frederiksen
Hjemmeside: www.giersings.dk
E-mail: kontor@giersings.dk
Viceskoleleder:
Ole Wichmann
SFO-souschef: Jesper Junker
Redaktion på Årsskrift 2012-2013:
Afdelingsleder i
indskolingen: Kirstine Andreassen
Bestyrelsen
Formand:
Eva Holtved
Næstformand: Søren Vestergaard
Forældrerepræsentant:
Jacob Mortensen
Forældre-
repræsentant:
Line Hedam
Forældre-
repræsentant:
Christian Jensen
Skolen har valgt at bruge ”selvevaluering” efter .
gældende regler.
Skolens adresse: Nonnebakken 7, 5000 Odense C
Skolens telefon: 66 12 20 41
Skolefritidsordning: 66 19 21 44
Ansvarshavende:
Skoleleder Poul H. Pedersen
& viceskoleleder Ole Wichmann
Arbejdende redaktør:
Overlærer Gorm Gaarde
Tak til alle der har bidraget med artikler og fotos
Lay-out:
Tyk:
Bagsidefoto+personale- og elevfotos:
Gauss Foto, Svendborg
4
GIERSINGS REALSKOLE
GIERSINGS
REALSKOLE 5
ÅRSSKRIFT 2013-2014
Det er endvidere vort mål, at den enkelte elev udvikler en
selvstændig personlighed, som forstår værdien af at samarbejde med andre, og som i sine handlinger viser hensyn
og respekt for andre kulturer og mennesker.
Skolen tilstræber, at den tryghed, som er en nødvendig
forudsætning for den enkeltes velbefindende, trivsel og
læring, er til stede. Med Giersings Realskoles tydelige
rammer er der mulighed for at følge og tage hensyn til den
enkelte elevs udvikling. I tæt samarbejde med hjemmet tilstræber skolen at tilrettelægge undervisningen, så den understøtter og udfordrer
den enkelte elevs faglige niveau. Skolen forventer, at eleven altid fokuseret forsøger at løse sine arbejdsopgaver på
bedst mulige måde. Gennem forældremøder, skole/hjemsamtaler, standpunktsbedømmelser og skolens intranet
holdes forældrene underrettet om elevens skolemæssige
situation.
I det kommende skoleår er der 2 klasser på hvert af flg. klassetrin: Børnehaveklasse, 1.-7.kl. - og 3 spor på 8. - 10. klassetrin.
Om Giersings Realskole
Giersings Realskole er en selvejende institution, der modtager elever fra børnehaveklasse til og med 10.klasse.
give en undervisning, der mindst står mål med, hvad der
almindeligvis kræves i Folkeskolen.
I henhold til gældende lov om friskoler og private grundskoler hører Giersings Realskole til sidstnævnte gruppe,
og i henhold til samme lov er der meddelt skolelederen ret
til at afholde de for Folkeskolen gældende prøver.
Vi anser det for en væsentlig og essentiel opgave at formidle værdifulde og relevante kundskaber på et højt fagligt
niveau i alle fag til vores elever. Undervisningsplanen er tilrettelagt med henblik på, at eleverne skal kunne afslutte deres skolegang med disse prøver, idet vi anser det for værdifuldt, at der er et fast mål at
stræbe imod. I øvrigt skal skolen i henhold til lovgivningen
6
GIERSINGS REALSKOLE
I undervisningen bliver der lagt vægt på, at eleverne stifter
bekendtskab med og lærer at værdsætte vort lands traditioner, kulturværdier og demokratiske livsmønster. Giersings Realskole arbejder ikke ud fra noget bestemt politisk
eller religiøst grundsyn.
Desuden kan der aflægges prøve i valgfagene fransk og
hjemkundskab efter gældende retningslinjer.
Efter 10. klasse afsluttes der med ”10. klasse Prøven”
(FS10).
Dansk m.m.
Faget dansk har fået tilført et antal timer, således at klasselæreren har mulighed for at løse forskellige andre opgaver, som ikke indgår i den almindelige timeplan, f.eks. færdselslære, orientering om rus- og nydelsesmidler,
seksualvejledning, forberedende arbejde til lejrskoler og
erhvervspraktik.
Engelsk
Faget engelsk er obligatorisk fra 1. kl.
Tysk
Faget tysk er obligatorisk i 5. - 9. kl.
Optagelse i børnehaveklassen
Fordelingen af de enkelte fag fremgår af siden med fagenes
timetal på skolens hjemmeside. Børnehaveklasserne har 22 ugentlige timers undervisning.
Ved optagelse i Børnehaveklassen følger Giersings Realskole de kriterier, der fra UVM er meldt ud: ”Undervisningspligten i Danmark indtræder i august i det kalenderår,
hvor barnet fylder 6 år”.
Afgangsprøverne
Skolefritidsordning (SFO)
Efter 9. skoleår afsluttes der med “FolkeskolensAfgangsprøve” (FSA), der er fælles for alle elever. FSA-prøverne
er delt i dels obligatoriske prøvefag og dels en række udtræksfag. Der udtrækkes et fag blandt de humanistiske fag
og et fag blandt naturfagene til de enkelte klasser.
Elever i bh.kl. til 3.kl. tilbydes ophold i skolens fritidsordning før og efter skoletid. Takster og åbningstider er beskrevet på skolens hjemmeside. Det skal dog bemærkes,
at der er ferielukket i 3 uger i juli samt dagene mellem jul
og nytår.
Obligatoriske fag: Dansk skriftlig og mundtlig, engelsk
mundtlig, matematik skriftlig og fysik/kemi mundtlig.
Fra 2014 er der etableret
Forårs-SFO for kommende
børnehaveklasser.
www.giersings.dk
Humanistiske udtræksfag: Engelsk skriftlig, tysk skriftlig
og mundtlig, historie mundtlig, samfundsfag mundtlig og
kristendom mundtlig.
Naturfag til udtræk: Biologi skriftlig, geografi skriftlig
(online) og matematik mundtlig.
ÅRSSKRIFT 2013-2014
7
Hvad har man købt for
sine skolepenge?
En skole? En lærer? En plads i solen?
Når man går på Giersings Realskole, har man ikke købt en
færdig pakke af ydelser eller retten til at bestemme skolens eller undervisningens retning, men man har valgt et
gensidigt forpligtende samarbejde mellem elev, forældre
og skole.
Giersings Realskole har velkendte overordnede principper
og mål for såvel læring som social adfærd. Disse gentænkes og nyfortolkes løbende i samklang med det omgivende
samfund, men ændres i essensen ikke væsentligt. 8
GIERSINGS REALSKOLE
Vi har alle, elever såvel som ansatte, skolen ”til låns” i kortere eller længere perioder, og det påhviler skolens ledelse
og bestyrelse at sikre, at skolen bevares som en kulturbærende institution med klare værdier og en tydelighed i
undervisning og adfærd, som forvaltes af en kompetent og
empatisk lærerstab. Eleven låner en plads i en årrække og dermed en ret til
skolens omsorg og årvågenhed og den undervisning, som
sikrer, at den enkelte elevs potentiale udbygges og udnyttes bedst muligt. Når man har valgt Giersings Realskole, har man aktivt
valgt en skole med en holdning og et værdisæt, som ikke
ændres. Man har valgt at forpligte sig til at indgå i et samarbejde omkring den enkelte elev. Et samarbejde, som skal
give eleven de bedst mulige vilkår; men man har ikke tilkøbt sig en ret til at kunne ændre på elev- eller lærersammensætning, undervisningsmetoder eller ledelsesvilkår.
En elev kan møde mange udfordringer gennem sin skoletid, så mange at virkeligheden af og til overgår fantasien. Det at være elev på Giersings Realskole betyder, at der
altid er nogen, der tager hånd om eleven med forståelse,
professionalisme og engagement. I et fåtal af tilfælde er
udfordringerne så store, at elevens behov varetages bedst
andetsteds udenfor skolens rammer, men det er ganske
sjældent forekommende, og i de tilfælde følges eleven altid
godt på vej.
Så – det man får for sine skolepenge er: Sikkerhed for at
eleven får de bedst mulige betingelser for individuel læring
og vækst i samarbejde med skolen indenfor dennes rammer og i overensstemmelse med skolens bærende værdier. Grundlæggende er det, vi ønsker for vore børn, at de som
unikke individer bliver set, hørt og fulgt på vej i livet med
mod på og lyst til læring, ansvar og omsorg - alt det får man
for skolepengene på Giersings Realskole
Tak for det!
Af bestyrelsesformand Eva Holtved
ÅRSSKRIFT 2013-2014
9
HVAD ER OPGAVEN?
Skolens opgave er uden tvivl, at hver eneste elev bedst muligt udvikler sig både fagligt, socialt og menneskeligt og
bliver i stand til at skabe gode relationer til andre. Skolens klare mål er derfor, at den enkelte elev udvikler
en selvstændig personlighed og ligeledes arbejder målrettet for at opnå et personligt godt fagligt niveau, som giver
mulighed for at træffe et personligt frit valg, når der skal
vælges ungdomsuddannelse. Det er desuden vigtigt, at den
enkelte elev forstår værdien af at samarbejde med andre,
og som i sine handlinger viser hensyn og respekt for andre
kulturer og mennesker. Evaluering
Skolens bestyrelse og forældrekreds valgte på en ekstraordinær generalforsamling den 13. maj 2013 at overgå til ”Selvevaluering” i stedet for at have en ekstern tilsynsførende. Det betyder, at Giersings Realskole fra august 2013 er overgået til Selvevaluering i stedet for den gamle tilsynsmodel. Det arbejder vi meget med i tæt samarbejde med Danmarks Privatskoleforening og UVM. Evalueringsmetoden
og resultaterne skal i løbet af tre år være tilgængelige på
skolens hjemmeside. Vi har modtaget konsulentbistand i forbindelse med vores
Selvevaluering fra UC-Nord. UC-Nord har udarbejdet et særligt evalueringsværktøj,
som skolens lærere i Indskolingen, Støttecentret og skolens SFO i år har arbejdet med. Målet er, at vi bliver endnu
bedre til at undervise skolens elever på alle niveauer og
sætte tydelige og præcise mål for elevernes læring, så vi
efterfølgende kan evaluere vores læringsmål.
10
GIERSINGS REALSKOLE
Næste skoleår vil vi arbejde med Selvevaluering på Mellemtrinnet og året efter i Udskoling og 10. klasse.
Skolen har valgt, at eleverne bliver fagligt og socialt evalueret skriftligt to gange pr. år, ligesom der arbejdes stringent med, at målene bliver tydelige og præcise både for
elever og forældre. De nuværende test er test tilegnet de
forskellige fag, de nationale test og lignende.
Skolens tidlige indsats betyder desuden, at indskolingen
i et internt tæt samarbejde evaluerer elevernes sociale,
motoriske og faglige niveau. Hvis en elev har særlige udfordringer, udarbejder skolen en plan for at afhjælpe problemet. For at afdække den enkelte elevs svage og stærke
sider arbejder vi meget målrettet med forskellige evalueringsmetoder. Alle klasselærere evaluerer desuden elevernes trivsel via
bl.a. IT-baserede undersøgelser som Klassetrivsel.dk. Det
gør det muligt for lærerne og skolen at handle på manglende trivsel hos enkelte elever eller grupper af elever - og
altid i et tæt samarbejde med forældrene.
Lektiecafé
Fra august 2013 har vi etableret lektiecafé fra 3. klassetrin. Det fungerer efterhånden rigtig godt, og mange elever benytter sig af tilbuddet. 10. klasse
Skolen har gennem de seneste år udviklet et rigtigt godt
tilbud til de elever, der ønsker 10. klasse, og skolen oplever såvel stor søgning som stor tilfredshed med tilbuddet. I foråret 2013 overtog skolen Allégade 61 (Gilderne), som
efter en gennemgående renovering stod klar den 7. august
2013. Huset benyttes nu til undervisning af 10. klasserne. De nye rammer har gjort, at eleverne i 10. klasse kan interagere på en helt ny måde, og i et tæt samarbejde med
lærerne har skolen nu et helt særligt undervisningstilbud
for 10. årgang.
har alle levet op til skolens forventninger, og eleverne giver
udtryk for, at deres egne forventninger til skolen i høj grad
indfries.
Giersings Realskole melder klart ud, at 10. årgang undervises på et niveau, der forbereder eleverne til at fortsætte
i en gymnasial ungdomsuddannelse, hvis de ønsker det. Vi
har erfaret, at det ind imellem er nødvendigt, at vi bruger
tid på samtaler og opfølgning på den enkelte elevs selvvurdering og læringsniveau. Skolens fritidsordning
Eleverne anstrenger sig meget fokuseret på at leve op til
skolens værdier og læringsmål, hvilket betyder, at langt de
fleste elever indhenter og opnår de fornødne kompetencer,
der er brug for i løbet af et skoleår i 10. klasse, så de kan
træffe et frit personligt valg af ungdomsuddannelse. Skolens SFO er beliggende i Kronprinsensgade 23. Næsten
alle elever (0. – 3. klasse), der har mulighed for at bruge
skolens SFO, benytter tilbuddet. Personalet arbejder årgangsdelt og med mange aktiviteter, der giver mulighed
for, at eleverne også kan være sammen på tværs af de forskellige årgange. SFO’ens nye legeplads, skolens øvrige
lokaler, Allégade (Det hvide Hus) og Odense by og nærliggende grønne anlæg giver mulighed for mange spændende
aktiviteter, som børn og forældrene værdsætter højt. Forældrene fremhæver skolens SFO som et sted, hvor deres
børn trives og har mulighed for at deltage i et stort udvalg
af tilbud, organiseret af SFO’ens personale. Desuden tilbyder skolen i samarbejde med en danselærer dans en gang
om ugen til interesserede elever.
Skolen vil bestemt fortsætte med at udbyde 10. klasse, så
længe muligheden og elevgrundlaget er til stede. Eleverne
Skole og SFO arbejder meget tæt sammen, hvilket betyder,
at alle har udbytte af hinandens kompetencer til glæde for
I den forbindelse er det vigtigt at understrege den store
forældreopbakning, skolen møder. ÅRSSKRIFT 2013-2014
11
eleverne. SFO-personalet er med i skolen i emneuger og i
hverdagen med et antal timer. Mange af timerne er nu overgået til lærerkræfter, nu hvor SFO-personalet skal tage sig
af Forårs-SFO.
Odense Kommune besluttede i 2013, at alle førskolebørn
fra foråret 2014 skal begynde i de kommunale skolers SFO. Den mulighed har vi valgt at følge for kommende elever i
Giersings Realskoles børnehaveklasser. Den 1. marts 2014 begyndte 44 elever i forårs-SFO på Giersings Realskole. Skolen valgte grundet denne ændring at
renovere skolens SFO i forhold til det nye behov, og samtidigt har vi ændret på strukturen i forhold til personalet i
skolens SFO.
Vi er kommet godt i gang, og jeg er sikker på, at rammerne
er gode, og alle vil få gavn af en rolig og god tilvænningsperiode. (Læs venligst om ”Årets gang” i vores SFO andetsteds i dette Årskrift).
Det statslige driftstilskud
Giersings Realskole har i dag et elevtal, som ligger på et niveau, der er med til at skabe en god og rationel økonomisk
12
GIERSINGS REALSKOLE
drift på trods af de statslige tilskudsændringer.
Regeringens beslutning om at reducere de private og frie
skolers statstilskud med fuld virkning i 2014 betyder, at
skolens bestyrelse og ledelse fortsat skal være meget
økonomisk bevidste og handle med rettidig omhu. Skolens
bestyrelse har på baggrund af ovenstående meget fokus på
de centrale beslutninger for at være i stand til at imødegå
de økonomiske udfordringer - og den orienterer fortløbende forældrekredsen, hvis der sker væsentlige politisk
centrale beslutninger, der kan ændre på skolens hverdag
for elever, forældre og ansatte. Det betyder en meget fokuseret økonomisk styring, men det er dog vigtigt at pointere,
at det på ingen måde har og må få negativ betydning for det
faglige niveau og elevernes trivsel.
Det er selvfølgelig også fortsat vigtigt, at forældrene har
mulighed og ret til selv at vælge en værdibaseret skoleform
- og inden for en overkommelig udgift.
Samarbejde med Odense Kommune
Giersings Realskole afholder årligt sammen med de øvrige
frie og private skoler i Odense Kommune dialogmøder med
Børn- og Ungeudvalget i Odense Kommune. Baggrunden
er, at de frie skoler og Odense Kommune har en fælles in-
teresse i at orientere og drøfte politiske beslutninger med
hinanden.
På baggrund af ovenstående og de centrale politiske tiltag
er det for skolen vigtigt hele tiden at være opmærksom, så
skolen kan agere på fremadrettede politiske ændringer,
dels de statslige og dels de kommunale politiske beslutninger. Her er det vigtigt at nævne udmeldingen om ForårsSFO, som tidligere nævnt, men også at vinterferien flyttes
fra uge 8 til uge 7 som i Odense Kommunes ferieplan.
Skolereform og arbejdstidsaftale
Den nye skolereform og arbejdstidsaftale, som er indgået
med LC har på forskellig vis også indflydelse på Giersings
Realskole, som selvfølgelig kræver opmærksomhed fra
bestyrelse og ledelse.
Det vil bestyrelsen og ledelsen sammen med de implicerede medarbejdere have meget fokus på fremadrettet - og
særligt i 2014.
Desuden har vi, som noget helt nyt, valgt, at skolen også
er på Facebook. Facebook giver skolens elever, forældre
og interessenter mulighed for at følge dagligdagen på skolen. Det er også her, at vi fremadrettet vil forsøge at bevare
kontakten til så mange af vores tidligere elever som muligt.
Skolens vigtigste samarbejdspartnere
Skolens vigtigste samarbejdspartnere er jer forældre. Uden jeres opbakning, støtte og tillid ville det være umuligt
at drive skolen. Tak for den!
Husk, at I kan læse meget mere i vores årsskrift, på vores
hjemmeside og på Facebook. En stor tak til skolens samlede personale og bestyrelse, der hver især yder en fantastisk indsats.
Tak for et fantastisk og berigende samarbejde. God sommer til alle!
Skolens hjemmeside
Skolens hjemmeside bliver jævnligt gennemgået og opdateret for, at serviceniveauet og kommunikationen er informativ,
præcis, god og i overensstemmelse med gældende regler.
Poul Haahr Pedersen
Skoleleder
ÅRSSKRIFT 2013-2014
13
t
e
s
u
h
e
k
k
a
B
i
Årets gang
Markedsdag - ”Camping” - juni 2013:
Koloni - 2.klasse ” - Ida Holst Skole” - juli 2013
Solen stod højt på himlen, da årets markedsdag blev skudt
i gang. Temaet var i år ”Camping”, så legepladsen var for
en stund ”nedlagt” og i stedet forvandlet til den 5-stjernede
Bakkehøj Camping. Efter flere år med fantastiske kolonier på smukke Ærø,
blev 2012 året, hvor vi endeligt måtte sige farvel til besøg
hos SFO ”Skibet” i Ærøskøbing. ”Skibet” skulle lukke og
nye muligheder for koloni skulle nu søges. Som vi i flere
år havde gjort med ”Skibet”, var vi så heldige, at Ida Holst
skole i Svendborg bød os velkommen og gerne ville ”bytte”
SFO. I uge 27 sendte Ida Holst en gruppe børn til Bakkehuset, og vi sprang på toget og drog imod Svendborg. På
trods af blandet dansk sommervejr og med Ærø i tankerne,
fik børn og voksne 4 fantastiske dage i det sydfynske. Dage
med leg, shopping, hjemve, besøg på Naturama, kagespisning, legeland og et voksende fællesskab.
De hvide tennissokker var vasket, campinghabitterne var
fundet frem, luften fyldt med tonerne af Dansktop-musik
- og duften af pølser på grillen kælede lifligt for gæsternes næser. Som de 5 stjerner antyder, så tilbød Bakkehøj
Camping også i denne sæson sine gæster et bredt udvalg
af udsøgte aktiviteter. Om lysten var til ro og fordybelse
ved fiskedammen, sved på panden ved Linedanceområdet,
træning af handicap på minigolfbanen, eller havde man blot
brug for at afpudse sine færdigheder i at ”bakke med campingvogn”, så var alt dette muligheder.
Som altid på denne dag summede Bakkehuset af glade
børn og voksne.
Overnatning - 3.klasse - juni 2013
Inden vi siger farvel til Bakkehusets ”største børn”, afholdes
der overnatning for husets 3.klasser. En aften/nat, der ikke blot
står i hyggens tegn med bl.a. leg, dans og sen sengetid, men
ofte også i vemodens. Om hjørnet venter en lang sommerferie
med fri fra lektier og skole. Der venter også en hverdag som
elev i 4.klasse, hvilket betyder afslutning på tiden i SFO. Børnene skal nu sige farvel til 4 – forhåbentlig - gode år i Bakkehuset, og de voksne skal tage afsked med deres ”kontaktbørn”. 14
GIERSINGS REALSKOLE
Som altid vendte vi hjem trætte og klar til sommerferie,
men også med en glæde over de gode oplevelser, der var
skabt grupperne imellem.
Renovering:
Bakkehuset har gennem de senere år gennemgået en
transformation fra ”hyggelig patriciervilla med udviklingspotentiale” til moderne og innovativ institution.
De første udvekslinger af ideer og tegninger skete i slutningen af 2011, og i marts 2012 var vores legeplads færdiggjort. ÅRSSKRIFT 2013-2014
15
November 2012 kickstartede en vandskade en større renovering af kælderetagen. Personalestuen, der havde været mest udsat, blev totalrenoveret, og grupperummet, der huser 2.klasserne, fik nyt
gulv, blev malet og tapetseret. Det var/er tanken at tage renoveringen og møbleringen i
flere tempi, og i foråret og sommeren 2013 var tiden kommet til stueetagen. Vi fik indfriet et stort ønske om progression og ensartethed i møbleringen samt opfriskning af
farve på vægge og døre.
I sommeren 2014 er det så 1.sal, der står for tur. Stilen
forsættes med støjsvage skamler, borde på hjul, klassiske
Montana-reoler og Verner Pantons udødelige flowerpots. Nye børn - 0.klasse
Det nye skoleår startede vanen tro med hæsblæsende oprydning - og i tilfældet 2013 med montering af mange nye
møbler og lamper. Den altoverskyggende begivenhed var
dog endnu en gang tilkomsten af 44 nye forventningsfulde
børn og deres lettere bekymrede forældre. Vi var stolte, da vi kunne byde dem alle inden for i vores
nyistandsatte lokaler. De fleste af børnene kommer fra daginstitutioner, hvor de i
længere tid er blevet tituleret ”de store børn”, men på dage
som disse er vi alle små. Spændte og ydmyge over for de
forandringer, som det endnu ukendte skoleliv kan tilbyde. Børn er dog så umiddelbare, let aflæselige og behovstyrede. Modsat vi voksne er børnene udstyret med en naturlig og fordomsfri nysgerrighed for det nye. De søger udfordringer, muligheder og trives i det, og bekymringer viser
sig ofte at være forbeholdt forældre og personaler.
Trods uforudsete rokader i forbindelse med Forårs-SFO
(se afsnit om Forårs-SFO) blev bekymringerne endnu en
gang gjort til skamme, og pludselig var ”de store børn” fra
børnehaven blevet til ”store skolebørn”.
16
GIERSINGS REALSKOLE
Halloween
Som i de senere år var det igen 3.klasserne, der stod for
tur i forbindelse med afholdelse af Halloween i SFO. Anført af entusiastiske voksne lykkedes det endnu engang at
transformere vores hyggelige Bakkehuset om til et ”uhyggens palads”. Det blev en god og (u)hyggelig aften med
bl.a. dans, kagespisning og flotte kostumer. Formålet med
denne ny adopterede keltiske tradition er ene og alene at
skræmme livet af alt og alle. Vurderet på skrig og skrål blev
missionen fuldført.
Jul & Teater - 2.klasse
Traditionen tro, så var Bakkehuset atter vært ved et lille
julearrangement bygget op omkring en teaterforestilling
fremført af eleverne fra 2.klasse. I mange uger blev der
øvet replikker og dans, optaget film, sunget sange, lavet
kulisser, så alt kunne blive klart til den store premiere. Da
dagen oprandt, dannede skolens gymnastiksal rammen
omkring fortællingen om faderen, der læser godnathistorie for sine børn. En godnathistorie omhandlende en stresset familie, nisser, en kidnappet julemand og meget mere. Alt sammen tilsat musik, dans og film. Det blev en vellykket
dag med sommerfugle i maverne, spændte forældre, glade
børn og et meget stolt personale. Fri for mobberi-uge
”Leg godt ugen” har været fast tradition i Bakkehuset de
sidste 10 år. De senere år er ”Fri for mobberi” dog blevet
en mere fast del i forbindelsen med vores arbejde med
trivslen. Derfor sagde vi i 2014 goddag til ”Fri for mobberiugen”. En uge hvor børnene med udgangspunkt i de 4 værdier (tolerance, respekt, omsorg og mod) bl.a. så teater,
bagte, gav/fik massage. (læs mere om ”Fri for mobberi” andetsteds i dette årsskrift)
kaldte forårs-SFO’er af, og det blev efterfølgende besluttet
fra politisk side at gøre projektet obligatorisk fra marts 2014.
De umiddelbare bevæggrunde for etableringen af ForårsSFO’erne har indiskutabelt været et ønske om besparelse,
men tilbagemeldinger fra de skoler, der havde erfaring
med Forårs-SFO var så positive, at bestyrelsen på Giersings Realskole i efteråret 2013 besluttede, at Bakkehuset,
der som privat institution ikke er underlagt det helt samme
regelsæt som i kommunen, alligevel skulle følge trop. Som personale i Bakkehuset har det ikke været svært at
finde det plausible i at børnene lærer hinanden og skolens
rytmer og rutiner at kende. Vores største bekymring har primært været forbundet med logistikken i at skulle finde plads
til yderligere 44 børn i et relativt lille hus som Bakkehuset. Efter en rum tid i tænkeboks og mange overvejelser valgte
vi at rykke 3.klasserne til de nyerhvervede lokaler i Allégade 59; et valg der endte med at tilgodese alle implicerede.
I skrivende stund har forårs-SFO’en fungeret i 2 måneder,
og det er gået over al forventning. Fem passionerede pædagoger, en masse skønne børn og samarbejdsvillige forældre har gjort alle bekymringer til skamme, og der arbejdes på højtryk med alt, hvad der vedrører det ”at gå i skole”.
Forårs-SFO
I Bakkehuset arbejder vi ud fra følgende målsætningv
I foråret 2013 havde tre kommunale skoler i Odense - Tarup,
Tingløkke og Holluf Pile skole- prøvet forsøget med de så-
Der skal etableres en glidende overgang fra børnehave til skolegang, med udgangspunkt i nedenstående arbejdsområder:
•
•
•
•
•
•
•
Struktur og rutiner
Motorik
Rytmik
Kognitive test
”Fri for mobberi”
Værkstedsarbejde/leg
Begrebsafklaring/indføring i skolens.
og Bakkehusets værdier
• Brug af IT/uni log-in etc
En netop overstået midtvejsevaluering viser, at vi er i fuld
gang med arbejdet af ovennævnte mål, og med de planlagte
besøg på skolen i juni måned føler vi os overbevist om, at
vi får skabt en optimal overgang til det skoleliv, der venter
børnene på den anden side af sommerferien.
Tak
Stor tak til alle de forældre og bedsteforældre, der bakker
op omkring vores arrangementer, støtter os i hverdagen,
bager kager til diverse, kommer med ris/ros og gerne giver
konstruktive inputs.
Af SFO-leder Per K. Frederiksen
ÅRSSKRIFT 2013-2014
17
Den første måned, da timerne startede, sad man kun ved siden
af dem, man kendte. Så det var lidt underligt, at skulle sidde
ved siden af dem fra parallelklassen, men efter en måned var
det bare ”normalt”, fordi vi er ET HOLD. Man får mange nye
venskaber - med nogle man ikke normalt snakker med.
Det første halve år vælger vi, så vi enten kommer på dramaholdet, danseholdet, musikholdet eller teknikholdet. Holdene
arbejder med forskellige emner. Danseholdet går i gang med
at lære dansene til musicalen; dramaholdet begynder at lave
manuskriptet; musikholdet lærer sangene, og teknikholdet
laver de videoer med overguden oppe på storskærmen. Det sjove ved at komme på dramaholdet er, at manuskriptet
IKKE bliver skrevet af lærerne - men af os selv! Vi skriver
hver især oplæg til scenerne, og så sætter vi dem sammen
til vores EGET manuskript.
• Det sjove ved at komme på danseholdet er, .
at man laver selv dansene.
• Det sjove ved at komme på musikholdet er, .
at man får spillet en masse musik.
• Det sjove ved at komme på teknikholdet er, .
at man får lov til at ”lege” med teknikken.
Af Frederikke Grønbæk Bager
Vi var meget spændte på, hvordan ugen skulle forløbe. Men
senere hen blev det til en ”normal hverdag”, da vi blev vant til
det. Men på den anden side er det ikke lige noget, man vænner
sig til, da der hele tiden sker noget nyt og spændende. Hele
ugen var ret stressende, og tiden fløj forbi. Men det var vildt
hyggeligt, og sammenholdet blev meget bedre - til sidst var
vi et stort hold. Vi fik alle overskredet en masse grænser - og
nogen overvandt også deres sceneskræk. Det var i hvert fald
en af de bedste uger i vores liv. Ugen startede med at spille scener igennem. Og alt var virkelig kaos. ”Hvor er Peter henne?” ”Jo han gik op til Niels
og bandet.” ”Men vi skal bruge ham” ”Peter er ikke oppe
18
GIERSINGS REALSKOLE
ved bandet”. Der var næsten så meget kaos, at man næsten
ikke kunne følge med i, hvad der skete. Men onsdag vidste
alle, hvad de skulle, hvad de måtte, og hvor de skulle være
hvornår. Alle kunne deres ting udenad, og det gik meget
bedre. Så meget bedre at vi kunne lave en italiener. Og den
var vi stolte af. Alle- sammen, og vi holdt sammen. Det var
noget af det bedste. Ugen var stressende, men alligevel ren
hygge. Alle havde det sjovt. Og det, som vi syntes var mest
fantastisk, var at skulle leve sig ind i rollen og bare folde sig
ud på scenen. Det var fantastisk. Af Emma Heiberg Friis & Cecilia Asmussen
ÅRSSKRIFT 2013-2014
19
Det har været et rigtig spændende forløb op til musical. Vi
sov stort set ikke den sidste uge, så spændte var vi. Det var
noget, som man havde glædet sig til lige siden 0. klasse. Bare det at kunne få lov at stå på den store scene. Man følte
næsten, at det var ens hjem. Det er sjovt at tænke tilbage
på, at da vi startede med musical, havde man ikke rigtig lyst
til at sætte sig ved siden af en fra parallelklassen, men nu
er det helt normalt. Det var altid så hyggeligt inden forestillingerne, vi lavede
sjove kampråb og hyggede os rigtig meget. Efter det steg
spændingen. Det var så spændende at se salen blive fyldt. Alle de mennesker, der skulle se på en. Lige inden man
skulle op på scenen, var man vildt nervøs, man tænkte, at
det her klarer jeg aldrig, men idet man trådte op scenen,
glemte man alt omkring sig - og gik så i gang. Når man
kom ned igen, blev man så glad, selvom det var lidt kaotisk med folk, der styrtede igennem omklædningsrummet,
fordi de hurtigt skulle på scenen, og folk der ”lynklædte2
om, men der var også et eller andet hyggeligt og spændende over det. Da forestillingen var ved at være slut, og vi
skulle bukke, kunne man ikke lade være med at smile, alle
de klappende mennesker og glade ansigter, og man vidste
bare - det var lykkedes!!!
Nu er forløbet slut. Er der noget, som vi savner, så er det
musical. Det er blevet så tomt. Alt det, man havde gået og
glædet sig til siden 0. Klasse, var væk nu. Vi har fået rigtig
meget med fra musical. Mange nye venner, mere selvtillid,
større sammenhold og nyopdagede egenskaber. Altsammen noget man også kan bruge på andre tidspunkter i livet. Musical har givet os rigtig meget, og vi savner det uendelig
meget. Af Ane Kirstine Kjeldvig-Eriksen
og Otilie Fossar Mahdi Schmidt.
Forårskoncerterne
på Magasinet
- En skøn tradition, som vi hvert år glæder os til.
Den er et mix af sang, musik, dans og drama på højt niveau
- leveret af glade og modige elever fra 0. - 6. klasse, skolens kor og 10. kl. musiklinie med kyndig hjælp fra skolens
musiklærere. Det er en koncert, der i den grad emmer af
engagement, glæde og sammenhold. Vi kan ikke undgå at
blive revet med af stemningen og være stolte af det, børnene og skolen gang på gang præsterer.
Af Sarah, Thomas og Mette (forældre)
20
GIERSINGS REALSKOLE
ÅRSSKRIFT 2013-2014
21
Comeniusprojekt 2012-14:
”Our lives by the Sea”
I vores Comeniusprojekt - ”Our lives by the Sea”- har vi
i 2 år arbejdet sammen med skoler i 7 forskellige lande;
England, Spanien, Polen, Tyrkiet, Frankrig, Italien, Grækenland. Et stort europæisk skoleprojekt. Vi har samarbejdet om alt lige fra skolesystemer, madkultur, nationale
sange/danse, juletraditioner, myter og legender, men også
tungere emner så som forurening i vores havmiljøer, bæredygtighed i dyrkning af afgrøder og beskyttelse af naturen. I Danmark er vi meget stolte af at have rent drikkevand fra
vandhanerne, men vi skal ikke så langt væk, før det skal
købes på flasker. Dette er med til at skabe en forståelse hos
vores elever for vores egen danske natur samt at passe
på den.
Vi har haft besøg af 20 skoleledere/ lærere fra vores 7 partnerskoler, der alle har bidraget med at fortælle om deres
kultur. Et meget spændende besøg. Vi har via Skype været i kontakt med græske elever fra Patras, hvor klasselokalet var fyldt med græske og danske
flag. I Patras sad 300 ventende græske elever og lærere
og fulgte dette. Et meget stort øjeblik for både danske og
græske elever, ingen tvivl om det.
Elevernes engelskkundskaber udvikles under et sådan
projekt. Færdigheder skal læres, og de skal udtrykkes
både mundtligt og skriftligt her og nu.
Danmark er et lille land sammenlignet med andre lande,
og når vi rejser ud i verden, eller når verden møder os her,
hvor vi bor, er der muligheder for at blive beriget i mødet
med mennesker fra andre kulturer. Men der er også risiko
for, at vi ikke forstår det, vi møder, og så afviser det måske
som uvigtigt eller ligefrem forkert. Misforståelser og afvisning forekommer ofte, hvis vi ikke
har værktøjer til at forstå de begreber og den adfærd, som
vi ikke kan kende fra vores egen kultur. Det, vi behøver, er, at vi undres, før vi forarges!!
Det er vigtigt at turde sætte sig i en andens sted, uden nød-
22
GIERSINGS REALSKOLE
vendigvis at gøre dette til sit eget. Man kunne kalde det respekt og imødekommenhed.
Når elever skal til prøve efter 9.kl. skal de kunne perspektivere til en anden kultur end deres egen. Sådan var det ikke
tidligere, men kravene om at kende nye verdener og kunne
fortælle om dem, er nu påkrævet. For at kunne det er det
nødvendigt, at de kender deres egen kultur og kan sætte
denne i perspektiv til en anden kultur.
Undervisningsministeriet har siden 2009 haft den internationale dimension i deres ”Fælles Mål” for undervisningen,
og det kræver, at sådanne projekter som vores inddrages i
undervisningen. Det er et krav til undervisningen.
ÅRSSKRIFT 2013-2014
23
Odile Quintin , Generaldirektør for Uddannelse og Kultur/
EU kommissionen udtaler:
”Siden midt i halvfemserne har mange skoler modtaget
støtte fra Comenius-programmet i deres bestræbelser på
at åbne dørene op for et europæisk samarbejde. I kraft af
sine forskellige muligheder har programmet givet tusindvis af elever, studerende, undervisere og andre aktører i
uddannelsessektoren lejlighed til at tilegne sig tværnational erfaring, deltage i europæiske samarbejdsprojekter,
besøge samarbejdspartnere i andre europæiske lande,
forbedre deres færdigheder i fremmedsprog, dele og sammenligne pædagogiske tiltag og endelig at udvikle og forbedre deres undervisnings- og indlæringsfærdigheder. Man kan roligt sige, at for mange elever og lærere har deltagelse i Comenius-programmet været en særdeles berigende og motiverende erfaring, der har gjort dem til bedre
aktører i en livslang læringsproces, set i en bred europæisk sammenhæng. Det er det, vi forstår ved at bringe den
europæiske dimension ind i uddannelserne. Det lærende
fællesskab for skoler i Europa, er ved at blive en realitet.”
Vores projekt er ved at være slut. Vi har arbejdet sammen
med entusiastiske og dygtige lærere, der har gjort dette
samarbejde til noget særligt. Vi har arbejdet sammen om
en fælles opgave, der blev løst på bedste vis og i bedste
ånd. Vi har lært meget.
Jeg vil slutte af med et citat fra en af Michael Jackson´s
sange, som de spanske elever i Sevilla optrådte med under
vores besøg i januar. 500 spanske elever i skolegården dannede kreds om hinanden med vores 8 nationalflag og lige så mange forældre
stående uden for skolen ved lågen. Disse mange optrædende elever i havets farver, vores 8
nationalflag og toner i højttalerne i skolegården, der lød
således, vil blive husket i meget lang tid. En meget rørt forsamling af lærere/skoleledere fra vores partnerskoler. En
smukkere afslutning kunne man næppe forestille sig. ”Think about the generations and to say we want
to make a better world for our children and our
children´s children. There are ways to get there, if
you care enough for the living, make a little space,
make a better place.
Heal the world, make it a better place for me and for you
and the entire human race.”
/ Michael Jackson.
Af Charlotte Pedersen
24
GIERSINGS REALSKOLE
ÅRSSKRIFT 2013-2014
25
Vederti
bella Roma
9.a valgte i fællesskab at deres
skolerejse skulle gå til Rom
Lørdag d. 5. april
Kl. 0.51 tog vi toget mod Kastrup Lufthavn, hvor vi efterfølgende skulle flyve til Rom. Da vi endelig ankom til Rom efter en lang rejse med tog, fly
og bus, var vi alle trætte og udmattede efter en lang rejse. Det ændrede ikke på, at vi skulle ud og opleve Rom med det
samme. Termini, Santa Maria Maggiore, Vittorio Emanuele,
Trajansøjlen, Trevifontænen, Spanske Trappe, Piazza del
Popolo, Villa Borghese – var på planen den dag. Den spanske trappe var en utrolig oplevelse, der var virkelig mange
mennesker, og folk sad og nød solen på trappen. Trevifontænen var virkelig smuk. Vi kastede en masse mønter i,
fordi myten siger, at hvis man kaster en mønt over skulderen, kommer man tilbage til Rom en dag – så det håber vi
på, at vi gør. Rom er en utrolig spændende og fantastisk by!
Allerede den første dag fik vi et godt indtryk af byen og en
nogenlunde ”stedfornemmelse”. 26
storie og bare nyde pladsen. Så var vi nede og se Forum
Romanum. Det var virkelig spændende, at man kunne se
alle de gamle bygninger og se ”det gamle Rom”. Vi lavede
små fremlæggelser for hinanden om de forskellige bygninger og templer. Mandag d. 7. april
Planen: Vatikanmuseet m. Sixtinske Kapel og Rafaels rum,
Peterskirken og kuplen, Engelsborg. Da vi var inde i Peterskirken, var der igen mange, der blev overrasket over,
hvor stor kirken er. Vi blev helt målløse over, hvordan man
overhovedet har kunnet bygge sådan en kirke, få det til at
se så ens ud og ikke mindst, hvordan man har kunnet lave
det for så lang tid siden. Omkring halvdelen af klassen
valgte at gå med op i kuplen, mens den anden halvdel fik tid
til at gå deres egen vej og selv finde hjem fra Engelsborg. Søndag d. 6. april
Tirsdag d. 8. april
Planen denne dag var, at vi skulle se: San Pietro in Vincoli,
Forum Romanum, Palatinerhøjen, Colosseum, Circus Maximus, Sandhedens mund og San Clemente kirken. Dagen
var rigtig god, og vi fik en masse information. Det kom som
et chok for de fleste, hvor stor Colosseum i virkeligheden
er. Det var imponerende at gå og tænke på Colosseums hi-
Vi skulle se: San Giovannibasilikaen, Scala Santa, Via Appia og Katakomberne. Størstedelen af dagen gik med at se
Katakomberne. Selve historien er meget fascinerende, når
man tænker over, hvor mange døde mennesker, der har ligget nede i gravene, og hvor mange lig der ligger der nu. GIERSINGS REALSKOLE
Onsdag d. 9. april
Det var den sidste hele dag, vi havde i Rom, og der skulle vi
se: Isola, Trastevera, Piazza Campo de’Fiori, Piazza Navona, Pantheon, Palazzo Valentini. Vi nød den sidste dag, hvor
vi valgte at tage ud at spise sammen; lærerne var så søde at
betale. Det var en meget hyggelig dag, og vi havde det super
sjovt i hinandens selskab. Om aftenen pakkede vi det sidste, ryddede op på vores værelser og gjorde klar til næste
dag, hvor vi skulle hjem. Torsdag d. 10. april
Vi rejste hjem. Vi sagde farvel til Rom kl. 11 og kørte med
bus mod Roms lufthavn, hvorfra turen gik mod Odense. Overordnet har vi haft en helt igennem fantastisk tur med
en masse dejlig mad, skønt vejr, virkelig god is, søde mennesker, skønne lærere og minder for livet. Vi siger tak til
Hanne og Ib for en fantastisk tur - og forhåbentlig på gensyn til Rom – vederti bella Roma.
Af Kamma, Sabine & Ulrikke, 9.a
var vi også lige på besøg i Vatikanmuseet. Et besøg, som de
flest af os helst ikke vil gentage.
Tutte le strade
portano a Roma
Tidlige farvelkrammere
Klokken var kvart over fem om morgenen, og vi stod på OBC
med rande under øjnene. Egentlig ville vi helst ligge hjemme
i vores varme senge, men sommerfuglene i maven var på vej
til Rom. Der var seks timer, til vi lettede fra Kastrup. ”Det er supernemt at finde rundt i Rom”
Vi havde alle glædet os i flere måneder til denne tur, dels
fordi vejrudsigten lovede høj solskin hver dag, men nok
mest fordi Peter har været der flere gange før og skulle
kende byen som sin egen bukselomme(?)
Vi måtte alle smide nogle jakker og trøjer, så snart vi trådte
ud af lufthavnen i Rom pga. den længe savnede varme. Så
gik jagten ind på en bus med ”Giersings Realskole” i ruden. Vi fandt den – og så afsted mod Roms centrum. Vi blev sat
af i en smal gade, hvorefter vi gik en kæmpe omvej for så at
finde ud af, at hotellet lå på samme gade, som vi blev sat
af på. Så godt kender Peter altså sin egen bukselomme!!!
Han kom dog efter det, og vi har bestemt ikke fortrudt, at
vi tog til Rom.
Impara a conoscere Roma
Allerede første eftermiddag/aften gik vi en tur ned til ”skrivemaskinen” aka Piazza Venecia, som skulle være som
Nordstjernen for os, for hvis man kan se den, kan man finde
rundt over alt i Rom … sådan da. 28
GIERSINGS REALSKOLE
Vi gik derefter op til kirken Santa Maria Maggiore, hvor
ALLE piger blev smidt ud, fordi de havde shorts på. Derefter sørgede alle pigerne for altid at have noget med til at
dække ben og skuldre med, når vi var ude med Peter.
Trafikken i Rom er meget hektisk. Det handler om tålmodighed, beslutsomhed og ikke mindst opmærksomhed. Bilisterne i Rom kører, som det passer dem, men de holder
dog tilbage, hvis man vil over ved en fodgængerovergang. Det ser ikke ud til, at bilerne vil stoppe, men hvis man får
øjenkontakt med bilisten og beslutsomt træder ud på gaden,
så stopper den. Det er meget nervepirrende, og man skal
virkelig ”samle modet” de første par gange, men når man
så endelig når over på den anden side, er det altså bare en
kæmpe sejr, og man føler sig som konge af hele verden ;-)
Peter Steen-Andersens sightseeing
Rom er en fantastisk by, især når man er dernede med en
Rom-ekspert, som Peter. Han vidste lige, hvad der var værd
at se, og hvor vi kunne gå hen, hvis der var kø. Han kendte
(stort set) alle de små smutveje, så vi kom hurtigt rundt
på gåben. Nogle af de steder, hvor der var mange turister,
kunne man hurtigt blive væk, men man skulle bare kigge
efter en mand i ternet skjorte og en rygsæk, som ligner et
skildpadde-skjold. ”Ninjaturtle-Peter”, som vi kaldte ham.
Vi så selvfølgelig Colosseum, som gav et sus i maven ved
tanken om, hvad der har forgået der for flere hundrede år
siden. Peterskirken var også et must, hvor vi fik lov til at
gå alene rundt og studere alle de små detaljer. Derudover
Stort set alle fik smidt en mønt i Trevifontænen og besteget den spanske trappe om tirsdagen, hvor vi også var i
Pantheon, på pladsen Piazza Navona og på et frugtmarked
aka Campo de Fiori. Udover Peterskirken fik vi set en masse andre kirker, bl.a. Roms domkirke og Sant Calisto, som er en kirke bygget
ovenpå en kirke, som er bygget ovenpå et tempel. Capitolmuseet, Forum Romanum og Palatinerhøjen blev
også besøgt i løbet af turen, og på Engelsborg nød vi den
smukke udsigt over hele Rom og fodrede sultne måger med
tørre kiks fra morgenmaden. Vi var også flere meter under
jorden i Katakomberne, hvor man anbragte lig i gamle dage. ”Sandhedens mund” skulle også lige besøges, og vi har
heldigvis alle vores hænder endnu.
Derudover var vi jo i pizza og pastaens hjemland, så det blev
der guffet hver aften. Morgenmaden var heldigvis ikke så
ringe endda. Peter sagde, at det var den bedste morgenmad, han nogensinde har fået på sådan en skoletur. Så selv
om toiletterne var meget små, værelserne beskidte og ikke
særlig lydtætte, var hotellet da alligevel ok.
Alfredo Ristorante
Den sidste aften blev tilbragt på Alfredo Ristorante på skolens regning (det var i hvert fald, hvad vi bildte os selv ind). Her fik vi en treretters menu hver. Det var utroligt dejligt
at spise sammen hele klassen, og der blev da også fældet
nogle tårer ved tanken om, hvor lidt tid vi har tilbage sammen, men de blev hurtigt tørret væk med et grin.
Godt mætte gik vi arm i arm tilbage til hotellet, hvor vi hver
især hyggede os for en sidste gang med vores værelseskammerater.
Ciao Roma
Sui propri due piedi a Roma
Det var heldigvis ikke sådan, at vi behøvede at følge efter
Ninjaturtlen hele tiden. Vi fik en del fritid, hvilket især pigerne var rigtig glade for. Masser af tid til shopping. Det
lykkedes os endda at få Marianne med på Via del Corso,
som er den helt store shopping-gade i Rom. Der kunne vi så
selv få lov til at diskutere med gadesælgerne.
Hver aften fik vi lov til selv at bestemme, hvor vi ville spise. Ofte fordelte vi os i små grupper, alt efter hvad man havde
lyst til. Det kunne være lige fra en fin restaurant til en lille
biks, som solgte pizza slices. Lørdag var vi tidligt oppe - som på en normal skoledag. Total uacceptabelt, når man tænker på, at det var en lørdag. Bussen hentede os samme sted, som den havde sat os af
om mandagen - denne gang gik vi direkte ned ad gaden - og
derfra kørte vi så videre til lufthavnen i Rom. Da vi landede i Kastrup, kunne det også kun gå for langsomt. Vi havde haft en fantastisk tur, men når vi nu var i
Danmark igen, ville vi også bare godt hjem til vores egne
senge. Så selvfølgelig skulle bagagen drille. Peters kuffert
var der ikke, vi ledte og ledte … til sidst fandt vi den på bagagebåndet. En aften var der fodbold, Athletico Madrid mod FC Barcelona, og den kamp kunne vi da ikke gå glip af. Så halvdelen
af os tog på sportsbar og fik pizza der. Super hygge.
Den sidste del af turen blev der hygget i toget med kortspil
og musik. Der blev krammet, smilt og grædt, da vi nåede til
Odense. Denne tur har givet os et helt fantastisk sammenhold, og vi er skolen dybt taknemmelige.
Når man er i Italien, skal man nyde det
#GR – sempre nei nostri cuori
Og vi nød det! I de 25 grader kunne man ikke undgå at få
mindst en italiensk ”gelato” om dagen, som blev spist i solen. Der blev også spist en masse lækker ”frutta fresco”. Af Anthon Wulf, Oliver Krøyer, Emil Bertil, Phillip Trinh,
Mathies Thomsen, Mathilde Lilleholt og Mia Dalager, 9.b
ÅRSSKRIFT 2013-2014
29
s
i
r
Pa
!
r
u
e
o
c
– Mon
Den 11. april vendte 9.c hjem fra 6 dage i det skønne og
charmerende Paris. En by, der er fyldt med hyggelige caféer, brasserier med lækker fransk mad, fede shoppingmuligheder og masser af spændende turistattraktioner. Den 6. april – en søndag morgen - ankom klassen til Paris efter en lang nat, der blev brugt på hyggelig tidsfordriv
i lufthavnen og togturen fra Odense til København. Solen
skinnede, og vi kunne dufte de friskbagte franske croissanter, lige så snart vi steg ud af flyet. Allerede i lufthavnen
formåede det første hold at blive væk, men det tog vi med
et gran salt og et smil på læben, og ved hjælp af mobiltelefoner blev vi hurtigt samlet igen. Vi ankom til vores midlertidige hjem, Hotel Saint Marie, hvor
vi hurtigt fik værelser, fik pakket ud og følte os til rette. Ikke
alle mente, at hotellet lignede et femstjernet Hilton hotel,
men det forhindrede på ingen måder eleverne fra 9.c i at have
den fedeste tur til Paris. Vi boede i et område, hvor næsten
alt, hvad vi havde brug for, lå næsten lige uden for døren. 30
GIERSINGS REALSKOLE
Kedsomhed er ikke noget, som 9.c har brugt tiden på i Paris. Vi har oplevet en masse sjove og spændende ting. Vi
brugte en hel dag i Disneyland, hvor både piger og drenge
slog sig løs, grinte, prøvede forlystelser, så Disneyparaden
og havde det sjovt sammen på tværs af klassen. Vi var en
tur på centre Pompidou, hvor vi så på moderne kunst, vi
besøgte Versailles slottet, hvor vi b.la. så den smukkeste
spejlsal. Vi så Notre dame, Sacre Coeur kirken, triumfbuerne og havde fællesmiddag på den franske restaurant
Chartier, hvor mange af eleverne for første gang havde fornøjelsen af at smage snegle. Shopping var der selvfølgelig også tid til. Pigerne blev sluppet løs på Champs Elysees, hvor pengepungen kom godt i
brug, imens tog drengene metroen til Pigalleområdet, hvor
de hjemmefra havde udset sig et par butikker. Et par af eleverne fik også overskredet nogle grænser, både
da de prøvede den vilde forlystelse Space Mountain i Disneyland, men også da vi tog en tur helt op i toppen af Eiffeltårnet. Om aftenen var der hygge på værelserne, og drengene tog
på Hard Rock café, hvor de hyggede sig.
Efter 6 skønne og solskinsrige dage i Paris, var det tid til
at vende snuden mod Danmark igen. Vi kom hjem med en
masse gode minder, et fantastisk indtryk af den dejlige by
Paris - og ikke mindst et meget bedre sammenhold på
tværs af klassen.
Af Karoline og Peter L 9.c
ÅRSSKRIFT 2013-2014
31
7.ab på..
Bornholm
Når man siger Bornholm på 7. årgang tænker de fleste nok på:
Det startede med, at vi skulle mødes på Odense Banegård klokken 7:20 mandag. Så tog vi toget til København,
derefter med bus til Ystad. Vi tog færgen til Rønne og derefter igen med bus til Sandvig-Allinge. Vi pakkede ud, og efter
vi havde fundet os til rette, gik vi en lille tur op til klipperne,
flotte søer og en meget smuk udsigt. hygge, spas, NATLØB.... Ups, slik, cykeltur, mormor hytter, .
fællesskab.....
Bornholm er nok den lejrtur, der fik ført A og B klassen sammen. Før hen var vi meget to klasser, men nu er vi som en fælles!!!
Bornholm var også det sted, hvor vi kom langt væk fra ALT. Både
skole, interesser og familien.
Det er en tur, hvor man bare kan være sig selv, og samtidig føle, at
man er med i et stort fællesskab.
Af Elisabeth N.C
Tirsdag gik vi ind til byen og lejede cykler. Vi cyklede til
Døndalen, Helligdomsklipperne og smuk natur. Så kunne
man vælge at cykle videre til Gudhjem eller at cykle hjem. Dem, der cyklede til Gudhjem, cyklede 12 km mere end de
andre. I Gudhjem var der mange slik-, is-, karamel-, bolsje- og chokoladebutikker. Det var en hård tur. Da vi kom
tilbage, lavede vi mad og gik lidt frem og tilbage i hinandens
hytter. Det var en sjov, men hård dag.
Så blev det vores tur til at tage til Bornholm. Det var en
lang tur med tog, bus og færge, men selvom turen tog en
del tid af dagen, var den pågældende og de efterfølgende
dage dejlige. Vi boede i små hytter og sørgede selv for mad. Hver dag var der udflugt, og der var mulighed for at køre
ind til et supermarked, hvis man manglede noget til aftensmaden. På udflugten besøgte vi nogle af Bornholms største
attraktioner, deriblandt den ”Sortegryde”, ”Rokke-stenen”
og ”Rytterknægten”. Vi var også ude at cykle en af dagene,
men der var desværre styrt undervejs. Så var der så hjemturen, den var fyldt med ærgrelser - fordi turen næsten var
slut- men også glæde og grin - fordi folk prøvede at nyde
den sidste del af turen.
Af Nicoline og Anna
Onsdag skulle vi på bustur. Vi blev hentet og kørt til Alminingen, Ekkodalen, Natur Bornholm, Rytterknægten,
Østerlars Rundkirke, Svaneke Røgeri og Svaneke by. Vi var
hjemme klokken 17. Om aftenen var vi inde hos hinanden og
se ”Rita”. Det var hyggeligt. Torsdag kunne man vælge at komme med på den lange tur
til Jons Kapel, eller man kunne vælge den lidt mindre tur
og så komme med til Moseløkke Granitbrud. Vi mødtes ved
Hammershus og løste ved fælles hjælp spørgsmål omkring
den gamle bygning. Da vi kom tilbage, skulle vi gøre klar
til afrejsen dagen efter. Der blev også holdt fødselsdag for
Emilie fra 7.b med lagkage og gaver. Fredag skulle vi op klokken 4:00!!!!, da vi skulle hentes af
bussen kl. 5:30!!!! Alle var trætte, og nogle sov også på vejen
hjem. Vi var i Odense klokken 13:30. Det var rigtig sjovt at lave
mad sammen, og det var dejligt at kunne hygge om aftenen. Af Mia Mahler
32
GIERSINGS REALSKOLE
ÅRSSKRIFT 2013-2014
33
Se Ribe - og forstå!
Intens lejrskole i Ribe
Så oprandt dagen endelig. Barometeret stod højt, det samme børnenes forventninger; en hel uge på lejrskole, i Ribe,
langt hjemmefra. Alene togturen nåede nærmest euforiske
højder, vi rejser, sammen, væk fra skolen og mor og far!
I september var 5.B i Ribe med vores lærere, Charlotte og
Jesper. Vi var der i hele 5 dage, og vi havde det så hyggeligt,
men det var ikke bare fis og ballade. Vi skulle nemlig også
ud og besøge en masse historiske steder.
Fremme ved vandrehjemmet, værelsesfordelingen, smækken med døre, kiggen ind til hinanden, og hvad skal vi nu? Ingen tvivl om, at et lejrskoleophold gør godt på krop og sjæl. De sociale relationer i klassen udfordres, og vi er nødt til at
yde for at få fællesskabet til at fungere. Vi lærer meget. Og
hvor er det sjovt, at alt det vi lærte om Maren Spliid, heksebrænding, Vadehavet og vikinger, det bliver gentaget her
blot i ny forklædning. Det er lige, som om vi får alt repeteret, og der bliver yderligere bygget ny viden på. Vi husker
det helt meget tydeligt, fordi vi er lige midt i det, det var her,
det foregik. Vi var på stjerneløb, hvor vi lærte at finde rundt i Ribe by. Vi
var også i Vikinge Centeret, hvor vi var i en kopi af en gammel
vikingeby. Der så vi et gammelt vikinge- skib, som vi fik lov til
at komme ned i. Vi var også oppe i Ribe Domkirkes tårn, hvor
der var rigtig langt op og ned igen. Det var rigtig sjovt, fordi
uden for Ribe var det helt fladt, så langt vi kunne se.
Mandag aften var vi med nattevægteren rundt i Ribes hyggelige gader, han kunne fortælle. Tirsdag var vi ved Vadehavet
og på Mandø, her var højt til himlen. Onsdag mødte vi vikingelandsbyens Vølve, hun var intens og autentisk, hun læste
runer for os. Torsdag blev vi guidet af den kloge hvidhårede
ældre mand, som kunne svare på alle spørgsmål om Ribe i
vikingetiden, i middelalderen og om Ribe domkirke, og der
var 248 trin op i tårnet. Fredag skulle vi hjem, og det var godt, for vi kunne slet ikke
rumme flere indtryk, og nu savnede vi pludselig vores mor
og far rigtig meget. Tak for en dejlig tur med store indtryk og
minder for livet.
Vi var ude i Vadehavet, hvor vi kørte med en traktor på vandet/sandet. Da vi kom derhen, lærte vi om havets dyr og
tidevandet. Det var rigtig sjovt. En aften gik vi en hyggelig tur med vægteren rundt i Ribe,
hvor han sang en masse gamle sange for os og fortalte om
Ribe i gamle dage.
Vi syntes, det sjoveste var stjerneløbet, Vikinge Centeret og
Vadehavet, fordi det var spændende og lærerigt. Vi boede på Danhostel Ribe, hvor personalet var rigtig
søde. De havde endda også en stor sportshal, som vi måtte
låne til at spille fodbold, håndbold osv…
Vi skulle skrive dagbog for hver dag - og den sidste dag læste vi dem højt for de andre grupper. Charlotte havde også
lavet en konkurrence om, hvem der havde det pæneste værelse ugen igennem. Værelse 13 vandt, og de fik en masse
lækkert til deres søde tænder. I Ribe by havde de en masse gode butikker, hvor vi shoppede en hel del. Ribe har en fantastisk flot natur, som man
kun kan komme i godt humør af!
I forløbet er hele klassen kommet meget tættere på hinanden! Samtidig har vi også lært en masse historiske ting
- for eksempel om dronning Dagmar-statuen og de gamle
vikinger og meget andet!
Det var den bedste lejrskole nogensinde!
Af Louise, Mathilde S., Kristian, Karoline Sofie 5B.
34
GIERSINGS REALSKOLE
ÅRSSKRIFT 2013-2014
35
3.a’s Hasmarkerindringer
3.b dyrker Hasmark
Vi kørte i bus hen til Hasmark, og vi sang mange sange. Da
vi kom parkerede, steg vi ud og fik værelser og Ditte Marie,
Julie og Bjørg skulle sove sammen. Vi skulle til Hofmansgave. Vi skulle på et kartoffelmuseum.
Vi havde haft en meget hyggelig tur. På vej hjem sang vi
også sange. Det var vores tur til Hasmark lejrskole – og til
dem der ikke har været der – så skal de glæde sig meget. Traditionen tro tog 3. klasserne på hyttetur nordpå i OPAD
hytten ved Hasmark Strand i starten af september. 3.b var
afsted i starten af ugen, og 3.a ankom i midten af ugen.
Af Laura og Bjørg 3.a
Eleverne blev indlogeret på 3- og 4-mandsværelser. Eleverne var glade og spændte. Hurtigt spredte sig en lejrskolestemning med besøg på hinandens værelser, sure sokker
på gulvet og hyggestemning i alle kroge. Og vi smagte fodermajs. Det smagte dårligt. Vi gik hjem,.
og så legede vi på en sjov legeplads.
Og så fik vi aftensmad. Vi fik millionbøf, og så så vi film, og
bagefter gik vi i seng. Næste dag gik vi 13 en halv kilometer. Vi
gik hen til fyrtårnet, og da vi kom hjem spiste, vi aftensmad.
Af Julie og Ditte Marie
Da vi skulle til Hasmark, kørte vi med bus og sang sange i
bussen. Da vi ankom legede vi straks på den seje legeplads,
hvor der var både cykler, svævebane og mange andre sjove
ting. Så skulle vi have værelser. Så skulle vi have aftensmad. Vi fik millionbøf, og til dessert fik vi koldskål. Næste dag fik vi morgenmad, og så skulle vi ud og gå fem
km ud til Hofmansgave. Der var en mand, der var klædt ud
som H.C Andersen. Han fortalte os historier. Så gik vi hen
til et kartoffelmuseum. Vi var også på en gård, hvor der var
køer og maskiner, og vi smagte fodermajs. De smagte ikke
særlig godt. Så gik vi hjem til lejrskolen og legede lidt. Så fik
kage. Vi var også på stranden. Næste dag skulle vi også ud
og gå. Vi gik fjorten km til et fyrtårn. Vi havde smurt madpakker selv. Vi spiste mad derude. Winnie havde frugtkarameller med. De smagte godt. Da vi var hjemme igen, legede
vi lidt. Vi var også på stranden, der legede vi lidt i vandet. Vi
fandt også flotte sten. Og så spiste vi. Laura kom også, da
vi havde spist vi lavede snobrød på stranden. Bag efter så
vi film. Det var Alvin og alle de frække jordegern. Det var
meget hyggeligt. Bagefter skulle vi sove. Næste dag skulle
vi spise morgenmad. Vi skulle også pakke, og så måtte vi
også lege lidt. Så skulle vi gå ud foran, og der skulle vi vente
på bussen. Så kom bussen for at hente os. 36
GIERSINGS REALSKOLE
Området blev undersøgt – mooncars blev trukket ud, der
blev trådt hårdt i pedalerne på BMX cyklerne på cykelbanen, og der var sus i maven ved svævebanen. Alt med stor
fornøjelighed!
Lang gåtur rundt om Enebærodde, smukt og spændende
besøg på Hofmannsgave, om aftenen var der fællessang i
vores egne sanghæfter ved bålet på standen, snobrød blev
med stor anstrengelse og begejstring bagt over bålet. Jo,
dagene i Hasmark har bestemt givet os nogle gode oplevelser sammen i 3.b.
Af Kirstine Andreassen
ÅRSSKRIFT 2013-2014
37
N
E
G
N
I
T
MET
TUR-RETUR
I foråret 2014 gik turen for fjorten 8.klasse-elever fra Giersings Realskole til den tyske by Mettingen. Men for inden
havde de tyske udvekslingselever i oktober måned 2013 besøgt skolen og ”os” for at opleve ”den danske kultur”. Det
var en hyggelig uge med masser af gode oplevelser. Og så efter 5 måneders venten blev det vores tur til at
komme ned og besøge dem og se, hvordan en tysk hverdag
forløber. Da vi efter en lang tur i toget ankom til perronen
i Osnabrück, blev vi hver især hentet af vores værtsfamilier. Vi skulle derefter tilbringe en weekend sammen. Det
var meget forskelligt, hvad vi hver især lavede, men en ting
var sikkert, vi havde alle haft en spændende og sjov weekend, da vi mødtes igen. Da det blev hverdag, skulle vi med i
skole og opleve en tysk skolegang, hvilket skulle vise sig at
være meget anderledes end den vi var vant til herhjemme. I ugens løb var vi både på rundvisning i den lille by og hørte
om dens historie. Vi så MANGE kirker, vi var på ”storbystur” til Köln, hvor vi så den store domkirke, som tyskerne
38
GIERSINGS REALSKOLE
er meget stolte af, og derefter fik vi tid til at shoppe for os
selv. Senere på dagen var vi på chokolademuseum og fik en
rigtig fin og lærerig rundvisning. Derudover var der mange
arrangementer uden for skolen, fx fest hos en af de tyske
drenge med fællesdans for deres årgang, som vi alle havde
meget glæde af.
Da vi nåede torsdag, var det tid til at vende snuden hjemad,
men først havde tyskerne arrangeret en fællesbuffet og
små fælleslege. Vores værtsfamilier fulgte os til perronen,
og vi fik sagt pænt farvel og tak for en god uge.
Da vi kom hjem, talte vi meget om, hvordan ugen havde været, og vi blev enige om, at det havde været en god og lærerig uge, hvor vi fik snakket en masse engelsk(?) og tysk og
ligeledes fik en grundig oplevelse af en helt anden kultur. Af Elisabeth & Freja 8.a
ÅRSSKRIFT 2013-2014
39
DM I HJEMKUNDSKAB
- OG VI VAR MED
turr”
tu
entu
men
amm
ste
ryst
esam
8.c på “ry
tes
Da vi i august jo var en nyoprettet klasse, skulle vi på en lille
to-dages ”rystesammentur” til et af Fyns store udflugtsområder, Tarup-Davinde. de med hjemmefra blev også spist. Aften sluttede af med
bålhygge, hvor vi alle sad rundt om bålet og snakkede og
ristede skumfiduser.
Turen startede tidligt torsdag morgen, hvor vi mødtes nervøse og spændte med vores cykler på skolen for at cykle ud
til Naturskolen. Fredag morgen blev vi vækket tidligt - i fugtige soveposer
på grund af ”nattefrosten” - og alle med rygge og numser,
der var meget ømme. Vi blev bedt om at pakke vores sager
sammen, hvorefter vi fik en lokal guide på, der underviste
os i kanosejlads. Efter guiden var færdig med at snakke, fik
vi endelig lov til selv at komme ud i kanoerne og sejle rundt. ”Lektionen” sluttede med, at vi skulle sejle om kap rundt
om øerne - pigerne var klart overlegne! Da vi ankom, blev vi indlogeret i åbne shelters, hvor vi skulle sove i hold af otte elever natten over - helt sikkert sammen med en masse lækre insekter. Dagen forløb med orienteringsløb, hvor vi skulle rundt i
området for at finde poster. Vi skulle tilberede en grubesteg, som skulle jordsteges. Vi selv stod for at grave hullerne, som de skulle steges i, og vi måtte selv hugge brændet, som skulle varme stenene til hullet op. Vi var også ude
med fiskenet i søerne for at finde forskellige vanddyr, som
vi senere skulle prøve at identificere og kategorisere.
Torsdag aften spiste vi vores langtidstegte grubestege,
som smagte meget specielt, og de forskellige retter vi hav-
40
GIERSINGS REALSKOLE
Turen biddrog rigtig godt til, at vi blev rystet sammen, og
hjalp godt til med at få brudt den akavede stilhed ;-)
Det var en rigtig sjov tur, og det er helt klart noget, der burde gøres hvert år.
Af Ida Thorup Bromark og Sara Niamh Reehof Roche
Der har i år været en enorm tilslutning til hjemkundskab. Hele 56 elever fra 7.-8.-9.kl havde fra skoleårets start valgt
hjemkundskab som valgfag.
Dette gjorde, at vi måtte oprette hele 3 hold. Et af skoleårets
helt store projekter var deltagelse i DM i hjemkundskab i
midten af marts måned Det overordnede tema var korn og
sundhed. Ud fra dette tema skulle hvert hold sammensætte
en menu, hvor alle retter skulle leve op til temaet.
Alle skulle tænke nyt - og innovativt. Gamle retter skulle
have et “brushup”. Alle hold blev udtaget til semifinalen
(hold 2 var dog forhindret pga. brobygning). Hold 3 imponerede dommerne så meget, at de var blandt de
to hold, som kom i landsfinalen. Her stod menuen på: Kartoffel- / jordskokkesuppe med bacon og ristede rugkerner. Hertil grov grissini med et udtræk af gran og ristede grannåle. Frisklavede grovpasta med en baconomsvøbt brosme
i spinatsovs. En rosastegt bøf med sursødsovs, bulgurtimbale, en knækbrødskurv med gratin. Rugbrødslagkage
med jordbær- og granatæblecreme.
Til finalen var Christine Antorini (undervisningsminister)
og Dan Jørgensen (fødevarerminister) kommet for at overrække præmierne.
Det blev en stor finale og dommerne heriblandt John Kofod
(Sortebro Kro) var meget begejstret, desværre ikke begejstret nok til en plads på skamlen for os – men det var tæt på.
ÅRSSKRIFT 2013-2014
41
”Billedfremstilling” har eleverne lavet skitser på baggrund
af de iagttagelser, sanseoplevelser, følelser og forestillinger, de har fået gennem undervisningen. De har tegnet og
malet med vægt på fortællingen, og de har anvendt farveblandinger samt hentet inspiration i hverdagens billeder. I ”Billedkundskab” har undervisningen ledt hen mod, at
eleverne kan beskrive billeders indhold i billedsamtaler og
både undersøge og vurdere egne og andres billeder. I
FORÅRS
UDSTILLINGEN ‘14
Frida Kahlo
Det stærke blik, de markante øjenbryn, den dunede overlæbe, kjolerne og de kunstfærdige frisurer. Frida Kahlos
karakteristiske træk er velkendte. Ved at inddrage sig selv
i kunsten på en ny og aktiv måde, blev hun en pioner i den
moderne kunst og har indskrevet sig i kunsthistorien på
linje med Salvador Dali og Pablo Picasso. Frida Kahlo nåede kun at male 150 malerier, inden hun døde som 47-årig. Ikke sært, at eleverne har ladet sig inspirere af denne farverige kunstner og har arbejdet intenst og overbevisende
med både parafraser, ikoner og andre spændende forløb i
dette forår. En dramatisk trafikulykke blev fatal for Frida,
som resten af livet var mærket af denne. Et hektisk ægteskab med den noget ældre kunstner, Diego Rivera, hendes
42
GIERSINGS REALSKOLE
”Visuel kommunikation” er de blevet i stand til at skelne
mellem forskellige motivkredse fx portrætter, og de har
anvendt billeder som kommunikationsmiddel og præsenteret egne billeder.
Det er til stadighed vores fornemste opgave som billedkunstlærere på Giersings Realskole at gøre undervisningen så nærværende for eleverne som mulig og samtidig
komme omkring de mange mål og delmål i de fælles mål. Af Lone Skjelbo, billedkunstlærer
talent for selviscenesættelse og ikke mindst hendes farverige og til tider makabre malerier gør Frida til en helt unik
kunstner at arbejde med. Alle elever er selvfølgelig blevet
introduceret for Frida Kahlo, hendes liv og samtid samt
spændende filmklip, som har været med til at gøre disse
forløb meget nærværende. I forløb som disse er der stor mulighed for at komme rundt
om mange af de mål og delmål, som undervisningsministeriet har udstukket i fælles mål. Billedkunstundervisning er
opdelt i tre søjler: ”Billedfremstilling”, ”Billedkundskab” og
”Visuel kommunikation”. Det er umuligt at komme omkring
alle pinde i hver søjle, men i et gennemarbejdet forløb rammes mange. I et enkelt af mine forløb inden for området
ÅRSSKRIFT 2013-2014
43
r
o
f
i
r
F
i
r
e
b
mob
Bibliotekets
Juleindsamling
SFO og indskolingen samarbejder altid om elevernes trivsel. I skolen undervises eleverne af Jesper Dyhr-Junker
og klasselæreren udfra konceptet i FRI FOR MOBBERImaterialet. Fri for mobberi er et forebyggende arbejde
omkring klassens sociale liv, der arbejder udfra værdierne MOD, TOLERANCE, OMSORG og RESPEKT.
Som mange af jer har hørt, deltog jeg i
sommerferien 2012 i en rejse til Uganda.
Dette var en fantastisk oplevelse og et møde med en verden
fjernt fra det, jeg var vant til.
Rejsen var arrangeret som en medlemsrejse for ”Støtteforeningen til selvhjælp i Uganda”. Formålet med turen
var bl.a. at tilse foreningens projekter, så vi kunne sikre, at
pengene gjorde gavn, der hvor det var meningen.
Det blev et møde med bl.a. børnehjem, murstensprojekter,
kaffedyrkningsprojekt, kunstprojekt og ikke mindst skoler,
som selvfølgelig havde min store interesse. Men først og
fremmest blev det et møde med mennesker, som hver især
havde deres skæbne i et land med meget færre midler end
Danmark.
Et af de børn, jeg mødte, var Sarah, som havde haft en slem
skæbne. Hendes forældre var ikke i stand til at tage sig af
hende, og hun var derfor anbragt hos sin tante. Pga. nogle
misforståelser overhældte tanten hende med benzin og
satte ild til hende. Hun led nu af alvorlige følger af forbræn-
44
GIERSINGS REALSKOLE
dingen og burde opereres, men det er ikke gratis i Uganda.
Da julen nærmede sig, og der stadig manglede midler til
operationen, fik jeg ideen om at fortælle hendes historie og
opfordre eleverne til at være med til at støtte indsamlingen. Jeg skal love for, at der var mange som tog aktivt del og gav
et bidrag. Mange søgte yderligere oplysninger om Uganda
og børns vilkår i landet.
Nu var ”juleindsamlingen” næsten en tradition, og i 2013
samlede vi ind til 3 forældreløse børn. Det lykkedes os at
sikre det ene af disse børn skolegang i et år, og var med til
at sikre, at også de to øvrige bliver hjulpet.
Det er godt en gang imellem at standse op og tænke på,
hvor heldige vi er her i Danmark. Sammen har vi gjort en
forskel for børn, som har helt andre opvækstvilkår, end de
elever der går på Giersings Realskole.
Jeg håber, vi kan fortsætte vor juletradition i årene, som
kommer.
Jesper besøger alle 1., 2. og 3. klasser i skoletiden hveranden uge. Arbejdet består af samtaler og øvelser med eleverne i
større eller mindre grupper. Overskriften på en lektion
kunne være: ”Sociale spilleregler”, ”Hvordan behandler vi
hinanden?”, ”Hvordan taler vi til hinanden?” ”Redskaber
til at navigere i sociale fællesskaber” “Hvordan optimerer
man venskaber?” og “Hvilke følgevirkninger, der kan være
forbundet med at stå uden for det sociale fællesskab”. Jesper observerer også eleverne i klassens andre fag, ligesom han ind imellem også er med i skolegården for at
observere eleverne og deres indbyrdes adfærd.
Vi mener, at det er en af vores vigtigste opgaver, at eleverne trives i skolen og SFO-en. Trives eleverne har de lettere ved at tilegne sig viden - og desuden har glade børn
også lettere ved at skabe relationer. Af Kirstine Andreassen
Af Grethe Leopold
ÅRSSKRIFT 2013-2014
45
Snedronningen
Et tværfagligt forløb i dansk og billedkunst
H.C. Andersens eventyr er og bliver fantastiske og inspirerende. Dette oplevede 1. – 4. klasse i indeværende skoleår
på egen krop, da de var på Sukkerkogeriet for at opleve
eventyret ”Snedronningen”. Alle klasser havde på den ene
eller den anden måde arbejdet med eventyret, inden de så
forestillingen.
Ud over det rent håndværksmæssige, som for nogen har
været en udfordring, har der været fokus på samarbejdet
i grupperne. Når man går i 3. klasse, er det ikke altid let
at diskutere og argumentere for sine synspunkter, endsige
acceptere, at det ikke altid er ens egen ide eller tegning, der
bliver brugt. 3.b arbejdede med Snedronningen i dansk inden forestillingen og i billedkunst efterfølgende . Som udenforstående kan man blive i tvivl om, hvad man
egentlig skal med faget billedkunst i skolen. Politisk hører
vi stort set kun om faglighed i sprog- og naturvidenskabelige fag, og det er da også disse fag, eleverne bliver målt på
i Pisa-undersøgelserne. Hvad man ikke lige kan se og måle
i første omgang, er billedkunstfagets træning i at forfølge
en proces, som sættes i gang når læreren præsenterer
eleverne for et nyt emne. Hver gang et barn gennemfører
et billedkunstforløb træner det designprocessen fra idé til
færdigt produkt. En måde at tænke på, som eleverne ellers
først bliver præsenteret for, den dag de skal til at lave en
større skriftlig opgave fx deres projektopgave i 9. klasse. af Kirstine Andreasen & Lone Skjelbo
Vi havde fokuseret på genretrækkene i handlingsforløbet
samt indre og ydre personkarakteristik inden forestillingen
ved at læse eventyret og se den som tegnefilm.
Efterfølgende gik klassen i gang med efterbehandlingen af
eventyret i billedkunst. Det første vi gjorde var at tale om alle deres indtryk fra
forestillingen. Planen var, at eleverne skulle lave et 3 dimensionalt billede eller en kikkekasse af en situation fra
Snedronningen. Nogle var betaget af dronningen, mens andre var optaget af Hans og Grete i heksens have. Gennem
samtalen opstod der fem grupper. I grupperne blev der tegnet skitser, diskuteret og færdigtegnet. Alle bød ind efter
evne. Eleverne klippede stof og filt ud, limede det på deres
tegninger og dekorerede med glimmer. Det hele blev klippet ud og til sidst lamineret.
N
V
A
L
E
T
S
FA
N
O
I
T
I
D
A
R
T
N
Ø
- EN SK
Billedet blev bygget op i bunden af papkasser. Forinden var
kasserne malet med akrylmaling både udvendig og indvendig. Ved hjælp af afstandsklodser blev der dannet baggrund
og forgrund i billedet. Resultatet blev fem meget fine kasser, som har været udstillet og beundret af andre elever på
skolen både store og især de små. Eleverne var selvsagt
meget stolte af resultatet.
46
GIERSINGS REALSKOLE
ÅRSSKRIFT 2013-2014
47
SFO personalet havde sammen med indskolingseleverne
udfoldet sig særdeles kreativt
med udsmykningen af
fastelavnstønderne.
Temaet var – DYR.
Det er forår
Imponerende kunstværker blev
det til – se her:
- og legepatruljen slipper legene fri i indskolingen.
7.b fortæller:
uljen, fordi vi får de
#Jeg kan lide at være i legepatr
men. sam
små til at lege
Efter kåringen af de
meget smukke tønder
var der dømt tøndeslagning, dans og gøgl.
0.A blev vinderne
med denne farlige
løve i 0.-1. klassernes
konkurrence.
Af Emilie 7.b
#Det sjoveste ved at stå for legepatruljen er, at de
små løber, leger og griner. Af Nicoline 7.b
aret for legepatr uljen
#Det sværeste ved at have ansv
planlagt. som
går
altid
ikke
er at det
Af Mathias 7.b
#At vores klasse har et fælles
ansvar for at legepatruljen fungerer gør, at vi bliver bed
re til at samarbejde. Indskolingseleverne fortæller:
#Det sjoveste ved at lege i legepatr uljen er at lære nye lege.
#Det bedste er at være sammen med
mine venner.
#Det er sjovt at lege med de store elever.
#Man lærer nye børn at kende.
Af Sarah 7.B
3.b blev vinderne med
denne søde elefant
i 2.-3. klassernes
konkurrence.
jen, sammen
#Når jeg har ansv aret for legepatrul
et vist pres og
man
har
ter,
mera
med min klassekam
at se andre, der
fedt
er
. Det
måde
gode
den
på
ar
ansv
bliver glade for det, vi finder på. Af Elisabeth 7.B
48
GIERSINGS REALSKOLE
ÅRSSKRIFT 2013-2014
49
4
1
0
2
n
e
s
s
e
Iværksæt terim
ionelle .
En af for årets tradit
klasse .
10.
er
r
de
he
en
begiv
ter i” .
æt
ks
ær
valgholdet ”Iv
tion.
ova
Inn
sk:
an
nyd
– på
r.
Igen i år var der sto
ldet
ho
alg
”. V
ed
”hitte-på-somh
mtidens .
fre
til
d
ku
tils
dt
go
bli ver et
rk”.
”Iv ær ks æt ter-Danma
50
GIERSINGS REALSKOLE
Indskolingen
erobrer nyt
udflugtsmål
Den årlige udflugt for Indskolingen skulle i år ikke gå til
Egeskov. Et nyt sted skulle findes og afprøves. Så torsdag
den 22. maj drog hele Indskolingen af sted mod Madsby Legepark i Fredericia. Der var bestilt fint vejr – solskin og dejlig varme – og det blev leveret. Og selve stedet blev en succes – der var spændende aktiviteter – minigolf, Tarzanbane,
svævebaner, togtur, klappedyr og meget mere. Lige pludselig var tiden gået – madpakken spist – og så kom busserne – gad vide om vi ikke også næste år skal til Madsby??
ÅRSSKRIFT 2013-2014
51
E
D
A
K
L
A
V
KA
givenheder
e
b
å
m
s
g
o
e
tor
r fyldt med s t lille indblik i nogle af dem:
e
le
o
k
ls
a
e
R
e
ings
erne. Her er
s
s
la
k
i
Året på Giers
g
in
n
der vis
– det er ikke
52
GIERSINGS REALSKOLE
bare un
ÅRSSKRIFT 2013-2014
53
Giersings på
FACEBOOK
7A arbejder med el
Et kig ind i fysiklokalet hvor 7A sammen med Jane
Bang arbejder med el. Der bliver lavet forlængerledninger i stor stil...
9A er kommet sikkert hjem fra en fantastisk tur til
Rom med Hanne Nyborg og Ib Monrad
9B var også i Rom...
Så skete det
– skolen tog springet – og kom på Facebook.
5A bygger huse med indbygget el 10 billeder
I dag byggede 5A flotte og hyggeligt indrettede huse med
indbygget el sammen med Jakob Riis i natur og teknik...
... i sidste uge. Tak til Marianne Berg Hovgaard for de
dejlige billeder
Det føltes næsten grænseoverskridende – men her
midt i 2014’s første halvdel tog vi springet ind i dette
sociale medie.
Nu er det blevet muligt at følge skolens hverdag på
nært hold. Mads Vestergaard
Vi var så heldige endnu en gang at kunne byde velkommen til filosof Mads Vestergaard. Sidste gang
Mads gæstede os, tog han os med på en rejse i Kierkegaards verden - sammenlignet med populærkulturen. I dag drejede det sig primært om eksistentialismen og begreberne valg og frihed. Mads Vestergaard
har en helt speciel evne til at ”ramme” de unge og
formidle det filosofiske stof på deres niveau
Alle kan nu se og læse om, hvad der skete, næsten
før begivenheden er slut. Næsten ikke en dag uden
sin Facebook opdatering.
Om begivenheden er indendørs, udendørs, ja selv
udenlands - så kan det følges på Facebook.
Vi tør godt allerede nu kalde det en succes!
Det summer af liv på Giersings Realskole.
#Find os på Facebook
#Følg os på Facebook
#Like us på Facebook
54
GIERSINGS REALSKOLE
Ny Egetræsdør...
Sabro Byg ApS leverede i går en ny dør i massiv rødeg,
der er en tro kopi af hoveddøren ud mod Nonnebakken. Den er bare så flot!
ÅRSSKRIFT 2013-2014
55
En go’ stil:
Hvor går grænsen?
Jeg har undret mig over
noget. Er vores privatliv ved at forsvinde, når
vi er i det offentlige rum?
Jeg mener, behøver jeg
at vide, at den fremmede
pige i toget er bange for,
at hendes forældre skal se
hendes navlepiercing, når
hun kommer hjem til Århus? Behøver jeg at se den
unge piges blondetrusser,
mens hun snaver med sin
nye kæreste i H&M? Sig
mig, er der ingenting, man
holder for sig selv mere?
Det er nu nærmest blevet hverdag, at jeg skal se, hvordan
min Facebook-ven Sasha lægger sine karakterer ud i en
statusopdatering. Ikke for at være ubehøvlet, men hvad rager det mig? Har vi mistet vores manerer og vores respekt
for privatlivet? Eller endnu værre… Har vi mistet vores etik?
Det lyder måske voldsomt, men overvej det lige. Det undrer mig, at vi er blevet så ligefremme og ligeglade med,
at andre kan følge med i vores privatliv. Engang var vi mere
høflige og forsøgte at fremkalde så lidt sladder så muligt. I
dag kan en samtale på telefonen hurtigt blive hele bussens
samtale. Vi er totalt ligeglade med, at ”en eller anden fremmed gloede på os”. Det er ikke pinligt mere, og det er ikke
PRIVAT mere. Eller er det kun mig, der som 13-årig, er ved
at blive for snerpet?
Men hvordan kan jeg så tillade mig at klage over det, når jeg
ikke selv prøver at stoppe det? Det tænker du nok, men det
er lidt mere kompliceret end det. Nu til dags er folk mere
usikre, så selvom alle folk på gågaden er irriteret over den
høje fyr med solbriller, der går rundt og spiller høj musik, er
56
GIERSINGS REALSKOLE
der ingen, der siger det, fordi vi ikke tør. Det er det samme
med de skumle typer, der sidder ovre i hjørnet på cafeen,
som både ryger og har fået alt for meget alkohol indenbords,
selvom der egentlig stod et stort ”man må ikke ryge”-skilt på
døren, og deres adfærd ikke lige hører hjemme på en café. Det er nemmere at blande sig udenom end at risikere ballade og et stort slagsmål midt på gaden. Det er da for meget, at
vi ikke bare blander os og hjælper andre, for vi får da sikkert
opbakning. Men det er da også for meget, at manden i gågaden ikke bare sætter nogle høretelefoner i, eller de fulde
rygere i baren ikke bare forlader stedet. Det er et spørgsmål
om holdning. For hvem skal ændre sig?
Telefonsamtalerne er nu også blevet verdens største gavebod, når det kommer til sladder. Jeg er måske ikke interesseret i, at far til tre lige skal købe nogle bind med hjem til
den ældste, men jeg har nærmest ikke noget valg, fordi det
jo er lovligt at have disse højlydte samtaler. Hvordan ville
det ikke være at tage toget i fremtiden, hvis alle i kupeen
havde disse samtaler? Hvorfor findes der ikke en uskreven
regel, der siger, at det måske ikke er høfligt at sige det, så
alle kan høre det? Det er fint nok, at vores samfund i dag er
blevet sådan et sted, hvor man ytrer sin mening, men der
går vel også en grænse, før dit liv bliver en ting, jeg skal
deltage i.
Privatliv… hvorfor kalder vi det det? Det er der jo tydeligvis
mange, der er ligeglade med. Vi vil jo gerne skabe opmærksomhed. Så når jeg ser en dreng komme gående med åbenlys hængerøv, er det da ikke fordi, han gerne vil have, at
folk bare ignorerer, at det er hans stil. Jeg vil jo også gerne
have, at folk lægger mærke til, hvordan jeg er, og hvad mine
værdier er. Der er så nogen, der bare gør det til lidt mere
åbenlyst og opmærksomhedskrævende. Men der er også
nogen, der gør det mere grænseoverskridende. Min pointe
er, at der måske er nogen ting, som f.eks. hvilken farve underbukser man har på, der skal forblive private. Apropos grænseoverskridende så har vores sprog fået en
meget grænseoverskridende tone. Ord som fuck, luder og
tyk bliver brugt flittigt, og selvom det bliver sagt for sjov,
er der nogle folk, der opfatter disse negative kommentarer anderledes end andre. Hvis sådan en situation opstod
i klassen, kunne man jo risikere at såre nogen med et ord
som ”tyk”. Jeg ved jo ikke, om Ninna gemmer på en hemmelig spiseforstyrrelse, eller Katrine føler, at personen
overskrider hendes grænse. Jeg ved jo kun, hvor hårdt det
rammer mig, så det er i princippet ikke i orden at prøve at
inddrage folks svagheder i danskernes indimellem mærkelige fordrejede humor. Næste skridt bliver vel, at det bliver
så almindeligt i ungdomsmiljøet, at man til sidst ikke kan
skelne mellem, hvornår man kan bruge ubehøvlet sprog. Det kan blive så stort et problem, at man næsten ikke kan
undgå at få et par på kassen, fordi man mangler respekt. Vi
tænker ikke, at det stadig kan såre at blive kaldt sådanne
ting. Men er det etisk korrekt at gå rundt og sige ord, der
kan opfattes som ubehagelige til hinanden, selvom det bare
er for sjov?
Facebook har udviklet sig fra at være et medie, hvor man
holdt kontakt med sine venner, og man tilbød dem en chance for at følge med i ens liv, til at være et sted, hvor nogle
mennesker poster hele deres liv. For hvad bliver det næste,
hvis de her ting bliver normal adfærd? Vil vi så begynde at
lægge vores lønseddel eller månedens bonus ud på de sociale medier? Personer, som man knap nok kender, bliver
man venner med, og så kan de, selvom man måske kun har
set dem et par gange på skolen, følge med i hele ens liv. Vi
tænker ikke over, at vi udstiller vores privatliv så meget, at
folk, det overhovedet ikke vedkommer, kan følge med i det. Fx kan jeg følge med i, at min grandkusine Stine har et stort
skænderi med sin bedste veninde, fordi de skriver nogle
grimme kommentarer til hinandens billeder. På et medie
som Facebook og på avisernes hjemmesider bliver jeg dagligt konfronteret med negative udtalelser, og at nogen svi-
ner kendte mennesker til, fordi mennesker føler, at de kan
tillade sig at udbrede deres mere eller mindre begavede
meninger. Jeg kan måske formulere det som nogle spørgsmål i stedet. Er vi blevet for ligefremme? Og respekterer
vi overhovedet hinandens grænser? Overskrider vi vores
egne grænser uden at vide det?
Nu kan I opleve det, som om at jeg bare har fået nej-hatten
på, men der er jo stadig positive ting ved vores ligefremhed
og privatlivets formindskelse. Ved at vide, hvordan andres
situation er, kan jeg fx få en bedre forståelse for, hvordan de
har det. Ved at få et indblik i, at andre også har problemer,
kan folk måske finde trøst i, at vi ikke er de eneste, der har
det hårdt i teenageårene eller overgangsalderen. Folk kan
også ytre deres mening uden at skulle gemme sig bag høfligheden eller muligvis deres plads i samfundet. Det kan jo
også være, at udviklingen selv stille og roligt vil ændre sig,
så folk vil begynde at bruge medierne ordentligt, og at vi på
andre områder måske vil blive lidt klogere. Hvad tror du?
Dansk etik var engang, at man skulle klæde sig ordentligt,
være høflig og tage hensyn til andre. Men er det forsvundet?
Eller handler denne klumme bare om den lille del af rebeller, som tages over én kam med resten af danskerne? Mén
hvad du vil, men jeg mener helt klart, at alle danskere kan
anklages for at have gjort mindst én af disse grænseoverskridende og uetiske ting. Betyder det ikke noget at være
et godt og hjælpsomt menneske mere? Så må I undskylde
ulejligheden! I kan sige, at det ikke har noget med mig at
gøre, men jo det har det faktisk. Det har noget med hele
verden at gøre, og jeg gider ikke ignorere det mere. Jeg vil
også være med til at gøre opmærksom på, at denne adfærd
nogle gange kan være grænseoverskridende, for dette er
altså også MIN verden!
Af Julia Røssel Kampmann,
8.a Giersings Realskole
ÅRSSKRIFT 2013-2014
57
Personalet ved
Giersings Realskole
2013/ 2014
58
GIERSINGS REALSKOLE
Den nævnte fagrække gælder skoleåret 2013/14 . Tallet i ( ) viser ansættelsesåret. Desuden er anført
bogstavforkortelsen, således som anvendt i skemaet.
(Foto: Odense Skolefoto og Gauss Foto)
Lærerpersonalet
Lærer
Dorte Buchhave DO (2005)
Dansk, musik, kristendom og kor.
Bh.kl.leder
Anna-Marie Værgman AV (1998)
Børnehavklasseleder, idræt og
SFO medarbejder.
Bh.kl.leder
Else Marie Antvorskov EA (1999)
Børnehaveklassseleder.
Lærer
Annette Hjort AH (2008)
Fysik, matematik, N/T .
biologi.
Lærer
Gitte Kromann Møller GM (2001)
Dansk, billedkunst, engelsk
kristendomskundskab og idræt.
Timer i støttecentret. Lærer
Charlotte Kærslund Le Berre CK
(2003)
Tysk, fransk, dansk .
og kristendom.
Overlærer
Gorm Gaarde GG (1986)
Dansk. Leder af skolens støttecenter.
(Pension august 2014)
Lærer
Charlotte Pedersen CP (1992)
Dansk, engelsk. Internationalt samarbejde.
Overlærer
Grethe Leopold GL (1994)
Bibliotekar.
ÅRSSKRIFT 2013-2014
59
Overlærer
Hanne Nyborg NY (1986)
Matematik. Intern læse- og matematikvejleder.
Timer i støttecentret.
60
GIERSINGS REALSKOLE
Lærer
Jens Munch Eriksen JME (2012)
Dansk, engelsk, kristendom, idræt
og samfundsfag.
(Stopper august 2014)
Lærer & Afdelingsleder (Indskoling)
Kirstine Andreassen KA (2002)
Idræt, dansk, kristendom.
og motoriklærer.
Lærer
Mette Uhrnfeldt MU (2009)
Musik, dansk, musical, engelsk, kor
og musik-liniefag 10.kl.
Lærer
Heidi S. Bødker Pedersen HB (2008)
Engelsk, geografi, dansk, historie
og samfundsfag.
Lærer
Jeppe Andersen JA (2006)
Mat., N/T, idræt.
Overlærer
Lars Brumvig LB (2003)
Matematik, geografi, biologi og fysik/
kemi. Tillidsrepræsentant.
Overlærer
Niels Boysen NB (1987)
Fysik/kemi, biologi, bibliotekar
og IT-ansvarlig.
Lærer
Henrik Frederiksen HF (2005)
Engelsk og tysk.
Innovation (10.kl.)
Lærer
Jesper Krogh JK (2007)
Dansk, tysk, matematik
og kristendom.
Lærer
Lone H. Skjelbo LH (2004)
Dansk, billedkunst, kristendom,
håndarbejde, historie og bibliotek.
Viceskoleleder
Ole Wichmann OW (Marts 2009)
Hjemkundskab.
Overlærer
Ib Monrad Christensen IC (1993)
N/T, matematik, geografi, biologi og
idræt. Motoriklærer.
Lærer
Jesper Stensgaard JE (2009)
Historie, matematik, kristendom og
samfundsfag. SSP.
Lærer
Marianne Hovgaard MH (1998)
Dansk, kristendom, fransk, samfundsfag og tysk. Timer i støttecentret.
Overlærer
Peter Steen-Andersen SA (1983)
Dansk, matematik, samfundsfag,
historie og svømning.
IT-vejleder.
Lærer
Jane Bang JB (2007)
N/T, fysik og matematik.
Støttecentertimer.
Lærer
Jette Schebye Knudsen JS (2004)
Dansk, kristendom og historie.
Lærer
Marianne Kærslund MK (2006)
Tysk, dansk, kristendom og fransk.
Skoleleder
Poul Haahr Pedersen PP (1984)
ÅRSSKRIFT 2013-2014
61
Teknisk administrative medarbejdere
Lærer
Rebecca Greholm RG (2008)
Dansk, engelsk, hjemkundskab,.
billedkunst og kristendom.
Lærer
Line Hovgaard (2013)
Idræt, dansk, matematik og
hjemkundskab. (Stopper august 2014)
Lærer
Theresa Pedersen
Tidlig indsats.
(Fastansat februar 2014)
Lærer
Jakob Riis (2013)
Musik-liniefag 10.kl., N/T, .
musik, geografi, biologi og fysik.
Overlærer
Sven Nymann Pedersen SP (1980)
Dansk, matematik og
UUO-kontakt.
Lærer
Thomas Zoffmann TZ (2007)
Matematik, kristendom,.
innovation (10. kl.). og idræt.
Lærer
Winnie Skaarup Møller Jensen WM
(2008)
Billedkunst, musical, musik, .
matematik, svømning og idræt.
62
GIERSINGS REALSKOLE
Regnskabsfører
Chalotte Duelund
(2007)
Pedel
Thomas Kaare
Kristensen
(2009)
Pedel
Thomas Mc Donell
(2009)
Sekretær
Mia Kærsner
(2011)
Assistent
Dorte Østergaard
Andersen
(2006)
Pedel
Preben Nielsen
(2013)
IT-supporter
Simon Heintze
(2010)
Rengøringsassistent
Ulla F. Andersen
(2014)
Rengøringsassistent
Durra Afshan
(2014)
Lærer
Niels Keinicke (2013)
Dansk, musical, musik,
biologi, geografi og fysik.
UUO-vejleder
Kristine Brorsen
Rengøringsassistent
AnneLise Jensen
(2014)
ÅRSSKRIFT 2013-2014
63
Skolefritidsordningens personale
64
GIERSINGS REALSKOLE
SFO-leder
Per K. Frederiksen
(2004)
SFO-Souschef
Jesper Junker
(2004)
Pædagog
Thomas Hille
(2007)
Pædagog
Trine L. Hansen
(2001)
Pædagog
David Boëtius
(2007)
Pædagog
Jeppe Elle
Pedersen
(2011)
Pædagog
Gigi Steengaard
(2007)
Pædagogisk assistent
Pædagogmedhjælper
Pia Schrøder
(2004)
Pædagog
Gitte Vilhelmsen
(2012)
(Stoppet april 2014)
Pædagog
Lene Bro
(2007)
Pædagog
Casper Hvemon
(2014)
Pædagogmedhjælper
Martin Svejgaard
Skov
(2014)
ÅRSSKRIFT 2013-2014
65
Gorm går...
Farvel og goddag.
...på pension efter næsten 40 års arbejde som lærer.
Personaleforhold:
På lærerside må vi til sommerferien desværre sige
farvel til Line Hovgaard og Jens Munck Eriksen.
Line har valgt at takke ja til et job på Broskolen
i Korsør, som hun ikke kunne sige nej til.
Kære Gorm
Så blev fristelsen alligevel for stor. Du har valgt at gå på
pension fra august 2014 efter 39,5 år som lærer. Et fuldendt
lærerliv. Det kan jeg måske godt forstå, når nu muligheden
er der. En kulturbærer forlader nu Giersings Realskole.
Generalforsamling
den 18. marts 2015
Jens har fået tilbudt et job på Viby Efterskolen,
som han heller ikke kunne sige nej til.
Gorm Gaarde har valgt at gå på pension. (Læs artiklen om Gorm andet sted i årsskriftet.)
Mange mange tak for det store arbejde I har ydet
på skolen og jeres måde at være på. I har alle på
hver jeres måde været med til at gøre Giersings
Realskole til det, den er i dag.
Goddag til
I stedet har vi til næste skoleår ansat:
Læreuddannet Chris Christiansen, som har været
på Tingagerskolen i Ringe.
Læreruddannet Anne Stougaard Jacobsen som
kommer fra Dyhrs skole i Slagelse.
Læreruddannet Maria Have Christensen, som
kommer fra Hjalleseskolen, Odense
Vi glæder os meget til samarbejdet med jer.
66
GIERSINGS REALSKOLE
Personaleændringer
i SFO’en:
Casper Hvemon Pædagog ansat 1.2.2014 Isabella Henriksen studerende 1.2-2014-31.7.2014
Mathilde Aaskov Pædagogmedhjælper 1.3.2014- 4.7.2014
Anders Lunøe Pædagogmedhjælper 1.3.2014-4.7.2014
Martin Svejgaard Skov ansat 1.4.2014-31.7-2015
Farvel til:
Mette Bundgaard stoppede 7.juli 2013
Christina G. Horn ansat 1.8.2013 og frem til 31.3 2014
Gitte Vilhelmsen stoppede 16 april 2014
Benjamin Schultz ansat i forbindelse med Thomas Hilles operation
Kristian Kildemand Studerende 1.8-2013-31.1-2014
Gorm Gaarde stammer fra Vinding ved Vejle, og blev.
dimitteret fra Statsseminariet på Emdrupborg jan. 1975,
hvorefter han begyndte som lærer ved Ribe skolevæsen. I 1976 blev Gorm Gaarde ansat ved Vejle skolevæsen på
Vinding skole, hvor han arbejdede frem til sommeren 1986. .
D. 1. august 1986 blev Gorm ansat ved Giersings Realskole.
I tidens løb har Gorm undervist i en række forskellige fag
med hovedvægten på faget dansk og specialundervisning.
Gorm har gennem kurser og studier holdt sin uddannelse
ved lige. Han har således taget Speciallæreruddannelsen
og senere den psykologisk-pædagogisk deluddannelse
exam.pæd. psyk. ved Danmarks Lærerhøjskole. Derfor var
det selvfølgelig også meget naturligt, at du, Gorm, blev leder af skolens støttecenter.
Ingen er vist i tvivl om, at netop arbejdet med de børn, der har
det svært fagligt og socialt har fyldt meget i dit lange lærerliv.
Gorm er anerkendt af alle som en meget dygtig og fagligt
velkvalificeret lærer, der med stor indsigt i elevernes situation forstår at få det bedste frem i dem. Desuden har du
gennem en længere tid været lærerrådsformand og TR. Et
arbejde, hvor du har været med til at præge skolens pædagogiske udvikling.
Gorm er også involveret i det organisatoriske arbejde som
kredsrepræsentant i Frie Grundskolers Lærerforenings
kreds 8. Her har han ligeledes arbejdet hårdt og ydet en
stor indsats.
store interesser - fugle og rockmusik.
Gorm har et fantastisk kendskab til naturen – specielt disse
her fugle. Du kan identificere de danske fugle uanset om de flyver,
sidder gemt et sted og fløjter eller bare sidder.
Jeg tror, det er en særlig evne, du har mht. at genkende
lyde – for du er nærmest også et omvandrende bibliotek
inden for ældre rockmusik.
Gennem de mange års samarbejde dels som lærer, tillidsrepræsentant for lærerne og som leder af skolens støttecenter, så har vi to taget mange spændende diskussioner
og samtaler. Selvom vi ikke altid var enige, kunne vi, når
kasketterne blev taget at, slutte med en kold øl og en hyggelig samtale.
Gorm er et varmt og engageret menneske med stor humoristisk sans, men også på visse områder meget blød, hvad
jeg har utrolig meget respekt for.
Nyd nu dit otium og kom gerne forbi til en kop kaffe og en
god samfundsrelateret snak. Tak for dit store engagement
- og tak for den måde du er på. Vi siger ikke farvel, men vi siger på gensyn.
”Go for it!”
Af skoleleder Poul H. Pedersen
PS: Stor tak for de sidste 10 års produktion/redigering af
skolens årsskrift.
Nu begynder en hel ny tilværelse for dig. Ingen ferie længere – tænk på det – men derimod masser af tid til dine
ÅRSSKRIFT 2013-2014
67
Anne Reiter
Konfirmationsforberedelse
2014-2015
Der er for Giersing Realskoles elever mulighed for at
gå til konfirmationsforberedelse ved Odense Domkirke
og efterfølgende blive konfirmeret i kirken. Undervisningen varetages af sognepræst Anne Reiter.
Undervisningen i næste skoleår begynder med en
gudstjeneste for begge klasser med forældre søndag
d.7.september med efterfølgende orientering og rundvisning i kirken og konsistoriebygningen. Undervisningen vil bestå af en ”konfirmandlejr” d.27.-28.september, som kommer til at foregå i kirken med overnatning,
et antal temadage i kirken (herom nærmere besked
inden sommerferien) samt et par aftenarrangementer.
For 2015, 2016 og 2017 er
konfirmationsdatoerne:
I 2015 er der konfirmationen søndag d.3. maj,
kl. 9.15: 7.B, 11.00: 7.A
I 2016 søndag d.8.maj
I 2017 søndag d.21.maj
68
GIERSINGS REALSKOLE
Uddrag
af årets
konfirmationsprædiken
i Domkirken
….Hvis jeg skulle ønske én ting for jer konfirmander, som
I skulle huske fra forberedelsen til konfirmationen, så er
det, at den kristne Gud er glædens, fællesskabets og kærlighedens Gud. Det har I konfirmander været gode til at forstå. Jeg har hørt
jer sige ting, som viser, at I forstår, hvad det går ud på, det
med at være kristen. Det er et godt udgangspunkt for jeres
liv videre frem. Men vi danskere har et underligt forhold til det at tro, som I
virkelig skal tage jer i agt for. Det har min veninde fra Sydafrika været med til at åbne
mine øjne for. Hun fortalte forleden om et foredrag, hun
havde været til på Odense Rådhus, som handlede om,
hvorfor danskere er så underlige. En af de ting, der gør os
underlige i udlændinges øjne, er vores forhold til religion. Danskere taler helst ikke om deres religion, fortalte foredragsholderen. For vi mener nemlig langt hen ad vejen, at
hvis man er kristen, så er det ensbetydende med, at man
er mega kedelig, at man aldrig rører spiritus, at man ikke
har sex, og at man ikke danser. Min sydafrikanske veninde
undrede sig. For sådan er det overhovedet ikke, hvor hun
kommer fra. Og i øvrigt, hvis man er kristen i Sydafrika, siger hun, så betyder det, at man går i kirke hver søndag!
Er man kristen, så er der også noget, man skal gøre. Vi
skal blive stille engang imellem. Lytte til Guds stemme
i stilheden. Det er det, vi gør i bønnen og meditationen,
sådan som vi har gjort det sammen i forberedelsen. Man
må øve sig i at forstå Bibelen. Forstå, hvordan den på
en gang handler om noget, der skete engang i en fjern
fortid, men også handler om dig og mig i dag. Når vi i salmen fra det Gamle Testamente læser: ”Herren er min hyrde, han lader mig ligge i grønne enge”, så
kan man tænke, at sådan så de gamle israelitter Gud. Som en hyrde, der passer på sine menneskefår. Men det
betyder samtidig, at vi må prøve at oversætte det til vores nutid. Gud er også hyrde for dig og mig – i dag! Som
hyrden, der hænger ud over bjergsiden for at redde det
får, der er kommet galt afsted, sådan er Gud den, der
redder – også os. Han omslutter også os i dag med sin
kærlighed og giver os kraft på ny. Det kan han gøre, fordi
den måde Gud er tilstede på i verden, er som ånd, som
Helligånd. Kærlighedens og sandhedens ånd.
I dåben siges det til os, at du og jeg er omsluttet af Guds
kærlighed. Af den kærlighed lever vi, og den er vi kaldet
til at give videre til hinanden. I dag bekræfter Gud dåbens
budskab, at I konfirmander hører til i hans kærlighed. I
bekræfter, at det vil I gerne. Tillykke med det, både til
jer konfirmander og jer, der er familie og venner til dem!
Hjælp de unge til at turde stå ved at være kristne, og at
det er godt at være, fordi den kristne Gud er kærlighedens, fællesskabets og glædens Gud. Amen!
Af Sognepræst Anne Reiter
Det er faktisk præcis ligesom, hvis man spiller fodbold. Så
er man på fodboldbanen ret tit, for ellers mister man jo grebet om spillet. Man interesserer sig for spillet, man spiller. - Eller hvis man synger i kor, så er man nødt til at møde op
og synge, ellers ruster stemmen. ÅRSSKRIFT 2013-2014
69
Giersings
Realskoles
Fælleslegat
Giersings Realskoles Fælleslegat består af en sammenlægning af Giersingianerlegatet, Skolebestyrer Aage Fasts Jubilæumslegat og Giersings Realskoles Helnæsfond.
Fælleslegatets formål:
”At virke til gavn for Giersings Realskole og skolens elever”.*
Udbetaling af renter og udbytte gør dette muligt.
Det kan her nævnes, at fonden hvert år uddeler en boggave
til skolens afgangselever. Derudover kan der bl.a. gives tilskud til skolerejser.
”Fortrinsberettiget til legater vil være elever på skolen under
økonomiske trange kår”.*
Legatets bestyrelse er sammensat således: Et medlem af
skolens bestyrelse, Eva Holtved, fra skolen viceskoleleder
Ole Wichmann og lærer Grethe Leopold.
*uddrag fra vedtægterne §2
Kombineret
elev-forsikring
Forsikringen dækker under ophold og færden overalt inden for skolens område, herunder idræt og undervisning,
og under de sikredes færden i skolens ærinde.
Endvidere dækker forsikringen under praktikanttjeneste,
samt under de af skolen arrangerede ekskursioner og inden-og udenlandske ture.
Forsikringen dækker ikke hjemme privat eller under arbejde, der har erhvervsmæssig karakter.
Erstatning for ulykkestilfælde indeholder 9 forskellige
elementer:
1. Dødsfaldserstatning med 20.000 kr.
2. Invaliditetserstatning op til 350.000 kr.
(méngrad fra 5%)
3. Tandskadeerstatning – efter regning kr.
4. Brilleskade – efter regning (200,- kr. i selvrisiko)
5. Krisehjælp 75.000 kr.
6. Transportudgifter 3.500 kr.
7. Ændring af bolig 35.000 kr.
8. Ændring af arbejdsplads – er dækket
9. Omskolingsudgifter – er dækket
Undervisningsprincipper
På Giersings Realskole tilrettelægges undervisningen således, at den er i overensstemmelse med de centrale mål
fra Undervisningsministeriet og skolens principper om
faglighed samt skolens formålsbeskrivelse.
Det betyder, at der i undervisningen anvendes undervisningsdifferentiering som et af flere bærende principper i
alle fag - på alle klassetrin. Differentieringen kan komme
til udtryk som:
• Organisatorisk undervisningsdifferentiering
kan eksempelvis være fleksibel holddannelse i fagene engelsk, tysk og regning/matematik på 8. til 10.klassetrin.
Undervisningen i 9.kl. peger frem mod, at eleverne aflægger Folkeskolens Afgangsprøve (FSA). I 10.kl. er undervisningen i alle fag tilrettelagt på en måde,
så eleverne aflægger 10. klasse prøven (FS10).
Alle ansøgninger sendes til:
Viceskoleleder Ole Wichmann
70
GIERSINGS REALSKOLE
Maksimal udbetaling 50.000.000,- kr.
Størrelsen af invaliditetserstatning er afhængig af omfanget
af den varige invaliditet, som et ulykkestilfælde medfører.
Generelt gælder, at skolens erstatningspligt bortfalder,
i det omfang sikrede har anden adgang til erstatning for
skaden (gælder pkt. 3-10).
Den organisatoriske undervisningsdifferentiering kan komme til udtryk ved, at der efter behov kan etableres holddan-
nelser på øvrige klassetrin i kortere tidsrum. Ek­sempelvis
“læsehold”, “matematik” el. lign. i tæt samarbejde med skolens ressourcepersoner og skolens ledelse.
Det er desuden et princip, at holddannelsen sker med et
pædagogisk forsvarligt deltagerantal, idet skolens økonomi i øvrigt iagttages. • Den pædagogiske undervisningsdifferentiering
Skolens undervisning tilrettelægges desuden generelt
efter princippet om pædagogisk undervisningsdifferentiering, således at forstå, at undervisningen så vidt muligt
tager sit udgangspunkt i den enkelte elevs ressourcer i bestræbelsen på at nå længst muligt i relation til de af skolen
(fagudvalgene) udarbejdede læseplaner. Den pædagogiske undervisningsdifferentiering er endvidere kendetegnet ved at lægge vægt på samspillet mellem
fællesskabet og den enkelte elev.
Det er et klart mål for skolen at få alle elever til at yde bedst
og mest muligt for at opnå et godt resultat.
ÅRSSKRIFT 2013-2014
71
Karaktergivning
På Giersings Realskole tilrettelægges undervisningen således, at eleverne kan afslutte deres skolegang med Folkeskolens Afgangsprøve (FSA) efter 9.kl. og 10. klasses
Prøven (FS 10) efter 10.kl. jfr. Undervisningsministeriets
bestemmelser. Skolen anser det for en væsentlig opgave at formidle solide
og relevante kundskaber til eleverne med et højt fagligt niveau i alle fag.
Der vil blive givet en fagkarakter i disse fag jfr. nedenstående redegørelse.
Vi finder det endvidere væsentligt, at en række kreative fag
som sang/musik, billedkunst, hjemkundskab og idræt indgår i undervisningen. I disse fag vil der som hovedprincip
ikke blive givet fagkarakterer. 1. - 2. klasse
På disse klassetrin gives der ikke karakterer. Der afholdes
i stedet et forældremøde, hvor klassens lærere giver en
generel orientering om klassen og om årets arbejde m.v. Des­uden afholdes der 2 skole-hjemsamtaler. Ved skoleårets afslutning vil klassens lærere i fagene.
dansk og regning/matematik sammen udarbejde en skriftlig vurdering af, hvor langt eleven er nået rent fagligt, samt
omtale elevens øvrige forhold i denne indskolingsfase. 3. - 6. klasse
Til vurdering af standpunktet i fagene på disse klassetrin
anvendes skalaen:
•
udmærket
•
meget tilfredsstillende
•
tilfredsstillende
•
jævnt tilfredsstillende
•
ikke tilfredsstillende
72
GIERSINGS REALSKOLE
7. - 10. klasse
Til vurdering af standpunktet i fagene på disse klassetrin
anvendes den nye 12-skala (se modstående side).
12-skalaen
Vedr. den generelle holdning til skolearbejdet
Skolen har valgt at definere den generelle holdning til skolearbejdet ved at give en vurdering af flg. punkter:
Selvstændighed, koncentration/fordybelse/interesse, sam­
arbejde, præcision og punktlighed.
12Den fremragende præstation, der demosntrerer udtømmende opfyldelse af fagets mål, med
ingen eller få uvæsentlige mangler.
Skolen anser ovenstående elementer som væsentlige i
undervisningen. Hver lærer udfylder for sit fag, hvorledes
elevens indsats bedømmes efter flg. skalaer:
10Den fortrinlige præstation, der demonstrerer
omfattende opfyldelse af fagets mål, med nogle mindre væsentlige mangler.
3. - 10. kl.
•
•
•
7 Den gode præstation, der demonstrerer opfyldelse af fagets mål, med en del mangler.
Meget tilfredsstillende (A) Tilfredsstillende (B) Ikke tilfredsstillende (C)
4Den jævne præstation, der demonstrerer mindre grad af opfyldelse af fagets mål, med adskillige væsentlige mangler.
Bemærk, at påtegningen “/” anvendes i de tilfælde, hvor læreren skønner, at det af forskellige årsager ikke er muligt
at udtale sig. Det kan eksempelvis tænkes, at faget i sig selv
ikke giver anledning til at udtale sig om netop dette punkt.
02Den tilstrækkelige præstation, der demonstrerer en acceptabel grad af opfyldelse af fagets
mål.
Definition og forklaring på, hvad skolen lægger i ordene
Selvstændighed i arbejdet:
Eleven går selv i gang med arbejdet og søger at klare evt. vanskeligheder undervejs på egen hånd. Eleven løser opgaver og problemer på en selvstændig måde.
Koncentration, fordybelse og interesse i arbejdet:
Eleven fordyber sig i arbejdet og bevarer koncentrationen
indtil en god løsning er nået. Eleven er endvidere aktiv og
interesseret i skolearbejdet.
Samarbejde og forhold til andre:
Eleven tager aktiv del i løsning af evt. fælles opgaver i klassen eller i mindre grupper. Eleven udviser ansvarlighed,
hjælpsomhed, tålmodighed og tolerance over for andre.
00Den utilstrækkelige præstation, der ikke
demonstre­rer en acceptabel grad af opfyldelse
af fagets mål.
-3Den helt uacceptable præstation.
Præcision og punktlighed:
Eleven møder præcist til alle timer. Eleven overholder indgåede aftaler, afleveringsfrister for evt. skriftlige arbejder mv.
ÅRSSKRIFT 2013-2014
73
0.a 2013/2014
Elevlister
for skoleåret
2013/2014
Klasselærer Anna-Marie Værgman
Asger Yde Rødtness
Asmir Butt Hussain
Dicte Eline Dag Lempert
Elise Blak Madsen
Feline Klit Andersen
Jens Bonde Christiansen
Jens Thorhauge Weidlich
Jonathan Ruben Givskud
Julius Mygind Møllegaard
Kasper Lind Andersen
Kaya Oelfke Bangsgaard
Kaya Salina Frisch Løvendahl
Linus Kvam Seesko
Luna Lind Jørgensen
Mads Emil Buch
Maise Lind Hardt
Maja Bang Clausen
Mikkel Beich-Frandsen Øe
Naja Emilie Havgaard Mikkelsen
Rebecca Brask Nielsen
Vigga Harboe Lorentzen
William Méchali
GIERSINGS
REALSKOLE
- EN VISIONÆR OG MODERNE PRIVATSKOLE
ÅRSSKRIFT 2013-2014
75
0.b 2013/2014
Klasselærer Else Marie Antvorskov
Albert Sarka Jørgensen
Anton Vitus Krøyer Bruhn
Caroline Juul
Casper Møller Hemmingsen
Clara Elisabeth Højer Hansen
Esben William Ankjær Herreborg
Estrid Emilie Bang Brandslund
Eva Helene Abrahamsen
Johannes Bjerggaard Damsted
Katarina Bjerremann Mortensen
Kaya Slot Ovesen
Malou Holbech Tømmerup
Margrethe Elisabeth Lund Jørgensen
Mathias Waldemar Benneth Skow
Minh Nhat Vu
Naya Wareham Stryhn
Robert John Harild Andersen
Sylvester Egeskov Henriksen
Thea Obando-Kittner
Victoria Pour
William Højme Riedel
Wilmer Sørup
76
GIERSINGS REALSKOLE
1.a 2013/2014
Klasselærer Jesper Krogh
Caroline Sophia Flintholm Pohlmann
Christine Bang Johnsen
Christoffer Ellehave
David Marcus Martinussen
Elias Alexander Nørlev Thuge
Emilie Storm Pedersen
Feline Colic Håkansson
Freja Elkær Bruun
Gertrud Pontoppidan Götke
Jonathan Lohmann Poulsen
Magnus Lykke Winther
Marie Mandø Højberg
Mikkeline Marie Bunkenborg
Mille Klit Andersen
Nikoline Juul Rohold
Noah Kragelund Hurwitz
Oliver Delbing
Veronica Pynt Greve
Victor Blicher Heinicke
Vilma Beck-Ohmsen
1.b 2013/2014
Klasselærer Rebecca Greholm
Anna Jensen
Ashia Yu Christiansen
Christian Andrea Caputo
Clara Heiberg Friis
Cæsar Ræbild
Gustav Kjær
Ida Ladegaard
Johanne Daugbjerg Mortensen
Jonas Kragelund Hurwitz
Laura Juhl Andersen
Laurits Skov Thrane
Lærke Louise Nelsson
Mads Philipsen
Magnus Käehne Snedker
Matthias Alessandro Sannino
Nova Vissing Andersen
Olina Victoria Wiese Westphal Hermansen
Oskar Fiellau Åkerman
Smilla Stage Nielsen
Sofia Fiellau Åkerman
Therese Holm Strøm
2.a 2013/2014
Klasselærer Jette Schebye Knudsen
Albert Boy Bedsted
Alexander Vestergaard
Ann-Cecilie Hvenegaard
Bjørn Beck-Ohmsen
Camilla Marie Petersen
Caroline Bang Johnsen
Dagmar Köhler
Emilie Beich-Frandsen Øe
Frederik Agerfeld
Frederik Emil Sørensen
Hannah Esther Pedersen
Jonas Tietgen Vedel Eriksen
Kalle Helm Hattens
Kristoffer Hjorslev Møller Haugstrup
Lene Khalaf
Line Nordahl Hvidt
Rosa Cramer Holme
Sarah Francesca Djarahi
Sebastian Hjort
Sebastian Langkjær Hansen
Sebastian Ruben Givskud
William Breum Larsen
ÅRSSKRIFT 2012-2013
77
2.b 2013/2014
Klasselærer Kirstine Andreassen
(vikar efterår 2013: Theresa Pedersen)
Alberte Fischer Bøhnke
Amelia Chiara Riva
Andreas Risum Schiermacher
Caroline Wilken Garde
Christian Agerfeld
Elias Asmussen
Ellen Kjær Tolstrup
Gustav Kühn Findsen
Gustav Leone Fraulo
Jonas Skovgaard Jørgensen
Jonas Wulff Thommessen
Josephine Vessel Petersen
Leah Wulff Thommessen
Marcus Knoth Knudsen
Mathilde Cecilie Dreymann
Mikela Møller Laursen
Mikkeline Sofie Heiden Wahlgren
Minna Hallundbæk
Nicoline Høxbro Secher
Oskar Valdemar Berg Hovgaard
Pauline Marie Baunell Müller
Sofie Nora Madsen
78
GIERSINGS REALSKOLE
3.a 2013/2014
Klasselærer Gorm Gaarde & Winnie Møller
Albert Pynt Greve
Aleksander Delbing
Andreas Samuel Ankjær Herreborg
Anna Thorhauge Weidlich
Bjørg Fogh Nielsen
Christian Rasmus Andres
Ditte Marie Buch
Emma Grønbjerg Thisted
Gustav Elkær Bruun
Gustav Yde Rødtness
Hjalte Oelfke Bangsgaard
Ida Mandø Højberg
Isabella Victoria Flintholm Pohlmann
Jonatan Kvam Seesko
Julie Vedel Kruse
Julius Hogervorst Jensen
Kasper Bastian Nygaard Larsen
Laura Justesen
Mari-Louise Jarl Zeeberg Møller
Sander Rueskov Graff Pehrson
Selina Polat
Victoria Méchali
3.b 2013/2014
Klasselærer Kirstine Andreassen & Hanne Nyborg
Alexander Lismann Hansen
Anna Ladegaard
Asbjørn Emil Nelsson
Cathrine Signe Ryttergaard Sunke
Filippa Stage Nielsen
Fillip Højme Riedel
Ingrid Marie Bang Brandslund
Kathrine Luna Berg Hovgaard
Kirstine Torgaard Demant
Laura Bolding Rosgaard
Laura Pilegaard Rasch Nielsen
Louise Christiansen
Maria Sofia Sannino
Mathilde Blomberg
Nathan Morollon Mazaev
Nicklas Møller Hemmingsen
Nicolaj Christian Grønhøj
Nicolas von Wieding
Nicolas Harild Andersen
Rafeh Ahmed
Sebastian Nykjær Heldarskard
Sigrid Nordenbæk Christensen
4.a 2013/2014
Klasselærer Gitte Møller
Albert Bernhard Bunkenborg
Albert Lohmann Poulsen
Anas Butt Hussain
Benedicte Caroline Bro Hofbauer
Casper Bang Clausen
Cathrine Vestergaard
Cecilie Laura Petersen
David Djarahi
Freja-Sofie Mørk Ebensgaard
Ingrid Köhler
Julie Asferg Åsleff
Karen Pontoppidan Götke
Mette Mahler
Mikkel Andreas Kristensen
Mikkel Veinholdt Sørensen
Natalja Kazimirow
Rasmus Boy Bedsted
Sarah Maj Sørensen
Selma Tashdjian Madsen
Sofia Håkansson
Tobias Werenberg Larsen
ÅRSSKRIFT 2012-2013
79
4.b 2013/2014
Klasselærer Line Hovgaard
Adam Fossar Mahdi Schmidt
Alexander Heiden Wahlgren
Andrea Fischer Bøhnke
Anna-Kathrine Lund Jørgensen
Cecilie Bang Johnsen
David Fiellau Åkerman
Emilie Silke Mørk Madsen
Emma Hornhaver Nonved
Emmily Fabrin Thomsen
Filippa Viktoria Svensson
Frida Bang Møller
Ida Vinther Rasmussen
Isabella Ellis Hedam Nørregaard Hansen
Kira Yuan Hui Ploug Johansen
Laura Sif Wichmann
Line Gunnergaard Poulsen
Malthe Mathias Wiese Westphal Hermansen
Mikkel Rosenberg Lehmann
Niklas Skovgaard Jørgensen
Oscar Luigi Fraulo
Sebastian Honoré Weiland Hans
Villads Hallundbæk
80
GIERSINGS REALSKOLE
5.a 2013/2014
Klasselærer Lone H. Skjelboe
Anastacia Illum Grubbe
Benyamin Polat
Caroline Elkær Bruun
Caroline Mathiesen Ohnemus
Catherina Vittrup Andersen
Clara Ryehauge
Gabriel Ludvigsen
Jakob Tietgen Vedel Eriksen
Jens Justesen
Jonas Hogervorst Jensen
Jonas Krag Sundwall
Kathrine Juncker Christensen
Louise Stentoft Rasmussen
Magnus Anton Hvenegaard
Malte Helm Hattens
Mathilde Juncker Christensen
Petrea Adler Schou-Knudsen
Philip Toft Andersen
Ronja Margrethe Vassard Jensen
Tony Thien Vi Tran
Umme Kalsoom Qaiser
Victor Grønbjerg Thisted
5.b 2013/2014
Klasselærer Charlotte Pedersen
Anders Vinther Rasmussen
Anton Stage Nielsen
Daniel Wilken Garde
Jasmin Kazimirow
Julie Frost Andersen
Karoline Schultz Jensen
Karoline Sofie Dreymann
Kristian Seehausen Knudsen
Laura Stærke Jensen
Liv Nilsson Varde
Louise Agerfeld
Mads Erik Vinther Knudsen
Marius Bay Vallespir
Mathias Riva
Mathilde Daugbjerg Mortensen
Mathilde Høxbro Secher
Nicolai Lismann Hansen
Noah Wulff Thommesen
Oscar Kühn Findsen
Pernille Højer Jepsen
Sigurd Røge Østergaard
Simon Berggren Fransen
6.a 2013/2014
Klasselærer Jens Munck Eriksen
Alexander Kröll Ladopulos
Alfred Birkelund
Alfred Filip Thorup
Ali Murtaza Qaiser
Amalie Holm Skjoldaa
Andrea Rasmussen Bonnevent
Camilla Wowk Hansen
Cecilie Voller Kjærulff
Frederik Eltang Wengler
Frederik Emil Eis Bonde
Ida Sofie Møller Nørgaard
Jens Klein-Døssing
Joachim Nøhr Odgaard
Josefine Grønvald Horstmann
Luca Giuseppe Granata
Maria Isabella Skov Bojsen
Menah Karimi
Nikoline Lynggaard Riis
Selma Fogh Nielsen
Simone Faurholt Sidelmann
Simon Juul Ligaard
Tobias Aunsholt Boving
ÅRSSKRIFT 2012-2013
81
6.b 2013/2014
7.a 2013/2014
7.b 2013/2014
Alexander Vessel Petersen
Ane Kirstine Kjeldvig-Eriksen
Cecilia Asmussen
Clara Esther Lehn Petersen
Emma Heiberg Friis
Frederikke Grønbek Bager
Josefine Braae Jensen
Julius Kjær Tolstrup
Kristine Holm Strøm
Lucas Alexander Hvidberg
Mads Handwerk Lund
Majken Klitgaard Pedersen
Marcus Vedding Spange
Mathilde Amalie Baunell Müller
Mikkel Bak Them Poulsen
Nanna Varsha Mørk Hansen
Nichlas Pilegaard Rasch Nielsen
Otilie Fossar Mahdi Schmidt
Rasmus Peter Sveistrup Hansen
Signe Thea Madsen
Sune Rodahl Thisted
Victor Lund Jørgensen
Aksel Lillesø Skjoldaa Kempf
Astrid Overvad Bruun
Camilla Jasmin Mørk Madsen
Caroline Sjøholm Uhlenfeldt
Christian Hoffbeck Jess
Christopher Skjold Kühn Nielsen
Clara Margrethe Clausen
Daniel Hornhaver Nonved
Frederik Blomberg
Janet Schebye Knudsen
Johanna Tashdjian Madsen
Johanne Pontoppidan Götke
Lasse Ladefoged Kristensen
Ludvig Kofoed Steffensen
Mai Ejlskov Hansen
Mathias Foged Pedersen
Mie Mahler
Sara Christensen-Dalsgaard
Simon Bolding Jepsen
Simon Hyllekvist Gregersen
Sofie Bolding Jepsen
Sofie Heldarskard Sørensen
Victoria Otto Nymand
Viktor Andreas Kristensen
Anna Johanne Bach Wognsen
Ann-Sofie Wedel Nielsen
Caroline Lilleholt
Elisabeth Nordenbæk Christensen
Emilie Lund-Madsen
Emily Sofie Rosenmeier
Felix Grønlund Pedersen
Fie Mille Berry Krog
Frederik Alexander Thrane
Frida Nygaard Ulrichsen
Johanne Risum Schiermacher
Katrine Amalie Birkekær Enevoldsen
Lærke Christine Clausen
Mads Due Beyer
Magnus Blomberg
Mathias Kühn Findsen
Nicoline Stærke Jensen
Nikolaj Toft Andersen
Rasmus Grønbek Bager
Sarah Juhl Andersen
Sigurd Lillesø Skjoldaa Kempf
Søren Rodahl Thisted
Teodor Büchert Brynildsen
Victor Vedel Kruse
Klasselærer Marianne Berg Hovgaard
& Jeppe Andersen
82
GIERSINGS REALSKOLE
Klasselærer Heidi Segalt Bødker Pedersen
Klasselærer Mette Uhrenfeldt
8.a 2013/2014
Klasselærer Annette Hjorth
Alexander Vittrup Andersen
Andreas Aunsholt Boving
Caroline Stokholm Rützou
Christian Emil Gjerstorff
Clara Schmeltz Vorgaard
Elisabeth Mikulska Sidenius
Emil Grønvald Horstmann
Emilie Sand von Spreckelsen
Emma Marie Isbrandt Lismann
Frederik Elvang
Frederik Mathiesen Ohnemus
Freja Ryehauge
Ida Brink Mouritzen
Jakob Thingholm
Julia Røssel Kampmann
Kimmie Kjær Tvergaard
Laura Cecilie Wulff Jensen
Mathias Bæk Nørager Rasmussen
Mohammad Ali Raza Qaiser
Nanna Krag Sundwall
Noa Ludvigsen
Rikke Bro
Sofie Elgaard Anthoniussen
Victor Frank Bruun
ÅRSSKRIFT 2012-2013
83
8.b 2013/2014
Klasselærer Dorte Buchhave
Andreas Loui Vester
Asta Guldager Jørgensen
August Viktor Kirkebæk Madsen
Carla Marie Røge Østergaard
Cecilie Dam Duelund
Frederik Amstrup
Frederik Lindegaard
Frederik Holm Strøm
Isabella Møller Laursen
Jonas Jensen
Jonas Ditlev Melsen
Josephine Wibroe Leth
Julie Vinther Jonasson
Karoline Rask Hamm
Kristoffer Østergaard
Lea Holtved Christiansen
Magnus Schou Jørgensen
Michelle Hoang
Natacha Pilegaard Rasch Nielsen
Pernille Christiansen
Rebekka Holm Ditlevsen
Silje Andersen
Siri Salling-Jensen
Viktor Johan Hedam Nørregaard Hansen
84
GIERSINGS REALSKOLE
8.c 2013/2014
Klasselærer Niels Keinicke
Amanda Therese Pauli Lühning
Barbara Vibe Vorre-Grøntved
Benedicte Luz Nielsen
Caroline Ziegler
Christoffer Markvardsen
Christoffer Buk Didriksen
Ditte Marie Gråskov
Ida Thorup Bromark
Jarl Vesterholm Jensen
Jonathan Gregers Dalby
Kasper Ruotsalainen Hansen
Lizette Athene Kjær
Lukas Ellemose Andreasen
Maja Louise Frederiksen
Maja Winther Knudsen
Mathilde Buekjær Pilemann
Mikkel Bach Eriksen
Nanna Witek
Oliver Lykke Hansen
Philip Klitgaard Pedersen
Rasmus Egelund Jensen
Sara Niamh Reehof Roche
Sarmad Abood
Viktor Heins Schaarup
9.a 2013/2014
Klasselærer Hanne Nyborg
Caroline Gaarslev Vestergaard
Cecilie Hyllekvist Gregersen
Emilie Schou Sørensen
Jesper Wowk Hansen
Jonathan Märcher Sandig
Josephine Bundgaard Lange
Julie Heldarskard Sørensen
Kamma Iess Stigkjær Jacobsen
Kristoffer Schultz Jensen
Kristopher Robert Nissen
Lui Kløvborg Larsen
Magnus Grønbek Bager
Martin Stolzenbach
Mathilde Jepsen Nissen
Matilde Grarup Strand
Rasmus Røssel Kampmann
Rosa Birkelund
Sabine Skalshøi
Sebastian Grarup Strand
Sebastian Juul Knudsen
Simon Hedengran Kristiansen
Thi Thanh Huong Tran
Ulrikke Christine Bro Hofbauer
Victor Espen Adler Schou-Knudsen
9.b 2013/2014
Klasselærer Peter Steen-Andersen
Albert Jonathan Ømark Ankerstjerne
Anton Wulff Jensen
August Büchert Brynildsen
Camilla Nymark Christgau
Christian Nis Clausen
Elisabeth Harnow Dorsche
Emil Bertil Pedersen
Emma Louise Møller Nørgaard
Isabella Kongerslev Johansen
Mads Lohmann
Maia Juel Belletty
Maria Asferg Åsleff
Marie-Louise Wedel Nielsen
Mathies Christian Thomsen
Mathilde Lilleholt
Mia Dalager
Nicolaj Juul
Oliver Krøyer Bruhn
Petrine Dupont Hoffmann Langer
Phillip Trinh
Rasmine Iess Stigkjær Jacobsen
Siri Vassard Jensen
Trine Amtkjær Hansborg
Viktor Grønlund Pedersen
ÅRSSKRIFT 2012-2013
85
9.c 2013/2014
Klasselærer Charlotte Kærslund le Berre
Alexander Toft
Anders Ørsø Kristoffersen
Caroline Marie Halling Olesen
Frederikke Aa
Frederik Palle Hansen
Helene Pontoppidan Kokspang
Jacob Hougård Nielsen
Jonas Rauff Fagerberg Larsen
Karoline Ilsø Jensen
Khaliun Batjargal
Louise Brandt Larsen
Mathilde Wiberg Pihl
Michelle Foged Pedersen
Mikkel Toft Andersen
Nicoline Helm Andersen
Oliver Hodal Kristensen
Peter Konge Wistesen Andersen
Peter Sigbart Bøggild Lyngbye
Philip Lindegaard Rasmussen
Rasmine Ketty Kroløkke Pedersen
Sofie Vilby
Sophia Frank Nielsen
Thobias David Trautner
William Jan-Othan Nielsen
86
GIERSINGS REALSKOLE
10.a 2013/2014
Klasselærer Sven Nymann Pedersen
Adam Spangtoft Spliid
Amalie Leth Nielsen
Cecilia Granata
Christen Faurskov Andersen
Christian Mike Andersen
Cirkeline Neltoft Varming
Daniel Bjerrehus Frahm
Emma Rose Ebensgaard Hansen
Frederik Aadal Jørgensen
Kristoffer Kryger Schmidt
Lasse Christian Nielsen
Line Katrine Olsen
Mads Witek
Mads Holm Pedersen
Magnus Arvad Kirk Kristensen
Mathias Maegaard Slot Andersen
Mette Pedersen
Mia Hjære Kofoed
Michella Zielinska Rasmussen
Monah Alla Machaal
Nanna Stensgaard
Sebastian Rask Smolko
Simone Bæk Bærentsen
Søren Nellemann Holmgård
Thomas Reismer
Viktor Nørregaard Skafte
10.b 2013/2014
Klasselærer Marianne Kærslund
Alexander Sejr Skovbo Kristensen
Anders Funder Khallafi
Axel Valdemar Højlund
Benedicte Sofia Segnitz
Cecilie Vestergaard Jørgensen
Christoffer Felix Kjær
Daniel Andersen Ringnér
Emma Krog Nielsen
Frederik Anton Lindskjold Knudsen
Ida Mortensen
Jeppe Hein Nielsen
Jeppe Mahler Kruse
Kristian Amstrup
Kristoffer Louis Kirkebæk Madsen
Laura Lund Pedersen
Laurids Gerner Ejersbo
Mads Høiberg Hansen
Melissa Pilegaard Rasch Nielsen
Michelle Bode Mortensen
Mie Faldt Bertelsen
Nicolas Bech Andersen
Sabine Ingeman Rasmussen
Sarah Feldborg Hundebøll
Sissel Oldenborg Bay Lund
Sofie Louise Berg Petersen
Tobias Edur Erichsen
10.c 2013/2014
Klasselærer Jesper Stensgaard
Anna Møller
Bjørn Arvad Fogh
Casper Bang Frydensbjerg Petersen
Emil Hørlüch Hansen
Emma Jessen
Frederik Plehn Kladov Holm
Johan Malthe Chur Rasmussen
Jonas Vest Godskesen
Kasper Ploug Kristiansen
Mads Sørum Ditlevsen
Maiken Kjær Skals Pedersen
Maria Ladebo
Marius Ellegaard Schønberg
Michelle Kjerside Christensen
Mikkel Zoëga Beiskjær
Nathalie Fjord Christensen
Niels Frederik Farshchi Lund
Rikke Olesen
Sebastian Bøgelund Bjørk
Simon Winfield Hale
Sofie Holbæk
Sophia Uhd Hummel
Thor Greising Johannsen
Victor Collenberg Lindeskov Larsen
Victor Langberg Hviid
Viktoria Ingegerd Eckerdal
ÅRSSKRIFT 2012-2013
87
88
Skoleskemaer
Skolefritidsordningen
www.giersings.dk
www.giersings.dk
Feriekalender
Fagenes timetal
www.giersings.dk
www.giersings.dk
Indmeldelse
Skolepenge
www.giersings.dk
www.giersings.dk
Vedtægter
Tilsynsplan
www.giersings.dk
www.giersings.dk
Hvor går eleverne hen?
Om 10. klasse
www.giersings.dk
www.giersings.dk
GIERSINGS REALSKOLE
ÅRSSKRIFT 2013-2014
89
Her finder du vej til Giersings Realskole
Giersings Realskole
Nonnebakken 7 · 5000 Odense C
tlf. 6612 2041 · fax 6614 1092
GIERSINGS REALSKOLE
90