Forårspris - svaneborg
2012 # 02 Tigoriannguaruk! Tag suluk med hjem! Your personal copY! TaX Free is Vinav gang 11, 9. år Nr. 3/20 Vi i n n i t giluassaat Nr. 3/2011, ukiut qulin n Portvi k la n med Hedvi sse og k va lite t l Portviinni o Alkoh ærs se på tv findel En op urer ge kult af man uinn Hedviinni pitsaall artoq Imigassaq aq urini arlalinni nassa Kult Viinninik mamarisalinnut tamanut Klubbi suliniutaalu assigiinngitsut pillugit clubvino.gl-imi atuakkit... For alle vinelskere www.clubvino.gl Mikkussi pisiniarnissat eqqaamallugu Læs mere om klubben og dens aktiviteter på clubvino.gl... Husk at handle når du lander www.dutyfree.gl KUN TAAMAALLAAT 349,- PilersuisunitamaniNuummiluAtuagkat-nipisiarineqarsinnaavoq KankøbesiallePilersuisoqsbutikkersamtAtuagkatBoghandeliNuuk • Danmarkimidronningip uiatasiulequtsigaa • Nerisassiornermutilitsersuutit nalissaqanngitsut69-it • Pinngortitarsuarmeersunikatorluaaneq • ForordafPrinsgemalen afDanmark • 69fantastiskeopskrifter • Naturensingredienser serveretirigtmål Suluk #02 ent 2012 Air Greenland inflight # 02 Tigorian nguaruk ! Tag suluk med hjem! magazine 2012 Your persona l copY! TaX Free Suluk er grønlandsk og betyder vinge Suluk is the Greenlandic word for wing TIMMISARTUMUT TIKILLUARITSI Ilaasuvut tamaasa angalalluarnissaannik kissaappavut! VELKOMMEN OMBORD Vi ønsker alle vores passagerer en rigtig god rejse! WELCOME ON BOARD We wish you a pleasant journey with Air Greenland! Inussiarnersumik inuulluaritsi Med venlig hilsen With kind regards AIR GREENlAND 2 Imai SULUK Sermitsiaq.AG-miit Air Greenland A/S sinnerlugu saqqummersinneqarpoq. SULUK produceres af Sermitsiaq.AG for Air Greenland A/S. SULUK is produced for Air Greenland Inc. by Sermitsiaq.AG, P.O. Box 150, 3900 Nuuk. AAQQISSUISUT/REDAKTION/EDITING Poul Krarup (akisuss./red./ed.) Christian Schultz-Lorentzen (akisuss./red./ed.) AAQQISSUISUTUT ATAATSIMIITITAQ/ REDAKTIONSUDVALG/EDITORIAL BOARD Jesper Kunuk Egede, Poul Krarup & Christian Schultz-Lorentzen NUTSERISUT/ OVERSÆTTELSE/TRANSLATION Maria Holm, Benedikte Thorsteinsson, Nuka Jørgensen & Ulf Fleischer USSASSAARUTIT/ ANNONCER/ADVERTISING Salgskonsulent Martin Møller Kristensen E-mail: annoncer@sermitsiaq.ag P.O. Box 150, 3900 Nuuk Tlf. + 299 38 39 71 – telefax +299 32 24 99 ILUSILERSORNEQARFIA/ GRAFISK TILRETTELÆGNING/LAYOUT Linda Rachlitz SAQQAA/FORSIDE/COVER PICTURE Air Greenland NAQITERNEQARFIA/TRYK/PRINTING Datagraf, Auning ISNN 0904-7409 WWW.SERMITSIAQ.AG News Immap nalunartuinut kajungertoq Inuit pillugit nutaarsiassat naatsut Ilusilersukkat ilisarnaatitallit Tamatta sapiitsuliortuuvugut Periusissialerisut silaannakkoortut Nutaartaat Peqatigiilluartut News Miniup ujaqqanik misigissuseqarnera Akunnittarfiutilissuit unammilligassanut nutaanut piareerput Aantuup ulitaliullammaap isertugaatai Meeqqat quppernerat Nipilersuutit Isiginnaagassiat Ingerlaviit nunap assingani Timmisartumut tikilluarit Siunnersuutit pitsaasut ingerlaartilluni atugassat Timmisartuutit Akitsuuteqanngitsumik pisiarisinnaasat Københavnip mittarfia 4 10 18 21 26 30 36 40 44 50 58 61 70 75 76 79 80 82 83 84 85 Indhold News Draget af havets mystik Kort nyt om navne Design med symboler Vi er alle helte Strategiarbejde på vingerne Den nye dreng i klassen Det bedste parløb News Miniks fornemmelse for sten Hotelkonger er klar til nye udfordringer Klejne-Antons hemmelighed Børnesiderne Musik Film Rutekort Velkommen ombord Gode råd undervejs Flyflåde Toldregler Københavns lufthavn 4 12 18 22 26 32 37 41 44 52 59 64 70 75 76 79 80 82 83 84 85 Contents News Drawn by the mystery of the sea Brief news about names Design with symbols We are all heroes Winged strategies The new boy in class The best partner race News Minik’s sense of stone Hotel kings ready to face new challenges The blue delicacy For Kids Music Film Route Map Welcome on Board Good Advice When Flying The Fleet Duty regulations Copenhagen Airport Suluk #02 Air Greenland Inflight Magazine 2012 4 14 18 23 26 34 38 41 44 54 60 66 70 75 76 79 80 82 83 84 85 3 NEWS kAl Kalaallit jordbæriii qanoq mamassuseqassanersut suli ilisimaneqanngilaq. Tamanna atsaat juulip naalernerani imaluunniit aggustip aallartinnerani paarnat siulliit inerippata paasinarsissaaq. Dk Ingen kender endnu smagen af de grønlandske jordbær. Den vil vise sig ved den første høst i slutningen af juli eller starten af august. GB No one knows yet how the Greenlandic strawberries will taste. This will be revealed at the first harvest at the end of July or the beginning of August. kalaallit nunaata Jordbærii grønlandske jordbær greenlandic strawberries kujataani misileraavimmi Upernaviarsummi salatit grønsagillu kalaallit Nunaanni nalinginnaanngitsumik misilittarlugit inerisarneqarnikuupput tunisassiarineqarlutillu. Tamanna isumassarsiullaqqinnermik tunngiutiinnarusuttannginnermillu piumaffigitinnarsinnaasarpoq. Maanna ukiuunerani naatitat plastikkinik qallersorlugit, issimut anorimullu jordbærit misiutigineqartut illersorneqarput. Upernaviarsummi misilittaavimmik naasorissaasut pisortaat, Andersen iversen oqarpoq, kalaallit Nunaanni hektarimi ataatsimi jordbærit 10-15 tonsit iernitinneqartarnissaat ilimagalugu. Taamaalillutik jordbærit – ribsit aamma solbærit tunisassiarineqartarnerattut – savaatilinnit saniatigut aningaasarsiutigineqarsinnaalernissaat ilimaginerarpaa. Qanorli mamassuseqassanersut suli ilisimaneqanngilaq. kujataanili aasaanerani seqinnerluartarmat, nunanullu allanut tamakkunannga tunisassiorfiusunut sanilliullugu sila nillataarnerulaartarmat, aamma isseqarnerullutillu tungusunninnerunissaat ilimagineqarpoq. Taamatut ilumut mamassuseqassanersut, juulip naalernerani imaluunniit aggustip aallartinnerani paarnat siullerpaamik ineritinneqarpata tamanna paasissavarput. Finmarkenimi Norgep avannaani ukiorpassuarni jordbærituussinnaasimasut maligassatut isigineqarput. Forsøgsstationen Upernaviarsuk i Sydgrønland har i mange år eksperimenteret med udvikling og produktion af salater og grøntsager, som ikke er naturligt forekommende i Grønland. det kræver til tider både opfindsomhed og stædighed. det gælder også et igangværende forsøg med at få jordbærplanter til at slå rod i det sydgrønlandske. her i vinterperioden ligger planterne beskyttet i plastiktuneller, så kulde og voldsom rusk ikke kan gøre skade på jorbær-forsøget. chefgartner Anders iversen, Forsøgsstationen i Upernaviarsuk, forventer, at det på sigt vil blive muligt at høste omkring 10-15 tons jordbær per hektar i Grønland. Jordbær kan således – i lighed med bærproduktion som ribs og solbær – blive et kommercielt bierhverv for fåreavlere, mener han. Men så er der lige det med smagen. den kender man endnu ikke. Men man ved, at det sydgrønlandske sommervejr med meget sol og lidt lavere temperaturer giver mere saft og en sødere smag ved produktion af grøntsager i forhold til andre lande. Om det så også vil blive tilfældet med de grønlandske jordbær, kommer der endeligt svar på i slutningen af juli eller starten af august, hvor de røde, grønlandske bær ventes at være høstemodne for første gang. Finmarken i det nordlige Norge danner forbillede for projektet, idet nordmændene her i årevis har kunnet mæske sig i jordbær. The test station Upernaviarsuk in South Greenland has experimented for many years with the development and production of vegetables that do not grow naturally in Greenland. This often requires imagination and tenacity. This is also true of an ongoing experiment to get strawberries to grow in South Greenland. during the winter, plastic tunnels protect the plants so that the cold and violent winds do not damage the strawberry experiment. head gardener at the test station in Upernaviarsuk, Andersen iversen, expects that in time it will be possible to harvest around 10-15 tons of strawberries per hectare in Greenland. he believes that strawberries could – like production of berries such as red currants and black currants – become a commercial sideline for sheep farmers. Then there is the taste. At the moment, this is not known, but we know that the summer weather in South Greenland, with lots of sun and a slightly lower temperature, gives more juice and a sweeter flavour compared to vegetables produced in other countries. Whether this will also be the case with the Greenlandic strawberries will be finally revealed at the end of July or the beginning of August, when the red, Greenlandic berries are expected to ripen for the first time. Finmark in northern Norway is the model for the project, because the Norwegians have been able to gobble strawberries for years. 4 atsiuneqarnerpaat navne der hitter Hit names kalaallit Nunaanni ilinniartitaaneq pingaartinneqarnerpaavoq. Nunani avannarlerni aamma kalaallit Nunaat nunani ilinniartitaanermut aningaasaliinerpaasarpoq. Pisortanit aningaasartuutigineqartartut 19 procentii ilinniartitaanermut aningaasaliissutaasarput. Nunani avanarlerni naatsorsueqqissaarutit atuaganngorlugit saqqumersinneqarneranni tamanna atuarneqarsinnaavoq, tassani avannarlerni nunat tallimat imminnut sanilliuneqarput, tassaasut danmark, Finland, island, Norge aamma Sverige kiisalu Savalimmiut, kalaallit Nunaat kiisalu Åland. Atuakkami ukiumoortumik saqqumersinneqartartumi atuarneqarsinaavoq, meeqqat kingorna ilinniartungortussat amerlanersaat atserneqartartut; Malik aamma ivaana. Nunani atsiunneqarnerpaat tassaapput William aamma isabella (danmark), Jónas aamma Anna (Savalimmiut), elias aamma emma (Finland), leo aamma ella (Åland), Aron aamma emilia (island), lucas aamma emma (Norge) kiisalu Oscar aamma Maja (Sverige). Grønland har ikke kun uddannelse som en af sine højeste prioriteter. det er også det land i Norden, der økonomisk satser mest på uddannelse. Næsten 19 procent af de offentlige udgifter går til uddannelse. det viser de seneste tal fra Nordisk statistisk årbog, hvor man finder en række sammenligninger mellem de fem nordiske lande danmark, Finland, island, Norge og Sverige samt Færøerne, Grønland og Åland. Af årbogen fremgår det, at de mest foretrukne navne til de små poder, der senere skal indrulleres i uddannelsessystemet, er Malik og ivaana. i de andre nordiske lande lyder navnemoden William og isabella (danmark), Jónas og Anna (Færøerne), elias og emma (Finland), leo og ella (Åland), Aron og emilia (island), lucas og emma (Norge) og Oscar og Maja (Sverige). Greenland does not only have education as one of its highest priorities. it is also the Nordic country that invests most money in education. Almost 19 per cent of public spending goes to education. This is shown in the most recent figures from the Scandinavian Statistic Year Book where you can find a series of comparisons between the five Scandinavian countries of denmark, Finland, iceland, Norway and Sweden, and the Faroe islands, Greenland and Åland. The Year Book shows that the favourite names given to babies who will later enter the education system are Malik and ivaana. in the other Nordic countries, trendy names are William and isabella (denmark), Jónas and Anna (the Faroe islands), elias and emma (Finland), leo and ella (Åland), Aron and emilia (iceland), lucas and emma (Norway) and Oscar and Maja (Sweden). Dk Grønland er det land i Norden, der satser mest på uddannelse. GB Greenland is the Nordic country that spends most on education. leiFF JOSeFSeN kAl Nunani avannarnerli Kalaallit Nunaat ilinniartitaanermut aningaasaliinerpaasarpoq. Suluk #02 Air Greenland Inflight Magazine 2012 5 NEWS leiFF JOSeFSeN kAl Siorna umiarsuarlutik takornariat 30.000it, tassa Nunatsinni najugallit affaanit amerlanerit Kalaallit Nunaannut takornariarsimapput. umiarsuarlutik takornariat amerliarujussuarput krydstogtsturisme eksploderer kalaallit Nunaannut umiarsuarlutik takornariartartut, ukiuni kingullerni qulini amerleriarujussuarsimapput. 2003miit 2011-ip tungaanut umiarsuarlutik takornariat pingasoriaataat sinnerlugu amerleriarsimapput, landskarsillu isertittagat tallimariaataat sinnerlugu isertinneqartalerlutik. Siorna 29.826-it umiarsuarlutik kalaallit Nunaanni illoqarfinnut nunaqarfinnullu arlalinnut takornariarsimapput, landskarsimulu 15.6 miliuuni koruunit akiliutigineqarsimallutik. kalaallit Nunaanni Takornariaqarnermi inuussutissarsiornermilu siunersuisooqatigiit, GTe-p, naatsorsugai naapertorlugit – umiarsuarlutik takornariat immersugaat naapertorlugit – 2009-mi umiarsuarlutik takornariat 101 miliuuni koruuninik Nunatsinni kaaviiaartitsisimapput. Taakkua affaat angalanernut, tamajuitsussanik pisinernut, sassaalliinernut allanullu sumiiffinni toqqaannartumik aningaasartuutigineqarsimapput. Taamaalilluni umiarsuarlutik takornariat inuiaqatigiinnut aningaasatigut tapertaalluartarnerat qularnaarneqarpoq, taamatullu sumiiffiit ilaanni allanik aningaasarsiutissaqarpianngitsut pingaarutilimmik aningaasarsiorsinnaasarnerannut aamma tapersiilluarsimallutik. Nunaqarfinni illoqarfinnilu ukunani ittoqqortoormiit, Nanortalik, Qaqortoq, Nuuk, Sisimiut, itilleq, Niaqornat, Qeqertarsuaq, Uummannaq aamma Ukkussisat takornarianit isertittagaasa 50 aamma 100 procentiisa akornanni umiarsuarlutik takornariat isertitsissutigisimagaat, kalaallit Nunaanni Takornariaqarnermi inuussutissarsiornermilu siunnersuisooqatigiit nalunaarput. krydstogtsturismen er inden for de seneste 10 år vokset hastigt i Grønland. Fra 2003 til 2011 er antallet af krydstogtsturister mere end tredoblet og landskassens indtægter på passagerafgifter mere end femdoblet. Sidste år besøgte 29.826 krydstogtsturister en række grønlandske byer og bygder, mens passagerafgiften bidrog med 15.6 millioner kroner til landskassen. en beregning fra Grønlands Turist- og erhvervsråd – baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt krydstogtsturister – viste, at krydstogtsturismen omsatte for minimum 101 millioner kroner i 2009. heraf gik halvdelen af pengene direkte ind i lokaløkonomierne ved køb af udflugter, souvenirs, forplejning med videre. dermed er der ingen tvivl om, at krydstogtsturismen bidrager positivt til den grønlandske samfundsøkonomi og i høj grad er vigtig for en række lokaløkonomier, der ellers ikke har udsigt til mange alternative indtjeningsmuligheder. Alene for bygder og byer som ittoqqortoormiit, Nanortalik, Qaqortoq, Nuuk, Sisimiut, itilleq, Niaqornat, Qeqertarsuaq, Uummannaq og Ukkusissat bidrager krydstogtsturismen med mellem 50 og 100 procent af den samlede turismeomsætning, oplyser Grønlands Turist- og erhvervsråd. 6 Dk Næsten 30.000 kryds togts turister besøgte sidste år Grønland, altså mere end halvdelen af den grønlandske befolkning. GB Almost 30,000 cruise tourists visited Greenland last year. That is more than half the population of Greenland. Cruise tourism explodes cruise tourism has grown rapidly in Greenland over the recent decade. From 2003 up to 2011, the number of cruise tourists has more than trebled and treasury revenue from passenger taxes has increased more than five fold. last year, 29,826 passengers from cruise ships visited a series of Greenlandic towns and villages, while passenger taxes contributed dkk 15.6 million to the treasury. calculations from Greenland Tourism and Business council based on a questionnaire given to cruise tourists showed that cruise tourism earned a minimum of dkk 101 million in 2009. half of this money went directly to local economies in payment for excursions, souvenirs and meals etc. With this, there is no doubt that cruise tourism makes a positive contribution to Greenland’s economy and that it is very important for many local economies that would not otherwise have the prospect of any alternative methods of earning money. For villages and towns like ittoqqortoormiit, Nanortalik, Qaqortoq, Nuuk, Sisimiut, itilleq, Niaqornat, Qeqertarsuaq, Uummannaq and Ukkussisat alone, cruise tourism contributes with between 50 and 100 per cent of the total tourist turnover, states Greenland Tourism and Business council. Viden og erfaring - forankret lokalt Orbicon Grønland er en lokalt forankret rådgiver med kontor i Nuuk. Vi rådgiver inden for: • • • • • Miljø og sociale aspekter Byggeri og infrastruktur Vandforsyning Spildevand Arbejdsmiljø Knowledge and experience - anchored locally • Environmental and social matters • Design and planning of buildings and infrastructure • Water and wastewater • Working environment Orbicon Grønland Jens Kreutzmanns Vej 14 Nuuk ........................................ www.orbicon.gl info@orbicon.gl +299 31 20 32 Qullilerfik 2, 6., Postboks 59, 3900 Nuuk, Grønland Tel : (299) 32 13 70 Fax : (299) 32 41 17 Mail : email@nuna-law.gl Web : www.nuna-law.gl Nuna Advokater A/S, reg.nr. A/S 452478 Orbicon Grønland is a locally based consultancy services company with an office in Nuuk. We provide consultancy services within: Vital infrastructure, security and safety Greenland Airports provides a wide range of services and facilities to the international minerals and oil exploration industry For more info, contact sales@glv.gl or phone +299 52 42 45 Suluk #02 Air Greenland Inflight Magazine 2012 7 Local knowledge International experience As part of Greenland’s largest professional network, we are specialized in management- organizational and HR development. We are experienced in planning conferences, seminars and events. We are experienced in training team leaders and professionals in leadership, communication, social and cultural interaction. As skilled project managers, we have the network and knowledge to assist companies in navigating within the cultural, social, economic and political complexities associated with developing and operating projects. www.kompetencekompagniet.gl Phone: +299 383838 E-mail: info@komkom.gl INA : NUNA Advokat ApS Advokatit allaanerusut eqaatsumik, toqqaannar tumik inuppalaartumillu suleriaasillit. Et anderledes advokatfirma med en ligefrem og personlig kundehåndtering. Sullitanut paasinartumik, atorluarsinnaasumik angusaqarfiusumillu siunnersuisarpugut. Vi leverer forståelig, brugbar og værdiskabende rådgivning i øjenhøjde. Advokat Anders Meilvang Advokat Lissi Olsen Advokatfm. Miki R. Lynge Advokatsekretær Tina L. Nielsen Controller Stig Lage Advokatsekretær Ritta S. Lynge Solbakken 6 · 3900 Nuuk · Tlf. 32 51 50 · advokat.gl 8 BU D G E T RO O M S · S TAN D AR D R OOMS · PO LA R CLA SS · JUNIO R SUIT ES · SUI T E S Hotel Hans Egede is an up-to-date 4-star hotel located in the heart of Nuuk • • • • • • • 140 refurbished hotel rooms Large flat screens with free access to 17 TV-channels High-speed wireless internet Large breakfast buffet 15 well-equipped hotel apartments Car rental service Modern and flexible conference rooms The Polar Class and Suites include 3 hours of free wireless internet per day. The Sarfalik Restaurant offers an innovative dining experience including the best of the Greenlandic and the global kitchens. Luxurious hotel apartment 180 sq. hotel apartment beautifully located near the old Colonial Harbour with a panoramic view over Godthaab Fjord Hotel Hans Egede | Phone: +299 32 42 22 | booking@HHE.gl | Online booking: www.HHE.gl Suluk #03 Air Greenland Inflight Magazine 2011 A´Hereford Beefstouw | Restaurant Sarfalik | Skyline Bar 9 Immap nalunartuinut kajungertoq Immap iluani assiliisartutut Jesper Kikkenborg misigisaqartarpoq allat sinnattoriinnartagaannik. Imaanut aqqaqatigiuk arfivillu nujuartoq qanillilluinnarlugu All.: Søren Duus Duran – Immap qaavani uninngavunga anersaartorlungalu. Itisuumik pingasoriarlunga anersaarpunga, 8-10 meterinillu ititigisumut aqqarlunga. Kigaatsumik naluppunga sikulu qulinniittoq malillugu sumiissusersiorlunga. Unippunga naalaarlungalu. Ikerinnarmiippunga, samanngalu arferup erinarsornera tusarnernerpaaq tusaallugu. Piviusorpalaanngilluinnarpoq. – Filmiliuut ikippara qulinnilu sikup sinaatigut seqineq akisuguttoq filmiliaralugu. Kigaatsumik immap qaavanut appakaappunga. Avatangiiseq nalissaqanngitsoq. Puiinnavillunga qanittumi arferup anersaarpallannera tusaavara. Arfivik tunginnut ingerlasoq – 100 meterinik ungasissuseqarluni. Immap iluani assiliisartup Jesper Kikkenborgip arfivimmik naapitseqqaarnini taamatut oqaluttuaraa. Tamanna pivoq siorna marsimi. Qeqertarsuup Tunuani. Qeqertarsuarmi Arktisk Stationimit ungasinngitsumi. Misigisaq annertuumik misigisaqarfigisimasaa. – Eqqissillunga arfeq parsiarlugu naluppunga filmilioqqilerlungalu. 20 meterinik ungasissuseqalersoq niaqorujussuani ilisarnaataa qaqortoq malunnarluartoq immap ataaniittoq takusinnaalerpara. Toqqarlunga ingerlavoq assililluarnissaanullu piffissaqarluarpunga. 10 – 5-7 meterinik ungasitsigaluni saneqquppaanga. Malunnarluinnarpoq takusimagaanga. Arfiviup sarperujussuata meterimik ataatsimik ungasitsigaluni saneqquppaanga. Filmiliuummik malinnaaffigaara uumasorujussuarlu itinersuarmut tammarpoq. – Filmiliarerusulluinnagaq pissarsiaraara – nalissaqanngilaq. Naapitsinikkut pisinnaatitaaffilerujussuartut misigisimavunga. nunarsuarMi taMarMi iMMat Immap iluani assiliisartutut assilialianillu eqqumiitsuliortutut Jesper Kikkenborg nammineq oqarneratut »oqaluttuanik oqaluttuarnissamut allaalaartunik vinkilinillu nutaanik ujarlertuarpoq«. Marinebiologitut ukiunilu 25-ini aqqartartutut tunuliaqutaqarami sumi assilisassarsiussalluni nalunngilaa. Immap iluani inuuneq nuannaringaaramiuk immap iluani assiliisartunngorsimavoq, tv-milu piviusulersaarutinut immikkut saqqummersitsinernut, atuakkanut atuagassianullu assinik pilersuisarsimalluni. Arferit pillugit aallakaatitassiassamut immiussinermut atatillugu Jesper Kikkenborg sapaatit akunnerini pingasuni Qeqer- tarsuup Tunuaniissimavoq qallunaat filmiliornermik ingerlatsiviat peqatigalugu arfivimmik filmilioriarluni. – Assiliissutinnik aamma ima pisinnaatitaaffeqartigisimavunga Norgemi Vestfjordenimi aarluit filmiliarisimallugit, Azorernemi saaniluit, Sikuiuitsumi Kujallermi isarukitsut puisillu Danmarkillu imartaani uumassuseqarnerit alutornartut, 40-nik ukiulik Jesper Kikkenborg oqaluttuarpoq, taannalu issittumi immap iluanut aqqaqattaartartorujussuusimavoq. – Ivittuut eqqaanni kangerlummi Ikkami sulingaatsiarsimavunga, tassani filmi piviusulersaarut »The Secrets From Ikka«, ukiaq DR2-mi takutinneqartoq, filmiliaralugu. Københavns Universitetimi suliassaq aqqutigalugu inuussutissarsiutigalugu aqqartartut sulinerat malinnaaffigisussaasimavara. Misigisaq iMMikkut ittoq Jesper Kikkenborg immallu iluani assiliisartut allat marluk producerilu, immap qaavani filmiliortussaq, ilagalugit Qeqertarsuup Tunuanut aallannginnermini, Danmarkimi Øresundimi pimoorullugu sungiusarsimavoq, tappavanilu ukiup issinnera pissutigalugu pissutsit issittumut eqqaanartut atorlugit sungiusarsimavoq. – Immap kissassusiata qerilerfik inulaarpaa silaannarlu unnuak kut 15 gradinik issittarpoq, taamaattumik sikup qaavani ataanilu piviusorpalaartumik sungiusarsinnaasimavugut. Pisariaqarpoq atortut misilinnissaat immitsinnullu misilinnissarput, takuniarlugu suut tamarmik qanoq innersut. – Atallaat imaani nillertumi atugassatut immikkut sanaat 9 millimeterinik issussusillit atorlugit aqqartarpugut, Jesper Kikkenborg oqaluttuarpoq. Pingaartumik arfiviit alutorai. Arferit soqqallit 18 meteritut angissuseqalersinnaasut 100 tonsilu angullugu oqimaassuseqalersinnaasut, isumaqartoqarporlu 150-iniit 200-nut ukioqalersinnaasut. – Arfivik nujuartuuvoq taamaattumik anersaartuusernata aqqartariaqarpugut puaasarnernik ersitillugu qimaaqqunagu. Suluk #02 Air Greenland Inflight Magazine 2012 Taamaasilluta arferit qanittuararsuanngorsinnaavagut. – Arfivimmut immikkuullarissoq nalissaqanngitsorlu tassaavoq paasissutissakitsuararsuummat. Ikittuinnaat aqqaqatigisimavaat, uangalu siullermeersumik aqqaqatigaara. – 2010-mi BBC-p arfivik filmiliareriaraluarpaa, oqaatigineqareersutulli qanilliuminaatsorujussuuvoq. Isumaqarpunga uagut immap iluaqutigut qanillinerpaasimagipput, Jesper Kikkenborg naliliivoq. Misigisaq piviusorpalaanngitsoq – Qeqertarsuup Tunuani misigisat qanoq oqaatigerusuppiuk? – Nalissaqanngilaq piviusorpalaanngeqalunilu. – Sila 20-inik issippoq. Ilaatigut tamatuma kingunerisaanik assiliissut Canon 5DMKII immap iluani puuanik puulerlugu imaanut aqqaraangatta ingerlaannavik sikusarpoq. Tamanna pissutigalugu nalulluta atortoq »kissassertariaqarparput«, matumani imaani 1,7 gradinik nillissusilimmi, aatsaallu taamaasigaangat toortagartaat atorsinnaalersarput. – Sikup sinaatigut aqqaraangatta 8-10 meterinik itissusilimmiittarpugut aqqaamallutalu (anersaarnaveersaarluta). Tassani itinersuarmit arferit erinarsornerat tusaasinnaavarput. – Takorlooriarullu iluliarsuit akornanniillutit arfiverujussuaq tungiinnavinnut ingerlasoq. Ila nalissaqanngilaq, Jesper Kikkenborg oqaluttuarpoq. Kalaallit piniartut ikiorsiullugit nunat tamalaat piviusulersaarutissaanni filmiliortut allat peqatigalugit arfivik qanittuararsuanngorsinnaasimavaat. – Piniartut ilisimasaat sumiiffimmillu ilisimasaqarnerat aalajangiisuupput. Avataaneersutut nammineerlutit iliuuseqarsinnaanngilatit – aamma uattut arlaleriarlutit Kalaallit Nunaanniissimagaluaruilluunniit. Nunaqavissut suut tamaasa immikkut ilisimasaqarfigaat, assersuutigalugu immap sikuatigut angalaneq, pinngortitap pissusii nalinnginnamikkit ajutooratarsinnaanerillu annikillisillugit. 11 Mikkel SchMedeS kAl Jesper Kikkenborgip ulloq suliffia taa maakkajuppoq imaani nillertumiinneq kassoqaqisumi – aqqassalluni arferit filmiliariniarlugit. Dk En typisk arbejdsdag for Jesper Kikkenborg i det kolde vand i den tætpakkede havis – på vej under overfladen for at filme hvaler. GB A typical day at work; Jesper Kikkenborg in the cold water with packed sea ice – heading below the surface to film whales. Draget af havets mystik Som undervandsfotograf får Jesper Kikkenborg oplevelser, som andre må nøjes med at drømme om. Dyk med ham ned i dybet og kom helt tæt på den sky grønlandshval Af Søren Duran Duus – Jeg ligger stille og ventilerer i overfladen. Tager tre dybe åndedrag og forlader overfladen ned på 8-10 meters dybde. Stille svømmer jeg og orienterer mig efter isen over mig. Jeg stopper og lytter. Jeg hænger på dybden, og fra dybet hører jeg den fineste hvalsang. Det er fuldstændigt surrealistisk. – Jeg tænder kameraet og optager solen, der bryder iskanten ovenover mig. Roligt svømmer jeg mod overfladen for at få en langsom bevægelse i modlys. En fantastisk kulisse. Jeg når kun at bryde overfladen, inden jeg hører hvalblåst lige i nærheden. En grønlandshval har kurs mod mig – 100 meter forude. Sådan fortæller undervandsfotograf Jesper Kikkenborg om sit første møde med en grønlandshval. Det var i marts sidste år. I Diskobugten. Ikke så langt fra Arktisk Station på Disko. En oplevelse, som har gjort et massivt indtryk på ham. – Jeg svømmer roligt hvalen i møde og begynder næste optagelse. 20 meter forude kan jeg nu se den bemærkelsesværdige hvide tegning på dens kæmpe hoved under vandet. Den svømmer lige mod mig, og jeg har god tid til en fin billedkomposition. – På fem-syv meters afstand passerer den. Det er tydeligt, at den har set mig. Hvalens enorme hale passerer en meter fra mig. Jeg følger den med kameraet, og kæmpen forsvinder ud i det blå. – Drømmeoptagelsen er i kassen – helt fantastisk. Jeg føler mig dybt privilegeret over mødet. alvErDEns HavE Som undervandsfotograf og billedkunstner er Jesper Kikken- 12 borg med egne ord ”på evig jagt efter nuancer og nye vinkler til at fortælle historier på”. Med en baggrund som marinbiolog og 25 år som dykker ved han, hvor han skal lede efter motiver. Hans passion for livet under overfladen har ført ham bag kameraet som undervandsfotograf, og han har leveret billeder og optagelser til tv-dokumentarudsendelser, særudstillinger, bøger og tidsskrifter. Det var netop i forbindelse med optagelserne til en kommende udsendelse om hvaler, at Jesper Kikkenborg var tre uger i Diskobugten sammen med et dansk produktionsselskab for at filme grønlandshvalen. – Med mit kamera har jeg også været så privilegeret at filme spækhuggere i Vestfjorden i Norge, havskildpadder ved Azorerne, pingviner og leopardsæler ved Antarktis og fascinerende dyreliv i danske farvande, fortæller 40-årige Jesper Kikkenborg, der har dykket meget i arktiske områder. – Jeg har lavet en del arbejde i Ikkafjorden ved Ivittuut, hvor jeg har optaget en dokumentarfilm, ”The Secrets From Ikka”, som blev vist på DR2 i efteråret. Via en opgave fra Københavns Universitet skulle jeg følge erhvervsdykkere på arbejde. En sÆrlig oplEvElsE Inden Jesper Kikkenborg tog til Diskobugten sammen med to andre undervandsfotografer og en producent, der filmede over vandet, havde holdet trænet intensivt i Øresund i Danmark, hvilket på grund af den kolde danske vinter gav forhold, der minder om arktiske forhold. – Vandtemperaturen lå lige under frysepunktet, og lufttemperaturen rundede om natten minus 15 grader, så vi kunne træne realistisk over og under isen. Det er nødvendigt at teste både udstyr og os selv for at se, hvordan det hele opfører sig. – Vi dykker i specialsyede ni-millimeter-våddragter for at holde varmen i koldt vand, fortæller Jesper Kikkenborg. Han er især fascineret af grønlandshvaler. En bardehval, der bliver op til 18 meter og kan veje op til 100 tons, og som menes at kunne blive op til 150 til 200 år. – Grønlandshvalen er ret sky, så vi blev nødt til at fridykke (holde vejret uden luftapparat på ryggen, red.) for ikke at skræmme dem med luftbobler. Det førte til, at vi kom helt tæt på hvalerne. – Noget af det unikke og specielle ved grønlandshvalen er, at den er meget sparsomt dokumenteret. Kun få har dykket med hvalen, og det var også min første gang. – BBC forsøgte i 2010 at filme grønlandshvalen, men den er som sagt utrolig svær at komme helt tæt på. Jeg tror faktisk, at vi er dem, der har været tættest på den under vandet, vurderer Jesper Kikkenborg. medfører blandt andet, at når man går i vandet med et Canon 5DMKII-kamera i et metalundervandshus, fryser det omgående til is. Det betyder, at vi så at sige skal svømme udstyret varmt i det her minus 1,7 grader kolde vand, inden knapperne kan betjenes. – Når vi dykkede ned under iskanten, lå vi i 8-10 meters dybde og holdt vejret. Dér kunne vi høre hvalsang nede fra dybet. – Forestil dig så, at der oven i det er store isfjelde, og at der pludselig kommer en kæmpe grønlandshval svømmende op imod dig. Det er fuldstændigt vildt, beretter Jesper Kikkenborg begejstret. Takket være lokale fangere var det muligt for ham og de andre fra kameraholdet bag den kommende, internationale dokumentarfilm at komme helt tæt på grønlandshvalen. – Fangernes viden og lokalkendskab er altafgørende. Som udefrakommende kan du ikke gøre noget kun på egen hånd - heller ikke selvom du har været i Grønland flere gange, som jeg har været. De lokale er eksperter hele vejen igennem hvad angår eksempelvis håndtering af havis som en del af det at kunne læse naturen for at minimere risikoen for ulykker. surrEalistisk oplEvElsE – Hvordan vil du betegne din oplevelse i Diskobugten? – Den var fantastisk og helt surrealistisk. – For det første rundede lufttemperaturen minus 20 grader. Det Suluk #02 Air Greenland Inflight Magazine 2012 13 JeSPeR kikkeNBORG. cOPYRiGhT: lOke FilM kAl Aajuna filmili piviusulersaarummi atserneqa rallarsimasumi »Ishavets kæmpe« assi tigu saq. Arfivik 80 tonsinik oqimaassusilik saneq quppoq qaamarngullu tungaanut tammarluni. Dk Her er et billede hevet ud af videooptagelserne til brug i ”Ishavets kæmpe”, som er den foreløbige titel på dokumentarfilmen. Den 80 tons store kæmpe svømmer forbi og forsvinder ud i modlys. GB This picture was taken from the video shots for “Giants of the Arctic Ocean”, which is the working title of the documentary film. The 80ton giant swims by and disappears in the backlight. Drawn by the mystery of the sea As an underwater photographer, Jesper Kikkenborg experiences things that other people can only dream about. Dive with him to the depths of the sea and get close to the shy bowhead whale By Søren Duran Duus – I lie quietly and ventilate on the surface. I take three deep breaths and sink 8-10 metres below the surface. I swim smoothly and take my bearings from the ice. I stop and listen. I float quite still at this depth and from deep down, I hear the finest whale song. It is totally surreal. – I start the camera and film the sun that breaks through the edge of the ice above me, as I calmly swim towards the surface to get a slow movement in backlight. The setting is marvellous. I only just manage to break the surface when I hear a whale blow close by. A bowhead whale is coming towards me – 100 metres ahead. This is how underwater photographer Jesper Kikkenborg describes his first meeting with a bowhead whale. This was in March last year in Disko Bay, not far from the Arctic Station on Disko. This experience made a massive impression on him. – I swim calmly towards the whale and start filming again. 20 metres ahead I can now see the strange white markings on its huge head under the water. It swims straight towards me and I have plenty of time to compose the picture properly. – It passes at a distance of five to seven metres. It is obvious that it has seen me. The whale’s enormous tail passes one metre from me. I follow it calmly with the camera and the giant disappears into the blue. – I was making a dream of a film – fantastic. I feel deeply privileged to have experienced the meeting. other underwater photographers and a producer to film underwater, the team had trained intensively in Øresund in Denmark. Because of the cold Danish winter, conditions were similar to those found in the Arctic. – The water temperature was below freezing and the temperature in the air at night was around minus 15 degrees, so we were able to train realistically above and below the ice. We had to test the equipment and ourselves, to see how everything functioned. – We dive in specialized, nine-millimetre wet suits so we can stay warm in cold water, tells Jesper Kikkenborg. He is especially fascinated by bowhead whales. It is a baleen whale, which can be up to 18 metres long, weigh up to 100 tons and is believed to live for 150 to 200 years. – The bowhead whale is quite shy, so we had to free dive (hold their breath without breathing apparatus ed.) to avoid scaring them with air bubbles. This meant we could get very close to the whales. – What is unique and special about the bowhead whale is that it is very sparsely documented. Few people have dived with this whale and it was my first time too. – In 2010, the BBC attempted to film the bowhead whale, but as I mentioned before, it is incredibly difficult to get close. I actually think that we are the only people who have got close to them underwater, says Jesper Kikkenborg. oCEans oF tHE WorlD surrEalistiC EXpEriEnCE As an underwater photographer and artist, Jesper Kikkenborg is in his own words “always looking for nuances and new angles for stories”. With a background as a marine biologist and 25 years as a diver, he knows where to find motifs. His passion for life below the surface has taken him behind the camera as an underwater photographer and he has supplied photos and films for TV documentaries, special exhibitions, books and periodicals. It was actually in connection with shooting for a coming programme about whales that Jesper Kikkenborg spent three weeks in Disko Bay together with a Danish production company to film the bowhead whale. – With my camera I have had the privilege of filming killer whales in Vest Fjord in Norway, sea turtles in the Azores, penguins and leopard seals in the Antarctic and fascinating wildlife in Danish waters, tells 40 year old Jesper Kikkenborg, who has done a lot of diving in Arctic regions. – I have done some work in Ikka Fjord in Ivittuut, where I made a documentary film “The Secrets From Ikka”, which was shown on DR2 TV last autumn. Through a job for Copenhagen University, I was to follow professional divers at work. – Would you describe your experience in Disko Bay – It was fantastic and entirely surrealistic. – Firstly, the air temperature was around minus 20 degrees. This meant, among other things, that when we got into the water with the Canon 5DMKII camera with its metal underwater housing, it immediately froze to ice. So we had to swim the equipment warm in this minus 1.7-degree water before the buttons would work. – We dived under the edge of the ice, stayed at a depth of 8-10 metres and held our breath. There, we were able to hear the whale song coming from the deep. – Just imagine. There are huge icebergs above and then suddenly a huge bowhead whale swims towards you. It is completely crazy, recounts Jesper Kikkenborg enthusiastically. Thanks to local hunters, it was possible for him and the other members of the camera team behind the international documentary to get very close to the bowhead whale. – The hunters’ expertise and local knowledge of the area is crucial. As an outsider, there is nothing you can do on your own – even if you have been in Greenland several times, as I have. The locals are through and through experts with regard to, for example, handling sea ice and reading nature to minimize the risk of accidents. a spECial EXpEriEnCE Before Jesper Kikkenborg went to Disko Bay together with two 14 Mikkel SchMedeS kAl Jesper Kikkenborg apummi is siavoq Qeqertarsuarmi qaqqat kusanartut tunuliaqutarlugit. Dk Jesper Kikkenborg sidder i sneen med Diskobugtens smukke isfjelde i baggrunden. GB Jesper Kikkenborg, sitting in the snow with Disko Bay’s beautiful icebergs in the background. Suluk #02 Air Greenland Inflight Magazine 2012 15 Ulluinnarni atugassannut akissaqarnerulaalerit Få råd til lidt ekstra i hverdagen SISIMIUT X-tra er vores egne dagligvarer til discountpriser i en kvalitet, der altid lever op til vores høje krav. Så kig efter XX når du handler og spar mange penge. – Og så får du ovenikøbet 2% i dividende. X-tra uagut nammineq nioqqutissiaraagut immikkut akikitsut pitsaasut piumasaqaatinut naleqquttut. Taamaattumik XXX ujaasisarit aningaasanik sipaarumaguit. – Qaavatigulu 2%-inik agguagarsillutit. MANIITSOQ NUUK PAAMIUT NARSAQ QAQORTOQ NANORTALIK Brugsenimi takus’ Vi ses i Brugseni B 100%-imik kalaallit piat/100% ejet af det grønlandske folk Maniitsoq Sisimiut TLF. 86 40 86 TLF. 81 31 51 Nuuk TLF. 32 11 22 Paamiut Narsaq TLF. 68 10 20 TLF. 66 13 14 Supplying remote and harsh areas Royal Arctic Line Greenland’s national shipping line From one end of the world to the other – Royal Arctic Line has ships and equipment designed for difficult and ice filled conditions. We also offer: · Own facilities, locations and personnel in 13 Greenlandic harbours · Many years of experience with navigating and operating in Arctic waters · Experience, knowledge and equipment when supplying areas without infrastructure 16 Nanortalik Qaqortoq TLF. 64 22 85 TLF. 61 33 21 A Vo Q l. % N UT A lc .5 A ,0 DET HANDLER OM GOD SMAG inuit pillugit nutaarsiassat naatsut | kort nYt oM navnE | BriEF nEWs aBout naMEs kenneth Høegh Ukiup naalernerani kenneth høegh ilaquttanilu kujataani Qaqortumut uterlutik tikissapput. Ukiuni pingasuni danida-mi nunalerinermi siunnersortaanerusimavoq, kenneth høegh Bangladeship kujataani nunaatillit piitsut inuunerannik pitsanngorsaaqataasimalluni. kenneth høegh, Nunatsinni Nunalerinermi siunnersortaanerusimasoq, nunanut allanut aallarusuttuaannartartuusimavoq. Suulli tamarmik piffissaqarput. kenneth høegh, tidligere chefkonsulent for landbrugstjenesten i Grønland, har alle dage haft udlængsel. Men alt har sin tid. Sidst på året vender kenneth høegh med familien tilbage til hjemmet i Qaqortoq i Sydgrønland. det sker efter tre år som danida-seniorrådgiver på et landbrugsprogram, hvor kenneth høegh har bidraget til at forbedre livet for den fattige landbefolkning i det sydvestlige Bangladesh. kenneth høegh, former chief consultant for the Agriculture Services in Greenland has always had wanderlust, but there is a time for everything. At the end of the year, kenneth høegh and his family will come home to Qaqortoq in South Greenland after his three-year stint as senior consultant for a danida agricultural program. here, kenneth høegh contributed to improve life for the poverty-stricken rural population in Southwest Bangladesh. knud rasmussen knud Rasmussen, atuakkiortoq issittumilu ilisimasassarsiortartoq, ukiut 70-it sinnerlugit matuma siornatigut toqusimasoq, suli sammineqartorujussuuvoq. inuuneranik atuakkiarpassuusimasut ilaqqipput. Tamatumuuna atuakkiortuuvoq Niels Barfoed, atuakkiaminilu nersualaarneqartumi »Manden bag helten – knud Rasmussen på nært hold«-imi issittumi ilisimasassarsiortartup arnanillu nuannarineqartup inuunera nutaamit isigalugu oqaluttuaraa. knud Rasmussen, forfatter og polarforsker, der døde for mere end 70 år siden, nyder fortsat enorm opmærksomhed. det har ført til endnu en bog i den lange række af biografier. denne gang forfattet af Niels Barfoed, der i den anmelderroste bog ”Manden bag helten – knud Rasmussen på nært hold” forsøger at afdække nye sider af polarhelten og kvindebedårerens liv. Writer and polar explorer knud Rasmussen, who died more than 70 years ago, still attracts a lot of attention. This has led to yet another book in a long series of biographies. This time written by Niels Barfoed, who in the acclaimed book ”The Man Behind the hero – knud Rasmussen at close Quarters” attempts to uncover new facets of the life of the polar explorer and womanizer. Leiff Josefsen Margrethe dronning Margrethe, kunngiunermini januaarimi ukiunik 40-nngortorsiorluni nalliuttorsiortussaq, kunngissatulli Frederik-tut Nunatsinnik, siullermik 1960-imi 18 tikeraakkaminik, alutorinnittorujussuuvoq. Aamma Namminersorlutik Oqartussani politikkikkut ineriartornermik: – Suut tamaasa eqqarsaatigalugit isumaqarpunga oqaaseq naalagaaffeqatigiinneq ajunngitsorujussuarmik ingerlasoq. Savalimmiut kalaallit Nunaallu nammineernerulersimammata isumaqarpunga tamanna pissusissamisoorluinnartoq. dronning Margrethe, der i januar fejrede 40-års jubilæum som regent, er i lighed med kronprins Frederik en stor beundrer af Grønland, som hun besøgte første gang i 1960. det gælder også den politiske udvikling til Selvstyre: – Alt i alt synes jeg, at begrebet rigsfællesskabet har det meget godt. At både Færøerne og Grønland har fået en større uafhængighed, det synes jeg er en fuldkommen selvfølge. in January, Queen Margrethe celebrated her 40th anniversary as queen. like crown Prince Frederik, she is a great admirer of Greenland, which she visited for the first time in 1960. She is also pleased with the political progress towards Self Governance. i feel that the concept of the danish commonwealth is doing well overall. That fact that both the Faroe islands and Greenland have achieved greater independence is, in my opinion, perfectly natural. inuit pillugit nutaarsiassat naatsut | kort nYt oM navnE | BriEF nEWs aBout naMEs Josef Motzfeldt Josef Motzfeldt, formand for inatsisartut og tidligere mangeårig formand for inuit Ataqatigiit (iA), har rundet de 70 år. i den anledning udtalte han til Atuagagdliutit/Grønlandsposten: – At fylde 70 år er som andre fødselsdage, når man når op i min alder. hvert eneste år er en gave og velsignelse for livet, og det vigtigste er, at jeg har et godt helbred. det er den største gave for mig. Josef Motzfeldt, chairman of inatsisartut and former chairman for inuit Ataqatigiit (iA) for many years, has turned 70 years of age. On this occasion, he said to Atuagagdliutit/Greenlandsposten, – Turning 70 years of age is just like other birthdays when you reach my age. each year is a gift and a blessing for life and the most important thing to me, is good health. This is the greatest gift. Leiff Josefsen Josef Motzfeldt, inatsisartut siulittaasuat ukiorpassuarnilu inuit Ataqatigiinni (iA) siulittaasuusimasoq, 70-ileereerpoq. Tamatumunnga atatillugu AG-mut oqarpoq: – Uattut ukioqalerluni 70-iliineq inuuissiornertut allatulli ippoq. Ukiut tamarluinnarmik inuunermut tunissutaapput pilluaqqussutaallutillu, peqqilluartuuneralu pingaarnersaavoq. Tamanna uannut tunissutit anginersaraat. aleqa Hammond Aleqa hammond, Siumup siulittaasua, partiip ataatsimeersuarnerani unammillerteqarani siulittaasutut qinigaaqqippoq. Qinersinermi kingullermi Siumup siullermeersumik naalakkersuisutut pissaaneqarneq annaavaa. Partiinulli tamanut illua-tungiliuttuuneq peqqinnartuuvoq, hammond ataatsimeersuarnermi oqarpoq. Naalakkersuisooqatigiit politikkiat upperivallaanngilaa, oqarlunilu »piffissap sullippaatigut«. Leiff Josefsen Aleqa hammond, formand for Siumut, blev ved partiets generalforsamling genvalgt til posten uden modkandidater. Siumut tabte ved sidste valg for første gang regeringsmagten. Men det er sundt for ethvert parti at prøve oppositionens rolle, sagde hammond på generalforsamlingen. hun har ikke stor tiltro til regeringskoalitionens politik og slog fast, at ”tiden arbejder for os”. Aleqa hammond, chairman of Siumut, was re-elected to the post unopposed at the party’s AGM. Siumut lost control of the government for the first time at the last election. it is healthy for any party to try the role of opposition, said hammond at the AGM. She does not have much faith in the coalition government’s policy and stated that “time is on our side”. palle Christiansen Palle christiansen, naalakkersuisoq for nordisk samarbejde, glæder sig over en ny politisk landvinding, som Suluk #02 Air Greenland Inflight Magazine 2012 Grønland har skubbet på for længe. Nordisk Råd og Ministerråd har givet grønt lys for at naboen i øst, canada, i højere grad inddrages i det nordiske samarbejde. det åbner eksempelvis mulighed for et samarbejde mellem Grønland og uddannelsesinstitutionerne i Nunavut, Nunavik og andre dele af canada. Palle christiansen, Minister for Nordic cooperation, is pleased about a new political breakthrough, which Greenland has worked for, for a long time. The Nordic council and Nordic council of Ministers have given a green light to involving their eastern neighbour canada more in the Nordic collaboration. This will, for example open up for Leiff Josefsen Palle christiansenip, nunani avannarlerni suleqatigiinnermut naalakkersuisup, politikkikkut angusaq nutaaq, Nunatta sivisuumik sulissutigisimasaa, nuannaarutigaa. Nordisk Rådip aamma Ministerrådip akuersissutigisimavaa kangimut sanilerput, canada, nunat avannarliit suleqatigiinneranni annertunerusumik peqataatinneqalissasoq. Tamatumuuna assersuutigalugu ammaanneqarpoq Nunatta aammalu Nunavummi, Nunavimmi canadallu immikkoortuini allani ilinniagaqarfinnik suleqateqalernissaa. cooperation between Greenland and educational institutions in Nunavut, Nunavik and other parts of canada. 19 Info DesIgn aps · 12/2011 www.sermersooq.gl 20 Ilusilersukkat ilisarnaatitallit All.: Christian Schultz-Lorenzen Atisanik ilusilersuisarfik nunanit tamanit ilisimaneqarluartoq, Isaksen Design, atisanik nutaalianik ilusilersuisartut akornanni maluginiarneqartualersoq, aasarsiutiliaminik naammassinnilerpoq. Taakkut taaguuteqarput ”Greenlandic Spirit” eqqumiitsuliortorlu Anne Bo Fuglsang peqatigalugu inerisarneqarnikuullutik. Siornatigut ilusilersortakkamissut aasarsiutiliaat aamma Kalaallit Nunaanni pinngortitamik, kulturimik eqqumiitsulianillu isumassarsianit aallaavearput. Nickie aamma Rita Isaksen, ilusilersuisarfimmik ingerlatseqatigiittut, namminneq Kalaallit Nunaannit aallaaveqarput. Taamaamma atisaliamik naggueqatigiit Inuit arnartaannik, sakkuinik, uumasunik, pinngortitamik allanillu Kalaallit Nunaannut tunngatinneqarsinnaasunik pinnersaasersornissaat pissusissaminsoortutut isigaat. – Ukiuni qulini atisaliortareerpugut, nunamit aallaavitsinnit isumassarsiorluta. Tunisassiat oqaluttuassartallit piumaneqariartuinnarnerat malugisinnaavarput. Minnerunngitsumik atlantikup avannaaneersut piumaneqarput, sulilu taakkua sivisuumik nuannaartorineqarnissaat ilimagaarput, Nickie aamma Rita Isaksen oqarput. Suluk #02 Air Greenland Inflight Magazine 2012 21 Design med symboler Af Christian Schultz-Lorentzen Det internationalt kendte designfirma Isaksen design, der længe har været et iøjnefaldende fyrtårn i modeverdenen, er nu så småt ved at have sommerkollektionen på plads. Den hedder ”Greenlandic Spirit” og er udviklet i samarbejde med kunstneren Anne Bo Fuglsang. Som det er set tidligere, er den nye kollektion inspireret af den grønlandske natur, kultur og kunstverden. Nickie og Rita Isaksen, som driver designfirmaet i fællesskab, har selv en grønlandsk baggrund. Derfor finder parret det naturligt at forsyne deres tøj med billeder af inuitkvinder, redskaber, dyr, natur og andre genkendelige motiver fra Grønland. – Vi har nu i 10 år lavet tøj med inspiration hentet fra vores hjemland. Vi kan mærke, at efterspørgslen stiger på produkter, som har en historie, noget at fortælle. Særligt er det nordatlantiske i højsædet, og vi tror, at det modemæssigt, vil vare ved i lang tid endnu, siger Nickie og Rita Isaksen. 22 Design with symbols By Christian Schultz-Lorentzen The internationally renowned design company Isaksen Design, which has long been a noticeable beacon in the world of fashion, is almost ready with its summer collection. It is called “Greenlandic Spirit” and it was developed in cooperation with artist Anne Bo Fuglsang. As we have seen before, the new collection is inspired by Greenlandic nature, culture and art. Nickie and Rita Isaksen, who run the design company together, have a Greenlandic background. The couple therefore find it natural to furnish their clothing with pictures of Inuit women, tools, animals, nature and other recognisable motifs from Greenland. – For ten years, we have made clothing with inspiration from our homeland. We have noticed that there is an increasing demand for products that have a story, something to say. The North Atlantic countries have particular pride of place and we believe that fashion wise, this will continue for some time yet, say Nickie and Rita Isaksen. Suluk #02 Air Greenland Inflight Magazine 2012 23 Rejs med Grønlands Rejsebureau Rejs med Grønlands Rejsebureau Grønlands Rejsebureau atorlugu angalagit Som den største specialist i rejser til, fra og i Grønland kan vi tilbyde dig mere end 25 års erfaring med kvalitetsrejser. Kalaallit Nunaannut /-niit aamma -/ta iluani ukiut 25-t sinnerlugit angalanissanik pitsaanerpaanik aaqqissuisarneq immikkut ilisimasaqarfigaarput, tulluussimaarutigalugulu. Er du forretningsrejsende med behov for effektiv og smidig håndtering af din rejse, så står vi til rådighed døgnet rundt med afdelinger i Grønland og København. Skal du holde ferie, så lad os hjælpe dig. Vi har et varieret udbud af kvalitetsrejser i Grønland. Som IATA certificeret rejsebureau kan vi også skræddersy din rejse, så den passer til netop dit behov. www.greenland-travel.dk Niuertutut angalasuuguit angalanissallu eqaatsumik aaqqissuutissappat ulloq unnuarlu pissarsiarisinnaavatsigut, Kalaallit Nunaannilu illoqarfinni annerni Københavnimi allaffeqarpugut. Feeriassaguit ikiorlatsigit. Angalatitsiviuvugut IATA-mit akuerisat, angalanissallu illit kissaatigisat maleqqissaarlugu aaqqissuutissavarput. Nuuk +299 348585 / Ilulissat +299 947540 / Sisimiut +299 867530 / København +45 33 13 10 11 24 Kunst, kultur og et godt miljø på Hotel Arctic i Ilulissat På Hotel Arctic bliver du budt på meget mere end gode senge og god mad. Vi har også lagt vægt på, at meget andet skal glæde både hotellets gæster og besøgende fra Ilulissat og omegn. Nyd den grønlandske kunst. Vi har valgt at udsmykke værelser, restauranter, konferencecenter, lounger og foyer med kunstværker af bl.a. Miki Jakobsen, Buuti Petersen, Camilla Nielsen og Arne Reimer. Vi ikke blot tænker på miljøet. Siden år 2000 har vi årligt gjort os fortjent til miljømærket The Green Key, og når dette år er gået vil vi have sænket vort CO2 udslip med ca. 100 tons. Vi arrangerer top-underholdning, der både kalder på smilet, stimulerer intellektet og kalder til festlighed. Nedenfor kan du se nogle af vore afholdte arrangementer, Seneste er TV-2 den 12. oktober 2011, og der kommer flere. Fremtiden skal også sikres med tilgang af kvalificeret personale og hertil yder vi vort: Vi har altid ca. 10 unge under uddannelse til vores branche, og de er absolut i 1. division når de får overrakt svendebrevet. Vi gør en dyd af, at servicere vore kunder med relevante opdaterede informationer, og på www.hotelarctic.com kan du bl.a. også følge med i det aktuelle vejr via hotellets webkamera. RUNE KLAN GINTBERG LIVE SIMON LYNGE Haugaard & Nørbygaard Leif Davidsen Ilulissat Povl Dissing & Benny Andersen Påsken 2012 ★ ★ ★ ★ ★ 4-star hotel / 5-star conference facilities Tel.: +299 94 41 53 · E-mail: reception@hotel-arctic.gl Hvis du ønsker at modtage Hotel Arctics nyhedsbrev, så bestil det på www.hotelarctic.com - så har du fingeren på pulsen. kAl Julie Edel Hardenberg assiliisorlu Lars Frederik Andersen saqqummersitassat suliarigaat. Dk Julie Edel Hardenberg og fotografen Lars Frederik Andersen under arbejdet med udstillingen. GB Julie Edel Hardenberg and photographer Lars Frederiks Andersen working with the exhibition. Tamatta sapiitsuliortuuvugut Eqqumiitsuliortup kingullermik suliamini – saqqummersitsinermi Sapiitsut/Heroes-imi misissorpaa filmimi sapiitsuliortuuneq qanoq ittuunersoq aammalu inuit »nalinginnaasut« Hollywoodimi tusaamasatut qanoq ittuunersut. Tamanna pivoq filmimut plakatiliarisuusaakkatigut, tamakkunani assiliisoq Lars Frederik Andersen peqatigalugu Nuummiut filmimi nuannaartorisaliarisimallugit. Tamakkunani kitaamiut filmilioriaasii tamarmik ilaapput inuillu assigiinngitsorpassuit aamma ilaallutik, soorlu qatserisartoq, ilinniagaqartoq aatarlu. Filmit arlaannaalluunniit piviusuunngilaq. Plakatilli takullugit filmit takorluunngitsoorneq ajornarput. Taamaasilluni eqqumiitsuliaq takuneqarsin- naasuinnaanngilaq, aamma tassaavoq ilutsigut isitsinnit takusarput, soorlu naliliisoq allattoq. Saqqummersitsineq Iben Mondrupimit aaqqissuunneqarsimasoq Nunatsinni Danmarkimilu takutinneqareerpoq, pilersaarutaavorli nunarsuarmi angalaartinneqassasoq. sig ud i roller som Hollywoodstjerner. Det sker i en serie fiktive filmplakater, hvor hun sammen med fotografen Lars Frederik Andersen har iscenesat borgere fra Nuuk som alternative filmidoler. Her møder man alle vestlige filmgenrer og et bredt udsnit af forskellige persontyper som brandmanden, den studerende og bedstefaderen. Og ingen af filmene findes i virkeligheden. Men man forestiller sig uvilkårligt filmene, når man ser plakaterne. Dermed bliver kunsten ikke bare det sete, men også det, vi ser for vores indre øje, som en anmelder skrev. Udstillingen, der er arrangeret og kurateret af Iben Mondrup, er foreløbig blevet vist i Grønland og Danmark, men skal efter planen videre ud i verden. Vi er alle helte Billedkunstner Julie Edel Hardenberg har i flere år fordybet sig i temaer som identitet og nationalitet – ikke mindst de potentielle spændinger, der ligger i det kulturelle møde mellem traditioner og fornyelse. I kunstnerens seneste projekt – udstillingen Sapiitsut/Heroes – udforsker hun, hvad det vil sige at være en filmhelt og hvordan ”almindelige” mennesker tager We are all heroes For several years, artist Julie Edel Hardenberg has engrossed herself in themes like identity and nationality – not least the potential tension that lies between the cultural meeting between tradition and progress. In the artist’s most recent project – the exhibition “Sapiitsut/Heroes” – she explores what it is to be a film hero and how ”ordinary” people can take on the 26 roles of Hollywood stars. This was conveyed through a series of fictional film posters, where she and photographer Lars Frederik Andersen inserted citizens from Nuuk as alternative film idols. All the Western film genres are here and there is a broad selection of different characters such as the fire fighter, the student and the grandfather. And none of the films exists in reality. But you can immediately imagine the films, when you see the posters. With this, art is not only what is perceived, but also what we see through our inner eye, as one critic wrote. The exhibition, which is arranged and curated by Iben Mondrup, is at present being shown in Greenland and Denmark, but there are plans to take it out into the world. kAl Julie Edel Hardenbergip filmimut plakatiliari suu saagai, takutillugit nammineq Kalaallit Nunaannit sapiitsutut isigisani – inuinnaat. Suluk #02 Air Greenland Inflight Magazine 2012 Dk Julie Edel Hardenbergs fiktive filmplakater, som præsenterer hendes egen udgave af Grønlands helte – hverdagens mennesker. GB Julie Edel Hardenberg’s fictional film posters represent her own version of Greenland’s heroes – every day people. 27 Lysbutikken OJ Væg Dronning Ingridsvej 3-5 · 3900 Nuuk · Tlf. +299 321874 Man-Tors 11.00- 17.30 Fre 10.00-17.30 Lør 10.00- 14.00 LC S h u t t e r s Design: Louise Campbell Pizzaria tlf. 842424 man - fre 11 - 20 lør - søn 16 - 20 Kanguld Salg af moskusgarn og moskusuld Kontakt: mica.t@greennet.gl Tlf: 52 72 02 Kangerlussuaq Thai og grill house man - fre 10 - 22 lør - søn 10 - 23 tlf. 842222 28 ANI Butikken søn - tor 10 - 22 fre - lør 10 - 23 tlf. 842121 Aqisseq Bar søn - tor 20 - 24 fre - lør 21 - 03 tlf. 842323 Kuponer der bliver udleveret af Air Greenland i forbindelse med tvungen overnatning kan bruges i pizzaria, Grill house og ANI Butikken. – your agent for all of Greenland Royal Arctic Logistics provide solutions within port operations, forwarding and transportation · Port agency · Stevedoring · Crew change · Visa applications · Accommodation · Provision and Catering · Service and supplies · Air freight · Sea freight · Ware housing · Customs documentation Royal Arctic Logistics A/S – P.O. Box 8100 9220 Aalborg Ø Royal Arctic Logistics is based in Aalborg, Denmark, and located in the 13 largest ports in Greenland, with our Greenlandic main office in Nuuk Tel. +45 99 30 32 34 – P.O. Box 1629 3900 Nuuk Tel. +299 34 92 90 – www.ralog.dk DASH 8 Periusissialerisut silaannakkoortut DASH 8-200-nik nutaanik pisineq tassaavoq nunatsinni timmisartumik naleqquttumik nassaarniarnermi ilungersorluni sulereernerup kingunera All.: Susanne Mailand Lauridsen Nuummi ullaajuvoq, qanerujussuillu nakkaarusaarput. Mittarfimmi aputaajaassuit ilungersorput. Ukiorneratigut nuna qaqqartooq tamavimmi qaqortumik maavaartumillu qipissimavoq. Timmisartut ikiartorfissamiittut DASH 8 pingasut ullaaq taanna ikiartorfigineqarnissaminnut piareersimapput. Timmisartoq DASH 8 Air Greenlandimi nutaaliornermut takussutissaavoq ukiunilu kingullerni suliffeqarfiup ineriartorsimaneranut takussutissaallutik. Ukiut 50-ingajaat nunatta iluani timmisartuussereerluni timmisartuutileqatigiiffimmi 2007mi aalajangerneqarpoq timmisartut pisoqalisimasut aningaasartuuteqarnartullu DASH 7-t taartissaannik nassaartoqassasoq. Taamaattumik Air Greenlandimi timmisartunik nutaanik pisinissamut periusissiortoqarpoq, taamanikkut timmisartuutileqatigiinni timmisartut assigiinngitsut aqqaneq marluusut arfinilinnut arfinerlu marlunut ikilisinniarlugit, aammalu timmisartunik allanik taarsiiartortoqassalluni. – 1979-imiilli DASH 7-it atorpavut, timmisartulli taassuma aserfallatsaaliornera akisuvoq taartissallu pissarsiariuminaallutik, tamannalu unammillersinnaanitsinnut soorunami sunniuteqarpoq, 2003-miillu Air Greenlandimi teknikkimut pisortaq Peter Bjerre nassuiaavoq, nangillunilu: – Suliassaq ersarippoq, timmisartut assigiinngitsut ikinneruppata nutaanerullutillu annikinnerusumik aserfallatsaaliisoqas30 saaq, tassalu aningaasaqarnermik pitsaanerusumik pilersitsisoqarluni. pEqqissaartuMik toqqarnEqarput DASH 7-it tassapput timmisartut STOL-inik taaneqartartut, tassalu mittarfimmi naatsumi tingisinnaallutillu missinnaasut. Taarsernissaat 2007-mili aalajangerneqarpoq, peqqissaartumillu misissuereernermi 2009-mi DASH 8-200-nik pisinissaq aalajangerneqarpoq. – Nunarsuarmi tamarmi timmisartut 800 meterimi missinnaasut amerlanngillat, nunatsinnilu mittarfiit amerlanerit taama takitigaat, timmisartullu aamma niuernikkut soqutiginartumik ingerlanneqarsinnaasariaqarlutik. DASH 8-200 toqqarsimavagut taakku piumasaqaatinut tulluarlutillu angissutsimikkut DASH 7-inut assingullutik, Peter Bjerre flymekanikeritut ilinniarsimasoq Air Greenlandimilu timmisartunik assigiinngitsunik tamanik sukumiisumik ilisimasaqartoq oqaluttuarpoq. Taama annertutigisumik taarsiiniarneq sulisunut niuernikkullu ingerlatsisunut annertuunik piumasaqarfiuvoq. – Allanngoriartorneq sapinngisarput tamaat ajornannginnerpaamik ingerlanniartussaavarput. Taamaattoqassappallu soorunami timmisartortartut mekanikerillu ilinniartinneqartariaqarput, ingammik isumannaallisaanermut atatillugu sungiu- kAl Ukiakkut 2011mi Air Greenland timmisartunik nutaanik marlunnik DASH 8nik Canadami De Havillandimit pisivoq. Timmisartut nutaat 2012mi atulerput. Dk I efteråret 2011 købte Air Greenland yderligere to nye DASH 8fly fra det canadiske selskab De Havilland. De to nye maskiner kom i drift starten 2012. sarnermi pingaartuuvoq ajunaalernermi periutsit tamarmik aalajangiusimaneqarnissaat, taakkumi timmisartumiit timmisartumut allanngorartuupput, Peter Bjerrre oqarpoq, nammineq Air Greenlandimi ingerlatsinermi timmisartunik nutaanik atuilernermi misilittagaqarluartoq. pissutsit iMMikkut ittut 1998-mi Air Greenlandip Boeing 757 pisiaraa Atlantikorlu qulaallugu timmisalerluni, taamanilu Peter Bjerre taamanikkut timmisartut inissittarfianut pisortaasoq nunatsinnilu mittarfinni atortunut tamanut akisussaasoq suliniummi taamaattumi qitiusutut inissisimavoq. 2002-milu Air Greenlandimi aalajangerneqarmat Airbus 330-mik attartorniarluni Peter Bjerre aamma taassuma atuleriartorneranut akisussaavoq timmisartullu nutaap ingerlannissaanut. Ukiuni 36-ni nunatsinniinnermini Air Greenlandimilu ukiuni 26-ni sulinermini qallunaaq Jyllandip avannaamiu Kalaallit Nunaanni kulturimik pissutsinillu immikkut ittunik ilsimasaqarluarpoq. – Nunap isorartunerujussuatigut, silap peqqarniinneratigut attaveqaatillu annikinnerisigut Air Greenland ullumikkut qitiulluinnartumik inissisimavoq. Taamaattumik timmisartut suut atorneqarnissaannik periutsit inuiaqatigiinni kalaallini pingaaruteqarluarpoq, pingaarluinnartuuvorlu aaqqiinerit piffissami sivisuumi atatinnaasut pitsaasullu qulakkeernissaat, Peter Bjerre erseqqissaavoq. GB In autumn of 2011 Air Greenland bought two more new DASH 8 aircraft from the Canadian company De Havilland. The two new started operating in early 2012. misartut suli taamaattut marluk amitsumik siunillit Air Greenlandip timmisartuinut ilassutaassapput. Maannakkut Air Greenlandip timmisartuinut ilannguttut taaguuteqarput Suloraq, Paarpoq Qarsorlu, soorlu aamma Air Greenlandip ukiunut tallimanut periusissatut pilersaarutai timmisartunik nutaanik pisinissamik aallarniisut taama taaguuteqartut. Timmisartut DASH 8-t motorii marluk DASH 7-itoqqaniit sisamanik motorilinniit ikummatissamik atuinikinnerupput. Taamaattumik DASH 8-t ornigassanut ungasissutut soorlu Nuup Kulusuullu, Narsarsuup, Kangerlussuup Reykjavíkillu akornanni atussallugit ikummatissamik atuinikinnarnerupput. Timmisartunik taarsiineq Air Greenlandimut iluatsittutut oqaatigineqarsinnaavoq. Timmisartuutileqatigiit suliniut taanna aallartimmassulli iliuuserisat tamarmik pilersaarusioqqissaarnissaannut periarfissaqalersimavoq. 2012-mi periusitoqqat periusissanik nutaanik taarserneqassapput timmisartuutitigut pitsanngorsaasoqarluni. – Sapinngisamik timmisartuutit assigiinnerulernissaannik suliniuteqarpugut, maannakkullu pilersaarutaasumiit siusinneruvugut, Peter Bjerre naammagisimaarinnilluni oqarpoq nangillunilu: – Air Greenland tamatigut assigiinngiiaartunik timmisartoqartuassaaq, qulimiguulinnik suluusalinnillu timmisaratta. Taamaattumik Air Greenland nunarsuarmi timmisartuutileqatigiinni pissanganarnersaavoq, suut tamaasa passussinnaallutigik. Timmisartuutileqatigiissuuvugut timitakitsut. iluatsittoq Aasakkut 2010-mi timmisartut DASH 8 nutaat siulliit marluk Nuummut tikipput. Ukiakkulu 2011-mi timmisartoq alla taamaattoq atorneqalerpoq, februaarimi marsimilu 2012-mi timSuluk #02 Air Greenland Inflight Magazine 2012 31 DASH 8 kAl Atuartuullunili arnaatini peqqutigalugu 1975mi Peter Bjerre Kalaallit Nunaa liaqqaarpoq. Siullermik Aasiaat kujatinnguani Kangaatsiani. Kingorna ilaqutariit Qaanaamut nuupput, kingornalu Kangerlussuarmut, ullumikkullu Air Greenlandimi teknikeqarnermut pisortaq nulianilu Magga Nuummi najugaqarpoq. Dk Det var forholdet til skolekæresten, som i 1975 førte Peter Bjerre til Grønland. Først til den lille by Kangaatsiaq syd for Aasiaat. Herefter flyttede familien til Qaanaaq, senere Kangerlussuaq og i dag bor Air Greenlands tekniske direktør i Nuuk sammen med sin kone Magga. GB His relationship with a childhood sweetheart brought Peter Bjerre to Greenland in 1975. First, he came to the little town of Kangaatsiaq south of Aasiaat. Then he moved the family to Qaanaaq, later to Kangerlussuaq and today, Air Greenland’s technical director lives in Nuuk together with his wife, Magga. Strategiarbejde på vingerne Indkøbet af de nye DASH 8-200 er resultatet af et ihærdigt arbejde med at finde en flytype, som er specielt egnet til Grønland Af Susanne Mailand Lauridsen Det er morgen i Nuuk, og de store snefnug falder tungt. Ude på landingsbanen kæmper snerydningsmaskinerne med at holde banen fri for sne. Vinteren har for længst pakket det kuperede landskab ind i en hvid og blød vinterdyne. På forpladsen står tre DASH 8 fly klar til morgenens passagerflyvninger. DASH 8-flyet er Air Greenlands nye satsning og symbolet på den udvikling, som selskabet har gennemgået de sidste år. Efter at have varetaget den interne beflyvning af Grønland i næsten 50 år besluttede selskabet i 2007 at finde en afløser for den omkostningstunge og aldrende DASH 7-flåde. Derfor planlagde Air Greenland en flådestrategi, som skulle reducere selskabets dengang elleve forskellige flytyper til seks-syv typer, og samtidig danne grundlag for en gradvis udskiftning af flytyperne. 32 – Vi har opereret med DASH 7 fly siden 1979, men flytypen er dyr at vedligeholde og svær at finde reservedele til, hvilket jo selvfølgelig har betydning for vores konkurrenceevne, forklarer Peter Bjerre som har været teknisk chef i Air Greenlands siden 2003, og fortsætter: – Det er egentlig meget enkelt – færre og nyere typer betyder mindre vedligeholdelse, hvilket betyder bedre økonomi. nØJE uDvalgt Da DASH 7 er et såkaldt STOL-fly (Short take off and landing), var det en udfordring at finde en velegnet afløser for flytypen. Beslutningen om en udskiftning blev truffet i slutningen af 2007 og efter grundig undersøgelse af markedet faldt valget i 2009 på DASH 8-200. – Der er på verdensplan et begrænset udbud af flytyper, som kan bruges på de 800 meter-baner, vi har flest af her i Grønland, og som samtidig har en kapacitet, der er kommercielt interessant. Vi valgte DASH 8-200, fordi den netop opfylder de krav og samtidig har en kapacitet, der ligger tæt på DASH 7, fortæller Peter Bjerre, som selv er uddannet flymekaniker og har et indgående kendskab til alle flytyperne i Air Greenlands flyflåde. En så omfattende udskiftning stiller store krav til både medarbejdere og måden at drive forretning på. – Vi fokuserer på at gøre transformeringen så nem som mulig. Men det kræver selvfølgelig uddannelse af både piloter og mekanikere – særligt i forhold til safety træning er det vigtigt, at proceduren for nødsituationer sidder i rygraden, da det jo er anderledes fra flytype til flytype, siger Peter Bjerre, som har stor erfaring med implementering af nye flytyper i Air Greenlands drift. Særlige forhold Da Air Greenland i 1998 købte en Boeing 757 og påbegyndte sine atlantflyvninger, var Peter Bjerre, som dengang var ansat som hangarmester og ansvarshavende for al ground equipment i Grønland, nøglepersonen bag projektet. Og i 2002 da Air Greenland besluttede at lease en Airbus 330, stod Peter Bjerre ligeledes for indfasningen og driften af den nye flytype. Med sine 36 år i Grønland og 26 år i Air Greenland har den danske nordjyde opnået stor indsigt i både kulturen og de helt særlige vilkår man opererer under i Grønland. – På grund af de enorme afstande, de barske vejrforhold og den spinkle infrastruktur er Air Greenland i dag en altafgørende livsnerve. Derfor betyder vores flådestrategi også meget for hele det grønlandske samfund, og det er derfor alfa og omega, at vi sikrer så langsigtede og effektive løsninger som muligt, understreger Peter Bjerre. en SucceShiStorie I sommeren 2010 ankom de to første DASH 8 fly til Nuuk. I efteråret 2011 blev endnu en maskine af flytypen tilføjet flåden og i februar og marts 2012 sluttede yderligere to af de spidse fly slutte sig til Air Greenlands flyflåde. De nuværende tilkommere i Air Greenlands flåde hedder Suloraq, som betyder piskesnert og er den lyd en hundeslædekusk frembringer, når han smælder med sin pisk, Paarpoq, som betyder kajakpost og Qarsoq, som betyder pilen, hvilket også er navnet på Air Greenlands femårig strategiplan, som var startskuddet på flådestrategien. DASH 8 maskinens to motorer gør flyet mere brændstoføkonomisk end den gamle DASH 7 med sine fire motorer. Derfor flyver DASH 8’erne hovedsageligt de lange strækninger som for eksempel fra Nuuk til Kulusuk, Narsarsuaq, Kangerlussuaq og Reykjavik for at udnytte maskinens brændstoføkonomiske fordele. For Air Greenland er flådestrategien en succeshistorie. Siden selskabet søsatte projektet har det været muligt at foretage hvert enkelt nøje tilrettelagt skridt som planlagt. I 2012 bliver den gamle strategi erstattet af en ny strategi, hvor man igen vil lave en lignende optimering af flåden. – Projektet var at få en så ensformig flåde som muligt og lige nu er vi faktisk forud for planen, smiler Peter Bjerre tilfreds, og fortsætter: – Air Greenland vil altid have en kompleks flådeopbygning, da vi både flyver med helikoptere og almindelige fly. Derfor er Air Greenland det mest spændende luftfartselskab i verden – du kan rode med alt. Vi er et stort luftfartselskab i en lille krop. Suluk #02 Air Greenland Inflight Magazine 2012 kAl Air Greenlandip mekanikerit timmisartortartullu timmisartunut nutaanut ilinniartippai, Norgemiillu Widerøe Flyveselskap suleqatigiinnissamik isumaqatigiissuteqarfigalugu, taakku ukiorpassuarni DASH 8-nik misilittagaqarmata. Dk Air Greenland uddanner både mekanikere og piloter til den nye flytype og har indgået et samarbejde med Widerøe Flyveselskap fra Norge, der har mange års erfaring med DASH 8. GB Air Greenland is training mechanics as well as pilots for the new aircraft and has an agreement with Widerøe Flyveselskap from Norway, a company with many years of experience with the DASH 8. 33 DASH 8 Winged strategies The purchase of the new DASH 8-200 is the result of persistent work to find an aircraft type that is especially suitable for Greenland By Susanne Mailand Lauridsen Morning in Nuuk and the huge snowflakes are falling heavily. On the runway, the snow removal equipment is fighting to keep the runway free of snow. Winter has long since wrapped the hilly landscape in a soft, white winter blanket. On the apron, three DASH 8 aircraft are ready for tomorrow’s flights. The DASH 8 aircraft is Air Greenland’s new venture and a symbol of the company’s development in recent years. After operating domestic air traffic in Greenland for more than 30 years, the company decided in 2007 to find a replacement for the cost-intensive and ageing fleet of DASH 7s. Air Greenland therefore planned a strategy for the fleet aimed at reducing the company’s eleven different aircraft types to six or seven types and at the same time, forming the basis for a gradual replacement of aircraft types. – We have operated the DASH 7 aircraft since 1979, but maintenance for this aircraft is expensive and spare parts are hard to find and this obviously has an effect on our competitiveness”, explains Peter Bjerre who has been technical director with Air Greenland since 2003 and continues: – It is really quite simple – fewer and newer aircraft types mean less maintenance, which results in a better operating economy. cAreful Selection As the DASH 7 is a STOL aircraft (Short take off and landing) it was a challenge to find a suitable replacement for this aircraft. The decision to make a replacement was taken at the end of 2007 and after a thorough study of the market the choice fell on the DASH 8-200 in 2009. – Worldwide, there are a limited number of aircraft types that can use the 800-metre runways that we have most of here in Greenland and that still have a capacity that is commercially interesting. We selected the DASH 8-200, because it satisfies the requirement and still has a capacity that is close to the DASH 7, tells Peter Bjerre, who is a trained aircraft mechanic and who has a thorough knowledge of all the aircraft types in Air Greenland’s feet. Such a major change over places great demands on both employees and on business practice. – We focus on making the transformation as easy as possible. But of course it requires training of both pilots and mechanics –with regard to safety training it is particularly important to know the procedures for emergency situations by heart, because they vary from aircraft to aircraft”, says Peter Bjerre, who has wide experience with implementing new types of aircraft into Air Greenland’s operations. SPeciAl conditionS In 1998, when Air Greenland bought a Boeing 757 and started its transatlantic flights, Peter Bjerre, who at that time was employed as hangar manager with responsibility for all ground equipment in Greenland, was the key person behind the 34 project. And in 2002, when Air Greenland decided to lease an Airbus 330, Peter Bjerre also handled the implementation and operations of the new aircraft type. With his 36 years in Greenland and 26 years in Air Greenland, the man from North Jutland has acquired great insight into both the culture and the very special operating conditions that exist in Greenland. – Because of the enormous distances, the harsh weather conditions and the sparse infrastructure, Air Greenland is a vital connection today. Our fleet strategy is therefore important to Greenland and it is therefore alpha and omega, that we ensure long-term solutions that are as efficient as possible, emphasizes Peter Bjerre. A SucceSS StorY In the summer of 2010, the first two DASH 8 aircraft arrived in Nuuk. In autumn 2011, one more aircraft of this type was added to the fleet and in February and March of 2012 another two of these sharp-nosed aircraft will join Air Greenland’s fleet or aircraft. The new arrivals to Air Greenland’s fleet are called Suloraq, which means whiplash and is the sound a musher makes, when he snaps his whip; Paarpoq, which means kayak mail and Qarsoq, which means arrow, and is also the name of Air Greenland’s five year strategy which set off the strategy for the fleet. The two engines of the DASH 8 give the aircraft a better fuel economy than the old DASH 7 with its four engines. The DASH 8s therefore fly mainly on long routes e.g. from Nuuk to Kulusuk, Narsarsuaq, Kangerlussuaq and Reykjavik to exploit the advantages of the aircraft’s fuel economy. For Air Greenland, the fleet strategy is a success story. Since the company launched the project, it has been possible to follow each carefully prepared and planned step as anticipated. In 2012 the old strategy will be replaced by a new strategy, and a similar optimisation of the fleet will take place again. – The aim of the project was to attain as homogenous a fleet as possible, and right now we are ahead of schedule, smiles a pleased Peter Bjerre and continues: – Air Greenland will always have a complex fleet structure because we fly both helicopters and fixed wing aircraft. That makes Air Greenland the most exciting airline in the world – you can get involved with everything. We are a big airline in a small body. Piffiit nutaat Ukiuni kingullerni tallimani Air Greenlandip timmisartuutini qulimiguujutinilu assigiinngitsunit 12-iniit 7-inut ikilisissimavai. Nutaanerpaajupput Dash 8-t nunatta iluani angalanermi Dash 7-inik taarsiisussat. 2012-p aallartinnerani Dash 8-t nutaat marluk nunatsinni atulerput, taamaalillutik timmisartuutileqatigiit Dash 8-taat tallimanngorlutik. Quppernerni makkunani nutarterineq piffiillu nutaat sammissavagut. nye tider Air Greenland har igennem de sidste fem år fornyet flyflåden og er gået fra 12 til 7 typer af fly og helikoptere. De nyeste i flåden er Dash 8’erne, der skal erstatte Dash 7 på mange af indenrigsruterne. I starten af 2012 blev to Dash 8’ere mere klar til flyvning i Grønland og selskabet er nu oppe på fem Dash 8. Vi sætter på disse sider fokus på moderniseringen og de nye tider. new times Over the past five years Air Greenland has renewed its fleet and has gone from twelve to seven types of fixed-wing aircraft and helicopters. The newest additions to the fleet are the Dash 8s, which replace the Dash 7s on many domestic routes. Early in 2012, two more Dash 8s were ready to fly in Greenland and the airline now has five Dash 8s. The next pages focus on modernisation and new times. Suluk #02 #01 Air Greenland Inflight Magazine 2012 35 DASH 8 Nutaartaat Unganaq. Alianaq. Nalunngisap, toqqissisimanartup ajunngitsullu qimalernera aliatsannarpoq. Aammali ineriartorusunneq nutaaliorusunnerlu. Air Greenlandip sulisuisa DASH 8 tikilluaqqulluarpaat All.: Pia Christensen Bang kAl DASH 8-t 37-nik ilaasoqarsinnaapput DASH 7-niit 50-inik ilaasoqarsinnaa sunit naannerulaarlutik. Marluinnarnik motoreqarnermikkut mingutsitsinnginnerupput ikummatissamillu atuinikinnerullutik. Dk DASH 8 flyet kan medtage 37 passagerer og er lidt kortere end DASH 7, som kan medtage 50 passagerer. Med sine kun to motorer er flyet mere miljøvenligt og har en bedre brændstoføkonomi. GB The DASH 8 can carry 37 passengers and it is a little shorter than the DASH 7, which can carry 50 passengers. With its two engines, the new aircraft is more environmentally friendly and it has a better fuel economy. Timmisartut taaguutaat DASH 7 aamma DASH 8 assigiingajakkaluartut, sananeqarfiallu ataasiugaluartoq, malunnartumik assigiinngissuteqarput. Timmisartortartut, timmisartumi saqisut, mekanikerit, saaffiginnittarfimmiittut kiisalu usilersuisartut tamarmik immikkut ilinniaqqittariaqarsimanertik tunniusimallutik ingerlassimavaat. Timmisartortartut siulliit ilinniaqqinnertik tamaat Oslo-mi ingerlappaat, kingornali Air Greenland ilitsersuisussanik pingasunik ilinniartitsisimavoq, ulluni qulini teknikikkut ilinniartitsisinnaasunik. DASH 8-nik timmisartortartussat tamarmik ulluni 12-ini Oslo-mi timmisartortuusaarummi pikkorissartinnatik teknikkikkut pikkorissaqqaartussaapput. Timmisartortartut tamarmik immikkut nuunnissaminnut ilinniaqqinnissaminnullu qinnuteqarsimapput, mannalu tikillugu timmisartortartut 40-t missaanniittut alutorineqarluartunik 8-nik timmisartorsinnaalersimapput. SilAAnnArMi ferrAri 38-nik ukiulik Anja Scheunchen ukiuni qulini Air Greenlandip DASH 7-iutaani aquttutut timmisartortareerluni, erninermilu nalaani sulinngiffeqareerluni sulileqqitsinnani DASH 8-nut pikkorissarnissaminut neqeroorfigitippoq. – Piffissaq uannut iluavippoq. DASH 7-it aalajaatsut sullisigineri nuannarigaluaqalugit nutaanik misilitaqarusulersimavunga. Ilaanni DASH 7-it maqaasisaraluarlugit DASH 8-t sullisigissallugit iluarneroqaat. Atortui nutaaliaanerupput, sukkanerupput iluarusunnarnerullutillu, sukkasuumik qangattarsariarluta nuissat aqqusaariarlugit seqinnarimmut pisarpugut – DASH 7-inut sanilliullugu soorlu silaannarmi Ferrari, Anja nassuiaavoq. Taassuma suleqataata, Henrik M. Steinbacher-ip, DASH 8-p iluarnerunera pillugu isummersorneq isumaqatigaa. Taanna timmisartortartoqatiminik ilitsersuisussatut ilinniarsimasut pingasut ilagaat, sullivimmilu nutaap iluarusunnarnerunera nuannaarutigaa: – Aquttarfiup iluani malunnartumik nipikinneruvoq. Akunnerni qulini sulereerlunga soraaraangama DASH 7-inik angalasarnitsinniit niaqorlunnginnerunera maluginiarpara. Ulluinnarni 36 sulinerput oqiliallaqaaq, aammami 8-p atortui amerlaqisut automatiskimik ingerlasinnaammata, taanna oqarpoq. inuulluAQQuSineQ SiViSooQ Timmisartortartut taakkua marluk ineriartorneq nutaamillu timmisartutaarneq nuannaarutigigaluarlugu DASH 7-it, nalunngilluakkatik, atorunnaarnerat unganarigaluarpaat. – Qujanartumik avinnikuunngilanga kisianni taamatut misiginarnissaa ilimagaara. Atukkat sungiusimasat iperavissornissaat sivisujaarsinnaavoq, siunissamili periarfissaqaqaluni, Henrik M. Steinbacher qungujulluni oqarpoq, Anja Scheunchen-ilu isumaqataavoq: – Aap, ”all good must come to an end” timmisartuutileqatigiiffiullu DASH 7-it ingerlatiinnarnissaannut akissaqannginnera paasisinnaalluarpara, atortummi taartissaat akisoqimmata il.il. Timmisartuutileqatigiiffimmi allami sulinissara takorloorsinnaannginnakku, Air Greenlandimi timmisartumik allamik timmisartorsinnaalernera nuannaarutigaara, taanna oqarpoq. Mekanikerit 20-t missaanniittut qaammatip aappaata affaani pikkorissarsimapput, ilaasa pikkorissarnertik tamaat Norgemi ingerlappaat ilaasa Norgemiit ilitsersuisunik tikisitsillutik atuagarsornertaa Kalaallit Nunaanni ingerlateriarlugu Norgemi misiligaanertaa ingerlappaat. Inatsisit naapertorlugit pikkorissarnissamut piumasaqaatit saniatigut mekanikerit aamma timmisartup qanoq inneranik misigisaqarlutillu paasinnilluarneruniassammata pikkorissarnermut ilanngullugu timmisartortuusaarummi misiliitinneqarput. Mekanikerit pingasut avionics-teknikeritut pikkorissarput, teknikkilerinermut immikkoortortaqarfimmiit allaffeqarfimmiillu sulisut 30-t missaanniittut sapaatip akunneranik sivisussusilimmik paasissutissinneqarput. Kalaallit Nunaanni saqisut arnat angutillu DASH 8-mi atortut ajutuulernermi qanoq atorneqarnissaat misilittarlugulu siunnersorteqarlutik timmeqattaarput. Naggataatigullu minnerunngitsumik trafikassistentit assartugasserisullu 150-it 200-llu akornanniittut, Air Greenlandip Mittarfeqarfiillu sulisui sineriammi sumiiffinni assigiinngitsuneersut, ullup aappaata affaani timmisartumut nutaamut tunngasunik pikkorissarput. Den nye dreng i klassen Vemodigt. Trist. Den sentimentale følelse af at forlade noget trygt, godt og velkendt. Men også lysten til udvikling og nye tider. Air Greenlands medarbejdere har taget godt imod DASH 8 Af Pia Christensen Bang Selv om navnene på de to flytyper DASH 7 og DASH 8 ligger tæt op ad hinanden, og selv om de kommer fra samme fabrik, så er der alligevel mærkbar forskel på dem. Det kræver ekstra uddannelse og træning for både piloter, kabinebesætning, mekanikere, trafikassistenter og lastefolk – en udfordring alle er gået til med stort engagement. De første piloter gennemførte hele deres omskoling i Oslo, men siden har Air Greenland fået uddannet tre instruktører inden for egen pilotgruppe til at forestå undervisningen på det såkaldte tekniske kursus på ti dage. Det skal alle kommende DASH 8-piloter gennemgå inden et 12 dages flysimulator-kursus i Oslo. De enkelte piloter har hver især søgt om overflytningen og den tilhørende efteruddannelse, og hidtil har knapt 40 været igennem træningen og kan flyve de populære 8’ere. en ferrAri i luften 38-årige Anja Scheunchen (foto side 38) havde fløjet Air Greenlands DASH 7 som styrmand i næsten ti år, da hun under sin barsel blev tilbudt at gå direkte på DASH 8-kursus, når hun skulle på arbejde igen. – Det var perfekt timing for mig. Selv om jeg altid har elsket at flyve i vores stabile arbejdshest, DASH 7, så var jeg også kommet dertil, at jeg havde lyst til at prøve noget nyt. Selv om jeg ind imellem godt kan savne 7’eren, så er en DASH 8 en langt bedre arbejdsplads. Det er mere moderne udstyr, den er hurtigere og behageligere, og det er en fantastisk følelse at lette med den og stige hurtigt op gennem alle skyerne til solskinnet – en slags luftens Ferrari sammenlignet med DASH 7, forklarer Anja. Hendes kollega, Henrik M. Steinbacher, er enig i DASH 8’s fordele. Han er selv en af de tre instruktører, der er med til at uddanne kollegerne, og han sætter også pris på de forbedrede arbejdsforhold: – Der er eksempelvis mærkbart mindre støj i cockpittet. Jeg kan især mærke, at når jeg får fri efter en lang arbejdsdag på ti timer, så er jeg langt mindre træt i hovedet nu, end da jeg fløj DASH 7. Det giver simpelthen en lettere hverdag, også fordi mange ting er mere automatiserede i 8’eren, siger han. osv. Og så er jeg da også glad for at have fået muligheden for at skifte til en anden type inden for Air Greenland, for jeg kunne ikke forestille mig at arbejde et andet sted, siger hun. På mekanikersiden har omkring 20 ansatte gennemgået et typekursus på halvanden måned. En del har taget hele kurset i Norge, mens resten har taget den teoretiske del af kurset i Nuuk med instruktører fra Norge efterfulgt af en praktisk del i Norge. Ud over de lovkrævede kurser har de fleste af mekanikerne desuden fået simulatortræning for at give dem en endnu større forståelse og fornemmelse af flytypen. Tre mekanikere har typekurset for avionics-teknikere, og omkring 30 personer fra både teknisk afdeling og det administrative personale har været på et ugelangt informationskursus om typen. Stort set alle stewarder og stewardesser i Grønland har været igennem et forløb med såvel fysisk gennemgang af udstyr osv i DASH 8’erne som specifik nødtræning og et antal flyvninger under supervision. Sidst, men ikke mindst, har mellem 150 og 200 trafikassistenter og lastefolk på hele kysten, både Air Greenland- og Mittarfeqarfiitansatte, været på halvanden dags kursus i den nye type. et lAngt fArVel Begge piloter er glade for udviklingen og skiftet til den nye type, men erkender også, at det ikke er uden et vist vemod, at de har forladt den velkendte DASH 7. – Jeg har heldigvis ikke prøvet at blive skilt, men jeg tror det er lidt den samme følelse. At det tager lidt tid at slippe det gamle ”forhold”, og samtidig også erkende, at der er mange muligheder i fremtiden, smiler Henrik M. Steinbacher, og Anja Scheunchen er enig: – Ja, ”all good must come to an end” og jeg har fuld forståelse for, at selskabet ikke længere har råd til og mulighed for at holde alle DASH 7 flyvende, fordi de er blevet så dyre i reservedele Suluk #02 Air Greenland Inflight Magazine 2012 37 DASH 8 The new boy in class Melancholic, sad; the sentimental feeling of leaving something safe, good and familiar, but also the desire for development and innovation – Air Greenland’s employees have welcomed the DASH 8 By Pia Christensen Bang Although the names of the two aircraft, DASH 7 and DASH 8, resemble each other, and although they come from the same factory, there are still noticeable differences between them. Extra training and courses are required for pilots, cabin crew, mechanics, traffic assistants and baggage handlers – a challenge that everyone has embraced with great enthusiasm. The first pilots were trained in Oslo, but Air Greenland has since trained three instructors from their own group of pilots to undertake instruction of the 10-day technical course. All future DASH 8 pilots must complete this course before taking a 12-day flight simulator course in Oslo. Individual pilots have each applied for transfer and relevant training and until now almost 40 pilots have been trained and can fly the popular 8s. A ferrAri of the SKieS 38-year old Anja Scheunchen (picture on page 38) had flown Air Greenland’s DASH 7 as first officer for almost 10 years when she, during her maternity leave, was offered the opportunity to take a DASH 8 course as soon as she returned to work. – It was perfect timing for me. Although I have always loved to fly our reliable work horse, the DASH 7, I had reached a point where I wanted to try something new. So although I sometimes miss the 7, the DASH 8 is a much better work place. The equipment is more modern, it is faster and more comfortable, and it is a fantastic feeling to take off with it and quickly climb through all the clouds to the sunshine – it is a kind of Ferrari of the skies compared to the DASH 7, explains Anja. Her colleague, Henrik M. Steinbacher, concurs about the advantages of the DASH 8. He is one of the three instructors who train his colleagues and he also appreciates the improved working conditions: – For example, there is noticeably less noise in the cockpit. I particularly notice this when I go home after a long, ten-hour working day. My head is not nearly as tired as when I flew the DASH 7. It simply makes the work day easier, also because lots of things are more automatic in the 8, he says. that the airline is no longer able to afford to keep all the DASH 7s in the air, because spare parts are so expensive. And I am also pleased to have the opportunity to change to another aircraft here at Air Greenland, because I cannot imagine working anywhere else, she says. On the technical side, around 20 employees have taken a type course lasting a month and a half; some have taken the entire course in Norway, while the rest have taken the theoretical part of the course in Nuuk with instructors from Norway, followed by a practical period in Norway. In addition to the mandatory courses, most of the mechanics have also had simulator training to give them an even greater understanding and feeling for the aircraft type. Three mechanics have completed type courses for avionics technicians and around 30 people from technical and administrative departments have been on week-long information courses about this aircraft type. Just about all the stewards and stewardesses in Greenland have been through a procedure with both a physical review of the equipment etc. in the DASH 8s as well as specific emergency training and a number of supervised flights. Last, but not least, between 150 and 200 Air Greenland and Mittarfeqarfiit traffic assistants and baggage handlers from the whole coast have been on one and a half day courses on the new aircraft type. A long fAreWell Both pilots are pleased with the development and the change to the new aircraft type, but also admit that it is not without a certain amount of melancholy that they have left the familiar DASH 7. – I have fortunately never been divorced, but I think it feels something like this. It takes a little time to let go of the old “relationship” and at the same time realise that the future holds many possibilities, smiles Henrik M. Steinbacher, and Anja Scheunchen agrees: – All good things must come to an end and I quite understand 38 kAl Timmisartut nutaat Air Greenlandip timmisartuinut ilanngutsinnatik qalipaqqaarneqartariaqarput iluinilu nutaanik ikkussuisoqarluni. Dk Inden de nye fly bliver en del af Air Greenlands øvrige flyflåde skal flyene først males og have nyt interiør. GB Before the new aircraft become a part of Air Greenland’s fleet, they must be painted and the interiors need renewing. Suluk #02 Air Greenland Inflight Magazine 2012 39 DASH 8 Peqatigiilluartut Ukiorpassuarni nunatta iluani silaannakkut angallannikkut timmisartoq DASH 7 tatiginarlunilu aalajaatsoq atugareriarlugu Air Greenlandip ukiuni kingullerni marlussunni timmisartoq alla pisiaraa, DASH 8-200. Aallaqqaammut tamanna allamik pissaqannginnermik tunngaveqarpoq, DASH 7-inummi taartissat akisuneruleriartorlutillu pissar- siariuminaalliartorsimapput, 8-lli atulerneratigut ilaasunut timmisartuutileqatigiinnullu pitsaaqutit erseriartorput. Timmisartut assigiinngitsut marluk taputartuullugit atornerisigut ilaasut amerlanersaasa eqaatsuunissamik, sukkanissamik, iluarusunnissamik aalajaannissamillu pisariaqartitaat naammassineqarsinnaapput. DASH 7 • Ilaasunut assartukkanullu atugassiaavoq DASH 8 • Ilaasunut atugassiaavoq • Assartukkanut angisuunut matu angisooq, assartuinerunissamik periarfissiivoq • DASH 7-mit sukkaneruvoq (soorlu 10-15 minutsit Nuup Kangerlussullu akornanni) • Assartukkat ilaasullu agguarnissaannut eqqaatsupilussuuvoq • Anorimut silamullu malussajannginneruvoq qutsinnerusumi timmisinnaagami • Timmisartuuvoq mittarfik naatsoq atorlugu aallarsinnaallunilu missinnaasoq, tamannalu nunatsinni mittarfinnut naatsunut naleqqulluarpoq • Orsussamik atuinikinneruvoq • Sisamanik motoreqarnermigut minnermi tingilernermilu nukittoorsuuvoq, silarlunnerani isumannaatsuulluni • Nutarterinissat akuttuneruneranni nutaaliaanerunerminilu ingerlalluartuuvoq • Ilaasunut aquttarfimmiittunullu nipaanneruvoq, qaamanerulluni iluarnerullunilu • Aqumiut tingilernermi milernermilu ilaasunut sammissapput, isiginissaannut periarfissaqarlutik kt => isumannaanneruvoq 40 det bedste parløb Efter i en årrække at have opereret i indenrigstrafikken i Grønland med flytypen DASH 7 som den trofaste og stabile arbejdshest, har Air Greenland gennem de seneste par år taget en anden type ind i flåden, en DASH 8-200. Oprindeligt mest af nød, da reservedelene til DASH 7 blev stadigt dyrere og sværere at finde, men implementeringen af 8’eren har vist sig at være til fordel for både kunder og selskab. Kombinationen af de to typer kan opfylde de fleste kunders behov for fleksibilitet, hurtighed, komfort og stabilitet. DASH 7 og DASH 8 har hver deres fordele: DASH 7 • Bygget til kombination mellem passager- og fragtflyvning the best partner race After years of operating domestic services in Greenland with the DASH 7 aircraft as the reliable and faithful workhorse, Air Greenland has introduced a new aircraft into the fleet in recent years, the DASH 8-200. Originally, it was mainly out of necessity because the spare parts for the DASH 7 were getting more expensive and harder to find, but the implementation of the DASH 8 has proved to be an advantage for customers as well as for the airline. The combination of the two aircraft types can fulfil most customers’ requirements for flexibility, speed, comfort and stability. DASH 7 and DASH 8 each have their advantages: DASH 7 • Built for combined passenger-cargo flights • Stor cargo-dør, der giver mulighed for mere fragt • Large cargo door enabling more freight • Stor fleksibilitet i fordelingen mellem fragt og passagerer • Great flexibility in cargo/passenger split • Short Take Off and Landing (STOL) fly, der er særdeles velegnet til at lette og lande på korte baner som i Grønland • Short Take Off and Landing (STOL) aircraft, which is particularly suited to take-off and landing on short runways like those in Greenland • 4 motorer, der giver stor kraft, når man lander og letter • 4 engines that provide plenty of power under take-off and landing DASH 8 • Bygget til at flytte passagerer • Flyver hurtigere end DASH 7 (fx 10-15 minutter på en flyvning mellem Nuuk og Kangerlussuaq) • Mindre følsom for vind og vejr, fordi den flyver højere oppe • Bedre brændstoføkonomi • Længere tid mellem planlagt vedligehold og moderne teknologi gør den meget driftsikker • Mindre støj både i kabinen og i cockpittet og lysere og mere bekvem kabine • Kabinepersonalet sidder med front mod passagerer under start og landing og har mulighed for øjenkontakt => større sikkerhed Suluk #02 Air Greenland Inflight Magazine 2011 DASH 8 • Built to carry passengers • Flies faster than the DASH 7 (e.g. 10-15 minutes on each flight between Nuuk and Kangerlussuaq) • Less sensitive to wind and weather, because it flies at higher altitude • Better fuel economy • Longer periods between scheduled maintenance coupled with modern technology make it more reliable • Less noise in the cabin and the cockpit and lighter and more comfortable in the cabin • The cabin crew sits facing the passengers under start and landing and can therefore make eye contact => greater safety 41 Your gateway to explorationand mining services in Greenland Greenland Mining Services A/S (GMS) is a Greenlandic Contracting Company with offices in Nuuk, the capital of Greenland and Qaqortoq in South Greenland. The Company is specialized in the minerals industry and offers a wide range of professional services to domestic and foreign companies working in Greenland. The Company provides turn-key solutions as well as specific services within traditional contracting, construction, diamond drilling, rock blasting, marine operations, diving, camp solutions, catering, consulting, logistics and various other tasks. The Company´s staff and workforce count almost 100 people, all with heavy experience in arctic operations and our specialty is to find solutions to difficult projects at isolated places with difficult logistics. Our fleet of major equipment includes a diving / tug boat, 3 landing crafts and 5 barges with up to 800 tons capacity, 50 pcs of contracting equipment including excavators, wheel loaders, drill rigs, trucks, dumpers etc. and we will always be able to make the right piece of equipment available to meet our customer’s requirement. For further information on our services please contact Mr. Arent Heilmann at: Greenland Mining Services A/S 42 P.O. Box 821, 3900 Nuuk, Greenland E-mail: info@gms.gl, Telephone: +299 327913, Facsimile: +299 327914, www.gms.gl We Create SolutionS Established in 1988, BluE WAtEr GrEEnlAnd is Greenland’s largest freight forwarding company. Own offices are located in Nuuk, Sisimiut and Ilulissat. In addition, a network of agents all over Greenland assist in providing any transport solution by sea, air or road as well as a range of value added services. Suluk #02 Air Greenland Inflight Magazine 2012 We prOvIde special expertise in oil & energy, project cargo, cruise logistics, trophy transport, customs clearance and all types of port services including vessel supply and crew change. Blue Water Greenland A/S is represented by own offices in Nuuk, Sisimiut and Ilulissat. For further information and details, visit our website www.bws.dk 43 NEWS kAl Ukiut kingulliit marluk ingerlaneranni Cairn Energy arfineq pingasoriarluni qillerisaraluarami nassaanngilaq. Dk Cairn Energy har de seneste to år gennemført otte forgæves efterforskningsboringer efter olie ved Grønland. GB In the past two years, Cairn Energy has drilled eight dry exploration holes in the search for oil in Greenland. cairn unikkallarpoq cairn tager timeout cairn takes a timeout Uuliasiornermik ingerlatsivik Cairn Energy ukiuni kingullerni marlunni, Nunatta kitaata avataani arfineq pingasoriarluni qillerinermini 5 miliaarti koruunit aningaasartuutigereerlugit, Cairn Energy nunap sananeqaataanik kulbrintitalinnik soqutiginartunik nassaaraluarluni, suli uuliaqarfimmik tunisassiorfigissallugu imminut akilersinnaasumik nassaanngilaq. Taamaakkaluartoq Cairn Energy tusagassiuutinut nalunaarummini allappoq, pissutsit suli uuliamik nassaarfiusinnaammata, ingerlatsivik suli isumalluartoq. – Ukiuni tulliuttuni Kalaallit Nunaata kitaata avataani qillerisoqaqqinnissaa siunertaralugu, Lady Franklinimi aamma Atammiup eqqaani sajuppillatsitsisarluni 3D-mik 2012imi misissuisoqassanersoq isumaliuutigineqartoq, Skotlandimiut ingerlatsiviat nalunaarpoq. Cairn-ip uuliasiornermini nikalluallannar tunik angusaqartarnera pissutigalugu ingerlatsiviit allat tunuarsimaalernissaat politikerinit aarleqqutigineqanngilaq. Maannakkorpiaq ingerlatsiviit katillutik 20-t uuliasiornissaminnut akuerineqarnikuupput. Inuussutissarsiornermut Aatsitassanullu Naalakkersuisup, Ove Karl Berthelsen-ip maluginiarnerarpaa, Cairn Energy-p uuliamik nassaarnissani suli ilimagigaa. Akerlianik avatangiisinik illersuiniaqatigiiffiup Greenpeace-p, issittumi uuliasiornermut akerlioqisup, Cairn Energy-p nassaanginnera uuliasiorniat allat Kalaallit Nunaata eqaani misiliinissaminnut nangaassutigilissagaat isumaqarpoq. Efter i to år at have gennemført otte efterforskningsboringer til mere end fem milliarder kroner i farvandet ud for Vestgrønland, må olieselskabet Cairn Energy konstatere, at nok har man fundet interessante kulbrintestrukturer i undergrunden, men ikke afsløret olie i en størrelsesorden, der kan udnyttes kommercielt. Cairn Energy skriver dog i en pressemeddelelse, at selskabet stadig er optimistisk, fordi forholdene er til stede for at finde olie. – Det overvejes, om der skal gennemføres yderligere seismiske 3D-undersøgelser i Lady Franklin og Atammik-regionerne i 2012 med mulighed for yderligere boringer i Vestgrønland de kommende år, oplyser det skotske olieselskab. Fra politisk hold frygter man ikke, at Cairns skuffende efterforskningsresultater får andre olieselskaber til at trække følehornene til sig. I øjeblikket har forskellige olieselskaber i alt tyve licenser til olieefterforskning. Samtidig hæfter Ove Karl Berthelsen, naalakkersuisoq for erhverv og råstoffer, sig ved, at Cairn Energy stadig tror på, at det er muligt at finde olie. Omvendt håber miljøorganisationen Greenpeace, som er stærkt kritiske overfor olieboringer i det sårbare arktiske miljø, at Cairn Energys nedslående resultater vil få andre olieselskaber til at tænke sig om to gange, før de forsøger sig i Grønland. After drilling eight test holes over two years at a price of over DKK 5 billion off shore in West Greenland, the Cairn Energy oil company has to admit that although they have found some interesting hydrocarbon structures in the underground, they have not yet found enough oil to exploit on a commercial basis. Cairn Energy writes in a press release that the company is still optimistic, because the conditions for finding oil are present. – We are considering whether to carry out further seismic 3D surveys in the Lady Franklin and Atammik regions in 2012 with the possibility of further drilling in West Greenland in coming years, explains the Scottish oil company. Politically, there is no fear that Cairn’s disappointing exploration results will make other oil companies withdraw their feelers. At the moment, various oil companies have a total of twenty hydrocarbon exploration licences. At the same time, Ove Karl Berthelsen, Minister for Commerce and Resources, notes that Cairn Energy still believes that it is possible to find oil. On the other hand, the environmental organisation Greenpeace, which is very critical of drilling for oil in the vulnerable Arctic environment, hopes that Cairn Energy’s disappointing results will make other oil companies think twice before they try Greenland. 44 Qaamaneq nipilu angakkuakkatut ittut Silami qulliit assinik sarsuasullit nipilersuutitallillu. Tassaapput eqqumiitsuliortup Karen Thastumip Berlinimillu nipilersoqatigiit Tura ya Moyakkut immikkut pikkoriffigisaat. – Nalinginnaasumik qalipaaneq ajorpugut, avatangiisilli takutitsivigisarlutigik, Karen Thastum oqarpoq, 2010-mili Kalaallit Nunaanni qaamaneq atorlugu suliniuteqarsimasoq, kingullermik Ilulissani. Suliniut taanna taavaa ”Nipi&Qaamasoq saga/Min saga”. Takutisassiami Thastumip ilaatigut nammineq assilisani, Julia Parsip kiisalu Tunumi kitaanilu meeqqat suliaat atorpai, taakku seqersittakkamik angisoorsuanngortillugit. Tamarmillu aalajangersimasumik sammisaqarput: Suminngaaneerpunga sumukarpungalu. Ukiup taarnerani taamatut takussutissiani nipilersorneq Karen Thastumip Tunumi qilatersortartut marluk Anna Thastum Silbat Kuitselu nipilersoqatigiillu peqatigalugit pilersitarai. kAl Siorna Karen Thastumip Tura Ya Moyallu Qeqertarsuaq tikeraarpaat. Taanna imaaattunik takussutissiaraat. Suluk #02 Air Greenland Inflight Magazine 2012 Magisk lys og lyd Magical light and sound En udendørs lysinstallation med diasprojektioner kombineret med musik fra et lille lydanlæg. Det er kort og godt de virkningsfulde remedier, som multikunstneren Karen Thastum og gruppen Tura Ya Moya fra Berlin har specialiseret sig i. – Vi bruger ikke et klassisk lærred, men omgivelserne som lærred, siger Karen Thastum, der siden 2010 har medvirket i en række lysinstallations-projekter i Grønland, senest i Ilulissat. Et projekt, som kaldes ”Nipi&Qaamasoq saga/Min saga”. I installationerne bruger Thastum blandt andet egne billeder samt værker af Julia Pars og kreationer lavet af børn fra Øst- og Vestgrønland, der forvandles til projektioner i kæmpestørrelse. Alt sammen med refleksioner over temaet: Hvor kommer jeg fra og hvor går jeg hen. Musikken til de stemningsfulde blikfanginstallationer i vintermørket har Karen Thastum skabt sammen med de to østgrønlandske trommedansere Anna Thasum og Silbat Kuitse og lokale kor. An outdoor light installation with slide projections combined with music from a small sound system. In short, the effective tools in which the Greenlandic multi-artist Karen Thastum and the Tura Ya Moya group from Berlin specialize. – We do not use classic canvas. Our canvas is our surroundings, says Karen Thastum, who has worked on a series of installations in Greenland since 2010. The project is called »Nipi&Qaamasoq saga/My Saga”. In the installations, Thastum uses her own pictures together with works by Julia Pars and creations made by children from East and West Greenland, all of which are transformed into oversized projections. Everything is reflections of the theme: ‘where do I come from and where am I going?’ The music for the evocative installations, which are eye-catching in the winter darkness, was created by Karen Thastum, Anna Thasum and Silbat Kuitse, who are two drum dancers from East Greenland, and local choirs. Dk Sidste år besøgte Karen Thastum og Tura Ya Moya Qeqertarsuaq på Diskoøen. Det blev til denne lysinstallation. GB Last year, Karen Thastum and Tura Ya Moya visited Qeqertarsuaq on Disko Island, where they created this light installation. 45 NEWS kAl Rasmus Nygård-ip nimeriarniutini tulaatileraa. Dk Rasmus Nygård i færd med at få en åleruse i land. GB Rasmus Nygård hauling eel traps onto land. nunarsuatsinni nimerissat avannarpasinnersaat Kalaallit Nunaanni nimeriaqarnera sivisuumik ilisimaneqarnikuuvoq. Kisianni qanoq siammarnikuutiginersoq kiisalu amerikami europamiluunniit nimerissaneersuunersoq ilisimaneqanngilaq. Taamaammat Pinngortitaleriffimmeersut Nuuk kujataani Kangerluarsorutsimi tasiaqqami misiliigamik nimerissat arfineq pingasut pisaraat. – Paasisavut naapertorlugit amerikamiut nimeriaanut assigusut pisarisimagunarpavut. Nimerissat Islandimeersuunissaat, tassa europameersunut assigunissaat ilimagisimagaluaratsigu tupaallappugut, Rasmus Hedeholm, Pingortitaleriffimmi biologitut atorfilik oqarpoq, Kalaallit Nunaannilu allani tatsini mikisuni nimeriaqarnissaa qularinnginnerarlugu. 46 Verdens nordligste ål the world’s northernmost eel Det har længe været kendt, at der er ål i Grønland. Men man kender ikke omfanget af udbredelsen, og heller ikke om arten tilhører den amerikanske eller europæiske. Derfor gennemførte forskere fra Grønlands Naturinstitut i efteråret et forsøgsfiskeri i en lille sø ved Færingehavn i Nuuk, hvor 18 ål gik i ruserne. – Umiddelbart ser det ud til, at det var amerikanske ål, vi fangede. Det er ret overraskende, for det mest sandsynlige havde været, at ålene var af samme art, som dem man finder på Island, nemlig den europæiske ål, siger Rasmus Hedeholm, biolog ved Grønlands Naturinstitut, der er overbevist om, at der er ål i flere andre små søer i Grønland. It has been known for a long time, that there are eels in Greenland, but not how widespread they are, or whether the population is American or European. Therefore, last autumn, scientists from the Greenland Institute of Natural Resources carried out test fishing in a small lake near Færingehavn in Nuuk where they caught 18 eels in the eel traps. – At first glance, it would appear that the eels are American. This is quite surprising, because it was most probable that the eels were from the same population as those found on Iceland, i.e. the European eel, says Rasmus Hedeholm, biologist at the Greenland Institute of Natural Resources who is convinced that there are eels in other small lakes in Greenland. Aasaanerani canadamut aqqut Aasamut Kalaallit Nunaata Canadallu akornanni toqqaannartumik timmisoqarsinnaaqqilissaaq. Air Greenlandip sapaatip akunnerini 11-ni, juunip 18-aniit septembarip 3-anut 2012, Nuup Eqaluillu akornanni sapaatip akunnerani marloriarluni timminissat ammassavai. Siunissami pilersaarutaavoq aqqut sivisunerusumik ammasalissasoq, atuiumasoqassappat. – Uuliasiornermi aatsitassarsiornermilu annerusumik Amerikap avannaaniittumi inuutissarsiornikkut angalasut annermik atuisuunissaat takorloorparput. Taamaattumik aqqummi nutaami angalanissamut piffissaliisimavugut angalasut ullormi tassani Canadap sinneranut angalaqqissinnaallutik, Air Greenlandimi tuniniaanermut pisortaq Christian Keldsen oqarpoq. kAl Nuup Eqaluillu akornanni timminerit akunnermik ataatsimik minutsinilu 45-nik sivisussuseqarput, DASH8-lu atorlugu ingerlanneqarlutik. Suluk #02 Air Greenland Inflight Magazine 2012 Sommerrute til canada Summer route to canada Til sommer bliver det igen muligt at flyve direkte mellem Grønland og Canada. Air Greenland åbner en sæsonrute mellem Nuuk og Iqaluit i 11 uger fra den 18. juni til den 3. september 2012 med to ugentlige flyvninger. På sigt er det intentionen, at ruten kan udvides til en længere sæson, såfremt efterspørgslen er til det. – Vi ser mulighederne i et marked først og fremmest bestående af erhvervskunder fra olie- og mineralefterforskningsbranchen, der for en stor dels vedkommende er lokaliseret i Nordamerika. Derfor har vi også tilrettelagt vores fartplan for den nye rute, så der er sammedagsforbindelser til stort set resten af Canada, siger Air Greenlands kommercielle direktør, Christian Keldsen. It will again be possible this summer to fly directly from Greenland to Canada. Air Greenland is to open an 11week seasonal route with two weekly flights between Nuuk and Iqaluit from June 18th to September 3rd, 2012. In the long term, the intention is to extend the season for the route, if there is a demand. – We see an opportunity in a market consisting primarily of business customers working in the oil and mineral exploration sector, of which the greater part is located in North America. We have therefore scheduled our timetable for the new route so there are same-day connections to most destinations in Canada, says Air Greenland’s commercial director, Christian Keldsen. Dk Flyvningerne mellem Nuuk og Iqaluit, der tager en time og 45 minutter, vil blive udført med en DASH-8. GB The flight between Nuuk and Iqaluit, which takes one hour 45 minutes, will be flown with a DASH-8. 47 Your strongest partner in support and logistics for oil and gas exploration in Greenland Knowhow, growth and dynamics Follow your flight in Qeqqata Kommunia info@abs.gl Tel. +299 34 91 00 www.abs.gl Ineriartorneq, ilisimasaqarneq, piumassuseqarneq Qeqqata Kommuniani timmisartumik angalanerit malinnaavigiuk Ramsar area « Hydropower Plant « UNESCO Project Arcti c Circl e Tra Poten il tial R oad d to Roa the ap Icec International airport « UNESCO Project h Project « Potential Rare Eart Arctic Circle « Diamonds Hydropower Project for Aluminum Smelter Knowhow, growth and dynamics Follow your flight in Qeqqata Kommunia Ineriartorneq, ilisimasaqarneq, piumassuseqarneq Qeqqata Kommuniani timmisartumik angalanerit malinnaavigiuk Heliskiing area inu lum «A ect roj rP elte m mS «Apussuit Adventure Camp «Kangia Camp Hydropower Project for Aluminum Smelter « Olivenite Mine 48 www.qeqqata.gl Vi har mere tid til at være sammen. Det hele foregår i et andet tempo SIGNE & LARS VINDFELD, LÆGER gjob.dk GRØNLAND – HER ER TIDEN EN ANDEN Find dit næste job i Grønland på www.gjob.dk Her kan du også læse mere om andres erfaringer med at arbejde i Grønland. Det Grønlandske Sundhedsvæsen Suluk #03 Air Greenland Inflight Magazine 2011 49 kAl Minik Rosing: – Nunarsuatsinni inuuneqalerneratigut nunarsuup ujarassiornikkut ineriartornera qanoq sunnerneqarsimanersoq ilisimatusaatigissallugu takorluugaraara. Dk Minik Rosing: – jeg drømmer om at kunne forske mere i, hvordan det har påvirket Jordens geologiske udvikling, at der kom liv på planeten. GB Minik Rosing: – I dream of doing more research into how the geological development of the planet has been affected by the emergence of life on earth. Miniup ujaqqanik misigissuseqarnera Uumassuseqarnerup qanoq Nunarsuarmik sunniisimaneranik ilisimatusarnissaminut piffissaqarnerunissani ujarassiornermik professorip nunarsuarmi tusaamasap Minik Rosingip sinnattoraa All.: Pia Christensen Bang Minik Rosing, kalaaleq ujarassiooq, qaarsunit ujaqqanillu uumassuseqanngikkaluartunit ilisimasanik nutaanik paasisassarsiorluni sulinermini naalagaaffeqatigiinni ilisimatuuni nunani tamalaani issuarneqarnerpaat ilagaat. Minnerunngitsumik nunarsuarmi tamarmi uissuummissutigineqarpoq ukiualunnguit matuma siornatigut Nuup Kangerluani Isuani qaarsumi uumassuseqarsimaneranik Nunarsuarmi ilisimaneqartumik pisoqaanerpaamik uppernarsaagami – quajaatinik kiviorarsimasunik ukiunik 3,8 milliardinik pisoqaassusilinnik. Minik Rosingip ilisimatusarnera asseqanngitsumik aqqutissiuisuuvoq, pissusissamisoorporlu ukiut ingerlaneranni arlalinnik nersornaaserneqartarsimanera, ilaatigut 2008-mi Danmarks Geologipris-imik. Aqqutissiuisuuvoq pissutigalugu nalissaqanngitsumik suliatigut ilisimasat eqqarsariaatsinik nutaanik ilalersorsinnaagamigit. Qarasaa misissueqqissaarfittut ippoq, tamannalu pissutigalugu nunarsuarmi tamarmi universitetini oqalugiartartutut piumaneqarluartarpoq. MiniuP uJArASSiuunngorniSSAA iliMAnArSiMAnngiKKAluArPoQ Minik Rosing meeraanermini ukiuni siullerni Nuup Kangerluani tuttuuteqarfimmi Itinnerani peroriartorpoq. Tassani najugaqarput angunnilu, eqqumiitsuliortoq Jens Rosing, arnilu Dagny, qatanngutinilu nukappiaqqat. Ilaqutariit tassani inuuneq nuannareqaat, meeqqallu pingaartumik silamiinneq pinngortitamilu misigisassat maqaaseqaat, ilaqutariit Danmarkimut nuummata, qatanngutigiit angajullersaata atualernissaanut atatillugu. – Danmarkimiinnera ajorinngilara iluarusunnartumillu inuullunga, Kalaallit Nunaannut angerlarseraluaqalunga. Meeqqat atuarfianni karakterilussimaqaanga takorloorsimavaralu assassornermik arlaannik ilinniagaqassallunga. Dragstedip erlinnartunik pinnersaataarniarfianiittaqaanga – Københavnimi sannavik, tassani pinnersaatit ataatama ilusilersugai sananeqartarmata, isumaqarsimavungalu immaqa ilinniagaqarnikkut taamaattunngorniassallunga. Taavali asannippaluttumik 50 oqaluttuuppaannga taanna inuuniutigisinnaallugu naatsorsuutigissanngikkiga, taavalu allamik nassaarniartariaqarpunga. Uannut pingaaruteqarsimavoq ilinniakkamik, piffissap annersaani silamiittarfiusinnaasumik, toqqaanissara, Minik oqaluttuarpoq. AtuArfiMMi Atuarfimmi karakterilunnera piginnaasaqarnermiunngitsoq tunniusimannginnermik pissuteqarneruvoq. Naggataatigummi tamaviaalerpoq pitsaasumillu studentitut soraarummeerluni. – Tamatuma kinguninngua taamanikkut GGU-mi (Grønlands Geologiske Undersøgelser) aasaq naallugu ilisimatuunut ikiortitut sulinissannut periarfissinneqarpunga, taamaasillungalu ilinniagaqarfissara toqqapajaarpara – paaserusuttalerpara sooq ujarak allaminngarnit allaanerunersoq. Ujarassiuunngorusulerpunga, taamanikkullu Kalaallit Nunaanni taassuminngarpiaq ilinniagaqartoqarsimanngilaq, Minik oqaluttuarpoq. Ilinniagaqarneq piffissarititaq atorlugu naammassivaa, ukiut tallimat affarlu nikerartumik Københavnimi USA-milu ingerlattarlugu. Nunatsinnut uterusunnersaagaluarpoq sulillunilu, suliffiusinnaasunili suliassat imarisaat kajungernartinngilai. – Ujarassiuutut Kalaallit Nunaat suliffigissallugu nalissaqannginnersaavoq, pinngortitaqaqimmat attorneqarsimanngitsumik. Taamanikkulli suliassat taamaallat tassaasimapput allaffissornikkut ingerlatsinikkullu suliassat, tamannalu kajungerisimanngeqaara. Asimiikkusuppunga »assassorlunga« ilisimatusarlungalu. Taamaattumik Danmarkimit aallaaveqarluni Minik Rosing sulilerpoq. Tamatuma saniatigut ukioq ataaseq USA-meeqqippoq, tamatumuuna nulii nakorsaq Tine ilagalugu. nAAMMASSiSAQAruSuttoQ Nunarsuarmiutut angalasartorujussuulluni sumi tamaani najugaqartaraluarluni Kalaallit Nunaannut uteqattaartuartarnini nuannarisartorujussuuvaa. – Ukiut ingerlaneranni ilisimatuutut nunanni avinngarusima- sut tamaasa tikissinnaasarsimavakka – sumiiffiit, taamatut sulinngikkuma tikinngisaannagassaraluakkakka – tamannalu immikkut pisinnaatitaalluinnarnertut isigaara. Sumiiffippassuit assigiinngitsut nuannareqaakka, arlaalli pingaarnertut erseqqissaatigissagukku isumaqarpunga Skjoldungen nalissaqanngilluinnartuusoq. Aammattaarli Nuup Kangerlua qatsutinngisaannarpara, Minik oqaluttuarpoq. Ilaasa ujaqqanik aserortererusuttarmata paasisinnaanagu professori quiasuppasilluni oqaraluarluni, Kalaallit Nunaanni aatsitassanik ujaasineq aatsitassarsiornerlu annertusigaluttuinnartoq iluaqutissartalerujussuartut isigaa. – Immaqa isumaqarnarsinnaavoq uagut ilisimatusartutut ilisimatuutullu selskabit aningaasarsiorniartut unammillertipajaatut aammalu pinngortitatsinnik »aserorteriniartutut« isigigivut, uangali taamatut eqqarsanngilanga. Nalunngilluinnarpara Kalaallit Nunaat asasara pisuussutinik tamakkuninnga atuinissamut naleqquttorujussuusoq. Kalaallit Nunatsinni inuit avinngarusimaqimmata aatsitassarsiornerup kingunerisaanik pinngortitap allanngorneranik nunanit allaninngarnit inuit ikinnerujussuit eqqorneqarput. Itinerusumillu isigalugu isumaqarpunga inuiaqatigiinni atuiffiusuni tunisassianik sunilluunniit sapinngisamik akikinnerpaanik piumasaqaatigaluni pinngortitami pisuussutit atorneqarnissaat akerlerineqarsinnaasoq, Minik Rosing eqqarsaatersorpoq. Taanna suli isumaqarpoq ilinniakkani sammisanilu nunarsuarmi pissanganarnersaasoq, ukiunilu arlalinni Københavns Universitetimi Geologisk Museumimi pisortaareerluni, allaffissornikkut aqutsinikkullu suliassarpassualimmi, aaqqissuussinerup allanngortinneqarneranut atatillugu allaffissornermik suliat annertunerusumik annikinnerusumilluunniit »iperarsimavai«, neriuutigaalu tamatumuunakkut ilisimatusarnermut piffissaqarnerulissalluni. – Nunarsuatta uumassuseqalernerata Nunarsuup geologiimik ineriartorneranut qanoq sunnersimaneranik ilisimatusarnerunissara sinnatoraara. Oqaluuserineqakulanerusarpoq Nunarsuup qanoq isilluni uumassuteqarneq sunnersimaneraa, Suluk #02 Air Greenland Inflight Magazine 2012 isumaqarpungali pissanganarluinnartoq uumassuseqarnerup aamma Nunarsuaq qanoq sunnersimaneraa, Minik nassuiaavoq timaalu piumassuseqarpasingaarami issiaviup killerpiaanut pisimavoq. SiAMMArSAASoQ Piumassuseqarneratalu, alapernaattuaannarneralu siammarsaanermillu nuannarinninnera pissutigalugit, professori 54-inik ukiulik arlalinnik suliassinneqartarsimavoq, immaqa ujarassiuunit nalinginnaasumik suliassaanngitsunik. 2006-imi Galathea-mik ilisimasassarsiornermi angalanermi pisortaasimavoq, tassani ilisimatuut, ilinniagaqartut allallu umiarsuarmi alapernaarsuummi Vædderen-imi piffissani sivisussusaa nikerartuni sulisarsimallutik. Suliniutini arlalinni peqataasarsimavoq, tamakkunani ilisimatuut eqqumiitsuliortullu naapeqatigiillutik, imminnut isumassarsioqatigiillutik ataatsimoorlutik inuuneq nassuiarniartarsimallugu. Sammisat tikikkuminaatsut pillugit oqalugiartarsimavoq, assersuutigalugu 2011-mi upernaakkut Nuummi inuussutissarsiorneq pillugu ataatsimeersuarnermi Future Greenlandimi, tassani silap pissusiata allanngoriartornera eqqartorlugu. – Isumaqartarpunga nutaanik misiliineq pissanganartorujussuusartoq, tamatigullu itigartitsiuminaatsitsisartorujussuuvunga, ilaat isumaqaraangata arlaannut atorsinnaallunga. Aperineqakulasarneralu immikkut pisinnaatitaaffeqartitsivoq, assersuutigalugu aamma video-kut nangeqattaartuliami A taste of Greenland-imi peqataaqqammerpunga, tassani Nuup Kangerluata qinnguani Isuani ilisimatusarsimanera oqaluttuaralugu. Tassani ukiualunnguit matuma siornatigut uppernarsaatissanik nassaarpunga, Nunarsuaq siusinnerusukkut ilimagineqartumit pisoqaanerujussuusoq. Isumaqarpunga taamaattut peqataaffigalugit aamma nuannersuusoq. 51 Ace&Ace kAl Minik Rosing tv-kut aallakaatitassiani ”A Taste of Greenlandimi” nunatsinni igaassat aqqutigalugit pissutsinik oqaluttuartumi peqataavoq. Uani takuneqarsinnaavoq Nuup kangerluani Isuani New Zeaqlandimiit tv-kut igasartoq Chris Coubrough peqatigalugu, tassani Rosingip nunarsuup pileqqaarneraniit takussutissat oqaluttuaralugit. Dk Minik Rosing deltager i tv-madserien “A Taste of Greenland”, der foruden mad også sætter fokus på en række andre forhold i Grønland. Her ses han sammen med seriens new zealandske tv-kok Chris Coubrough ved Isua i Godthåbsfjorden, hvor Rosing påviste spor efter det tidligste liv på Jorden. GB Minik Rosing takes part in the TV cooking series “A Taste of Greenland”, which in addition to food also focuses on a range of other things in Greenland. He is seen here together with the TV series’ cook, New Zealander Chris Coubrough at Isua in Godthåb Fjord, where Rosing found traces of the earliest life on earth. Miniks fornemmelse for sten Den verdensberømte geologiprofessor Minik Rosing drømmer om at få mere tid til at forske i, hvordan livet har påvirket Jorden Af Pia Christensen Bang Minik Rosing, grønlandsk geolog, er internationalt blandt de mest citerede forskere i rigsfællesskabet for sit arbejde med at vriste ny viden ud af ellers så golde klipper og sten. Ikke mindst var det en sensation overalt i verden, da han for nogle år siden på et lille fjeldparti ved Isua i Godthåbfjorden påviste spor efter det ældst kendte liv på Jorden – 3,8 milliarder år gamle algeaflejringer. Minik Rosings forskning er banebrydende, og der er sund fornuft i, at han med årene er blevet tildelt en række priser, blandt andet Danmarks Geologipris i 2008. Banebrydende, fordi han på unik måde forstår at kombinere faglig viden med kreativ tænkning. Et mentalt laboratorium, som har gjort ham til en efterspurgt foredragsholder på universiteter overalt på kloden. Men det lå ikke lige i kortene, at Minik skulle blive geolog. Minik Rosings første barndomsår udspandt sig på rensdyrfarmen Itinnera i Godthåbfjorden. Her boede han med sin far, kunstneren Jens Rosing, sin mor Dagny samt sine brødre. Familien elskede livet der, og savnet efter især udelivet og de mange naturoplevelser var stærkt for børnene, da familien flyttede til Danmark i forbindelse med, at den ældste bror skulle begynde i skole. – Jeg havde det for så vidt godt nok i Danmark og trivedes også, selv om jeg savnede Grønland helt vildt. Jeg havde elendige karakterer i folkeskolen og forestillede mig, at jeg skulle vælge en eller anden håndværksmæssig uddannelse. Jeg kom meget i Dragsteds juvelér-forretning og – værksted i København, hvor de fremstillede nogle af de smykker, min far havde designet, og jeg havde en ide om, at jeg måske skulle gå den vej uddannelsesmæssigt. Men så var de så elskværdige at fortælle mig, 52 at det skulle jeg ikke regne med at kunne leve af, og så måtte jeg jo finde på noget andet. Det blev vigtigt for mig at vælge et fag, hvor jeg kunne være udenfor det meste af tiden, fortæller Minik. PÅ SKoleBænKen De dårlige karakterer i skolen handlede mere om engagement end om evner. For i sidste ende tog han sig sammen og fik en god studentereksamen. – Lige efter fik jeg mulighed for at arbejde en hel sæson i Grønland for det daværende GGU (Grønlands Geologiske Undersøgelser) som assistent for forskerne, og så var mit studievalg sådan set klart for mig - jeg blev grebet af at finde ud af, hvorfor den ene sten var forskellig fra den anden. Jeg ville være geolog, og på det tidspunkt var der ingen andre fra Grønland, der havde gennemført netop den uddannelse, fortæller Minik. Han strøg igennem uddannelsen på normeret tid, fem og et halvt år fordelt mellem København og USA. Egentlig ville han allerhelst have været tilbage og arbejde i Grønland, men selve indholdet i de mulige job tiltalte ham ikke. – Det er jo det mest fantastiske sted for en geolog at arbejde i Grønland, hvor der er så meget uberørt natur. Men i hvert fald på det tidspunkt kunne man kun arbejde med nogle administrative og forvaltningsmæssige opgaver, og det havde jeg ærligt talt ikke lyst til. Jeg ville være ude i felten, være ”hands on” og gerne forske. Derfor blev det med base i Danmark, at Minik Rosing kom til at arbejde. Siden fulgte desuden endnu et år i USA, denne gang sammen med lægehustruen Tine. PrAgMAtiKer På trods af verdensborgerens mange rejser og ophold i den store verden, nyder han i fulde drag at vende tilbage til Grønland igen og igen. – Nu har jeg som forsker fået mulighed for gennem årene at komme rundt i alle afkroge af mit land - steder, som man ellers aldrig ville komme - og det ser jeg som et stort privilegium. Jeg holder meget af mange forskellige steder, men skal jeg fremhæve nogen, så synes jeg, at Skjoldungen er et helt fantastisk sted. Men jeg bliver heller aldrig træt af Godthåbfjorden, fortæller Minik. Selv om professoren med et glimt i øjet siger, at han ikke forstår, at nogen kan få sig selv til at slå en sten i stykker, så har han et meget pragmatisk forhold til den tiltagende mineralefterforskning og minedrift i Grønland. – Man skulle måske tro, at vi som forskere og videnskabsfolk opfatter de kommercielle selskaber som en slags konkurrenter og som nogen, der vil ”ødelægge” vores natur, men sådan tænker jeg ikke. Jeg er helt på det rene med, at netop mit elskede Grønland faktisk er et meget velegnet sted at udnytte disse ressourcer. Befolkningstætheden heroppe gør, at meget færre end i andre lande bliver ramt af de ændringer i naturen, som naturligt følger med minedrift. Og dybest set er min holdning, at man ikke både kan være en del af et forbrugssamfund, hvor man kræver alverdens produkter billigst muligt og så samtidig protestere imod, at naturressourcer udnyttes, filosoferer Minik Rosing. Han synes stadig, at hans fag er det mest spændende i verden, og efter i en årrække at have været leder af Geologisk Museum under Københavns Universitet, hvor der var mange administrative og ledelsesmæssige opgaver, er han i forbindelse med en omlægning af organisationen nu mere eller mindre ”sluppet” for den slags skrivebordsarbejde og han håber, at det kan give ham mere tid til at forske. – Jeg drømmer om at kunne forske mere i, hvordan det har påvirket Jordens geologiske udvikling, at der kom liv på planeten. Man taler oftest om, hvordan Jorden har påvirket livet, men jeg synes det er totalt spændende, hvordan livet også har påvirket Jorden, forklarer han med entusiasmen lysende ud af kroppen, der er flyttet helt frem på kanten af stolen. forMidler kAl Minik Rosing kinaatsutsiminik ilisimasaqarluartuuvoq. Uani Københavimi Kalaallit Illuutaani inuiattut ullorsiornermi oqalugiarpoq. Chr. Schultz-Lorentzen Netop hans entusiasme, konstante nysgerrighed og glæden ved at formidle har også givet den 54-årige professor en række opgaver, som måske ikke hører til almindelig standard for geologer. Han har været togtleder på Galathea-ekspeditionen i 2006, hvor forskere, studerende og så videre opholdt sig og arbejde på inspektionsskibet Vædderen i varierende tid. Han har deltaget i flere projekter, hvor forskere og kunstnere mødes og inspirerer hinanden i et fælles forsøg på at forklare selve livet. Han holder foredrag om svært tilgængelige emner, som for eksempel ved erhvervskonferencen Future Greenland i Nuuk i foråret 2011, hvor han talte om klimaforandringer. – Jeg synes bare, at det er rigtig spændende at prøve nogle nye ting af, og jeg har altid meget svært ved at sige nej, når nogen mener, at de kan bruge mig til et eller andet. Og jeg er meget privilegeret ved ofte at blive spurgt, eksempelvis har jeg også netop medvirket i video-serien A Taste of Greenland, hvor jeg fik mulighed for at fortælle om min forskning inde ved Isuaområdet i bunden af Godthåbfjorden. Her fandt jeg for nogle år siden beviserne for, at livet på Jorden i virkeligheden er langt ældre, end man tidligere havde troet. Sådan noget synes jeg også, det er sjovt at være med til. Dk Minik Rosing har en stærk identitetsfølelse. Her ses han som taler i Det Grønlandske Hus i København på nationaldagen den 21. juni. GB Minik Rosing has a strong sense of identity. He is seen here speaking at the Greenlandic House in Copenhagen on National Day, June 21st. Suluk #02 Air Greenland Inflight Magazine 2012 53 KAL Minik Rosing ukiuni arlalinni Københavnip ilisimatusarfiani Geologisk Museumimi pisortaavoq. Uani katersugaasiviup silataaniippoq Tunup avannaani Kap Yorkip eqqaaniit ullorissap anaata saviminertallip eqqaani. DK Minik Rosing var i en årrække leder af Geologisk Museum under Københavns Universitet. Her ses han i gården til museet ved en kæmpe jernmeteorit fra Kap York-området i Nordvestgrønland. GB For years, Minik Rosing was leader of the Geological Museum under Copenhagen University. He is seen here in the courtyard of the museum next to a gigantic iron meteorite from the Cape York region in North West Greenland. Minik’s sense of stone The world famous geology professor, Minik Rosing, dreams of having more time to study how life evolved on Earth By Pia Christensen Bang Minik Rosing, Greenlandic geologist, is one of the most internationally cited researchers in the realm for his work wrestling new knowledge out of otherwise barren rock and stone. A few years ago, it was a worldwide sensation when he found traces of the oldest-known life on Earth – 3.8 billion yearold algae deposits - in a small section of rock in Isua in Godthåb Fjord. Minik Rosing’s research is groundbreaking, and it is with good reason that he has received a series of awards over the years, among them Denmark’s Geology Award in 2008. Groundbreaking, because he has a unique way of combining academic knowledge with creative thinking – a mental laboratory - and this has made him a popular lecturer all over the world. But it was not in the cards, that Minik should be a geologist. Minik Rosing spent his first childhood years on a caribou farm called Tinnera in Godthåb Fjord. He lived here with his father, artist Jens Rosing, his mother Dagny and his brothers. The family loved the life there and the children sorely missed the outdoor life especially and the many nature experiences when they moved to Denmark when the oldest brother started school. – I got on well enough in Denmark and even thrived, although I missed Greenland very much. My school grades were very poor and I imagined I would choose some kind of trade. I often visited Dragsted’s jewellery store and workshop in Copenhagen, where they made some of the jewellery my father had designed and I had an idea that I might go this way in my choice of trade. However, they were kind enough to tell me, that it was not 54 something I could make a living at, so I had to find something else. I felt it was important to find a profession where I could be outdoors most of the time, tells Minik. IN THE CLASSROOM Poor grades at school were more an indication of enthusiasm than of ability. In the end, he pulled himself together and graduated with good grades. – Right away, I got the chance to work a whole season in Greenland for what was then GGU (Geological Survey of Greenland) as a research assistant and from then on, the subject of my studies was clear – I became fascinated by finding out why one rock was different from another. I wanted to become a geologist and at that time, no one else in Greenland had completed these particular studies, tells Minik. He flew through his studies in the allotted time, five and a half years divided between Copenhagen and the USA. Really, he would have preferred to go back and work in Greenland, but the content of the jobs on offer did not appeal to him. – The most fantastic place for a geologist to work is Greenland, where there is so much untouched nature. However, at that time, there was only administrative and management work and I really did not want to do this. I wanted to be out in the field, work “hands on” and preferably do research. This is why Minik Rosing’s work came to be based in Denmark. Later, another year in the USA followed, this time with his doctor wife Tine. PRAGMATIST Despite this global citizen’s many travels and visits around the CHR. SCHULTZ-LORENTZEN world, he thoroughly enjoys coming back to Greenland again and again. – As a researcher, I have had the opportunity over the years to visit every corner of my country – places you would otherwise not see – and I consider this a great privilege. There are plenty of places I like, but if I were to emphasize somewhere in particular, I think that Skjoldungen is quite a fantastic place. But you never get tired of Godthåb Fjord, says Minik. Although the professor, with a sparkle in his eye, announces he cannot understand how anyone could get himself to smash a rock, he has a very pragmatic relationship to the increased mineral exploration and mining activity in Greenland. – You might think that we, as researchers and scientists, consider the commercial companies to be a kind of competitor that will “spoil” our nature, but this is not my way of thinking. I quite understand that my beloved Greenland is actually a very suitable place to exploit these resources. The population density up here means that far fewer people than in other countries are affected by the changes in nature that are a natural consequence of mining operations. And deep down, I feel that you cannot both be a member of the consumer society where you demand all kinds of products costing as little as possible and at the same time protest against the exploitation of natural resources, philosophizes Minik Rosing. He still believes that his profession is the most exciting in the world. After spending years as leader of The Geological Museum under Copenhagen University, where there were many administrative and management tasks, he has more or less been released from this kind of deskwork after a re-shuffle of the organization and he hopes this will give him more time for research. SULUK #02 Air Greenland Inflight Magazine 2012 – I dream of being able to do more research on the effects the arrival of life has had on the Earth’s geological development. Ordinarily, the discussion is about how the Earth has affected life, but I think it is totally exciting how life has affected Earth, he explains with enthusiasm flowing from his body, which has moved to the edge of his seat. COMMUNICATOR His enthusiasm, constant curiosity and pleasure at communicating have also given the 54-year old professor a series of tasks that perhaps are not standard for geologists. He was leader of the 2006 Galathea Expedition where scientists, students etc. lived and worked on board the fisheries inspection ship “Vædderen” for varying periods. He has taken part in several projects, where scientists and artists get together and inspire each other in a mutual attempt to explain life itself. He lectures on abstruse subjects, for example at the trade conference Future Greenland in Nuuk in the spring of 2011, where he talked about climate changes. – I just think that it is really exciting to try new things and I have always found it very hard to say no, when someone thinks they can use me for something. And I am very privileged because I am often asked. For example, I have just taken part in the video series A Taste of Greenland, where I had the opportunity of talking about my research in the Isua region at the head of Godthåb Fjord. Some years ago, I found here proof here that life on Earth was in reality much older than was previously thought. It is fun to be a part of things like this. 55 Hotellet i centrum Hotellet i centrum HOTEL HVIDE FALK Postboks 20 · 3952 ilulissat HOTEL HVIDE FALK +299 943343 +299 943343 www.hotelhvidefalk.gl Postboks 20 · 3952 ilulissat reception@hotelhvidefalk.gl www.hotelhvidefalk.gl reception@hotelhvidefalk.gl 56 ✰✰✰ 45 værelser · 9 hotel lejligheder · restaurant hvide Falk · thairestaurant lotus · Pub Falkereden WE OFFER SERVICE ON: · CLIMATE, HYDROLOGY · MAPPING, GIS · GEOTECHNIQUE, SURVEY GREENLAND SURVEY QUIZ 1: Dyr der lever i åer og søer, hvor den jager fisk. laver mælk. Nummer: 84 Type: Krydsogtværs Feltstr.: 100 størrelse: Mini sværhedsgrad: Let Quizspørgsmål.: Ja Tegning: Ja Kategori: Juniorkrydsen Tema: Publiceret: 08-10-2011 Konstruktør: TB Copyright © 2011 krydsen.dk www.asiaq.gl QUIZ 3: Dansk ø i Kattegat. QUIZ 4: Fabelvæsen. Kan du gætte hvad vi er ? HØJE DYR I AFRIKA Dyr der laver2 QUIZ 1 QUIZ mælk FORBILLEDE FUGL FAMILIE- LITER MEDLEM 1 QUIZ Ø 3 MESTERSKAB PIGE ØV ALLER ØVERST PÅ Frø på brød BURGERBOLLER PIGE Tel.: +299 70 1234 www.banken.gl 1 VANDHUL SELE USKADT 6 QUIZ 4 KOMPASKURS "AK" BAGEFTER RAT PÅ BÅD 2 EFTER J SPIL HASTIGHED 60 STORT RUM FØR L 2 3 4 5 6 7 8 9 BANK SØDT DYR Sødt dyr DERi LEVER I AUSTRALIEN 3 Australien EFTER J BÅD TO ENS 4 Vi er hele 5 EFTER Q 8 Svar: 7 – og vi glæder os til at høre fra dig. SOLGUD KIGGE 9 TABEL denne kryds og tværs var sjov? Hvis så kan du finde andre der ligner netop denne. Du finder dem i kategorien "Junior", og de har numrene: værs 073", "kryds og tværs 074", "kryds og tværs 075", "kryds og tværs 076", "kryds og tværs 077", "kryds og tværs 078", "kryds og tværs 079", værs 080", "kryds og tværs 081", "kryds og tværs 082", "kryds og tværs 083", "kryds og tværs 084". SULUK #02 Air Greenland Inflight Magazine 2012 Tlf.: +299 70 1234 Mail: banken@banken.gl 57 Akunnittarfiutilissuit unammilligassanut nutaanut piareerput All.: Christian Schultz-Lorentzen Carl Juhl aamma Helge Tang, illoqarfiit pingaarnersaanni neriniartarfiit amerlanerpaartaannik peqareersut, namminnerlu Hotel Hans Egedemik ingerlatsisut, annertuumik alliliinissaminnut 40 milioner koruuninik aningaasaliissuteqarput, siunertaralugu akunnittarfik nunatsinni pikkorissartarfiit ataatsimeersuartarfiillu anginersarilissagaat. Suliniut piviusunngortinniarlugu Hotel Hans Egede A/S-ip pisiniarfissuup Pisiffik A/S-ip, akunnittarfiup affarlianiittup, anginersaa pisiaraa. – Nuummi alliliissutaasumik napasulialiussaagut pikkorissariartartut ataatsimeersuariartartullu pioreersut kisiisa pinnagit, aammattaarli avataaneersut amerlanerusut tikisittalerusullutigit. Pikkorissartarfimmik ataatsimeersuartarfimmillu pilersitserusuppugut, Nuuk nunani avannarlerni killerni naapittarfinngortinniarlugu, Hotel Hans Egedep pisortaanera Helge Tang oqarpoq, taassumalu Kalaallit Nunaata siunissaqarnera upperilluinnarpaa, aningaasaliissuteqarnissaq eqqarsaatigalugu nunarsuarmiut sinneri tunuarsimaaraluartut. INISSALERUJUSSUAQ Hotel Hans Egede ineeqqanik 20-nik allineqassaaq, pikkorissartarfimmillu ataatsimeersuartarfimmillu nutaaliaalluinnartumik 1.600 m2-inik angissusilimmik, ataatsimeersuartunut 350-inut inissalimmik sanaffigineqassalluni. Taamaasilluni akunnittarfiup maanna pikkorissartarfia ataatsimeersuartarfialu 400 m2-inik angissusilik allerujussuarneqassaaq. Pikkorissartarfik ataatsimeersuartarfillu atortunik eqqarsaatigineqarsinnaasunik tamanik pisatsersorneqassaaq ataatsimiinnermilu atortunik nutaaliaanerpaanik atortulersorneqassalluni. Anguniakkat ima annertutigaat HORESTA-p naliliisarnerani ullorissat naliliissutit ataatsimik ilaniarneqarlutik, taamaasilluni illoqarfiit pingaarnersaat pikkorissartarfimmik ataatsimeersuartarfimmillu tallimanik ullorialimmik siullermik peqalissalluni. 58 Sanaartorneq, ukioq manna aggustip aallaqqaataani aallartinneqartussaq, naatsorsuutigineqarpoq 2013-imi upernaakkut naammassineqassasoq. JUHL & TANG Piginneqatigiit Carl Juhl aamma Helge Tang tamarmik immikkut 1970-ikkunni Nunatsinnut tikipput, aappa qalipaasutut aappaalu igasutut suliartorlutik. Carl Juhl Sisimiuni qalipaasuusimavoq Helge Tangilu 21-inik ukioqaannarluni Kangerlussuarmi amerikarmiut sakkutooqarfianni igasuulluni. Ukiulli amerlavallaanngitsut qaangiuttut tamarmik atorfitik qimappaat neriniartarfiutilittullu aallartillutik. Sisimiuni Carl Juhlip neriniartarfik Tugto sanavaa, kingornalu taanna Helge Tangimut, ukiuni sisamani Kangerlussuarmeereerluni Sisimiunut nuussimasumut, ingerlatitaritilerpaa. Carl Juhl Helge Tangilu Sisimiuni naapeqqaarput. Taamaasilluni qaqutigoortumik niuernikkut piginneqatigiilerput ukiullu 35-t sinnerlugit suleqatigiissimalerlutik. Piginneqatigiit taakkua marluk, aamma akunnittarfiutilissuartut taaneqartartut, Kalaallit Nunaanni najoqqutassanik niuerfinnillu nutaanik ineriartortitsisoqassagaangat uninngaannanngisaannarput. Assersuutigalugu Maniitsumi, Sisimiuni Nuummilu akunnittarfiliorsimapput. Aamma arlaleriarlutik kisermaassisut unammillertarpaat, soorlu timmisartortitseqatigiiffimmik aallartitsigamik imaluunniit siullersaallutik nunatsinni immiaaraliorfilioramik. 1987-imi Nuummi akunnittarfik sisamanik ullorialik Hotel Hans Egede sanavaat. Akunnittarfik taanna ullumikkut neriniartarfeqarpoq nunatsinni malunnaateqarnerpaat ilaannik, Spisestedet Sarfalik, aamma nunani tamalaani bøf-itortarfittut ilisimaneqartup A Hereford Beefstouw-ip immikkoortoqarfia tassaniilluni. KAL Hotel Hans Egedep pisiniarfissuaq Pisiffik A/S pisiaraa akunnittarfik alliniarlugu. DK Hotel Hans Egede har købt en del af Supermarkedet Pisiffik A/S´s lokaler for at få plads til hoteludvidelsen. GB Hotel Hans Egede has bought up part of supermarket Pisiffik A/Ss premises to obtain space for the hotel expansion. Hotelkonger er klar til nye udfordringer Hotel Hans Egede vil være landets største kursus- og konferencecenter Af Christian Schultz-Lorentzen Carl Juhl og Helge Tang, der i forvejen ejer de fleste af hovedstadens restaurationer og selv driver Hotel Hans Egede, investerer nu 40 millioner kroner i en omfattende udvidelse, som har til formål at gøre hotellet til landets største kursus- og konferencecenter. For at realisere projektet har Hotel Hans Egede A/S købt størstedelen af supermarkedet Pisiffik A/S, der er beliggende side om side med hotellet. – Vi bygger et vækstfyrtårn i Nuuk, der ikke kun skal imødekomme og servicere de eksisterende kursus- og konferencegæster, men også tiltrække flere gæster udefra. Vi ønske at skabe et kursus- og konferencecenter, der er med til at sætte Nuuk på landkortet som det kommercielle mødested i Vestnorden, siger Helge Tang, administrerende direktør hos Hotel Hans Egede, der har en solid tro på fremtiden i Grønland, selv om resten af verden holder vejret, når det gælder investeringer. MASSER AF PLADS Hotel Hans Egede udvider med 20 nye værelser, og bygger et state of the art moderne kursus- og konferencecenter på hele 1.600 m2 med et stort plenumlokale med plads til 350 mødedeltagere. Det er således en væsentlig forøgelse fra de 400 m2, som hotellets kursus- og konferencelokaler rummer i dag. Kursus- og konferencecenteret bygges med alle tænkelige faciliteter, og det mest moderne møde- og konferenceudstyr. Ambitionerne er så høje, at man har valgt at gå efter en ekstra stjerne i HORESTA klassifikationen, så hovedstaden får sit første 5-stjernede kursus- og konferencecenter. SULUK #02 Air Greenland Inflight Magazine 2012 Ombygningen, der starter den 1. august i år, ventes at være færdig i foråret 2013. JUHL & TANG De to forretningspartnere, Carl Juhl og Helge Tang, kom hver for sig til Grønland for at arbejde som henholdsvis maler og kok i starten af 1970’erne. Carl Juhl var maler i Sisimiut og Helge Tang var allerede som 21-årig kok på den amerikanske base i Kangerlussuaq. Men der skulle ikke gå ret mange år, før de forlod deres respektive job og gik ind i restaurationsbranchen. I Sisimiut byggede Carl Juhl restaurant Tugto, som han senere bortforpagtede til Helge Tang, der flyttede til Sisimiut efter fire år i Kangerlussuaq. I Sisimiut mødtes Carl Juhl og Helge Tang for første gang. Det blev til et usædvanligt forretningsmæssigt partnerskab, der nu har holdt i mere end 35 år. De to partnere, som også er blevet kaldt hotelkonger, har aldrig været i ro, når det gælder udvikling af nye koncepter og forretninger i Grønland. De har f.eks. bygget hoteller i Maniitsoq, Sisimiut og Nuuk. De har også i flere omgange udfordret monopoler, som da de startede et flyselskab eller bryggede den første grønlandske øl. I 1987 byggede de det firestjernede Hotel Hans Egede i Nuuk. Dette hotel huser i dag én af landets mest bemærkelsesværdige gourmetrestauranter, Spisestedet Sarfalik samt en afdeling af det internationale bøfhus, A Hereford Beefstouw. 59 KAL Akunnittarfiutilissuit Helge Tang aamma Carl Juhl nutaamik aningaasaliissuteqarput. DK Hotelkongerne Helge Tang og Carl Juhl er klar med nye investeringer. GB Hotel kings Helge Tang and Carl Juhl are ready with new investments. Hotel kings ready to face new challenges Hotel Hans Egede intends to become the country’s biggest conference centre By Christian Schultz-Lorentzen Carl Juhl and Helge Tang, who already own most of the town’s restaurants and who run Hotel Hans Egede, are to invest DKK 40 million in a major expansion aimed at turning the hotel into the country’s biggest conference centre. To realise the project, Hotel Hans Egede A/S has bought up most of the Pisiffik A/S supermarket that is located next to the hotel. – We will build a lighthouse for growth in Nuuk that will not only welcome and service existing conference guests, but also attract more guests from outside. We want to create a conference centre that will help to put Nuuk on the map as a commercial meeting place in the West Nordic region, says Helge Tang, CEO at Hotel Hans Egede. He has great faith in Greenland’s future, although the rest of the world is holding its breath with regard to investments. PLENTY OF SPACE Hotel Hans Egede will expand with 20 new rooms and is to build a state-of-the-art, modern, 1600 m2 conference centre with a large conference hall able to hold 350 people. This is a considerable increase from the 400 m2, which is the size of the hotel’s conference centre today. The conference centre will include every possible facility and all the most modern meeting and conference equipment. Ambitions are so high, that it has been decided to go for an extra star in the HORESTA classification, so the capital will have its first 5-star conference centre. 60 Renovations started on August 1st last year and are expected to be complete by the spring of 2013. JUHL & TANG The two business partners, Carl Juhl and Helge Tang, came to Greenland separately to work as a painter and cook respectively in the beginning of the 1970s. Carl Juhl was a painter in Sisimiut and Helge Tang was already a cook at age 21 at the American base in Kangerlussuaq. However, not many years had gone before they left their respective jobs and went into the restaurant business. Carl Juhl built the Tugto restaurant in Sisimiut, which he later leased to Helge Tang, who moved to Sisimiut after four years in Kangerlussuaq. Carl Juhl and Helge Tang met for the first time in Sisimiut. Their meeting led to an unusual partnership that has now lasted for 35 years. The two partners, who are also called hotel kings, have never taken it easy regarding the development of new concepts and businesses in Greenland. For example, they have built hotels in Maniitsoq, Sisimiut and Nuuk. They have also challenged monopolies several times, like when they started an airline or brewed the first Greenlandic beer. In 1987, they built the four-star Hotel Hans Egede in Nuuk. Today, this hotel houses one of the country’s most notable gourmet restaurants, Spisestedet Sarfalik and a branch of the international steakhouse, A Hereford Beefstouw. THULE AIR BASE – en international arbejdsplads i Grønland I det nordvestlige hjørne af menneskenes land, Kalaallit Nunaat, etablerede Knud Rasmussen og Peter Freuchen i 1910 handelsstationen Thule i bygden ved foden af det karakteristiske Dundas fjeld. På den modsatte side af bugten North Star Bay ligger i dag den amerikanske luftbase, Thule Air Base. Etableringen af basen i 1951 var et resultat af den kolde krigs udbrud; i dag er grundlaget for basens tilstedeværelse og mission væsentligt mere fredelig. Siden 1971 har Greenland Contractors arbejdet som drifts- og service entreprenør for US Air Force på basen, og i dag varetager vi alle serviceopgaver, logistik, drift m.v. som sikrer, at det lille samfund kan eksistere ved egen hjælp. Greenland Contractors er et interessentskab bestående af det danske entreprenørselskab MT Højgaard a/s og det selvstyre ejede firma Inuit Service Company A/S. Virksomhedens mange kompetente medarbejdere står bl.a. for forsyning af vand, kraft og varme, gør rent og laver mad til basens beboere, reparerer køretøjer, driver skibshavn og lufthavn, vedligeholder vejnet, bygninger og tekniske installationer, IT og kommunikations systemer, hospital, brandvæsen, fritidstilbud m.m.m. Det arbejde, vi udfører for US Air Force, sker efter de kvalitets-, miljø og arbejdsmiljø standarder, der ligger i ISO 9001, ISO 14001 og OHSAS 18001, som Greenland Contractors er certificeret i. Dette medfører, at der er konstant fokus på kvalitet i arbejdet, på medarbejdernes sikkerhed, på at miljøet belastes minimalt af aktiviteterne, og på at der værnes om de historiske og natur værdier i området. Greenland Contractors deltager i uddannelsen af unge grønlændere og tilbyder adskillige praktikpladser på basen inden for et rigt udbud af fagområder. Læs mere om vores spændende arbejdsplads på www.gc.gl, hvor der er mange flere oplysninger om Greenland Contractors og livet på Thule Air Base. Indiavej 1, 2100 København Ø, tlf.: 3634 8000. www.gc.gl Aantuup ulitaliullammaap isertugaatai Anton Søholm ukioq naallugu ulitaliullattaaginnavittarpoq. Ulitaliai tassa taama mamarineqartigaat All.: Aminnguaq Dahl Petrussen Aasiaat: Ullaat tamaasa meeqqat meeqqanukaatereeraangakkit Anton Søholmip illua saneqquttarpara. Illunnguaq tungujortoq alianaappasissoq inoqarpasittuaannarpoq, saneqqullugulu ulitarsunnialaaq naamasassaasarpoq. Aamma aasarisseruttornerani. Antuummi ulitaliai mamarineqaqaat, ukiorlu kaajallallugu piumaneqartarlutik. ULITAT ISERTUKKAT Antuut inuusuttuaqqanik marlunnik paneqarpoq, ajoraluartumillu 2000-imi nuleerpoq. Umiartortuusimavoq, aanaartooreernermilu kingorna sulisinnaarpiarunnaarsimalluni. – Sulisinnaajunnaarluni ajorpoq, ingammik uninnganeq nalullugu. Assoroornanngitsunik misiliisaraluarpunga, kisiannili naggataatigut sulisinnaajunnaarnera akueriinnartariaqarsimavara. Taamanilu ulitaliornermik misilittaasalerpunga, Antuut oqaluttuarpoq. 62 Iserama Antuup nunatta naasuinik tiiliaminik sassaallerfigaanga. Tii mamaqaaq, imerakkulu kiakkertutut misigaanga. Antuup taanna tiitugarivaa, qularinngilaalu peqqinnartuusoq. Antuut nerisassiornermut malitassanik 50-ikkornisamik atuagaateqarpoq, tassanilu ulitaliornermut malitassaq nassaaraa misilittalerpaalu ineriartortillugulu. – Misilittaarusaartarlunga pivunga, ullumikkullu ulitat assigiinngitsut arfineq pingasut sanasarpakka. Akui oqaatigisinnaavakka, qanorli sanasarneri oqaatiginianngilakka, oqaatigigukkumi immikkuullarissuseerutissapput, Antuut oqarpoq. ÆBLESKIVETUT NERISARPAAT Aanaartooreernermi kingorna Antuut peqqissumik inooriaaseqarniartarpoq. Ullut tamaasa nunatta naasuinik tiiliani imigaraa. Orsoq sukkorlu mianersuuppai, ulitaliaminillu nerisorsuunngilaq. – Ilaannili ulitanik qerisunik qaqitsisarpunga, kissariarlugillu nunap paarnaanit mamalaaliamik akullugit æbleskiivitut nerisarpagut. Mamartaqaat misilinniarisigit, oqarpoq. Ilumoorpoq Antuup ulitaliai assut mamartut. Tassami ukiuni kingullerni ullorsioraangatta pinngitsoorsinnaajunnaarsimavagut. Sanalluagaapput qaavi manngilaarlutik iluilu aqillutik. Mamangaaramik ataasiagassaannaanngillat. Antuulliuna suna isertugaatigigaa? SIINIPPILIASSAT ASSAGIARSUULLU NERPIA – Akui, akuisa uuttortarneri kiisalu naqittaariaaseq mamaanut apeqqutaasupilussuupput. Ulitat torrallataanerit ullut pingasut ingerlanerini sanasarpakka. Naqittagaq peqqissaarullugu naqittarneqartariaqarpoq, ullunilu arlalinni pullassertarlugu. Taamaaliornikkut ulitat mamarluinnartut sananeqarsinnaapput, Antuut oqarpoq. Antuup ulitat assigiinngitsut arfineq pingasut sanasarpai, makkulu akuutigisarpai: assagiarsuup nerpia, siinippiliassat, immuk panertoq, qajaasat kakillarnallu isserat. Aamma sukkut assigiinngitsut atortarpai, nalinginnaasut sukkortunullu tulluarsakkat. Siatsissutitut atortarpai palmin, punneq uulialuunniit. – Assagiarsuup nerpia immini tunguarniaartuuvoq. Isumassarsilerpunga misilikkusullugu ulitaliannut akoralugu. Assullu mamaqutaavoq. Inuillu mamareqimmassuk sanasalerpakka, Antuut oqaluttuarpoq. SULUK #02 Air Greenland Inflight Magazine 2012 Ilumoorpoq, Antuup ulitaliai assagiarsuttallit assut mamartut. – Imermut taarsiullugu qajaasanit kakillarnanillu tii akuliuttarpara. Tii pingasoriarlugu qalaartittarpara, mamaa kimittuneruniassammat. Piareersorigaangakkulu atortarpara, Antuut oqarpoq. AAMMA SAPIGALINNUT Antuup ulitaliortarnermini sapigallit sukkortullu aamma eqqarsaatigisarpai. – Palmin siatsissutigalugu peqqinnarnerpaajunngilaq. Taamaammat ilaatigut uulia atortarpara. Orsoq ataatsimut isigalugu peqqinnanngilaq, uulialli palminimiit peqqinnarnerulaarnera qularinngilara. Aamma tunguarnisaatit taratsullu sukkortunut tulluartut ilaatigut atortarpakka, Antuut oqaluttuarpoq. Antuut ilaanni aperitittarpoq ulitaliornermi malitassiani pisiarineqarsinnaanersut. Naaggaartuarporli. – Uanga nammineq pigaakka. Ulitaliakka agguaassinnaavakka, qanorli sanasarnerinut malitassaq nammineq piginiarpara, oqarpoq. Sinerissami Antuut kammappassuaqarpoq, amerlasuullu pinialuttarput. – Paarlaasseqatigiittarpugut. Kalaaliminernik nassittarpaannga, uangalu ulitanik nassittarpakka, oqarpoq. 63 Klejne-Antons hemmelighed Anton Søholm fra Aasiaat er ekspert i klejner. De er så populære, at han bager dem året rundt og ikke kun til jul. Anton bruger blandt andet krabbekød og hjemmesamlede urter fra naturen Af Aminnguaq Dahl Petrussen Hver morgen går jeg forbi Anton Søholms hus, når jeg har afleveret ungerne i børnehaven. Det lille, blå typehus emmer altid af liv, og de fleste morgener dufter der herligt af nybagte klejner, når man går forbi. Selv under midnatssolen om sommeren. For Anton Søholm er kendt for sine klejner, og han bager dem året rundt. Anton, der har været enkemand siden 2000, har to teenagedøtre. Han har været sømand, men efter en blodprop er han nu førtidspensionist. – Det var forfærdeligt ikke at kunne overkomme et normalt arbejde længere, for jeg kan ikke sidde stille. Jeg har forsøgt mig med let arbejde, men det kunne ikke løbe rundt, og jeg måtte acceptere tilværelsen som førtidspensionist. Derfor begyndte jeg at eksperimentere med at bage klejner, fortæller Anton. Anton byder på te, lavet af grønlandske planter. Teen er velsmagende, og jeg kan mærke, at jeg begynder at svede, da jeg drikker den. Den te drikker Anton hver dag, og han er overbevist om, at den er med til at holde ham sund og rask. Anthon har en gammel kogebog fra 1950´erne, og dér fandt han en gammel grundopskrift på klejner. – Jeg begyndte ligeså stille at videreudvikle opskriften. I dag har jeg otte hemmelige opskrifter på klejner, og folk har hver især deres favorit, fortæller Anton. SPISER DEM SOM ÆBLESKIVER På grund af det tidligere sygdomsforløb forsøger Anton at leve sundt. Hver dag drikker han te af grønlandske planter, som han selv samler ude i naturen om sommeren. Han er påpasselig med fedt og sukker, og spiser ikke selv ret mange af sine klejner. – Men engang i mellem tager jeg frosne klejner op, varmer dem, og spiser dem som æbleskiver med flormelis og syltetøj. Det skulle I prøve, for de smager skidegodt, siger han. Og ja, Antons klejner smager skidegodt. Undertegnede har gennem et par år smagt en masse af dem, og den er sikker hver gang: Klejnerne er sprøde udenpå, og bløde inden i. De er ikke så søde, men smager af noget udefinerbart, af noget, der får én til at spise endnu flere klejner. Men hvad er Anthons hemmelighed? SENNEPSFRØ OG KRABBEKØD – Hemmeligheden er ingredienserne, målene og den måde jeg 64 tilbereder dem på. De bedste klejner laver jeg igennem tre dage. Dejen æltes meget grundigt og hæver i flere dage. Så er man sikker på, at klejnerne bliver gode, fortæller Anton. De ingredienser Anton bruger til sine otte forskellige klejner er: krabbekød, sennepsfrø, tørmælk, diverse tørrede grønlandske planter såsom qajaasaq/grønlandspost og enebærplanter. Han bruger almindeligt sukker, men også frugtsukker som egner sig til diabetikere. Til stegning anvender han enten palmin, smør eller olie. Men hvordan i alverden kommer man på den idé at bruge krabbekød i klejner? – Krabbekød smager godt i sig selv, og har en naturlig sødme. Derfor fik jeg den idé at putte krabbekød i dejen, og det smagte overraskende godt. Derfor begyndte jeg at lave dem, og folk er vilde med dem, siger Anton. Og ja, klejner med krabbekød smager fantastisk, skulle undertegnede hilse og sige. – I stedet for at bruge vand, koger jeg te af grønlandske planter. Jeg koger teen tre gange, så smagen virkelig kan trænge igennem. Når jeg synes den er klar, bruges den som væde i dejen, fortæller Anton. Han vil ikke ud med sine hjemmelavede opskrifter, for ”så vil klejnerne ikke være spændende mere”. OGSÅ TIL ALLERGIKERE Anthon tænker også på allergikere, og folk med diverse sygdomme som skal passe på kosten, når han laver klejner. – Palmin er ikke det sundeste fedt at stege i. Derfor bruger jeg olie. Selvom fedt i det hele taget ikke er sundt, synes jeg, at olie er lidt sundere end palmin. Desuden bruger jeg sødemidler, samt salt der egner sig til diabetikere, fortæller Anton. Flere har spurgt, om ikke de må købe hans klejneopskrifter. Og til dét svarer han med et rungende: NEJ. – Det er MINE opskrifter. Jeg deler gerne mine klejner med andre, men ikke opskrifterne. Dem tager jeg med mig i graven, siger han. Anton har mange venner op langs kysten. Særligt fangere og fritidsjægere. – Vi har en indbyrdes aftale om, at de sender mig frosne grønlandske madvarer, og jeg sender dem klejner. Det er en god aftale, og jeg spiser godt hele året, fortæller Anton. SULUK #02 Air Greenland Inflight Magazine 2012 65 The blue delicacy It is hard on the outside and soft on the inside. It is at its best in a pot. The Greenlandic mussel is an excellent dish By Christian Schultz-Lorentzen It is quite difficult to choose a favourite dish. Everything has a season – and it must be the right occasion. But a lot of good things come from the sea. Not least the Greenlandic mussels. They are often big, meaty whoppers which nature generously gives us. Mussels live on stones on the beach all along the coast. Here we often collect them right at the water’s edge or we sail out in shallow water and harvest them in our buckets or big pots. The water is so cold, that there are limits to what could be “wrong” with the mussels. Some people prefer to enhance the experience of the trip to the beach by eating morsels of raw mussels on the way, while others build a small fire and boil the mussels in seawater. In my opinion, raw mussels have a bitter aftertaste that sticks in the throat. They are much better when cooked. Mussels have plenty of flavour – and if you let your imagination wander – it is easy to understand why mussels are the favourite food of the walrus, although it eats mostly scallops, cave clams and common clams. On the other hand, it eats plenty of these. Every day in the summer a walrus eats between 50 to 80 kilos of mussels which are turned into fat to ensure energy reserves for the winter. It takes a walrus about six seconds to suck out a mussel which it finds at depths below 100 metres. We are out of our league here and this is just as well. MUSSEL FARMING It is almost impossible to cook mussels badly, as long as you avoid baking or steaming them for too long. These are the two most common ways to prepare the golden flesh. Mussels can also be dressed in countless variations for an even greater taste experience. For example, the classic method where they are steamed in white wine with selected herbs and vegetables. New vegetables are then added to the cooking juices with a little 66 cream. If you also add garlic, saffron and chilli, you will have made your own Michelin soup. Strangely enough, mussels are not usually found in the selection available at the market brættet, where fishermen and hunters sell their catches. But occasionally you get lucky. You can always ask if you can order blue mussels if you don’t want to collect them yourself. An attempt was previously made to farm mussels on lines in South Greenland. Brian Fencker was behind the project and in 2005 he received the prize for entrepreneur of the year for the project, which was unfortunately closed down later. With mussel farming, the mussels cling to lines and are then harvested when they have reached the right size for eating. Commercial farming is widespread in Canada where the infrastructure provides many flights, thus ensuring that the mussels quickly reach the dining table. NECESSARY THOROUGHNESS When you prepare Greenlandic mussels in the kitchen, it is very important to scrub them thoroughly with a brush to remove any sand and to pull off the “beard”. You must also ensure that they are alive. Any open mussels should be tapped against the edge of the table. If they close, they are ready for the pot. If they do not close, they should be discarded. After steaming, check again. Discard any mussels that have not opened. There are several ways in which to serve steamed mussels. Usually, I take most of the mussels out of their shells and share them out into soup plates. I decorate the soup plates with six to eight whole mussels. My favourite accompaniment is thinly-cut garlic bread from the oven. But there are many options. In Belgium and France there are proper mussel restaurants that are known to serve French fries with the fruits of the sea. The trend has since spread to many countries. But we all have different tastes. It can be a good idea to have extra stock, which can be supplemented with newly-steamed mussels. Blue mussels may well be a first course, but it is a festive dish which can easily make a successful main course. A dry white wine is preferable. You can hardly go wrong with the rather expensive Sancerre, but a Muscat – the favourite French everyday wine for shellfish – is definitely a good and cheaper alternative. If you are brave enough to be a “walrus” for a while, you will hardly regret following the recipe below, which has been adjusted and developed over the years. THE EDITOR’S STEAMED MUSSELS INGREDIENTS FOR A FIRST COURSE FOR FOUR: A fennel Four small leeks A bunch of carrots A large onion Parsley Thyme Garlic Saffron A fresh, strong chilli. Two kilos of mussels A bottle of dry white wine PREPARATION: Clean the vegetables. Pour half a bottle of white wine into a deep pan. Add two sprigs of thyme, three large carrots, two leeks and the onion, cut into large pieces. When the stock boils, simmer over low heat for five minutes. Add the cleaned mussels. Shake the pan occasionally to spread the heat to all the mussels, or stir with a spoon. It is very important the mussels are not overcooked. Lift the lid to see when they open. Afterwards, they must only be cooked for one minute more. They must not be too “moist” either. Strain the mussels through a sieve over a bowl to catch the stock. Remove the mussels from the shells. Remember to set aside 24-30 to decorate four soup plates when serving the soup in portions. Keep the mussel flesh and the whole mussels in the fridge. Cut the fennel into small pieces and steam in a little water seasoned with salt. Then blend the fennel and add to the stock. Finely dice two large carrots and leeks and fry gently in olive oil in a saucepan. Start with the carrots because they take a little longer. Do not brown the vegetables. Pour the stock from the bowl over the vegetables. Add two to three pressed cloves of garlic, half a finely chopped chilli, three quarters of a teaspoon of saffron and a half a pint of cream. Season with salt and pepper. Simmer the stock, reducing until it has a suitable consistency. Add the mussels to the stock just before serving to warm them through. Serve the soup in the soup bowls and decorate with a little parsley. ACCOMPANIMENT: Cut two French loaves in one and a half centimetre slices. Melt plenty of butter in a pan and add plenty of garlic once the butter has melted. Turn off the heat and pour the garlic butter over the slices of bread which have been placed on baking paper on a baking tray. Bake the garlic bread in the middle of the oven at 200 degrees for about seven to eight minutes until they take colour and are a little soft in the middle. Serve. SULUK #02 Air Greenland Inflight Magazine 2012 67 Royal Greenland - Committed to Seafood... Royal Greenland er en virksomhed med dybe rødder i den grønlandske kultur og er verdens største leverandør af koldtvandsrejer. Vi har 2000 ansatte indenfor fiskeri, produktion og salg af høj-kvalitets seafood produkter baseret på vores unikke grønlandske råvarer. www.royalgreenland.com Royal Greenland is a company with deep roots in the Greenlandic culture and is the world’s largest supplier of cold water prawns. We have 2000 employees within fishing, production and sales of high quality seafood products based on our unique Greenlandic raw materials. 11126 Doing business in Greenland? From our office in Greenland, KPMG offers you locally-based advisory services and access to our extensive international network. We can provide you with a broad perspective in a complex world of changing legislation, and help you identify the prime challenges and key opportunities for your business. Our advisory services in Greenland include: • Auditing,accountingandbookkeeping • Taxadvicewithspecialistknowledgeoftheoil,gasand mining industries • Advisoryservicesregardingmanagementconsulting, corporate finance, secondment, relocation of employees, etc. For more information, please visit us at kpmg.gl SULUK #02 Air Greenland Inflight Magazine 2012 69 Timmiaaraq Astrid Vebæk Qimmit Kalaallit Nunaanni qimuttut 20.000-it missaanniipput. Tamakkua Inuit, ukiut 4500-t sinnerlugit matuma siornatigut Sibiriamit Canada aqqusaarlugu Kalaallit Nunaannut tikikkamilli, ikiortigisarsimavaat pinngitsoorsinnaanngisatik. Qamutinik qimuttuuinnartarsimanngillat, aamma nannunik uumasunillu piniagassanik allanik pisaqaqataasarsimapput. Qimmit amaroq ungasissumik siuleraat. Qimmit amaqqullugu piarartaaqatigiissinnaapput. Piaraat taaneqartarput hybridit. Ulven er hundens fjerne forfader. Hunde og ulve kan få unger sammen. Ungerne kaldes for hybrider. The wolf is the dog’s distant ancestor. Dogs and wolves can have young together. The cubs are called hybrids. Dogs There are about 20,000 sled dogs in Greenland. They have been the Inuit’s indispensable helpers, ever since they migrated 4500 years ago from Siberia over Canada to Greenland. Not only have they pulled the sleds, but together with the hunters they have killed bears and other prey. Hunde Der er cirka 20.000 slædehunde i Grønland. De har været inuitternes uundværlige hjælpere, lige siden de for mere end 4500 år siden sammen vandrede fra Sibirien over Canada til Grønland. Ikke blot har de trukket slæderne, men også sammen med fangerne nedlagt bjørne og andre fangstdyr. Thulemit ilisimasassarsiorneq siulleq ....343, 344, 345, 346, 347, 348, 349, 350! Ukiut 100-t matuma siornatigut, 1912-imi apriilip 6-ianni, qimmit 350-t missaanniittut, qimussit 35-t qimussersullu angutit allat Thulemit aallarput. Naalagaraat qallunaaqkalaaleq issittumi ilisimasassarsiortartoq misigisassarsiortartorlu Knud Rasmussen, taassumalu avannaarsuani Pearyland ilisimasassarsiorfiginiarpaa. Sapaatit akunneri marlussuit qaangiuttut qimussit qimmillu amerlanerpaat uterput. Qimmit 45-t, qimussit sisamat kiisalu Knud Rasmussenip, Uvdloriap Inukitsullu aammalu Peter Freuchenip angalaneq qaammatinik tallimanik sivisussusilik nangippaat. Den Første Thuleekspedition For 100 år siden, den 6. april 1912, tog cirka 350 hunde, 35 slæder med slædekuske og andre mænd afsted fra Thule. I spidsen var den danskgrønlandske polarforsker og eventyrer Knud Rasmussen, som ville udforske området ved Perryland højt mod nord. Efter et par uger returnerede de fleste slæder og hunde. 54 hunde, 4 slæder samt Knud Rasmussen, Uvdloriaq og Inukitsoq og Peter Freuchen fortsatte turen, som varede 5 måneder. The First Thule Expedition 100 years ago, on April 6th 1912, about 350 dogs, 35 sleds with sled drivers and other men set off from Thule. In the lead was the Danish-Greenlandic polar explorer and adventurer Knud Rasmussen, who wanted to explore the region around Perryland, in the high north. After a couple of weeks, most of the sleds and dogs returned. 54 dogs, 4 sleds and Knud Rasmussen, Uvdloriaq and Inukitsoq and Peter Freuchen continued on the journey, which lasted for five months. Angalanermi qimmit aarrit amiinik nassatanik nerukkaateqartinneqarput Hundene blev på turen fodret med medbragt hvalros-hud The dogs were fed on the journey with a supply of walrus hide …..og de kan se meget forskellige ud Meqqoqanngitsoq meqqoqalaaginnartorluunniit: Chinese Crested Dog, Kinameersoq. Ihasa apso, qimmeq Tibetimeersoq meqqulerujussuaq! Suna saariva, sunalu tunorivaa? BOO BOO nunarsuarmi qimmit minnersaraat. Tassaavoq Chihuahua takisuunik meqqulik, aamma USA-mi najugaqartoq, 600 grammiulluni 10,16 cen-timeterinik portussuseqarluni. Lhasa Apso, en 4000 år gammel hunderace fra Tibet, har rigeligt med hår! Hvad er for og hvad er bag? Lhasa apso, a 4000 year old dog breed from Tibet, has plenty of hair! What is the front and what is the back? Blodhunden er den hunderace, som har den bedste lugtesans og har i århundreder været brugt til at opspore forbrydere, herunder krybskytter og kvægtyve. The bloodhound is the breed of dog that has the best sense of smell. For hundreds of years they have been used to track criminals, including poachers and cattle thieves. Bulldog’en er en god vagthund. Den er Englands nationalhund. The bulldog is a good guard dog. It is the national dog of England. 5 ep Ge 6 org 7 8 niui 9 10 11 Bulldog qimmiuvoq nakkutilliisoq. Tuluit Nunaata qimmeraa. Verdens højeste hund, en Grand Danois ved navn GEORGE, bor i USA. Den vejer 111 kg og er 109 centimeter op til skulderen. Medregnes hovedet er hundens reelle højde cirka 150 centimeter. BOO BOO er verdens mindste hund. Hun er en langhåret Chihuahua, bor også i USA, vejer 600 gram og er 10,16 centimer høj. w · George’s underben· George’s lo er legs Blodhund qimmiuvoq naamallaqqinnerpaaq. Ukiuni untritilikkaani pinerluttunik malersuinermi atorneqartarsimavoq, soorlu isertorluni aallaaniartartunik nersussuarnillu tillinnianik. 4 Little or no hair: the Chinese Crested Dog comes from China. Nunarsuarmi qimmit portunersaat Grand Danois, GEORGE-mik atilik, USA-mi najugaqarpoq. Taanna 111 kiilunik oqimaassuseqarpoq tuiinullu 1,09 meterinik portussuseqarluni. Niaqua ilanngukkaanni 150 centimeterit missaannik portussuseqarpoq. …..and they may look very different. 3 Ingen eller kun lidt pels: Chinese Crested Dog stammer fra Kina. There are more than 180 breeds of dogs in the world 2 … assigiinngitsorujussuarnillu isikkoqarsinnaapput. Der er over 180 hunderacer i Verden 1 Nunarsuarmi qimmit racet 180-t sinneqarput The world’s tallest dog, a Great Dane called GEORGE, lives in the USA. It weighs 111 kilos and measures 1.09 metres at the shoulder. Including the head, its actual height is about 150 cm. BOO BOO is the world’s smallest dog. She is a long-haired Chihuahua, also living in the USA, weighs 600 grams and is 10.16 cm high. Quiz 1 Kalaallit qimussiata qanoq issitsigisoq sapinngilaa? Hvor lav temperatur tåler en grønlandsk slædehund? 2 A: –10o B: –25o C: –70o Qimmip mikisup chow-chow-ip oqaa qanoq qalipaateqarpa? Hvilken farve har tungen på den lille chow-chow? What colour is the little chow-chow’s tongue? How low a temperature can be tolerated by the Greenlandic sled dog? A: B: C: D: 4 sungaartoq aappaluaartoq / orange / orange tungujortoq-qernertoq / blå-sort / black-blue aappaluttoq qaamasoq / lyserød / pink qorsuk / grøn / green Australiami qimmeqarpoq nujuartanik. Qanoq ateqarpat? I Australien lever der vilde hunde. Hvad er deres navn? 3 Wild dogs live in Australia. What are they called? Nunarsuarmi qimmit sukkanersaat, greyhound qanoq sukkatigaa (akunnermut kilometerit)? A: B: C: D: Hvor hurtigt (km i timen) kan verdens hurtigste hund, greyhound’en, løbe? How fast (km per hour) can the world’s fastest dog, the greyhound run? Dingo Bingo Pingo Zingo A: 110 km, B: 70 km, C: 65 km 5 Tin Tin-ip qimmia Terry qimmeq sunaava? 6 Qimmeq sorleq qilunnerpaasarpa? Hvilken slags hund er Terry, Tin Tins hund? Hvilken hund gør mest? What kind of dog is Terry, Tin Tin’s dog? Which dog barks the most? A: Schæfereq / Schæferhund / Alsatian B: Fox terrier / Fox terrier C: Puddel / Poodle D: Samojedehund / Samoyed A: Rottweiler B: Dværg Puddel / Miniature Poodle Kukkunerit tallimat nassaarikkit · Find 5 fejl · Spot the 5 mistakes Pinnguartarfik Qimmeq sorleq inummut sorlermut atava, qimmillu sorliup arsaq, saaneq neqitalik, qalersaq, »anamineq«, katassimavaa? Legekammerater i parken Hvilken hund hører til hvilket menneske og hvilken hund har tabt en bold, et kødben, en sløjfe, en lille “pølle”? Playmates in the park Which dogs belong to which people and which dog has lost a ball, a bone, a bow and a little “poop”? © ASTRID VEBÆK Akissutit / Quizsvar / Quiz answers: 1: C, 2: B, 3: B, 4: A , 5: B, 6: B avannaa NORTH GREENLAND Qu ietComfort ® 15 Acou stic Noise Cancelling ® h ovedtelefoner Photo: Bonna Olsen Photo: Nathan Gallagher Photo: Nathan Gallagher Photo: Nathan Gallagher Photo: Nathan Gallagher W I N T E R Photo: Nathan Gallagher - Absolute Greenland on top of the world. W W W . N O R T H G R E E N L A N D . C O M suluk – et magasin man glæder sig til Tegn en annonce i Air Greenlands in-flight magasin suluk og bliv en velkommen del af Grønlands slagkraftige annoncemedie. www.irt.gl 74 salgskon. Martin Møller Kristensen – E-mail: annoncer@sermitsiaq.AG P.O. Box 150, 3900 Nuuk – Tlf. + 299 38 39 71 – Telefax 32 24 99 Music channel 1 eqqissisimaarnartut · roligt · relax William Ackerman Anne’s Song, Steve Orchard Night Moorings, Enya A Day Without Rain, Bernward koch Touch by Love, kevin kern Endless Blue Sky, kiran Murti Magical India, 2002 The Calling, karl Maddison Wishing Wheel, Anthony Miles Island Peace, Hilary Stagg Simply Beautiful, Asha Sailing on a Silk Blue Sea, Stephen Rhodes Faerie Isle. channel 2 sallaatsut · blød rock · soft katherine Jenkins Break It to My Heart, Michael Bublé Home, Sophie Zelmani All About You, Bill Withers Ain’t No Sunshine, Ellie Goulding Your Song, Teitur One and Only, Alicia keys Like You’ll Never See Me Again, katie Melua The Closest Thing to Crazy, John legend ft Estelle No Other Love, Christina Perri Jar of Hearts, Colbie Caillat Bubbly, Justin Nozuka After Tonight, Amy Winehouse Our Day Will Come, Stevie Wonder Lately, Beyoncé Satellites, Thomas Helmig Shadowman, Norah Jones Don’t Know Why. channel 5 Qangatuut · klassisk · classic Wiener Philharmoniker, André Previn Mendelssohn - A Midsummer Night’s Dream: Overture, Renée Fleming, Czech Philharmonic Orchestra, Sir Charles Mackerras Dvorák - Rusalka: Invocation to the Moon, London Symphony Orchestra, Sir Colin Davis Dvorák - Symphony no.9 ’From the New World’: 2. Largo, Orpheus Chamber Orchestra Bartok - Romanian Folk Dances, Göteborgs Symfoniker, Neeme Järvi Ponchielli - La Gioconda: Dance of the Hours, Chamber Orchestra of Europe, Nikolaus Harnoncourt Beethoven - Egmont: Overture, Jerry Hadley, Thomas Hampson, Orchestra of Welsh National Opera, Carlo Rizzi Bizet - Les pecheurs de perles: Au fond du temple saint, Suluk #02 Piotr Anderszewski Chopin - Mazurka op.59 no.1 in A minor, Mauro Lopes Ferreira (violin), Concerto Italiano, Rinaldo Alessandrini Vivaldi - Four Seasons: Summer, Israel Philharmonic Orchestra, Zubin Mehta Tchaikovsky - Swan Lake: Scene Act 2, Israel Philharmonic Orchestra, Zubin Mehta Tchaikovsky - Swan Lake: Valse. channel 6 Pop-imi nuannarineqarnerpaat Pop hits Coldplay Paradise, Gym Class Heroes ft Adam Levine Stereo Hearts, Jessie J Domino, Flo Rida Good Feeling, Nicki Minaj ft Rihanna Fly, Bruno Mars It Will Rain, Lady GaGa Marry the Night, Enrique Iglesias ft Pitbull & The WAV.s I Like How It Feels, Kelly Clarkson Mr. Know It All, Maroon 5 ft Christina Aguilera Moves Like Jagger, Adele Turning Tables, Snow Patrol Called Out in the Dark, Kelly Rowland ft The WAV.s Down for Whatever, Jason Derulo Fight for You, Ellie Goulding Lights, David Guetta ft Usher Without You, Beyoncé Love on Top, Lana Del Rey Video Games, Cobra Starship ft Sabi You Make Me Feel..., Pitbull ft Chris Brown International Love, Rihanna ft Calvin Harris We Found Love, Britney Spears Criminal, LMFAO Sexy and I Know It, Katy Perry The One That Got Away, Taylor Swift Ours. channel 7 rock Kashmir Electrified Love, Snow Patrol This Isn’t Everything You Are, The Black Keys Lonely Boy, Coldplay ft Rihanna Princess of China, Tim Christensen & The Damn Crystals Surprise Me, Nickelback When We Stand Together, Evanescence What You Want, D-A-D A New Age Moving In, Kaiser Chiefs Little Shocks, Florence + The Machine Shake It Out, Spleen United Air Greenland Inflight Magazine 2012 Music on flights between greenland and denMark Days of Thunder, Foo Fighters Arlandria, Kasabian Re-Wired, The Wombats Last Night I Dreamt..., AC/DC Back in Black, Noel Gallagher AKA... What a Life! channel 8 danmarkimi nuannarineqarnerpaat danske favoritter danish favourites Sanne Salomonsen Søvngænger, Thomas Ring Diamond, RUM 37 Dagen er ny, Mikael Simpson Lad det staa, Malk De Koijn Klap din hoddok (Hund bider mand), Rasmus Walter Det stille angreb, Ulige Numre København, Rugsted & Kreutzfeldt Indtil jeg så dig, Stanley Most & Rune RK Kom kom, Burhan G Jeg’ i live, Rasmus Nøhr Sommer i Europa, Marie Key Stå op, Wafande ft Xander En anden, Rasmus Seebach Nangijala, Ankerstjerne Nattog, Sebastian Øjeblikkets mester, Medina Kl. 10. channel 9 60-70-80 Otto Brandenburg What Do You Want to Make Those Eyes at Me For, The Chiffons He’s So Fine, Wham! Wake Me Up Before You Go Go, Roxy Music Love Is the Drug, Dusty Springfield You Don’t Have to Say You Love Me, Tiffany I Think We’re Alone Now, Kliché Bravo Charlie, Dolly Parton 9 to 5, Barry Manilow Mandy, The Beach Boys Good Vibrations, Herman’s Hermits I’m into Something Good, Cyndi Lauper Girl Just Want to Have Fun, The Drifters Kissin’ in the Back Row of the Movies, TV-2 Rejsen til Rio, Jackson 5 Blame It on the Boogie, Bonnie Tyler Total Eclipse of the Heart, Tina Charles I Love to Love, The Swinging Blue Jeans Hippy Hippy Shake, Bangles Walk Like an Egyptian. channel 10 Meeqqanut børnekanalen · children Various Morgenmelodi, Various Historien (del 1), Various Dragen, Various Historien (del 2), Various Kyssepigen, Various Historien (del 3), Various Lille Græsstrå, Various Historien (del 4), Various Fingervingemandens Råbesang, Various Historien (del 5), Various Løbetrommer, Various Historien (del 6), Various Skykvinden, Various Historien (del 7), Various Bjergmelodi, Various Historien (del 8), Various Månekælken, Various Historien (del 9), Various Fiskeflyselskab, Various Historien (del 10), Various Flammetræer, Various Historien (del 11), Various Regnmelodi, Various Historien (del 12), Various Vindens Vise, Nikolaj Steen Klokken Otte (Ska’ Jeg I Seng), Nanna To Tykke Damer. channel 11 kanali sallaatsoq den bløde kanal the soft channel uillut Kammalaat, kimmernaq Asanninnera, Naneruaq Sila Perseqaaq, Mechanics In Ini Inimi, Angu Among The Stars, Stinne Nittaallat, kuupik kleist Silama Qeqqa, Rasmus lyberth Kuussuup Sinaani, Qaammataasat Kisivit, Qulleq Qulleq, Chilly Friday Assit. channel 12 kanali eqeersimaartoq den friske kanal the lively channel Nina Mitallernerup Erinaa, unnuaq Band Uumasut Nunaat, Nanook Ungasikkavit, Qaammataasat Hey Inunnguaq, kishima Alutorna ’Haar’, Nivé Room, Varna Allaaneruneq, Hans lange Takorlooraangakkit, Malik Qivittorsuup Tigummanga, Viila Sandgreen Perulerama, Zatit Qiimaneq, Qulleq Naneruut, uummat Kalaallit Nunaat. 75 FiLM Marts olsen banden På de bonede gulve Egon, Kjeld aamma Benny ministeriunermit tatigineqarlutik suliakkerneqarput. Naalagaaffimmi isumannaallisaaneq tusaamaneqarluarnerlu annaanniarnerar- three Musketeers lugit, H.C. Andersenip allaataa papik, Danske Eksport Museum-imiit tillittussanngorpaat. Akeratoqarsuata, Hallandsen-ip, ministeriunerup allaffeqarfiani sunniiniartartutut tusagassiisartuusup Egon qoqassiniarpaa. Allaat papik Kina-mi anngiortumik niuernermut Inuusuttup piummartoqisup, D’Artagnan-ip, musketeerit pingasut nersorneqarlutik tusaamasaasimasut perlasiuartut, Aramis, Porthos aamma Athos ilagiler- ilanngunniarneqarpoq. Egon-ip ataqqineqarnera 30 miliuuni koruunillu annaaneqarsin- pai. Kilitsissiaq pinnersoq taassumalu sulisitsisua ajortoq, Frankrigimiut kunngiattut naapput. Egon pilersaarusiorpoq. inissilluni Europami sorsulersitsiniartoq ajugaaffiginiarlugu illersoqatigiittariaqarput – kattullutik. Egon, Kjeld og Benny er samlet igen for at udføre en betroet opgave for selveste Statsministeriet. H.C. Andersens originale fjerpen skal stjæles fra det Danske Eksport Museum, og det gælder angiveligt Rigets sikkerhed og gode omdømme. Hal- D’Artagnan er en ung, frembrusende fyr, der slår sig sammen med de tidligere legendariske, men nu uheldsramte musketerer, Aramis, Porthos og Athos. landsen, bandens gamle fjende, der er spindoktor i Statsministeriet, vil snyde Egon. De må stå sammen – alle for én – for at besejre en smuk dobbeltagent og hendes onde Pennen skal i virkeligheden indgå i en lyssky handel med Kina. Egons ære og 30 millio- arbejdsgiver, der vil overtage den franske kongetrone og starte en krig i Europa. ner er på spil. Egon lægger en plan. D’Artagnan is a young ambitious man, who is joined by the previously legendaEgon, Kjeld and Benny are together again to take on a trusted assignment for ry, but now unlucky musketeers Aramis, Porthos and Athos. They stick together the Prime Minister’s Department. The original quill pen from H.C. Andersen is – all for one – in order to beat a beautiful double agent and her evil employer, who wants to be stolen from the Danish Export Museum, ostensibly for the safety and reputation of to take over the French throne and start a war in Europe. the country. Hallandsen, the enemy of the gang, is a spin-doctor at the Prime Minister’s Department and wants to cheat Egon . The quill pen actually has to be part of a deal with China. The honour of Egon and 30 million is at stake. Egon is making a plan. a taste of greenland Igasoq Chris Coubrough Kalallit Nunaanni Kokken Chris Coubrough rejser rundt til forskel- sumiif finnut assigiinngitsunut angalavoq pin- lige steder i Grønland og sætter fokus på naturen The chef Chris Coubrough is travelling around to different places in Greenland and creating ngortitaq sammillugu nerisassiassallu tikiffimminiittut. og de råvarer, der er til rådighed. Han kreerer fantastiske fantastic menus of the ingredients available in “A Taste Qaqqami alutornarluinnartunik nerisassiorpoq måltider ude i fjeldet i ”A Taste of Greenland”. of Greenland.” ”A Taste of Greenlandimik” taallugu. 76 a Pri l haPPy feet 2 saMMe dag næste år Tukkarsullaqqittoq Mumle ajornartorsiuteqarpoq: Erniaraa Erik qitinnissaminut qunuissorpoq, qimaallunilu isarukitsoq timmisinnaasoq, Sven pissaanilissuaq naapippaa! Eriup nuannaartorisaanit Mumle nuannaartorineqarnerusinnaanngilaq. Filmimi asanninnilersaarummi ’Aappaagu ulloq taanna’-mi, 1988-imi juulip 15-ianni Emma Dexter-ilu ikinngutigiilerput. Ulloq naallugu ilagiipput, inuuner- Pissaanilissuilli nunarsuaq sajuppillaatsimmassuk, pissutsit ajorseriaannarput. tillu naallugu ikinngutigiinnissaat taamatut aallartilluni. ’Aappaagu ulloq taanna’-mi Nunarsuaq annaanniarlugu, isarukitsut naalagaaffii uumasullu tupinnartut assigiinngit- Emma Dexter-ilu ukiut 20-t ingerlaneranni, siunissamut neriuutaat periarfissat iluatsin- sorpassuit – qalerualeeqqaniit immap nagguaatsuinut – katersortariaqarpai, ataatamilu ngitsuugaat malittaralugit, juulip 15-erigaangagu, illartarlutik qiasarlutillu misigisarta- sapiissusaa paasilerlugu. gaat sunniuteqaatillit, ikinngutigiinnerat assortuuttarnerilu malinnaaffigaagut. Ujaarisaat immaqa qanittuararsuarmiiginnavissimavoq? Mesterstepperen Mumle har et problem: Hans lille søn Erik lider af danseskræk og i angst løber Erik væk og møder den mægtige Sven, en pingvin, som kan flyve! Mumle har ikke en chance for at konkurrere med Eriks nye forbillede. Men tingene I den romantiske film ’Samme dag næste år’ bliver Emma og Dexter venner den 15. juli 1988. De tilbringer dagen sammen, og det bliver begyndelsen på et bliver værre, da verden rystes af magtfulde kræfter. livslangt venskab. I ’Samme dag næste år’ følger vi gennem to årtier Emma og Dexter på Da Mumle samler alle pingvin-nationer og alle mulige fantastiske skabninger – fra bit- datoen den 15. juli – nøgleøjeblikke i deres forhold, venskabet og skænderierne, deres tesmå krebsdyr til gigantiske søelefanter – for at bringe verden tilbage på ret køl, indser håb for fremtiden og de spildte chancer, og vi følger dem gennem latter og tårer. Måske Erik imidlertid sin fars mod. har det, de har søgt efter, været tæt på hele tiden? The champion dancer Mumle has a problem. His small son Erik is suffering from fear of dancing, and runs away and meets the almighty Sven , a penguin who In this romantic movie ’One Day’ Emma and Dexter become friends on July 15th, 1988. They spend the day together and it becomes the beginning of a life-long can fly! Mumle has no chance to compete with Erik’s new role model. But things get friendship. In ‘One Day’ we follow Emma and Dexter though two decades on the date of worse, when the world is shaken by big powers. When Mumle is gathering all the pen- July 15th. Key moments in their relationship, friendship and fights, their hope for the guin nations and all fantastic creations, from tiny crayfish to gigantic elephant seals – in future and the lost chances, we follow them though laughter and tears. Maybe what they order to bring the world back to normal, then Erik realizes his dad’s courage. have been searching for has been close by all the time. Suluk #02 Air Greenland Inflight Magazine 2012 77 FiLM Maj new year’s eve jane eyre Filmimi asanninnilersaarummi ’Ukiutoqqap unnukkua’-ni inuit assigiinngitsut New Yorkimeersut, ukiutoqarsiorlutik naapittut malittarineqarput. Filmimi ilaatigut Tess naartusoq naapipparput; Harry napparsimmavimmi toqujartuaar- Filmi ’Jane Eyre’ Charlotte Brontës-ip atuakkiaa naapertorlugu filmiliat nutaa- toq; rockertartoq Jensen; Clair, Times Square-mi ukiutoqarsiornermi alikkusersuinermik nersaraat. aaqqissuisussaq; peqqissaasoq; niuertoq Sam, siornaammat ukiutoqqami asannilerfigi- Iliarsuk piitsoq Jane Eyre 1800-kkunni atugarlioqaluni sakkortuumillu misigisaqartuar- simasani New Yorkimi ujaarigaa; kiisalu Laura, aatassanik nerisassiortariaqalersoq. luni atuartuulluni peroriartoreerluni Thornfield Hall-imi – nunaatilissuakkunni, alianartunik isertugaatilinni atorfinippoq. Jane nunaatilissuarmut Edward Rochester-imut asannileraluarpoq, isertugaataali paasigamigit qimaasariaqalerluni. I den romantiske film ’New Year’s Eve’ skildres forskellige mennesker fra New York, der alle knyttes sammen i løbet af nytårsaften. I filmen møder vi bl.a. Tess, som venter barn; Harry, der er døende på et hospital; Filmen ’Jane Eyre’ er en ny filmatisering af Charlotte Brontës klassiske roman. rockstjernen Jensen; Clair, som skal producere nytårsshowet på Times Square; en I 1800-tallet vokser den forældreløse og fattige Jane Eyre op, og efter en hård sygeplejerske; forretningsmanden Sam, som vil til New York for at finde sammen med barndom og barsk skoletid får hun arbejde på Thornfield Hall - et stort gods, som gem- sin kærlighedsinteresse fra sidste nytår; og endelig Laura, der er tvunget til at lave mer på dystre hemmeligheder. Jane forelsker sig i godsejeren Edward Rochester, men cateringmad. hun må flygte, da hun afslører hans hemmeligheder. In this romantic movie different people from New York are connected during New Years Eve. In the movie we meet Tess, who is pregnant, Harry who is dying The movie ’Jane Eyre’ is a new version of Charlotte Brontë’s classic novel. in a hospital, the rock star Jensen, Clair who is producing the New Year Eve show on The orphan and poor Jane Eyre is growing up during the 1800’s and after a Times Square, a nurse, the business man Sam, who wants to go to NY to find his love tough childhood and school time she starts working at Thornfield Hall, a large castle which hide gloomy secrets. Jane falls in love with the landowner Edward Rochester, but has to escape, when she exposes his secrets. 78 from last New Years Eve and finally Laura, who is forced to make catering food. Oodaap Qe qerta (Oodaaq Ø)a Jesup Kap Morris Nansen La nd PEARY Freuchen Land LAND jord eF enc end p e Ind STATION NORD D LAN NS E SS MU S RA S (Hum ermersuaq bolt G letsch er) Inglefield Land UD KN Siorapaluk QAANAAQ AVANERSUA Q Moriusaq (Thule Air Base) QEQERTARSUAQ Thule LA E UG (Godhavn) ILULISSAT unua (Disko Bugt) (Jakobshavn) Qeqertarsuup T DANMARKSHAVN AkunKangia (Ilulissat Isfjord) Kitsissuarsuit AASIAAT(Egedesminde) naaq Ilimanaq Kap York Savissivik BU ZACKENBERG GT Tasiusaq Innarsuit UPERNAVIK Ymer Ø Aappilattoq Traill Ø Kangersuatsiaq Upernavik Kujalleq MESTERSVIG Summit (3.238 m) Sigguup Nuna a (Svartenhuk) on James Land Ukkusissat Niaqornat Qaarsut UUMMANNAQ Nuu Ikerasak aq Saqqaq QEQERTARSUAQ nd ILULISSAT (Jakobshavn) e ss Gunnbjørn Fjeld Blo Prinsen af (3.693 m) Kapisillit Wales Bjerge Watkins Bjerge Akunnaaq Ilimanaq Kitsissuarsuit Kangertittivaq nla ordgrønla Oqaatsut (Rodebay) (Godhavn) (Constable Pynt) Østgrø AVANNA A N Qeqertat Nerlerit Inaat TUNUnd Saatut ssu QEQERTARSUAQ (Disko Ø) g Stauninr Alpe Nuugaatsiaq Illorsuit ITTOQQORTOORMIIT (Scoresbysund) QASIGIANNGUIT (Christianshåb) Ikamiut Niaqornaarsuk Iginniarfik S Ikerasaarsuk Attu DANEBORG gØ Claverin Nuussuaq (Christianshåb) st IN T KYS CH KO FF suaq eriar gt) uss Bu Qim elville (M BA Ikamiut the IINiaqornaarsuk Ikerasaarsuk re rg a M Land Iginniarfik Attu Kullorsuaq AASIAAT (Egedesminde) KANGAATSIAQ QASIGIANNGUIT KANGAATSIAQ DE Pituffik Æ Øer) Nuu ssu aq QEQERTARSUAQ (Disko Ø) Qeqertat Saqqaq Ky t (Carey n rde sfjo jerd alvf h g o Ni vi lle Kitsissu n Land TR Ullersu (Kap Alex aq ander) Airbus 330 Dash 7 / Dash 8 Helikopter Erichsen Mylius- nd La Land Dauga ard-Jen se ND LA KR ON PR IN S Tartupal uk (Hans Ø ) Washing ton N CH RI ST IA ingerlaviit rutekort route MaP Nordre Strømfjord SISIMIUT Sarfannguit (Holsteinsborg) Kangerlussuaq Søndre St rømfjord Qaasuitsup Killeqarfia Avannarleq Kangaamiut (Polarcirklen) Evighedsfjord MANIITSOQ DAN (Søndre Strømfjord) Itilleq Apussuit KITAA (Sukkertoppen) Kuummiut Tiniteqilaaq Vestgrønla n Napasoq Atammik d S Copenhage n Sermiligaaq Kulusuk nk i Isbl(Ammassalik) TASIILAQ IsortoqFrederikshåb d fjor åb dth Kapisillit o G NUUK M K AR Mont Forel (3.360m) PAAMIUT (Frederikshåb)Keflavik (Reykjavik International Airport) A (Godthåb) V H Buksefjord GE R KANGERLUARSORUSEQ (Færingehavn) IN Qeqertarsuatsiaat (Fiskenæsset) b å riksh Frede k Isblin PAAMIUT KUJATAA Sydgrønland (Frederikshåb) Narsalik Kangilinnguit (Grønnedal) Arsuk Ivittuut Qassiarsuk NARSAQ QAQORTOQ IRM D AV I S S T R Æ D E Kronprins Frederik Bjerge Narsarsuaq Igaliku (Julianehåb) Eqalugaarsuit Ammassavik Saarloq Tasiusaq Alluitsup Paa Aappilattoq Narsarmiit IKERASASSUAQ (Prins Christianssund) Qassimiut NANORTALIK (Narsaq Kujalleq) Nunap Isua (Kap Farvel) Ivittuut Qassiarsuk Narsarsuaq NARSAQ Igaliku Qassimiut Eqalugaarsuit QAQORTOQ (Julianehåb) Saarloq Ammassavik Alluitsup Paa Tasiusaq NANORTALIK Aappilattoq Narsarmiit (Narsaq Kujalleq) Timmisartumut tikilluarit Velkommen ombord Welcome on Board Timmisartup iluata aaqqissuunnerani ilaasutta angalanerminni toqqissisimallutik qasuernartumillu angalanissaat pingaartillugu suliniuteqarsimavugut. • Timmisartumi ilaasut ilorrisimaarnissaannut naatsorsuussanik tippeqarlunilu akiseqarpoq – timmisartumi saqisunut apeqqutigikkit. • Nanoq Classimi ilaasut angalanermi atugassanik ataatsimoortunik tunineqartarput makkunannga imaqartunik: kigutigissaat, kigutit qaqorsaataa, alersit, siutinut simit, kamippannut qillersaat, siggunnut tarngut ateraasallu puussiaq. • Nanoq Classimi arlalissuarnik atuagassiaqarlunilu aviiseqarpoq. Ved indretningen af flyet har vi lagt stor vægt på komforten for vores passagerer, så flyvningen bliver så god og afslappende en oplevelse som muligt. • For din komfort findes tæpper og puder på vore fly – spørg kabinepersonalet. • Til vore Nanoq Class passagerer er der et rejsesæt. • Dette sæt indeholder tandbørste, tandpasta, sokker, ørepropper, skopudser, læbepomade og en skopose. • På Nanoq Class har vi et bredt sortiment af magasiner og aviser. When we outfitted our aircraft, we put a great deal of emphasis on the comfort of our passengers so their flight would be as comfortable and relaxing as possible. • Blankets and pillows are available on board for your comfort – please ask a cabin attendant. • Our Nanoq Class passengers receive an amenity kit. • The kit contains a dental kit, socks, earplugs, shoeshine, lip balm and a shoebag. • On Nanoq Class we have a selection of magazines and newpapers. ilitsersuutit Makku følgende vejledninger er the following inforMation airbus 330-200-Mut atuuPPut gældende for vor airbus 330-200 – aPPlies to our airbus 330-200 Ikitsissut issiaviup ikusiffianiippoq. Ikitsissut nipilersukkanut kanalinut quliusunut imaluunniit videokanalimut nuutsissutigisinnaavat, nipittortaatitut atorlugu, atuarnermi qulleeqqamut ikitsissutigalugu aammalu saqisunik aggeqqusissutigalugu. Ikitsissut attataasaq sisamanik teqeqqulik qorsuk ajallugu peerneqartarpoq, attataasarlu ammalortoq qorsuk tuujutigalugu inisseqqinneqartarluni. Fjernbetjeningen findes på siden af armlænet. Med fjernbetjeningen kan du: skifte mellem lyd på musik- og videokanal, vælge mellem 10 musikkanaler, regulere lydstyrke, tænde for læselys samt tilkalde betjening. Fjernbetjeningen frigøres ved at trykke på den firkantede grønne knap. Den sættes tilbage ved at trykke på den runde og den grønne knap på samme tid. The remote control is stowed in the side of the armrest. The remote control is used to select the music and video channels, to choose between 10 music channels, to adjust the volume, to turn the reading light on and to call for service. The remote control is released by pushing the square, green button and it is stowed by simultaneously pressing the round, green button. 1 2 3 4 5 1 Mode: video-mut (vid) nipilersukanullu (aud) nuutsissut/Mode: Skift mellem lyd på video (vid) og musikkanal (aud)/Mode: Select video (vid) or music channels (aud) 2 Atuarnermi qulliup ikittaataa-qamittaataa/Tænd-sluk for læselys/On-off for reading light 3 Nipilersukkanut nuuttaat/Skift mellem musikkanalerne/Selecting audio channels 4 Nipaanut aaqqissuut/Justering af volumen/Adjusting volume 5 Saqisumik aggeqqusissut/Tilkald kabinepersonale/Calling for service tiMMisartuMi inissani nalinginnarni issiaviit Issiaviup ikusiffiata sinaani attataasat ammalortut marluk atorlugit issiaviup inissisimanera allanngortissinnaavat. sæder På økonoMiklasse Du kan regulere indstillingen på dit sæde ved hjælp af de to runde knapper på siden af dit armlæn. seating in econoMy class You can adjust your seat with the two round buttons on the side of your armrest. 80 nanoQ classiMi isiginnaarut Isiginnaarut issiaviup ikusittarfianiippoq: ikusiffiup qulaatungaa sanimut kiviguk, attataasarlu aappaluttoq toorlugu isiginnaarut kivillugu saqqummersillugu. Isiginnaarut sammivinnut marlunnut nikisinneqarsinnaavoq, tassa siumut utimullu aammalu sanimut, taamaasilluni qulliit tarraat ajoqutiginagit isiginnaar toqarsinnaavoq. Nipaalu isiginnaarummi attataasat marluk + -mik aamma – -mik nalunaaqutallit atorlugit aaqqissorneqassaaq. nanoQ classiMi hovedtelefoner headset tusarnaarutit På nanoQ class in nanoQ class Tusarnaarutit nipip pitsaassusaa pitsaanerulersinniarlugu nipiliorpalummut nipikillisaatitaqarput. Tusarnaarutit minnissaq sioqqullugu katersorneqartarput. Hovedtelefonerne er med indbygget støjdæmpning for at forbedre lydkvaliteten. Hovedtelefonerne bliver indsamlet inden landing. The headsets are with noise reduction to give better sound quality. The headsets will be collected before landing. ved de to knapper angivet med + og – eller fra fjernbetjeningen. screen in nanoQ class The video screen is found in the armrest: Lift the top of the armrest to the side and press the red button to release the screen. It may then be pulled up. The screen can be adjusted in two directions, back/forward and to the side, to avoid reflections. The volume can be adjusted on the screen with the two + and – buttons or from the remote control. skærM På nanoQ class Videoskærmen findes i armlænet: Løft armlænets overdel til siden og tryk på den røde knap for at få skærmen frigjort. Derefter kan den trækkes op. Skærmen kan justeres i to retninger, frem/tilbage og til siden for at undgå generende refleksioner. Lyden justeres på skærmen nanoQ classiMi nerrivik bord På nanoQ class table in nanoQ class Nerrivik ikusiffiup iluaniippoq: Ikusiffiup qulaatungaa kiviguk, nerrivillu qaqillugu. Nerrivik patitinneqarsinnaavoq assigiingitsunik marlunnik angissuseqalerluni. Issialluarnissat eqqarsaatigalugu nerrivik siumut tunummulluunniit nikisinneqarsinnaavoq issiavinniillu nikuissaguit sanimut illuartinneqarsinnaalluni. Bordet findes i armlænet: Løft armlænets overdel til siden og træk bordet op. Bordet kan foldes, så det har to størrelser. Af hensyn til din komfort kan bordet trækkes frem og tilbage samt drejes, så du nemt kan forlade dit sæde. The table is found in the armrest: Lift the top of the armrest to the side and pull the table up. The table can be folded, so it has two sizes. For your comfort, the table can be pulled back and forward and also turned, so it is easier for you to leave your seat. 1 Nissunut ikorfap siumut kingumullu nikisittaataa/ nanoQ classiMi issiaviit Issiaviup ikusiffianiippoq issiaviup inissisimaneranut aaqqiissut. Tassani nissunut ikorfap allanngortittarfia, pukusummut tunummullu iigarfiup aammalu issiaviup iigarfiata iluarsisaatai aaqqissinnaavatit. Benstøtte frem og tilbage/ Leg-rest back and forward 1 2 3 4 5 2 Nissunut ikorfap qummut ammullu nikisittaataa/Benstøtte op og ned/Leg-rest up and down 3 Pukusummut iigarfiup siumut tunummullu nikisittaataa/ Nakkestøtte frem og tilbage/ Headrest back and forward 4 Tunumut iigarfiup pullattakkap aallartittaataa/Aktivering af oppustelig rygstøtte/ Activation of inflatable backrest sæder På nanoQ class seating in nanoQ class På siden af armlænet finder du panelet, hvorfra du kan ændre dit sædes indstilling. Du kan her justere benstøtte, nakkestøtte og rygstøtte samt ændre ryglænets position. The panel where you can adjust your seat is on the side of the armrest. You can adjust the leg-rest, headrest and backrest as well as the inclination of the backrest. Suluk #02 Air Greenland Inflight Magazine 2012 5 Issiaviup iigarfiata qummut ammullu nikisittaataa/Justering af rygstøtte op og ned/Adjustment up and down of backrest 81 siunnersuutit pitsaasut ingerlaartilluni atugassat Gode råd undervejs Good Advice When Flying iMerluarnissat eQQaaMajuk aalalaarnissat eQQaaMajuk iluaalliorPit? Pisariaqarluinnarpoq ingerlaarnermi sapinngisamik imerluarnissat. (Uku quinartut pinnagit: imigassaq aalakoornartulik, kaffi tiilu). Ingerlaarnermi arlaleriarluta imermik juice-milluunniit piumasunut neqeroortarpugut – periarfissarlu tamanna atorluaqquarput timivit imermik amigaateqalinnginnissaa qulakkeerniarlugu. Ingerlaarnermi timip nukiisa sukaqattaarnissaat, nissut taliillu peqeqat taarnissaat tasitsaalaartarnissarlu pisariaqarpoq – soorlu akunnermut ataasiarluni minutsini tallimani. Ajornanngippat nikuilaarlutit issiaviit akornisigut uteqattaalaarsinnaavutit. Ilaasulli allat sulisullu ajoqusersornaveer saarlugit. Ingerlaarnermi iluaalliulissagaluaruit ingerlaannaq timmisartumi sulisut saaffigissavatit, taakkumi sapinngisartik tamaat atorlugu ilaasutta qasuer simallutik peqqillutillu ornitaminnut apuunnissaat isumagisussaavaat. husk at drikke væske husk at røre dig utilPas? Det er vigtigt, at du indtager en rigelig mængde væske undervejs (alkohol, kaffe og te tæller ikke med, da disse er vanddrivende). Vi tilbyder vand og juice flere gange undervejs – tag endelig imod vores tilbud, som vil være med til at holde din væskebalance i orden. Det er en god idé at lave små spænde-, bøjeog strækøvelser med arme og ben undervejs – gerne i 5 minutter hver time. Hvis det er muligt, så rejs dig og gå evt. lidt frem og tilbage i mellemgangen. Men vis venligst hensyn til de øvrige passagerer og personalet. Hvis du føler dig det mindste utilpas undervejs, så kontakt venligst vores kabinepersonale med det samme – de vil gøre alt for, at alle vores passagerer ankommer friske og veloplagte til deres bestemmelsessted. reMeMber to drink reMeMber to Move and stretch not feeling well? Plenty of fluids It is a good idea to spend five minutes bending and stretching your arms and legs, and increase circulation in your feet by moving your toes up and down. If possible, get up and walk up and down the aisle. But please show consideration to your fellow passengers and the cabin attendants. If you feel unwell in any way, please contact our cabin personnel at once. Our cabin attendants will do their best to ensure that all our passengers arrive at their destination in good shape. Isumannaallisaanermik pissuteqar tumik sulisugut pisinnaatitaapput pisariaqartillugu imigassallernerminni inummut ataatsimut marluinnarnik sassaalliisarnissamut. Imigassat aalakoornartullit nammineq nassatat timmisartuutitsinni imeqqusaanngillat. Af sikkerhedsmæssige årsager er vort personale autoriseret til i visse tilfælde at begrænse servering af alkoholiske drikke til to pr. person. Det er endvidere ikke tilladt at drikke medbragte alkoholiske drikke ombord på vores fly. Please note that crew members are authorised to limit alcoholic drinks to two per person due to safety on board. It is prohibited to consume your own duty free alcoholic beverages on board our flights. SigaritSit elektroniSkiuSut elektroniSke cigaretter electronic cigaretteS Timmisartornerup nalaani Air Greenland sigaritsinik elektroniskiusunik atueqqusinngilaq. Sigaritsilli elektroniskiusut peqqissutsimut akornutaanngillat, piviusorpaluttuuppulli aalarlutik sigaritsivinnullu paarlaattoorneqarsinnaallutik, isumaqartoqalerluni timmisartumi pujortartoqarsinnaasoq. Air Greenland tillader ikke brug af elektroniske cigaretter ombord. Elektroniske cigaretter er ikke sundhedsfarlige, men ser realistiske ud og afgiver dampe, som nemt kan forveksles med cigaret røg og derfor tolkes, som at rygning ombord er tilladt. Air Greenland does not permit the use of electronic cigarettes onboard. Electronic cigarettes are realistic looking substitute cigarettes that generate vapor, which looks like smoke. They are not a safety hazard, but their use on board is not allowed, as they may give anyone, who is not familiar with them, the perception that smoking is permitted. It is important to drink plenty of fluids when flying (alcohol, coffee and tea don’t count, as these are diuretic.) Please take advantage of the repeated offers of water and juice during the flight, as this will help prevent dehydration. 82 Nammineq timmisartuutit egen flyflåde Fleet Airbus 330-200 Number: 1 Max. no of seats: 245 Average speed km/t: 870 Max. altitude m: 13,666 Max. take-off weight kg: 230,000 Max. range km: 10,500 Length m: 58.37 Wingspan m: 60.3 Engines: 2 pcs. Pratt & Whitney Dhc-7 (Dash-7) Number: 3 Max. no of seats: 44 Average speed km/t: 450 Max. altitude m: 6,200 Max. take-off weight kg: 20,000 Max. range km: 2,300 Length m: 24.58 Wingspan m: 28.35 Engines: 4 pcs. Pratt & Whitney PT6A-50, Turbo Props Total engine power HP: 4,480 Dash 8-200 Number: 5 Max no. of seats: 37 Avarage speed km/t: 537 Max altitude meter: 7.620 Max take off weight: 16.470 kg Max range km: 1.713 Length m: 22.25 Wingspan m: 25.89 Engines: Pratt & Whitney type, PW123D. Total engine horse power, 2 x 2150 hp. 4.300 hp. Beech super king air 200 Number: 1 Max. no of seats: 7 Average speed km/t: 480 Max. altitude m: 10,670 Max. take-off weight kg: 5,700 Max. range km: 2,400 Length m: 13.4 Wingspan m: 16.6 Engines: 2 pcs. Pratt & Whitney PT6A-41 Total engine power HP: 1,700 Sikorsky S-61N Number: 2 Max. no of seats: 19 Average speed km/t: 220 Max. altitude m: 3,650 Max. take-off weight kg: 9,300 Max. range km: 600 Length m. (excl. rotor): 18.00 Rotor diameter m: 18.9 Engines: 2 pcs. General Electric CT58-140-2 Total engine power HP: 3,000 Bell 212 Number: 8 Max. no of seats: 9 Average speed km/t: 185 Max. altitude m: 3,000 Max. take-off weight kg: 5,080 Max. range km: 370 Length m. (incl. rotor): 17.42 Rotor diameter m: 14.63 Engines: 2 pcs. Pratt & Whitney PT6T-3B Total engine power HP: 1,800 Eurocopter AS-350B2 & B3 Number: 12 Max. no of seats: 5 Average speed km/h: 234 Max. altitude m: 7.000 Max. take-off weight kg: 2.250 Max. range km: 670 Lenght m (incl. rotor) m: 12,94 Rotordiameter m: 10,69 Engine: 1 pc. Turbomeca Arriel 1D1/2B/2B1 Total engine power HP: 732/847 Suluk #02 Air Greenland Inflight Magazine 2012 83 akitsuuteQanngitsuMik Pisiarisinnaasat ISlANDIMuT TIkINNERMI kAlAAllIT NuNAANNuT TIkINNERMI danMarkiMut tikinnerMi Sikaritsit 200-t imaluunniit tupat allat 250 gram Sikaritsit 40-t imaluunniit sikaat 5-t imaluunniit cigarillossit 10-t imaluunniit tupat 50 g Sikaritsit 200-t Imaluunniit sikaavaqqat (max 3 gr. stk.) 100-t Imaluunniit sikaat 50-t tupat 250 gr. Sikaritsinut imusivissat imaluunniit pappiarartassat immertariaannaat 100-t Imigassaq kimittooq 22%-init kimittunerusoq 1 literi Imaluunniit imigassaq 22%-init kimikinnerusoq 2 literi Imeruersaatit kulsyretallit 2 literi Viinni 4 literi Sukkulaatinit mamakujuttunillu nioqqutissiat 4 kg Immiaaqqat 16 literi Kaffit imaluunniit tiit 4 kg Tipigissaatit 50 gr. Neqi, neqinit nioqqutissiat imaluunniit timmissat 5 kg. Tipigissaatit sakkukinnerit 250 ml. Imigassaq kimittooq 1 liiteri aamma viinni 1 liiteri, imaluunniit Imigassaq kimittooq 1,5 liiteri aamma immiaaqqat 6, imaluunniit Viinni 1 liiteri immiaaqqat 6 imaluunniit viinni 2,25 liiteri Nerisassat 3 kg, ISK 18.500-nik sinnernagit nalillit Inunnut Islandimi najugaqavissuunngitsunut atuuttoq: Atisat angalanermullu atortut nammineq atugassat piffissamilu Islandimiinnerup sivisussusaanut nalinginnaasumik atugassatut tunissutitulluunniit naleqquttut. Tunissut ataaseq ISK 10.000 nalingat sinnerlugu akeqassanngilaq. Islandimi najugaqavissut: Pisiat nunani allani sanaat imaluunniit Islandimi akileraaruteqanngitsumik pisiniarfimmi pisiat ISK 65.000-nik nalillit. Pisiap ataatsip nalingata ISK 32.500 sinnersimassanngilaa. Pisisussat ima ukioqalersimassapput: Tupanik 18-inik Tipigissoq 50 g Tipigissaatit sakkukinnerit 250 ml. Qulaani pisiat saniatigut akitsuuteqanngitsumik pisisoqarsinnaavoq katillugit 1.300 kr-it sinnernagit nalilinnik. Qulaani pisiat saniatigut akitsuuteqanngitsumik pisisoorqarsinnaavoq katillugit 1.000 kr-it sinnernagit nalilinnik. Pisisussat ima ukioqalersimassapput: Pisisussat ima ukioqalersimassapput: Imigassanik viinninillu 17-inik Tupanik 17-inik Tupanik 18-inik Imigassanik viinninillu 20-inik toldregler VED INDREJSE TIl ISlAND VED INDREJSE TIl GRØNlAND ved indrejse til danMark 200 cigaretter eller 250 gram andre tobaksvarer 40 cigaretter eller 5 cigarer eller 10 cigarillos eller 50 g røgtobak Cigaretter 200 stk. eller cigarillos (max. 3 gr. stk.) 100 stk. eller cigarer 50 stk. eller røgtobak 250 gr. 100 stk. cigaretpapir eller cigarethylstre Spiritus over 22% 1 liter eller hedvin under 22% 2 liter 2 liter kulsyreholdige læskedrikke Bordvin 4 liter 4 kg i alt af chokolade- og slikvarer Øl 16 liter 4 kg kaffe eller the Parfume 50 gr. 5 kg i alt af kød, kødvarer eller fjerkræ. Eau de toilette 250 ml. 1 liter spiritus og 1 liter vin eller 1,5 liter spiritus og 6 liter øl eller 1 liter vin og 6 liter øl eller 2,25 liter vin 3 kg af fødevarer, der ikke overstiger værdien af ISK 18.500 For borgere udenfor Island: Elementer såsom tøj og rejsegear, der er til personligt brug og fundet egnet og normalt til formålet med besøget, længden af opholdet og generelle forhold og gaver. Hver gave må ikke overstige ISK 10.000. For beboerne i Island: Varer fremstillet i udlandet eller solgt i den toldfri butik i Island til værdien af ISK 65.000. En enkelt vares værdi må ikke overstige ISK 32.500. Parfume 50 gr. Eau de toilette 250 ml. Værdi af toldfri varer udover ovennævnte må ikke overstige DKK 1.300. Herudover kosmetik og andre toiletmidler til en samlet maksimal værdi af kr. 1.000,- Alderskrav: Tobak 17 år Alderskrav Alderskrav: Tobak 18 år Tobak 18 år Spiritus og vin 17 år Spiritus og vin 20 år duty regulations ENTERING ICElAND ENTERING GREENlAND entering denMark 200 cigarettes or 250 grams of other tobacco products 40 cigarettes or 5 cigars or 10 cigarillos or 50 g tobacco 1 litre of spirits and 1 litre of wine or 100 sheets of cigarette paper or cigarette tubes Cigarettes 200 pcs. or cigarillos (max. 3 g. a piece) 100 pcs. or cigars 50 pcs. rolling tobacco 250 gram 1.5 litres of spirits and 6 litres of beer or 2 litres carbonated soft drinks Spirits above 22% 1 litre or dessert wine below 22% 2 litres or 1 litre of wine and 6 litres of beer or 2.25 litres of wine 4 kilos in total of chocolate or confectionary table wine 4 litres beer 16 litres 3 kg of food, not exceeding the value of ISK 18,500 4 kilos of coffee or tea Perfume 50 grams For residents outside Iceland: Items such as clothing and travel gear that are for personal use and considered suitable and normal for the purpose of the visit, length of stay and general circumstances and gifts, however. Each gift may not exceed ISK 10,000. 5 kilos in total of meat, meat products or poultry Eau de toilette 250 ml. Perfume 50 grams In addition, other duty-free goods not exceeding DKK 1,300 total value. For residents of Iceland: Articles obtained abroad or in the duty free shop in Iceland to the value of ISK 65,000. A single item may not exceed ISK 32,500. Age limits: Tobacco 18 years Spirits and wine 20 years 84 Eau de toilette 250 ml In addition, cosmetics and other toiletries up to a maximum value of DKK 1,000. Age limits: Tobacco 18 years Age limits: Tobacco 17 years Spirits and wine 17 years Suluk #02 Air Greenland Inflight Magazine 2012 85 A Gates B2-B19 Terminal 2 @ Terminal 3 Gates C15-C40 @ T Gates D101-D103 D 11 Issiaartarfik 12 13 Danske Bank 14 Nordea 15 16 Naapittarfik Novia Servisair Billetkontor Meeraaqqanik nangilersuivik Qasuersaartarfik (1) Danske Bank 3 4 5 6 7 8 Politi Budget Sixt Atisaasivik Air Greenland Check-in Issiaartarfik 2 Air Greenland kontor 9 10 Ilaqutariinnut naatsorsuussaq (1) 1 Mittarfimmiittut A 6 7 B 11 12 13 11 Siddeområde Siddeområde Mødested 3 Air Greenland Check-in 9 10 Familieområde (1) 2 4 Security Air Greenland kontor @ Til bagage Gates B2-B19 8 9 Togstation @ Gates C15-C40 Gates C10 @ 27 28 19 Lufthavnsparkeringen 18 Hertz 17 Europcar Pitzner Terminal 3 Gates C2-C9 22 26 Ankomster 29 30 Metrostation 25 15 16 17 18 19 20 21 Til bagage 23 24 T 14 (B) = Bagageområde (1) = 1. sal (2) = 2. sal Akunnittut aqqusaartagaat Terminal 2 @ 10 T 30 Nassatanut angisuunut tunniussivik 29 Naapittarfik 28 SAS-ip bilitseerniarfia 27 SAS-ip tikittunut sullissivia (B) 26 Noviap tikittunut sullissivia (B) 25 Told VAT 1 Faciliteter Gates A2-A17 Gates A18-A23 1 3 2 4 5 24 Servisair Ankomst Service (B) 23 Global Refund 22 Issiaartarfik 21 Nordea 20 Avis 19 Biilinut inissiisarfik 18 Hertz 17 Europcar Pitzner københavniP Mittarfia airPort B københavns lufthavn coPenhagen C Gates A2-A17 Gates A18-A23 @ Gates D1-D6 C Gates D101-D103 D 27 SAS Ankomst Service (B) 26 Novia Ankomst Service (B) 25 Told VAT T Til bagage AUL_ann_Suluk_Dec2011_Suluk annonce 21/12/11 14.59 Side 1 INFO DESIGN 12/2011 Hotel Qaqortoq Newly renovated 4-star hotel with modern conderence facilities in South Greenland’s friendliest and most colorful town Hotel Qaqortoq P. O. Box 509 3920 Qaqortoq Tel. +299 642282 Fax: +299 641234 www.hotel-qaqortoq.gl mail@hotel-qaqortoq.gl HOTELLEJLIGHEDER i rolige omgivelser TANDLÆGE Niels Nygaard ApS | Tuapannguit 40 | Boks 240 | 3900 Nuuk Tlf. 31 30 01 | Fax 31 30 02 | mail@kigutit.gl | www.kigutit.gl LB YD E: N TI VI KA mæssige undersøgelser • Proteser • Faste regel • Kirurgi • Broer • Kroner • Fyldninger tænder • Bideskinner • Implantater: Hurtig erstatning af en eller flere • Blegning ontose • Behandling af tandkødsbetændelse og parod Anori Art_2004_suluk • egen indgang • eget toilet / bad • eget køkken • møntvaskeri • fjernsyn • 23 tv kanaler • stereoanlæg • fuldt møbleret 22/04/04 8:55 Side 1 G R E E N L A N D I C A RT, H A N D I C R A F T A N D F U R Priser fra kr. 800,2 min. gang til nærbutik • Tæt ved centrum Postboks 1470 • Vandsøvej 13 • 3900 Nuuk Telefon 32 66 44 • Telefax 32 66 00 E-mail: nordbo@greennet.gl • www.hotelnordbo.gl 86 Indaleeqqap Aqqutaa 14 · P.O.Box 890 · 3900 Nuuk · Greenland Tlf./Fax: 32 78 74 · anori@greennet.gl O P E N 7 D AY S A W E E K www.greenlandice.gl YOUR PROFESSIONAL PARTNER IN GREENLAND Sorbet på indlandsis. Lactosefri is CONSULTING SERVICES MINING - AND PETROLEUM INDUSTRIES • • • • • • • • • Lakrids Pistacé Jordbær Ruttebil General planning and consulting services Building and construction in the Arctic Civil works: Airports, roads, water supply and sewerage Buildings: Constructions and installations Design documents, tender documents and contracts Project management and – approval procedures Supervision, inspection and QA Environmental Engineering EIA’s, monitoring programmes and assessments Rolige omgivelser hurtigt internet international tlf. tæt på havet. tæt på byen. Luksus hotellejligheder www.nuuklejlighed.gl tlf.: +299 48 77 27 Find os på nettet og på Facebook Head office: ISSORTARFIMMUT 13, P.O. BOX 1024, DK 3900 NUUK / Phone: +299 34 37 00 / www.inuplan.gl Salg og reparation AR ap s ST CT AR IC ARCTIC STAR ApS ATV Cykler Knallerter Snescootere Ittukasiup aqq. 7 P.O. Box 251 DK 3911 Sisimiut Greenland Phone: (+299) 865257 Fax: (+299) 865752 ID_ann_Suluk_2011:Suluk annonce 07/10/10 11:12 www.arcticcat.gl • e-mail: arcticcat@greennet.gl Atlantic Music ApS music from the arctic H. J. Rinksvej 7, P. O. Box 1620, 3900 Nuuk Telephone: 32 78 80, Fax: 32 90 80 We have a large selection of Greenlandic music for sale Specializing in Naqitassat suulluunniit Greenlandic Music Ilusilersorneri We are the country’s leading music production and distribution company, with recording studios in Greenland and Denmark. Tulleriiaarilluarluni Sullissilluarlunilu in various genres: pop, traditional, hip-hop, rock, heavy, choral www.myspace.com/atlanticstudio grafik: soliid.com Listen to our productions online: Suluk #02 Air Greenland Inflight Magazine 2012 Funktionel grafisk design Rationel produktion God service Info Design aps · Boks 889 · Noorlernut 33 · 3900 Nuuk Tel: +299 32 25 41 · Fax: +299 32 27 41 · Mail: infodesign@greennet.gl Atlantic Music www.atlanticmusic.gl Alle slags tryksager LARS EZEKIASSEN · KNUD RASK · NÛNO BAADH HANSEN www.atlanticmusic.gl Visit our website at: Side 1 Lokaltelefonbogi imaluunniit Grønlands Medie Central atassuteqarfigerusukkukku, saaffigiinnartigut · Vi kan også kontaktes, såfremt De skal have fat i Lokaltelefonbogen eller Grønlands Medie Central 87 Permagreen Greenlandic art, handicraft and fur building on experience and for the future Tupilak Your greenlandic Construction partner Imaneq 18, P.O. 2291, 3900 Nuuk, Greenland Tlf.nr. 31 32 18, tupilaktravel@greennet.gl Holder åbent alle ugens 7 dage. Telefon 31 25 58 www.nuuk-biludlejning.gl Nuuk Biludlejning ApS Flyttebil · Varebil · Personbil · 4x4 Bil www.permagreen.gl Permagreen Grønland A/S is among the leading companies in Greenland within the construction industry with approx. 60 years of experience. We are firmly anchored with branches in five cities along the west coast, based in Nuuk and employs 250 well educated and experienced staff. Our core competencies are major buildings, from apartment buildings to all types of commercial buildings and associated works. We range widely and build anywhere in Greenland! SIPISAQ AVANNARLEQ 2B POSTBOKS 1000 • 3900 NUUK www.cafemik.gl CAFÉ SANDWICH-BAR MANDAG TIRSDAG-FREDAG LØRDAG-SØNDAG Nuuk Biludlejning ApS Flyttebil · Varebil · Personbil · 4x4 Bil LUKKET 8.00-17.00 10.00-18.00 LEVERING AF MAD UD AF HUSET Frokoster, Receptioner, Rejsegilder Buffet’er m/koldt og lunt Sejlerpakker og meget andet. Se vores menuforslag på www.cafemik.gl TLF. 32 15 06 FAX. 32 35 06 cafemik@greennet.gl 88 Kom sikkert ud og hjem Erninermut tunngasut Barsel Ilinniarneq Uddannelse Ulluunerani paaqqinnittarfiit Daginstitutioner Inuussutissarsiorneq Erhverv Nuunneq pillugu nalunaarneq Flytteanmeldelse Meeqqat atuarfiat Folkeskole Sanaartornissamik akuersissut Byggetilladelse KUN Pas TAAMAALLAAT Qimmilivik Hundeplads 349,- Inissiat attartortittakkat Lejeboliger Suliffeqannginneq Ledighed Najugaqarnermut uppernarsaat sunaana qanorlu ilillunga pissarsisinnaavunga? Nammineerluni nalunaarsuiffissaq pigisara piffissap qanoq ilinerani qanorlu immersussavara? Passi nutaaq qanoq ilillunga inniminnissavara? Sunngiffimmi aallaaniarsinnaanermut uppernarsaat piffissap qanoq ilinerani qanorlu qinnutigisinnaavara? Eqqagassalerineq Affaldshåntering Hvad er en bopælsattest og hvordan får jeg en? Hvornår og hvordan skal jeg udfylde min selvangivelse? Hvordan bestiller jeg nyt pas? Hvornår og hvordan søger jeg om fritidsjagtbevis? Hvad, hvordan, hvornår og hvorfor...? Vil du gerne vide noget om dine rettigheder og pligter som borger i Grønland? Suna, qanoq, qaqugu aamma sooq…? PilersuisunitamaniNuummiluAtuagkat-nipisiarineqarsinnaavoq På borgerportalen sullissivik.gl kan du finde svar KankøbesiallePilersuisoqsbutikkersamtAtuagkatBoghandeliNuuk Kalaallit Nunaanni innuttaasutut pisinnaatitaaffitit – vejledninger, blanketter, kontaktoplysninger og pisussaaffitillu pillugit annertunerusumik paasisaqarulovgivning – på det meste. • Danmarkimidronningip • ForordafPrinsgemalen suppit? uiatasiulequtsigaa afDanmark •Innuttaasut Nerisassiornermutilitsersuutit • 69fantastiskeopskrifter nittartagaanni sullissivik.gl-imi akissunalissaqanngitsut69-it • Naturensingredienser tissat amerlanerit nassaarisinnaavatit: ilitsersuutit, •immersugassat,attaveqarnissamut Pinngortitarsuarmeersunikatorluaaneq paasissutissat serveretirigtmål aamma inatsisit. BankNordik giver dig et solidt fundament BankNordik er en solid nordisk bank med filialer i Danmark, Grønland og på Færøerne. Vi har den finansielle styrke til at gøre en forskel. Vi tilbyder både privat- og erhvervskunder et fremadrettet samarbejde baseret på kompetence, engagement og proaktivitet. Velkommen i BankNordik www.banknordik.gl
© Copyright 2024