greenland minerals and energy
16 KUANNERSUIT K VA N E F J E L D - I N F O . G L GREENLAND MINERALS AND ENERGY NEWS SIUNNERSUISARFIIT ARLAANNAANNULLUUNNIT pituttorsimanngitsut Aatsitassarsiornermik suliffeqarfiit ingerlataqartut Kalaallit Nunaanni misissuinissamik akuersissummik qinnuteqaraangamik, Namminersorlutik Oqartussanit piumasaqaatinik arlalinnik saqqummiivigineqartarput. Assersuutigalugu suliffeqarfiit misissukkami avatangiisaanik misissuinermik tunniussaqassapput. Nalunaarusiaq tunngavigalugu, Namminersorlutik Oqartussat periarfissinneqassapput nalilersuinissaminnut piiaasoqarnissaannik akuersissummik tunniussinissaq isumannaatsumik tunngaveqarluni pisinnaanersoq pillugu. Piumasaqaataavoq, misissuinerit siunnersuisarfinnit arlaanaannuulluunniit pituttorsimanngitsunit suliarineqassasut. Periuseq tamanna nunarsuaq tamakkerlugu atuuppoq. Aatsitassarsiornermik ingerlataqartut immineerlutik arlaanaannulluunniit pituttorsimanngitsut suliffeqarfiit kikkutn sulisinniarnerlugit toqqassavaat, aatsitassarsiorfigerusutami eqqaaniittuini akuersissuteqarfigisaminni misissuisussat, soorluttaaq aatsitassarsioqatigiit aningaasartuutit tamarmik siunnersuisut misissuinerannit pilersut akilertussaagaat. Tamanna eqqarsalersitsisinnaavoq, aatsitassarsioqatigiit nalunaarusiat inernerinut akiliinermikkut sunniuteqarsinnaasut, soqutigisartik aallaavigalugit. Tamatumunnga Rikke Carlsen, Grontmij oqarpoq: Ilaatigut avatangiisinut inooqatigiinnermullu tunngasut pillugit misissuinermik inuuniuteqarpugut. Suliffeqarfipput matupallattorujussuusaaq, paasineqaruni, suliffeqarfiit sullitavut pissutsit piviusut saneqqutiinnarlugit akiliinemikkut nalunaarusiani inerniliinernut sunniuteqarsinnaagaluarpata. Tatiginarnavianngilaq. Aamma Namminersorlutik Oqartussanit suleriusissanut najoqqutassanik, suliffeqarfiit piiaalernissamik akuerineqarnissaminnik periarfissaqassappata malittariaqakkatsinnik tunineqartarpugut. Taassuma qaavatigut aamma suliffeqarfiit kisimik pinnatik kisiat aamma oqartussat siunnersortarpavut. Taamaattumik tatiginassuseq uatsinnut pingaaruteqaqaaq. Flemming Pagh Jensen Orbicon-imeersoq Rikke Carlsen-imut isumaqataavoq: Ilumoorpoq aatsitassarsioqatigiinnik sullitaqarnitsinni atta- veqaqatigisaratsigit. Uagulli aalajangertarparput nalunaarusiat Namminersorlutik Oqartussanut nassiussassat qanoq imaqassanersut. Naliliineq taanna uatsinneersoq sullitatsinnit sunniuteqarfigineqanngilluinnarpoq. Ilisimasat eqqortut aallaavigalugit qulaajaataapput nalunaarusiat, oqarpoq. Shaun Bunn, Greenland Minerals and Energy-mi pilersaarusiornermi pisortaq oqarpoq: Nunarsuarmioqatigiit inatsisit malitassaat naapertorlugit sulivugut. Suliffeqarfimmullu nalunaarusiap inernissaannut sunniisinnaaneq akiliinikkut pisinnaanngilluinnarpoq, nalunaarusiamut Kalaallit Nunaanni piiaanissamut akuersissummik tunngaviliisussamut. Tamanna inuuniutigalugu atorfigalugu suliaqarnermut tulluutinngilaq, paasilertorneqassallunimi aamma, taamaattumik ilisimasakka naapertorlugit arlaannaanilluunniit soqutigineqanngilaq. Imaassinnaavoq taama isumaqartoqarsinnaasoq nunat maleruagassat tamakku aatsitassarsiornermi nunarsuarmioqatigiit akuerisaannik atuisut ataanni inissisimanngitsut eqqarsaatigalugit. Kalaallillu Nunaat tamakkununnga akuunngilaq. Når et mineselskab søger om efterforskningstilladelse i Grønland, bliver det mødt af en række krav fra Selvstyret. Blandt andet skal selskaberne aflevere miljøundersøgelser af de områder, de efterforsker i. Rapporterne skal give Selvstyret mulighed for at vurdere, om det er forsvarligt at give en udnyttelsestilladelse til områderne. Det er et krav, at undersøgelserne udføres af uafhængige firmaer. Og sådan er det verden over. Mineselskaberne står selv for udvælgelsen af de uafhængige firmaer, der skal undersøge forholdene i de områder, de har efterforskningstilladelse i, ligesom det er mineselskaberne, der betaler firmaerne for deres arbejde. Dette kan give anledning til tanker om, at mineselskaberne kan betale sig til resultater i rapporterne, der fremmer deres egne interesser. Til det siger Rikke Carlsen, Gormitj: Vi lever af at udarbejde rapporter om blandt andet miljø og sociale forhold. Vores firma kunne ikke overleve ret længe, hvis det kom ud, at de firmaer, der engagerer os til at udføre arbejdet for dem, kunne betale os til at skrive om andet end de faktuelle forhold. Det vil jo ikke være troværdigt. Desuden får vi af Selvstyret udstukket en række retningsliner, som vi er nødt til at følge, hvis selskaberne skal have en mulighed for at kunne få en udnyttelsestilladelse. Oveni det så rådgiver vi ikke kun firmaer men også myndigheder. Så troværdighed er i højsæde hos os. Flemming Pagh Jensen fra Orbicon er på linje med Rikke Carlsen: Det er korrekt, at vi har kontrakt med mineselskaberne, når vi udfører arbejde for dem. Men det er os, der beslutter, hvad der skal stå i rapporten, der fremsendes til Selvstyret. Den vurde- ring, der kommer fra os, er fuldstændig uafhængig af selskabets mening. Det er ren faktuel viden, vi belyser, siger han. Shaun Bunn, projektleder i Greenland Minerals and Energy siger: Faktisk følger vi her international lovgivning. Og det er ganske enkelt ikke muligt for et firma at købe sig til eller fabrikere en rapport, der skal danne grundlag for en udvindingstilladelse til undergrunden i Grønland. Det ville overhovedet ikke være professionelt, og ville i øvrigt hurtigt blive opdaget, så det er der, mig bekendt, ingen der er interesserede i. Måske kan man få en sådan opfattelse, hvis man hører om lande, der ikke er underlagt internationale retningslinjer indenfor mineralområdet. Men her hører Grønland jo ikke under. Uafhængige KONSULENTFIRMAER DECEMBER 2 011 2 K VA N E F J E L D - I N F O . G L GREENLAND MINERALS AND ENERGY 3 Suliffinnut ilinniarnermullu AKISUSSAASSUSEQ ILINNIARTUUNEQ allatorluinnaq Kalaallit Nunaata kujataani inuussutissarsiortunit, GA-mit aamma SIK-mit Greenland Minerals and Energy-p ilinniartoqariaaseq nutaarluinnaq siunnersuutaa eqqarsaatersuutigineqarpoq Ilinniartoqariaaseq nutaavik. Oqaloqatigiinnermi qulequtaq taama nipeqarpoq, Greenland Minerals and Energyp kujataani inuussutissarsiortunut, GA-mut SIK-mullu peqataaqqusilluni aggersaanera. – Periuseq ilinniarsimasunik amerlanernik pilersitsiviussaaq, tassami sulisut piumassusillit piginnaasaqarluartullu pisariaqartinneqartussaapput, Kuannersuarni aatsitassarsiorfik inuussutissarsiornermilu pilersaarutit annertuut allat kujataani aallartissappata pisariaqartinneqalertussaapput, Pisortaaneq Ole Ramlau-Hansen naqissusiivoq. Nassuiaavoq, ilinniartoqarnissamik aaqqissussinermi pineqarpoq suliffeqarfeeqqat qanoq ilillugit tapersersorneqarsinnaanersut, taamaalillutik ilinniartunik atorfinitsitsinissartik akissaqartilerlugu. Soorluttaaq pineqartoq qanoq ililluni kujataani inuussutissarsiorneq siuariarterujussuarneqarsinnaanersoq, nunap immikkoortortaa siunissami inuussutissarsiutitigut siuarsaanermi aatsitassarsiornikkut suliffeqarfiillu suleqatigineqartussat, pilersuisussat- kiffartuussisussallu amerliartortut pissarsissutiginerpaasaannik. – Pineqarpoq, Kalaallit Nunaata kujataata sutigut tamatigut siunissami periarfissanik atuinissaa, aamma pineqarpoq qanoq immitsinnut iluaqutigeqatigiissanersugut. Inuussutissarsiortut kujataaniittut peqatigalugit periusissamik nassaarsinnaagutta, ima isumalimmik, inuussutissarsiortut amerlanerit ilinniartunik naammassititsisalerlutik – soorlu Greenland Minerals and Energy-p aningaasarsiatigut tapiineratigut – taava sumiiffinni taqqavani inuussutissarsiortut kiffartorsinnaassavaatigut, suleqatigiinnissamillu isumaqatigiissusiorluta, Ole Ramlau-Hansen oqarpoq. Pissarsigaanni tunisisariaqarpoq Ole Ramlau-Hansen-ip innersuussutigaa, sulisussanik pisariaqartitsilernissarujussuaq aatsitassarsiornissaq akuerineqarpat sanaartornissallu annertoorujussuit aallartinneqarpata ukiut marluk pingasulluunniit qaangiuppata. Taamanikkussamut ilinniarsimasut untritilikkaat pisariaqartinneqassapput, Greenland Minerals and Energy-millu pingaartinneqarpoq nunaqavissut amerlasuut peqataanissaat. – kisiat pissarsigaanni tunisisariaqarpoq, Ole RamlauHansen tikkuaavoq. – Sanaartortitsinissat ima annertutigissapput nunaqartut suliffeqarfiutaannit naammassineqarsinnaanaviarnatik, imaanngilarli taanna peqqutaalluni Kalaallit suliffeqarfiutaat katataassasut. Suliarinnittussarsiuinermi periutsit akuleriisillugit aaqqissuussisoqarsinnaavoq, suliarinnittussarsiuussinerullu aallartinneraniilli suliffeqarfissuit teknikkitigut aningaasatigullu nukittuut peqquneqarsinnaapput nunaqartut suliffeqarfiutaannik suleqateqaqqullugit, taamaliunngikkunik suliassanik neqeroorfeqartillutik pissarsinaviannginnamik. Taamaattumik, Greenland Minerals and Energy-mit piumasaqaatit allanngortinneqarsinnaanngitsut marluk suliffeqarfinnut nunani allaneersunut suliarinnittussarsiuussinermi neqeroortunut saqqummiussissaaq: nunaqartut suliffeqarfiutaannik suleqateqassapput ilinniartunillu ilinniartitsissallutik. Taamaaliunngikkunik atorneqarsinnaanngitsutut immineq inississapput. Pissarsissagaanni tunisisariaqarpoq. LÆRLING på en helt ny måde Sydgrønlands erhvervsliv, GA og SIK overvejer et udspil fra Greenland Minerals and Energy om en helt ny lærlingeordning En helt ny lærlingemodel. Sådan lyder overskriften for den dialog, som Greenland Minerals and Energy har inviteret det øvrige sydgrønlandske erhvervsliv samt GA og SIK til at deltage i. – Modellen skal føre til flere faguddannede, for der bliver brug for en motiveret og velkvalificeret arbejdsstyrke, hvis minen på Kvanefjeld og andre store erhvervsprojekter i Sydgrønland bliver en realitet, fastslår adm. direktør Ole Ramlau-Hansen. Han forklarer, at lærlingemodellen handler om, hvordan man kan støtte små virksomheder i lokalområdet, så de får råd til at ansætte lærlinge. Det handler også om, hvordan man kan booste erhvervslivet i Sydgrønland, så landsdelen får mest muligt ud af fremtidens erhvervsudvikling med flere miner og en voksende underskov af samarbejdspartnere, leverandør- og servicevirksomheder. – Det handler om, at Sydgrønland i enhver henseende bliver parat til at udnytte fremtidens muligheder på alle niveauer, og det handler om, hvordan vi bruger hinanden. Hvis vi sammen med det lokale erhvervsliv kan finde en model, som betyder, at flere virksomheder uddanner KUANNERSUIT NEWS Saqqummersitsisoralugu / Udgivet af Greenland Minerals and Energy A/S Nuugaarmiunut B 847, 3921 Narsaq Naqiterneqarfia / Tryk Specialtrykkeriet Aaqqissuisut / Redaktion Erik Holmsgaard (ansvarshavende) holmsgaard@greennet.gl Laila Ramlau-Hansen laila@ramlau-hansen.dk lærlinge – for eksempel med et løntilskud fra Greenland Minerals and Energy – så kan det lokale erhvervsliv servicere os, og vi kan lave samarbejdsaftaler, siger Ole Ramlau-Hansen. Noget for noget Ole Ramlau-Hansen henviser til, at der bliver et enormt behov for arbejdskraft, når minen er blevet godkendt og kolossale bygge- og anlægsprojekter går i gang om to-tre år. Da bliver der brug for flere hundrede faguddannede, og Greenland Minerals and Energy lægger vægt på, at så mange hjemmehørende som muligt får del i eventyret. – Men noget for noget, pointerer Ole Ramlau-Hansen. – Der bliver tale om så store bygge- og anlægsentrepriser, at de ikke kan løses af lokale virksomheder, men det betyder ikke, at grønlandske virksomheder bliver hægtet af. Man kan kombinere de forskellige entreprisemodeller, og allerede ved licitationen kan man tvinge de store virksomheder med tekniske og økonomiske muskler til at samarbejde med lokale virksomheder, for ellers får de ikke den entreprise, de lægger billet ind på. Det betyder, at Greenland Minerals and Energy stiller to ufravigelige krav til de store udenlandske virksomheder, der giver tilbud på entrepriser: De skal samarbejde med lokale virksomheder, og de skal uddanne lærlinge. Ellers diskvalificerer de sig selv. Noget for noget. Aviisiuvoq Kalaallit Nunaat tamakkerlugu inoqutigiinnut tamanut agguaanneqartartoq er en husstandsomdelt avis i hele Grønland Siammarterisoq / Distribution Post Greenland Assiliisoq / Fotos John Rasmussen, Jenseeraq Poulsen og Laila Ramlau-Hansen Greenland Minerals and Energy-mit sulisussat kalaallit salliutinneqarput siuttussatullu ilinniartitsineq immikkuullarissumik pilersaaruteqarfigalugu. Suliffeqarfiullu nassuerutigaa Kuannersuarni aatsitassarsiorniarluni pilersaarut ima annertutigisumik sanaartorfiussasoq nunani allamiut sulisussat tikisinneqarnissaat saneqqunneqarsinnaannani. Kuannersuarni aatsitassarsiorniarneq piviusunngussagaluarpat suliffissat nutaat 600-800 pilersinneqassapput, suliffiit aalaakkaasut – qillerisuniit allaffissornermi ikiortinut soorluttaaq atuagarsornikkut ilinniarluarsimasut sulisorineqassasut. Taamaattoq aatsitassarsiortoqalertinnagu sanaartorneq annertoorujussuaq naammasseqqaarneqartariaqarpoq; talittarfissaq, aqquserniornerit allallu atortorissaarutit pisariaqartut sanaartorneqassallutik. Sanaartortitsineq ukiualunni ingerlassaaq ingerlaavartumillu inunnut 1200 aamma 2000 akornanniitunut suliffissaqartitsissalluni. Sulisussanik pisariaqartitsineq taamaattumik annertoorujussuuvoq, piviusorsiunngilarlu isumaqaraanni suliassaq kalaallit kisimik sulisoralugit suliassaq kivinneqarsinnaasoq. Annertuummillu qanoq iliuuseqartoqarsinnaavoq kalaallit suliffeqarfiutaallu qulakkeerinniffigissallugit amerlanerpaat sulisorineqarnissaat suliassaqartinnissaat pillugu, Pisortaaneq Ole Ramlau-Hansen Greenland Minerals and Energy-mi naqissusiivoq. Ukioq kingullerli ilinniartussat aatsitassarsiorniarluni suliffeqarfimmit atorfinitsinneqarput, ilinniartut aatsitassarsiorfissami siuttussatut ilinniartinneqarput. Ukiortaaq nallerpat suliffeqarfimmit ilinniartut 12-ut atorfeqartinneqalersimassapput, ukiullu tulliani suli aamma atorfinitsitsisoqaqqissaaq; siunertaavoq ilinniartut 25-it atorfeqartinneqarnissaat, siunissarlu ungasinnerusoq eqqarsaatigalugu amerlanerujussuit pisariaqartinneqartussaallutik. Aatsitassarsiorfik ammarneqarpat inuusuttavut formanditut siuttutullu sulinissaminnut piareersimassapput ukiuni pingasuni ilinniartooreersimallutik ilaatigullu Sisimiuni atuartarlutik nunanilu allani aatsitassarsiorfinni sungiusartarsimassallutik, oqaatsinik pikkorissarnerit annertuummillu sulinermik sungiusarneq Kuannersuarni misissuilluni qillerinermut atatillugu. – Tassa inuttut isummiussineq apeqqutaavoq – piffissaagallartillugulu sukumiisumik piareersimaneq, Ole Ramlau-Hansen oqarpoq. – Ilinniartunik ilinniartitsinerput ukiuni marlunni kinguartikkutsigu, taava kalaallit ilinniarluarsimasut aatsitassarsiornermi pingaarutilinnut atorfinnut inissinniarlugit sulisorilernissaannut kingusinaariissaagut. Taamaalillutalu formandinik siuttuaqqanillu tikisitsiortortariaqalissaagut, siunertamullu naapertuutinngilaq tamanna, aningaasatigut nammassinnaasusaa pitsaanani, Ole Ramlau-Hansenip naqissuserpaa. Erseqqissaatigaa, Greenland Minerals and Energy suli misissueqqissaarnermi inissisimammat, siunissamilu aaqqissuussaanikkut inissisimanissaq pillugu annertuumik aningaasaliiortorluni, tunngaviusumik sutigut tamatigut kalaallit sulisorineqarnissaannik periarfissaatillugu aallaavilimmik. – Piffissaagallartillugu piareersarfigaarput misissueqqissaarnermiit kalaallit nunaani aatsitassarsiorfimmut ikaarsaariarnissaq nunaqavissunillu sulisoqarlunilu kiffartuunneqartoq. Maanna pilersereerpavut qillerisut suleqatigiit kalaaliinnaat, nunani allamiusulli sulinikkut qaffasissumik piginnaasaqartut. Nutaaliornissamik eqqarsartuuneq qitiuvoq suliffeqarfik inerisarlugu ingerlatsinermi. Piareersarnermut ilaatillugu suliffeqarfimmit neqeroorutaavoq ilinniartitsinissamik pilersaarut, allaat suliffeqarfeeqqanut mikisunut ilinniartoqalersinnaanermik periarfissiisoq. Aaqqissuussinermi aatsitassarsiorfimmit ilinniartut aningaasaliinikkut tapiiffigineqassapput, taamaalilluni suliffeqarfiup qulakkiissavaa sulisinnaassutsikkut piginnaassatigullu kiffartuussinissami- tuniniaanermullu aatsitassarsiornermi suliallit pilersinneqartussat pigineqarnissaat aatsitassarsiulernermi. Siunnersuut piffissami matumani Sulisitsisut Kattuffiat SIK-lu suleqatigalugit oqaloqatigiissutigineqarpoq, qanittukkullu Greenland Minerals and Energy-mit kujataani inuussutissarsiortut oqallinnermut peqataatinneqalissapput. Tassani qitiutinneqarpoq Ole Ramlau-Hansen naapertorlugu, suliffeqarfissuit aamma inuiaqatigiinnut akisussaaffeqarnerat. heder så meget arbejde som muligt, fastslår adm. direktør Ole Ramlau-Hansen, Greenland Minerals and Energy A/S. Allerede sidste år ansatte mineselskabet de første trainees, som uddanner sig til lederjob i minen. Til nytår har virksomheden 12 trainees på lønningslisten, og til næste år kommer flere til; målet er foreløbig 25 trainees, men på længere sigt er behovet langt større. Når minen begynder at arbejde, er de unge mennesker klar til at arbejde som formænd og ledere efter tre års uddannelse med skoleophold i Sisimiut, praktikophold ved miner i udlandet, sprogkurser og masser af praktisk arbejde i forbindelse med de omfattende prøveboringer på Kvanefjeldet. – Det er ganske enkelt et spørgsmål om holdning – og om rettidig omhu, fastslår Ole Ramlau-Hansen. – Hvis vi venter med at uddanne vores trainees til om et par år, så kommer vi for sent med veluddannet grønlandsk arbejdskraft til nøglefunktioner i den kommende mine. Så bliver vi nødt til at importere formænd og andre mellemledere, og det er ikke hensigtsmæssigt og slet ikke særlig økonomisk, understreger Ole Ramlau-Hansen. Han påpeger, at Greenland Minerals and Energy stadig er i efterforskningsstadiet, men i fuld gang med at inve- stere i fremtidens organisation, som baseres på grønlandsk arbejdskraft overalt, hvor det er muligt. – Vi forbereder overgangen fra efterforskning til velfungerende grønlandsk mineselskab i god tid og med lokale medarbejdere og leverandører. Allerede nu har vi skabt det første rent grønlandske boreteam, og det præsterer på samme høje niveau som udenlandske borefolk. Nytænkning er et nøgleord i den virksomhedsopbygning, som er i gang. Som et led i forberedelserne foreslår virksomheden et uddannelsesprogram, som gør det muligt for selv meget små virksomheder at uddanne lærlinge. Modellen handler om, at mineselskabet yder en økonomisk støtte til lærlingens uddannelse, hvorefter virksomheden får sikkerhed for, at der er den nødvendig faglighed i den underskov af service- og leverandørvirksomheder, som vil opstå i forbindelse med minen. Forslaget drøftes for tiden med Grønlands Arbejdsgiverforening og SIK og snart vil Greenland Minerals and Energy inddrage de sydgrønlandske erhvervsliv i drøftelserne. Pointen er ifølge Ole Ramlau-Hansen, at en stor arbejdsgiver også har et socialt ansvar. ANSVAR for job og uddannelse Greenland Minerals and Energy prioriterer grønlandsk arbejdskraft og har gang i et unikt uddannelsesprogram for lederspirer. Men virksomheden erkender, at det enorme anlægs-program i forbindelse med en mine på Kvanefjeld også vil tiltrække mange udlændinge Hvis minen på Kuannersuit/Kvanefjeld bliver en realitet, bliver der skabt 600-800 nye, faste job – fra borebisser til administratorer og akademiske medarbejdere. Men før minen overhovedet kan begynde at arbejde, skal der gennemføres et kolossalt anlægsarbejde med mange store byggerier og anlæg af havne, veje og andre nødvendige faciliteter. Anlægs-arbejdet vil vare nogle år og løbende beskæftige mellem 1200 og 2000 ansatte. Arbejdskraftbehovet er altså enormt, og det er ikke realistisk at tro, at behovet kan dækkes af udelukkende grønlandske medarbejdere. Men der kan gøres meget for at sikre så mange grønlændere og grønlandske virksom- 4 K VA N E F J E L D - I N F O . G L FRA KVANEFJELDET TIL KATUAQ Arbejdet i en camp med borebisser fra flere lande stiller krav til enhver og ikke mindst til en kvinde. Men Evy Holding tøver alligevel ikke med at anbefale andre at søge job i fjeldet Man skal nok være lidt speciel for at synes om arbejdet i en camp med borebisser midt i det enorme fjeld. Det er ikke altid en dans på roser, og det kan være meget ensomt, hvis man ikke kan finde ud af at være alene. Man skal lære at værdsætte ensomheden, siger Evy Holding. KUANNERSUARNIIT KATUAQ-MUT Qillerisut nunani assigiinngitsuneersut akornanni, tupeqarfimmi sulineq kimulluunniit annertuumik piumasaqaateqarfiuvoq minnerungitsumik arnamut. Kisiat Evy Holding qularuteqanngilaq allanut qaqqani sulinissamik qinnuteqaqqusinissaminut. Immikkuullarissuseqartariaqarsoraara qillerisut akornanni qaqqani sulinissaq nuannaralugu ingerlatissagaanni. Nuannaarfiujuaannanngilaq, kiserliornarsinnaalluni kisimiinneq sungiusimasarinngikkaanni. Kiserliorneq sungiussimasariaqarpoq, Evy Hoding oqarpoq. Hotel Hans Egede-mi igasutut ilinniarsimavoq, taamaattoq misilittaarusussutsip misigisaqarusussutsillu Evy Holding akimarpalaartumik nerisassiornermit kaanngartissimavaa qaqqat qaarpiaanut pisillugu. Nerisassiortutut angutinut suleruloortartunut, qillerisartunut aatsitassarsiortunullu anartarfiup matuatut angitigisunik assalinnut nuannaarnermik qujaniarnermillu siaruarterisimavoq ukiuni kingulleni. – Ima aallartippoq, NunaMinerals-imit upernaakkut 2009-mi attaveqarfigineqarpunga neqeroorfigitillungalu sapaatit akunnerit pingasut Qussummi Nuup eqqaani tupeqarfimmi sulinissarnik. Akuersivunga, sapaatillu akunnerit pingasuusussat qaammatit marluk avillugu sivisussuseqaleriataarput – sakkortoqaaq, misigisarlu pikkunarluni, Evy Holding oqaluttuarpoq. Ullaakkut sisamanut makittarpoq unnukkullu qulingiluat tungaanut sulisarluni, ullup ingerlanerani unillatsiartarluni, ilaatigullumi qularnerup tikittarlugu ilumut taama suliinnassanerluni. – Kisiat sulinera naammassigakku maqaasilersimavara. Qaqqanut suleriaatsimullu immikkuullarissumut maqaasinerup Evy Holding ukiup tulliani aassakkut 2010-mi igat saaniitilersimavaa. Siullermik sapaatit akunnialunnguani NunaMineralsip tupeqarfiani Storømi taassumalu kingorna Xploration/21st North container campiani Isuani qaammatip missaani. Kuannersuit immikkuullareqqinnaarput Ukiormanna Evy Holding-ip Kuannersuarni tupeqarfimmi GME-p qilleriviani igaffik, qillerilluni misileraanerup aggustimi naanissaata tungaanut akisussaaffigaa. – Misigisaq nuannersoq. Una tupeqarfik allanut naleqqersuunneqarsinnaanngitsoq paasilertorpara; sulisuimi naligiipput, tamarmillu imminnut oqaluullutik. Tupeqarfiit allat najorsimasakka immikkoortitaartuupput, ima paasillugu, qillerisut uatsinnut akulerunneq ajorput – ungasittuaannarlutik. GME’p tupeqarfia immikkuullarippoq; tassani inuit nuannernerpaat inussiarnernerpaallu Kuannersuarni naapippakka. Soorunami ilaatigut ajornartorsiuteqartarpoq, pinngitsoorneqarsinnaanngilaq inuit assigiinngitsut taama amerlatigisut qaqqami avinngarusimasumi ataatsimoortillugit, ajornartorsiutilli aaqqinneqarsinnaasuunneq ajorput, Evy Holding nassuiaavoq. – Arnat pingasuulluta angutit 20-it akornanni sulivugut, quianartortaali tassa, arnatut siullermik isigineqannginneq – igasuuvunga! Angutilli ataatsimoortillutik anguterpalaartumik pissusaat saneqqunneqarsinnaanngilaq tupeqarfimmi taama anguteqartigisumi, illarnartuinnaappulli. Arnat uagut illarniutini akuulluaqaagut aamma, qaqqarlu aatsaat qimallugu illqoarfimmut pigama arnaanera malugeqqilerpara. Isit allarliunnaat atorlugit isigi- neqarpunga, imaassinnaavorli qillerisunnguit aatsaat maanna naammassigatta qaqqamiillu ammukaratta sapiillisaarniakujulersut, tuperqarfiullu ittuata Mac-ip sissuerunnaarmagit, Evy Holding illariarpoq. Teriannissat savallu qiviui GME’p tupeqarfiani oqaatsit arlariit atorneqarput – Canadamiut tuluttooriaasiat, Australiamiusut, Kalaallisut, Danskisut, Norskisut Svenskisullu, oqaatsilli ajornartorsiutaanngillat killiliinatillu. Pisinnaasut tamarmik ikiuupput, Evy Holding nassuiaavoq. – Kalaallisut oqaluttut arlallit, qallunaatoorluarsinnaanngitsut tuluttut oqalulerput qallunaatoornatik ajornannginnerutikkamikku, ineriartornerlu inuusuttunut angutinut iluaqutaavoq, siunissami aatsitassarsiornermik suliaqartussani. Uanga nammineq eqqarsaatigalunga assut tuluttut oqaatsit atorpakka qaammatinilu sisamani Kuannersuarniinninni assut kakkatsillunga. Kingusinnerusukkut qallunaatuut oqaloqqilernissaq sungiunniaqqinnalaarpoq. Nerisassat ajornartorsiutaanngillat, Kuannersuarnilu piffissaq misigisanik nuannersunik ulikkaarpoq. Assersuutigalugu Evy Holding-ip teriannissat pulaartartut nuannarilivippai. – Inequnavipput. Ersigaatsigut, ullaakkulli tupeqarfik nipaarusimaartillugu qallittornissartik saperneq ajorpaat. Ullullu tamaasa savat takkuttarput, iffianik qaqortulianillu tamusseriartorlutik. Videornerlu aamma unnuit ilaanni ingerlattarparput. Dvd-nik internetsikkut pisinikuugama, unnuit ilaanni ataatsimuualaarusutsilluta isiginnaartakkatsinnik, Evy Holding oqaluttuarpoq, naqissuserlugulu immikkuullarilaartuusariaqartoq tupeqarfimmi sulissagaanni. – Nuannaarfiujuaannanngilaq. Kiserliornarsinnaavoq, kisimiinneq sungiusi- 5 GREENLAND MINERALS AND ENERGY manngikkaanni. Nipaassuseq nuannarisariaqarpoq. Evy Holding-ip nipaassuseq illoqarfimmik ulapaarfiusumik maanna inuunermik taarsersimavaa Katuaq-mi Nuummiittumi isumasioqatigiinnermut pisortatut. – Pissutsinut nutaanut nikeriarsinnaanermut pikkoriffeqarpunga, taamaattumik Kuannersuit Katuamik taarsernera ajornarpallaarsimanngilaq – oqaatsikka eqqaassanngikkaani, ilaannimi angutinik avatangiiseqarsimanera peqqutaalluni kusanarpallaarneq ajoramik. Oqaaseqaateqariataarsinnaasarpunga eqqarsaatigeqqaalaarsimasariaqaraluakkanik, illalaarluni oqarpoq. – Isumasioqatigiinnermut pisortatut atorfik Kuannersuarni igasuunermiit allaaneroqaaq, kisiat suliffinni taakkunani marluusuni sulisut suliassallu qulaanniit ilisimaarilluarlugit. Tupeqarfimmi inuuneq maqaasinassaqaaq, kisiat qillerinerup naammassineqarnerata kingorna suliariligassat suunersut ilisimanagit inuuneq uangaajunnaarsimavoq. Suliffiup tungaatigut sulerissanersunga ilisimanissaa pingaaruteqalersimavoq piffissanngorsimavorli eqqissillunga inuuneqalernissara. Maanna ukiuni marlussunni inuuneq qilersorsimananga inuunerereerpara kisiat taamannak inuuneqarnissannut tulluukkunaarpunga ukiukka eqqarsaatigalugit, Evy Holding erseqqissaavoq. Inuuneq nutaaq aallartinnikuugaluarlugu Evy Holding-ip qularutiginagu tupeqarfimmut arnanik suliniarluni qinnuteqaqqusivoq. – Innersuussutigineqarluarsinnaavoq; nuannarisimaqaara. Tarnigissaatigeqaara aallarsimasimanera, kisiat suliffeqarfik kikkunnut tamanut tulluartuunngilaq. Kikkut tamarmik suleqatigisinnaasariaqarput eqqaamallugulu aamma qillerisunnguakkuluit angerlarsimaffimminnit ungasissumiikkamik. Hun er uddannet kok på Hotel Hans Egede i Nuuk, men lysten til eventyr og trangen til at prøve grænser af har i perioder drevet Evy Holding væk fra gourmetkøkkenet og langt ud i fjeldet. Som madmor for en flok hårdt arbejdende mænd med barkede næver på størrelse med et lokumsbræt har hun spredt glæde og taknemmelighed hos adskillige borebisser og andre minefolk i de senere år. – Det begyndte, da jeg blev kontaktet af NunaMinerals i foråret 2009 og fik tilbudt tre ugers arbejde i en camp inde i Qussuk ved Nuuk. Jeg sagde ja, og de tre uger blev til halvanden måned – det var hårdt, men en fantastisk oplevelse, fortæller Evy Holding. Hun stod op klokken fire om morgenen og arbejdede til klokken 21 med et par korte pauser i løbet af dagen, og ind imellem var hun i tvivl, om det var den måde, hun ville arbejde på. – Men da jeg var færdig med mit job, savnede jeg det. Længslen efter fjeldet og den særlige stemning i en camp betød, at Evy Holding året efter, i sommeren 2010, atter stod ved kødgryderne. Først i nogle uger i NunaMinerals’ camp på Storeøen og siden i en måneds tid i Xplorations/21st. North’ containercamp ved Isua. Kvanefjeld er helt unik I år har Evy Holding haft ansvaret for køkkenet i camp’en på Kvanefjeld ved GME’s prøve-boringer, indtil feltsæsonen sluttede sidst i august. – Det har været en oplevelse. Denne camp var ikke som de andre, fandt jeg hurtigt ud af; her var alle lige, og alle snakkede med alle. De andre camps, jeg har været i, var opdelte ment på den måde, at borerbisserne ikke blandede sig med os andre – der var altid en distance. GME´s camp var helt unik; jeg mødte de sødeste og rareste mennesker på Kvanefjeldet. Der var selvfølgelig problemer ind imellem, det kan ikke undgås med så mange mennesker isoleret på et fjeld, men ikke problemer, der ikke kunne løses, forklarer Evy Holding. – Vi var tre piger ud af en hær på omkring 20 mænd, og det sjove ved det er, at man ikke i første omgang betragtes som pige – man er kokken! Mandhørm kommer man dog ikke uden om i en camp med så mange mænd, men det var kun sjovt. Vi tøser tog ligeså stor del i mandehørmen, og først da vi var færdige og nede fra fjeldet, kunne jeg igen mærke, at jeg er kvinde. Det var med helt andre øjne, der blev set på mig, men det kan selvfølgelig også være, at de kære bisser først turde gøre noget, nu hvor vi var færdige og nede fra fjeldet, og camp-manager Mac ikke var der til at holde dem i ørene, skraldgriner Evy Holding. Ræve og uldtotter I GME’s camp blev der talt flere sprog – canadisk engelsk, australsk engelsk, grønlandsk, dansk, norsk og svensk, men de mange sprog var ikke et problem og ikke en barriere. Alle hjalp hinanden forklarer Evy Holding. – Flere af de grønlandsk talende, som ikke var gode til dansk, begyndte at tale engelsk til mig i stedet for dansk, da det var nemmere for dem, og det er jo en god udvikling for de unge drenge, der skal arbejde med minedrift i deres fremtid. For mit eget vedkommende fik jeg virkelig brugt det engelske og blev meget bedre til det i de fire måneder, jeg var på Kvanefjeldet. Bagefter var det svært at vende tilbage til dansk. Maden var ikke noget problem, og tiden på Kvanefjeldet var fyldt med positive op- levelser. Eksempelvis blev Evy Holding helt vild med de ræve, der besøgte camp’en. – De var de sødeste små uldtotter. De var bange for os, men turde godt komme forbi camp’en en tidlig morgen eller sen aften, når der var stille i camp´en. Vi fik også daglige besøg af de samme får, som lige skulle op og have lidt brød som godbid. Og så havde vi videoaftner. Jeg havde købt nogle dvd’er via nettet, som vi kunne se de aftner, hvor vi havde behov for at hygge os sammen, fortæller Evy Holding og betoner, at man nok skal være lidt speciel for at arbejde i camps. – Det er ikke altid en dans på roser. Det kan være meget ensomt, hvis man ikke kan finde ud af at være alene. Man skal lære at værdsætte stilheden. Evy Holding har nu skiftet stilheden ud med en mere hektisk tilværelse som storbykvinde og konferencechef i kulturhuset Katuaq i Nuuk. – Jeg er god til at omstille mig til nye situationer, så det har ikke været svært at skifte Kvanefjeldet ud med Katuaq – det skulle da lige være mit sprog, som stadig er lidt kulørt og påvirket af at være omgivet af mænd. Der kan godt af og til komme en lidt broget udtalelse fra min side, lyder det muntert. – Det er helt klart noget andet at være konferencechef end kok på Kvanefjeldet, men i begge job skal du bevare overblikket og have styr på dine tropper. Jeg vil altid savne livet i camp’en, men det at være usikker på, hvad du skal efter en feltsæson er bare ikke mig længere. Jeg vil have noget, jeg kan forholde mig til, og for mit vedkommende er det på tide at få fast jord under fødderne. Jeg har levet livet som fri fugl i et par år nu, og det er jeg squ blevet for gammel til, noterer Evy Holding. Selv om hun nu er begyndt på en ny fase i sit liv, tøver Evy Holdig dog ikke med at anbefale andre kvinder at søge job i en camp. – Det kan helt klart anbefales; jeg elskede det. Jeg fik en dejlig ro i sindet af at være af sted, men det er ikke et job for alle. Man skal kunne samarbejde med alle og huske på, at de kære borebisser også er langt hjemmefra. PAASISSUTISSAT Evy Holding 35-inik ukioqarpoq; arnani sisamaasuni nukarliuvoq marluliaqateqarluni, angajoqarluni marlunnik. Evy Holding-ip angajoqqaavi, Dorthe aamma Jørgen Holding Hotel Narsaq-mik kujataaniittumik ingerlatsisuupput. Evy Holding, Hotel Hans Egede-mi Nuummiittumi igasutut ilinniarnerminik naammassinnissimavoq kigutigissaasutullu kigutilerisumi Niels Nygaard-imi aamma ilinniarsimalluni. Nuummi inunngorlunilu peroriartorpoq, København-imut nuulluni 1999-imi ukiut tallimat qaangiunneranni Nuummut uterluni. Tikikkami paasivaa malugisimanngisaminik qanoq Kalaallit Nunaata pinngortitarsuaq maqaasitigisimallugu. Evy Holding ukiuni kingullerni qillerinerup nalaani aatsitassarsioqatigiit assigiinngitsut tupeqarfiini igasuusarsimavoq. 2011-ip aasaanerani GME’p tupeqarfiani Kuannersuarni qilleriviit eqqaani Evy Holding igasuuvoq. FAKTABOKS Evy Holding er 35 år; hun er den sidste i rækken af fire piger og har en tvillingsøster og to ældre søskende. Evy Holdings forældre, Dorthe og Jørgen Holding, driver Hotel Narsaq i Sydgrønland. Evy Holding er uddannet kok på Hotel Hans Egede I Nuuk og som tandklinikassistent hos tandlæge Niels Nygaard i Nuuk. Hun er født og opvokset i Nuuk, flyttede til København i 1999 og vendte efter fem år tilbage til Nuuk. Her fandt hun ud af, at hun uden at vide det havde savnet den fantastiske grønlandske natur. Evy Holding har i de senere år arbejdet som kok i feltsæsonen i forskellige mineselskabers teltlejre – de såkaldte camps. I feltsæson 2011 var Evy Holding kok i GME’s camp ved prøveboringsområdet på Kuannersuit/Kvanefjeld ved Narsaq. 6 K VA N E F J E L D - I N F O . G L 7 GREENLAND MINERALS AND ENERGY Seqinnarissuarmi Tusagassiortunik sammisaqartitsineq Apeqqutit akissutaallu imaaginnavissut, oqaatsit assigiinngitsut atorlugit. Piumassusillit eqiinngasullu tusagassiornermik suliallit Greenland Minerals and Energy-mut Narsamiittumut pulaarput. Nunatsinni tamani ilisimaneqarpoq, Narsaq kujataani illoqarfeerannguusoq kusanarluinnartumik avatangiisilik kangerluit qaqqarsuillu akornanni. Narsami soorunami kallaallisut oqaluttoqarpoq, taamaattoq aasaanerani aamma oqaatsit allat tusarsaapput. umiarsuarsuit takornariartaatit kangerliumaninnguami kisartorput, angallateeqqanillu ilaaffigiuminarsakkani umiarsuup iluaniit takornarissat illoqarfik tusaamasaaqisumik Kuannersuarmik qaqqalik isaavigineqalerpoq. Qanoq qaqqaq spaniamiusut, franskisut, kineserisut immaqaluunniit italiamiusut taaneqartartoq eqqoriaruminaatsipparput – allattariarsornikkut ingammik. Kisiat Narsaq-mi tuluttut Kuannersuit qanoq taaguuteqartinneqarnersoq sungiunneqarsimavoq – eqqornerusumilli oqaatigalugu tuluttut taaguut Australiamiusoorlugu: imaapajaarpoq »kuannefjell.« Sooruna? Tassa Narsaq aatsitassarsiornermi pilersaarummut illoqarfittut qitiuvoq, neriulluarnaqisumut illoqarfimmut kujataaniittumut kujataannullumi aningaasarsiornikkut, nukissamik periallaqissusermillu nutaamik pilersitsivissatut ilimanaateqarluartumi. Nakimaatsuunerlu ukiuni amerlasuuni aalisarnikkut aalisakkerinermilu nakkaakkiartulerfimmi aserorsimasoq pilerseqqillugu. Aatsitassaqarfiit nunarsuarmi annertunerpaartaasa ilaat, ataatsimut taaguutillit pinngoqqaatit qaqutigoortut, zink uranilu ilanngullugit Narsamut kujataanullu qummut noqitsisuusinnaapput ineriartornermi soqutiginartumi nutaanik talittarfiliornikkut, aqquserngit nutaat, najugaqarfiit nutaat – kiisalu suliffissarpassuit inuussutissarsiornikkut periarfissat nutaat peqqutaallutik. Greenland Minerals and Energy ineriartornermut siuttuuvoq. Suliffeqarfik australiamiuuvoq Kalaallit Nunaanni immikkoortortaqarfilik, Narsamilu Australiamiut, Kalaallit, Danskit Canadamiullu aatsitassarsiorniarluni piareersaataasumik sulinermi sulisorineqarput. Nunarsuarmioqataanerup Narsamut apuussimaneranik ilima- saarut eqqaasitsissullu, Narsap ineriartornissaannut sammivianik. Tusagassiortut TV-lerisullu tamanna nammineerlutik isiminnik takuaat, aggustip qeqqani tusagassiornerup ulluini Narsaq-mi peqataanerminni. Aatsitassarsioqatigiinnit tusagassiorfimmiut aggersarneqarput ullunilu Narsamiinnissaanni pilersaarummik saqqummiivigineqarlutik, ilaatigut helikopterimik qillerivinnut Kuannersuarni angalaarnermik ilaqartumik, suliffeqarfimmi kikkorsuit kikkunnguillu oqaloqatigalugillu apersorneqarsinnaallutik, kiisalu savaateqarfimmiut Narsaq-milu innuttaasut naapinneqarsinnaallutik isumasiorneqarlutik aatsitassarsiorniarluni pilersaarut oqallisaaqisoq pillugu. Nuanneqisumik seqinnareqisumilu pisoq ingerlanneqarpoq. Tusagassiortut alapernaaqaat, isorinnillutik, eqiingallutik apeq quterpassuarnillu pitsaasunik saqqummiussillutik. Pilersaarut iluatsilluartoq kingulliunavianngilaq, paasissutissiinermut pisortaq Erik Holmsgaard neriorsuivoq. Tusagassiortut assiliisartullu Qanorooqmit, Radioaviisimit, Sermitsiaq-mit aamma AG-mit ulluni sisamani sivisussusilimmi pilersaarummi peqataapput. Mediedage i bagene sol Spørgsmål og svar i lange baner og på flere sprog. Seriøse og veloplagte mediefolk besøgte Greenland Minerals and Energy i Narsaq Her i landet ved alle, at Narsaq er en lille sydgrønlandsk by i ualmindeligt smukke omgivelser mellem fjord og fjeld. I Narsaq taler man naturligvis grønlandsk, men her midt på sommeren høres også fjerne tungemål. Krydstogtskibene kaster anker i bugten, og i små komfortable både fra krydstogtgiganternes indre invaderer turister i hundredvis byen med det berømte Kvanefjeld, som på grønlandsk hedder Kuannersuit. Hvordan navnet på fjeldet udtales, når man har spansk, fransk, kinesisk eller italiensk blod i årerne, tør vi ikke give et bud på – i hvert fald ikke et bud på skrift. Men i Narsaq har de fleste vænnet sig til, hvad Kvanefjeld hedder på engelsk – eller rettere på den engelske dialekt, vi i dag kalder australsk; noget i retning af »Kuannefjell.« Hvorfor nu det? Fordi Narsaq er hovedby for et mineprojekt, der tegner yderst lovende og måske kan tilføre byen og hele den sydgrønlandske landsdel ny økonomi, ny energi og handle-kraft. Og genskabe den stolthed, som har lidt et knæk efter mange års nedtur for fiskeriet og fiskeindustrien. En af verdens største forekomster af det, der under ét hedder sjældne jordarters metaller plus zink og uran, kan blive trækdyr for en ny, spændende udvikling SULIFFEQARFIUP AAQQISSUUSSAANERA/ VIRKSOMHEDSPLAN for Narsaq og hele Sydgrønland med nye havne, nye veje, nye boligområder – og masser af arbejdspladser pga. masser af nye erhvervsmuligheder. Greenland Minerals and Energy har lagt sig i spidsen for denne udvikling. Selskabet er australsk med et grønlandsk datterselskab, og i Narsaq har både australiere, grønlændere, danskere og candiere fået job ved det mineforberedende arbejde. Et forvarsel om globalise-ringens ankomst til Narsaq og en påmindelse om den retning, udviklingen i Narsaq har. Det fik et hold journalister og TV-fotografer set med egne øjne, da de i midten af august var på Media Days i Narsaq. Mineselskabet havde inviteret pressefolkene på besøg og lagt et program for dagene i Narsaq, som betød helikoptertur Siulersuisuut/ Bestyrelse Roderick McIllree, Mike Hutchinson, Tony Ho, Ole Ramlau-Hansen Pisortaaneq/ Administrerende Direktør Ole Ramlau-Hansen Pisortaanerup allattaa/ Personlig assistent Kiista Birkholm1 Ingerlatsinermut pisortaq/ Driftsdirektør Ib Laursen2 Teknikikkut siunnersorti/ Teknisk Konsulent Carsten Olsen Allaffisornermi aningaasaqarnermilu pisortaq/ Administrations- og Regnskabschef Kista Kleist Allaffissornikkut qarasaasiaqarnikkullu ilinniartoq/ Administrations- og IT trainee Marie Larsen Nuummi allaffeqarfiup pisortaa/ Kontorleder i Nuuk Kiista Birkholm1 Formandi/ Formand Pavia Rohde 12 Formanditut ilinniartut 12 Formand trainees 2 Akunnermusiallit 2 Timelønnede medarbejdere Aasaanerani suleqatit Ca. 10 sulisut Sæsonarbejde Ca. 10 medarbejdere til borefelterne på Kuannersuit, mulighed for samtaler og interviews med høj og lav i selskabet, besøg hos en fåreavler og tid til at møde befolkningen i Narsaq for at høre, hvad den mener om det omdiskuterede mineprojekt. Det hele foregik i højt humør og i strålende sol. Pressefolkene var nysgerrige, kritiske, veloplagte, og de medbragte masser af gode spørgsmål. Det vellykkede arrangement bliver ikke det sidste, forsikrer informationschef Erik Holmsgaard. Journalister og fotografer fra Qanorooq, Radioavisen, Sermitsiaq og AG deltog i det fire dage lange arrangement. Note 1: Kiista Birkholm pisortaanerup allatseraa Nuummilu allaffeqarfimmi pisortaalluni / Kiista Birkholm er både personlig assistent til Ole og kontorleder i Nuuk Note 2: Ib Laursen Ole Ramlau-Hansen-imut tullersorti / Ib Laursen er stedfortræder for Ole RamlauHansen Note 3: Laila Ramlau-Hansen ullup affaanik atorfeqartinneqarpoq / Laila Ramlau-Hansen er halvtidsansat Paasissutissiinneq Nittarsaasinermilu pisortaa/ Information og PR chef Erik Holmsgaard Nutserineq Paasissutissiinerlu/ Tolk og Information Jenseeraq Poulsen Paasissutissiineq/ Information laila Ramlau-Hansen3 8 K VA N E F J E L D - I N F O . G L 9 GREENLAND MINERALS AND ENERGY Kuannersuarni avatangiisinut sunniutit pillugit VVM AAMMA EIA Avatangiisinut Sunniutissanik Misissueqqissaarnerit qallunaatut taasarpaat, VVM – Vurdering af Virkning på Miljøet: Avatangiisinut Sunniutit pillugit Nalilersuineq. EIA-mik tuluttut taaguuteqarluni – Environmental Impact Assessment. Naalisaatit marluk taakku akulerussuullugit ilisimasalinnit atorneqartarput. ORBICON PILLUGU PAASISSUTISSAT: ■ Orbicon-imit maanna aamma Nuummi allaffeqarfeqartumi ilisimasat aallaavigalugit siunnersuineq teknikkitigullu ikorfartuineq ingerlanneqarpoq, nammassinnaassuseq siunnersukkamullu nalittorsaanissaq eqqarsaatigalugu ■ Orbicon-ip aaqqiissutai inuiaqatigiinnut avangiisitsinniittumut inuuniarnikkut- sulinermilu atugassatigut pitsaasumik kinguneqassapput Suliffeqarfik qanoq ilinikkulluunniit kiffartuussaminut pitsaasumik iliuuseqassaaq, taamaalillunilu kiffartuussap anguniagai akilersinnaasunngortillugit, inuiaqatigiit piumasaqaataat soqutigisaallu navialisinngikkaluarlugit ■ Orbicon-ip politikeraa, pilersaarutit, pilersaarusiorneq inaarinninnerlu suliassanik pissasoq avatangiisit mianeralugit suliffeqarfiullu pissuserissaarnissamut tunngavii naapertorlugit. Orbicon-ip kiffartuussaq isumasioqatigalugu anguniassavaa kiffartuussap naatsorsuutai piumasaqaataalu naapertorlugit avatangiisinut tunngasut qulakkeernissaat ■ Niuernikkut kiffartuussinikkullu niuernermi avatangiisit mianerineqarnissaannik eqqarsartaatsip isumaginissaa, kiisalu avatangiisinut sunniutit annikillisinneqarnissaat Orbicon-ip ingerlanneqarnera ataani allassimasut kissaatit aallaavigalugit pivoq: ■ Atortussanik atuinermik eqqagassanillu annikillisaaneq ■ Nukissiornikkut atuinerup annikillisarnissaa ■ Suliffeqarfiup ingerlanneqarnerani allanullu siunnersortaanermi inatsisit atuuttut maleruarnissaat Orbicon-ip niueqatigiinnikkut ileqqorissaarnissami tunngavii ilaatigut makkuupput: ■ Avatangiisit pillugit akisussaassuseqarneq ■ Inooqatigiinnikkut akisussaassuseqarneq, Peqqissuseq aamma isumannaassuseq ■ Pitsaassutsikkut akisussaassuseqarneq ■ Inuussutissarsiutip ingerlannerani innarligassaannginneq ■ Ileqqorlunnerup/akilerneqarlunilu qanillisarneqarsinnaanerup akiorneqarnerani akisussaassuseqartumik inissisimaneq MISISSUINERIT Namminersorlutik Oqartussat ukiup tulliani Orbicon-imit Narsap eqqaani avatangiisunut misissuinerit inerneri tigussavaat Suliffeqarfik siunnersuinermik ingerlatalik Orbicon, Greenland Minerals and Energy sinnerlugu ukiuni arlaqartuni Narsap eqqaani avatangiisit pillugit paasissutissanik annertuumik katersisimavoq, saviminissat pinngoqqaatit qaqutigoortut, uran aamma zink-imik Kuannersuarni piiaaniarluni misissueqqaarnermut atatillugu. Misissuineq Namminersorlutik Oqartussat inatsisai naapertorlugit piumasaqaataavoq, nalunaarusiamillu allagaqarnermik inerneqassalluni Namminersorlutik Oqartussanut nassiunneqartussamik, tassuunatigut takutinneqassaaq avatangiisinut illersorneqarsinnaasumik Kuannersuarni aatsitassarsiornissaq aallartinneqarsinnaanersoq. Aatsaat inaarutaasumik nalunaarusiaq Namminersorlutik Oqartussanut nassiunneqareerpat, inooqatigiinnikkut sunniutaasinnaasut sumiiffimmi pineqartumi pillugit nalunaarusiaq ilangullugu (atuagassiami allami atuaruk), Namminersorlutik Oqartussat Kuannersuarni aatsitassarsiorfissamik ammasinnaaneq innuttaasut eqqarsaatigalugit illersorneqarsinnaanersoq naliliivigisinnaavaat. – 2007-miilli naasut uumasullu pillugit Kuannersuup Narsallumi eqqaaniittuini paasissutissarpassuarnik katersivugut, Flemming Pagh Jensen, uumassusileritooq ilisimatooq Orbicon-imi oqaluttuarpoq. – Aalisakkani, puisini orsuaasanilu aqerloq qanoq annertutigisumik akuunersoq ersarissunngortinniarlugu sulivugut. Kuuinit misiliguterpassuit katersorneqarput, imaanit, tatsinit nunamilu. Ilutigitillugu misissorpavut tunuliaqutigalugu qinngorneq qanoq annertutiginersoq saffiugassanut oqimaatsunut naleqqiullugu, takusinnaaniassagatsigu, kingusinnerusukkut aatsitassarsiulertoqassagaluarpat arlaatigut aniatitsinermik sunniuteqartoqassanersoq, Flemming Pagh Jensen oqarpoq. Flemming Pagh Jensen nassuiaavoq, misiligutit amerlasuut ukiuni arlaqartuni uteqattaartumik katersaasut assersuussisinnaanissaq siunertaralugu. Maleruagassat Aatsitassarsiornermut Aqutsisoqarfik Danmarkimilu Avatangiisit pilugit Misissueqqissaartarfik suleqatigalugit suliaapput. Assersuutigalugu aalajangersinnaavugut uillut aalajangersimasut ukiuni pingasuni tulleriinni katersorneqarnissaannik. Ukiuni nikerartuni tunuaniit qinngornermik sunniut qanoq annertutiginersoq paasiniarneqarnissaa siunertaralugu. Taamaalilluta aatsitassarsiorfik aallartissagaluarpat assersuutigisinnaasatsinnik peqalissagatta, pasinartoqalissagaluarpat, aatsitassarsiorfiup mingutsitsineranik. Avatangiisit tunuliaqutaannik misissuineq kikkulluunniit aatsitassarsiorfimmik ammaaniartut pinngitsooratik naammassisussaavaat. Tassa piumasaqaataavoq, Flemming Pagh Jensen tikkuaavoq. Saniatigut paasissutissat Kuannersuaq eqqarsaatigalugu aalajangertoqarsimavoq kuuit qanoq kuunnersut immikkut saniatigut misissorneqassasut. Misissuinerit taakkua takutissavaat, qanoq imeq imaanut apuutsinnani kimikillitigisarnersoq, qanorlu kuuit imermik annertutigisumik kuuffigineqarnersut. Taamaalilluni nalilersorneqarsinnaanngussaaq aatsitassarsiorniarnermut imeq naammattoq pigineqarnersoq, assersuutigalugu eqalunnut ajoqusiinngikkaluartumik. VVM OG EIA Undersøgelser af de miljømæssige konsekvenser kaldes på dansk, VVM – Vurdering af Virkning på Miljøet. EIA er nøjagtig det samme og er den engelske betegnelse – Environmental Impact Assessment. De to forkortelser bruges af fagfolk lidt i flæng. Allaat ullumikkut ima siuarsimatigilersimavugut allaat Roskilde-mi Danmarkimiittumi Avatangiisi pillugu Misissuinermut ilisimatusarfimmi issiatilluta Narsami kuuit ingerlaanerat toqqaannartumik isiginaarsinnaavavut. Taamatuttaaq Orbicon-imit silasiuterpaalukasiit nappartiternikuuavut, taakkuunatigut misissorniarpavut sialuk, nittaalartarnera kiisalu anorip pissusaa Narsami eqqaanilu. Paasissutissat taakku aatsitassarsiorfimmit atorneqarsinnaapput soorlu illunut sanaartorfissatut piukkunnarnerpaanik toqqaanissamut. Kuannersuarni aatsitassarsiorfimmik piersitsisoqassagaluarpat innuttaasut pujoralak pillugu ernummataat ilanngullugit tusarnaarpavut. Taamaattumik pujoralammik teqqalasumik uuttortaatit pingasut napparneqarnikuupput – illoqarfiup qeqqani ataaseq, Kuannersuup qanittuani ataaseq kingullerlu savaateqarfiup ungasinnerpaap eqqaani. Uuttortaavinniit pujoralak nalinginnaasumik maanna pinngorartoq pillugu paasissutissat pissavagut , taakkulu paasissutissat assersuunneqarsinnaajumaarput kingusinnerusukkut aatsitassarsiorfik aammarneqassagaluarpat. Sumiffik aamma misissorluarneqareernikooqaaq, 1970-ikkunniillumi Danmarkimi Avatangiisi pillugu Misissuinermut ilisimatusarfik tamaaniippoq. Paasissutissat katersat tamarmik Orbicon-imit nalunaarusiami atuarneqarsinnaajumaarput ungasinngitsukkut tusarniaavigineqartussami, taassuma kingorna Namminersorlutik Oqartussat isummersinnaanngussapput Kuannersuarni aatsitassarsiorfik isumannaatsoq ammarneqarsinnaanersoq. FAKTA OM ORBICON: ■ Orbicon, som i dag også har kontor i Nuuk, udfører videnbaseret rådgivning og teknisk bistand med tanke på bæredygtighed og værdiskabelse for kunderne ■ Orbicons løsninger skal bidrage til forbedring af livs- og arbejdsvilkår i samfundet omkring os ■ Virksomheden skal til enhver tid handle til fordel for kunderne, og på en måde der sikre kunden optimal lønsomhed, uden at samfundets krav og samfundsmæssige interesser dermed bringes i fare ■ Det er Orbicons politik, at projektering, planlægning og gennemførelse af opgaver skal ske miljømæssigt forsvarligt og i overensstemmelse med virksomhedens etiske værdigrundlag. Orbicon vil gennem dialog med kunderne søge at sikre kundens forventninger og krav af miljømæssig karakter ■ At foretage miljøovervejelser ved indkøb af materialer og ydelser, samt at gøre en indsats for at mindske egen miljøbelastning UNDERSØGELSER af de miljømæssige konsekvenser på Kvanefjeldet Selvstyret modtager til næste år Orbicons miljøundersøgelser i området ved Narsaq Rådgivningsfirmaet Orbicon har på vegne af Greenland Minerals and Energy igennem en årrække indsamlet hobevis af oplysninger om miljøet omkring Narsaq i forbindelse med forundersøgelser af sjældne jordardarters metaller, uran og zink i Kvanefjeldet. Undersøgelserne, som er et lovmæssigt krav fra Selvstyret, skal føre frem til en rapport, som fremsendes til Selvstyret for at vise, om det er miljømæssigt forsvarligt at gå i gang med en minebrydning på Kvanefjeldet. Først når den endelige rapport er fremsendt til Selvstyret sammen med blandt andet rapporten om konsekvenserne for de sociale forhold i området (læs om den andet sted i avisen), kan Selvstyret tage stilling til, om det er forsvarligt for befolkningen eventuelt at åbne en mine på Kvanefjeldet. - Vi har siden 2007 indsamlet en lang række oplysninger om flora og fauna i området ved Kvanefjeldet og i det hele taget i området omkring Narsaq, fortæller Flemming Pagh Jensen, biolog og seniorforsker i Orbicon. - Vi forsøger at klarlægge, hvad blyindholdet er i fisk, sæler og lav til eksempel. De mange prøver er taget fra elve, havet, søerne og på land. Samtidig undersøger vi baggrundsniveauet i forhold til stråling og tungmetaller, så vi kan se, om en senere minedrift vil påvirke med en eller anden form for udledning, siger Flemming Pagh Jensen. Flemming Pagh Jensen forklarer, at flere af prøverne er taget flere år i træk for at have noget at sammenligne med. Retningslinjerne er udarbejdet i samarbejde med Råstofdirektoratet og Danmarks Miljøundersøgelser. Som et eksempel kan vi beslutte at indsamle nogle bestemte muslinger tre år i træk. Formålet er at få oplysninger om, hvordan baggrundsstrålingen ser ud år for år. Skulle en mine starte op, har vi dermed noget at sammenligne med, hvis der skulle opstå mistanke om, at minen forurener. Sådan en miljøbaggrundsundersøgelse skal udføres af alle, der ønsker at åbne en mine i Grønland. Det er ganske enkelt et krav, pointerer Flemming Pagh Jensen. Ekstra oplysninger I forbindelse med Kvanefjeldet er det besluttet at udføre ekstra undersøgelser af for eksempel, hvordan vandet løber i elvene. Disse undersøgelser skal vise, hvor meget vandet bliver fortyndet, inden det når ned til havet og hvor meget vand, der løber gennem elvene. På den måde vil man kunne vurdere, om der er vand nok til en evt. minedrift uden at det går ud over eksempelvis ørrederne i elvene. Rent faktisk kan vi i dette øjeblik sidde i Roskilde, hvor Danmarks Miljøundersøgelser holder til, og se, vandstrømmen i elven ved Narsaq. Orbicon har desuden sat flere vejrstationer op, som skal vise nedbør og vindforhold i området ved Narsaq. Disse oplysninger vil kunne bruges af mineselskabet til eksempelvis at udpege områder, der er bedst egnet til at bygge huse. Vi har også lyttet til befolkningens bekymring om støv, hvis der skulle blive anlagt en mine på Kvanefjeldet. Vi har derfor sat tre støvmålere op – en midt i byen, en tæt på Kvanefjeldet og en i nærheden af den fjerneste fårefarm. Målerne vil kunne sige os noget om den støv, der forekommer naturligt i området her og nu, og det kan så sammenlignes med målinger, hvis en mine bliver etableret på et tidspunkt. I øvrigt er området meget godt undersøgt, idet Danmarks Miljøundersøgelser har været involveret i området siden 1970erne, fortæller Flemming Pagh Jensen. Alle de oplysninger, Orbicon har indsamlet, vil ende i en rapport, som kommer i høring, hvorefter Selvstyret kan tage stilling til, om det er forsvarligt at åbne en mine i Kvanefjeldet. Driften af Orbicons virksomhed tager udgangspunkt i ønsket om, at: ■ Reducere det relative materialeforbrug og affaldsmængden ■ Minimere energiforbruget ■ At overholde gældende lovgivning både ved drift af egen virksomhed og som rådgiver for andre Orbicons forretningsetiske principper omfatter bl.a.: ■ Miljøansvarlighed ■ Socialt ansvar Sundhed og sikkerhed ■ Ansvar for kvalitet ■ Ansvar for professionel integritet ■ Ansvar for bekæmpelse af korruption/bestikkelse 10 K VA N E F J E L D - I N F O . G L GREENLAND MINERALS AND ENERGY Kuannersuarni aatsitassarsiortoqarneratigut INUIAQATIGIINNI INOOQATIGIINNIKKUT SUNNIUTISSAT Grontmij-imit Kuannersuarni Narsap eqqaaniittumi aatsitassarsiortoqarneratigut sunniutit pitsaasut pitsaanngitsullu suussanersut misissorneqarput TAKORNARIALERINERMIIT AATSITASSANUT Maj 2011, 47-unik ukiulik Kista Kleist naatsorsuuserisutut Greenland Minerals and Energy A/S-ip allaffeqarfiani Narsamiittumi atorfinitsinneqarpoq, siullermik ukiup affaannik misilitsinnermik aallartittumik. Kista Kleistip ukiumi affarmi suliai ima GME A/S-imi pisortanut naammagisimaarnartigipput, ukiup affaa suli naanngitsoq aperineqarluni naatsorsuuserinermut- allaffissornikkullu pisortatut atorfinikkusussanersoq. Taamaattumik naatsorsuuserisutut atorfeqarluni misilitsinnera naaginnartoq Kista Kleist Narsaq-mi allaffeqarfimmi pisortatut atorfinitsinneqarpoq 1. November 2011-imiit atuutsilersussamik. Tanngassimaarutigeqaara suliffeqarfiup najugaqarfitsinni alliartornera isigalugu, Kista Kleist oqarpoq, GME Narsaq-miittumi atorfimmut qinnuteqarsimasoq takornariaqarnermi pisortatut iluatsinngitsoortumik sulereerluni. Tassami imminut uissaminullu Antonio-mut suliffeqarfik taanna aningaasatigut nammassinnaassimanngilaq. Taamaattumik Kista Kleist misilittakkanik nutaanik pissarsiorsimavoq. Ukiuni takornariaqarnikkut pisortatut atorfeqarnermini Europa angallavigilaavissorsimavaa taassumallu kinguneranik silarsuarmut ammanerusumik sulif- fissaminik ujaarlersimavoq. Taanna tunngavigalugu Kista GME A/S-imut qinnuteqaatini nassiussimavaa, GME-mit Kista Kleist-ip piginnaasai takulertorneqarsimapput. Misilittakkat nutaat September-imi Kista Kleist misilitsinnartumik suliassamik tunineqarpoq, immineerluni oqaasii naapertorlugit inuttut nutaanik imminut takutsitsisunik ilalimmik. Paasitinneqarpunga Australiamut angalatinneqassasunga naatsorsuuserinermut australiamiut atugaannut, MYOB-imut, ilisimasaqalernissara siunertaralugu ilinniartinneqariartorlunga, GME A/S-imi naatsorsuutit GME Ltd.-mi naatsorsuutillu suliarineqarnermikkut assigiimmik periuseqarluni tunngaveqarlunilu suliarineqalernissaat siunertaralugu, periutsit taakku »imminnut naapertuuttunngortillugit«. Ernumasimaqaanga taama sivisutigisumik angalasussanngorama kisima. Nuanneqaarli! Angalanermit inuttut piginnaasat nutaat misigaakka, piginnaasarisorisimanngisakka. Angerlamut apuuppunga paasillugu immineersinnaassuseqangaatiarlunga, suliumatooq Kista illaatigaluni oqarpoq. Ullut 14-it Australiamiissimanera maanna ima kinguneqarpoq, tassa Australiami piginnittutsinnit suliffeqarfitsinni Narsami naatsorsuutivut toqqaannartumik malinnaavigineqarsinnaalerlutik, taamaattumik naatsorsuuserineq maanna tamarmi Kista-mit tuluttut ingerlanneqartarpoq. Ullut suliffiusut qulit Australiami atorpakka GME Ltd.-p tuluttut naatsorsuuserinermut atortuannut tuluttoortumut naatsorsuutit ikkussuunnerannut. Taassuma kinguneranik ullumikkut qarasaasiaq Australiamit ikikkunikku toqqaannarlugu suliakka malinnaavigisinnaanngornikuuaat. Suliffeqarfiup piginnittuinut pitsaaginnarani aamma uatsinnut ilorrisimaarnarpoq. Siusinnerusukkut aningaasartuutit piffissaq sivisooq atorlugu qarasaasiamut scannerlugillu nassuarniarsarisarsimavakka, Australiamut nassiussassakka. Taamaattumik naammagisimaarnaqaaq. Kista Kleist marlunnik niviarsiaraateqarpoq Nuummilu allaffissornikkut niuernikkullu Niuernermut IIinniarfimmit ilinniarsimasuulluni, ukiullu 28-it naatsorsuuserinermik misilittagaqarluni GME A/S-imut qinnuteqannginnermini. FRA TURISME TIL MINERALER I maj 2011 blev Kista Kleist, 47, ansat som regnskabsmedarbejder på Greenland Minerals and Energy A/S`s kontor i Narsaq med en prøvetid på et halvt år. Kista Kleists indsats i løbet af det halve år var så tilfredsstillende for ledelsen i GME A/S, at hun inden udløbet af det halve år blev spurgt, om hun var interesseret i at blive ansat som regnskabs- og administrationschef. Så knap var prøvetiden som regnskabsmedarbejder udstået, før Kista Kleist blev fastansat som leder af kontoret i Narsaq med virkning fra 1. november 2011. Jeg er meget stolt over at se, hvordan virksomheden vokser i vores lille by, siger Kista Kleist, som søgte stilling i GME i Narsaq efter et mislykket forsøg på at leve som turistchef i Narsaq. Der var ganske enkelt ikke økonomi i det for hende og hendes kommende mand, Antonio. Kista Kleist søgte derfor nye udfordringer. Hun havde i årene som turistchef rejst en del i Europa og ville gerne have et job, som var mere internationalt orienteret. Derfor sendte hun en mail til GME A/S, som straks kunne se potentiale i at ansætte Kista Kleist. Nye udfordringer Kista Kleist fik i september en udfordring, som ifølge hende selv, skulle vise nye sider af hende selv. Jeg fik at vide, at jeg skulle til Australien for at blive sat ind i det australske finansprogram, MYOB, så regnskaberne i GME A/S og moderselskabet GME Ltd. kunne »tale sammen«. Jeg var noget bekymret for at skulle foretage en så lang rejse helt alene. Men det var fantastisk! Rejsen viste nye sider af mig selv, som jeg ikke var klar over, at jeg havde i mig. Jeg er kommet hjem med en bevidsthed om, at jeg faktisk er meget selvstændig, griner ildsjælen Kista. De 14 dage i Australien betyder nu, at moderselskabet kan følge med i regnskaberne i datterselskabet, og dermed foregår al bogføring for Kista på engelsk. Jeg brugte mine 10 arbejdsdage i Australien til at bogføre alle vores bilag i GME Ltd´s engelske finansprogram. I dag betyder det, at de kan logge sig ind og med det samme se, hvordan mit arbejde ser ud. Og det er ikke kun godt for moderselskabet, det er også godt for os. Før skulle jeg bruge en masse tid på at forklare og skanne bilag ind, som jeg skulle sende til Australien. Så det er meget tilfredsstillende. Kista Kleist har to dejlige døtre og er uddannet inden for handel og kontor fra Handelsskolen i Nuuk, og har dermed 28 års erfaring inden for regnskabsområdet, før hun søgte til GME A/S. Suliffeqarfik ingeniørinit suliffeqarfigineqartoq Grontmij (siusinnerusukkut Carl Bro-jusimasoq) inooqatigiinnikkut sunniutit pillugit, Kuannersuarni aatsitassarsiornissaq pillugu nalunaarusiaq ukiup tulliani naammassippat, Narsarmiut narsallu eqqaamiut periarfissaqarluarsimassapput misissuinermi isummaminnik ilanngussinissaminnut, isummat pitsaasut pitsaanngitsullu tamarmik ilaatillugit. Immikkut soqutigisaqaqatigiit – aamma Stakeholderinik taaneqartartut – innuttaasut, kommuni, suliffeqarfiit, NGO-llu Narsap qanittuani aatsitassarsiorfimmik pilersitsinermi pitsaaqutissat ajoqutissallu oqallisigineqartarnerini innuttaasunik ataatsimiititsinerni immaqaluunniit workshopeqartitsinernut aggersarneqartarsimapput. Narsami, Qaqortumi Nuummilu Grontmij arlariinnik workshopeqartitsinikuuvoq, pilersaarutip imaa saqqummiunneqartarluni, taamaaliortoqareeraangat ernummatit periarfissallu oqallisigineqartarlutik. Taassuma saniatigut suliffeqarfiup kisitsisaatigineqartut nalunaarusiarpassuillu pioreersut sukumiisumik misissorsimavai, nalunaarusiat Narsap eqqaatalu pissusaannik oqaluttuartut – assersuutigalugu ilinniarsimassuseq, innuttaasut arnat, angutit meeqqat utoqqaallu soorunami aamma suminngaaneernerisa agguataarsimanerat pillugit, attaveqaqatigiinnikkut aaqqissuussisimanerit peqqissuserlu. Ilutigitillugu Grontmij-imit najugaqarfinni aaqqissuuseqatigiittartoqatigiinnik aalajangersimasunut sukumiinerusumik paasisaqarfigerusutat pillugit sammisassanik aallussisoqarpoq. Assersuutigalugu Narsarmiut sunngiffimmi ornittagaat (nuna) qanoq atorneqartarnersoq pillugu. SIA tuluit inooqatigiinikkut sunniutit pillugut nalilersuinermut taaguutaat – Social Impact Assessment – naatsumik oqaatigalugu sunniutaasinnaasunik ersersitsinianermut sunniutit pitsaasut pitsaangitsullu eqqarsaatigalugit suleriaasiuvoq – Kuannersuarni aatsitassarsiortoqarneratigut pinngortussat. Nalunaarusiami ilaatinneqassapput sunniutit pitsaanngitsut pillugit annikinnerpaaffissaminiititsinissamut, siunnersuuteqarlunilu pilersaarut pillugu qanoq ililluni aatsitassarsiorneq innuttaasunut pissarsissutaanerpaasinnaanersoq. Ukiup tuliani nalunaarusiaq naammassineqareernermi kingorna tusarniaassutigineqassaaq, taassumalu kingorna politikerit nalunaarusiami ilaatigut avatangiisinut tunngasortaa aallaavigalugu aalajangiisinnaassapput, Kuannersuarni aatsitassarsiorniarluni pilersaarut piviusunngortinneqarnissaa isumannaatsumik naammassineqarsinnaanersoq pillugu. Pissutsit suusinnaasulluunniit misissorpavut – pitsaangitsut pitsaasullu, taamaalilluta pitsaangitsut pinngitsoortivinngikkutsigit annikinnerpaaffisaminiitsinnissaat isumagineqarniassammat, soorluttaaq pitsaasortai nukittorsarneqarlutik, siunnersuisartoq Rikke Carlsen, Grontmij-imit oqaluttuarpoq. Grontmij-imit misissorneqassapput pissutsit qanoq ilillutik inuiaqatigiinnut innuttaasunullu sunniuteqassanersut. Ilaatigut inuiaqatigiit peqqissusaannik ullumikkut atuuttunik misissuillunilu nalunaarusiortussaavoq. Suliffeqarfimmiittaaq misissorneqassaaq inuiaqatigiit qanoq sunnerneqassanersut suliartortut amerlasuut avaataaniit tikisinneqassagaluarunik. Uani qissimigaarneqangaatiassaaq inuttut atugarisat pillugit misissuinersuaq ingerlanneqareersimasoq. Soorluttaaq nunani allani assingusumik ingerlatsiviusuni pissutsit qanoq inneri qimerloornissaat pisariaqarumaartoq. SOCIALE PÅVIRKNINGER ved minedrift på Kvanefjeldet Grontmij undersøger hvilke positive og negative påvirkninger minedrift på Kvanefjeldet vil få i Narsaq Når ingeniørfirmaet Grontmij (tidligere Carl Bro) i løbet af næste år færdiggør sin rapport om sociale påvirkninger ved minedrift på Kvanefjeldet, vil befolkningen i nærområdet ved Narsaq have haft mulighed for at give deres bidrag til undersøgelsen med negative som positive synspunkter. Specielle interessenter – også kaldet stakeholders – både befolkning, kommuner, arbejdspladser, NGO-er og befolkning har været inviteret til at diskutere fordele og ulemper ved etablering af en mine tæt på Narsaq på enten borgermøder eller workshops. I Narsaq, Qaqortoq og Nuuk har Grontmij har afholdt en lang række workshops, hvor indholdet af projektet er blevet fremlagt, hvorefter der har været diskussion om bekymringer og muligheder. Derudover er firmaet dykket ned i et utal af allerede eksisterende talmateriale og rapporter, som beskriver de eksisterende forhold i Narsaq og omegn – som for eksempel uddannelsesniveau, befolkningssammensætning, infrastruktur og sundhed. Ydermere har Grontmij allieret sig med lokale aktører, som går ind i specifikke områder, der ønskes yderligere oplyst. Blandt andet hvordan lokalbefolkningen benytter de rekreative områder i Narsaq. SIA-en – som er en forkortelse af det engelske udtryk for sociale påvirkninger – Social Impact Assessment – skal enkelt udtrykt klarlægge de potentielle muligheder og påvirkninger – både positive og negative – der vil være ved en eventuel minedrift på Kvanefjeldet. Rapporten vil samtidig indeholde forslag til, hvordan de negative påvirkninger kan minimeres og en plan for, hvordan lokalsamfundet kan få mest ud af projektet. Når rapporten er klar til næste år, skal den ud i offentlig høring, hvorefter politikerne blandt andet sammen med rapporten om de miljømæssige undersøgelser (læs om denne andet sted i avisen) kan træffe beslutning om, hvorvidt det er forsvarligt at åbne en mine på Kvanefjeldet. Vi undersøger alle forhold – både negative og positive, så der bliver mulighed for at afværge eller miniminere eventuelle negative forhold, ligesom der bliver mulighed for at understøtte de positive, fortæller seniorkonsulent hos Grontmij, Rikke Carlsen. Grontmij skal undersøge, hvordan forholdene vil påvirke samfundet og lokalbefolkningen. Blandt andet skal firmaet kortlægge sundhedsforholdene, som de er i dag. Firmaet skal samtidig se på, hvordan det vil påvirke befolkningen, hvis der kommer en stor styrke af arbejdskraft udefra. Her vil der blive set meget på levevilkårsundersøgelsen, der allerede foreligger. Men det vil nok også blive nødvendigt at se på forhold i andre lande, hvor noget lignende er sket. 11 GRONTMIJ PILLUGU PAASISSUTISSAT: Grontmij suliffeqarfiuvoq ingeniørinik sulisitsisoq, suliat tassaapput sumiiffinni aalajangersimasuni nunarsuarlu tamakkerlugu nammassinnaasumik ineriartortitsinerup siuarsarneqarnissai. Suliffeqarfimmi ileqqorissaarnissamik piumasaqaatit qaffasissut aallaavigalugit suliap ingerlanneqartarnissaa qulakkeerniarlugu, siuttutigut ileqqorissaarnissamik tunngaveqarluni sulinermik aaqqissuussisimaneq aallaaviuvoq, Nunarsuaq tamakkerlugu suliniaqitigiiffitsinnit FIDIC-mit malittarisassat ilusilersorneqarsimasut naapertorlugit. Illit sullitatut inuiaqatigiinnullu naleqarnerulersitsinermik nammassinnaassutsillu ineriartortinneqarnerani avatangiisinut- sulinermilu avatangiisitsinnut aqutsinermi aaqqissuussisimanivut nalinginnaasumik allagartat akuersissutit nunarsuarmioqatigiinni akuerisaasut ISO 14001 aamma OHSAS 18001 naapertorlugit atuutinneqarput. Grontmij-imi pilersaarutinik aqutsineq ingerlatsinerlu piginnaasaqarfigaavut, pilersaarutinilu aqutsinermi atortorissaarutivut ISO 9001 pitsaassuseq napertorlugu akuerisaapput. Pilersaarutit pitsaassutsimikkut qaffasissut qulakkeerlugit sulinerput nunarsuarmioqatigiit akuerisaannik piumasaqaatit naapertorlugit ingerlanneqarnissaat qulakkiissavat pilersaarusiaq patajaatsoq aallaavigalugu. FAKTA OM GRONTMIJ: Grontmij er en ingeniørvirksomhed, der arbejder på at fremme bæredygtig udvikling både lokalt og globalt. For at sikre dig, at vores arbejde altid udføres efter en høj forretningsetisk standard, arbejder vi efter et etisk ledelsessystem, der følger reglerne formuleret af vores internationale brancheorganisation, FIDIC. Som led i bestræbelserne på at skabe værdi og bæredygtig vækst for dig som kunde og for samfundet generelt er vores miljø- og arbejdsmiljøledelsessystem certificeret efter de internationalt anerkendte standarder ISO 14001 og OHSAS 18001. Grontmij har kernekompetencer inden for projektstyring og projektledelse, og vores projektstyringssystem er fuldt certificeret efter den internationale standard ISO 9001 standard. Det giver dig projekter i høj kvalitet med sikkerhed for, at vi følger internationalt anerkendte krav og udfører dine projekter ud fra en stærk projektmodel 12 K VA N E F J E L D - I N F O . G L GREENLAND MINERALS AND ENERGY ILLU AMMASOQ GREENLAND MINERALS AND ENERGY-MI Seqinnarissuarmi junip aallartilaarnerani Qaqortumi Greenland Minerals and Energy-p matut Qaqortup timersortarfissuani pisoqartitsinermut ammarpai. Sulisunut qaammatit arlallit pisoqartitsinissamik piareersarsimasunut pissanganeq annertoqaaq. Qaqortumi innuttaasunit pinngoqqaatit qaqutigoortut pillugit Kuannersuarnilu aatsitassarsiornissaq pillugu pilersaarummut soqutiginnittoqarnerluni, sila taama seqinnaritsigisoq ulloq aamma illoqarfimmi apersortiffiusoq. Kakkaak! Illoqarfiup innuttai amerlaqisut Narsamilumi innuttaasut silageqisoq atorluarpaat timersortarfissuarmut takuniaanissaminnut, »GME-p sulisui inuummarissut«, Sermitsiatoorlugu aatsitassarsiornissaq pillugu apeqqarissaartoqarnissaannut piareersimasut. Timersortarfissuup inersuaani DVD-iip Kuannersuarni pilersaarutip saniatigut nappaatiterneqarsimapput takussutissat, soorluttaaq aatsitassarsiorniarneq pillugu pilersaarut pillugu sulisut piareersimasut oqaluttuarnissaminnut. Saqqumersitsineq pinngoqqaatit qaqutigoortut pillugit, Kuannersuarni immikkuul- larittunngortitsisut kiisalu qinngornernik ulorianaateqarsinnaasunik saqqummersitsineruvoq, qinngornerit immikkut periuseqarnissamik isumannaatsumillu tunisassornissamik pisariaqalersitsisut, aatsitassarsiorfik piviusunngortinneqassagaluarpat. Innuttaasut taamaalillutik pilersaarut, isumannaallisaaneq, avatangiisinut apeqqutit suliffissanillu periarfissat pillugit oqallinnissaminnut tunngavissinneqarluarput, soorluttaaq immikkut ilisimasallit nunani allaneersut paasissutissanik pissarsivigineqarnissaat periarfissaasoq. Silataani qillerut napparneqarsimavoq, GME-p qillerisui piginnaasaminnik takutitsivigisaat. Silataanittaaq nerisassat qiluakkat (grill) akeqanngitsut, the kaffilu piumaneqaqaat, inuussutissarsiornermut ilinniarfimmi Inuili-mi ilinniartunit pikkorissunit piareersarneqarlutillu sassaalliutigineqartut. Pisoqartitsineq naggaserneqarpoq ikinngutigiittut arsaalluni Qaqortup illuatungaanni Narsap arsaattartuisa akornanni unammiuaarnermik – Narsap ajugaaffigisaanni. 13 14 K VA N E F J E L D - I N F O . G L GREENLAND MINERALS AND ENERGY ÅBENT HUS HOS GREENLAND MINERALS AND ENERGY På en strålende solskinsdag i begyndelsen af juni åbnede Greenland Minerals and Energy dørene til et storslået arrangement i Idrætshallen i Qaqortoq. Spændingen blandt de mange medarbejdere, der igennem måneder havde planlagt den åbne dag, var stor. Var der overhovedet interesse blandt befolkningen i Qaqortoq for at høre om sjældne jordarters metaller og mineprojektet på Kvanefjeldet sådan en strålende solskinsdag, hvor der oven i kø- bet var konfirmation i byen. Og det var der! Rigtig mange af byens borgere og borgere fra Narsaq benyttede det dejlige vejr til at besøge hallen, hvor »et veloplagt GMEpersonale«, som Sermitsiaq.AG udtrykte det, stod klar til at fortælle og svare på spørgsmål om mineprojektet. Inde i hallen var der, ud over en DVD om Kvanefjeldsprojektet, opstillet mange plancher og genstande, hvor medarbejderne stod klar til at fortælle om mineprojektet. Udstillingen fortalte om de sjældne jordarters metaller, som gør mineprojektet i Kvanefjeldet enestående og om forekomsten af radioaktive stoffer, som nødvendiggør særlige hensyn og sikre produktionsformer, hvis minen en dag bliver en realitet. Borgerne fik dermed gode muligheder for at drøfte selve projektet, sikkerheden, miljøspørgsmål og jobmuligheder, ligesom der var mulighed for at få informationer fra eksperter fra udlandet. Udenfor var der opstillet en boremaskine, hvor GME`s borebisser kunne vise lidt af deres kunnen. Herude var der også stor rift om den gratis grillmad, te og kaffe tilberedt og serveret af meget dygtige elever fra levnedsmiddelskolen Inuili i Narsaq. Hele arrangementet sluttede med en venskabs fodboldkamp mellem Qaqortoq og Narsaq – her løb Narsaq af med sejren. 15
© Copyright 2024