Farligt gods.pdf
Greenland Minerals and Energy Kuannersuit News Ukiut suliffiit ulapaarfiusut marluk-pingasut Narsap eqqaani Kuannersuarni aatsitassarsiorfimmik ingerlatsilernissamut atatillugu misissueqqaarnerit ingerlateqqinnissaannut Greenland Minerals and Energy akuerineqarpoq. Ukiuni tulliuttuni marlunni pingasuniluunniit siunnerfeqartumik ilungersorfiusumillu suliaqarnissaq kiisalu innuttaasunut oqartussanullu qanimut attaveqarnissaq pingaarnerpaassasut, suliniummut pisortaq Shaun Bunn nassuiaavoq Ukiut marluk pingasulluunniit qaangiuppata paasisaqarnerujussuusimassaagut. Taamanikkussamut paasisimassavarput Narsap eqqaani Kuannersuarni aatsitassarsiorfimmik ingerlatsineq inunnut, uumasunut pinngortitamullu isumannaallisaanikkut illersorneqarsinnaanersoq. Paasisimassavarput aatsitassarsiorfik aningaasaqarnikkut ingerlalluartumik suliffissarpassuarnillu pilersitsiviusumik ingerlanneqarsinnaanersoq. Pingaartumillu oqartussat taamanikkussamut oqaluttuu- tissavaatigut aatsitassarsioqatigiiffiup Greenland Minerals and Energyp suliani naammattumik pitsaassusilimmik isumagisimaneraa; aatsitassarsioqatigiiffiup uppernarsarsimaneraa aatsitassarsiorfimmi, qinngornerit navianartut nunap iluanit ilanngullugit qallorneqanngitsoorfigisinnaanngisaannik, aatsitassanik qalluineq illersorneqarsinnaasoq. – Ukiut taakku ulapaarfiussapput, Shaun Bunn eqqoriaavoq. Taanna suliniummut pisortaavoq ilinniagartuutut Australiamilu aatsitassarsiorfimmi ilisimasalittut sulisimasutut annertuumik tunuliaqutaqartoq, maannalu Kuannersuarni ingerlatanut pisortaasoq. Shaun Bunn ataqatigiissaarisuuvoq ilisimatuussutsikkullu misissuinermik sulianut, aningaasarsiutigalugu aatsitassarsiorfimmik ingerlatsinermik kiisalu Narsamut Kujataanullu tamarmut siuariarnermik nutaamik nassataqarniartussanut, aqutsisuulluni. Greenland Minerals and Energy ukiuni marlussunni Kuannersuarni misissueqqaarnernik misiliutitullu qillerinernik ingerlataqarluni suliaqarsimavoq. Ukiut taakku ilungersunarlutillu nalorninartorsiorfiupput Kalaallit Nunaanni politikkikkut qangalili aalajangiisoqarsimammat aatsitassanik qinngornernik ulorianartunik akulinnik misissueqqaarisoqarnanilu qalluisoqassanngitsoq. Kisianni Kuannersuarni Kalaallit Nunaannilu sumiiffippassuarni allani qinngornernik ulorianartunik akullit saniatigut qallornissaat avaqqukkuminaatsuuvoq, 2010-milu aasakkut akuersaanngilluinnarnerup attatiinnarnissaa Naalakkersuisunit aalajangiunneqarpoq. Taama aalajangerneq Kuannersuarni, »aatsitassanik nunap sananeqaataanik qaqutigoortunik« nalilerujussuarnik piumaneqaqisunillu nunarsuarmi peqarfiit annerpaartaasa ilaannik imaqarnerarneqartumi, aatsitassarsiorfimmik ingerlatsisinnaalernissamik unittoortitsilluinnarsinnaavoq. Aatsitassat nunap sananeqaatai qaqutigoortut sananeqaatinut 17-ersuarnut ataatsimut taaguutaapput, nunarsuarmilu assersuutigalugu elektronikkimik, biililiornermik anorisaatiliornermillu suliffissuaqarnerup iluani ingerlatseqatigiiffiit annerpaartaat saffiugassanik qaqutigoortunik, teknologiimik nukissiornermillu nutaamik CO2-mik aniatitsisuunngitsumik ineriartortitsinermut tunngaviulluinnartunik, pisiumallutik tulleriiaallutik utaqqiinnarput. Kisianni Naalakkersuisut aamma Aatsitassanut Ikummatissanullu Pisortaqarfik isummiussaminnut iluarsiissuteqarput. Misissueqqissaarinermut malittarisassat tunngaviusut nutaat kingunerisaannik Kuannersuarni misiliilluni >3 2 K Va n e F J e l d - i n F O . G l aKuersaanngilluinnarneq aatsitassarsiortoqannginneraniK Kinguneqassaaq Uran sananeqaatillu radiup qinngorneranik imallit pillugit oqallinnerup »akuersaanngilluinnarnissamik« aalajangersakkamit sunnersimaneqarluinnarnera kimilluunniit arajutsisimaneqarunanngilaq. Akuersaanngilluinnarneq oqarluartaarutaalersimavoq sananeqaatit radiup qinngorneranik akullit oqaluuserineqalerangata tamatigut saqqummiunneqartartoq. Taamaalilluni oqaluuserineqartup qiterisaa tunulliunneqaleraluttuinnarpoq. Qanoq navianartigaa? Sumut atatillugu navianartuua? Akugissutsini sorlerni navianartuua? Oqariartaaseq akuersaanngilluinnarneq sananeqaatit radiup qinngorneranik imallit pillugit tamatigoornerusumik oqallittoqarnissaraluanik mattussisuusarpoq. Akuersaanngilluinnarneq isumaqarpoq uranimik misissueqqissaarisoqarnanilu qalluisoqassanngitsoq. Tassa! Oqallinnerlu taamaalilluni sammivinni aalajangersimasuni nikeriarsinnaajunnaarsinneqalersaraaq. Greenland Minerals and Energyp (GME) isumaa naapertorlugu akuersaanngilluinnarnermik oqariartaaseq naalakkersuisunut aqutsinermi najoqqutarissallugu tulluartuunngilaq. Taamatut oqaasertaliisimanikkut SUNALUUNNIIT tunuliaquttatut qinngornernit qaffasinnerulaaginnartoq ingerlanneqarsinnaanngilaq. Tunngaviatigut sunaluunniit tunuliaquttatut qinngornernit appasinneq aamma ingerlanneqarsinnaanngilaq. Akuersaanngilluinnarneq akuersaanngilluinnarneruvoq! Suliaq tamaanga killeqarpoq, taamaalilluni Kalaallit Nunaanni aatsitassarsiorfimmik suugaluartumilluunniit piusoqarsinnaanngilaq. Aatsitassaqarfiit ilaasa sananeqaatinik radiup qinngornerinik akulinnik annerusumik minnerusumilluunniit akoqarnerat pillugu oqaaseqartoqartaleraluarpormi. Taamaalillunilu ilimanarsisinneqarluni »annikitsoq« »annertunerumaamit« pitsaanerusoq. Kisianni akuersaanngilluinnarneq akuersaanngilluinnarneruvoq. Akuersaanngilluinnarneq allatut isumaqartinneqarsinnaanngilaq. Aammami »annikitsoq« qanoq paasisariaqarpa, »annertoorlu« qanoq isumaqarpa? Oqaatsit taakku inummut tunngalluinnartuullutillu misigissutsinik aqutsilluinnartuupput. Assersuutigalugu uuliaarluernermik pisoqarneranut atatillugu akuersaanngilluinnarnermik aalajangersagalior- toqarsimanngikkaluartoq politikerit aperigaanni taamaattoqarnissaa upperilluinnarparput. Uuliaarluernermut atatillugu uuliaarluerneq annikitsoq akuersaarneqarsinnaasoq annertoorlu akuersaarneqarsinnaanngitsoq isumaqartoqassagaluarpa – aasaq Mexicop Kangerliumanersuani uuliaarluernerujussuaq eqqaassanngikkaanni? Oqartoqassannginnerluni uuliaarluerneq akuersaarneqarsinnaanngilluinnartuusoq? Akuersaanngilluinnarneq tassa akuersaanngilluinnarneruvoq. Taamaattumik sananeqaatinut radiup qinngorneranik akulinnut akuersaanngilluinnarneq paasinnittaaserput malillugu Kalaallit Nunaanni aatsitassarsiornermik ingerlatsinermut atatillugu aqutsinermi sakkutut atorsinnaanngilaq. Tamatuma akerlianik aatsitassanut ikummatissanullu inatsit atuuttoq, soorunamilu ingerlaavartumik pitsanngorsarneqarsinnaasoq, aqutsinermi najoqqutarissallugu sakkussatut pitsaanerpaavoq. Taanna aqqutigalugu Naalakkersuisut, Inatsisartut allaffissornerlu Kalaallit Nunaanni aatsitassarsiorfinnik aallartisaanermut atatillugu aalajangiisarnerit isumaginissaannut atorfissaqartitaminnik tamanik sakkussaqalerput. Inatsit aallaavigalugu aatsitassarsiorfiit pilersinniarneqartut itigartinneqarsinnaapput aatsitassarsiorfiit ataasiakkaat qanoq ingerlatsisoqarnissaanut – isumannaallisaanikkut, avatangiisitigut allatigulluunniit – siunnersuutaat isumaqatiginngikkaanni, assersuutigalugu nioqqutissiap naammassineqaruni sumut atorneqarnissaanut atatillugu. Inatsisit pigeriikkavut pissusiviusuni akuersaanngilluinnartuupput, aatsitassarsiorfimmit peqqissutsimut isumannaallisaanermullu piumasaqaatigineqartut piumasaqaatigineqartulluunniit allat naammassineqarsinnaanngippata, aatsitassarsiornermik ingerlatsinissamut sukkulluunniit naaggaarnissamut periarfissaqarmat. Oqariartaatsimik akuersaanngilluinnarnermik atuineq inatsisit nammineerluni akuersissutigisimasat upperineqannginnerannut takussutissaavoq, tamatumanngalu pissarsiarineqartutuaasussaq tassaavoq, pissuseq nikeriarfiusinnaanngitsoq ajornarluinnartorlu. Kalaallit Nunaanni aatsitassanik 500 ppm sinnerlugu uranitalinnik maannamut nassaartoqarsimanngilaq su- nul-toleranCe medfØrer nul minedrift Det er nok ikke gået hen over hovedet på nogen, at debatten om uran og andre radioaktive stoffer er domineret af deklarationen om »nul-tolerance«. Nul-tolerancen er blevet et mantra, som tages op af hatten, hver gang diskussionen om radioaktive stoffer bringes op. Substansen træder dermed mere og mere i baggrunden. Hvor farligt er det? I hvilken forbindelse er det farligt? I hvilke koncentrationer er det farligt? Begrebet nul-tolerance lukker ganske enkelt helt af for netop at føre en mere nuanceret debat om radioaktive stoffer. Nul-tolerancen betyder, at der ikke må efterforskes eller brydes efter radioaktive stoffer. Slut! Debatten bliver dermed låst fast i nogle bestemte spor. Greenland Minerals and Energy mener ikke, at begrebet nul-tolerance dur som styringsparameter for landets regering. Med den formulering kan INTET, der blot er en smule over baggrundsstrålingen, lade sig gøre. I princippet kan alt under baggrundsstråling heller ikke lade sig gøre. Nul-tolerance er nul-tolerance! Så er den sag kørt, og dermed kan ingen miner i Grønland eksistere. Ganske vist er der nu begyndt at komme røster frem om, at nogle forekomster har mindre indhold af uran end andre. Og dermed lader man antyde, at »lidt« er bedre end »mere«. Men nul-tolerance er nul-tolerance. Nul kan ikke gradbøjes. Og hvad er i øvrigt »lidt«, og hvad er »meget«? Det er stærkt subjektive og følelsesstyrende ord. Selvom der ikke er nedfældet en deklaration om, at der er nul-tolerance i forbindelse med olieudslip, er vi overbe- viste om, at det er der nok, hvis man spørger politikerne. Ville man synes, at det er i orden med et lille olieudslip, mens et større ikke er i orden – for ikke at nævne et kæmpeudslip som det i den Mexicanske Havbugt i sommer? Mon ikke man vil sige, at det slet ikke er acceptabelt med olieudslip? Nul-tolerance er altså nul-tolerance. Nul-tolerance overfor radioaktive stoffer er derfor efter vore begreber ikke et brugbart styringsredskab i forbindelse med beslutning om minevirksomhed i Grønland. Derimod er den gældende råstoflov, som naturligvis løbende kan forbedres, det allerbedste redskab at styre med. Det giver Naalakkersuisut, Inatsisartut og administrationen alle de midler, de overhovedet har brug for i håndtering af beslutningsprocesserne vedrørende opstart af minevirksomheder i Grønland. Med loven i hånden kan man sige nej til etablering af miner, hvis man ikke bryder sig om den måde, de enkelte mineselskaber foreslår, at minerne skal drives på – sikkerheds-, miljømæssigt eller på andre områder – som for eksempel, hvad færdigvaren må bruges til. Den lovgivning, vi har, er i virkeligheden nul-tolerant, fordi der til enhver tid er mulighed for at nægte minedrift, hvis minen ikke kan leve op til de sundheds og sikkerhedsmæssige krav eller andre krav, der stilles. At benytte begrebet nul-tolerance er et tegn på, at man ikke tror på den lovgivning, man selv har vedtaget, og det eneste, man får ud af det, er en fastlåst og umulig situation. I Grønland er der hidtil ikke fundet malm med uran på Kuannersuit News Saqqummersitsisoralugu / Udgivet af Greenland Minerals and Energy A/S Nuugaarmiunut B 847 3921 Narsaq Aaqqissuisut / Redaktion Laila Ramlau-Hansen (ansvarshavende) laila@ramlau-hansen.dk Erik Holmsgaard holmsgaard@greennet.gl miiffiit arlaqanngitsunnguaannaat eqqaassanngikkaanni. Tamanna nunat tamalaat akornanni najoqqutassianik, killissarititaasut ajornartorsiutaanngitsut 1.000 ppm-imik annertussuseqarfigisaannik, nassaassaqarneranut sanilliunneqarsinnaavoq. Kalaallit Nunaata nunataata iluani maannamut nassaarineqarsimasut tamarmik uranimik appasissuinnarmik akoqarput. Canadami peqarfiit Kalaallit Nunaanni nassaarineqarsimasut taamaaqatigisaat soqutiginaateqanngitsutut isigineqarlutik taamaatiinnarneqartarput, naak Canadami aatsitassarsiorfeqarnerup tailingsillu iluanni isumannaallisaanermut avatangiisinullu aaqqissuussaalluartunik malittarisassaqaraluartoq. Taamaattumik piviusorsiukannerluni oqartoqarsinnaavoq Kalaallit Nunaanni sumiiffinni ilisimaneqartuni tamani sananeqaatinik radiup qinngornilinnik »annikitsumik« nassaassaqartoq, peqarfiillu tunngaviatigut navianartuunngillat. Kisianni ppm qanorluunniit annikitsigigaluartoq nassaarineqarsinnaappat tamanna peqarfiup qanoq navianartigineranut ersiutaasanngilaq. Aatsitassamik »annikitsumik« peqarfik uranimik »annikitsumik«, allaat ppm-imik »annertoorujussuarmik« nalilimmik pissarsiviusinnaavoq. Aatsitassamik peqarfik »annertooq« uranimik »annertuumik«, allaat ppm-imik »annikitsuararsuarmik« nalilimmik pissarsiviusinnaavoq. Nunatsinni peqarfeqarpoq pissutsip kingullertut taaneqartut atuuffigisinnaasaanik. Taamaattumik oqariartaaseq tamanna oqallinnermi paatsiveerunnartuullunilu ersernerluttuusinnaavoq. Oqariartaaseq »akuersaanngilluinnarneq« ersernerluttoq pisariaqanngitsorlu peerlugu nunatsinni inatsisit atuutereersut atorneqarniarlik imaluunniit pitsaanerusunngortinneqarniarlik, tamanna pisariaqartinneqarpat. Aatsitassarsiorfiiit avatangiisitigut, peqqissuunissakkut, isumannaallisaanikkut, inuiaqatigiinnit piumasaqaatinik imaluunniit piumasaqaatigineqartunik allanik naammassinnissinnaappata tamaasa akuerisigit. Naammassinnissinnaanngippata suliamiit suliamut naaggaaritsi! Akuersaanngilluinnarneq aatsitassarsiortoqannginneranik kinguneqassaaq. mere end 500 ppm bortset fra nogle få steder. Dette kan sammenholdes med, at der findes internationale retningslinjer, hvor grænserne for, hvad man finder er uproblematisk, ligger på 1.000 ppm. Alt, hvad der hidtil er fundet i Grønlands undergrund, er lavlødigt uran. I Canada betragtes forekomster, som de, der er fundet i Grønland, som uinteressante, og de dumpes uden problemer, selvom Canada har meget velorganiserede regler for sikkerhed og miljø indenfor minedrift og tailing. Derfor kan man lidt nøgternt konstatere, at der i Grønland er »lidt« radioaktive stoffer alle kendte steder, og forekomsterne er i bund og grund ufarlige. Men uanset, hvor mange ppm, man kan finde, er det ikke et udtryk for, hvor farlig forekomsten er. En »lille« forekomst af malm kan give »lidt« uran, selv med en »meget stor« ppm-værdi. En »stor« forekomst af malm kan give »meget« uran, selv med en »meget lille« ppm-værdi. Der er rent faktisk forekomster i landet, hvor det sidste kan være tilfældet. Derfor kan også dette begreb være forvirrende og uklart i debatten. Fjern det uklare og unødvendige begreb »nul-tolerance« og benyt landets allerede eksisterende lovgivning eller gør den bedre, hvis det findes nødvendigt. Sig ja til alle miner, hvis de kan leve op til de skrappeste miljømæssige, sundhedsmæssige, sikkerhedsmæssige, samfundsmæssige eller andre krav, man stiller. Sig nej fra sag til sag, hvis de ikke kan! Nul-tolerance medfører nul minedrift. Aviisiuvoq Kalaallit Nunaat tamakkerlugu inoqutigiinnut tamanut agguaanneqartartoq er en husstandsomdelt avis i hele Grønland Naqiterneqarfia / Tryk Specialtrykkeriet Siammarterisoq / Distribution Post Greenland Greenland Minerals and Energy Narsami N-85-imut siunissaq qaamanerulersoq GME A/S Narsami N-85-imut pingaarnertut aningaasaliisunngorpoq Aggustimi 2010-mi Narsami N-85 ukiunik 25-liilluni nalliuttorsiorpoq, aningaasaqarnerli eqqarsaatigalugu nuannaarutissaqarpallaarsimanani. Timersoqatigiiffik ukiut ingerlaneranni kommunimit annikitsumik aningaasaliiffigineqartarsimavoq, aaqqissuussinerillu soorlu bingortitsinerit aqqutigalugit aningaasanik katersuiniartariaqartarsimalluni – ajoraluartumik tamatiguunngitsoq sinneqartoorfiusartumik. Taamaattumik timersoqatigiiffik eqqissiallassinnaanngorpoq ukiup naalernerani aatsitassarsioqatigiiffik GME A/S timersoqatigiiffimmut pingaarnertut aningaasaliisuunissamik isumaqatigiissusiormat. - Qujamasuttorujussuuvugut, timersoqatigiiffiup siulittaasua, Agathe Thomassen, oqarpoq. Ilaasortatta GM-imut aaqqissuussinernullu allanut peqataasinnaanngornerat maanna qilanaarisinnaalerparput, siornatigummi sumut akissaqassanerluta pingaarnersiuisariaqartarsimagatta. N-85 100-t missaannik ilaasortaqarpoq arfineq-pingasunillu unammisartoqatigeeqarluni, timersornikkut ineriartornissamik tamarmik kissaateqartunik, taamaattumik aningaasat atorfissaqarluassapput, Agathe Thomassen oqaluttuarpoq. - Maannamut ukioq manna siusinnerusukkut unammiuaarnernut Nanortalimmi ingerlatatsinnut atatillugu akiitsorilikkavut ilaatigut akilersimavavut, tamatumalu saniatigut suliffeqarfiit unammiuaartissimallugit orpiliartitsisimallutalu. GME A/S-imullu isumaqatigiissusiorsimanngikkaluarutta tamakku piviusunngortinneqarsinnaasimassagaluarnersut qularaara, aningaaserisoq Karlo Storch tapersiilluni oqarpoq. - Tamatuma peqatigisaanik ukiumi nutaami timersoqatigiiffinnut Qaqortumeersunut Nanortalimmeersunullu unamminissat pilersaarusiornissaat eqqartortalersimavarput. - Ilumummi, siunissaq malunnartumik qaamanerulerpoq. Inuusuttortatta tamanna aamma qiimmaallaatigaat. Timersuutissatik atisat nutaat GME-p ilisarnaataanik ilisarnaatillit qilanaareqaat, sungiusaasuttalu isumaqatigiissut siunissami timersornikkut angusarineqartalersussat ineriartortinnissaannut iluaqutaasussatut isumaqarfigilluinnarpaat. Lysere fremtid for N-85 i Narsaq GME A/S er blevet hovedsponsor for N-85 i Narsaq I august 2010 kunne N-85 i Narsaq fejre 25 års jubilæum, men rent økonomisk var glæden ikke så stor. Klubben har igennem årene fået et mindre beløb fra kommunen, men har skullet indsamle penge ved arrangementer som blandt andet bingospil – desværre ikke altid med et overskud. Derfor kunne klubben ånde lidt lettere op, da den i slutningen af året indgik en aftale med GME A/S om, at selskabet skal være klubbens hovedsponsor. Vi er meget taknemlige, siger klubbens forkvinde, Agathe Thomassen. Nu kan vi se frem til, at vore medlemmer kan deltage i GM og andre arrangementer, hvor vi før har skullet prioritere, hvad vi havde råd til. N-85 har omkring 100 medlemmer og består af otte hold, som alle har ønsker om at udvikle sig rent sportsligt, så der er rigeligt at bruge pengene til, fortæller Agathe Thomassen. Allerede nu har vi blandt andet betalt noget gæld i forbindelse med nogle turneringer, vi har afholdt i Nanortalik tidligere på året, og vi har haft en firmaturnering og et juletræsarrangement. Og jeg er ikke sikker på, at alt var blevet til noget, hvis vi ikke havde indgået aftale med GME A/S, supplerer kasserer Karlo Storch. Samtidig er vi begyndt at tale om at planlægge kampe med klubber fra Qaqortoq og Nanortalik, når vi er kommet ind i det nye år. Jo, fremtiden ser klart mere lys ud. Vore unge er også blevet mere oplivet af det. De glæder sig sådan til at få deres nye dragter med GME`s logo på, ligesom vore trænere ser aftalen som en fordel for udviklingen af de sportslige resultater for fremtiden. 1< qillerinerit misissueqqaarnerillu ingerlaqqissinnaanngorput. Suliaq naammassineqarpat Kalaallit Nunaannilu nunallu tamalaat akornanni oqartussanit ilisimatuussutsikkullu ingerlatsivinnit naliliiffigineqartussanngorpat misissueqqaarnerit koruunit milliardip affaata missaannik akeqarsimassapput. Innuttaasunik oqaloqateqarneq Kisianni koruunit milliardip affai taakku Kuannersuarni aatsitassarsiorfiulersinnaasoq piviusunngorsinnaassappat aningaasaliissutaasussat ilaminiinnannguaraat. Aatsitassarsiorfiup tunisassiani siulliit avammut nassiuppagit aningaasaliissutit tamarmiusut 12-15 milliarder koruuninik amerlassuseqalersimassapput; Kujataani nutaamik erngup nukinganik nukissiorfeqalersimassaaq, imarpikkoortaatinut nutaamik umiarsualiveqalersimassalluni, nutaanik aqqusineqalersimassalluni, nutaanik suliffissuaqalersimassalluni, nutaanik inissiaqalersimassalluni minnerunngitsumillu aatsitassarsiorfimmi aalajangersimasunik nutaanik ikinnerpaamik 600-nik suliffissaqalersimassalluni. Sanaartornerup ingerlanneqarnerata nalaani angutinut arnanullu 1.200-t missaanniittunut Kalaallit Nunaanneersunut nunanillu allaneersunut suliffissaqartitsisoqassaaq, suliamillu ingerlatsinermik isumaginninneq annertoorsuaq kiffartuussinnaajumallugu tamalaanik suliffeqarfeerarpassuit nutaat pilersiortorneqarsimassapput. - Takorluukkatut piviusuunngitsutut nipeqaraluarpoq, takorluugarli ukiut arlallit qaangiuppata piviusunngorsinnaavoq, Shaun Bunn erseqqissaavoq. Suut tamarmik iluatsissappata, akuersaanngilluinnarnerullu atorunnaarsinnissaanik Naalakkersuisut aalajangissappata. Shaun Bunn nassuiaalluni oqarpoq, Narsaq illoqarfittut ullumikkut ilisimaarisarput allanngussasoq, illoqarfimmi ingerlataqarneq annertunerujussuanngussammat, qimagussornerlu tikiussornermik taarteqassammat. Allanngornerup illoqarfimmi innuttaasut, soqutigisaqaqatigiiffiit, aatsitassarsioqatigiiffiup kiisalu najukkami nunamilu tamarmi oqartussat qanimut oqaloqatigalugit pinissaa Shaun Bunnimit pingaartinneqarpoq. - Oqaloqatigiinneq, oqaloqatigiinneq oqaloqatigiinnerlu. Tamanna tassaavoq Aatsitassanut Ikummatissanullu Pisortaqarfiup Greenland Minerals and Energymut akuersissutaani piumasaqaatigineqartoq, Shaun Bunn nassuiaavoq. Tamatuma kinguneranik aatsitassarsioqatigiiffik ingerlatani pillugit pisussaaffeqaannanngilaq, kisiannili aamma pisussaaffeqarluni tusarniaanerit ingerlannissaannut innuttaasullu immikkut kissaataasa akuersaarnissaannut, assersuutigalugu akilersinnaassutsimik misissueqqissaarnermut pingaarnermut attuumassuteqarsinnaasumik, VVM-mik suliamut (avatangiisinut sunniutissanik nalilersuinermut) imaluunniit inooqatigiinnermut sunniutissanik nalilersuinermut, ilisimasallit akornanni SIA-mik suliamik taaneqartartumut. Misissuinerillu tamakku aallartissinnaalersinnagit aatsitassarsioqatigiiffik Aatsitassanut Ikummatissanullu Pisortaqarfimmit immikkut ittumik akuersissuteqarfigineqartariaqassaaq. Oqartussat nalaatsornerinnarmik pisoqartitsiumannginnerat assersuummi takutinneqarpoq. Ingerlatat tamarmik Aatsitassanut Ikummatissanullu Pisortaqarfimmit nakkutilliisutut oqartussatut pingaarnertut ernummatigineqartut apeqqutillu tamakkerlugit aatsitassarsioqatigiiffiup misissuineranut ilanngunneqarnissaannik isumaginnittussamit, akuerineqartussaapput. Misissuinerit tamakku alloriarnikkuutaartumik immikkoortuni marlunni ingerlanneqassapput paasissutissanillu aaqqissuussaasumik katersinermik aatsitassarsiorfiliornissamillu suliniummi soqutigisaqartut tamarmik akuutinneqarnissaannik malitseqartussaallutik. Kisianni ilungersortumik sunniuteqarluartumillu sulisoqaraluarpalluunniit, allaallu misissuinernit tamanit uppernarsarneqaraluarpalluunniit aatsitassarsiorfimmik ingerlatsineq inunnut, uumasunut avatangiisinullu aarlerinaateqanngitsumik ingerlanneqarsinnaasoq, Kuannersuarni aatsitassarsiorfissamut oqartussat akuersaarsinnaalersinnagit itigartitsisinnaalersinnagilluunniit taava ukiut marluk missingi ingerlaqqaassapput. To-tre travle arbejdsår Greenland Minerals and Energy har fået tilladelse til at fortsætte forundersøgelserne til minedrift på Kuannersuit ved Narsaq. Fokuseret og hårdt arbejde samt tæt dialog med befolkningen og myndighederne står øverst på dagsordenen i de kommende totre år. Det forklarer projektchef Shaun Bunn Om to-tre år er vi meget klogere. Til den tid ved vi, om minedrift på Kuannersuit ved Narsaq er sikkerhedsmæssigt forsvarligt for mennesker, dyr og natur. Vi ved, om en mine kan drives med sund økonomi og mange arbejdspladser. Og frem for alt fortæller myndighederne os til den tid, om mineselskabet Greenland Minerals and Energy har gjort sit arbejde godt nok; om selskabet har dokumenteret, at det er forsvarligt at bryde malm i en mine, hvor det ikke kan undgås, at radioaktive stoffer følger med op fra undergrunden. – Det bliver travle år, forudser Shaun Bunn. Han er projektchef med baggrund i en omfattende akademisk og minefaglig karriere i Australien, og nu er han chef af aktiviteterne på Kuannersuit. Shaun Bunn er manden, der samler trådene og leder det videnskabelige undersøgelsesarbejde, som gerne skal føre til kommerciel minedrift og ny fremgang for Narsaq og hele Sydgrønland. Greenland Minerals and Energy har arbejdet med forundersøgelser og prøveboringer på Kuannersuit i et par år. Vanskelige år, usikre år, fordi Grønland har en gammel politisk beslutning om, at der ikke må efterforskes eller brydes malm med radioaktivt indhold. Men på Kuannersuit og mange andre steder i Grønland er radioaktivt materiale et uundgåeligt biprodukt, og i sommeren 2010 besluttede Naalakkersuisut (Landsstyret) at opretholde nul-tolerancen. Den beslutning kunne være dødsstødet til minedrift på Kuannersuit, som formentlig rummer en af verdens største forekomster af den værdifulde og stærkt efterspurgte »sjældne jordarters metaller.« Betegnelsen er fælles for hele 17 forskellige stoffer, og verdens største selskaber inden for eksempelvis elektronik-, bil- og vindmølleindustri står i kø for at købe de sjældne metaller, som er grundpiller i udviklingen af ny, CO2-neutral teknologi og energi. Men Naalakkersuisut og Råstofdirektoratet besindede sig. Nye standardregler for efterforskning betyder, at prøveboringer og forundersøgelser på Kuannersuit kan fortsætte. Når arbejdet afsluttes og skal bedømmes af grønlandske og internationale myndigheder og videnskabelige institutioner, har forundersøgelsesfasen kostet i omegnen af en halv milliard kroner. Dialog med borgerne Den halve milliard er imidlertid blot en brøkdel af den investering, der skal til, før en eventuel mine på Kuannersuit kan blive en realitet. Når minen sender sine første produkter ud i verden, er den samlede investering nået op i størrelsesordenen 12-15 milliarder danske kroner; Sydgrønland har fået et nyt vandkraftværk, en ny Atlanthavn, nye landeveje, nye fabrikker, nye boliger og mindst 600 nye, faste arbejdspladser i minen. I anlægsfasen bliver der arbejde til omkring 1.200 mænd og kvinder fra Grønland og andre lande, og talrige små, nye virksomheder er skudt op som paddehatte for at servicere det enorme apparat med alt mellem himmel og jord. – Det lyder som en fjern og science fiction agtig drøm, men drømmen kan blive virkelighed om en årrække, understreger Shaun Bunn. Hvis alt går op i en højere enhed, og hvis Naalakkersuisut beslutter at ophæve nul-tolerancen. Shaun Bunn forklarer, at Narsaq, som vi kender byen i dag, vil blive forandret, fordi der kommer meget mere aktivitet i byen, og fraflytningen vil blive afløst af tilflytning. Shaun Bunn lægger vægt på, at forandringerne vil ske i tæt dialog mellem byens borgere, interessegrupper, mineselskabet og lokale og nationale myndigheder. – Dialog, dialog og atter dialog er simpelthen et vilkår i den licens, Råstofdirektoratet har udstedt til Greenland Minerals and Energy, forklarer Shaun Bunnn Det betyder, at mineselskabet er forpligtet til ikke blot at informere om sine aktiviteter, men også forpligtet til at gennemføre høringer og efterkomme særlige borgerønsker, som for eksempel kan knytte sig til det overordnede lønsomhedsstudie, til VVM-processen (vurdering af virkninger på miljøet) eller til den sociale konsekvensanalyse, der blandt fagfolk betegnes som SIA-processen. Og før disse undersøgelser overhovedet kan begynde, skal mineselskabet have en særlig tilladelse af Råstofdirektoratet. Eksemplet viser, at myndighederne ikke overlader noget til tilfældighederne. Alle aktiviteter skal godkendes af Råstofdirektoratet, der som overordnet tilsynsmyndighed skal sørge for, at alle bekymringer og spørgsmål kommer til at indgå i mineselskabets undersøgelser. Disse undersøgelser gennemføres trinvis i to etaper og medfører systematisk indsamling af data, og at alle interessenter i mineprojektet bliver inddraget. Men selv om der arbejdes hårdt og effektivt, og selv hvis alle undersøgelser kan dokumentere, at minedrift kan gennemføres uden risiko for mennesker, dyr og miljø, vil det vare cirka to år, før myndighederne kan sig ja eller nej til minen på Kuannersuit. 4 K Va n e F J e l d - i n F O . G l Kuannersuit pillugit tusaamasarsuutit Kuannersuarni Narsap eqqaaniittumi aatsitassarsiorfiliornissamik pilersaarut uranimik tunngaveqarpa? Naagga. Pilersaarummi pingaarnertut soqutiginaatilik tassaavoq qaqqami asseqanngitsumik qaqutigoortunik aatsitassaqarnera. Aatsitassat qaqutigoortut siunissami teknologiimik mingutsitsisuunngitsumik ineriartortitsinissamut aalajangiisuulluinnartuupput, kisianni uran avaqqukkuminaakkaluartoq, aatsitassarsiorfik ingerlatsisinnaavoq inunnut, pinngortitamut avatangiisinullu aarlerinaateqanngitsumik. Tamanna immikkut ilisimasalinnit oqaatigineqarpoq. Qinngornerit ulorianartut kingunerisaannik meeqqat iloqiaasunik avatillit, naalungiarsuit qaratsamikkut ajoqutillit, inersimasunngornermi napparsimalersut toqorartullu. Kujataani Narsap eqqaata qanittuani aalisakkat toqorartut, imeq imerneqarsinnaanngitsoq inuunermullu navianaatilik, savat, savaaqqat uumasullu nujuartat akornanni nappaatit nassuiaruminaatsut. Kuannersuarni qinngornerit ulorianartut pillugit tusaamasarsuutit tusagaajuarput; atominik misileraaviup Risøp 1970-ikkunni 1980-ikkunnilu ukiorpassuarni misissuinernik misileraallunilu qillerinernik ingerlatsinerata kingorna tusaamasarsuutit naaffeqanngiusavipput – tusatsiakkallu oqaluttuareqqinneqaraangamik tamatigut amiilaarnarnerulersinneqartarput; amiilaarnartulersaarutit tamakku taama pineqartarput. Kisianni Kuannersuit sananeqaatinik aatsitassanillu ulorianartunik soorlu uranimik, radiumimik, radonimik thoriumimillu imaqarnerat ilumoortuuvoq. Taama assigiinngitsunik amerlatigisunik –»saffiugassanik nunap sananeqaataanik qaqutigoortunik« taaneqartartunut ilaasunik sananeqaatinik aatsitassanillu katillugit 17inik peqassutsip - kinguneranik aningaasarsiutigalugu aatsitassarsiorfimmik inger- latsisoqalissappat isumannaallisaaneq aalajangiisuunerpaamik apeqqutaalissaaq, tamannalu pissusissamisuuinnarpoq. Allaammi akilersinnaassutsimut tunngasut isumannaallisaanissamit tunulliunneqarnerupput – inunnut, uumasunut, pinngortitamut avatangiisinullu aarlerinartorsiortitsinnginnissaq uppernarsarneqarsinnaanngippat Kuannersuarni aatsitassarsiorfiliortoqassanngilaq! Akuersaanngilluinnarneq Taamaattorli Greenland Minerals and Energy ukiut pingasut missiliorlugit qaangiuppata misileraalluni qillerinerit misissueqqaarnerillu tamakkerlugit naammassineqareerpata isumannaallisaanermut uppernarsaatissanik sukumiisunik saqqummiussinissamik naatsorsuutiginnippoq. Tamatumalu saniatigut aatsitassarsiorfimmi teknologii atorneqartussaq, avatangiisinik nalilersuinerit sukumiilluinnartut, akilersinnaassutsimik misissueqqissaarnerit, Narsami Kujataanilu inooqatigiinnermut sunniutissat pillugit nalilersuinerit kiisalu pilersaarummut atatillugu nukissiuutinut aqqusersuutinullu milliardilinnik aningaasaliissuteqarnissamut naatsorsuutit tutsuiginartut pillugit uppernarsaatissanik saqqummiussinissamik. Taamaalilluni akuersaanngilluinnarnissamik politikkimut ullumikkut atuuttumut politikerit inaarutaasumik isummernissaat, suna tamaat qulaarlugu sukumiisumik uppernarsaatissanik pigisaqalernissap tungaanut, pissusiviusuni utaqqisinneqarsinnaassaaq. Taamanikkussamut Kalaallit Nunaanni killissarititaasut EU-mi, Canadami USAmilu qaffasissutsimut naapertuuttunngorlugit iluarsiivigineqassanerannik naalakkersuinikkut aalajangiinissaq uppernarsaatissanik, nunat tamalaat akornanni ilisimatusarnermik nakkutilliinermillu ingerlatsivinnit arlaannaannulluunniit attuumassuteqanngitsunit misissoqqissaarneqarsimasunik nalilersuiffigineqarsimasunillu, toqqammaveqartussanngussaaq, aningaasarsiutigalugulu aatsitassarsiorfimmik ingerlatsilernissamut taamalu aamma Kujataani inuussutissarsiutitigut ingerlalluartumik ineriartortitsilernissamut akuersissuteqarsinnaanermut tunngavissat aatsaat taama pitsaatigilersimassallutik. Aatsitassarsiorfinni eqqakkanik isumaginnittarnermi immikkut ilisimasalik nunat tamalaat akornanni nersugarineqartoq, ilisimatooq seniorforsker, PhD, Gert Asmund, Danmarkimi avatangiisinik misissuisoqarfimmeersoq, »Kuannersuit News«-imi matumani saqqummersumi allaaserisami allami oqarpoq, ullumikkut aatsitassarsiorfiliornissamik pilersaarutit immikkoortortaasa tamakkerlugit nalilersuiffiginissaannut periutsinik tutsuiginartunik nassaassaqareersoq, taakkualu tunngavigalugit pilersaarummut aalajangersimasumut atatillugu aaqqiissutissanik akuerineqarsinnaasunik nassaassaqarneranik naliliinissaq aalajangiisartunut ajornarunnaarsimasoq. Gert Asmund naapertorlugu aatsitassarsiorfiit malitassaminnik malittarisassaqarnissaat pisariaqarpoq; taamaanngippat aatsitassarsiorfimmik ingerlatsineq ajoqusiisinnaammat. Isuma tamanna nangaassutitaqanngitsumik Asmundip nunaqqataanit Jørgen Jensenimit, 1970-ikkunni 1980-ikkunnilu Kuannersuarni Risøp sukumiisumik misissueqqissaarlunilu misileraallunilu qillerineranut Danmarkimi naalakkersuisut tunuliaqutaammata pingaarutilittut inissisimaffeqartut ilaannit, taperserneqarpoq. Jørgen Jensen isumaqarpoq uran allalluunniit Kuannersuit nunataata iluaniittut aatsitassarsiorfimmi sulisunut, najukkami innuttaasunut, najukkamilu uumasunut pinngortitamullu aarlerinaatinik nassataqarnavianngitsut. Taamaattorli malitsiinnarlugu oqarpoq, uran, radon thoriumilu sananeqaatit mianersuulluinnarneqartariaqartut akornanniittut. Tamakkiisumik isumannaallisaasoqarnissaa piumasarissallugu pissutissaqarluarpoq, erseqqissaalluni oqarpoq. Saffiugassat nunap sananeqaatai qaqutigoortut Saffiugassat nunap sananeqaatai qaqutigoortut tassaapput saffiugassat immikkuullarissut ataatsimoortut sananeqaatimikkut, kemiimi qaamanermullu tunngasuni asseqanngilluinnartumik piginnaasallit. Nunarsuaq tamakkerlugu saffiugassat nunap sananeqaatai qaqutigoortut tamakku, teknologiinik nutaanik CO2-millu aniatitsisuunngitsunik ineriartortitsinermi pisariaqartut, piumaneqaleraluttuinnarput. Nunat tamalaat akornanni biililiorfiit, anorisaatinik tunisassiorfiit nunarsuarlu tamakkerlugu elektronikkimik suliffeqarfissuit saffiugassanik nunap sananeqaataanik qaqutigoortunik ullumikkut annikitsuinnanngorlugit niuerfinni pissarsiarineqarsinnaasunik pissarseqataajumallutik tamaviaaruteqartut akornanniipput. Tunisassiarineqartut annertussusaannut sanilliullugu piumaneqarnerat annertuneruvoq. Nunarsuarmut pilersuutigineqartut 90 procentiinik Kina tunisassiortuuvoq pissusiviusunilu saffiugassat nunap sananeqaatai qaqutigoortut nunap nammineq 60 procentimik atuiffigisai kisermaassisuuffigalugit. Tamatuma kinguneranik tunisassiat nioqqutigineqartussat qanoq annertussuseqarnissaat qanorlu akeqarnissaat Kinap nammineerluni aalajangertarpaa. 2008-mi Kinap Amerikami, Europami Japanimilu suliffissuarnut unammillernerminut atatillugu saffiugassat nunap sananeqaatai qaqutigoortut avammut nioqqutissiarisartakkani 20 procentimik annikillilerpai. 2010-mi maani kineserit assinganik iliuuseqaqqipput USA-mut Japanimullu avammut tunineqartartut 78 procentinik annikillileriffigalugit. »Suliffissuaatisi Kinamut nussuinnarsinnaavasi, taava amigaatigiligassasi tamaasa pisinnaassavasi,« kineserinit oqaatigineqarpoq, nunamimi suliffissaaleqisunut millionerpassuarnut suliffissuarni suliffissat nutaat amigaatigineqarput tamatumalu saniatigut aningaasarsiornikkut siuariartorneq qaffasissoq attatiinnarumaneqarluni. Tamanna tunngavigalugu suliffissuarni avatangiisinut mingutsitsisuunngitsuni atorneqarfissat nutaarpassuit eqqarsaatigalugit nunarsuaq saffiugassanik nunap sananeqaataanik qaqutigoortunik tunisassiortunik nutaanik patajaatsunillu pisariaqartitsivoq. Tamatumani Kalaallit Nunaat pingaarnertut inissisimaffeqarpoq. Kuannersuarni aatsitassat qaqutigoortut nunarsuarmi annertunerpaat akornanniipput saffiugassanillu nunap sananeqaataanik qaqutigoortunik piumasaqarnerup annertusiartorasuartup naammassisinnaanissaanut periarfissiillutik. Tamatuma peqatigisaanik aatsitassaqarfik »world class«-itut pitsaassusilik taanna Kalaallit Nunaannut isertitanik nutaanik pisariaqartunik Kujataanilu inuussutissarsiornikkut suliffissaqartitsiniarnikkullu ineriartortitsinermut ingerlalluartumut aallaaviulersinnaavoq. Greenland Minerals and Energy Myten om Kuannersuit Er mineprojektet på Kuannersuit ved Narsaq baseret på uran? Nej. Projektet er først og fremmest interessant på grund af fjeldets enestående forekomst af sjældne mineraler. De er helt afgørende for fremtidens grønne teknologiudvikling, men selv om uranen ikke er til at komme uden om, kan minen arbejde uden risiko for mennesker, natur og miljø. Det siger eksperterne. Børn med deforme lemmer, hjerneskadede babyer, voksensygdomme og dødsfald som følge af radioaktiv stråling. Døde fisk, udrikkeligt og livsfarligt drikkevand, uforklarlige sygdomme blandt får, lam og vildt i nærområdet omkring Narsaq i Sydgrønland. Myten om den farlige radioaktive stråling ved Kuannersuit lever i bedste velgående; vandrehistorierne efter Atomforsøgsstation Risøs mangeårige undersøgelser og prøveboringer på fjeldet tilbage i 1970erne og 1980erne vil ingen ende tage – og hver gang historierne gentages, får de lige et ekstra strøg uhygge; sådan er det med den slags skrækhistorier. Sandt er det imidlertid, at Kuannersuit rummer farlige stoffer og mineraler som eksempelvis uran, radium, radon og thorium. En sådan mangfoldighed – i alt 17 stoffer og mineraler, som indgår i definitionen på de såkaldt »sjældne jordarters metaller« – betyder, at sikkerheden ved kommerciel minedrift bliver det alt afgørende spørgsmål, og det manglede bare. Selv lønsomheden står i skyggen af sikkerheden – uden dokumenteret nul-risiko for mennesker, dyr, natur og miljø ingen mine på Kuannersuit! Nul-tolerancen Greenland Minerals and Energy forventer dog at fremlægge en omfattende sikkerheds-dokumentation om cirka tre år, når alle prøveboringer og forundersøgelser er afsluttet. Desuden dokumentation for den anvendte mineteknologi, omfattende miljøvurderinger, lønsomhedsstudier, analyse om det sociale aspekt i Narsaq og Sydgrønland samt troværdige kalkulationer for milliardinvesteringerne til energi og infrastruktur i forbindelse med projektet. Politikernes endelige holdning til den gældende nul-tolerance politik kan dermed i realiteten vente, til den alt omfattende dokumentation er til stede. Den politiske beslutning om, hvorvidt de grønlandske grænseværdier skal justeres til samme niveau som i EU, Canada og USA, vil da hvile på dokumentation, som er analyseret og vurderet af uafhængige, internationale forsknings- og kontrolorganer, og grundlaget for en eventuel tilladelse til kommerciel minedrift og dermed en dynamisk erhvervsudvikling i Sydgrønland vil være bedre end nogensinde før. Den internationalt anerkendte ekspert i miners affaldshåndtering, seniorforsker og PhD Gert Asmund fra Danmarks Miljøundersøgelser, siger i en anden artikel i dette nummer af »Kuannersuit News,« at der allerede i dag findes troværdige metoder til at vurdere alle sider af et mineprojekt, og som gør det muligt for beslutningstagere at vurdere, om der findes acceptable løsninger i forbindelse med et konkret projekt. Ifølge Gert Asmund er det nødvendigt, at miner har regler, de skal rette sig efter; ellers kan minedriften gøre skade. Synspunktet støttes uden forbehold af Asmunds landsmand Jørgen Jensen, som var en af ankermændene, da den danske regering stod bag Risøs omfattende forundersøgelser og prøveboringer på Kuannersuit i 1970erne og 1980erne. Jørgen Jensen mener ikke, at uran eller andet i Kuannersuits undergrund medfører nogen risiko for minearbejderne, lokalbefolkningen, dyrelivet og naturen i lokalområdet. Straks efter fastslår han dog, at uran, radon og thorium er blandt de stoffer, man ubetinget skal være forsigtig med. Der er al mulig grund til at forlange absolut sikkerhed, pointerer han. De sjældne jordarters metaller Sjældne jordarters metaller er en gruppe af specielle metaller med helt unikke fysiske, kemiske og optiske egenskaber. Overalt i verden er der en stærkt stigende efterspørgsel efter disse sjældne jordarters metaller, som er nødvendige elementer i udviklingen af nye grønne og CO2-neutrale teknologier. Store internationale bilproducenter, vindmølleproducenter og globale elektronikkoncerner er blandt de selskaber, som kæmper om en bid af den lille mængde sjældne jordarters metaller, der i dag er tilgængelig på markedet. Efterspørgslen er større end det, der produceres. Kina bidrager med 90 procent af den globale forsyning og har et de facto monopol på de sjældne jordarters metaller, som landet selv forbruger 60 procent af. Det betyder, at Kina bestemmer både leverancestørrelse og pris. I 2008 skar Kina 20 procent af eksporten af sjældne jordarters metaller i et strategisk udspil til de store industriforetagender i Amerika, Europa og Japan. Her i 2010 har kineserne gentaget kunststykket med en eksportreduktion til USA og Japan på hele 78 procent. »I kan bare flytte jeres fabrikker til Kina, så kan I få alt det, I nu kommer til at mangle,« siger kineserne, som har brug for nye industriarbejdspladser til landets mange millioner arbejdsløse og for at fastholde de høje økonomiske vækstrater. I det lys står det klart, at verden med mange nye anvendelsesområder i miljøfornuftige industrier behøver nye og stabile producenter af sjældne jordarters metaller. I det felt spiller Grønland en hovedrolle. Forekomsten i Kuannersuit er blandt verdens aller største og med et potentiale, der kan imødekomme den hurtigt voksende efterspørgsel af sjældne jordarters metaller. Samtidig kan denne »world class« forekomst blive en kilde til nye nødvendige indtægter for Grønland og til en positiv erhvervs- og beskæftigelsesudvikling i Sydgrønland. 53"*/&&4'03."/%4&./&3 456%&/5&3+0#*4:%(3/-"/% 50-, 53"*/&&4°'03."/%4&./&3 (SOMBOETNFTUTQOEFOEFFSIWFSWTQSPKFLUIBS CSVHGPSVOHFHSOMOEFSFTPNIBSMZTUUJMBU VEEBOOFTJHUJMMFEFSFJNJOFJOEVTUSJFO°JWPSFT HSOMBOETLBVTUSBMTLFWJSLTPNIFELBMEFSWJKFS GPSGPSNBOETUSBJOFFT *GPSlSFUBOTUUFSWJGFNUSBJOFFTPHWJWJM IFSFGUFSMCFOEFBOTUUFOZFUSBJOFFTJOEUJMWJ IBSBOTBUVOHFGPSNBOETFNOFSTPNBMMF TLBMHFOOFNHlFU¿FSlSJHUVEEBOOFMTFTQSP HSBNTPNJOEFCSFSQSBLUJTLFGUFSGPSTLOJOHT BSCFKEFJ/BSTBRTLPMFGPSMCQl.JOFTLPMFOJ 4JTJNJVUTBNUMOHFSFWBSFOEFTUVEJFPHQSBLUJ LPQIPMEPNNJOFESJGUJ(SOMBOEPHVEMBOEFU 456%&/5&3+0#*4:%(3/-"/% (SOMBOETNFTUTQOEFOEFFSIWFSWTQSPKFLUIBS UJMTPNNFSCSVHGPSFUBOUBMTUVEFOUFSNFEBSCFK EFSFTPNIBSMZTUUJMBUBSCFKEFJFUTQOEFOEF GPSVOEFSTHFMTFTQSPKFLUEFSLBOGSFUJMLPN NFSDJFMNJOFESJGUQl,VBOOFSTVJUJ/BSTBRJEFU OBUVSTLOOF4ZEHSOMBOE 50-, (SOMBOETNFTUTQOEFOEFFSIWFSWTQSPKFLUIBS CSVHGPSFOHSOMBOETLEBOTLFOHFMTLUPMLOlS GPSVOEFSTHFMTFSOFUJMFONJOFQl,VBOOFSTVJU GPSUTUUFSJ'PSVOEFSTHFMTFSOFPNGBUUFS CMBQSWFCPSJOHFSPHBOBMZTFSBGNJMKTJLLFS IFEPHLPOPNJJGPSCJOEFMTFNFENJOFESJGU n)WJTEVUJMEBHMJHMTFSHFPMPHJTMlSEJOF GPMEFSQl%56QlVOJWFSWFSTJUFUFUJ/VVLFMMFS FOBOEFOIKFSFMSFBOTUBMUFSEVNlTLFFOBG EFTUVEFOUFSNFEBSCFKEFSFWJGlSCSVHGPSOlS WJJTPNNFSQFSJPEFOCMBTLBMNPEUBHFIKU LWBMJ¾DFSFEFFLTUFSOFBLBEFNJTLFLPOTVMFOUFSJ GPSCJOEFMTFNFEGPSVOEFSTHFMTFTBSCFKEFU%V TLBMWSFJOETUJMMFUQlBUBSCFKEFJClEFLFEFM ESBHUPHWFEFUTLSJWFCPSE n1SPKFLUFUIBSIKFNTUFE/BSTBRJEFUOBUVS TLOOF4ZEHSOMBOENFOEVCFIWFSJLLFBU IBWFCPQMJ/BSTBR5JMHFOHMETLBMEVWSF JOETUJMMFUQlOPHFOSFKTFWJSLTPNIFEJ(SOMBOE EBEJUBSCFKEFPNGBUUFSClEFTLSJGUMJHPHNVOEU MJHUPMLOJOH n7JGPSWFOUFSBUEVLBOUJMFHOFEJHEFOOE WFOEJHFUFPSJFSJOETUJMMFUQlIlSEUBSCFKEFBU EVIBSQSBLUJTLIlOEFMBHPHEFUFSFOGPSEFM IWJTEVLFOEFSUJMBSCFKEFUJFOIlOEWSLTFMMFS n"OTUUFMTFTQFSJPEFOFSKVOJKVMJPHBVHVTU FOUSFQSFOSWJSLTPNIFE5JMHFOHMEUJMCZEFS 7JTSHFSGPSEJOSFKTFUJM/BSTBRUJMCZEFSEJHFO (SFFOMBOE.JOFSBMTBOE&OFSHZ"4HPEFMOPH HPEMOPHWJTSHFSGPSCPMJHJ/BSTBR BOTUUFMTFTWJMLlSQlJOEJWJEVFMLPOUSBLU n/SNFSFPQMZTOJOHFSPNEFMFEJHFTUJMMJOHFS n1SPKFLUFUIBSIKFNTUFEJ/BSTBRJEFUOBUVS QlXXXJOGPLWBOFGKFMEHM4LSJGUMJHBOTHOJOH TLOOF4ZEHSOMBOEIWPSGPSVOEFSTHFMTFSOF UJMQSPKFLUDIFG4IBVO#VOOQlLC!HNFHMTFOFTU UJMLPNNFSDJFMNJOFESJGUGPSUTUUFSJPHEF GSFEBHEFOGFCSVBS FGUFSGMHFOEFlS'PSVOEFSTHFMTFSOFPNGBUUFS CMBQSWFCPSJOHFSPHBOBMZTFSBGNJMKTJLLFS IFEPHLPOPNJJGPSCJOEFMTFNFENJOFESJGU n(SFFOMBOE.JOFSBMTBOE&OFSHZ"4UJMCZEFS BOTUUFMTFQlGVOLUJPOSWJMLlSPHNFEFOBU USBLUJWMOQBLLF5JMUSEFMTFTOBSFTU n/SNFSFPQMZTOJOHFSPNEFOMFEJHFTUJMMJOH QlXXXJOGPLWBOFGKFMEHM4LSJGUMJHBOTHOJOH UJMQSPKFLUMFEFS*C-BVSTFOQlLC!HNFHMTFOFTU GSFEBHEFOGFCSVBS n7JGPSWFOUFSBUEVTMlSEJHOFEJCZFOIWPSWJ FSCFIKMQFMJHNFEBU¾OEFCPMJHUJMEJH5JMUS EFMTFTOBSFTU n/SNFSFPQMZTOJOHFSPNEFMFEJHFTUJMMJOHFS QlXXXJOGPLWBOFGKFMEHM4LSJGUMJHBOTHOJOH UJMQSPKFLUMFEFS*C-BVSTFOQlLC!HNFHMTFOFTU GSFEBHEFOGFCSVBS Dk.annonce.indd 1 Greenland Minerals and enerGy a/s FSFUNJOFSBMFGUFSGPSTLOJOHTPHVEWJLMJOHTTFMTLBCEFSCFHZOEUFBUPQFSFSFJ (SOMBOEJ4FMTLBCFUFSHSOMBOETLEBUUFSTFMTLBCUJMEFUCSTOPUFSFEF BVTUSBMTLF(SFFOMBOE.JOFSBMTBOE&OFSHZ-UE 09/01/11 20:50:35 6 K Va n e F J e l d - i n F O . G l Pigineqarput: Ajornartorsiutit aamma pigineqarput: aaqqiissutissat KiffartuussinermiK suliassat Kuannersuarni suliniut nioqqutissat kiffartuussinermillu suliassat arlalissuit neqeroorutigineqarnerannik atorfissaqartitsilersussaavoq, tamakkulu nunaqavissunit isumagineqarsinnaalluarput. Sanaartornerup nalaani nioqqutissat atortussallu aqquserngit nutaat, umiarsualiviup nutaap, ineqarfiup sammisassaqartitsiviullu sanaartorneqarnissaannut atugassat piumaneqartussaassapput. Atortussat nioqqutissallu ingerlatsinermi (lastbiilit, ikummatissaq, assakaasut il.il.) pisariaqartussaassapput. Atortussat tamakku ilaasa suliffeqarfinnit Kalaallit Nunaata avataaneersunit toqqaannartumik pissarsiarineqartarnissaat ilimagineqarpoq, atortussalli ilarpassui nunaqavissunit pilersuutigineqarsinnaassallutik. Aatsitassarsiorfiliornerup nalaani kiffartuussinermik suliassat arlalissuit pisariaqartinneqartussaassapput. Kiffartuussinermik suliassat tamakku aatsitassarsiorfimmik ingerlatsinermut kiisalu aatsitassarsiorfiup illoqarfittaanik ingerlatsinermut aserfallatsaaliinermullu tunngasuussapput. Aatsitassarsiorfimmik ingerlatsinermut atatillugu pineqartut tassaassapput allaffinni eqqiaaneq, sulisunut nerisassiorneq nerisassiornermullu tunngasut il.il., kiisalu aatsitassarsiorfiup illoqarfittaani sanaartukkani ingerlatsineq, assersuutigalugu eqqiaaneq errorsisarfeqarnerlu kiisalu nerisassiorneq. Tamatuma saniatigut najukkami sanasunit kiffartuussinermik suliassat pisariaqartinneqassapput aatsitassarsiorfimmik ingerlatsinermut kiisalu aatsitassarsiorfiup illoqarfittaani ineqarfimmut atatillugu (assersuutigalugu qarmaanermik suliassat, nalinginnaasumik oqitsumik sanaartugassat, vvs, sanasut suliassaat, qarasaasiarsornermut tunngasunik suliassaqarfiit il.il.). Taamatuttaaq aatsitassarsiorfimmi peqqissaasoqarnermut isumannaallisaanermullu atatillugu kiffartuussinermik suliassanik atorfissaqartitsisoqarsinnaassaaq. Najukkami suliffeqarfiit assartuinermik suliassanik isumaginnissinnaanissaannut aamma periarfissaqarluassaaq. Tamanna tassaasinnaavoq aatsitassarsiorfiup illoqarfittaani ineqarfinnit aatsitassarsiorfimmut utimullu kiisalu Narsamiit aatsitassarsiorfimmut assartuineq. Tamatuma saniatigut aatsitassarsiorfimmut nioqqutissanik assartuineq najukkami suliffeqarfinnut aamma isumagisassanngortinneqarsinnaassaaq. Nioqqutissat nunaqavissunit pilersuutigineqarsinnaasut tassaapput inuussutissat soorlu aalisakkat, savaaqqat, iffiukkat naatitallu kiisalu najooqqagassat. Tamakkua saniatigut nioqqutissanik, soorlu eqqiaanermut qaqorsaatinik, equutissianik, errorsissutinik il.il. atuineq ilanngunneqarsinnaavoq. Kuannersuarni aatsitassarsiorfiliornissamik suliniummut atatillugu ajornartorsiutit tamakkerlugit aaqqiissuteqarfigineqarnissaannut aqqut suli sivisujaarpoq, ajornartorsiutilli aaqqinneqassaqqaarput, taamaanngippammi aatsitassarsioqatigiiffik aatsitassanik piiaalernissamut akuersissuteqarfigineqassanngimmat, Danmarkimi avatangiisinik misissuisoqarfimmi, Danmarks Miljøundersøgelserimi ilisimatooq, seniorforsker, PhD Gert Asmund, isumaqarpoq. Ajornartorsiutillu ikigisassaanngillat. Kujataani Narsap eqqaani Kuannersuarni aningaasarsiutigalugu aatsitassarsiorfimmik ingerlatsinerup aarlerinartoqannginneranik aatsitassarsioqatigiiffik uppernarsaasinnaalersinnagu Greenland Minerals and Energy annertuumik suliassaqarpoq, Kalaallit Nunaannut tunngasuni misilittagaqarluartoq Gert Asmund naliliivoq. Taassuma kemiingeniøritut tunuliaqutaqarnermigut Kalaallit Nunaanni aatsitassarsiorfeqarnermi suliniutit tamangajalluinnaasa ilisimasaqarfigai, tamatumalu saniatigut PhD-tut Danmarkimilu avatangiisinik misissuisoqarfimmi ilisimatusartutut aatsitassarsiorfinni eqqakkanik isumaginnittarneq pillugu ilisimatusaateqarnermigut nunat tamalaat akornanni nersugarineqarluni. Kisianni Kuannersuarnisut aatsitassarsiorfiliornissamik suliniummut pisariusumut atatillugu ajornartorsiutit annertugaluartut ajornartorsiutit aaqqiivigineqarsinnaanerat – aaqqiivigineqarumaarnerallu – Gert Asmundip ilimagilluinnarpaa. Aatsitassarsioqatigiiffiup suliamut atatillugu pikkorissuseqarluarnera qularutiginngilaa, aatsitassarsiorfimmullu atatillugu ajornartorsiutit annerpaartarigunagaattut isigisaminut naatsorsuutiginngisamik eqqoriaatissaqarpoq: - Illoqarfeeraq Narsaq nassatassat tamaasa ilanngullugit illoqarfinngussaaq aatsitassarsiorfeqarfik angingaatsiartoq. Erseqqissaalluni oqarpoq, suliniutit annertuut pilersaarusiorneqartillugit inooqatigiinnermut tunngasut ilanngullugit eqqarsaatigineqartariaqartut, suliniutillu tamakku kingunissaannik tamanik innuttaasut tamakkiisumik paasisimasaqarnissaat – tamakkiisumik ammasumik pissuseqartoqarnissaa – tamanit pingaarnerusoq. - Assersuutigalugu avatangiisinut atatil- lugu eqqoriaanerit tamakkerlugit suli inissisimanngikkivut eqqarsaatigineqarsinnaavoq; avatangiisinik inaarutaasumik naliliinissamut aqqut takivoq. Aatsitassarsiorfik ingerlalereerpat aningaasanillu iluanaaruteqarniartussanngorpat umiarsualiveqarnermut tunngasut pisariaqartut qanoq annertutigisumik ilisimasaqarfigaavut? Tailings-inik ajornartorsiut aaqqiivigineqarsimava? Ilimananngilaq. (»Tailings« aamma »waste rock« tassaapput aatsitassaqarfimmit aatsitassanik qalluisoqareerpat eqqagassatut sinneruttunut nunat tamalaat akornanni suliamut atatillugu oqariartaatsit. Tailings aamma waste rock navianaateqarsinnaapput.) Uran sananeqaatillu navianartut allat aamma/imaluunniit qinngornernik ulorianartunik akullit qanoq iliorluni aatsitassamit avissaartiterneqassappat? Nunap sananeqaatai qaqutigoortut qanoq iliorluni immikkoortiterneqassappat? Apeqquterpassuit taama ittut akissutissaannik suli amigaateqarpugut. Akissutissalli aatsitassarsioqatigiiffimmit pigineqalerpata tamakku VVM-imik nassuiaammik taaneqartumi avammut saqqummiunneqassapput, nassuiaallu tamanut saqqummiunneqassaaq tunngavissat suliassatigut eqqortuusut patajaatsuusullu tunngavigalugit Kalaallit Nunaat aalajangiisinnaaqqullugu, Gert Asmund erseqqissaavoq. Ajornartorsiutit aaqqiivigineqarsinnaapput Ajornartorsiutilli ilisimatuumut Gert Asmundimut tassaapput aaqqiivigineqartussat. Taassuma ilimagaa apeqquterpassuarnut akissutissat pappialani qaleriissarujussuarni tuusinterpassuarnik quppernilinni atuarneqarsinnaajumaartut, taakkulu siusinnerpaamik ukiut pingasut-sisamat qaangiuppata tassaajumaartut Kuannersuarni pilersaarummut atatillugu teknologiimut, isumannaallisaanermut, avatangiisinut, akilersinnaassutsimut, inooqatigiinnermut tunngasunut kiisalu aningaasarpassuarnik aningaasaliissuteqarnermut inaarutaasumik uppernarsaataasussat. Kisianni aatsitassarsioqatigiiffiup aningaasarpassuarnik aningaasaliissuteqalersinnani Kuannersuarni aatsitassat qallorneqarsinnaanerannik, uran avaqqunneqarsinnaanngitsumik saniatigut qallorneqartussaagaluartoq, naalakkersuinikkut pimoorussaasumik neriorsorneqartariaqarnera erseqqippoq. Ullumikkut avatangiisinut sunniutissat nalilersuiffiginissaannut periusissanik tutsuiginartunik nassaassaqareerpoq, taamaalillunilu aatsitassarsiorfiliornissamik pilersaarummut aalajangersimasumut atatillugu avatangiisitigut aaqqiissutissanik akuersaarneqarsinnaasunik nassaassaqar- nersoq aalajangiisartunit naliliivigineqarsinnaalluni. Gert Asmund naapertorlugu aatsitassarsiorfiup malitassaminik malittarisassaqarnissaa pisariaqarluinnarpoq; taamaanngippat aatsitassarsiorfimmik ingerlatsineq ajoqusiisinnaavoq. Tamanna oqartussanut teknikkikkut piumasaqaateqalersitsivoq. Kalaallit Nunaanni aatsitassarsiorfimmik ingerlatsinermut pingaarnertut tamanut atuuttunik piumasaqaateqarpoq arlalissuarnik. Nunani soorlu Australiami Canadamilu avatangiisitigut piumasaqaateqarpoq assingusumik sukannersunik – ilaatigut tailingsit eqqortumik isumagineqarnissaannik taamalu navianarunnaarsinneqarnissaannik. Nunanili taakkunani aatsitassarsiorfiit assigiinngitsorpassuit pissutaallutik nunani taakkunani piumasaqaatit malittarisassallu malunnaatilimmik sukumiinerupput. Gert Asmund assersuummik uissuumminartumik taasaqarpoq: - Canadami aatsitassarsiorfeqarpoq tailingsit Kuannersuarni aatsitassap uraneqassusaanit qaffasinnerusumik uranitaqarfigisaannik. Tamanna Kuannersuarni aatsitassap appasingaatsiartumik uranitaqarneranik pissuteqarpoq. Kuannersuarni sananeqaatit immikkut eqqumaffigineqartariaqartutut mianersuunneqartariaqartutullu Gert Asmundip oqaatigisai tassaapput uran, radium, radon aamma fluor; kisianni aamma thorium, pinngoqqaatit saffiugassallu arrortikkuminaatsut allat avatangiisini ajornartorsiutinik, aatsitassarsiorfik sananeqalersinnagu siumut eqqoriarneqartussanik aaqqiivigineqartussanillu, pilersitsisinnaapput. Sananeqaatit ilaat imermut atatillugu navianartuusinnaapput, radon silaannarmi navianartuuvoq, allallu pujoralammut aallaavitut iluseqarlutik navianaateqarsinnaallutik. Aarlerinaatinut aallaaviit tamakku qanoq ililluni pinngitsoortinneqarsinnaanerat ukiuni aggersuni suliaqarnikkut uppernarsarneqassaaq. Tamatuma kingorna nalilersuinerit uppernarsaatissallu tamakkerlugit Kalaallit Nunaanni oqartussani kiisalu nunat tamalaat akornanni ilisimatusarnikkut nakkutilliinikkullu ingerlatsivinni soorlu Danmarkimi avatangiisinik misissuisoqarfimmi, Danmarks Miljøundersøgelserimi, aamma Det Internationale Atomenergi Agenturimi, nalilersorneqassapput. Uppernarsaatissat naammaginanngippata ataaseq qularnanngilluinnassaaq: Kuannersuarni aatsitassarsiorfiliortoqassanngilaq, misissueqqissaarnernut koruunit milliardip affaanik amerlassusillit aningaasartuutigineqaraluartut. Aatsitassarsiornermik suliffissuaqarnermi pissutsit taamaaginnarput. Gert Asmundip ilimagaa apeqquterpassuarnut akineqanngitsunut akissutissat pappialani qaleriissarujussuarni tuusinterpassuarnik quppernilinni atuarneqarsinnaalerumaartut, taakkulu ukiut pingasut-sisamat qaangiuppata tassaajumaartut Kuannersuarni pilersaarummut atatillugu teknologiimut, isumannaallisaanermut, avatangiisinut, akilersinnaassutsimut, inooqatigiinnermut tunngasunut kiisalu aningaasarpassuarnik aningaasaliissuteqarnermut inaarutaasumik uppernarsaataasussat. Gert Asmund forventer, at svarene på de mange ubesvarede spørgsmål vil fremgå af den meterhøje stak papir, mange tusinde sider, som om tre-fire år vil udgøre den endelige dokumentation for teknologi, sikkerhed, miljø, lønsomhed, det sociale aspekt og de kolossale investeringer i forbindelse med projektet på Kvanefjeld. 7 Greenland Minerals and enerGy Haves: Problemer haves også: lØsninger Der er et stykke vej endnu, før alle problemer i forbindelse med mineprojektet på Kuannersuit/Kvanefjeld er løst, men det skal de nu nok blive, for ellers får mineselskabet ikke tilladelse til at bryde malm, mener seniorforsker ved Danmarks Miljøundersøgelser, PhD Gert Asmund. Og problemer er der nok af. Greenland Minerals and Energy står over for en stor opgave, før selskabet kan dokumentere en noget nær nul-risiko ved kommerciel minedrift på Kuannersuit ved Narsaq i Sydgrønland, fastslår grønlandserfarne Gert Asmund. Med en baggrund som kemiingeniør har han indsigt i stort set alle mineprojekter i Grønland, og som PhD og seniorforsker ved Danmarks Miljøundersøgelser nyder han international anerkendelse for sin forskning i miners affaldshåndtering. Men selv om problemerne i forbindelse med et kompliceret mineprojekt som det på Kvanefjeld er store, så er Gert Asmund overbevist om, at problemerne kan løses – og vil blive det. Han tvivler ikke på mineselskabets professionalisme, og han har et uventet bud på det, han anser som det måske største problem i forbindelse med minen: - Den lille by Narsaq vil forvandle sig til en større mineby med alt, hvad det indebærer. Han påpeger, at det sociale aspekt nødvendigvis må tænkes med, når man planlægger projekter i stor skala, og det er frem for alt vigtigt, at befolkningen er helt klar over alle konsekvenser af disse projekter – at der er fuldstændig åbenhed. - Tænk på, at vi eksempelvis endnu ikke har alle miljøforudsigelser på plads; der er lang vej til den endelige miljøvurdering. Hvor meget ved vi om de nødvendige havnefaciliteter, når først minen kører og skal tjene penge? Er tailings-problemet løst? Næppe. (»Tailings« og »waste rock« er internationale fagudtryk for det affald, der bliver tilbage, når der er udvundet mineraler fra en malmforekomst. Tailings og waste rock kan være farlige.) Hvordan udtrækkes uran og andre farlige og/eller radioaktive stoffer fra malmen? Hvordan adskilles de sjældne jordarter? En hel stribe af den type spørgsmål mangler vi endnu svar på. Men når svarene kommer fra mineselskabet, skal de offentliggøres i den såkaldte VVM redegørelse, som skal lægges offentligt frem, så Grønland kan tage sine beslutninger på et solidt fagligt korrekt grundlag, understreger Gert Asmund. Problemer kan løses For videnskabsmanden Gert Asmund er problemer imidlertid til for at blive løst. Han forventer, at svarene på de mange spørgsmål vil fremgå af den meterhøje stak papir, mange tusinde sider, som tidligst om tre-fire år vil udgøre den endelige dokumentation for teknologi, sikkerhed, miljø, lønsomhed, det sociale aspekt og de kolossale investeringer i forbindelse med et projektet på Kvanefjeld. Men det er klart, at mineselskabet, før det kan begynde med de helt store investeringer, må have et seriøst politisk tilsagn om, at kvanefjeldsmalmen må brydes selv om uran er et uundgåeligt biprodukt. Allerede i dag findes der troværdige metoder til at vurdere de miljømæssige effekter, hvilket gør det muligt for beslutningstagere at vurdere, om der findes miljømæssigt acceptable løsninger i forbindelse med et konkret mineprojekt. Ifølge Gert Asmund er det helt nødvendigt, at miner har regler, de skal rette sig efter; ellers kan minedriften gøre skade. Det stiller tekniske krav til myndighederne. I Grønland er der en række overordnede standardkrav til minedrift. I lande som Australien og Canada er der lignende skrappe miljøkrav – bl.a. om at tailings behandles korrekt og dermed bliver ufarlige. Men disse landes krav og regler er betydeligt mere detaljerede på grund af de mange forskelligartede miner i disse lande. Gert Asmund nævner et overrumplende eksempel: – I Canada findes der miner, hvor uranindholdet i minernes tailings er større end uranindholdet i Kvanefjeldsmalmen. Det hænger sammen med, at forekomsten i Kvanefjeld er af temmelig lav lødighed. Gert Asmund nævner uran, radium, radon og fluor som nogle af de stoffer i Kvanefjeld, der kræver særlig opmærksomhed og forsigtighed, men også thorium, andre grundstoffer og tungmetaller kan vise sig at skabe miljøproblemer, som skal forudses og løses, før man begynder at bygge minen. Nogle af stofferne kan være farlige i forbindelse med vand, radon er farlig i luften, andre kan blive farlige støvkilder. Hvordan disse risikokilder undgås, skal dokumenteres af de kommende års arbejde. Herefter skal alle analyser og dokumentation passere skærsilden hos de grønlandske myndigheder og hos uafhængige internationale forsknings- og overvågningsorganisationer som Danmarks Miljøundersøgelser og Det Internationale Atomenergi Agentur. Hvis dokumentationen ikke er tilfredsstillende, er én ting helt sikker: Så bliver der ingen mine på Kvanefjeld, trods udgifter til efterforskning i størrelsesordenen en halv milliard kroner. Sådan er spillets regler i mineindustrien. tjenesteydelser Kvanefjeldsprojektet vil få brug for udbud af en række varer og tjenesteydelser, hvilke kunne være lokalt leverede. I anlægsfasen vil der være en efterspørgsel efter varer og materialer til bygning af nye veje, den nye havn, indkvartering og aktivitetscenter. Nogle af disse materialer og varer forventes at blive leveret lokalt. Udstyr og varer vil blive nødvendige for driften (lastbiler, brændstof, dæk osv.). Det forventes, at en del af dette udstyr vil blive leveret direkte fra virksomheder uden for Grønland, mens en del udstyr potentielt kunne leveres lokalt. Under opførelsen af minen vil der være behov for en række ydelser. Disse tjenester vil være i forhold til driften af minen samt drift og vedligeholdelse af minelandsbyen. I forbindelse med driften af minen vil det dreje sig om rengøring i kontorer, catering faciliteter til de ansatte osv., og drift af bebyggelserne i landsbyen, såsom rengøring og vaskeservice samt catering. Desuden er der behov for ydelser fra lokale håndværkere både i forbindelse med driften af minen og indkvartering i landsbyen (f.eks murearbejde, og generel let konstruktion, vvs, tømrerarbejde, it-relaterede arbejdsområder osv.). Der kan også være et behov for tjenesteydelser i relation til sundhedspleje og sikkerheden ved minen. Der er også en potentiel mulighed for, at lokale virksomheder kan levere transportydelser. Dette kunne være lokal transport til og fra boligerne i landsbyen til minen og fra Narsaq til minen. Desuden vil markedet for transport af varer til minen også kunne leveres af lokale virksomheder. De varer, der kan leveres lokalt, er fødevarer såsom fisk, lam, brød og grøntsager samt drikkevarer. Derudover kan der være tale om forbrugsvarer som rengøringsmidler, toiletpapir, vaskepulver osv. 8 K Va n e F J e l d - i n F O . G l open day 2010 Narsaq dannede den 8. august 2010 rammen om den første Open Day arrangeret af Greenland Minerals and Energy, GME. Hensigten var at give befolkningen mulighed for at få indsigt i firmaets arbejde, processer, planer og ikke mindst muligheder for en fremtidig mineproduktion i Kvanefjeldet med alt, hvad det indebærer. Planlægningen af dagen havde taget flere måneder, så det var med en vis skepsis, at medarbejderne i GME vågnede op Innuttaasunut tamanut aaqqissuussineq Ulloq aggustip arfineq-pingajuat 2010 Narsami Greenland Minerals and Energy, GME, siullermeerluni innuttaasunut tamanut ammasumik Open Day-imik aaqqissuussivoq. Tamatumani siunertarineqarpoq suliffeqarfiup suliaanik, suliat qanoq ingerlanerannik, pilersaarutaanik minnerunngitsumillu Kuannersuarni siunissami aatsitassarsiorfeqalissappat nassatassat tamaasa ilanngullugit periarfissanik innuttaasut paasisaqarnissamut periarfissinneqarnissaat. Ullup qanoq ingerlanissaanut pilersaarusiorneq qaammatinik arlalinnik sivisussuseqarsimavoq, taamaattumik Narsami arfininngornermi ullaakkut siallertorujussuummat nillikujoqimmallu GME-mi sulisut qulakujupput. Tamarmilli nuannaarutigeqisaannik paasinarsivoq pingaartumik Narsami innuttaasut akornanni soqutiginninneqarluartoq, Qaqortormiulli aamma GME pillugu annertunerusumik paasisaqarnissamut periarfissamik atorluaapput. Aaqqissuussinerup akunnernik tallimanik sivisussuseqartup ingerlanerani GME innuttaasunit soqutiginnittunit 500-t angullugit amerlassusilinnit pulaarneqarpoq. Sapiiserluni neriuutigineqartunit amerlanerujussuarnit! Ulloq aaqqissuussinermik ingerlatsiviusoq iluatsilluarpoq, minnerunngitsumik inuussutissalerinermik ilinniarfimmi Inuilimi ilinniartut ulloq naallugu savaaqqamik ilivitsuutillugu siatamik, kaffimik kaaginillu meeqqanullu puussiaaqqanik mamakujuttunik imalinnik sassaalliuteqartut pissutaallutik. Ilinniartut suut tamaasa pilersaarusiornissaannut taamalu piginnaasaminnik takutitsinissamut periarfissinneqarsimapput – piginnaasaminnillu takutitsilluarlutik. GME-mit qaffasinnerpaamik karakterilerpavut Inuilimeersullu tamaasa ajunngilluinnartumik takutitsinerannut uummammit pisumik qujaffigalugit. Taamatuttaaq innuttaasut suliniummut soqutiginnilluarnerat pillugu qutsavigaavut. til en meget regnfuld og temmelig kølig lørdag morgen i Narsaq. Men til stor glæde for alle, viste det sig, at der var om end meget stor interesse blandt specielt Narsaqs befolkning, men også folk fra Qaqortoq tog muligheden til sig, for at høre noget mere om GME. I løbet af de fem timer, arrangementet varede, havde GME besøg af op mod femhundrede interesserede borgere. Langt flere end man havde turdet håbe på! Dagen blev en succes, ikke mindst på grund af elever fra levnedsmiddelskolen Inuili, som dagen lang diskede op med helstegt lam, kaffe og kager og specielle slikposer til børnene. Eleverne havde selv planlagt alt og fik dermed mulighed for at vise deres kunnen – og gjorde det til fulde. GME giver dem karakteren 12 og sender alle fra Inuili en varm tak for deres fantastiske indsats på dagen. Også befolkningen skal have tak for deres store interesse for projektet. 9 Greenland Minerals and enerGy narsami suliffissaqarniKKut periarfissat nutaat Narsami Kuannersuarni piffissaq misissueqqaarnerit ingerlanneqarfigisaat nutaaq ingerlaqqilerpat Greenland Minerals and Energy A/S aatsitassarsiorfiliornissamik suliniummut atatillugu suliffeqarnikkut periarfissanik nutaanik arlalissuarnik neqerooruteqarniarpoq. Suliffeqarfiup ilaatigut pisariaqartissavaa oqalutsi, nunat tamalaat akornanni suliffeqarfimmi kalaallisut, tuluttut qallunaatullu oqaaseqarfiusumi, nutserinermik oqaluttaanermillu suliassat annertuujusussat pisariaqartut ilaannik isumaginnissinnaasussaq. Oqalutsitut sulilersussaq Narsami najugaqartariaqanngilaq, allattariarsorluni suliassat ilarpassui oqalutsip sumiluunniit najugaqarfigisaanit isumagineqarsinnaassammata. Tamatuma akerlianik oqalutsi GME-p paasisitsiniaanermik suliaanut annertuumut, ilaatigut innuttaasunik ataatsimiititsinernut Kujataanilu soqutigisaqaqatigiiffinnik ataatsimeeqateqarnernut, atatillugu Kalaallit Nunaanni angalangaatsiartarnissamut piareersimassaaq. Oqalutsitut sulilersussaq GME-p paasissutissiisarnermut immikkoortortaqarfianut attuumassuteqassaaq. Upernaaq manna GME ilinniartunik nutaanik tallimanik, traineenik, atorfinitsitsissaaq, taakkulu ilinniagaq nutaarluinnaq, aatsitassarsiornermik suliffissuaqarnerup iluani inuusuttut aqutsisutut sulilernissamut piginnaanngorsarfigisassaat, aallartissavaat. GME kalaallinik inuusuttunik anguniagaqarusussuseqarluartunik 15-20-nik suliffeqarfimmi sulianut aqutsisutut aqutsisutullu atorfinni allani siunissaqalernissamut kajumissuseqarlutillu piginnaasaqartunik, atorfinitsitsinissamik pilersaaruteqarpoq. Tamanna suliami ingerlaavartumi pissaaq, traineetullu ilinnialersussat Narsami aatsitassarsiorfiliornissamik suliniummi sulinissamut Sisimiunilu Qaarusummi sulisartutut ilinniarfimmi atuarnermik kiisalu ilaatigut Canadami aatsitassarsiorfinni ilinniagaqarnermik sungiusaammillu sulinermik tapertaqartinneqartumut peqataanissaq piareersimaffigissavaat. Misissueqqaarnerit annertuut upernaaq manna ingerlateqqinneqalerpata Narsami ulluinnarni inuuneq ilinniagartuutut siunnersortit piginnaasaqarluartut, misissuinermik nalilersuinermillu suliamut pisariusumut suleqataasussat, arlalippassuariarlutik tikeraartarnerannik malunniuteqarluassaaq. Taa- maattumik GME ilinniartunik aasaanerani suleqataasussanik arlalissuarnik aamma pissarsiorpoq. Ilinniartunit siunnersortit avataaneersut kiffartuunneqartassapput, suliassallu ingerlanneqarneranni sulinermi ikiuunnissaq pisariaqartinneqaleraangat sullisinik atisisinnaasarnissaq ilinniartut ersissutigissanngilaat. nye joBmuligheder i narsaq Når den nye sæson for forundersøgelser fortsætter på Kuannersuit i Narsaq tilbyder Greenland Minerals and Energy A/S en stribe nye jobmuligheder ved mineprojektet. Virksomheden har bl.a. brug for en tolk, der kan varetage en stor del af det omfattende oversættelses- og tolkearbejde, som er nødvendig i en international virksomhed, hvor der tales både grønlandsk, engelsk og dansk. Den nye tolk behøver ikke bo i Narsaq, for den skriftlige del af arbejdet kan løses uanset hvor i landet, tolken bor. Til gengæld skal tolken være indstillet på en del rejseaktivitet i Grønland i forbindelse med GME’s omfattende informationsvirksomhed, som bl.a. omfatter borgermøder og møder med interessegrupper i Sydgrønland. Den nye tolk bliver knyttet til GME’s informationsafdeling Her i foråret ansætter GME fem nye trainees, som tager hul på en helt ny uddannelse, som skal kvalificere de unge mennesker til lederjob i mineindustrien. GME planlægger at ansætte 15-20 unge, ambitiøse grønlændere, som har lyst og evne til en fremtid som formænd og andre lederjob i virksomheden. Det vil ske i en løbende proces, og de nye trainees skal være indstillet på at arbejdet ved mineprojektet i Narsaq bliver suppleret med ophold på Mineskolen i Sisimiut og studieog praktikophold ved miner i bl.a. Canada. Når det omfattende forundersøgelsesarbejde fortsætter her i foråret, vil hverdagen i Narsaq blive præget af mange besøg af højt kvalificerede akademiske konsulenter, som skal medvirke i det krævende undersøgelsesog analysearbejde. Derfor søger GME også et antal studentermedarbejdere i sommermånederne. Studenterne skal servicere de eksterne konsulenter, og de skal ikke være bange for at tage kedeldragten på, når der er brug for en hånd i det praktiske arbejde. 53"*/&&4°"2654*46//(034*//""465 ,6+"5""/**-*//*"356/6546-*''*44"5 02"-654* 53"*/&&4°"2654*46//(034*//""465 ,BMBBMMJU/VOBBOOJJOVVTTVUJTTBSTJVUJUJHVUTVMJ OJVUJUQJTTBOHBOBSOFSTBBULBMBBMMJOJLJOVVTVU UVOJLBBUTJUBTTBSTJPSOFSNJLTVMJG¾TTVBRBSOFSVQ JMVBOJBRVUTJTVOOHPSOJBSMVOJJMJOOJBHBRBMFSOJT TBNVULBKVNJTTVTFRBSUVOJLBUPS¾TTBRBSUJUTJWPR °LBMBBMMJU"VTUSBMJBNJVUTVMJGGFRBS¾VUBBOOJ GPSNBOETUSBJOFFTJOJLUBBOFRBSUBTTBBTJ JNJVQFSOBBLLVUUSBJOFFTJOJLUBMMJNBOJL BUPS¾OJUTJUTJTTBBHVUUBNBUVNBMVLJOHPSOBUSBJ OFFTJOJLOVUBBOJLJOHFSMBBWBSUVNJLBUPS¾OJUTJU TJTBTTBMMVUBBRVUTJTVTTBUVUQJVLLVOOBBUJMJOOJL JOVVTVUUVOJLOJLBUPSGFRBSUJUTJMFSOJTTBUUB UVOHBBOVUUBBLLVMVUBNBSNJLJMJOOJBHBRBMJTTBQ QVUVLJVOJLBSMBMJOOJLTJWJTVTTVTFRBSUVTTBNJL JMBBUJHVU/BSTBNJNJTJTTVFRRJTTBBSJOFSNJL TVMJBRBS¾VTVNJL4JTJNJVOJRBBSVTVNNJTVMJ TBSUVUVUJMJOOJBS¾NNJJOOFSNJLLJJTBMV,BMBBMMJU /VOBBOOJOVOBMVBMMBOJBBUTJUBTTBSTJPS¾NNJL JOHFSMBUTJOFRQJMMVHVQJG¾TTBNJTJWJTVKBBNJ JMJOOJBHBRBSOFSNJLTVOHJVTBBNNJMMVTVMJOFSNJL JNBRBSUVTTBNJL n/BBUTPSTVVUJHBBSQVUBUVBHBSTPSOJLLVUQJHJO OBBTBTTBUQJTBSJBRBSUVUJMJOOJBSTJOOBBTTBHJUJU JMVOHFSTVOBSUVNJLTVMJOJTTBNVUQJBSFFSTJNB TVUJUBTTBTTPSOJLLVUTVMFSJBMMBRRJTTVVTVUJU BBNNBJMVBRVUBBTTBBRTBOBTVUVUTBOBBSUVL LBOJMMVVOOJJUTVMJGGFRBS¾NNJTVMJOFRJMJTJNB TBRBS¾HJHVLLV5BNBUVNBBLFSMJBOJL(SFFOMBOE .JOFSBMTBOE&OFSHZ"4JOVUUVUJTVNBRBUJHJJT TVUFRBSOFRUVOOHBWJHBMVHVBOJOHBBTBSTJBRBS OFSNJBUPS¾OJUTJUBBOFSNJMVBUVHBTTBSJUJUBBTVOJL QJUTBBTVOJLOFRFSPPSVUFRBTTBBR n4VMJOJVU,VKBUBBOJBMJBOBBUTPSTVBSNJ/BSTBNJ BOHFSMBSTJNBGGFRBSQPRUBTTBOJMVBOJOHBBTBS TJVUJHBMVHVBBUTJUBTTBSTJPS¾NNJLJOHFSMBUTJMFS OJTTBNVUNJTJTTVFRRBBSOFSJUJNJVLJVOJMV UVMMJVUUVOJJOHFSMBUFRRJOOFRBTTBQQVU.JTJT TVFRRBBSOFSOJQJOFRBSUVUJMBBUJHVUUBTTBBQQVU BBUTJUBTTBSTJPS¾NNJLJOHFSMBUTJOFSNVUBUBUJM MVHVNJTJMJJMMVOJRJMMFSJOFSJULJJTBMVBWBUBOHJJTJOJL JTVNBOOBBMMJTBBOFSNJLBOJOHBBTBRBSOFSNJMMV OBMJMFSTVJOFSJU n"UPS¾JUJOVUUBTTBSTJVVOOFRBSUVUQJMMVHJU QBBTJTTVUJTTBUTVLVNJJTVUBUVBSOFRBSTJOOBBQ QVUXXXJOGPLWBOFGKFMEHMJNJ"MMBHBOOHPSMVHV RJOOVUFRBBUOBTTJVOOFRBTTBBRTVMJOJVNNVU BRVUTJTVNVU*C-BVSTFOJNVULC!HNFHMBRRV UJHBMVHVLJOHVTJOOFSQBBNJLUBMMJNBOOHPSOFR GFCSVBS ,6+"5""/**-*//*"356/6546-*''*44"5 ,BMBBMMJU/VOBBOOJJOVVTTVUJTTBSTJVUJUJHVUTVMJ OJVUJUQJTTBOHBOBSOFSTBBUBBTBSVJMJOOJBSUVOJL TVMJTVTTBOJLNJTJTTVFRRBBSOFSNJLTVMJOJVNNJ QJTTBOHBOBSUVNJ,VKBUBBOJBMJBOBBUTPSTVBSNJ /BSTBNJ,VBOOFSTVBSOJBOJOHBBTBSTJVUJHBMVHV BBUTJUBTTBSTJPS¾NNJLJOHFSMBUTJMFSOFSNJLLJOHV OFRBSTJOOBBTVNJTVMFRBUBBOJTTBNVULBKVNJT TVTFRBSUVOJLBUPS¾TTBRBSUJUTJTTBBR n6MMVJOOBSOJVKBSBTTJVVOOHPSOJBUVUJMJOOJBHB RBSVJU%56NJJMJOOJBSUVVHVJU/VVNNJ*MJTJNB UVTBS¾NNJJNBMVVOOJJUJMJOOJBS¾NNJRBGGBTJOOF SVTVNJBMMBNJJMJOOJBSUVVHVJUJNNBRBJMJOOJBS UVUVUTVMJTVTTBUBBTBBOFSBOJJMBBUJHVUTJVO OFSTPSUJUJMJOOJBHBSUVVUQJHJOOBBOFRBSMVBSUVU BWBUBOFFSTVUNJTJTTVFRRBBSOFSOVUBUBUJMMVHV TVMJBSUPSUVTTBOOHPSQBUBBUPS¾TTBRBSUJUBTTBUUB JMBHJTTBWBBUTJU4VMMJTJOJLBUBMMBBMFSMVUJUBMMBG¾N NJMVTVMJOJTTBNVUQJBSFFSTJNBTTBBUJU 02"-654* ,VBOOFSTVBSOJBBUTJUBTTBSTJPS¾NNVUNJTJTTVFR RBBSOFSJUJNJJOHFSMBUFRRJOOFRBMFSOJTTBBO OVU,BMBBMMJU/VOBBOOJJOVVTTVUJTTBSTJVUJUJHVU TVMJOJVUJUQJTTBOHBOBSOFSTBBULBMBBMMJTVURBMMV OBBUVUUVMVUUVUPRBMVUTJNJLBUPS¾TTBRBSUJUTJT TBBR.JTJTTVFRRBBSOFSOJQJOFRBSUVUJMBBUJHVU UBTTBBQQVUBBUTJUBTTBSTJPS¾NNJLJOHFSMBUTJ OFSNVUBUBUJMMVHVNJTJMJJMMVOJRJMMFSJOFSJULJJTBMV BWBUBOHJJTJOJLJTVNBOOBBMMJTBBOFSNJLBOJOHBB TBRBSOFSNJMMVOBMJMFSTVJOFSJU n 4VMJOJVU,VKBUBBOJBMJBOBBUTPSTVBSNJ/BSTBNJ BOHFSMBSTJNBGGFRBSQPRLJTJBOOJ/BSTBNJOBKVHB RBSUBSJBRBOOHJMBUJU5BNBUVNBBLFSMJBOJL,BMBBM MJU/VOBBOOJBOHBMBTBSOJTTBNVUQJBSFFSTJNBT TBBUJUTVMJBTTBUJUUBTTBBTTBNNBUBBMMBUUBSJBSTPS MVOJOVUTFSJOFRPRBMVUUBBOFSMV n (SFFOMBOE.JOFSBMTBOE&OFSHZ"4BUPS¾MJU UVUBUVHBTTBRBSUJUBBMMVOJBLJTTBSTJBSJTTBBS¾VTV NJLBUPS¾OJUTJUBBOJTTBNJLOFRFSPPSVUFRBSQPR "UPS¾OJOOFRQJBBSUVNJLQJTTBBR n "UPS¾LJOVUUBTTBSTJVVOOFRBSUPRQJMMVHV QBBTJTTVUJTTBUTVLVNJJTVUBUVBSOFRBSTJOOBBQ QVUXXXJOGPLWBOFGKFMEHMJNJ"MMBHBOOHPSMVHV RJOOVUFRBBUOBTTJVOOFRBTTBBRTVMJOJVNNVU BRVUTJTVNVU*C-BVSTFOJNVULC!HNFHMBRRV UJHBMVHVLJOHVTJOOFSQBBNJLUBMMJNBOOHPSOFR GFCSVBS n1JG¾TTBRBUPSGFRBS¾VTVTTBRUBTTBBWPRKVVOJ KVVMJBHHVTUJMV/BSTBNVUBOHBMBOJTTBUJTVNB HJTTBWBSQVUBOJOHBBTBSTJBOJLQJUTBBTVOJLOF RFSPPS¾HJTTBMMVUJU/BSTBNJMVJOJTTBRBSUJUBBOJT TBUJTVNBHJTTBMMVUJHV n"UPS¾JUJOVUUBTTBSTJVVOOFRBSUVUQJMMVHJU QBBTJTTVUJTTBUTVLVNJJTVUBUVBSOFRBSTJO OBBQQVUXXXJOGPLWBOFGKFMEHMJNJ"MMB HBOOHPSMVHVRJOOVUFRBBUOBTTJVOOFRBTTBBR n/BBUTPSTVVUJHBBSQVUJMMPRBS¾NNJOBKVHBRBMJT TVMJOJVNNVUBRVUTJTVNVU4IBVO#VOOJNVU TBTVUJUUBNBUVNBOJMVJOJTTBSTJPSOJTTBOOVUJLJVV LC!HNFHMBRRVUJHBMVHVLJOHVTJOOFSQBBNJL UBMMJNBOOHPSOFRGFCSVBS UJTTBBHVU"UPS¾OJOOFRQJBBSUVNJLQJTTBBR Greenland Minerals and enerGy a/s BBUTJUBTTBOJLNJTJTTVFRRJTTBBSJOFSNJLJOFSJBSUPSUJUTJOFSNJMMVJOHFSMBUTFRB UJHJJG¾VWPRJNJ,BMBBMMJU/VOBBOOJJOHFSMBUTJMFSTPR*OHFSMBUTFRBUJHJJG ¾L"VTUSBMJBNJ(SFFOMBOE.JOFSBMTBOE&OFSHZ-UEJQQJHJOOFRBUBBTTVUJOJL OJVFSVUFRBSUBS¾NNJOBMVOBBSTVHBBTVQ,BMBBMMJU/VOBBOOJJOHFSMBUTFRBUJ HJJG¾VUJHBB 10 K Va n e F J e l d - i n F O . G l Kuannersuit kulturikkullu kingornussarsiat Kuannersuarni qillerisut itsarnisarsiuunik suleqateqarput Kalaallit Nunaat ukiut 4.000-it missingisa matuma siorna qanoq ittuusimanersoq takorlooriaruk. Inuit qanoq ittut tamaani najugaqarpat, Kitaalu ujaraannarnik sakkulinnit Saqqaq-kulturimeersunit nunasiffigineqarmat inuuniarnermi atugassarititaasut qanoq ittuusimappat? Tamatumunnga apeqquterpassuarnullu allanut akissutissat nassaariniarneranni itsarnisarsiuut Nunatta Katersugaasivianeersut ikiuupput. Ukiorpassuarni sukumiisumik paasiniaalluni misissuinerit nassaanik soqutiginartunik kisissaanngitsunik nassataqarsimapput Kalaallit Nunaatalu qanga itsaq kulturikkut oqaluttuassartaa pillugu nunap assingani eqqoqqissaartumik peqqissaartumillu nalunaarsuinissamut tunngavissanik kiisalu toqqortaatinik pingaarutilinnik pilersitsisimallutik. Ullutsinnilu eqqissisimatitsinissamik inatsimmit eriagisassaatinneqarput »kulturikkut eriagisassat immikkoorutillit allanngorartullu illersorneqassapput Kalaallit Nunaata kulturikkut kingornussaasa ilaattut aammalu Kalaallit Nunaata kulturikkut oqaluttuarisaaneranik paasinninnissamut tapertatut. Kulturikkut eriagisassat tamakku ukiut tuusintilikkaat ingerlanerini inuit suliaqartarsimanerinut uppernarsaataapput. Qanga maannalu pisut imminnut atassuserneqarnissaannut inuiaqatigiillu taakkunannga pilersitsisut takussaasunngortinnissaannut peqataapput,« taama eqqissisimatitsisarneq pillugu inatsisip siunertaani allassimasoqarpoq. Tamanna isumaqarpoq suliniut annertooq, assersuutigalugu Kuannersuarni aatsitassarsiorfiliornissamik suliniut, Nunatta Katersugaasivianik suleqateqartutut oqaatigineqarsinnaasoq. Taamaattorli itsarnisarsiuut katersugaasivimmeersut siulliulaartuarput, soorlu Maniitsup eqqaani Alcoap aluminiuliorfiliornissamik suliniutaanut annertoorsuarmut atatillugu taamaassimasut. Tassani itsarnisarsiuut isumaqataanngillat, erngup nukinganik nukissiorfiliorfissatut eqqarsaatigineqartut ilaata erngup nukinga tatsimit Tasersiameersoq pisariaqartittussaammagu. Tamaani nukissamik qulakkeerinninniarluni sapusiortoqassaaq nunallu ilarujussua imermik qarsutsivigineqartussaalluni. Sumiiffiit tamakku Kalaallit Nunaanni nunaqarfissittarsimanerup inuussutissarsiutitigullu ineriartorsimanerup paasinissaanut pingaaruteqartuusut katersugaasivimmiut tunngavilersuuteqarput. Innuttaasut tamaani najugaqartarsimapput tamaanilu tuttunik, timmissanik uumasunillu nunamiuttanik allanik piniartarsimallutik – sineriammiut puisinik arfernillu piniartarnerannit allaanerulluinnartumik oqaluttuassartalimmik. Hans Egede tikimmat Narsap eqqaa, Greenland Minerals and Energyp aatsitassarsiorfiliorfissamut atatillugu misissueqqissaarinermik ingerlataqarfigisaa, itsarnitsanut atatillugu ilisimaarineqarluartuusoq, katersugaasivimmi nakkutilliisoq Mikkel Myrup ilisimatitsivoq. – Tamaani itsarnitsanik misissueqqaartoq tassaavoq Hans Egede, Kalaallit Nunaanniinnermini ukiuni siullerni qallunaatsiaanik annassimasunik ujaasigaluartoq. Naluneqanngitsutut tamanna iluatsinngitsoorpoq, Mikkel Myrup, 2010-mi Kuannersuarni itsarnitsanik misissuilluni suliaqarnermi siuttuusoq, nassuiaavoq. – Aasaanerani suliaqarnermi nutaanik saqqummersoqanngilaq, kisianni nunaqarfiit kulturikkut eriagisassanik nalunaarsugaasivitsinni nalunaarsorneqarsimanngitsut tikisimavavut. Taamaalilluta Narsap illoqarfiata eqqaata nunataani nunaqarfissittarneq pillugu ilisimasavut annertusivavut, Myrup maluginiagaqarsimanerminut atatillugu oqarpoq. Tamatumani tigussaasumik pineqartut tassaapput kangerluup Sermillip kujammut sineriaa, kangerluup Tunulliarfiup avannamut sineriaa, Narsamiit Iluanut, Narsap eqqaata ikerasaa, Narsap Ikerasaa, qaqqallu Talut tunuanni tatsip Tasermik taaneqartartup eqqaani illoqarfimmit 5,5 kilometerit missaannik ungasissusilimmiittumi itsarnisarsiuut qaqutigoortumik nassaarput. Tatsip kangiatungaani qaqqap ataani nuna manippoq. Qaqqap ataani ujararujussuaqarpoq qangatsiffiusinnaasunik. Qangattat atorneqartarsimapput qangattallu silamut illersorniarlugit qarmalersorneqarsimallutik. Qangattat tamakku oqquiffittut qangarpiaq atorneqarsimanerat oqaatigineqarsinnaanngilaq, kisianni piffissami nutaajunerusumi tamaaniittoqartarsimaneranut takussutissaqanngilaq ikumatitsiveqaranilu assigisaannilluunniit allanik soqarani. Mikkel Myrup malillugu qangattani oqquisarfiit taama ittut avannarpasinnerusumi nunap timaani tuttunniarfiusartumi nalinginnaalluinnartuupput. Imaassinnaavoq pisummik angalasut ujarassuit Qassiarsuup tungaanut pisuinnarmik aqqutip eqqaaniittut akornanni unnuiffissarsiortarsimasut. – Taama kujasitsigisumi qangatsivittut sulianik siumugaqarluni tupinnakuluppoq, kisianni tamatuma saniatigut aasaanerani misissuinertigut ilisimaneqareersut upper- narsarneqarput, tassalu Kalaallit Nunaata inui siulliit – Saqqaq-kulturimeersut, ukiut 4.500-t missingisa matuma siorna Kalaallit Nunaannut pisut – Narsap Ikerasaata nalaani nunaqarsimasut. Taamatuttaaq Dorsetinut takussutissanik, soorunamilu aamma Thulemeersut qallunaatsiaallu takussutissartaannik, aamma nassaartoqarpoq, Mikkel Myrup nassuiaavoq. Aatsitassarsiorfiup katersugaasiviullu isumaqatigiissutaat Aatsitassarsiorfiliornissamik suliniummut atatillugu itsarnisarsiuut misissueqqaarnerat katersugaasiviup aatsitassarsioqatigiiffiullu akornanni paaseqatigiinnissamik piumasaqaateqarfiuvoq, illua’tungeriillu isumaqatigiissummik atsiugaqarput ilaatigut itsarnitsanik misissuilluni suliaqarnerup annertussusissaanik najoqqutassiisumik. Aatsitassarsioqatigiiffiit suliniutiminnut atatillugu assartuinermi annertuunik ingerlataqarajuttarput, aasarlu Narsap eqqaani misissuinermut atatillugu itsarnisarsiuunit Tatsip eqqaanut qulimiguulimmik assartuutaasumik angallanneqarnissamut periarfissamik atuisarput, qaqqakkut pisummik angalasariaarullutik. Suliniutini, soorlu Kuannersuarni, misissueqqaarnerni kulturikkut kingornussarsianik qulakkeerinissap pingaaruteqartuunera inatsisiliortunit aalajangerneqarsimavoq, paasissutissallu katersorneqartut innuttaasunut ingerlateqqinnissaat itsarnisarsiuunit katersugaasivimmilu sulisunit soqutigisarineqartarpoq, Mikkel Myrup erseqqissaavoq. – Itsarnisarsiuut ilaatigooriarlutik kulturikkut eqqaassutissanik aamma/imaluunniit nunaminertanik kulturimut attuumassutilinnik nassaartarput, taakku ataatsimoorussamik oqaluttuassartatsinnik nunallu oqaluttuassartaanik itsarnisaasumik paasinninnissamut pingaaruteqartarput. Paasisat tamakku ingerlateqqinnissaat pingaartuuvoq, sanaartugassamik suliniummik aalajangersimasumik ingerlatsinissaq aalajangiunneqarpat kulturikkut kingornussarsiat tigussaasortaasa annaaneqarnissaannik innuttaasut amerlanerpaartaat eqqumaffiginnilersinnaaqqullugit, oqarpoq. Kuannersuarni kulturikkut eqqaassutissat maanna qulaajaavigineqarsimalerput, aatsitassarsiorfiliornissamillu suliniummut atatillugu itsarnitsanik misissueqqittoqassanersoq ukiup nikinnerata matuma nalaani suli aalajangiunneqanngilaq. Itsarnitsanik assaasoqarsinnaaneranik aalajangiussisoqassappat aqqusersuutit nutaat sumiiffimmilu kulturikkut eqqaassutissat akornanni aaqqiagiinnginnernik pilersoqarsinnaanera apeqqutaassaaq. Greenland Minerals and Energy 11 Kina aatsitassanut qaqutigoortunut kisermaassisuuvoq Kuannersuit og kulturarven Borebisserne på Kuannersuit går hånd i hånd med arkæologerne Forestil dig Grønland for sådan cirka 4.000 år siden. Hvilke mennesker boede i landet, og hvordan var levevilkårene, da Vestgrønland blevet koloniseret af stenalderjægere fra den såkaldte Saqqaq-kultur? Svaret på dette og mange andre spørgsmål hjælper arkæologerne på Grønlands National-museum os med at finde. Mange års grundigt feltarbejde har ført til utallige interessante fund og skabt grundlag for præcise og sirlige kortangivelser og et betydeligt arkivmateriale om Grønlands kulturhistoriske fortid. Og nu til dags værner fredningsloven om »kulturminder med deres egenart og variation som en del af Grønlands kulturarv og som bidrag til en forståelse af Grønlands kulturhistorie. Disse kulturminder er vidnesbyrd om menneskelig aktivitet igennem årtusinder. De medvirker til at skabe en sammenhæng imellem fortid og nutid og synliggøre de samfund, der skabte dem,« står der i fredningslovens formålsparagraf. Det betyder, at et omfattende projekt som for eksempel mineprojektet på Kuannersuit så at sige går hånd i hånd med Nationalmuseet. Museets arkæologer er dog hele tiden et hestehoved foran, lige-som de har været det i forbindelse med det meget store Alcoa alumuniumsprojekt ved Maniitsoq. Her vender arkæologerne tommelfingeren nedad, fordi et af de påtænkte nye vandkraftværker skal hente vandkraften fra søen Tasersiaq. For at sikre energien skal der bygges dæmning, og store områder skal oversvømmes. Disse områder er vigtige for forståelsen af Grønlands bosætning og erhvervsudvikling, argumen-terer museumsfolkene. Det var her, befolkningen holdt til og drev jagt på rensdyr, fugle og andre landdyr – altså en helt anden historie end kystbefolkningens jagt på sæler og hvaler. Hans Egede kom forbi Narsaq-området, hvor Greenland Minerals and Energy arbejder med forundersøgelser til en mine, er ganske velkendt set i en arkæologisk sammenhæng, oplyser museumsinspektør Mikkel Myrup. - Den første, som foretog arkæologiske undersøgelser i området, var faktisk Hans Egede, som i sine første år i Grønland forsøgte at finde overlevende nordboer. Det lykkedes som bekendt ikke, forklarer Mikkel Myrup, som stod i spidsen for det arkæologiske arbejde på Kuannersuit i 2010. - Der dukkede ikke noget nyt op under sommerens arbejde, men vi har besøgt nogle bopladser, som ikke var registreret i vores kulturmindedatabase. På den måde har vi fået udvidet vores kendskab til bosætningsmønstret i området omkring Narsaq by, noterer Myrup. Konkret drejer det sig om dele af fjorden Sermiliks syd- kyst, nordkysten af fjorden Tunulliarfik fra Narsaq til Ilua og sundet ved Narsaq, Narsap Ikerasaa, og på en plads ved søen Taseq bag fjeldet Talut cirka 5,5 kilometer fra byen gjorde arkæologerne et usædvanligt fund. Ved søens østlige ende er der et fladt stykke land, inden fjeldet rejser sig. Neden for fjeldet ligger store klippeblokke, og under dem er der plads nok til at søge ly. Det har nogen benyttet sig af og bygget små murforløb, så de små hulrum er beskyttet mod elementerne. Det er ikke til at sige, hvornår disse ly har været i brug, men der er ikke spor efter nyere tids aktiviteter og heller ingen ildsteder eller lignende. Ifølge Mikkel Myrup er denne type klippely meget almindelige i områder længere mod nord, hvor man har gået på rensdyrjagt i indlandet. Måske har vandrere søgt ly for natten mellem klipperne, som ligger lige op til vandreruten ind mod Qassiarsuk. - Det var lidt spøjst at støde på denne type anlæg så langt sydpå, men ellers har sommerens feltarbejde bekræftet, hvad der allerede er kendt, nemlig at de tidligste mennesker i Grønland – Saqqaq-folket, som kom til landet for omkring 4.500 år siden – har levet i området omkring Narsap Ikerasaa. Der er også fundet spor efter Dorsetfolket og så selvfølgeligt Thule-folket samt nordboerne, forklarer Mikkel Myrup. Kontrakt mellem minen og museet Arkæologiske forundersøgelser i forbindelse med et mineprojekt stiller krav om gensidig forståelse mellem museet og mineselskabet, og parterne underskriver en kontrakt, som blandt andet definerer omfanget af det arkæologiske arbejde. Ofte har selskaberne omfattende logistiske aktiviteter i forbindelse med deres projekter som for eksempel transport i luften og til vands, og under sommerens feltarbejde i Narsaq benyttede arkæologerne sig af muligheden for helikoptertransport op til området ved Taseq, så de ikke behøvede at vandre op i fjeldet. Lovgiverne har bestemt, at det er vigtigt at sikre kulturarven ved projekter som forundersøgelserne ved Kuannersuit, og arkæologer og museumsfolk har en interesse i at formidle den indsamlede viden videre til offentligheden, understreger Mikkel Myrup. - I nogle tilfælde opdager arkæologerne kulturminder og/eller kulturlandskaber, som er vigtige for forståelsen af vor fælles historie og landets forhistorie. Det er vigtigt, at denne viden bliver formidlet videre, så den brede offentlighed er bevidst om, at den håndgribelige del af kulturarven går tabt, hvis det besluttes at gennemføre et nærmere bestemt anlægsprojekt, fastslår han. Kulturminderne på Kuannersuit er nu kortlagt, og her ved årsskiftet er det endnu ikke bestemt, om der skal udføres mere arkæologisk arbejde i forbindelse med mineprojektet. En beslutning om eventuelle arkæologiske udgravninger afhænger af, om der opstår konflikter mellem nye infrastruk-turanlæg og kulturminderne i området. Nunap sananeqaatai qaqutigoortut nunarsuaq tamakkerlugu nassaassaapput. Qaqutigoortutut taagorneqarnerannut pissutaaneruvoq peqarfinni aatsitassat akilersinnaasumik qallussallugit akuippallaartannginnerat. Naluneqanngitsutut nunarsuarmi nunap sananeqaatai qaqutigoortut qallorneqartartut 95 procentiisa missingi Kinap oqartussaaffigai. Kisermaassineq tamanna tunngavigalugu Las Vegasip ungasinngisaani aatsitassarsiorfiup matoqqasup ammaqqinneqarnissaata isumaliutiginissaa ilaatigut Amerikamiut aatsitassarsioqatigiiffiannut Molycorpimut soqutiginaateqalersimavoq. Ukiut marluk qaangiuppata aatsitassanik qaqutigoortunik 20.000 tonsinik tunisassiulernissaq pilersaarutaavoq. 2009-mi aatsitassanik qaqutigoortunik nunarsuaq tamakkerlugu tunisassiorneq 120.000 tonsinik annertussuseqarpoq. Immikkullu ilisimasallit naapertorlugit nunarsuarmi neodymiinnaap piumaneqarnera tunisassiarineqartartut annertussusaannut sanilliullugu ukioq 2014 nallertinnagu 40.000 tonsinik annertunerulissaaq. Taamaalilluni Kinap, aatsitassat qaqutigoortut annertunerpaartaannik tunisassiuinnarnani aammali avammut tunisartakkanik annikillilerisup, kisermaassisuuneranik nunani killerni greentechimik suliffissuaqarfiit naammaginniinnartariaqarnissaat suli ilimanaateqarpoq. 2010-p aallartinnerani avammut tunisartakkat tonsimut uuttorlugit 40 procentimik annikillisinneqarput, juulimilu kisitsit taanna 72 procentinut qaffanneqarluni. Tamanna nunani killerni ajornartorsiutinik nassataqarpoq, greentech-imik tunisassiat nutaanerpaat amerlasuut – assersuutigalugu anorisaatit immamiittut biilillu innaallagissamoortut – sananeqaatinik assersuutigalugu neodymimik, lanthanimik dysprosiumimillu atuisussaammata. Kinamit oqaatigineqarpoq, suliffeqarfiit nunanit allaneersut Kinamiittut aatsitassanik qaqutigoortunik atorfissaqartitaminnik qanorluunniit annertutigisumik pissarsisinnaasut. Suliffeqarfiit teknologiimik nutaaliaanerpaamik atuisut Kinami suliffeqarfiliornissamut taamaalillutik immikkut tatineqalerput. Taamaaliunngikkunimmi avammut tunineqartartut ikiligaluttuinnartut akisunaarlugit akilertariaqartalissavaat. Aatsitassat qaqutigoortut teknologiimi saffiugassanik imaluunniit greentech-imi saffiugassanik aamma taaneqartarput, teknologii nutaaliaalluinnartoq atorlugu tunisassianut akuusaramik. Kina har monopol på sjældne jordarter Sjældne jordarter findes faktisk overalt på kloden. At de kaldes sjældne beror mere på, at koncentrationerne rundt omkring ikke er så koncentrerede, at det kan betale sig at udvinde dem. Som bekendt sidder Kina på omkring 95 procent af klodens udvundne sjældne jordarter. Et monopol, der har gjort det interessant for blandt andet det amerikanske mineselskab Molycorp at overveje at genåbne en lukket mine nær Las Vegas. Planen er at producere 20.000 tons sjældne jordarter om to år. Verdensproduktionen i 2009 var 120.000 tons sjældne jordarter. Og ifølge eksperter ventes verdens efterspørgsel efter neodym alene at overstige produktionen med 40.000 tons inden 2014. Dermed er der fortsat risiko for, at den vestlige greentech-industri fortsat må finde sig i monopol fra Kina, som ikke alene producerer langt den største andel af sjældne jordarter men også skruer ned for eksporten. I betyndelsen af 2010 blev eksporten beskåret med 40 procent, målt i ton, og i juli blev det tal øget til 72 procent. Det giver problemer i Vesten, fordi mange af de nyeste greentech-produkter – for eksempel havvindmøller og elbiler – skal bruge stoffer som neodym, lanthan og dysprosium. Kina har sagt, at udenlandske firmaer i Kina kan få alle de sjældne metaller, de har brug for. Dermed er der ekstra pres på højteknologiske firmaer for at slå sig ned der. For hvis de ikke gør det, skal de betale dyrt for de stadigt færre eksportleverancer. De sjældne jordarter kaldes også teknologimetaller eller greentech-metaller, fordi de indgår i højteknologiske produkter. 12 K Va n e F J e l d - i n F O . G l uranimiK misissuinissat aKuerineqartut Kalaallit Nunaanni aatsitassarsioqatigiiffiit siullersaattut Greenland Minerals and Energy A/S, GME A/S, Kuannersuarni aatsitassarsiorfimmik ingerlatsisinnaaneq pillugu avatangiisinik aningaasaqarnermullu tunngasunik misissueqqissaarinerminut atatillugu qinngornerit tunuliaqutaasut nalinginnaasumik annertussusilik sinnerlugu aatsitassanik radiup qinngornerinik pinngoqqaatitalinnik misissuinissamut 2010-mi akuerineqarpoq. (Matuma ataani Namminersorlutik Oqartussanit Piumasaqaatit Nalinginnaasut Annertusisat atuakkit) Akuersissuteqarfigineqarnermigut aatsitassarsioqatigiiffik aatsitassanut radiup qinngorneranik akulinnut atatillugu isumannaallisaanermut peqqissutsimullu apeqqutit nalilersuiffiginissaannut kiisalu avatangiisinut inuiaqatigiinnullu sunniutissanut nalilersuinerit suliarinissaannut periarfissaqalerpoq. Aalajangiinerup kinguneranik taamaalilluni GME A/S misissueqqaarnernik pilersaarutaasunik 2011-mi ingerlatsisinnaalerpoq, taakkununngalu ilaatigut ilaapput Kuannersuarni aatsitassarsiorfimmik pilersitsisoqassappat avatangiisinut, inooqatigiinnermut, peqqissutsimut aningaasaqarnermullu nassataasussanik misissuinerit. Misissuinertigut taakkunatigut taamanikkussamut suliniummut iluaqutiginninnissamut akuersissummik tunniussaqartoqassanersoq pillugu Naalakkersuisut naggataatigut tunngavissaqarluartumik aalajangiinissamut periarfissinneqassapput. GME A/S-ip, Greenland Minerals and Energy Ltd., GME Ltd., GME A/S-imut ingerlatsisuusoq, suleqatigalugu qaammatini aggersuni misissuinissat annertuut, Kuannersuarni aatsitassarsiorfiup teknikkikkut, avatangiisitigut inooqatigiinnikkullu sunniutissaanik qulaajaaffiusussat, aallarnisassavai. Aatsitassarsioqatigiiffimmit ilimagineqarpoq su- liaq tamanna Narsami suliffissat 30-t pilersinneqarnerannik nassataqarumaartoq. GME A/S-ip maannamut misissuinerinit takutinneqarpoq, nunap sananeqaataanik qaqutigoortunik, siunissami teknologiimik mingutsitsisuunngitsumik CO2-millu aniatitsisuunngitsumik ineriartortitsinermut aalajangiisuusumik pingaaruteqalersussanik, Kuannersuit nunarsuarmi peqarfiit annerpaartaasa ilaannik imaqarunartoq. Kalaallit Nunaat taamaalilluni teknologiimik ineriartortitsinermut, nunarsuarmi CO2-mik aniatitsinerup annikillisarnissaanut silallu pissusaata allanngorneranik inuit pilersitaannik unitsitsinissamut pisariaqartunik, ilapittuutaanissamut periarfissaqalissaaq. Kuannersuit naluneqanngitsutut uranimik, aatsitassarsioqatigiiffik piffissap ingerlanerani nunap sananeqaataanik qaqutigoortunik qalluinissamut akuersissuteqarfigineqassagaluarpat avaqqukkuminaatsuusussamik, aamma imaqarput. Taamaattumik Kuannersuarni aatsitassarsiorfimmik pilersitsinerup nassatassaanik tamanik – tassunga ilanngullugit uranimik sananeqaatinillu radiup qinngornerinik akulinnik allanik – siullermeerluni misissuinissamut aatsitassarsioqatigiiffiup Naalakkersuisunit periarfissinneqarnera GME A/S-imit nuannaarutigineqarpoq. Malittarisassat nutaat uranimut akuersaanngilluinnarnermik politikkimut ullumikkut atuuttumut allanngortitsinnginnerat aatsitassarsioqatigiiffimmit eqqumaffigineqarpoq. Maannamut misissuinertigut takutinneqarpoq Kuannersuarni aatsitassarsiorfiliornissamik suliniutip piviusunngortinneqarnera Kalaallit Nunaanni inuiaqatigiinnut pingaartumillu Kujataanut aningaasaqarnikkut suliffissaqartitsiniarnikkut pingaaruteqarluinnalerumaartoq. malittarisassat nalinginnaasut annertusineqarnerat: 709. Killissarititaasut immikkoortoq 101-mi taaneqartut iluanni tamakkiisumik pissarsiffiulluarsinnaasunik misissuinerup, avatangiisinut sunniutaasinnaasunik kiisalu inuiaqatigiinnit nammanneqarsinnaaneranik nalilersuinertallip, suliarineqarnissaa siunertaralugu, aatsitassat misissoqqissaarneqarnissaannut atugassamik atortussiassat nalinginnaasumik radiup qinngornerinik akullit misissorneqarnissaannut qinnuteqaatinut AIP akuersissuteqarsinnaavoq. Piiaariaatsimi, avatangiisitigut kiisalu isumannaallisaanertigut peqqinnissakkullu sunniutaasinnaasut, pinngoqqaatinut radiup qinngornerinik akoqarsinnaasunut attuumassuteqartut misissuinerni nalunaarusiornernilu taakkunani immikkut pingaartinneqassapput. Piffissami pilersaarutaasumik misissuinissat pillugit qinnuteqaat nassuiaatitaqassaaq, tassa immikkoortoq 710-mi allassimasoq naapertorlugu. 710. Immikkoortoq 709-mi misissuinissamut taaneqartumut akuersissut tunniunneqarnerminit ukioq ataaseq atuutissaaq. Piginnittussaatitaasup qinnuteqarneratigut piffissaq ukioq ataasiakkaarlugu sivitsorneqartarsinnaavoq, tassa immikkoortoq 1010-1002 naapertorlugu nalunaarusiamik, immikkoortoq 709 naapertorlugu immikkut ittumik misissukkat nassuiarneqarnerannik imalimmik, AIP tigusaqarsimassappat, kiisalu akuersissuteqarnissamut piumasaqaatit atuuttut allat malinneqarsimappata. 711. Immikkoortut 709-710 naapertorlugit akuersissut pinngoqqaatinik radiup qinngornerinik akulinnik misissuinissamut atuinissamullu akuerisaanerup nalunaarutigineqarnissaanut pisinnaatitsinngilaq. uran-undersØgelser godKendt Som det første selskab i Grønland fik Greenland Minerals and Energy A/S, GME A/S, i 2010 tilladelse til at undersøge mineraler med et indhold af radioaktive grundstoffer ud over almindelig baggrundsstråling i forbindelse med sine miljømæssige og økonomiske studier og evalueringer af minedrift i Kvanefjeldet. (Læs herunder Selvstyrets Udvidelser af standardregler) Med tilladelsen får mineselskabet mulighed for at evaluere sikkerheds- og sundhedsmæssige spørgsmål i forbindelse med de radioaktive forekomster og udarbejde vurderinger af virkningen på miljø- og samfundsmæssig bæredygtighed. Beslutningen betyder dermed, at GME A/S nu kan gennemføre de planlagte forundersøgelser i 2011, som blandt andet indebærer undersøgelser af de miljømæssige, sociale, sundhedsmæssige og økonomiske konsekvenser af mineprojektet på Kuannersuit. Disse undersøgelser vil i sidste ende give Naalakkersuisut mulighed for at træffe en kvalificeret beslutning om, hvorvidt der til den tid skal udstedes en udnyttelsestilladelse til projektet. GME A/S vil i samarbejde med, Greenland Minerals and Energy Ltd., GME Ltd., som er operatør for GME A/S, i de kommende måneder indlede de omfattende undersøgelser, som skal belyse de tekniske, miljømæssige og sociale kon- sekvenser af en mine på Kuannersuit. Selskabet forventer, at dette arbejde vil medføre 30 arbejdspladser i Narsaq. GME A/S’s foreløbige undersøgelser viser, at Kuannersuit formentlig rummer en af verdens største forekomster sjældne jordarter, som er af afgørende betydning for fremtidens udvikling af grøn og CO2-neutral teknologi. Grønland har dermed mulighed for at bidrage til den teknologiudvikling, der er nødvendig for at nedbringe verdens CO2- udledning og stoppe menneskeskabte klimaforandringer. Kuannersuit indeholder som bekendt også uran, som det ikke er muligt at komme udenom, hvis selskabet på et tidspunkt får tilladelse til at udvinde de sjældne jordarter. Det glæder derfor GME A/S, at Naalakkersuisut har givet selskabet mulighed for for første gang at undersøge alle konsekvenserne af at etablere en mine på Kuannersuit – herunder uran og andre radioaktive stoffer. Selskabet er opmærksomt på, at de nye regler ikke ændrer på den nuværende nul-tolerence politik overfor uran. De foreløbige undersøgelser viser, at en realisering af mineprojektet på Kuannersuit vil få stor økonomisk og beskæftigelsesmæssig betydning for det grønlandske samfund og frem for alt for Sydgrønland. udvidelse af standardreglerne: 709. Med henblik på at kunne udarbejde dækkende lønsomhedsstudier med vurderinger af virkning på miljø og samfundsmæssig bæredygtighed inden for de rammer som er angivet i punkt 101, kan RD efter ansøgning godkende, at der til brug for en feasibility undersøgelse af en forekomst indgår undersøgelser af mineraler, med et indhold af radioaktive grundstoffer over almindelig baggrundsstråling. Disse undersøgelser og rapporter skal særligt lægge vægt på de udvindingstekniske, miljømæssige og sikkerheds- og sundhedsmæssige aspekter, som er forbundet med forekomster, med et muligt indhold af radioaktive grundstoffer. En ansøgning skal indeholde en beskrivelse af de planlagte undersøgelser i perioden, som angivet i punkt 710. 710. En godkendelse af den i punkt 709 angivne undersøgelse er gældende for en periode på 1 år fra godkendelsens meddelelse. Perioden kan efter ansøgning fra rettighedshaveren forlænges for en periode af 1 år ad gangen forudsat at RD har modtaget rapportering i henhold til punkt 1001-1002 indeholdende en beskrivelse af de særlige undersøgelser, som er foretaget i overensstemmelse med punkt 709 og forudsat at de for tilladelsen gældende vilkår i øvrigt er overholdt. 711. En godkendelse efter punkt 709-710 giver ikke ret til at få meddelt tilladelse til efterforskning og udnyttelse af radioaktive grundstoffer.
© Copyright 2025