Hyldemosen.dk

Studietur til Berlin
13-14.oktober 2010
Onsdag den 13. oktober 2010 mødtes en delegation på 20 mennesker meget tidligt i Billund Lufthavn. Målet
var Berlin for at hente inspiration til det boligpolitiske og boligsociale arbejde i Vejle Kommune. Turen var
tilrettelagt med særlig fokus på at se byudviklingsprojekter og lytte til de erfaringer, man har gjort sig i Berlin i
forhold til boligsociale tiltag.
Første stop i Berlin handlede om udnyttelse af eksisterende byggeri til nye formål, hvor man finder ny
anvendelse til eksisterende bygninger i stedet for at rive dem ned eller lade dem forfalde. Dagens første
besøg var derfor Umweltforum Auferstehungskirche, en mere end hundrede år gammel kirke, som er blevet
restaureret, så den i dag bliver brugt til kongresser, seminarer, receptioner, udstillinger og messer.
Bygningen har et areal på over 1200 m ² med 400 siddepladser. Det centrale i denne bygning er den store
sal: 450 m² i og med 17m højt til loftet og smukke gallerier.
Kirken er den del Besondere Orte (gode lokationer), en sammenslutning af
historiske bygninger, der er blevet redesignet og dermed har fået nyt liv.
Kendetegnet for Besondere Orte er miljøbevidsthed og med særlige ”grønne
møder” tilbyder de gæster at blive klimaneutrale. Om sig selv skriver de:
”Find en fantastisk beliggenhed til dit arrangement i et af vores lokaler i hjertet
af Berlin. Overrask dine gæster med et af vores helt unikke lokaler – som er
vores eksklusivt renoverede industrielle vartegn for Berlin, eller en af vores
historiske kirker med deres moderne interiør.. Få mest ud af vores fleksible og
mangesidede rum til at omsætte dine ideer til praksis. Selvfølgelig kan du
regne med, at vores tekniske udstyr er tidssvarende og vores service er altid
perfekt.”
Herefter gik turen til Friederichshain, hvor vi skulle blive klogere på multi-generationsboliger, altså boliger
hvor flere generationerne bor under samme tag, og hvor formålet er at skabe et fællesskab på tværs af
generationerne. Derudover skule vi se Klima Solarhaus, et passiv hus, der netop er bygget med tanken om
at skulle være et bofællesskab for multi-generationer. Besøget i Friederichshain havde fokus på
mulighederne for at skabe bedre trivsel og mere mangfoldighed ved at samle flere generationer i samme
område. Derved åbner man også muligheden for, at generationer kan have glæde af hinanden, og skabe
mere liv i et område, da der altid vil være nogle hjemme.
Det grundlæggende princip bag Klima Solarhaus er, at
varmetabet i konstruktionen næsten er afskaffet ved at
udnytte solens stråling og indre varme genereret af
mennesker og teknisk udstyr. Huset er derfor meget
klimavenligt og har et meget lavt energiforbrug. Ideen med
at besøge Klima Solarhaus var at se muligheden i også at
tænkte klimavenligt i de almene boligbyggerier.
Efter frokosten var Søren Ahle Hansen, direktør i Østerbo
guide på en busrundtur i bydelen Friederichshain. Bydelen
ligger i det tidligere i Østberlin og her mere end 20 år efter
murens fald, kan man fortsat se sporene fra det tidligere
DDR.
2
Søren Ahle Hansen fortalte om byudviklingen i Friederichshain, hvor der
blandt andet er planer om at samle byens filmindustri og bygge en ny og større
banegård. På rundturen var vi forbi boligområdet, hvor embedsmændene for
rigsdagen bor. Oprindelig havde man bygget etageejendomme til
embedsmændene, da regeringen blev flyttet fra Bonn, det viste sig ikke at
være attraktivt for personalet, der foretrak rækkehuse i flere etager. Derfor er
der ny bygget en masse nye rækkehuse i flere etager lige ud mod kanalen. I
dette boligområder finder man også en børnehave med Berlins bedste
beliggenhed, lige ned til floden, børnehavens legeplads er offentlig tilgængelig
og derfor er der masser af liv uden for åbningstiden.
Torsdag formiddag gik turen til den berømte Tempelhof lufthavn. Lufthavnen der blev bygget i 1920’erne er
mest kendt for sin rolle under den kolde krig, hvor den blev brugt som luftbro under blokaden af Berlin, fordi
al transport på land og via vand var blokeret.
Tempelhof Lufthavnen lukkede i oktober 2008 og blev herefter fredet
som en særlig bevaringsværdig bygning. I dag er der igangsat flere
forskellige projekter for at udnytte de enorme arealer som lufthavnen
råder over og det var blandt andet denne processen med at udvikle
projekter til den nedlagte lufthavn, der var særligt interessant for
deltagerne.
Tempelhof Freiheit er overskriften på de udviklingsprojekter som nu er
i gang i den tidligere lufthavn. Ideen er at skabe ”an open space for
open minded people”, altså et åbent sted for åbent sindede
mennesker.
3
Som en del af konceptudviklingen af Tempelhof har man arbejdet ud af en tanke om at skabe processen
nedefra og op i stedet fra oppe fra og ned.
Tempelhof Freiheit arbejder med seks forskellige temaer i forhold til at skabe en fremtid for den nedlagte
lufthavn og det er: sport, sundhed og wellness – platform for kulturen – viden og læring – klimavenlig
teknologi – integrering i nærområde – dialog på tværs af religioner.
Frokosten blev indtaget på Ausbildungresturant Neukölln, en fagskole for hotel- og restaurationsbranchen,
som uddanner tjenere og kokke. Her blev vi præsenteret for traditionelle tyske retter, tilberedt på
gammeldags maner.
Efter frokosten blev vi hentet af tre projektledere fra Quartiersmanagement Rollbergsiedlung, som er et
områdekontor, der står for at koordinere og styre projekterne i Rollbergsiedlung. De tre projektledere viste
gruppen en del af området og fortalte om den udvikling Rollberg har været i gennem. Rollberg er det man på
dansk vil betegne som en ghetto, hvor størstedelen af beboerne har en anden etnisk herkomst, hvilket giver
anledning til mange sammenstød med den vestlige kultur. Deltagerne på studieturen havde under besøget i
Rollberg mulighed for at lytte og lære af de erfaringer, man har gjort sig i forhold til at skabe mere tryghed i et
uroligt boligområde, skabe sammenhold og ikke mindst bedre integrationen. Besøget var tænkt som en
særlig inspiration til områderne Løget og Nørremarken i Vejle Kommune.
Boligområdet Rollberg har gennemgået en større renovering for
at gøre lejlighederne mere tidssvarende. I 1990’erne havde
området store problemer med kriminalitet, som gjorde at
beboerne følte sig meget utrygge ved at færdes i området. Dette
problem blev blandt andet løst ved at investere i massiv
videoovervågning af området og sammen med hårdere straffe til
de kriminelle, var det med til at skabe mere ro i kvarteret.
Samtidig fik Rollberg skabt et tæt samarbejde med politiet, der
gik i dialog med ballademagerne og som for eksempel betød, at
de hurtigt rykkede ud, hvis der var optræk til ballade i området.
4
En af succes historierne i Rollberg er pigeklubben Madonna, som har eksisteret i over 30 år. Klubben
vigtigste formål har været at give særligt teenagepiger en mulighed for at komme udenfor hjemmet i nogle
trygge rammer, som deres forældre kan acceptere. Klubben tilbyder en bred vifte af aktiviteter lige fra
udflugter, til besøg i svømmehallen og der er flere gange ugentligt mulighed for lektiehjælp og for at tale med
de ansatte om problemer af den ene eller anden art.
Studieturen endte 12 timer forsinket i Billund Lufthavn, hvor deltagerne lettere trætte pænt tog afsked med
hinanden og begav sig ud i den danske efterårssol. Efterfølgende har deltagerne blandt andet sagt:
”Jeg synes specielt at Rollbergsiedlung var et fint indlæg, hvor der blev fortalt om effekten af blandt andet
det store samarbejde mellem boligområde og myndigheder herunder politiet, så f.eks. en der kom ud af
fængslet blev fulgt tæt op for at mindske muligheden for at falde tilbage. Ligeledes var det stærkt at opleve
Madonna og se et projekt, som havde mange år på bagen, men stadig havde sin effekt, og hvor der blev
stillet væsentlige krav til de piger der kom i huset.”
”I det store hel en god tur, hvor vi socialt fungerede godt sammen.”
”Den store udfordring med at skabe en nuanceret beboersammensætning, hvor vi i Samiterviertel, så
hvordan den var ændret, men nu ikke længere gav plads til den oprindelige store gruppe af unge studerende
og ældre og til den sidste solarhaus hvor de ressourcestærke flyttede når dette var muligt.”
5