1. No category

Notat
Byrådsservice
Rådhusgade 3
8300 Odder
Til:
Tlf. 8780 3333
Fra:
Sundhedskoordinator, ph.d. Malene Herbsleb
(projektleder for mad- og måltidsprojektet)
Notat til sagen:
Status på mad- og måltidspolitikken
Status på effekt af
mad- og måltidspolitikken
www.odder.dk
24-05-2012
Sags Id. 727-2009-90824
Sagsbeh.
Malene Herbsleb
Tlf. 51386162
malene.herbsleb@odder.dk
Dok id. 727-2012-65150
Side 1/15
Maj 2012
Odder Kommune vedtog i 2008 sin første mad- og måltidspolitik, der blandt
andet indeholder en nul-sukkerpolitik. Politikken gælder i dagplejen, daginstitutioner, skoler, SFO’er, klubber og 10. klasse. Før (2008) og efter (2010) indførelse af politikken har kommunen gennemført brugerundersøgelser, der kortlægger børns kost samt børn og forældres holdninger til politikken. Kommunen
har efterfølgende analyseret effekten af mad- og måltidspolitikken i forhold til
børns vægt og tandsundhed. De væsentligste resultater er samlet i denne rapport. Endelig indeholder rapporten en række anbefalinger til andre kommuner,
der overvejer at indføre en tilsvarende politik.
Baggrund for nul-sukkerpolitikken
Sundhedspolitik med fokus på kost og bevægelse samt børn og unge
I 2007 vedtog byrådet i Odder Kommune sin første sundhedspolitik. Politikken
har fokus på kost og bevægelse med børn og unge som en af de primære målgrupper. Det blev efterfølgende politisk vedtaget, at der skulle udarbejdes en
fælles mad- og måltidspolitik, der skulle gå på tværs af dagpleje, daginstitutioner, skoler, SFOer, klubber og 10. klassescenter. Ønsket om en fælles politik
var ikke blot et politisk ønske men også et ledelsesmæssigt ønske fra de berørte institutioner og skoler.
Tænketank udarbejdede udkast til mad- og måltidspolitik
Kommunen nedsatte i begyndelsen af 2008 en tænketank, der skulle udarbejde et udkast til politikken. Tænketankens 12 medlemmer var forældre, ansatte
og ledere i skoler og daginstitutioner og dagplejen samt ansatte i sundhedsplejen og tandplejen, og medlemmerne skulle indstilles for at komme med i tænketanken. Der var ikke politiske repræsentanter i tænketanken. Derudover blev
der udpeget to ”kritiske venner”, der var ernæringseksperter fra andre kommuner, og de fik til opgave at virke som sparringspartnere undervejs i processen.
Rammer for politikken
Der blev opstillet klare rammer for politikken:
1. Politikken handler om det, man serverer for fællesskabet – den handler
derfor ikke om madpakken, der er en hilsen hjemmefra til det enkelte
barn.
2. Politikken skal forholde sig til de nationale kostråd – den handler derfor
ikke om økologi, da økologi ikke er en anbefaling i de 8 kostråd.
3. Politikken handler om børns kost – den handler derfor ikke om personalets mad.
4. Politikken skal være målbar.
Side 2/15
Forskningslitteratur: Sukker er hovedproblemet
Med henblik på at identificere de største forskelle mellem de nationale anbefalinger og børns faktiske kost blev den nyeste forskningslitteratur gennemgået.
Gennemgangen viste, at den største forskel var i forhold til sukker, idet et gennemsnitsbarn indtog ca. 5 gange så meget sukker som anbefalet, både når det
gjaldt sodavand/saft og is/slik/kage. Dette gjaldt for børn i alle aldersgrupper
(S. Fagt, 2004).
Figur 1: Gennemsnitligt indtag af saft og sodavand (øverst) samt slik, is, kager og
snacks (nederst) om ugen blandt 4-14-årige. Den røde linje viser det maksimale ugentlige råderum til ”tomme kalorier”, forudsat at de øvrige kostråd følges. Kilde: S. Fagt,
2004.
Brugerundersøgelse
Sideløbende med drøftelser i tænketanken blev der foretaget en omfattende
brugerundersøgelse blandt medarbejdere, forældre og elever i skoler og daginstitutioner. I alt deltog godt 1800 personer i undersøgelsen, der kortlagde holdninger til en kommende kostpolitik samt afdækkede børns kostvaner, mens de
var i skole/daginstitution.
Regler i nul-sukkerpolitikken
På baggrund af gennemgangen af forskningslitteraturen, brugerundersøgelsen
og erfaringer blandt tænketankens medlemmer konkluderede tænketanken, at
børns sukkerindtag var den største udfordring. Tænketanken foreslog derfor, at
der blev indført en nul-sukkerpolitik.
Fødselsdage og særlige lejligheder – uden sukker
I nul-sukkerpolikken skelner man mellem hverdage, særlige lejligheder og undtagelser. Særlige lejligheder er eksempelvis fødselsdage, klassens time og ”jeg
bliver storebror-dage”. Det er dage, der fortjener at blive markeret, og hvor det
Side 3/15
enkelte barn er i centrum. Nul-sukker politikken indebærer, at de særlige lejligheder fejres uden servering af sukkerholdige mad- og drikkevarer.
I forhold til fødselsdage står der i politikken følgende: ”Hvis fødselsdagen afholdes i skolen/institutionen/dagplejen, er den omfattet af nul-sukkerpolitikken.
Hvis fødselsdagen afholdes i barnets hjem med deltagelse af medarbejdere fra
dagplejen/institutionen, henstilles der til, at nul-sukkerpolitikken følges. Hvis
fødselsdagen derimod fejres som et privat arrangement uden deltagelse af medarbejdere, er det op til den enkelte forælder at bestemme, hvad der serveres”.
(Kilde: Mad- og måltidspolitikken, Odder Kommune, 2008)
Plads til undtagelser
Det var et klart ønske, at politikken ikke måtte blive fanatisk. Derfor blev der
indført en regel om undtagelser fra nul-sukkerpolitikken. Det er bestyrelsen for
den enkelte skole, institution eller dagpleje, der bestemmer antallet af mulige
årlige undtagelser fra nul-sukkerpolitikken. Eventuelle undtagelser noteres på
forhånd på skolens/institutionens/dagplejens hjemmeside. Det kan fx være
julefesten, skolefesten, eller bedsteforældredagen i børnehaven.
Endelig blev det præciseret, at sukker anvendt som krydderi var ok.
Argumenter for en nul-sukkerpolitik
Der var mange argumenter for at indføre nul-sukkerpolitikken. De vigtigste
argumenter var:
Der er for mange lejligheder, der fejres med sukker – summen bliver
problematisk
Der er gået inflation i de særlige lejligheder. Hver dag har sin højtid.
Mange af disse anledninger fejres med kage og slik.
Det er forælderens ret at bestemme, hvor meget sukker deres eget
barn skal have
Samtidig giver en nul-sukkerpolitik forældrene mulighed for at administrere barnets sukkerindtag, fordi der skabes klarhed over, hvor meget
sukker barnet får i skolen/institutionen.
En nul-sukkerpolitik sikrer, at lejligheder hvor børn nyder sukkerholdig
mad og drikke forbeholdes forældrene.
Når børn må få så begrænsede mængder sukker som anbefalet, skal
lejlighederne ikke fyres af i skolen eller daginstitutionen.
En nul-sukkerpolitik er lettest at administrere for såvel personale som
forældre:
Hvis man i stedet havde valgt en politik, hvor formuleringen var, at man
vil begrænse sukker i skoler, daginstitutioner og dagplejen, risikerer
medarbejderne at blive til gjort dommere over forældrene.
(Kilde: Uddrag fra referat af tænketankens møde d. 21. maj 2008)
Politikken fokuserer også på vand, mælk og frugt og grønt
Det var visionen at fremme sunde kostvaner hos børn og unge, og det overordnede mål var, at kosten i kommunens skoler, institutioner samt dagplejen
skulle leve op til de 8 kostråd. Mere konkret blev der opstillet 4 målbare mål:
at alle børn drikker 1/4 l mælk hver dag i skoler og daginstitutioner/dagpleje
at alle børn drikker vand hver dag i skoler og daginstitutioner/dagpleje
Side 4/15
at alle børn spiser frugt og grønt hver dag i skoler og daginstitutioner/dagpleje
at ingen børn tilbydes sukkerholdige mad- og drikkevarer (sodavand,
saft, kage, is, slik) i skoler og daginstitutioner/dagpleje
Politikken vedtaget efter intens debat
I sensommeren 2008 fremlagde tænketanken sit udkast til byrådet. Herefter
blev politikken sendt i høring. Politikken gav anledning til intens debat blandt
børn, forældre og fagfolk. Det var primært nul-sukkerpolitikken, der gav anledning til mange diskussioner. Der var forældre, der var begejstrede over, at der
nu blev taget skridt til at begrænse det, de oplevede som et højt sukkerforbrug,
og som var vanskeligt at dæmme op for som enkelt forælder. Ligeledes var der
personale, der følte det som en befrielse, at der nu kom klare retningslinjer, så
de ikke skulle argumentere med forældrene, når de oplevede, at forældre delte
i overflod af søde sager ud i forbindelse med fødselsdage.
Modsat var der andre, der mente, at politikken trods den lange proces blev
trukket ned over hovedet på institutionerne, og at den var et udtryk for formynderi.
Efter to måneders heftig debat blev politikken vedtaget i byrådet i november
2008.
Side 5/15
Effekt af mad- og måltidspolitikken
Børn spiser markant mindre sukker i skole og daginstitution
Som nævnt blev der foretaget en kortlægning af børns kost før mad- og måltidspolitikken blev indført. Undersøgelsen blev gentaget i 2010, dvs. knap to år
efter politikken blev vedtaget.
I skolerne viser undersøgelsen, at andelen af børn, der angiver, at de spiser
sukkerholdig mad og drikke i fællesskab, er faldet med 80 % fra 35 % til 7 % i
2010. Dette må siges at være en markant effekt, idet politikken først for alvor
blev indført fra sommeren 2009. Målingen er således et udtryk for effekten efter
et år med nul-sukkerpolitikken.
I daginstitutionerne viser undersøgelserne et tilsvarende fald. Her er andelen af
børn, der i institutionen spiser sukkerholdig mad og drikke i fællesskab faldet
med 77 % fra 2008 til 2010. I 2008 var det knap hvert 10. barn (9 %), der spiste
sukkerholdig mad og drikke mindst en gang om ugen. Efter indførelsen af nulsukkerpolitikken er det faldet til 2 %.
Spørger man skoleeleverne, svarer 46 % af eleverne, at de får ”meget mindre”
eller ”lidt mindre” sukker i dag, end de gjorde inden nul-sukkerpolitikken blev
indført. 26 % procent svarer, at de spiser den samme mængde sukker som
tidligere, mens 13 % svarer, at de spiser ”mere” eller ”meget mere” end før.
Tilsvarende svarer 51 % af forældrene til børn i daginstitution/dagpleje, at nulsukkerpolitikken ”i høj grad” eller ”i nogen grad” har bidraget til at reducere
deres barns sukkerindtag. 24 % svarer ”i ringe grad”, mens 15 % svarer ”slet
ikke”.
Daginstitutioner
Drikker vand dagligt
Adgang til koldt drikkevand
Drikker ¼ l mælk dagligt
Spiser frugt og grønt dagligt
Spiser sukkerholdigt mad/drikke
mindst en gang om ugen i fællesskab
Spiser kun sukker i fællesskab i forbindelse med ”undtagelser”
2008
89 %
Skoler
Drikker vand dagligt
Adgang til koldt drikkevand
Drikker ¼ l mælk dagligt
Drikker ½ l mælk dagligt i alt
Spiser frugt og grønt dagligt
Nem adgang til frugt og grønt
Spiser sukkerholdigt mad/drikke
mindst en gang om ugen i fællesskab
Spiser kun sukker i fællesskab i forbindelse med ”undtagelser”
2008
45 %
39 %
95 %
9%
2010
85 %
88 %
31 %
93 %
2%
Ændring
-4%
-21 %
-2 %
-77 %
82 %
11 %
41 %
35 %
2010
46 %
71 %
14 %
66 %
31 %
40 %
7%
Ændring
2%
27 %
-24 %
-80 %
69 %
Side 6/15
Tabel 1: Kortlægning af børns indtag af vand, mælk, frugt og grønt samt sukker mens
de er i hhv. skole eller daginstitution. Resultatet fra daginstitutionerne bygger på besvarelser fra hhv. 389 (2008) og 191 (2010) forældre. Resultaterne fra skolerne bygger på
besvarelse fra hhv. 334 elever i 5. til 9. klasse (2008) og 189 elever fra 6., 8. og 10.
klasse (2010).
Begrænset effekt på børns forbrug af vand, mælk og frugt/grønt
Indførelse af mad- og måltidspolitikken har ikke ændret nævneværdigt på andelen af børn, der drikker vand, mens de er i institution. Andelen ligger fortsat
på et højt niveau. Ligeledes er der ikke sket nogen stor ændring i skolerne. Her
ligger andelen også konstant, omend på et lavere niveau, idet knap halvdelen
af de adspurgte svarer, at de drikker vand hver dag, mens de er i skole.
Tilsvarende er der ikke sket nogen nævneværdig forandring på børns indtag af
frugt og grønt i daginstitutionerne. Her er det fortsat en meget høj andel, der
spiser frugt og grønt dagligt. I skolerne er der derimod sket et fald fra 41 % til
31 %. Der er ikke nogen umiddelbar forklaring på dette fald.
Kun 14 % af de adspurgte elever svarer, at de dagligt drikker en kvart liter
mælk i skolen. Til gengæld drikker størstedelen af eleverne den anbefalede
halve liter mælk derhjemme. Andelen af børn, som drikker en kvart liter mælk,
mens de er i daginstitution/dagpleje, er faldet fra 2008 til 2010. Faldet kan skyldes, at flere institutioner af budgetmæssige årsager har fravalgt mælken til
frokostmåltidet.
Samlet set er det konklusionen, at den største effekt af mad- og måltidspolitikken ses der, hvor politikken direkte anviser en metode til at implementere politikken, nemlig indførelse af en nul-sukkerpolitik.
Holdninger til nul-sukkerpolitikken og mad- og måltidspolitikken blandt
forældre og elever i 2010
Som nævnt gav indførelse af nul-sukkerpolitikken anledning til en heftig debat,
da politikken blev sendt i høring. Ved effektmålingen, der blev foretaget godt et
år efter politikken blev indført, er holdningen til både nul-sukkerpolitikken og
den samlede politik blevet undersøgt blandt børn og forældre.
Undersøgelsen viser, at modstanden mod nul-sukkerpolitikken i dag er begrænset. Blandt forældre til børn i daginstitution erklærer 57 % af forældrene i
2010 sig ”for” nul-sukkerpolitikken, mens 17 % er imod. I skolerne går halvdelen af forældrene ind for nul-sukkerpolitikken, mens godt en fjerdedel er imod
politikken. Ser man på holdningen til den samlede politik, er ca. to ud af tre
forældre positive over for politikken, mens kun mellem 9 og 14 % er i mod den
samlede politik.
Spørger man skoleeleverne i 6., 8. og 10. klasse, finder man den største modstand mod politikken. Her svarer knap hver anden elev, at de er imod nulsukkerpolitikken, mens kun hver femte elev er positiv eller meget positiv overfor
politikken. Det bør bemærkes, at disse elever har mærket forandringen, mens
de elever, der starter i skole i 2012, vil være vokset op med nulsukkerpolitikken.
Side 7/15
Sammenligner man holdningen i 2010 med resultaterne fra den brugerundersøgelse, der blev lavet, før politikken blev udarbejdet, ser man følgende: I brugerundersøgelsen fra 2008 var hele 73 % af forældrene til børn i daginstitution
enige i, at der bør laves en politik, som sætter rammer for, hvad børnene må
indtage, mens de er i institution, mens 56 % af forældrene mente, at der bør
være grænser for, hvad der serveres i forbindelse med fødselsdage og andre
festlige lejligheder. Blandt forældre til børn i skolen svarede 56 %, at de ønskede en mad- og måltidspolitik, som satte grænser for, hvad der måttes indtages
af mad- og drikkevarer i skoletiden, mens 36 % af forældrene mente, der skal
være grænser for, hvad der må serveres i forbindelse med fødselsdage og
andre mærkedage.
For flere resultater fra brugerundersøgelserne henvises der til de samlede brugerundersøgelse fra 2010 og 2008. Heri kan man også finde oplysninger om
undersøgelsernes design.
Forældres holdninger til
nul-sukkerpolitikken i 2010
Går ind for nul-sukkerpolitikken
Er imod nul-sukkerpolitikken
Hverken for eller imod
Kender ikke nul-sukkerpolitikken
Daginstitutioner
Skoler
57 %
17 %
25 %
1%
50 %
27 %
23 %
0%
Tabel 2: Forældrenes holdninger til nul-sukkerpolitikken i 2010. Resultaterne bygger på
besvarelser fra hhv. 191 forældre (daginstitutioner) og 341 forældre (skolerne).
Forældres holdninger til den samlede mad- og måltidspolitik i 2010
Positiv eller meget positiv
Neutral
Negativ eller meget negativ
Ved ikke eller kender ikke politikken
Daginstitutioner
Skoler
66 %
23 %
9%
2%
61 %
23 %
14 %
2%
Tabel 3: Forældrenes holdninger til den samlede mad- og måltidspolitik i år 2010. Resultaterne bygger på besvarelser fra hhv. 191 forældre (daginstitutioner) og 341 forældre (skolerne).
Elevers holdninger til nul-sukkerpolitikken i 2010
Positiv eller meget positiv
Hverken for eller imod nul-sukkerpolitikken
Negativ eller meget negativ i forhold til nul-sukkerpolitikken
20 %
35 %
45 %
Tabel 4: Elevers holdninger til nul-sukkerpolitikken i 2010. Resultaterne bygger på besvarelser fra 189 elever i 6.,8. og 10. klasse.
Side 8/15
Har politikken effekt på børns vægt og på tandsundheden?
Det er interessant at følge, om indførelse af nul-sukkerpolitikken har direkte
sundhedsmæssige konsekvenser på børns vægt og tandsundhed.
Få udsving i andelen af overvægtige børn
Sundhedsplejen har siden 2007 registreret andelen af overvægtige børn gennem årlige højde- og vægtmålinger. På den baggrund er BMI beregnet for alle
børn på en skoleårgang. Herefter er den procentvise andel af overvægtige
børn beregnet (overvægt defineres som børn, hvis BMI > 90 % percentilen).
Se nedenstående tabel og grafer.
Samlet viser resultaterne, at andelen af overvægtige børn i skolealderen ikke
har ændret sig markant siden indførelse af nul-sukkerpolitikken bortset fra et
markant fald i 0. klasse i 2010.
Graferne viser, at andelen af overvægtige børn i 0. klasse har ligget på mellem
15 % og 19 % fra 2007 og frem til implementering af politikken fra sommeren
2009. I 2010 ses et fald, da kun 8 % af denne årgang var overvægtige. Det gav
naturligvis anledning til spekulation om, hvorvidt det var en konsekvens af nulsukkerpolitikken. I 2011 er andelen af overvægtige børn imidlertid som gennemsnittet over hele perioden, nemlig 15 %.
Ser man på 2. klasse, fremgår det, at andelen af overvægtige børn falder fra 24
% til 17 % fra 2007 til 2009, hvorefter andelen har ligget konstant på 22 %.
I 8. klasse var andelen af overvægtige unge i 2008 på 25 %. Herefter falder
andelen til 21 % for derefter at stige til hhv. 26 % (2010) og 29 % (2011).
Tallene viser generelt en tendens til, at andelen af overvægtige børn øges
gennem et skoleforløb: I 0. klasse har der gennemsnitligt over en 5-årig periode været 15 % af eleverne, der var overvægtige, mens det tal stiger til hhv. 22
% i 2. klasse og 25 % i 8. klasse.
2007
0. klasse
2. klasse
8. klasse
15
(232)
24
(219)
2008
19
(279)
22
(211)
25
(96)
2009
18
(284)
17
(281)
21
(251)
2010
8
(273)
22
(283)
26
(253)
2011
Gennemsnit
15
15
(247)
22
(285)
22
29
(132)
25
Tabel 5: Andel af overvægtige børn i 0., 2. og 8. klasse. Andelen er angivet i procent,
mens det totale antal elever, der indgår i målingen, er angivet i parentes. Overvægt
forstås som BMI > 90 % percentilen. Det bør bemærkes, at ikke hele årgangen er blevet
målt i 8. klasse i 2008 og 2011. Kilde: Sundhedsplejen i Odder Kommune, 2012.
Side 9/15
0. klasse
35
Overvægtige (%)
30
25
20
15
0. klasse
10
5
0
2. klasse
35
Overvægtige (%)
30
25
20
15
2. klasse
10
5
0
8. klasse
35
Overvægtige (%)
30
25
20
15
10
8. klasse
5
0
Figur 2: Andelen af overvægtige børn i 0., 2. og 8. klasse. Andelen er angivet i procent.
Overvægt forstås som BMI > 90 % percentilen. Kilde: Sundehedsplejen i Odder Kommune, 2012.
Side 10/15
Tandsundheden bliver fortsat bedre
Det er også interessant at undersøge, om nul-sukkerpolitikken har haft en effekt på tandsundheden. Tandplejen laver årligt et opgørelse over tandsundheden for forskellige aldersgrupper, og disse resultater bliver sammenlignet med
landsgennemsnittet.
I undersøgelsen ser man blandt andet på det gennemsnitlige antal flader, der
er berørt af caries (DMFS) for eksempelvis de 12-årige, og udviklingen kan så
følges fra år til år. Undersøgelsen viser, at tandsundheden gennem de seneste
år er blevet markant forbedret, idet antallet af tænder med caries falder. Faldet
har været kraftigst i de sidste 4 år, og faldet har været markant større end det,
man oplever på landsplan. De børn, der er hhv. 12 og 15 år i 2011 var hhv. 9
og 12 år i 2008, da politikken blev vedtaget. Denne gruppe er interessant at
følge, da det især er væsentligt at følge udviklingen i tandsundhed i de blivende
tænder.
3
Gennemsnitligt antal flader med caries (DMFS)
for 12-årige
Danmark
DMFS
2
Odder
1
2011
2010
2009
2008
2007
2006
2005
2004
2003
2002
2001
2000
1999
0
5
4
Gennemsnitligt antal flader med caries (DMFS)
for 15-årige
Danmark
Odder
2
1
2011
2010
2009
2008
2007
2006
2005
2004
2003
2002
2001
2000
0
1999
DMFS
3
Side 11/15
Figur 3: Gennemsnitligt antal flader berørt af caries for hhv. 12-årige og 15-årige i perioden 1999 til 2011. Sammenligning af data fra Odder med landsgennemsnittet. Kilde:
Odder Kommunale Tandpleje
Tandsundheden kan også opgøres som antal flader berørt at caries. Her ser
man på hvor stor en andel af børnene, der har hhv. nul huller (= sunde tænder), få huller (1-4 flader berørt af caries), 4-8 huller og mange huller (> 8 flader
berørt af caries). Disse data er interessante på to måder. For det første er det
interessant at følge, hvor stor en andel af børnene, der ikke har huller.
Det fremgår af undersøgelsen, at dette tal fortsat er stigende både for de 12og 15-årige.
For det andet er det mindst ligeså interessant at følge den gruppe af børn, der
har rigtigt mange huller. Spørgsmålet er, om en eventuel effekt af nulsukkerpolitikken samt en ændret praksis i tandplejen, også påvirker de mest
udsatte børns tandsundhed? Resultaterne viser, at andelen af børn med mange huller er faldende for både de 12-årige og de 15-årige. Blandt de 12- årige
er der i 2011 ingen børn med mindst 8 huller, og kun 4 børn med 4-8 huller.
Blandt de 15-årige er der 1 ung med mere end 8 huller og 6 unge med 4-8
huller.
Resultaterne tyder dermed på, at mens der bliver flere og flere børn uden huller, bliver der samtidigt færre børn med mange huller. Udviklingen berører
dermed ikke kun de børn med flest ressourcer men også de familier, hvor der
er mindre overskud til at fokusere på tandsundhed.
Fordeling efter DMFS for 12-årige
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
2011
2010
2009
2008
2007
2006
2005
2004
2003
2002
2001
2000
0%
1999
10%
Side 12/15
Fordeling efter DMFS for 15-årige
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
2011
2010
2009
2008
2007
2006
2005
2004
2003
2002
2001
2000
0%
1999
10%
Figur 4: Fordeling af antal flader berørt af caries for hhv. 12-årige og 15-årige i perioden
1999 til 2011. Antal flader berørt af caries: Gul: 0 flader; grøn: 1-4 flader; blå: 4-8; rød: >
8 flader med caries. Kilde: Odder Kommunale Tandpleje
Spørgsmålet er da, hvad der er årsag til den positive udvikling? Det er vurderingen, at resultatet skyldes summen af en række faktorer. Odder Kommunale
Tandpleje har i de seneste år arbejdet med en omlægning af praksis, så der i
dag er mere fokus på forældreinddragelse, anerkendende kommunikation og
forebyggelse af caries frem for traditionel behandling af huller. Denne omlægning er sket samtidig med indførelse af mad- og måltidspolitikken og nulsukkerpolitikken. Tandplejen fortæller, at det har været en stor fordel, at der er
overensstemmelse i de budskaber, tandplejen sender til børnene og deres
forældre, og den linje kommunen har lagt med nul-sukkerpolitikken.
Side 13/15
Perspektiver og anbefalinger
Giver en nul-sukkerpolitik sundere børn?
Det er nærliggende at stille spørgsmålet, om indførelse af en nul-sukkerpolitik
giver sundere børn? I denne rapport er andelen af overvægtige børn og tandsundhed blevet sammenholdt med henblik på at identificere mulige effekter af
nul-sukkerpolitikken. Det er imidlertid vigtigt at understrege, at sundhed er andet og mere end en slank talje og nul huller, ligesom sundhed er andet og mere
end fravær af sygdom. Sundhed handler også om trivsel, hvilket vi ikke har
undersøgt i denne undersøgelse.
Sundhed er knyttet til vaner. Mange vaner grundlægges i barndommen, og
vanerne er påvirket af vores forældres vaner. Vi har ikke undersøgt, om børnene oplever, at mad- og måltidspolitikken har været med til at ændre deres vaner, men også dette felt kunne være interessant at belyse. I Odder Kommunes
sundhedspolitik ønsker man at gøre det sunde valg til det lette valg. Med indførelse af en nul-sukkerpolitik er der skabt nye rammer, der regulerer den mad og
drikke, der bliver indtaget i fællesskab. Det er forhåbningen, at de nye rammer
på sigt kan være med til at påvirke både børn og forældres vaner.
Det kan være en udfordring at ændre vaner. Med indførelse af nulsukkerpolitikken blev børn og forældre tvunget til at ændre vaner, og det gav
anledning til en del debat. Undersøgelserne før og efter indførelse af politikken
viser imidlertid, at modstanden efter få år er relativt begrænset.
Ansvaret for sundhed er delt. Når det handler om børn, er sundhed et forældreansvar. Men kommunen har et medansvar, da børnene opholder sig mange
timer i kommunale institutioner. Med mad- og måltidspolitikken sætter Odder
Kommune rammer for den kost, der bliver indtaget i fællesskab i dagpleje, daginstitutioner og skoler. Fordelen ved politikken er, at den tilgodeser alle børn og
deres forældre – både de, der har nemt ved at tage sundhedsbudskaberne til
sig, og de familier, hvor håndtering af de nationale anbefalinger er en udfordring. Politikken kan dermed være med til at reducere den sociale ulighed i
sundhed.
Anbefalinger til andre kommuner, der vil indføre en nul-sukkerpolitik
På baggrund af de erfaringer, Odder Kommune har gjort med indførelse af nulsukkerpolitikken, har forvaltningen nogle anbefalinger til andre kommuner, der
overvejer at indføre en lignende politik:
Vigtigt at være enige om problemet
Lokale data kan være med til at skabe en fælles forståelse for, at det er nødvendigt at indføre en politik med nye retningslinjer. Nationale data kan også
bruges i den sammenhæng. I det hele taget er det vigtigt at bruge tid på at
identificere, hvad det er, man oplever som det problem, politikken skal løse.
Hvis der ikke er enighed om udfordringen, er det meget vanskeligt at blive enig
om valg af indsats.
Start med at ændre et enkelt problem
Hvis der er flere udfordringer, er det en fordel at vælge en enkelt ud og starte
med at løse det problem. Er der for mange udfordringer og indsatser, forsvinder fokus, og dermed er der risiko for, at politikken ikke forandrer noget som
helst.
Side 14/15
Politikken skal være enkel og entydig
Med en præcist formuleret politik er det ikke den enkelte medarbejder, der skal
fortolke eller forsvare retningslinjerne.
Fordel at igangsætte en debat, så forældre og børn tager stilling til politikken
Det er vigtigt at tilrettelægge en proces, der muliggør en folkelig debat i forbindelse med den politiske behandling af politikken.
Tværgående politik giver øget troværdighed
Det er de samme forældre, der afleverer børn i daginstitution og skoler. Derfor
er det en fordel, at retningslinjerne er ens. Vil man forsøge at påvirke vanerne,
er det vigtigt, at der er sammenhæng i retningslinjerne på tværs af børnehaver
og skoler. Det giver større troværdighed.
Politisk opbakning og entydigt ansvar
Det er en stor fordel, hvis politikken er politisk behandlet, således at ansvaret
for politikken er placeret politisk. Det gør politikken nemmere at administrere for
medarbejdere og ledere.
Indførelse af en nul-sukkerpolitik kræver mod
Indførelse af en nul-sukkerpolitik kræver politisk mod, idet indførelse af fælles
retningslinjer ofte vil blive mødt med kritik af, at politikken er udtryk for formynderi.
Vigtigt at skelne mellem madpakken og det der serveres for fællesskabet
Det er en stor fordel at præcisere, at politikken kun handler om det, der serveres for fællesskabet. Dermed forbliver ansvaret for, hvad der serveres for det
enkelte barn alene forældrenes.
Ledelsesmæssig opbakning
Når politikken skal føres ud i livet, er det vigtigt, at der er ledelsesmæssig opbakning på alle niveauer.
Vigtigt at gøre plads til lokale undtagelser
For at undgå at politikken bliver fanatisk er det vigtigt, at der er plads til enkelte
undtagelser. Dermed fastholder man respekten for enkelte, lokale traditioner.
Hvis bestyrelsen årligt skal forholde sig til politikken, når undtagelserne skal
fastlægges, er det med til at fastholde fokus på politikken.
Vigtigt at have klare mål og tilvejebringe data før og efter indførelsen
Lokale data før og efter gør det muligt at følge, om politikken har en effekt, og
det kan være med til at skabe motivation til at fastholde fokus på politikken.
Fordel med lokale fyrtårne
Indførelse af en nul-sukkerpolitik kræver en ændring af praksis. Det kan være
en fordel at kunne skele til andre institutioner, der har gennemført forandringen,
og som kan vise, at det godt kan lade sig gøre. Det er særligt en fordel, hvis
man har interne ”fyrtårne”, der kan dele ud af deres erfaringer.
Side 15/15