1. No category

Nr. 86
Klubtidsskrift for medlemmer
2009-4
DKW-klubber i udlandet
Tjørnegårdsvej 20
Stouby
8983 Gjerlev
Tlf.: 86 47 48 31
E-mail: p.hegaard@tdcadsl.dk
Webside: www.dkw.dk
Auto-UnionVeteranen Clube.V.
Andreas Ptack
Entenhof 18
D-72768 Reutlingen
Deutschland
Deutsche DKW Club e.V.
Holker Behnke
Adolf-Diesterweg-Ring 10
03130 Spremberg
DKW Motorrad Club e. V.
Andreas Führer
Ohlacker 45
35581 Wetzlar
Deutschland
Munga - IG
Königsteinerstrasse 67
D- 45529 Hattingen
Deutschland
af 28. juni 1975
Klubben er et interessefællesskab for ejere og interesserede i de af Auto-Union og de af moderfirmaerne Audi DKW – Horch og Wanderer producerede køretøjer og
motorhistoriske effekter, samt „IFA“ totakts køretøjer.
Formål: at bevare så mange af de ovennævnte køretøjer
og motorhistoriske effekter som muligt, samt udbrede
kendskabet til disse, ved at afholde træf, udstillinger og
anden sammenkomst, samt at fremme et godt kammeratskab ved indbyrdes at hjælpe hinanden.
Som medlem af Dansk DKW Club optages personer,
organisationer og bedrifter, som har interesse for de
ovennævnte veteranmotorcykler og automobilmærker.
Dansk DKW Club er medstifter og medlem af Motor-historisk Samråd (MhS)
Redaktion
Lars Chr. Larsen (ansvarshavende)
Skolegade 8 st
8850 Bjerringbro
Tlf. 29 26 61 72
e-mail: dkw.lars.larsen@bknet.dk
e-mail: lchrlarsen@gmail.com
Norsk DKW Union
Glenn Bergseth
N-3648 Passebekk
Norge
DKW Club Nederland
Eric Cox
Florijnhof
NL-5551 VM Valkenswaard
Holland
DKW Club Belgie
Marc Casteels
Dorpheidestraat 31
B- 3590 Diepenbeek
Belgien
DKW Oweners Club CH
Walter Steffen
Nägeliweg 3A
CH-8274 Tägerwilen
Schweiz
Amicale Auto-Union France
Michel Pesquet
2,Samadet
F-33730 Noaillan
Frankrig
DKW Club Prag
Mirko Jedlicka
Pod Terebkou Nr.3
CS-14000 Praha 4-Nusle
Tjekkiet
DKW Club Östereich
Itzlinger Hauptstrasse 48
A-5020 Saltzburg
Østrig
Forsidebillede: Fabriksfoto: F12 /45
Bagsidebillede: En reklame for forsikringsselskabet E-forsikring
Eftertryk kun med kildeangivelse. Men ved
Svenska AUDI-DKW Klubben
Stephan Lund,
Lervikstorpsvägen 14
S-18495 Ljusterö
Sverige
©
artikler, kun med skriftlig tilladelse.
DKW Owners Club of GB
Tony Bailey
6 Swinbrook Road
Carterton Oxon
OX18 1 DS UK
England
Danske Bank, Holmens Kanal 2 - 12, 1092 København K.
Reg. Nr. 1551 - Konto Nr. 5313066
Dansk DKW Clubs bestyrelse
SWIFT-BIC: DABADKKK
IBAN: DK9730000005313066
Formand: Per Hegaard Larsen
86 47 48 31 p.hegaard@tdcadsl.dk
Overordnet ansvar
Næstformand: Brian Madsen
97 19 20 82 brianschou@madsen.mail.dk
Udstillinger, Klub promotion, aktiviteter vest
Kasserer: Hans-Willy Rasmussen
54 43 46 45 hwbr@nanet.dk
Klubregnskab, kontingent indbetaling
Ind- og udmeldelser
Sekretær: Hans Lindegaard
45 89 14 96 enrum@worldonline.dk
Udstillinger, Klub promotion, aktiviteter øst
Best. medlem: Henrik Hjort
40 45 03 35 dkwifahen@msn.com
Løbskonsulent
Best. medlem: Flemming Søe Pedersen
74 83 37 02 flsoe@dbmail.dk
Løbskonsulent vest
Best. suppleant: Preben Boisen
57 52 50 40 gcb@webspeed.dk
Restaureringskonsulenter med mere.
Motorcykler: Poul Erik Sejrsen
86 95 01 08 DKWsejersen@bakkegaarden.dk
Biler, Auto-Union: Hans-Willy Rasmussen 53 43 46 45
Biler; førkrigs: Per Hegaard Larsen 86 47 48 31
Biler,IFA/Wartburg/Klubbens specialværktøj,
Bladarkiv, salg af gamle numre og bladbytte.
Hans-Willy Rasmussen,
54 43 46 45 hwbr@nanet.dk
Forsikring: Per Hegaard Larsen
86 47 48 31 p.hegaard@tdcadsl.dk
Håndbogsarkiv for MC og biler:
Per Hegaard Larsen,
86 47 48 31 p.hegaard@tdcadsl.dk
Bladredaktion:
Lars Chr. Larsen
29 26 61 72
dkw.lars.larsen@bknet.dk
I dette Nummer:
Side 4
Side 13
Side 16
Side 17
Side 20
Side 22
Erindringer fra Roskilde Ring
Referat fra Generalforsamlingen d. 8. november
Indbydelse til forårsfesten 2010
Løvfaldsturen 27. september
Zschopauer urtid
Præsentation af den nye hjemmeside redaktør
Side 23
Side 24
Side 26
Side 27
Side 28
Kryds & Tværs 86
Værkstedssiderne
Køb-Salg og nye medlemmer
Løsning af opgaver mm.
Forsikringsreklame
Aktivitets oversigt: 2010
27.-28. februar
3. marts
27.marts
27. marts
10. april
5. maj
9. maj
5. juni (grundlovsdag)
25.-27. juni
7. juli
23.-25. juli
4. august
28.-29. august
1. september
3. oktober
23.-24 oktober
06. November
13. November
5. december
Bilmesse i Fredericia
A.P. Nielsen 40276464
Onsdagsmøde hos Ove Blankschön tlf: 59181247
Forårsfest hos Preben Boisen Tlf: 57525040 (se indbydelse her i bladet)
Stumpemarked i Herning
Bilmesse i Frederiksborg Centeret
Steen Jørgensen 76400014 www.bilmesse.dk.
Onsdagsmøde hos Jannie og Jan Lemming Tlf: 57668300
Forårstur ved Brian og Flemming Tlf: 97192082 - 74833702
MHS køredag med start fra Preben Boisen i Kværkeby Tlf: 57525040
Midsommertræf på Sydsjælland (www.feddetcamping.dk) Hans-Willy 54 43 46 45og Peter Olsen
Onsdagsmøde hos Tove og Richard Hounsgaard Tlf: 55727092
37. Int. AUTO-UNION træf i Sevenum i Holland
Onsdagsmøde hos Marianne og Vagn Olsen Tlf: 54131505
Sensommertræf
Onsdagsmøde hos henrik Hjort Tlf: 50712518
Løvfaldstur ved Hans Lindegaard Tlf: 45891496
Bilmesse i Fredericia
A.P. Nielsen 40276464
Bilmesse i Frederiksborg Centeret
Steen Jørgensen 76400014 www.bilmesse.dk.
Stumpemarked i Herning
Julemøde øst ved Christina og Frode Blankschön Tlf: 59182327
Stof til Skylleporten nr. 87 senest d. 15-02-2010
Erindringer fra Roskilde Ring
©
Jens Munkedal fortæller om sin tid som mekaniker for Palle Ancher
Af Hans Henrik Pedersen.
I forbindelse med generalforsamlingen i Dansk DKW Club,
søndag 8. November, viste Jens Munkedal gamle
motorsportsfilm og fortalte om sin spændende tid som
racermekaniker for bl.a. de legendariske DKW-kørerere
Mogens Ludvigsen og Palle Ancher i første halvdel af
1960’erne:
„Jeg har været rigtig heldig, at mit arbejde hele livet har været
min hobby. Det er 52 år siden, vi startede. Jeg kom i lære hos
Poul Rasmussen, DKW- og Mercedesforhandler i Hørsholm.
Rasmussen solgte desuden DKW- og Horex motorcykler, så
jeg har prøvet det hele“.
„Allerede som andenårslærling blev jeg involveret i væddeløb med
DKW på Roskilde Ring. Jeg stod sådan set for det hele alene. Der var
ingen, jeg kunne spørge, for ingen af svendene interesserede sig for
DKW-mærket. Det blev bare betragtet som en knallert. Det var jo et
Mercedesværksted…“
Jens Munkedal fortalte levende om sin
spændende tid i 1950’erne og 1960’erne,
hvor meget fortsat var præget af glad
pionér ånd.
Fik lov at bygge racer op fra grunden
„Den første opgave, jeg fik, var at ombygge en Midget racer til Formel Junior med AU 1000 motor i. Den skulle
vores mester, Poul Rasmussen, selv køre i, og han havde fundet ud af, at man godt kunne bruge Midget raceren,
hvis den blev skåret op på langs og gjort et stykke bredere“.
„Det gik jeg og lavede. Ingen af svendene kunne svejse med hverken elektro eller noget, så det måtte jeg gå
og lære mig. Efter fyraften gik jeg og svejsede rør sammen. Helt fantastisk at tænke tilbage på, at en andenårs
lærling får lov at bygge en racerbil op næsten fra bunden,“ funderer Munkedal.
„Karrosseriet fik vi banket op i aluminium hos Uno Jensen, og det blev en meget fin racer, men min mester
kørte kun to løb i den. Første gang lejede han Roskilde Ring, og her satte han absolut men uofficiel banerekord. „
„Han var helt tosset. Han sad med den ene arm ude langs siden, og da han kom tilbage havde han slidt huden
af knoerne. Det havde han ikke lagt mærke til, så hidsig var han. Det skulle bare gå stærkt!“
Poul Rasmussen tog efter succesen alene til Finland for at deltage i Djurgårdsløbet, hvor man skulle køre
Formel Junior.
„Han havde ikke mekaniker med, det skulle være så billigt som muligt, og ved træningen kørte han i den
hurtigste tid. Flot når man tænker på, at der var kørere fra hele Europa med,“ nikker Jens Munkedal
anerkendende.
Men det gik galt, selv om han førte, til der manglede fire-fem omgange:
Raceren faldt fra hinanden
„DKW’en faldt fra hinanden. Han havde ikke spændt den efter, da han havde trænet, så alle seks bolte ved
gearkassen var gået løs, og så knækkede krumtaphuset. Vandet fossede ud, og motoren satte sig.“
„Det var jo sådan set hans egen skyld, han skulle have spændt alle boltene efter, men vi fik da svejset
krumtaphuset, og han kørte så et løb mere, men motoren holdt ikke.“
Motoren var købt hos en tuningsekspert ved navn Gerhard Mitter fra Leonberg ved Stuttgart. Mitter havde
tunet den ved at placere balsatræ rundt i motoren for at hæve kompressionen i bunden. Dette balsatræ løsnede
sig, og det væltede rundt inde i motoren, som ikke kunne „tygge“ alt det træ.
Jens Munkedal gik herefter i flere uger for at montere nyt balsatræ og var sågar under en prøvekørsel ved at
smadre både vognen og sig selv:
„Prøvekørslen foregik ved værkstedet på en sidevej ud mod Usserød Kongevej. Bilen fik hele armen, men
min ene træskostøvle var kommet i klemme nede i rammen, så jeg kunne ikke trække benet tilbage, og
„sømmet“ var helt i bund, og jeg nærmede mig Kongevejen med 150 km/t,“ fortæller Jens Munkedal med et smil
– for han overlevede jo!
Nikkede lastbil en skalle
Det lykkedes få meter før Kongevejen at få benet fri. Jens Munkedal fik i stor fart drejet raceren ind på
værkstedet og ind under en lastbil, som han nikkede en skalle med panden…
„Hjertet var lige ved at hoppe ud, og jeg kunne jo ikke så godt fortælle nogen om det. Det var noget af en
oplevelse.“
Trods alle den unge lærlings anstrengelser tabte Poul Rasmussen tålmodigheden med Formel Junior raceren og
solgte „skidtet“.
„Det kunne være spændende at vide, hvor den i dag er henne, det var en rigtig fin racer,“ bemærker
Munkedal, der straks får information af Dansk DKW Clubs Arne A. Jørgensen, som fortæller, at racerbilen
stadig eksisterer.
Den første ejer efter Rasmussen var Poul Andersen i Svinninge. Raceren står nu hos en anden entusiast, Kai
Daugaard Madsen i København, som er ved at restaurere den.
Kort tid efter at Formel Junior raceren blev opgivet, kom Poul Rasmussen med to unge knægte, Palle Ancher
og Mogens Ludvigsen, som ville køre DKW på Roskilde Ring. Gennem de følgende seks år lavede Jens
Munkedal ikke ret meget andet end at tune bilernes opsætning og servicere dem.
Det første år kørte de to unge DKW-kørere i AU 1000. Mogens Ludvigsen vandt DM i sin 1000 S’er, Palle
Ancher blev nummer seks eller syv i biler, hvor Jens Munkedal egenhændigt havde tunet motorerne med
inspiration i bl.a. Mitters balsa-tuning. (Mogens Ludvigsen vandt første afd. af DM i en Saab og resten i Auto
Union 1000S, supplerede Arne A. Jørgensen efter foredraget).
Ingen ørn til det køretekniske
SAAB dominerede på Roskilde Ring. SAAB havde sågar en kører, som fik støtte fra fabrikken (Keld Hansen).
Året efter kom DKW Junior, som var meget lettere end AU 1000 – og lettere at få til at køre på den rigtige
måde, når først hjulenes bolthuller var blevet forstærket til løbsbrug.
Mogens Ludvigsen holdt af jobmæssige årsager op med at køre, og Jens Munkedal kunne nu koncentrere sig
om at arbejde for Palle Ancher, der nok var en frisk fyr men ifølge Munkedal ikke nogen ørn til det tekniske,
endsige køretekniske.
„Han havde bare modet,“ bemærker Jens Munkedal. „Men han havde svært ved det med koblingspunkt og
korrekt gasgivning og startede altid sidst – han holdt bare gassen på og overhalede alle konkurrenterne,“ erindrer
den trofaste mekaniker, der havde fire sæsoner med Palle Ancher, som også prøvede at køre jordbaneløb, men
dét gik slet ikke.
„Det tekniske lå ikke til Ancher. Det var klampen i bund og så af sted. Da han omsider lærte det med at fjedre
på koblingen, begyndte han at brænde koblingerne af i løbene, så ofte måtte koblingen skiftes undervejs. Jeg var
til sidst nede på at skifte kobling på 20 minutter. Men det gjorde så også, at jeg fik ødelagt min ryg. Der var ikke
tid til at bruge donkraft og andet hjælpegrej, når motoren skulle op og ud for at komme til koblingen…“
På kursus hos Mantzel
„Undervejs var jeg så heldig at være 14 dage nede hos tuningseksperterne A.W. Mantzel (et privat tuningsfirma
tilknyttet Auto Union). Her fik jeg lov at lave en F12 motor helt fra bunden. Jeg har stadig „dåbsattesten“, der
viser hestekraftkurve osv. Mantzel var på den tid længst fremme hvad angår litereffekt. Jeg mener, der var tale om
114 heste på 1000 ccm – det var meget i 1961!“
Da motoren var færdig, blev den målt igennem, og den viste sig at være helt oppe på 98 heste.
„Så jeg blev tilbudt arbejde dernede, og det skulle jeg måske have gjort, men på det tidspunkt var jeg lige
blevet gift og havde stiftet bo, så jeg havde andre planer. Men det var en kæmpeoplevelse, og Palle Ancher blev
da også Danmarksmester med motoren, så den var ikke helt dårlig“.
Jens Munkedal ser, trods rygskaden, tilbage på de seks år med stor glæde.
„Jeg kunne efterhånden skrue i blinde. Jeg lavede jo ikke andet, og jeg tror ikke, at der er ret mange unge
mennesker, der har oplevet så meget – og haft det samme mod. Somme tider arbejdede jeg jo næsten hele
døgnet. Vi gjorde virkelig noget for sporten!“
Foruden at tune motorerne blev undervognen sænket på Junior/F12 efter anvisninger fra Mantzel.
Nappede olieslangen itu
Fortil sænkedes racerbilerne ved at dreje torsionsaffjedringen ned, bagtil ved at skære og svejse på svingarmen.
Det tog tre-fire timer og fik vognene til at manøvrere bedre end alt andet i de år.
„Mine sønner ryster på hovedet og siger, at vi jo kun var smede, men vi morede os godt – og vi vandt jo
næsten hver gang, og det var hovedsagen, så helt værdiløst var det jo ikke,“ ler Munkedal.
Jens Munkedal leverede undervejs i sit foredrag et par „røverhistorier“ fra Roskilde Ring tiden – som fx den
om, hvordan Palle Ancher et par gange kørte op bag Arnold Larsens Fiat Abarth 1000 og kørte en slange til
oliekøleren i smadder.
„Du kan bare køre til side når jeg kommer, ellers kører jeg olieslangen af,“ truede Palle Ancher, der kom af
dage på Roskilde Ring i 1966.
„F12 lå i klassen op til 1300 ccm, og her kørte han mod de kraftige Cooper S 1275 med ret gode chauffører,
og én af disse, Ove Scharff, ville ikke lade ham komme forbi. Så efter første heat var Palle Ancher helt vild og
hev Scharff, der var dobbelt så stor og stærk som Palle Ancher, ud af vognen.“
„Hvis du gør det én gang til, så får du en røvfuld så stor,“ lovede Palle Ancher.
Katastrofen indtræffer
„Men det skulle han nok ikke have sagt, for i næste heat var Palle Ancher heldig og tog starten, men på første
eller anden omgang sker det: For enden af langsiden – „Kapellet“ – hvor de kører cirka 150 km/t og bremser
knaldhårdt op for at komme rundt, letter bagenden flere gange, så kan kører på to hjul. Og så kommer ham Ove
Scharff lige op i røven på Palle Ancher, der nok havde fået bremset for lidt ned…“
Jens Munkedal fortæller, at den lette DKW, der var ribbet for al vægt, som kunne fjernes, slog hele to forlæns
kølbøtter. Bunden blev revet op, dørene gik op, og selen blev dobbelt så lang, så Palle Ancher røg ud, med rundt
og blev to gange slået i asfalten.
„Jeg var nummer to mand på stedet, fik ham ud af selen og trukket ud til siden. Han var ved fuld bevidsthed og
han sagde, at han havde slået sit ben, hvorfra det blødte en lille smule. Det var det eneste, man kunne se“.
„Ambulancen kom, jeg røg med på sygehuset, og efter ti minutter kom sygeplejersken og bad mig få fat i hans
kone. Det var rigtig slemt. Han døde klokken to om natten. Alt var fuldstændigt smadret inde i ham. De kunne
ikke gøre spor ved ham…“.
Jens Munkedal i god snak med Arne A. Jørgensen, stærkt
motorsportsinteresseret medlem, der var øjenvidne til Palle
Anchers tragiske dødsulykke i 1965.
FAKTA om Poul Rasmussen (kilde: Arne A. Jørgensen):
• Det er måske på sin plads lige at gøre rede for, hvem Jens Munkedals læremester var:
• Poul Rasmussen var i 40 og 50 erne en meget kendt standardvognskører med en Citröen 11.
• Dem, han var i totterne på dengang, var mærkekollegaerne Carl Lynenskjold, Poul Thomsen og Egede
Søgaard, samt BMW 327/28 køreren Mogens Skarring (den senere D-mester i DKW F91).
• Efter Citröen raceriet købte og kørte Rasmussen en Cooper Formel 3 med Norton Manx motor (det er
den Jens Munkedal kalder for en Midget racer).
• Hans hovedkonkurrenter var vognmanden fra Hedehusene, Gunner Henriksen, og Svenskeren Sven
Andersson i vogne mage til hans.
• Disse løb var af meget høj klasse på Roskilde Ring.
• I 1958/59 kommer der en helt ny klasse, Formel Junior, baseret på massefremstillede standard motorer
med nogle restriktioner - bl.a. skulle de være på 1000 eller 1100 ccm.
• Dette blev der kompenseret for ved en vægtreduktion (360/400 kg.).
• Gearkasserne skulle også stamme fra en standardvogn, overliggende knastaksler var forbudt for
firetakternes vedkommende.
• Det første Formel Junior løb på Roskilde Ring blev vundet af en finne ved navn Altonen i en „Elva FJ“ med
Auto Union 1000 motor.
FAKTA om Uno Jensen (kilde: Arne A. Jørgensen):
• Uno Jensen var i mine drengeår en kendt speedwaykører og stelbygger.
• Senere byggede han Midget racere under navnet „Alfa Dana“ og endnu senere frontmotoriserede Formel
Junior biler med Morris 1000 motorer.
• Da Uno Jensens første Midget var en „Cooper“ kopi, var det naturligt, at Poul Rasmussens „Cooper“ efter
ombygningen fik navnet „Alfa Dana Mark 2“.
PÅ NETTET:
Poul Rasmussens barnebarn, Morten Poulsen, har til minde om Poul Rasmussens indsats i motorsporten strikket
et website med mange interessante billeder:
http://www.poulrasmussen.com/
Der findes talrige andre sites på nettet om motorsport, Roskilde Ring m.fl. Her bare lige et par smagsprøver, som
overtegnede har haft fornøjelse af de seneste dage:
http://www.poulrasmussen.com/FORSIDE1.htm
http://www.motoforza.dk/poulras.jpg
http://motoforza.dk/midgetracer2.htm
http://www.motorsportmemorial.org/query.php?db=ct&q=year&n=1965
Giv gerne redaktionen/webmasteren gode tips om interessante websites, som vi andre kan have glæde af.
Diverse stemnings billeder fra foredraget taget af Hans Henrik Pedersen
Øjenvidneberetning fra Palle Anchers dødsulykke
Arne A. Jørgensen, en af Dansk DKW Clubs mest motorsportsinteresserede medlemmer, var øjenvidne til ulykken, der førte til
Palle Anchers død 13. juni 1965. Han fortæller en på enkelte punkter en smule afvigende historie i forhold til den fremstilling,
Jens Munkedal gav medlemmerne i foredraget:
„Jeg står ved udgangen af Ford svinget og følger DKW’en, som overhaler Mini Cooperen ud af svinget. Ancher øger
afstanden til Mini’en til to-tre meter ned ad langsiden, som krummer svagt til venstre ned mod kapellet.“ - „Da Ancher når
bremsepunktet ved indgangen til hårnålesvinget, bremser han hårdt, men det gør Ove Scharff ikke, med det resultat at han
rammer DKW’ens venstre bagerste hjørne med Cooperens forreste hjørne. På grund af langsiden krumning bliver DKW’en sat
i skred, så meget at Ancher - trods fuldt styreudslag til højre - ikke kan få sine forhjul til at løbe parallelt med banen.“ - „Dette
bevirker, at han skrider tværs over banen og ind på inderbanens græs. Hvis græsset havde været plant, var der såmænd ikke
sket mere, men det gjorde der, for en halv snes meter inde var der en lav jordvold på en 20-30 centimeters højde, og da
DKW’en rammer den med venstre forhjul, bliver vognen slynget et par meter op i luften.“ - „På grund af inertien drejer vognen
rundt og lander på kabinens forreste højre hjørne, der bliver trykket ind - og forruden ud. Vognen ruller endnu en omgang, før
den bliver stående på hjulene. Under det sidste forløb hang Palle Ancher i selen med overkroppen ude af vognen, og det var
dér, han fik de voldsomme skader, der førte til hans død.“
Arne Jørgensen mener, at flere faktorer tilsammen medvirkede til, at forløbet endte så tragisk.
„Kikker vi på DKW F12’eren. Var det en usikker konstruktion? Svaret er afgjort nej. Vognen var ikke smadret mere end som
så. Kabinen var ikke klasket sammen, trods den voldsomme lufttur.“
„Når man ser på, hvordan Mogens Dyhrs DKW Junior ser ud, efter han havde taget en ordentlig røvtur på Roskilde Ring, så
må man korse sig i forhold til Palle Anchers F12. Mogens Dyhr stod ud af møgbunken uden en skramme, hvilket blot
understreger, at det ikke gør noget, man har heldet med sig – altså, der er ikke to ulykker der er ens.„ - „Hvis man skal finde
årsagen er der to ting der springer i øjnene. Den lille jordvold, der var årsag til flyveturen, var i sin tid opstået, da bulldozerne
planerede banen og skubbede den overskydende jord ud til siden og ind på inderbanen. Der var jo ingen, der kørte der, før
Palle Ancher uheldigvis blev sendt den vej. Den anden ting er seletøjet, han sad i.“ - „Jeg fik for mange år siden fortalt, hvorfor
Ancher hang ud af døren under vognens overslag. Årsagen var angiveligt, at selen simpelthen havde skåret sig ind i
glasfibersædet, som Palle Ancher sad i. Selen blev derved så lang, at han fik overkroppen ud af vognen, men det må være
noget som Jens Munkedal kan svare på.“
Billederne på denne side: Bent Egholm Nielsen
En kopi af dåbatesten på den motor som Jens lavede hos Mantzel, og på næste side er kurverne på standardmotorene til sammenligning.
Generalforsamling i Dansk DKW Club den 8. november 2009
Gelsted Mose, Fyn.
Der var fremmødt i alt 34 medlemmer.
1) Formanden bød velkommen. Dagsordenen for generalforsamlingen var
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
Dagsorden for generalforsamlingen
Valg af dirigent
Formandens beretning
Regnskabsforelæggelse og godkendelse
Fastsættelse af kontingent
Indkomne forslag
Valg af bestyrelse
Eventuelt.
2) Som dirigent blev foreslået Arne Jørgensen, som accepterede under forudsætning af, at dirigenten kunne
deltage i debatten.
Arne påpegede, at generalforsamlingen ikke var lovligt indvarslet, da indkaldelsen optræder i Skylleporten, som ikke nåede ud en måned før mødet.
Forsamlingen valgte at se bort fra denne omstændighed, hvorefter mødet fortsatte, da alternativet ville
have været, at alle skulle køre hjem igen.
3) Formanden oplæste beretningen, som opsummerede det forløbne års begivenheder. Midsommertræffet
skulle have været et Nordisk Auto Union Træf, men nordmændene udeblev, da de havde lagt et klubarrangement på samme dato. Der har været internationalt AU- træf i Tyskland tæt på den danske grænse,
men, på trods heraf, deltog kun få danskere. Per efterlyste lidt mere engagement fra medlemmerne ved
sådanne begivenheder.
Der var mange kommentarer til formandens beretning: Peter Olsen klagede over et højt deltagergebyr ved
midsommertræffet i Hjørring, og han foreslog i den forbindelse, at deltagergebyret for børn burde fjernes
eller halveres, specielt da der ikke var indlagt aktiviteter for børn. Desuden krævede han en forklaring på
det høje gebyr. Svaret var ganske enkelt, at budgettet havde været stramt for det pågældende arrangement.
Bestyrelsen lovede at indføre retningslinjer for nedsat deltagergebyr for børn. Frode var stærkt utilfreds
med arrangørernes svar på hans kritiske indlæg angående midsommertræffet, og Peter støttede kritikken.
Frode var også utilfreds med en efterfølgende telefonsamtale, som var blevet afbrudt med det resultat, at
begge parter troede at modparten havde knaldet røret på i utide.
Arne har modtaget en henvendelse fra vores norske medlem Jan Mohn Andreassen, som anbefaler, at vi
fortsat skal arbejde for et fælles nordisk AU-træf. Desuden savner han et link på vores hjemmeside til den
Norske klubs hjemmeside. Han efterlyser også svar på e-mails sendt til den danske klub.
De fleste af ovenstående indlæg blev fremsat i en aggressiv og konflikt skabende tone, og på dette
tidspunkt udvandrede to deltagere. Det var et midaldrende ægtepar som deltog for første gang. De sagde,
at indtil nu havde de kun hørt gamle mænd sidde og skændes, og det er ikke, hvad de havde forventet af
samværet i en motorklub.
I øvrigt udbad de sig en kørevejledning sammen med indbydelsen, når stedet ligger så afsides, som
tilfældet var. Efter al sandsynlighed melder de sig ud af klubben.
Arno mente, at det var forkert, at Frodes brev blev offentliggjort i Skylleporten, og Arne nævnte, at
medlemsbladet før i tiden havde haft et tillæg kaldet Gnisten, som kun blev distribueret til medlemmerne.
Heri kunne man få luft for meningsudvekslinger, der ikke vedkommer andre modtagere af bladet.
I et forsøg på at gyde olie på vandene tog Preben Boisen ordet, idet han mindede deltagerne om, at DKWklubben er en fritidsklub, hvor både bestyrelse og løbs arrangørerne arbejder ulønnet og frivilligt. At der
undertiden kan ske et kiks ved et arrangement er menneskeligt, og det er set før. Han opfordrede til, at vi
lægger det bag os og skuer fremad.
4) Kassereren gennemgik regnskabet, som udviser et pænt overskud p.g.a. en ekstraordinær indtægt fra
vores forsikringsforbindelse. Status er taget før månedens kontingentindbetalinger, hvorved klubben er
nogenlunde polstret til uforudsete hændelser eller klubarrangementer.
Et medlem ønskede, at regnskabet suppleres med bilag til belysning af eksempelvis overskud ved
arrangementer.
Hans Ejlif påpegede, at uden forsikringsindtægten budgetterer klubben med underskud.
Peter spurgte, om løbs arrangørerne afleverer regnskab for hver tur. Bestyrelsen svarede, at behovet ikke
har været til stede, idet arrangementerne økonomisk hviler i sig selv. Skulle der opstå et beskedent overskud, tilfalder det normalt klubkassen, ligesom små underskud refunderes af klubkassen, idet arrangørerne ikke skal lægge penge til.
Regnskabet blev godkendt.
5) Per oplyste, at vores kontingent er under pres, idet Motorhistorisk Samråd fremover vil opkræve kr. 24
pr. medlem i alle klubber, som er tilsluttet organisationen. Det skyldes, at man vil ansætte en fuldtids
medarbejder til at varetage vores interesser overfor myndighederne. På trods af dette, anbefaler bestyrelsen uændret kontingent for 2010, nemlig kr. 300. Forslaget blev vedtaget.
6) Per havde fremsat forslag om flytning af generalforsamlingen til maj/juni. Formålet skulle være at
kombinere generalforsamlingen med enten en markedsdag, et træf eller andet relevant, som kunne løfte
generalforsamlingen. Forskellige synspunkter blev fremsat, og da flytningen krævede en vedtægtsændring, blev emnet sendt til afstemning. Der indkom 30 stemmer, hvoraf: 8 var for - 18 var imod
- 4 var blanke eller ugyldige, hvorved forslaget blev forkastet. Til gengæld var der ønske om at afholde
generalforsamlingen ca. 3 uger tidligere, hvilket faktisk også blev besluttet sidste år.
7)
Der var sat fire bestyrelsesmedlemmer på valg, herunder formanden, men dirigenten påpegede, at
formanden vælges i lige år, hvorfor han først er på valg næste år. Problemet er opstået ved, at Per kom
ind på et ikke planlagt tidspunkt efter et kampvalg om formandsposten, samt at valgperioden er to år.
For at komme på sporet igen, er Per nu først på valg næste år, medens tre bestyrelsesmedlemmer er på
valg i år. De blev alle genvalgt, idet der ikke var andre kandidater.
8)
Jan ønsker, at vi genindfører regelen om, at visse medlemmer spredt over landet skal tage sig af nye
medlemmer, idet man kunne guide disse bedre og f.eks. sørge for, at de kommer med til onsdagsmøder.
Der var kritik af vores hjemmeside, idet arrangementerne i kalenderen kun sjældent er omtalt i detaljer.
Det ønskes, at punkterne er aktive, således, at man via disse kan klikke sig videre til en beskrivelse af
arrangementet, tilmeldingsprocedure og pris m.m.
Hans Ejlif bad om, at arrangementerne slettes fra hjemmesidens kalender, når de er afholdt, og han
savner på hjemmesiden invitationer fra andre klubber. Han udbad sig også noter til regnskabet for
specifikation af uklare eller sammensatte poster, og han havde ros til vores repræsentation på stumpemarkeder, såsom Fredericia og Holbæk/Nyvang, da det er rart at kunne mødes på klubbens stand for en
sludder og en forfriskning. Ros fra et medlem, et lille lys i mørket!
Frode spurgte, om vi er ophørt med at invitere andre klubber til åbne arrangementer. HL fortalte, at vi til
løvfaldsturen altid har inviteret NSU-klubben, Trabant-klubben, MZ-klubben og BMW-367. Der har
også været enkelte deltagere derfra, men noget tyder på, at disse klubber (ligesom vi selv) ikke er flittige
til at rundsende invitationerne.
Tove havde forslag til reduktion deltagergebyrerne, idet vi kunne droppe restauranterne og i stedet
indkøbe mad til fællesspisning på campingpladsen.
Forslag fremsat under eventuelt kan ikke vedtages på generalforsamlingen, men de giver altid gode
ideer, som løbende kan indføres.
Preben indsamlede tilsagn om onsdagsmøder, og der blev foreløbigt fastsat følgende:
Marts: Ove Blankschön.
Maj: Jannie og Jan Lemming.
Juli: Tove og Richard Hounsgaard.
August: Marianne og Vagn Olsen.
September: Henrik Hjorth.
Desuden forårsfest hos Preben Boisen i april. Invitation udsendes.
Der var pause med en forsinket frokost i form af lækre sandwiches, som Flemmings kone velvilligt
havde smurt samme dag. De gjorde stor lykke, så vi sendte hende en venlig tanke.
Dagen sluttede med et foredrag af Jens Munkedal, som i sine unge dage var mekaniker for Danmarks
hurtigste DKW-kører, Palle Ancher. Jens fortalte meget spændende om sit arbejde med tuning af DKWmotorer, om sit besøg hos Dieter Manzel i Tyskland, hans erfaringer med opbygning af Formel Junior
racere, trimning af DKW’er til race, hans korte karriere som moto-cross kører og meget andet.
Foredraget var garneret med smalfilmsoptagelser i farve overført til videobånd, hvor vi så autentiske,
samtidige optagelser fra datidens motorbaner, herunder Roskilde Ring med Palle Ancher og hans
konkurrenter. Jens kunne berette detaljeret om Palle Anchers sidste løb på Roskilde Ring i 1966, hvor
han blev dræbt, og hvor Jens var en af de første, der nåede frem til ulykkesstedet. Bilen havde slået
mindst to lodrette kolbøtter i kørselsretningen, og blev voldsomt skadet. Man troede, at Palle Ancher var
sluppet heldigt fra ulykken, men snart efter indtraf, som vi alle ved, den tragiske udgang. På nettet kan
vi for tiden se billeder af vraget. Gå ind på Google og søg på „Roskilde Ring“, vælg den linje, der
hedder billedresultater fra Roskilde Ring, og kig selv. Spørgelysten var stor, og vi kunne have lyttet
længe til Jens, men det var tid at slutte.
Referent: Hans Lindegaard.
Silberschildrennen på Nürburgring 1963
LØVFALDSTUR 27. september 2009
det var meget interessant at se,
hvordan det havde fungeret. Derefter
kørte vi ad store og mest små veje til
Ballerup Museum. Jeg og Hans har
boet i Solrød de første 13 år af vores
ægteskab, og det er jo ikke så langt
derfra, og jeg har altid ment, at det
var et kedeligt sted , men Jan og
Jannies tur viste mig heldigvis, at jeg
var gået glip af noget. Vi kørte på
små veje, som var meget hyggelige,
og som jeg aldrig havde været på.
Det er det gode ved DKW-clubbens
ture, at man kommer ud i landskaber,
man ikke kender, som tilrettelægJan og Jannie Lemming havde i år
lavet 1. del af løvfaldsturen, som
startede ved Mosede Fort. Vi var
ca. 32 personer i ca. 17-18 køretøjer. Efter morgenkaffen, var der
besøg på fortet. Det var så heldigt,
at søndag d. 27. september var
„Københavns Befæstningsdag“, så alt
på det gamle Mosede Fort var åbent.
Præcis kl. 10.00 gik kanonsalutterne
i gang. Det var Danmarks aktive
Kanonérer der fyrede af i bronzekanonerne. Det kunne Molly (Oves
hund) ikke lide. Der var også fanfarer
på signalhorn og marchtrommer ved
Reservehornblæserne. Alle rummene
i det gamle kystartelleri var åbne, og
gerne har gjort et stort arbejde for at
finde, og som vi andre nyder. Vi kørte
ad små hyggelige veje til Ballerup
Museum. Vi kom bl.a. forbi Nordisk
Films studier i Risby. Dem har jeg
selvfølgelig hørt om, men aldrig før
set. Det første stop var som ovenfor
nævnt Ballerup Museum. Det var et
dejligt mini- frilandsmuseum. Der var
en åben økogård, der var et
museum, som først åbnede kl. 13.00,
og der var gamle gårde samt et
smukt lille gadekær. Det hele var så
hyggeligt. Dér fik vi kaffe, vand eller
øl samt hjemmebagt kage, som Jan
og Jannies svigersøn havde bagt.
Derefter gik turen til en P-plads ved
Søndersø, hvor Torben og Hans tog
over til turens 2. del. Vi kørte nu til
Mølleåens Golfklub, hvor vi spiste
frokost. Det var et dejligt sted med
gode „håndmadder“ og en øl, vand,
eller hvad man nu havde lyst til. Derfra
kørte vi gennem Gribskov, hvor vi på
et sted kom så tæt på Esrum Sø, at
vi kunne få et blik over til Fredensborg Slot på den anden side af søen.
Turens sidste destination var et
gartneri i nærheden af Gilleleje. Dér
havde de et stort museum om 2.
verdenskrig, det hedder Gilleleje
Flugzeugbau. Der var rundvisning og
foredrag om de mange udstillede ting.
Én af bilerne havde været med i filmen
„Flammen og Citronen“. Senere blev
vi inddelt i hold på ca. 12 personer,
og blev ført over i en anden bygning,
hvor der var lavet et scenarium fra
krigens tid med lyd. Jeg skyndte mig
derfra, da jeg ikke er så meget for
menneskelignende dukker samt lyde
i mørke. I stedet viste jeg nogle af
deltagerne nogle små silkeaber i et
bur. De var kære, aberne.
Tak for en god tur til jer alle 4, ja
faktisk 6, for Jan og Jannies datter
og svigersøn hjalp også til.
Hilsen Kirsten Lindegaard
For dem, som ikke har besøgt stedet,
kommer her lidt detaljer om Gilleleje
Flugzeugbau I/G:
Museet har til huse i et stort gartneri
ved Søborg, Gilleleje. Det ejes af
Henrik Mortensen, som har opbygget et enestående museum af tyske
effekter fra 2. verdenskrig. Der er så
meget at se, at vi kunne fylde to blade
med det, så her kommer nogle få,
udvalgte ting: Hovedattraktionen er
en
Messerschmidt Bf 110 G4
tomotorers natjager, som Henrik har
opbygget af stumper hentet fra det
halve Europa. Der findes i dag kun
to eksemplarer mere af dette fly.
Under maskinen står den ene motor
med knapt 1.500 hk. Den vejer lige
så meget som to biler. Enkelte
aggregater på motoren bærer AU’s
fire ringe. Der er en stor, 40 tons tysk
kampvogn med kanon. Den (ikke
kanonen) er fuldt funktionsdygtig og
kan køre. Der er en brandbil fra
Luftwaffe af mærket KlöcknerDeutz, i dag malet rød, men ellers helt
original. Der er en VW-Kubelwagen
82, 1943 med en 25 hk boxermotor.
Vi så en Opel Kadett 1939, den, som
Kirsten nævnte var med i filmen, og
flere motorcykler, bl.a. DKW SB
500, Zündapp KS 500 og en BMW
R75 m. sidevogn m. træk, udstyret
med et MG 42 maskingevær. Der var
en NSU Kettenrad med en 36 hk
uniformer. Der var et interimistisk
felthospital, og i rummet var der lyde,
lys og klimaanlæg, som gjorde
oplevelsen realistisk, og måske lidt
uhyggelig med tanke på, hvilke vilkår
soldaterne ved fronten blev budt.
På nettet findes billeder fra stedet. Gå
ind på Google og søg på „Gilleleje
Flugzeugbau“. Klik på linien Tur til
Gilleleje Flugzeugbau I/G, den står
sikkert øverst på siden, og se selv
de enestående billeder.
Hans Lindegaard.
Opel Olympia motor. Henrik gav ture
i den. Med dens larvefødder kunne
den køre i alt terræn. To passagerer
kunne sidde bagudvendt side om
side. Der var en lyskaster med den
stærkt strømslugende lysbue som
lyskilde. Strømforsyningen var en
generator drevet af en 6-cylindret
benzinmotor. Jeg tror, at den ville
kunne ses fra månen. I et separat rum
var opstillet et scenarie i form af en
Krupp 10,5 cm kanonstilling fra
Østfronten med kortmateriale,
afstandsmålere, redskaber til
ballistiske beregninger, granathylstre
og soldaterfigurer i originale
Zschopauer urtid
tidligere flyverkaptajn Althoven, der
fandt ikke nåde for DKW chefen.
JSR lagde sig tæt op af Henry Ford’s
produktions principper. JSR mente at kun
pålidelige betjenings lette hverdagskøretøjer kunne hæve Zschopau
produktionen over niveauet på et
„håndværkeri“. Dette „håndværkeri“
niveau forblev de fleste konkurrenter på.
Lige fra starten fandt JSR ved siden af
hans to hjuls produktion, den rigtige
indstilling til motorsport. Motorsporten
havde en positiv effekt på afsætningen
ved at markedsføre den sportslige
succes.
2 ting indvirkede meget gunstigt på salget
henholdsvis den tekniske udvikling i
DKW motorsport.
Den første var den sportslige succes af
racerkørende DKW forhandlere, som for
eksempel Willy Thiele, Rathenow, Klotz i
Frankenthal eller Mauersberger i Zöblitz.
Den anden var den meget hurtige
mulighed, man havde for at omsætte
erfaringerne fra racerløbene gennem de
racerkørende fabriksansatte Weber,
Sprung og Blau. Derved var der ingen
teknologiske kunstpauser fra hovedet på
hoved konstruktøren til realisering i den
løbende produktion. Dette uafbrudte
Walter Schmidt, avisforlægger fra Burgstädt ved Chemnitz på den DKW Reichsfahrtudviklingsarbejde på motoren og de
modell, med hvilken Walfried Winkler i 1925 vandt sin første sejr i løbet Gera rundt
første serie modeller med DKW’s egne
Mod slutningen af 1. verdenskrig, hvor køretøjer og det førte Ruppe til Berlin. chassis betyder for nutidige veteran
man endnu i Zschopau arbejdede for fuld Han arbejdede ved Berliner Klein- ejere, at der næsten ikke findes 2 køretøjer,
kraft på en damp bil (Dampf-Kraft- motoren-AG med ydelses stærkere som har samme type, og som også er ens
Wagen). Den egentlige navnegiver til motorer med væsentlig større i detaljerne.
DKW. Der lærte en af Jørgen Skafte produktions omkostninger (ladepumpe). Derfor ser man nu på de få endnu eksiRasmussens (JSR) medarbejdere Samme vej gik det også for andre sterende Reichsfahrt modeller forskellige
konstruktøren Hugo Ruppe at kende. konstruktioner/andre medarbejderes karburatorer, cylindere, nav, gafler, styr,
Hugo Ruppe’s far arbejdede med Piccolo- konstruktioner, som for eksempel den osv. Der findes chassis med krankboks
og Appollo biler i Apolda.
Ruppe’s konstruktive ideer tog i
Erzgebirge form af en to-takts legetøjsmotor ved navn „Des Knabens
Wunsch“ igen DKW og senere i en videre
udvikling, kaldet „Das Kleine Wunder“
DKW en cykel hjælpemotor med 1 hk. Et
sådant produkt imødekom JSR’s
forestilling om en masse motorisering
meget godt og produktionstallene var på
grund af den gode afsætning snart
opadgående.
På grund af JSR’s begavelse, virksomhedsmæssige beslutninger med teknikerens begejstring parret med økonomernes
skarpe beregning, tilfælde, var hans vej
til succes lagt.
Ruppe’s forestilling om en videre
konstruktiv vej i Zschopau måtte vige
væsentlig for JSR’s princip om enkle i
enhver henseende anvendelige motorEppstein, Charlottenburg, Vinder i den lille motorcykel klasse ved Avus 1922
ligesom også køretøjer med fodhvilere
osv.
Ved stikordet „Reichsfahrtmodel“ må man
på denne plads give en kort beskrivelse
af en begivenhed, som havde stor
vedvarende indflydelse på DKW racerløbshistorien.
I Chemnitzer DKW agentur, Josef Simson,
Stillerstrasse 26-30, arbejdede i 1925 en
motorsports begejstret ung mand ved
navn Walfried Winkler. Han havde lige
overstået sin læretid ved Wanderer
fabrikken.
I hans arbejde havde han efter ønske fra
en kunde, avisforlægger fra Burgstädt,
Walter Schmidt, trimmet hans reichsfahrt
model så godt, som det var muligt med
denne enkle motor.
I et bio/værtshus som lå overfor værkstedet, havde Chemnitzer DKW Clubs
1912 mødested. I denne knejpe havde
ejeren af køretøjet og Josef Simson lavet
aftaler for den kommende weekend. Ved
løbet Gera rundt mente Schmidt og
Simson at der ubetinget måtte være en
DKW kører med og gerne helt i front.
Løbet faldt sammen med åbningen af den
lokale DKW forhandler.
Simson havde hørt fra JSR at fabrikskørerne var optaget andetsteds. Derfor
blev der ved værtshusbordet uden videre
besluttet, at Winkler startede i Gera
kørende på Schmidts maskine.
Udover Winkler selv blev DKW forhandleren i Gera også overrasket over denne
beslutning. Til selve løbet så forhandleren ingen Weber eller Sprung, men i
stedet en for ham fuldstændig ukendt
Chemnitzer.
Trods alle forbehold lod Walfried Winkler
ikke muligheden forpasse og startede
uden forventninger som outsider. Allerede under træningen havde Winkler lagt
mærke til, at de Bekamo-maskiner fra
hvilke han på forhånd havde forventet
den alvorligste konkurrence fra ikke blev
håndteret optimalt af deres kørere. På
trods af Bekamo maskinerne var meget
højtlydende.
Winkler fulgte sin chefs taktiske rådgivning tæt og vandt det første løb i sin lange
karriere.
Også i hans andet løb på Marienberger
Dreieck endte Winkler på 1. pladsen, da
de tre fabrikskørere som følge af børnesygdomme på deres nye motorcykler
(Reichsfahrtsmodeller med vandkøling)
alle var udgået.
Det var ikke kun racerkøretøjerne som
gennemgik tekniske forbedringer, også til
den almindelige serie blev der konstant
afprøvet nyt. Selvom der fra disse tidlige
Hermann Weber efter præmieoverrækkelsen på en af de 3 første vandkølede
fabriksmaskiner
år kun findes få fotos, er der dog enkelte
beviser på køretøjs forsøgene.
Efter de løbehjulslignende køretøjer
Golem og Lomos, som opstod med hjælp
fra Berliner chassis producent Eichler,
koncentrerede man sig i Zschopau igen
om udviklingen af en rigtig motorcykel.
Gennem en tyngdepunkts gunstig indbygning af motoren opstod model ZL,
som også blev betegnet som sportstype.
Også her blev endnu skråt ribbede cylinder bygget ind, men også allerede lige
ribbede med aftageligt top.
Når man ser på mange lette motorcykler
fra de tidlige tyvere finder man stærke
ligheder med de første DKW modeller.
Årsagen til dette ligger i Motorcykel
konfektion. Over 60 køretøjs producenter
foretrak motorer fra Zschopau til deres
chassis. Disse produktionssteder var
spredt over hele Tyskland og det er kun
få af dem som overlevede.
Specielt når type skiltet fra producenten
er manglende giver det en stor udfordring
til den, som ønsker at restaurere en
motorcykel fra denne periode. Men det
er både på den ene side en udfordring og
på den anden side en tiltrækning
Fra AUVC Nr. 68 - Frieder Bach
Frit oversat af Jan Kjærsgaard Nr.53
ZL-lignende konfektionscykel „Ozean“
Præsentation af den nye hjemmeside redaktør
Jeg hedder Jan Kjærsgaard, 39 år og kommer fra Nørre Uttrup, forstad til Nørresundby.
Jeg er gift med Heidi og vi har 4 børn sammen Frederik på 13 år, Nicholas på 12 år og Tvillingerne Laura og Tenna på 8 år.
Jeg er uddannet fysioterapeut og har siden 2001 arbejdet på Aalborg sygehus indenfor forskellige specialer.
Siden november 2007 har jeg været ledende terapeut indenfor det ortopædkirurgiske område, hvilketbetyder at jeg er nærmeste
leder for 30 ergoterapeuter og fysioterapeuter.
Min indgang til den store www verden er dels gennem interesse og arbejde. Jeg bruger meget ofte internettet tilinformationssøgning og lignende. I forhold til hjemmesider har jeg, til for et par år siden været redaktør på en regional hjemmeside for
Danske Fysioterapeuter.
Jeg har kun en kort historie bag med kendskab til DKW. Indtil for 3 år siden var jeg totalt analfabet på at vide, hvad DKW var,
hvilken historie der lå bag og hvem Jørgen Skafte Rasmussen var.
Jeg har aldrig tidligere rodet med motorer eller haft nogen særlig interesse for lignende.
Hvor var det lige interessen så kom fra?
Jo der skete det at jeg i 2007 fik mulighed for at tage en motorcykel kørekort. Og efterfølgende skulle jeg jo på jagt efter en
maskine at køre på.
Jeg fandt ret hurtigt ud at jeg ikke kunne tænke mig en eller anden tilfældig hurtigt kørende historieløs japaner. Derfor
begyndte jeg at søge på nettet for at se hvilke andre muligheder der var for at blive kørende.
I den forbindelse stødte jeg hurtigt på historien om JSR og DKW, og da jeg samtidig er historisk interesseret var det flere fluer
med samme smæk. Jeg søgte den viden jeg kunne finde og lånte og læste flere bøger om historien bag DKW. Det er
spændende læsning om en interessant tid. Blandt andet har jeg indtil flere gange lånt og læst Arne A. Jørgensens store bog om
DKW historien.
Jeg blev ret hurtigt afklaret med at det var en førkrigs motorcykel som jeg gerne ville have. Ønskemodellen var/er en
NZ 500, men da de ikke hænger på træerne og muligheden for en meget fornuftig NZ 350 viste sig, så slog jeg til og købte en
gennemrestaureret NZ 350 fra 1939. Den er meget pænt sat i stand af en Nordmand, som ikke rigtig kom ud at køre på, den efter
den var færdig. Derfor ønskede han at sælge den.
Den har drillet lidt omkring, det der med det elektriske, men nu håber jeg at den bliver tip top klar til næste sæson.
Omkring hjemmesiden vil jeg gerne opfordre alle medlemmer til at sende information til mig, så jeg har mulighed for at
få det online. Hvis der er et stævne eller andre begivenheder, I kender til som ikke allerede er på hjemmesiden.
Hjemmesiden er lidt at sammenligne med vores blad, Skylleporten, de bliver endnu bedre hvis der kommer input
fra medlemmerne.
Jan Kjærsgaard - en glad mand på havnen i Bergen.
Reparation af gearskift på Junior / F11-F12
Rat afmonteres
Over- og underdelen af ratsøjle skjoldet afmonteres.
G 143
Ved „c“ fjernes splitten, og skiven tages af. (fig. G 143).
Skifteakslen „f“, (fig. G 143) presses nedefter,
således at den kommer ud af lejringen på den øverste del
af ratsøjlen.
Bøsning udskiftes/isættes i lejringen for skifteakselen „f“
Bøsning kan købes som nyproduktion i Tyskland.
for den lidt finger snilde, kan den også fremstilles af en 6 mm. møtrik.
Kabeltræk af- og påmonteres
Låsebolt og møtrik M 5 skrues af ved „a“ (fig. G 143)
Forskruningen på kabeltrækket ved „g“ skrues af» og kabeltrækket trækkes fra siden nedenud af klemholderen
„i“ (fig. G 143 )
G 144
Som nævnt, er kabeltrækket nu løsnet ved „a“ og „g“.
Gevindøsken fjernes fra vælgerarmen ved „k“. Vælgerarmen skrues
af kabeltrækket. Låseringen tages af ved „l“, kabeltrækket trækkes
ud af holderen, og de to skiver tages af, én på hver side af gummidelen.
Gummimuffen ved „m“ presses ud af pedalbunden, og kabeltrækket
trækkes ud.
Gearvælgerkabel kan købes som nyproduktion i Tyskland
Vælgerarmen „n“ på skifteakslen kan skrues af, når møtrikken M 6
er blevet løsnet. Og undersøges for slid, udskift om nødvendigt.
(fig. G 144). Arm kan købes som nyproduktion i Tyskland.
Skiftestangen (Teleskop) „b“ presses af gearskiftearmen „c“
på gearkassen og „a“ på gearskiftearmen på pedalpladen.
Teleskopdelen har forskellig længde om den er til Junior eller F11-F12
F11-F12 teleskopet er kortest.
Monterede kunststof dele i teleskopet kan være slidte eller defekte, om nødvendigt udskiftes.
Nyproducerede reparationssæt kan købes i Tyskland.
G 145
Kabeltræk til ratgear monteres og justeres
Kabeltrækket stikkes gennem hullet i pedalbunden. Gummimuffen
(30) skydes ind på kabeltrækket og anbringes i pedalbunden.
Kabeltrækket (29) føres ind i klemholderen (39) på ratsøjlen
for oven og spændes.
Kontroller, om muffen (31) i holderen (l) til kabeltrækket
er i god stand. Udskift hvis nødvendigt.
Skiven (32) sættes på kabeltrækket, og det stikkes gennem
muffen i holderen.
Der påsættes endnu en skive (32), og låseskiven (33)
monteres på kabeltrækket. (se fig. G 145 og 146).
Gevindøsken (34) skrues på kabeltrækket.
En skive 5,3 x 15 (din 94) sættes på vælgerarmen. Øsken skydes på kabeltrækket,
en skive 5 (DIN l44o) påsættes og sikres med en split 1,5 x 15 (din 94).
Vælgerarmen „9“ med den påskruede møtrik „lo“ skrues i skifteakslen på gearkassen, og kontraspændes med
møtrikken.(Vælgerarmen skal pege lige opad).
En skive 5,3 x 15 (din 94) sættes på vælgerarmen. Øsken skydes på kabeltrækket, en skive 5 (DIN l44o)
påsættes og sikres med en split 1,5 x 15 (din 94).
Vognen sættes i frigear, og skiftearmen justeres således, at afstanden fra underlagssiden af gearkassen til midten af
kugleskålen på skiftearmen er 133,5 mm (gælder kun på gearkasser med tromlebremser) (55 mm – F12 se „A“)
(se fig. G 146, grundindstilling „A“). Skiftearmen fastspændes i denne stilling.
Skifteakslen (se fig. 146 D) trækkes helt ud i pilens retning (2. og 4. gear). I denne stilling skal skiftearmen „22“
ligge an med ca. 2-3 mm spil i kulissen i skifteakslen forneden. Er dette ikke tilfældet, skal klemholderen „39“
forskydes tilsvarende op eller ned og spændes fast.
Bemærk:
Når kabeltrækket er indstillet, skal skiftearmen i l. og 3» gear ligge an i kulissen foroven med ca. 2-3 mm spil.
Hvis spillet er større, skal klemholderen flyttes lidt opad, så skiftearmen foroven og forneden i kulissen har samme
spil. Stillingen for bakgear skal ligeledes kontrolleres.
Skiftestangen „7“ (Teleskop)renses og smøres godt. Skiftearmen „11“ på gearkassen trykkes ned i 2. og 4. gear
(stilling b), Gummihætten (fig. 147/1 a) sættes på (skiftearme fra chassis nr. 6ool ool 038).
Skiftearmen „13“ til skifteaksel presses ind i gearstangen (7).
Skiftestangen med skiftearmen trykkes ind i armen „11“ på gearkassen, og skiftearmen „13“ skydes på
skifteakslen (fig. G 146). (den bevægelige del på teleskop forbindelsesstangen skal vende opad, ellers kan den
ikke være der).
Skiftearmen „22“ sættes i 4. gear. Hætten til skiftearmen „28“ må i denne stilling ikke ligge an eller klemme i
udskæringen i den nederste del af ratsøjleskjoldet.
Skiftearmen „22“ sættes opad i 3. gear. I denne stilling må hætten „28“ ikke ligge an resp. klemme i udskæringen
i den øverste del af ratsøjleskjoldet. Der skal foroven og forneden i udskæringen af ratsøjleskjoldet være llge
meget luft.
Over- og underdelen af ratsøjleskjoldet og rattet påmonteres igen.
G 146
F 12
Køb - Salg - Bytte
DKW RT 250/H 1954 total ny opbygget fra bunden
liste pris 16.664,som ny maskine, sælges for Kr. 19.000,MZ ES150 1973 hovedrepareret og ny lakeret, pæn
org. stand,
sælges for Kr.7.500,Billeder kan sendes. Tlf. 2095 2671 Ervin Jacobsen
DKW RT 200VS årg. 1957, står som ny, kører perfekt, samt en rep. og malet bagskærm, en værksted og
rep.bog medfølger, sælges for 19 000 kr.
58526714-21468717 Arne Kristiansen
Har en nyrenoveret DKW F 102 krumtap, med
garantie, tilovers. (Richter) Prisen er 500,- Euro.
(3750,00) kr. + forsendelse Fritz Perlow Flensborg
kontakt pers. i DK Lars 29266172
Nye medlemmer:
Nr. 279. Flemming Pradel, Græsvangen 4, Ganløse,
3660 Stenløse. DKW F8 1939. E-mail
fp040365@hotmail.com.
Nr. 273. Daniel E.S. Jensen, Buddingevej 244 F st. tv.,
2860 Søborg. tlf. 22425237 E-mail
s72702@student.dtu.dk /
daniel_e_s_jensen@hotmail.com
DKW RT 125
Nr. 241. Ludvig Cravach, Agerlunden 8, Næsbjerg, 6800
Varde. Tlf 75267323 / 28894960 E-mail
cravach@privat.dk Junior -61
Nr. 261. Erik Bentzen, Hvedevænget 9, 6600 Vejen. Email bentzen@vejen-net.dk AU 1000 -59
Nr. 291. Glenn Nagott Matthiesen, Østergade 29 A 2.,
9400 Nørre Sundby. DKW RT 125
Nr. 295. Hans Pedersen, Randersvej 84 A, 8800 Viborg.
DKW F 12 - 86672323
På Juleindkøb
Søger du reservedele m.m.
Her er et lille udvalg med adresser
http://www.horex.de/tachos.htm speedometer reparation
og reservedele
http://www.veteranposten.dk/
http://www.chemnitzer-oldtimerdienst.de/
http://www.dkw-autounion.de/
http://auto-union-veteranen-club.de/
http://www.dkw-motorrad-club.de/start/home.html
http://www.dkw-club.com/
http://www.auc-zwickau.city-map.de
http://www.dkwclub.nl/
http://www.belgische-dkw-autounion-club.be/index.php
http://www.ndu.no/
http://www.autosite.se/DKW/
http://www.dkwclub.org/
http://www.autoteppich-autopolster.de/
http://www.wk-verlag.de/
http://www.dkw-geyer.com/
http://www.mobilitaeten.de/
http://www.dkwhesse.de/
http://www.dkwklose.de/
http://www.classic-garage-radebeul.de/
http://www.kexel.de/
http://www.staufenbiel-berlin.de/
https://museumsshop.audi.de
http://www.classicdepartment.com/company.htm
http://www.classic-motorrad.de/
http://www.franken-klassik.de/ersatzteile/dkw/dkw.htm
http://www.motorrad-stemler.de/lists/bu07_e.htm
http://www.matz-autoteile.de/test/installation/
index.php?option=com_content&task=view&id=13&Itemid=34
mzlink.html
http://www.dk.glasurit.com/
http://av-federkerne.de
http://www.seidel-profile.de
http://www.kneisner-technik.de/qs/qsmain.htm
(udstødning i rustfrit stål til bl.a.de gamle Audi modeller)
http://www.youtube.com/
www.dkw-angebote.de
Mobititaten A.Guldenstein, Vogtkamp 24
D-22391 Hamburg , 0405361810.
gueldenstein@mobilitaeten.de
Gummiprofiler og beslag.
Fa. Top’n TrimShop Gerd Nilson
Rundgangen 10 S-25452 Helsingborg.
www. Kemper-parts.de ( Munga reservedele)
6Volt batterier til biler og MC. i sort gummikasse
(som dengang)
Kaj Andersen 86957340 - 40197340.
OBS. OBS. - det er stadigt vigtigt
Vigtig meddelelse til alle medlemmer med e-mail.
Har du e-mail adresse, er det vigtigt, at du sørger for, at vi har
denne i vores medlemskartotek.
Har vi den ikke, kan du miste kontakt og information fra klubben.
Som en service udsender vi til de af vores medlemmer, der har e-mail,
løbende informationer om møder og andet, der har aktualitetsværdi.
Sørg derfor for, at I har sendt jeres e-mail adresse til klubben.
Vi har efterhånden en del e-mail adresser, men vi kan konstatere, at
ikke alle er i funktion.
Derfor: husk hvis I har fået ny e-mail adresse at sende denne til
klubben
enrum@worldonline.dk
Når I sender mail, så husk at opgive navn og adresse og meget gerne
også medlemsnummer.
Vinder af kryd og tværs
i nr. 84 er Nr. 289
Valdemar O Jensen
Vinder af kryd og tværs i nr. 85
er Nr. 53 Jan Kjærsgaard
OBS. OBS…….…Gør noget for din klub…. Skaf et
nyt medlem
Vor klubbrochure er på lager. Ring 86 47 48 31 eller
E-mail p.hegaard@tdcadsl.dk , så sender vi et par stykker til dig, som du kan
bruge i din hvervekampagne. Skaffer du et medlem, sender klubben som
tak et klubstofmærke til dig. Skaffer du to eller flere, belønner vi med et
flot emaljeklubemblem til din bil eller MC.
Husk at klubben også har et fint jubilæums emaljeskilt til dit køretøj,
samt et flot stofmærke til påsyning.
Stofmærke (til venstre)
kr. 30 + porto
Emaljeskilt (til højre)
kr. 130 + porto
Disse bestilles hos vor klubkasserer
Hans-Willy Rasmussen på telefon 54 43 46 45 - E -mail: hwbr@nanet.dk
Klubben har stadig en del gamle numre af Skylleporten på lager. Vi vil gerne have ryddet op i disse,
Derfor sælger vi nu ud til særpris:10 kr. stykket.
Ring til vor kasserer Hans-Willy Rasmussen og bestil: 54 43 46 45
eller e. mail : hwbr@nanet.dk
Følgende numre er på lager:
Nr.: 72 - 73 - 74 - 75 - 76 - 77 - 78 - 79 - 80 - 81- 82 - 83 - 84 - 85
Afsender:
Dansk DKW Club
Tjørnegårdsvej 20
Stouby
DK-8983 Gjerlev
Eftersendes ikke,
retur med oplysning
om ny adresse