DEBRA EnergiNyt Energibranchen.dk Fagbladet for servicebranchen for energianlæg · Nr. 4 · December - 2012 Stirlingkedel · 11 På vej ind på det danske marked Skærbækværket · 6 Et af verdens mest effektive - med en uvis fremtid DEBRA, Dansk Energi Brancheforening “Den der ventil under den røde øh ... dingenot” De der har ligget under en kondenserende oliekedel med en lommelygte i kindposen og mobilen presset mod linoleummet ved, at det ikke altid er let at huske navnet på en reservedel. anden af vores 24.219 reservedele, næste dag. Electro Energy er Danmarks førende leverandør af varmeteknik. Reservedele til oliefyr, gaskedler og gasbrændere på det danske marked, samt håndplukkede kedler, brændere og pumper fra de bedste europæiske producenter. Heldigvis gør det ikke så meget, når der i den anden ende af røret sidder en der kan. Som ved Ring og få en uforpligtende dingenot-snak på præcis hvilken ventil eller dingenot, du taler om. tlf. 43 44 18 00 eller læs mere på: Og som kan sørge for, at du har den, eller en www.electro-energy.dk - alletiders reservedelshus Nyt BR10 øger energiforbruget ved fjernvarme Indhold Af Per Langkilde, formand for Dansk Energi Brancheforening Der har netop været en række ændringer af Bygningsreglementet, BR10, ude i høring. Ændringerne indeholder flere energimæssige stramninger, f.eks. skærpede krav til biokedlers nyttevirkning. Men paradoksalt nok lægges der faktisk op til yderligere lempelser for energiforbruget i fremtidens huse – vel at mærke, når det handler om fjernvarme, hvor politisk bestemte korrektionsfaktorer for det faktiske fjernvarmeforbrug sikrer, at energirammen kan overholdes. Allerede det nuværende BR10 indeholder en faktor 0,8, som fjernvarmeforbruget ganges med, når energirammen for et såkaldt 2015 lavenergihus skal eftervises. Det betyder i realiteten, at alle nye fjernvarmehuse fra 2015 kan have et 25 % højere bruttoenergiforbrug end huse med andre energiformer. I det nye BR10 vil alle nye fjernvarmehuse få en korrektionsfaktor 0,6, som betyder, at bruttoenergiforbruget kan have et 67 % højere bruttoenergiforbrug end huse med andre energiformer. Så fra 2020 kan op til 2/3 af alle nye huse, som jo ligger i fjernvarmeområder, have et merforbrug på 67 % i forhold til den energiramme, som det egentlig var meningen at nå ned på. Det svarer samlet set til et merforbrug i nye huse på godt 40 % i forhold til energirammen. Argumenterne for at give fjernvarme en fordel er naturligt nok at fremme energiformer med mindre CO2-udledning, og fjernvarme kan jo også i en vis udstrækning bidrage til dette. Men i den sidste ende bør det i lige så stor grad handle om at holde primærenergiforbruget nede og forsyningssikkerheden oppe. Det gøres ikke ved at lempe kravene til fjernvarmeforbruget, som oven i købet har nogle væsentlige ledningstab, som gør, at fjernvarme ikke er særlig energieffektiv primærenergimæssigt set. Endvidere vil affald om føje år blive en knappere energiressource, som handles lige så kommercielt som anden energi, og der vil blive stor efterspørgsel efter biomasse. Samtidig vil de store centrale KV-værker primært blive varmeværker, da de ikke passer ind i en Smart Grid elforsyning. Vi kan således måske om 20 år risikere, at fjernvarmen skal opgives mange steder, fordi den er primærenergimæssigt ineffektiv og dyr. Så sidder de stakkels fjernvarmeforbrugere i de nyeste huse med et større energiforbrug end i alle andre nye huse og med en større energiregning, uanset hvilken energiform, de fremover skal bruge. Politisk bestemte lempelser i energikravene for udvalgte energiformer er ikke altid til fordel for de berørte husejere. Side 4 Centralvarmevand - det glemte element Side 6 Skærbækværket - et af verdens mest effektive Side 10 Gas- og oliekedler i Danmark Side7 skal udfases - eller skal de? Side 11 Stirlingkedlen på vej ind på det danske marked Side Side 14 En ny hybrid har set dagens lys 16 Indregulering af gasblæseluftbrændere over 120 kW Side10 Side 20 Få Debra EnergiNyt elektronisk Side Side 21 Brænder- og kedelstatistik Side 23 Kursuskalender Side 10 Side Side 6 Side 18de Side 22 Side20 Side Side 20 Debra EnergiNyt Udgiver: Dansk Energi Brancheforening Paul Bergsøes Vej 6, 2600 Glostrup Telefon: 7741 1535 www.energibranchen.dk Annoncer: Dansk Energi Brancheforening Redaktionsudvalget Erik L. Clément, Bosch A/S, Henning Søegaard, Weishaupt A/S, Michael Strøm, Kierulff a/s, Michael Westergaard, Gastech A/S, Hans Martin Sørensen, HS Tarm, Peter Abell, Electro Energy A/S, Allan Nikolaj Jørgensen, DONG Energy A/S og Jørgen K. Nielsen, Dansk Energi Brancheforening. Ansvarshavende redaktør: Helge Lynggaard Redaktionen afsluttet 12. december Forside: Skærbækværket: Foto: DONG Energy Næste nummer Udkommer medio marts 2013 Redigering og layout: Helge Lynggaard Pressebureauet Århus Grønnegade 80, 8000 Århus C Telefon: 86 19 37 11 Email: hl@pressebureauet.dk Tryk Centraltrykkeriet Skive ISSN: tryk: 2245-2389; elek.: 2245-2400 04 · 12 | Debra EnergiNyt 3 Centralvarmevand Centralvarmevand det glemte element For vvs-installatøren er vand ikke noget særligt, men undersøger man vand nærmere, vil det vise sig, at netop vand er et særligt medie, som det betaler sig at kigge nærmere på Af Ralf Vinskov, teknisk konsulent, BWT H2O (vand) består af Oxygen og Hydrogen(Brint) og er kemisk rent vand. I naturen findes der imidlertid slet ikke kemisk rent vand. Regnvand optager blandt andet straks kuldioxid (CO2) fra atmosfæren. Ved nedsivning gennem jordlagene beriges vandet med stadigt større mængder mineraler, blandt andet på grund af kuldioxiden, der opløser kalken i jordlagene, så hårdheden i vandet stiger. Alt Grundsubstans for livet Vand er grundsubstansen for livet. Selv i menneskekroppen, hvor et vandindhold på mellem 52 og 80 % afhængig af alder, spiller vand en væsentlig rolle. Vandindholdet sikrer en perfekt justering af kroppens temperatur til 37 °C +/- 1 °C. Dette er en regulering, som selv de bedste termostatreguleringer ikke kan matche. efter region finder man meget forskellige mængder af kalcium, magnesium, jern, mangan osv. i drikkevandet. Det er her vvs-installatøren skal være opmærksom på konsekvensen af at bruge drikkevand til centralvarmesystemer. Kalk er en super god isolator At kalk er en god isolator, det ved alle, som har en tilkalket kaffemaskine, som bruger tre gange så lang tid på at lave den samme kande kaffe. Problemet er blot, at den samme kande nu også kræver tre gange så meget energi. Kalken bliver optaget, når vandet siver ned Af Brian Nielsen, teknisk chef, Robert Bosch A/S igennem de forskellige jordlag. Det er derfor, der er så stor forskel på kalkindholdet rundt omkring i Danmark. Kalkstoffet og kulsyren sidder sammen i ligevægt, og ved temperaturer over ca. 60 °C frigives kulsyren. Dette gør, at kalk nu har mulighed for at sætte sig fast på det varmeste sted. Ved brug af store mængder råvand uden nogle form for behandling kan der komme uoprettelige skader på varmesystemet. Kedlen har de højeste temperaturer i varmesystemet, så derfor er det her, den største skade vil være. Ved store mængder kalk, som på foto her til venstre, danner kalken en skorpe. Denne skorpe gør, at varmen ikke kan blive overført til vandet, og i sidste ende kan det ende med, at materiale og svejsninger giver sig og revner. Denne rustfrie kedel havde fået påfyldt 130 m³ ubehandlet vand pga. utætte jordledninger. Hotspot Denne rustfrie kedel havde fået påfyldt 130 m³ ubehandlet vand pga. utætte jordledninger. 4 04 ·12 | Debra EnergiNyt Alle kedler har et såkaldt ”hotspot”, som er det område i kedlen, hvor den største energi bliver overført mellem røggas og centralvarmevandet. Ved store påfyldninger af ubehandlet vand, Der kan ophobes så store mængder kalk, at kedlens materiale smelter. som eksempelvis i kedler, der arbejder op imod store buffertanke, kan der ophobes så store mængder kalk, at kedlens materiale smelter. Til sidst vil vandtrykket fra centralvarmevandet flække kedlen og oversvømme kedelens veksler og brænder. PH-værdien er et materialespørgsmål Brugsvand er som standard pHneutralt. Det betyder en pH-værdi på ca. 7, dog er der mange grunde til, at pH-værdien i centralvarmevand kan være meget højere og dermed basisk. I nogle anlæg er pH-værdien bevidst hævet til ca.10 for at beskytte gamle stålledninger/kedler. I andre anlæg er pH-værdien høj pga. den metode vandbe- handlingssystemet bruger til at neutralisere hårdheden. De nye kondenserende kedler, og andre varmeprodukter produceret i aluminium eller i alu/zil kan typisk ikke tåle pH over 8 til 8,5. For rustfrie kedler og rustfrie varmeprodukter er den normale, maximale pH på ca. 9 til 10. Skulle installatøren ikke være opmærksom på centralvarmevandets pH-værdi og installerer et aluminiumsprodukt, vil der inden for kort tid komme punkttæringer, som det ses på fotoet. Frostsikringskemi, som f.eks. glykol og andre tilsvarende kemiske produkter, har også en tendens til over tid at hæve pHværdien. Derfor er det vigtigt, at installatøren laver en pH-måling efter ca. 8 til 10 ugers drift for at kontrollere, at vandkvaliteten fortsat er i overensstemmelse med kedelproducentens krav. Krav som altid skal overholdes. skal desuden sikre, sig at det påfyldte vand opfylder kravene fra de produkter, der er monteret på varmesystemet. Ligeledes ligger der en opgave i at sikre, at et eventuelt monteret vandbehandlingssystem på varmecentralerne er serviceret og virker efter hensigten. Garantien på kedler fra 50 kW og større er mange gange forudsat en korrekt udfyldt vandlogbog. Dette betyder, at vvs-installatøren, der passer centralvarmesystemet, skal notere hvor stor en mængde råvand, der fyldes på systemet. Desuden forventes det, at serviceteknikeren tager en pH- og dH-prøve af centralvarmevandet ved serviceeftersyn af kedlen. Skulle vvs-installatøren være usikker på vandkvaliteten, kan han få foretaget en analyse af en vandprøve, der typisk koster under 1.000 kr., og derefter gør installatøren i stand til at kunne rådgive sin slutkunde om evt. vandbehandlingssystemer. Ansvaret ligger hos vvs-installatøren Det er vigtigt at installatøren laver en pH-måling efter 8-10 ugers drift. Når vvs-installatøren giver tilbud på eksempelvis udskiftning af en kedel, der er større end cirka 50 kW, eller laver ændringer på større centralvarmeanlæg, hvor det kræver, at størstedelen af centralvarmevandet bliver aftappet, skal installatøren undersøge kvaliteten af det eksisterende centralvarmevand. Installatøren Uden at tænke på pH-værdien kan der hurtigt komme punkttæringer som her midt/øverst på billedet. 04 · 12 | Debra EnergiNyt 5 Der skal en gedigen gasrampe til en brænder på 53 MW. Foto: Allan Jørgensen. Skærbækværket Af Allan Nikolaj Jørgensen, serviceleder DONG Energy, Energy Services. Af Jørgen K. Nielsen, Danske Energi Brancheforening - et af verdens mest effektive, men fremtiden er uvis Debra EnergiNyts redaktionsudvalg holdt sit seneste møde hos DONG Energi i Skærbæk. Det var derfor nærligggende at besøge og inspicere DONG Energys store naturgasfyrede kraftvarmeværk, som ligger lige ud til Kolding fjord Flot udsigt fra toppen – når vejret er godt Der har været kraftværk i Skærbæk siden 1951. Tidligere var det olie- og kulfyrede værker, men de gamle kraftværksblokke er nedlagt, og tilbage står den naturgasfyrede kraftvarmeblok 3 fra 1997. Ved ren elproduktion kan værkets Blok 3 opnå en total virkningsgrad på 49 %, og ved kombineret kraftvarmeproduktion kan opnås 93 %, så Skærbækværket er et af de mest effektive værker i verden. 6 03 ·12 | Debra EnergiNyt Fra toppen af det 90 meter høje kedelhus er der en fantastisk udsigt over det omgivende landskab og ikke mindst Kolding Fjord, men det kræver godt vejr. Desværre var vejret så tåget og mørkt på besøgsdagen, så det stort set kun var den 120 meter høje skorsten tæt på kedelhuset, som var udsigten. Den 48 meter høje akkumulatortank ud mod havnekajen med 25.000 m³ fjernvarmevand kunne dog også lige anes i tågen. Høj effektivitet og lav miljøbelastning Med naturgas som brændsel undgås emission af partikler, flyveaske og betydelige mængder svovl. De særlige Low NOx brændere sikrer et lavt niveau NOxemission. CO2-udledningen med naturgas er endvidere knap det halve i forhold til et kulfyret kraftværk. Naturgasforsyning, el- og fjernvarmeproduktion Skærbækværket bruger op mod 300 mio. Nm3 om året, men mængden afhænger af prisen på naturgassen i forhold til andre brændsler til elproduktion ikke mindst kul, som med lave priser har været en hård konkurrent på det sidste. Det afgørende er prisen på den producerede el i forhold til markedsprisen, så når kul er billigt, eller der er stor produktion af vand- eller vind- +45 48 25 31 11 Professionelt udstyr Hvis kalken blokker og det varme vand stopper Ring til vores ekspert Harry, og få råd og vejledning om kemi og pumper til VVS-branchen. Cillit – Udsyringsanlæg der fås i to størrelser kan løse de fleste opgaver, hvor pladevekslere, varmtvandsbeholdere eller rørsystemer skal renses kemisk for kalkbelægninger. Cillit afkalkningsmidlerne i de gule 20 kg dunke vælges ud fra hvilke materialer de skal anvendes på, f. eks. er det vigtigt at rustfrie materialer ikke påvirkes af saltsyreholdige væsker. Inden man bortskaffer brugt afkalkningsvæske skal syrekraften neutraliseres bort med Cillit Neutra, og hvis man har behov d.v.s hvis man har afkalket en beholder som ikke han tømmes fuldstændigt kan man med Cillit Naw neutralisere evt. syrerester inde i beholderen inden den tages i brug. VVS-NR. Stor maskine: vvs-nr. 379811 040 – Lille maskine: 379811 020 Cillit-FFW/TW 379811 810 – Cillit KW-kalkløser 379811 830 – Cillit Naw 379811 840 – Cillit Neutra 379811 850 Kondensatpumpe Iltbinder og pH-buffer Tilsættes anlægsvandet i varme- og solfangeranlæg. Ny forbedret formulering! Binder nu 2 x mere ilt! Beskytter effektivt imod iltkorrosion og stabiliserer anlægsvandets pH-værdi. VVS-NR. 379811 888 Cillit-PVR 25 l Blue Max kondensatpumpe Plus er en nydesignet kompakt pumpe til bortpumpning til nærmeste afløb af kondensvand fra kedler eller drypvand fra sikkerhedsventiler, klima- og køleanlæg m.m. Nu med 4 x 28 mm tilgangshuller – samt adapter for ø19 mm, ø32 mm og ø40 mm tilslutning. Der medfølger seks meter 3/8” pumpeslange. Blue Max Plus tåler syreholdige væsker. Automatisk start og stop via den indbyggede flyderkontakt. Forberedt for tilslut af ekstern signalgiver ved overløb. Ring til vores kundeservice for flere oplysninger. VVS-NR. 379811 080 Cillit-PVR er en rensevæske udviklet specielt til rensning af industripladevekslere for kalk- og korrosionsbelægninger i form af rust- og sort magnetitbelægning. Veksleren renses uden adskillelse, ved recirkulation af ufortyndet Cillit-PVR gennem vekslerens belagte side. VVS-NR. 379811831 Wendt & Sørensen A/S leverer kemikalier og pumper til industrien og VVS-branchen til rensning af bl.a. pladevekslere, rørvekslere og varmtvandsbeholdere. Alle vores pumper har magnetkobling, der adskiller elektronikken fra de aggressive væsker der cirkuleres. Vi har forhandlet de gule Cillitkvalitetsprodukter siden 197o og vi formidler gerne vores praktiske erfaringer videre. Wendt&Sørensen Vølundsvej 18, 34oo Hillerød Tlf. 48 25 31 11, info@w-s.dk www.w-s.dk Skærbækværket kraft, falder elproduktionen på Skærbækværket. Når der er fuld fart på Skærbækværket bruges der 76.800 Nm3 naturgas pr. time, og der kan produceres maks. 392 MW el og maks. 444 MJ/s fjernvarme. Naturgassen tilføres værket med et tryk på 65-80 bar, som reduceres til omkring 4 bar i gasramperne til de 16 gasbrændere i kedlen. Trykket reduceres blandt andet ved at sende gassen gennem en turbine, der driver en generator, der producerer elektricitet. Hver af de 16 brændere kan indfyre 4.800 Nm3 gas pr. time, svarende til en brændereffekt på ca. 53 MW, så der skal nogle gedigne gasramper til foran brænderne. Elproduktionen afsættes til elnettet og sælges og prissættes dagligt på elbørsen NordPool. Fjernvarmen sælges til varmeselskabet TVIS, der leverer fjernvarme til byerne i trekantsområdet. På værket opbevares fjervarmevandet ved en temperatur på op til 120 0C i den store akkumulatortank på ca. 25.000 m3. Den samlede varmemængde i tanken er på 5.500 GJ, som svarer Gastilslutningen til 75.000 m3 pr. time er i ”mandestørrelse”. Foto: Helge Lynggaard til det, Skærbækværket leverer til fjernvarmenettet i otte timer på en vinterdag. Fremtiden er uvis Kul er billigt i forhold til naturgas, og derfor er elpriserne så Kontrolrummet på Skærbækværket. Foto: Helge Lynggaard 04 · 12 | Debra EnergiNyt 8 lave, at det er en dårlig forretning at producere el på naturgas. Samtidig ønsker Skærbækværkets varmekunde TVIS, at fjernvarmen skal produceres på et grønt grundlag, og leveringsaftalen skal genforhandles inden for de kommende måneder. Det betyder, at Skærbækværkets Blok 3 skal omlægges fra naturgas til biobrændsel. Men et planlagt projekt med omlægning af værket til træpiller er blevet skrinlagt. Så der skal handles hurtigt, hvis den fremtidige drift af Skærbækværket skal sikres. Men er der et bedre alternativ til naturgas inden for en overskuelig årrække? Milton Grant - kondenserende oliekedel A Brug den nye Milton Grant 20 som døråbner... og kom ind i varmen hos dine kunder! Med Milton Grant 20 præsenterer vi nu en kondenserende oliekedel, der med en række stærke salgsargumenter bliver dit og forbrugernes foretrukne valg: • • • • • • Milton Grant 20 fylder minimalt og giver kunden mere plads i bryggerset Kvaliteten er i top og sikrer lang holdbarhed Kompakt, effektiv og lydsvag Diskret og moderne design Suveræn varmtvandskomfort og præcis varmestyring Kan placeres uafhængigt af gammel skorsten Milton Megatherm A/S Formervangen 12 - 16 · 2600 Glostrup Telefon 4697 0000 · Telefax 4697 0001 info@miltonmegatherm.dk www.miltonmegatherm.dk Forstand på varme! Milton Megatherm A/S leverer kvalitetsprodukter til fagfolk. Brændere, kedler, fjernvarme, varmepumper, gasradiatorer, strålevarmepaneler, gulvvarme, varmluftblæsere, solvarme. Stirlingkedel Gas- og oliekedler i Danmark skal udfases - eller skal de? Fra politisk side burde der kigges på den teknologi, der er tilgængelig nu og den, der ligger lige om hjørnet, når det gælder gaskedler Af Stig Hansen, HS Tarm A/S Gas- og oliekedler skal udfases. Det er en frase, der er blevet gentaget i én uendelighed det seneste år. Det er ikke underligt, hvis der er nogle, der er lidt forvirrede omkring disse kedlers fremtid på det danske marked. Der er ikke mere gas om få år! Det var også et af de bedre ”skrækscenarier”, der blev markedsført meget kraftigt for nogen tid siden. Bestemt et postulat, der er grund til at stille spørgsmålstegn ved, uden at det dog er en lodret løgn. Men nogen vil måske mene, at man her omgås sandheden med lemfældighed. En ting har i hvert fald hele tiden været klar: Danmark kommer ikke til at mangle naturgas! Det kan kun være et spørgsmål om, hvorfra gassen kommer, typisk syd for Kongeåen. At vi på et tidspunkt ikke er selvforsynende med naturgas, er bestemt en mulighed. Men at det skulle være grund til at udfase specielt gaskedlerne, er måske mere et spørgsmål om lobbyisme fra forskellig side. Miljøproblematikken omkring brugen af fossilt brændstof til opvarmning af vores huse er selvfølgelig et uomtvisteligt issue. Men at vi løser dette ved, at vi alle skal på fjernvarme eller have varmepumper i vores huse, er måske ikke specielt sagligt velbegrundet. 10 04 ·12 | DEBRA EnergiNyt En ting er, at de alternative varmekilder på visse områder har en positiv indflydelse på hele CO2-problematikken. Lavtemperaturanlæg Men et helt andet problem og et mange gange overset issue, er, om den boligmasse, der er i spil her, er velegnet til denne alternative form for opvarmningskilde. En del af de alternative opvarmningskilder, der til tider gøres til det evigt lyksalige, kræver lavtemperaturanlæg, altså en fremløbstemperatur på varmeanlægget på 35 °C. Med mindre det er et gulvvarmesystem, der er i huset, er det bestemt ikke alle huse, der kan varmes op med 35 °C i fremløbet. Milliarder i naturgasnettet En anden ting, der kan undre, i forbindelse med den debat, der har stået på i så lang tid, er alle de milliarder, der er lagt i jorden i forbindelse med vores naturgasnet i Danmark. Det er svært at forestille sig, at man bare skulle skrotte det. Heldigvis tyder meget nu på, at man er ved at komme på bedre tanker og ikke udfaser gassektoren lige med det samme. At der så skal gøres noget ved vores forbrug af naturgas, er jo nok ganske fornuftigt. Her opereres der med idér med at blande biogas i vores naturgasledninger. Dette vil uden tvivl være den rigtige løsning, når vi nu har et særdeles velfungerende naturgasnet i Danmark. Det vil så stille krav til gaskedlerne, der sidder i vores eksisterende boligmasse, og kedelleverandørerne skal også til at udvikle gaskedlerne. Her kunne det være ønskeligt, at der fra politisk side blev kigget lidt på den teknologi, der er tilgængelig nu, og den, der ligger lige om hjørnet, når det er gaskedler, vi tænker på. Brændselsceller Brændselscellerne er langt fremme i udviklingen og klargøring til kommercielt salg. Rent faktisk er Danmark med langt fremme på dette felt. Brændselscellerne ligger dog nok et par år ude i fremtiden med den kommercielle lancering i Danmark. Gaskedler med en stirlingmotor er faktisk klar og sælges på andre markeder end det danske. En gaskedel med en stirlingmotor er i princippet et minikraftvarmeværk, idet den producerer el, samtidig med at den producerer varme. Disse specielle kedler har i flere år været solgt med gode driftsresultater i England. I Tyskland har de ligeledes været solgt i over et år og med ganske fortrinlige resultater. Hybridløsninger er måske sagen i boliger, der opvarmes med gaskedler. En sterlingkedel som denne er tæt på at blive introduceret i Danmark. Stirlingkedlen på vej ind på det danske marked I Tyskland er der afprøvet stirlingkedler med gode driftsresultater, og den første testkedel er nu opsat i Danmark Er løsningen, at der skal hybridløsninger ind i de danske hjem, der opvarmes med gaskedler? Dette er bestemt en interessant tanke, og der er faktisk kedler, der er klar til opgaven. Stirlingkedlen er en af dem, der er tæt på at blive introduceret på det danske marked. Den første kedel er oppe at køre, og de første resultater ser lovende ud. I Tyskland har man gennem det seneste 1,5 år monteret kedler i énfamiliehuse. Der har været kørt flere laboratorieforsøg med stirlingkedlen, hvor testresultaterne så meget lovende ud. Nu er projektet så flyttet ud i, hvad man i medicinalindustrien kalder ”klinisk fase 3”. Driften af en stirlingmotor er i princippet ikke noget nyt. Dette er en mere end 200 år gammel opfindelse, der havde sin storhedstid i damplokomotivernes æra. Her var denne opfindelse tiltænkt en væsentlig rolle i driften af lokomotiverne (der var en del problemer i starten med damplokomotiver, der eksploderede). Da diesellokomotivet overtog Sterlingmotoren er i princippet ikke noget nyt. Det er en 200 år gammel opfindelse forsvandt stirlingmotoren. Så det er i bund og grund ”gammel vin på nye flasker”, uden at det skal opfattes som noget negativt. Faktisk er det ganske smart, at der samtidig med at der produceres varme også kan generes elektricitet. Så som en stor dansk virksomhed på et tidspunkt meldte ud, så er dette ”back to basic”. Der er sådan set ikke nogen ny teknologi involveret i denne kedel. Selve gaskedlen er en ganske almindelig kondenserende gaskedel, som er kendt på det danske marked. Stirligmotoren er for så vidt en mere end 200 år gammel opfindelse, så man kan med rette argumentere med, at denne del af kedlen er en gennemprøvet teknologi. Det vil sige i bund og grund en hybridkedel, hvor der ikke forventes nogen børnesygdomme, da begge teknologier jo er langt ude over børnestadiet. fortsætter 04 ·12 | Debra EnergiNyt 11 Stirlingkedel Opbygningen af en hybridkedel Det afgørende her er at forstå selve princippet i en optimal driftscyklus på en sådan hybridkedel. Kedlen er som sagt opbygget af en traditionel kondenserende gaskedel, og yderligere er der en stirlingmotor, der kan producere strøm. Den kondenserende gaskedel er på 20 kW, men er i princippet kun at betragte som en ”hjælpekedel”. Stirlingmotoren kan producere 5 kW varme og samtidig producere 1 kW strøm. Det vil med andre ord sige, at det er stirlingmotoren, der skal fokuseres på, og vi skal optimere driften af denne stirlingmotor til at have mange driftstimer for at få produceret maksimalt med strøm. Traditionelt regner man ofte med omkring 2000 til 2500 driftstimer på en traditionel kondenserende gaskedel i Danmark. Det er dette, der typisk bliver brugt i dimensioneringsopgaver. Det er så denne del, der skal arbejdes med, for 2000 driftstimer vil ikke gøre det rentabelt at opstille en Stirlingkedel. Forsøg og driftsdata foretaget på udvalgte BAXI-kedler i repræsentative installationer har da også vist, at der bestemt er muligheder for en optimeret drift af gaskedlerne. Til eksisterende boligmarked Én ting skal dog slås fast med det samme: Stirlingkedlen, i sin nuværende konfiguration, er udelukkende til det eksisterende boligmarked, altså til alle de kedler, der kontinuerligt bliver udskiftet i de danske hjem. Der er trods alt over 200.000 danske hjem, der opvarmes med en gaskedel, og ikke alle er gået over til en kondenserende gaskedel. Så alle husstande, der har en kedel, som er mere end 10 år gammel, vil bestemt være en attraktiv målgruppe i denne henseende. 12 04 ·12 | Debra EnergiNyt Erfaringer fra Tyskland På det tyske marked har man gennem det seneste 1,5 år opsat disse gaskedler med gode driftsresultater. På en af testinstallationerne (der resultatmæssigt ligger i midten), er der sparet over 25% på det primære energiforbrug. På det tyske marked har projektet med introduktion af Stirlingkedlen været fulgt nøje fra starten. Man har valgt, at kedlen sælges med en lagertank. Dette gør, at man rent driftsmæssigt kan opnå et ganske betragteligt antal driftstimer på kedlen. Mange driftstimer på denne slags kedler er afgørende for succesen. I Tyskland forventer man sig meget af kedlen, som principielt er en videreudvikling af den engelske pendant. I England har de i flere år solgt stirlingkedlen med stor succes. Her blev der for nogle år siden lavet en aftale med British Gas omkring 20.000 stk. over to år af UK-modellen af kedelen. Den første i Danmark I Danmark har vi monteret den første kedel her for et par måneder siden. De første bulletiner og driftsdata kommer nu rullende ind. Driftsresultaterne omkring strømproduktionen fra kedlen ser ganske lovende ud. Et issue der trænger sig på, er selvfølgelig aftagelse af den producerede strøm fra kedlen. Nettomålerordningen, som vi kender den, står for en større ændring med start fra det nye år. Denne ordning har i det seneste års tid gjort det særdeles lukrativt at montere solceller på taget. I og med at al den strøm, der blev produceret, kunne ”lagres” ude i nettet. Populært sagt fik man måleren til at løbe baglæns, og derved var det en lukrativ ordning for dem, der fik solceller på taget. Den ordning bliver ikke så EcoGen Komplettsystem EcoGen WGS 20 ATF EWM W Skitse af sammenkobling T optional G 1 FB KP HK 1 ASP HVF T T T TWF T HP M HM A PSF1 A TMV Min. 42°C DWV1 M B B AB AB A AB T PSF3 T DWV2 M PSF2 02497_01 B T HydroComfort SPS attraktiv efter nytår, men her er det, denne nye kedel kommer ind i billedet. Med en elproduktion, der nøje hænger sammen med varmeproduktionen, er det et langt bedre setup end solceller. Den bedste drift af denne slags kedler er, når kedelejeren selv aftager hele strømproduktionen. Dette kan i praksis nok ikke lade sig gøre 100 %, men vi kan komme tæt på med denne løsning. Med en strømproduktion, der topper i den ”mørke” tid (Læs: fyringssæsonen), er man kommet et langt stykke af vejen. I vores første kedelinstallation er kedlen suppleret med en lagertank, så der er mulighed for at lagre varmen. Det giver meget interessante muligheder. Man kan så vidt som overhovedet muligt lade kedlen producere mest muligt, mens der er størst strømforbrug i huset. Derved kan strømmen blive brugt med t vom ausführenden Ingenieur/Installateur vor Verwendung eigen-verantwortlich auf Vollständigkeit und ie August Brötje GmbH übernimmt für die Richtigkeit und Vollständigkeit keinerlei Haftung und für Fälle von Vorsatz und grober Fahrlässigkeit. Dieses Schema ersetzt keine fachtechnische Planung Bearbeiter Hinweis: Beim Umschaltventil USV bzw. DWV… ist det samme, ogAB man slipper betegnes som en dansk standard der Weg / B stromlos geöffnet for Hinweis: Die Einbindung des Thermischen at stå med overskydende strøm.Mischventilskedelinstallation, gaskedel & entspricht einer schematischen Darstellung. Die hydraulische Einbindung ist der Montageanleitung des Thermischen Lagertanken leverer så varmen varmtvandsbeholder. Mischventils zu entnehmen. til opvarmning, når der ikke er Vigtigheden af klimastyringen strømforbrug. Dermed optimeres på kedlen skal her understreges kedlens drift efter, hvornår der er (der er mange kedelinstallationer, 02497_01 strømforbrug, og opvarmningen der monteres uden), da den har sikres via lagertanken. På den en vigtig indflydelse på driftsmemåde er der rigtig gode muligtoden. heder for god økonomi i instalEn kedelinstallation med så lationen. mange driftstimer vil være et oplagt sted som nyt testsite, da Aflæst driftsdata mange driftstimer på kedlen vil give god økonomi i installatioVi har yderligere hos en familie nen. i Danmark gennem 12 måneder Når kedlen har mange driftstiaflæst driftsdata fra en eksistemer, er det som tidligere nævnt rende BAXI-gaskedel. Familien er på 2 vokse og 2 børn og med et stirlingmotoren, der arbejder, fremfor gaskedlen, hvorved der ældre hus på 180m², der er midproduceres både strøm og varme. del isoleret. Med en almindelig For at sammenligne instalkondenserende kedel, inklusive lationsformerne kunne det være klimastyring, har det være muligt interessant at installere en kedel gennem 12 måneder at opnå tæt her uden lagertank, for derved at på 5000 driftstimer på kedlen. se, hvilke effekter de mange driftDenne kedelkonfiguration er stimer alene vil kunne give. uden lagertank og med det, der Den kedel, vi allerede har installeret her i Danmark, har nu kørt i knap to måneder, og de foreløbige resultater er som tidligere nævnt ganske positive, og strømproduktionen er ganske fornuftig. I en senere artikel vil dette blive uddybet nærmere, når projektet har kørt i længere tid, og vi dermed har flere driftsdata. Geprüft J.J. Benennung Datum 11.10.2012 Frank Burmann Datum 15.10.2012 04 · 12 | Debra EnergiNyt 13 Hybridanlæg En ny hybrid har set dagens lys Af Victor Petersen, Victor Energy Aps Hos Firmaet Victor Energy ApS i Sdr. Vium, Vestjylland har en ny hybrid set dagens lys. En hybrid, der er sammensat af solceller, solfangere og jordvarme, som leverer varme og varmt brugs vand til et 488 m2 rundtømmerhus. Et 21 kW BAXI, HS Tarm jordvarme anlæg med 1.300 m Emtelle Ø40mm slanger, er sat sammen med et Consolar solvarmeanlæg type Solus II 1060 L med 14 stk.Tubo 12 vacuumrør kollektorer fra Victor Energy Aps, og strømmen leveres ligeledes af et SMA/Hyundai solcelleanlæg fra Victor Energy ApS. Styringen (Consolar), som er netbaseret, giver mulighed for at optimere hele hybriden – det vil sige ”tilbyde” den billigste måde at producere varme og varmt brugsvand på. Brugeren kan via netopkobling selv ”skrue” på parametrene og hele tiden se anlæggets konkrete temperaturforhold og ydelse, eller lade dette ske via ekstern service-/alarmordning. 14 04 ·12 | Debra EnergiNyt Forbruget af strøm er estimeret til 22.000 kWh/år. Allerede på nuværende tidspunkt ser dette ud til at blive knapt halveret. Solfangeranlægget har således i perioden april, indtil 24. september været eneste varmekilde, og har alene i denne periode produceret 7.800 kWh. Oven for ses et screen dump af solarstyringen, der viser hele anlægget og de parametre, den kan reguleres på. GAS Inklusiv gra klimasty tis ring ENERGIMÆRKE A TI S 4 ÅR Kondenserende væghængt gaskedel Med eller uden indbygget varmtvandsbeholder WGB E er en videreudvikling af den velkendte WGB kedel. Kedlen er stadig med den samme kendte brugerflade, men nu endnu mere energirigtig. WGB E kedlen er med en UPM (permanent magnet motor) pumpe, hvilket giver den et væsentligt reduceret energiforbrug. AN GAR I WGB E kedlen udnyttes naturgassen optimalt og gevinsten er et lavere energiforbrug, mindre miljøforurening og en lavere varmeregning. BAXI kedler fra Find din lokale BAXI forhandler på www.hstarm.dk 04 ·12 | Debra EnergiNyt 15 Indregulering Indregulering af gasblæseluftbrændere over 120 kW Gaskvaliteten har fået meget større indflydelse på indreguleringen efter muligheden for import af gas fra Europa via Tyskland Dansk Gasteknisk Center a/s • Dr. Neergaards Vej 5B • 2970 Hørsholm • Tlf. 2016 9600 • Fax 4516 1199 • www.dgc.dk • dgc@dgc.dk Figur 1 16 04 · 12 | Debra EnergiNyt 5 4 3 0 2 ILTPROCENT VED KIPPUNKT -5 0 -5 5 0 10 5 15 10 20 15 25 20 30 2.5 3 3.5 4 4.5 4 30 5 25 2 Såfremt Vejledningen følges, har Sikkerhedsstyrelsen accepteret,at Gasreglementets minimumskrav er overholdt. Indregulér IKKE i stormvejr 1040 1 1020 3 • feb. 2012 1000 2 • • • • • • nr. 5 BAROMETERSTAND mbar 980 5 5.5 6 6.5 7 7.5 INDSTILLINGSVÆRDI FOR ILTPROCENT 8 8.5 9 Maks. 115 ppm (ved 0 % ilt) • Indreguler aldrig under ekstreme vejrforhold, storm m.m. Indreguler i mindst 4 lastpunkter for modulerende brændere (min., maks. samt 1/3-punkterne) Mål lufttryk og forbrændingslufttemperaturen (brug evt. DMI’s hjemmeside til bestemmelse af lufttrykket i området). Ved forvarmet forbrændingsluft skal rumtemperaturen bruges i diagrammet. Indreguler først, når systemet er på driftstemperatur (særligt vigtigt ved forvarmet forbrændingsluft). Find kippunktet i alle indreguleringspunkter (min. 4 ved modulerende brændere). Start med stort luftoverskud, og gå mod kippunktet (af sikkerhedsmæssige årsager). På ”vej” mod kippunktet kan maks. NOx bestemmes og kontrolleres i forhold til kravene i Luftvejledningen. Brug diagrammet til at finde den O2, som brænderen skal indreguleres til. hvor gassens Wobbetal er ukendt: 13,9 - 15,5 kWh/Nm3 21 21-O2 målt • • Diagram til indregulering af store gasblæseluftbrændere . Indreguleringen Først og fremmest er kravene fra Miljøstyrelsens luftvejledning medtaget, da Sikkerhedsstyrelsen har pålagt ”gasfolket” at varetage overholdelsen af disse krav. Luftvejledningen af 2001 foreskriver b.la. følgende: 6.2.4 Fyringsanlæg med en samlet indfyret effekt på 120 kW og derover, men mindre end 5 MW Virksomheden bør inden anskaffelse af nye anlæg sikre, at Anlæg før 2001: Maks. 115 ppm (ved 0 % ilt) NB: Brug altid kun O2-målingen ved indregulering. Hvad er det nye? Anlæg efter 2001: Maks. 60 ppm (ved 0 % ilt) Husk også, at indreguleringen altid skal foregå efter rensning og kontrol af brænderen. For anlæg større end 120 kW kan den nedennævnte metode også bruges til at kontrollere, om brænderanlægget lever op til luftvejledningen. Bemærk, at den nedenstående metode også kan udføres ved brug af et regneark. Dette kan findes på DGC’s hjemmeside under ”Gaskvalitet”. En Smartphone udgave kan fås på barcoden nederst. Ud over denne vejledning ligger der nogle hjælpeværktøjer på vores hjemmeside: http://www.dgc.dk/tekniker/ gaskval_indreg_store.htm. Som det kan ses, er der værktøjer og skemaer til at udføre de nødvendige beregninger på gammeldags håndmaner, med et regneark på en pc samt i et skema, der kan lægges på en smartphone ved at scanne QR-koden Omregning fra målt til korrigeret: Xkorr.= Xmålt Nogle af de parametre, der påvirker en gasblæseluftbrænders forbrændingskvalitet, er vejrforholdene, forbrændingslufttemperaturen og ikke mindst gaskvaliteten. For at brænderen kan indreguleres forsvarligt, skal det flade stykke på kippunktskurven være så bredt som muligt. Dette sikres bl.a. ved at undlade at bruge brænderens laveste belastning. Det anbefales at indsnævre brænderens belastningsområde i forhold til godkendelsesområdet. Særligt er det vigtigt at hæve brænderens minimumsbelastning mindst 20 %. Det betyder, at hvis brænderens minimumsbelastning er fx 100 kW i henhold til mærkepladen, må man ikke indregulere den lavere i belastning end 120 kW. Herved reducerer man risikoen for CO-dannelse ved de nævnte variationer. Det er vigtigt, at brænderen indreguleres meget omhyggeligt i de foreskrevne indreguleringspunkter, og efter at kippunktet er fundet i de samme punkter. 1 Generelt 0 En gasblæseluftbrænders forbrændingskvalitet påvirkes af mange faktorer. Denne vejledning tager hensyn til disse faktorer og skal primært bruges ved større gasblæseluftbrændere (>120 kW), men kan også bruges til små brændere. Vejledningen kan også anvendes til anlæg med O2-regulering til indregulering af neutralpunktet. VEJLEDNING Indregulering af større gasblæseluftbrændere Hvor gaskvaliteten tidligere var indregnet som en meget lille faktor, fordi nordsøgassen i mange år var rimelig konstant i wobbetal og brændværdi, så har den med muligheden for import af gas fra Europa via Tyskland og den kommende biogastilsætning til gassystemet fået en meget større indflydelse på indreguleringen. Da man samtidig ikke har kendskab til den aktuelle gaskvalitet på indreguleringstidspunktet, er det fremover overordentligt vigtigt at følge de opdaterede vejledninger til punkt og prikke. Begge vejledninger kan findes på DGC’s hjemmeside under ”Gaskvalitet” eller direkte under vores liste med DGC-vejledninger (”Publikationer”). I det efterfølgende vil jeg omtale metoden til indregulering af gasblæseluftbrændere over 120 kW. På Figur 1 kan man se den nye, opdaterede DGC-vejledning nr. 5. Forbrændingslufttemperatur AF Bjarne Spiegelhauier, Dansk Gasteknisk Center a/s Det har altid været vigtigt, at gasblæseluftbrændere - store som små - bliver korrekt indreguleret. DGC udarbejdede allerede for mange år siden DGC-vejledning nr. 2 for små gasblæseluftbrændere og DGC-vejledning nr. 5 for store gasblæseluftbrændere. For begge vejledningers vedkommende tager man udgangspunkt i kippunktsmetoden og tillægger en O2-procent, der er afhængig af en række variable parametre. Her tænkes på klimatiske variationer, gastryks- og elspændingsvariationer samt variationer i gaskvaliteten. anlægget kan overholde følgende emissionsgrænseværdier: • NOx regnet som NO2 = 65 mg/normal m3 tør røggas ved 10 % O2. • CO = 75 mg/normal m3 tør røggas ved 10 % O2. • For eksisterende anlæg kan der accepteres op til 125 mg NOx/normal m3 tør røggas ved 10 % O2 regnet som NO2. • Skorstenshøjden bestem- mes som angivet i de til enhver tid gældende gas- og bygningsreglementer eller ved en OML-beregning. punktet kan flytte sig lidt med gaskvalitetsændringer. Find derfor altid kippunktet! Bemærk, at kippunktmetoden også kan bruges ved indirekte luftvarmeanlæg, da en eventuel utæthed i anlægget kun flytter kippunktets placering, men ellers ikke ændrer noget. Det samme gælder ved en utæt kedel. Husk, at kippunktskurvens bredde og udformning er brænderbestemt, mens placeringen i diagrammet er kedel/anlægsafhængig. Kippunkter skal bestemmes både på min. og maks. belastning samt i 1/3-punkterne. Når man skal finde kippunktet, bruger man altid brænderens luftindstilling (aldrig en manuel afspærring af luftindførslen til brænderen). Og det er helt acceptabelt, da vi forudsætter, at I har sikret jer, at skorstenen virker! Fremgangsmåde Indreguler brænderen til en så høj minimumsværdi, som anlægget kan arbejde fornuftigt ved. Brænderens minimumsværdi skal altid være mindst 20 % højere, end mærkepladen angiver. Dette skyldes, at brænderens kippunktskurve altid er bredere ved maks. belastning end ved min. belastning. Dette giver plads til den store variation i O2-procent, der stammer fra gassens wobbetalsvariation. Bemærk, at en højere minimumsbelastning meget sjældent påvirker anlæggets effektivitet (nyttevirkning). Derfor skal man ved opstart og service på disse gasanlæg måle, om kravene til NOx og CO overholdes. Bemærk, at når man omregBestemmelse af kippunktet ner CO-værdien til 0 % O2, er kravet skrappere, end det er i Kippunktet skal altid bestemGasreglementet. mes ved indregulering og serDet er også nyt, at vejledninvice. Det er ikke nok at bruge gen tager hensyn til en gaskvakippunktsværdien fra sidste litetsvariation på et wobbetal indregulering, da brænderhovedmellem 13,9 og 15,5 kWh/m3. deformationer, kedeltæthed og Dette er gjort for at tage fremtiden delvis gaskvaliteten kan påvirke lidt i ed, for selvom kravet p.t. er kippunktsværdien. 14,1 som det laveste, så overvejer Bemærk på figur 2, at gaskvaSikkerhedsstyrelsen forsøgsmæsliteten, der er vist på det lille sigt at gå ned til 13,9 kWh/ m3. udsnit med farver, viser, at kipDette betyder, at O2-procenten Kippunktmetoden kan variere op til 2,5 procentpoint, kun afhængig af gaskvaliteten. Så hvis man har indreguleret på en 13,9-gas til fx 5 % O2, så vil O2-procenten falde til ca. 2,5 – 3 %, når der kommer en 15,5gas i rørene. Det er derfor overordentlig vigtigt at følge vejledningens metode. Start med stort luftoverskud Når kippunktet skal bestemmes, starter man med stort luftoverskud, typisk 6 % O2. Herefter tager man roligt luften fra, til kippunktet findes. For ikke at slide unødigt på måleudstyrets CO-celle, defineres INTELLIGENT GAS TECHNOLOGY kippunktet, når CO-værdien ligger fast mellem 300 og 400 ppm. fortsætter Gasblæseluftbrændere Forudsætter skorstenen virker Gør man det med den helt nødvendige omhyggelighed og med anvendelse af måleudstyr som beskrevet i DGC-vejledning nr. 13, vil de variationer i de forskellige faktorer, der er nævnt tidligere, betyde, at man statistisk kun ligger til venstre for kippunktet maks. 9 timer om året. Figur 2: Kippunktmetoden. 2012: Store gasblæseluftbrændere Dansk Gasteknisk Center a/s 04 · 12 | Debra EnergiNyt 17 Indregulering INTELLIGENT GAS 5 8 TECHNOLOGY Maksimum fortsat Samtidig med at man finder kippunktet, kan man finde NOxværdiens knækpunkt (se figur 3). På denne måde får man et sikkert indreguleringsforløb, samtidig med at man klarlægger anlæggets miljøforhold. Husk også at måle lufttryk og forbrændingslufttemperatur, og noter det i regnearket. NOx CO Ved stormvejr Hvis det stormer, og dette får O2-værdien til at svinge mere end ±0,5 %, kan man ikke indregulere anlægget korrekt. I skemaet skrives de målte værdier fra de 6 % O2 til kippunktet. Bruger man pc-regnearket eller værktøjet på sin smartphone, kan man se et farveskift i tabellen der, hvor anlægget ikke lever op til luftvejledningen. Håndregne Bruger man ikke de nævnte værktøjer, skal man selv ”håndregne” værdierne efter de viste form- 0 1 2 3 4 6 7 9 2012: Store gasblæseluftbrændere Dansk Gasteknisk ler og skrive dem ind i et tomt skema. Bemærk, at der er forskellige acceptgrænser, afhængig af anlæggets alder. Bemærk også, at hvis anlægget lever op til miljøforholdene i henhold til det givne anlægs alder i alle de indtastede felter, vil anlægget altid leve op til miljøkravene, uanset klimatiske forhold, gaskvalitetsændringer m.m. Miljøbestemmelsen er derfor i GAS princippet mere korrekt end den metode, der beskrives i luftvejledningen, hvor man ”kun” laver en middelværdimåling over en periode ved den givne gaskvalitet i rørene, ved den givne klimatiske situation og ved anlæggets øjeblikkelige driftsforhold. Dokumentation Det viste skema (figur 4) vil være dokumentation over for gasselskaberne tilsynsfolk for, dels at TECHNOLOGY Figur 4 18 04 · 12 | Debra EnergiNyt 11 Figur 3 INTELLIGENT 2012: Store gasblæseluftbrændere 10 Dansk Gasteknisk Center a/s man har indreguleret korrekt, dels at anlægget lever op til miljøkravene. Hvis anlægget ikke lever op til miljøkravene, vil gasselskabernes tilsynsfolk give en fejlseddel, formodentlig med en fejlgrad 2, ligesom anlægsejeren skal informeres. Servicevirksomhederne kan indarbejde ovennævnte skema og beregningsprogram i deres egen servicerapport, hvis der er behov herfor. Lovkrav Find varmepumpen til dit hus på: www.w-varmepumper.dk Som nævnt er metoden beskrevet i DGC-vejledning nr. 5 et lovkrav, der skal følges, ligesom klarlægning af miljøforholdene skal følges. Metoden er lidt mere tidskrævende end den tidligere metode, da man her tager miljøforholdene med. Situationer hvor metoden ikke kan anvendes Der er da også visse situationer, hvor man ikke kan anvende metoden helt som beskrevet. En af situationerne er, hvor brænderen har en nultryksregulering af gas/luftforholdet. Her kan kippunktet kun findes i yderpunkterne, hvor også indreguleringen foretages. Resten af kurven ligger fast, hvorfor man selvfølgelig ikke kan indregulere i 1/3-punkterne. En anden situation er, hvor der bruges en elektronisk kurveskriver, der ikke kan finde kippunkterne i dellastområdet. Her findes kippunkterne i maks. og min. position, og der interpoleres værdier, der bruges i dellastpunkterne (1/3-punkterne). I sommerperioden Flere, der allerede har brugt metoden, bemærker, at den kan være vanskelig at anvende i sommerperioden, hvor det er vanskeligt at komme af med varmen og dermed opnå den gangtid, der er nødvendig for indreguleringen. Dette er ikke så forskelligt fra den tidligere metode, da det nye er noteringen af miljøforholdene (emissionerne af NOx og CO). Hvis der er problemer, kan man udelukkende finde kippunkterne og indregulere og derefter notere på rapporten, hvorfor man ikke har noteret miljøværdierne. Hvor der ved et senere serviceeftersyn er mulighed for det, noterer man miljøværdierne. Husk, at alle værdier altid skal måles og noteres ved førstegangseftersyn. Til sidst vil jeg pointere, at kippunkterne altid skal findes, både ved service og førstegangsindregulering, for at anlægget kan fungere sikkert under alle forhold! Måleustyret i orden Husk også, at jeres måleudstyr skal være i orden, og at I skal bruge stor tålmodighed og omhu ved indreguleringen! Fokus på energirigtige løsninger En luft/vand varmepumpe udnytter energien i udeluften til opvarmning af husets radiatorer (eller gulvvarme) samt varmtvandsbeholder. Det er en gennemprøvet og velkendt teknik og samtidig et prisbilligt alternativ inden for luft/vand varmepumper. Max Weishaupt A/S | Tlf. 43 27 63 00 | www.weishaupt.dk 04 · 12 | Debra EnergiNyt 19 Elektronisk blad ergiNyt DEB RA Energ DEBRA En t y N i g ner E DEBRA Fagbla det an Energibr vic For ser ebranc hen Fo r ener gianl chen.d .4 æg · Nr k Fagbladet For 11 ber· 20 · Decem indiv idue l opva re ge ri er - og o li eF o ru m · rmn ing elle r Fjern varm e · 8 eFt er en erg iaF ta Fagblade Lang og sej for oliefyretkamp len · 6 eri k l. clé 10 · 14 me nt om Hybridanlæ opvarmede g til gashuse mar kkon rol i debr as ks-se rvic : · 10 t For serv icebranchen iNyt DE BRA En ergiNy t Energibranche For ener gianlæg n.dk · Nr. 2 · Juni · 2012 Fagb so lc el le lade t For serv icebr Næste har fåen 20.000 fa m t solce ller i 2 ilier 012 a n læ g st o rm er Fr em anch en Fo r ener Energi gian læg branch · Nr. g a sa pp a ra en.dk 3 · Se ·9 ptem ber - 2012 Nye kr måleu av til dstyre t te r · 12 e· 10 Forbedret kvalitet af hovedeftersyn hed Få ren CO2-samvittig med et pillefyr træp iller · 21 slinjer retning Savner epumpestøj for varm st ø j · Nr. 1 · Marts · 2012 ·4 efyr mod oli Forbud indre grøn vil forh g oliefyrin en er gi en For energianlæg Forbrugerne i total vildrede og slut dkraft - fra 2015 in v e r e r M e oliefy med ny s en n ge n te gi gi st ra Energibranchen.dk servicebranch nch efo ren ing , da nsk ene rgi bra de bra d eb ra , d n in g an sk en er re fo gi br an ch che ef or en i b ra n d ein rg e b rga , n e k s dans n a a, d k ene r b e d rgi 19/03/12 13.31 Energibranchen 1-12.indd 1 bran c h e fo r e n in g Få en elektronisk udgave af DEBRA EnergiNyt Har du interesse i en elektronisk udgave af DEBRA EnergiNyt? Siden foråret 2006 har vi hvert kvartal udsendt en trykt udgave af DEBRA’s energiblad til omkring 1500-1800 nøglepersoner inden for energiområdet. Men de seneste år er portoudgifterne steget og steget samtidig med, at konjunkturerne har medført lavere annonceindtægter, og der skal nu ikke meget til at vælte bladets økonomi. Da vi meget gerne vil blive ved med udsende aktuel information til energibranchens aktører, og vi har et flittigt redak- tionsudvalg, som vil sikre gode, relevante artikler, har vi i DEBRA besluttet, at DEBRA EnergiNyt i løbet af næste år vil ”gå elektronisk”. Det betyder, at vores læsere sandsynligvis fra nr. 2, 2013 pr. mail vil få tilsendt et link til nettet, hvor I kan finde en såkaldt ”bladreudgave” af det nye nr. af DEBRA EnergiNyt. Mailen vil samtidig informere om hvilke aktuelle emner, der behandles og informeres om i bladet. Der vil ligeledes være et link til vores hjemmeside, hvor I som nu kan hente bladet som PDF-fil. For at vi kan sende mail om bladet til dig, har vi brug for din mailadresse, som vi derfor beder dig sende til os. Vil du modtage den elektroniske udgave af DEBRA EnergiNyt fra midten af 2013? Send en mail til debra@energibranchen.dk med din mailadresse, dit navn og firmanavnet og skriv ”Ja tak”! Eller skriv dit navn, firmanavn og din mailadresse her i det hvide felt: Tag en kopi af siden og fax den til DEBRA på 77 41 15 36. Hvis du har kollegaer, som også skal have DEBRA EnergiNyt, så send også ind for dem. Ved du, at du allerede nu kan hente DEBRA EnergiNyt som PDF-fil på www.energibranchen.dk? 20 04 · 12 | Debra EnergiNyt Brændermarkedet Solgte og registrerede gaskedler Ti procent afvigelse mellem solgte og registrerede gaskedler i 1. - 3. kvartal 1. - 3. kvartal 2012 endte på cirka 1.400 ikke-registrerede gaskedler, svarende til cirka ti procent af kedelsalget. Så der er et stykke vej til, at det flotte resultat fra 2011 opnås. DEBRA Solgte og registrerede, installerede gaskedler Solgte/registrerede gaskedler 1. - 3. kvartal 2012 1. -3. kvartal 2011 2011 Solgte 14.200 13.800 20.200 Registrerede i alt 12.800 13.700 19.800 Afvigelse 1.400 100 400 Afvigelse i procent 10 pct. 1 pct. 2 pct. Opgørelsen dækker 98 pct. af gaskedelmarkedet. Dansk Energi Brancheforening, december 2012 Mindre fald i registrerede, installerede gaskedler Gaskedelmarkedet 1. - 3. kvartal 2012 Antallet af registrerede, installerede gaskedler er faldet med cirka fire procent i forhold til samme periode i fjor. Nyinstallationer er faldet med ti procent og udskiftninger med to procent. DEBRA Hele landet Traditionelle Kondenserende kedler kedler Samlet antal Heraf Heraf nyinstallationer udskiftninger 1. - 3. kvartal 2012 200 12.850 13.050 2.950 10.100 1. -3. kvartal 2011 50 13.600 13.650 3.300 10.350 Antal registrerede, installerede gaskedler under 135 kW, 1. - 3. kvartal 2011 og 2012. Gasbrændere 1. - 3. kvartal 2012 Oliebrændere 1. - 3. kvartal 2012 Gasbrændermarkedet faldet med fem procent Oliebrændermarkedet styrtdykker fortsat Salget af gasbrændere i villastørrelsen er faldet cirka ni procent. Større gasbrændere med knap fire procent. I 1. -3. kvartal 2012 er der samlet solgt næsten 37 procent færre villaoliebrændere end i samme periode i fjor. Salget af større brændere er faldet med godt 31 procent. Opgørelsen dækker kun løse oliebrændere. Integrerede brændere i oliekedler indgår ikke. DEBRA DEBRA Solgte oliebrændere Under 60 kW (villabrændere) Over 60 kW Samlet antal 340 1. - 3. kvartal 2012 2.890 555 3.445 320 1. - 3. kvartal 2011 4.610 805 5.415 Solgte gasbrændere Under 60 kW Over 60 kW Samlet antal 1. halvår 2012 70 270 1. halvår 2011 60 260 Antal solgte gasbrændere. 04 · 12 | Debra EnergiNyt 21 Internetkontakter www.mmmmmm.dk www.electro-energy.dk www.gastech.dk www.energicomfort.dk www.ok.dk - fordi kvalitet altid betaler sig www.mmmmmm.dk www.viessmann.dk www.danskvarmeservice.dk Tegn en ”WEB - Logo” annonce Kontakt enten Dansk Energi Brancheforenings sekretariat på tlf. 77 41 15 35 /debra@energibranchen.dk www.hfas.dk www..milton.dk www.mmmmmm.dk eller redaktør Helge Lynggaard på 86 19 37 11 /hl@pressebureauet.dk. Industri- og strålevarme Telt- og stålhaller Stillads- og liftudlejning Badebroer Industri- og strålevarme Telt- og stålhaller Stillads- og liftudlejning Badebroer Opnå store besparelser, selv om forbruget er lille Parcelhus Nedlagt landbrug Op til 93% virkningsgrad med bio-økonomisk energi FUMO® kedelløsninger er unikt dansk design. De centrale processer i FUMO® er designet med anvendelse af de nyeste teknikker, som forbedre ydeevnen markant. Og virkningsgraden er helt i top blandt biobrændselsanlæg. FUMO® fyret Landbrug er specielt udviklet til også at fyre med mere besværlige brændsler, som f.eks. flis og korn. Langtidsholdbare materialer giver dig en sikker kedelløsning Fabrik mange år fremover, med synlig effekt på energibudgettet og begrænset vedligeholdelse og rengøring af anlægget. Gartneri Dansk design Dansk produceret Svinebedrift FUMO® aps Limfjordsvej 52 DK-9670 Løgstør T: +45 7023 3911 F: +45 9867 4240 E-mail: mail@fumo.dk w w w. f u m o. d k Kalenderen Efteruddannelser for service- og installationsvirksomheder – certifikatuddannelser og andre aktuelle kurser i foråret 2013. Det anbefales altid at kontakte den enkelte skole ved planlægning af kursusforløb. Olie Kursus EUC Syd (Tønder)Eftersyn/reparation på oliekedler under 100 kW Tlf.: 7412 4242 www.eucsyd.dkOliefyrsmontør over 120 kW (100 kW) AMU HoverdalEftersyn/reparation på oliekedler under 100 kW Tlf.: 9734 8011 www.hoverdal.dk VarighedStartdato 15 dage 14.01 10 dage15.04 15 dage25.02 Gas Construction Collage Aalborg Forkurser til certifikatkursusforløb Tlf.: 7250 1000 www.construction-collage.dkA-certifikat kursusforløb EUC Syd (Tønder) Forkurser til certifikatkurser Tlf.: 7412 4242 www.eucsyd.dkA-certifikat kursusforløb Certifikat kursusforløb - gasbrændere over 135 kW Syddansk Erhvervsskole Tlf.: 6313 6413, www.sde.dkA-certifikat kursusforløb 2-5 dageKontakt skolen 16 dage28.01 2-5 dage18.02 16 dage27.02 16 dage 29.05 16 dage 01.02, 13.05 TEC Teknisk Erhvervsskole Center Gladsaxe, tlf.: 3817 7000 www.tec.dk A-certifikat kursusforløb 16 dage25.01, 15.04 Uddannelsescenter Herning Tlf.: 7213 4500 www.herningsholm.dk Erhvervsskolen Nordsjælland, Hillerød Tlf.: 4829 0000 www.esh.dk A-certifikat kursusforløb 16 dage02.01, 08.02 A-certifikat kursusforløb 16 dage28.01 Biobrændsel EUC Sjælland (Næstved)Biobrændsel – KSO-certifikat Tlf.: 5575 3300 www.eucsj.dk 3 dage14.01, 25.02 Uddannelsescenter Herning Tlf.: 7213 4500 www.herningsholm.dkBiobrændsel – KSO-certifikat 3 dage24.01 Construction Collage Aalborg Tlf.: 7250 1000 www.construction-collage.dkBiobrændsel – KSO-certifikat 3 dage25.03, 13.05 Erhvervsskolen Nordsjælland, Hillerød Tlf.: 4829 0000 www.esh.dk Biobrændsel - KSO-certifikat 3 dage15.04 Varmepumper EUC Sjælland (Næstved)Varmepumper Tlf.: 5575 3300 www.eucsj.dk 3 dage18.02, 08.04 Syddansk Erhvervsskole Tlf.: 6313 6413, www.sde.dk Varmepumper 3 dage06.02, 17.04 TEC Teknisk Erhvervsskole Center Gladsaxe, tlf.: 3817 7000 www.tec.dk Varmepumper 3 dage04.02 Uddannelsescenter Herning Tlf.: 7213 4500 www.herningsholm.dkVarmepumper 3 dage18.02 Construction Collage Aalborg Tlf.: 7250 1000 www.construction-collage.dkVarmepumper 3 dage12.11 Erhvervsskolen Nordsjælland, Hillerød Tlf.: 4829 0000 www.esh.dk Varmepumper Den jyske håndværkerskole Tlf.: 8937 0100 www.hadstents.dkKølekurser Uddannelsescenter Herning Tlf.: 7213 4500 www.herningsholm.dkSolvarme EUC Sjælland (Næstved)Solvarme Tlf.: 5575 3300 www.eucsj.dk Construction Collage Aalborg Tlf.: 7250 1000 www.construction-collage.dkSolvarme 3 dage20.03 Kontakt skolen Solvarme 3 dage13.02 3 dage21.01, 20.03 3 dage20.03 Konferencer, temamøder, kurser o. lign. Dansk Gas Forening-DGFDGF Gastekniske dageHotel Comwell, Middelfart22.-23.-11 www.gasteknik.dk 04 · 12 | Debra EnergiNyt 23 Varmekompetence Et samarbejde med stærke fordele Gastech-Energi er Danmarks førende når det gælder miljørigtig varme. Vi er specialister i naturgaskedler, varmepumper og løsninger med solvarme og vi forhandler produkter fra nogle af Europas førende producenter. Som noget nyt tilbyder vi også solcelleanlæg, inkl. inverter og montageudstyr. Komplet sortiment • Kondenserende gaskedler fra Geminox fra 2,3 - 52,6 kW • Jordvarmepumper fra CTC og IDM fra 6 - 625 kW • Luft-til-vand varmepumper fra CTC og IDM fra 8 - 165 kW • Solvarmeanlæg fra Geminox og CTC • Solceller fra F&S Solar Concept • Invertere fra SMA Service er et nøglebegreb Vi leverer lynhurtigt, men vores engagement slutter ikke, når produkterne er leveret. Derfor tilbyder vi også et omfattende serviceprogram til de installatører, vi samarbejder med: • Service- og tryghedsaftaler • Extranet med løbende opdatering • Adgang til salgs- og marketingsupport Vi stiller krav Vi stiller store krav til os selv og til de produkter, vi leverer. Derfor stiller vi også store krav til vores samarbejdspartnere. Er du parat til at leve op til det, kan vi love dig et fagligt udfordrende og udbytterigt samarbejde. Kontakt os Kontakt os på telefon 87 42 59 59 – eller mail til salg@gastech.dk, så hører du meget hurtigt fra os.
© Copyright 2024