Hybridanlæg med varmepumper, gaskedler og solceller Ny
DEBRA EnergiNyt Energibranchen.dk Fagbladet for servicebranchen for energianlæg · Nr. 4 · December - 2013 Oliebranchen etablerer: · 4 Ny standard ved eftersyn på oliefyrede kedelanlæg Boligselskabet KAB · 12 Hybridanlæg med varmepumper, gaskedler og solceller DEBRA, Dansk Energi Brancheforening “Den der ventil under den røde øh ... dingenot” De der har ligget under en kondenserende oliekedel med en lommelygte i kindposen og mobilen presset mod linoleummet ved, at det ikke altid er let at huske navnet på en reservedel. anden af vores 24.219 reservedele, næste dag. Electro Energy er Danmarks førende leverandør af varmeteknik. Reservedele til oliefyr, gaskedler og gasbrændere på det danske marked, samt håndplukkede kedler, brændere og pumper fra de bedste europæiske producenter. Heldigvis gør det ikke så meget, når der i den anden ende af røret sidder en der kan. Som ved Ring og få en uforpligtende dingenot-snak på præcis hvilken ventil eller dingenot, du taler om. tlf. 43 44 18 00 eller læs mere på: Og som kan sørge for, at du har den, eller en www.electro-energy.dk - alletiders reservedelshus Indhold Uafklaret? Af Per Langkilde, formand for Dansk Energi Brancheforening Side 4 Ny branchestandard for olieservice Forsyningssikkerhedsafgiftens skæbne ser ud til at være uafklaret, når det nye år starter om få dage. Det var ellers intentionen, at den første energiafgift på vedvarende energiformer, som f.eks. træpiller og brænde, skulle have haft premiere primo 2014, men det ser ud til, at hverken de Konservative eller Venstre vil lægge stemmer til forsyningssikkerhedsafgiften, der ellers udspringer af energiforliget fra 2012. To forhold synes at være årsag til, at der nu er vaklen i geledderne. Det ene er, at opkrævningen af afgift på mindre leveringer af brænde, som det ses til brændeovne, giver en uforholdsmæssig administrativ byrde, som oveni afgiften kan betyde ekstra omkostninger. I følge flere politikere kan det føre til øget ”sort” handel og grænsehandel med brænde, og forslag om en skorstensafgift som alternativ er da også dukket op. Den er dog absolut heller ikke uden problemer med samme afgift til ”rig og fattig”, til hyggefyring med brænde eller brænde som primær opvarmningskilde. Umiddelbart må en øgning af grænsehandlen dog også være begrænset. 1 m³ brænde vejer trods alt over 300 kg. Det er, hvad en normal trailer kan læsse, og der skal bruges ca. 15 mª brænde til et almindeligt parcelhus. Der synes ikke at være en rigtigt god alternativ løsning i sigte for mindre brændeforbrug. Det andet forhold er, at fjernvarmesektoren synes, at de bliver hårdere ramt end andre energiformer. Reelt er der helt samme afgift pr. GJ brændselsforbrug på fjernvarme, som på brændselsforbruget ved individuel opvarmning. Grunden til at fjernvarmeforbrugerne bliver hårdere ramt er, at den mindre effektivitet ved fjernvarmeproduktion og -distribution end ved moderne individuel opvarmning betyder, at brændselsforbruget er højere ved fjernvarme. Det er fuldstændigt som forbrugere med et gammelt ineffektivt oliefyr – de får også en højere årlig afgift. Så der er reelt ikke tale om en særlig høj afgift for fjernvarme, men et højere primærbrændselsforbrug, som gør at afgiften bliver højere for fjernvarmeforbrugerne. Et er dog sikkert. Der skal hentes afgifter ind til statskassen ved den grønne omstilling, og at basere sig på afgifter på fossile brændsler alene er ikke holdbart, da det fossile forbrug jo bliver mindre og mindre. Så mon ikke det nye år alligevel vil bringe en afgift på alle brændsler, fossile eller vedvarende. Der kommer en afklaring, tror jeg. Side 8 Hybridløsningen - succes eller fiasko? Side 11 Nyt brancheudvalg under Det Tekniske Sikkerhedsråd Side 11 Mindeord Kirsten Schönherr Side 11 Mindeord Allan Nikolaj Jørgensen Side 12 På vej til at omlægge energiforsyningen i KAB Side Side 13 Hybridanlæg med jordslanger 5 i 20 meters dybde 15 Lavthængende frugter ved energirenovering i eksisterende boliger Side 8 Side 16 Standardbesparelser ved skift til ny træpillekedel i 2014 Side7 Side 18 Varmenormen DS 469 er revideret Side Side 21 Brændermarkedet Side Side 11 23 Kursuskalender Side Side10 Side 10 Debra EnergiNyt Udgiver: Dansk Energi Brancheforening Paul Bergsøes Vej 6, 2600 Glostrup Telefon: 7741 1535 www.energibranchen.dk Annoncer: Dansk Energi Brancheforening Redaktionsudvalget Erik L. Clément, Bosch A/S, Henning Søegaard, Weishaupt A/S, Michael Strøm, Kierulff a/s, Michael Westergaard, Gastech A/S, Hans Martin Sørensen, HS Tarm, Peter Abell, Electro Energy A/S, Allan Mikkelsen, Viessmann A/S, Max H. Hansen, Energiservice A/S og Jørgen K. Nielsen, Dansk Energi Brancheforening. Ansvarshavende redaktør: Helge Lynggaard Redaktionen afsluttet 18. december Forside: Fra KABs nye byggeri i Måløv. Næste nummer Udkommer medio marts 2014 Redigering og layout: Helge Lynggaard Pressebureauet Århus Grønnegade 80 B, 8000 Århus C Telefon: 86 19 37 11 Email: hl@pressebureauet.dk ISSN: elek.: 2245-2400 04 · 13 | Debra EnergiNyt 3 Branchestandard Ny branchestandard for olieservice Debra har sammen med andre aktører på olieservicemarkedet etableret en ny standard for eftersyn på oliefyrede kedelanlæg Af Jørgen K. Nielsen, Danske Energi Brancheforening I dag findes ingen officielle grænseværdier for oliekedelanlæg i drift. Som vi omtalte i et tidligere nummer af DEBRA Energinyt betød nedlæggelsen af Energistyrelsens eftersynsordning, at der ikke længere er krav til sodtal og røgtab ved oliefyring. Der er heller ikke officielle kriterier for, hvornår en oliekedel kan betegnes som ineffektiv. Det finder olieservicebranchen ikke for særligt hensigtsmæssigt. DEBRA, DS Håndværk & Industri, OR, OSS, Skorstensfejerlauget og TEKNIQ har derfor i fællesskab udarbejdet en ny branchestandard for eftersyn på oliefyrede kedelanlæg, som anviser, hvad et hovedeftersyn bør indeholde, hvordan eftersynet dokumenteres og hvilke grænseværdier, der skal overholdes, for Eftersyn på kedlen Vandtrykket kontrolleres, og er det for lavt, informeres kedelejeren Kedlens forbrændingskammer og røgveje kontrolleres for sodbelægninger, som grundlag for en rensning. Traditionelle kedler skal typisk renses en gang om året. På kondenserende kedler skal vandlåsen kontrolleres og eventuelt renses. Der skal være væske i vandlåsen. Pakninger ved kedler med lukket forbrænding /balanceret aftræk skal være intakte Kedlens røgveje kontrolleres for sod. 4 04 · 13 | Debra EnergiNyt at anlægget kan betragtes som i orden drifts-, energi- og miljømæssigt. Organisationerne opfordrer deres medlemmer og øvrige aktører på olieserviceområdet at tilslutte sig grundlaget for branchestandarden, følge anvisningerne og markedsføre over for kunderne, at deres eftersyn udføres i henhold olieservicebranchens fælles standard for hovedeftersyn. Eftersyn på oliebrænderen Hovedeftersyn på brænderen foretages typisk en gang årligt og omfatter følgende 10 punkter: 1. Rensning af brænderens luftveje, hvilket betinger en adskillelse af brænderen 2. Rensning og justering af tændelektroder samt kontrol af tilhørende kabler 3. Udskiftning af forfilter på sugeledningen 4. Kontrol/udskiftning af pumpefilter 5. Kontrol/ udskiftning af oliedyse 6. Kontrol og evt. justering af oliepumpens forstøvningstryk Dysestok ej renset: Rensning og justering af elektroder. 7. Funktionskontrol af driftstermostat og flammesikring 8. Funktionskontrol af evt. aftrækssikring/luft- vagt 9. Visuel kontrol af elledninger, olierør og flexslanger - eventuelle anbefalinger noteres på servicerapporten 10.Afsluttende indregulering og justering af oliebrænderen Brænderens luftveje skal renses. Målinger på kedelanlægget Skorstene/aftrækssystemer Mindst følgende målinger skal udføres på kedelanlægget i drift: • Sodtal • Luftoverskud (O2 %), • Kulilte (CO ppm) • Røggastemperatur/rumtemperatur (°C) • Røgtab i % (beregning) • Skorstenstræk (mbar) Hvis der konstateres sodbelægninger i aftrækssystemet skal den lokale skorstensfejermester kontaktes. Tæthed af balancerede aftræk kontrolleres med måling af O2 % i luftindtaget. >> 04 · 13 | Debra EnergiNyt 5 Branchestandard Grænseværdier overskrides, skal der gøres noget ved forbrændingen i nærmeste fremtid, da der er risiko for, at CO-indholdet hurtigt kan stige. Der skal tages aktion med det samme, hvis CO-indholdet er over 1.000 ppm. Branchens organisationer har fastsat følgende grænseværdier som grundlag for en acceptabel drift af kedelanlægget: • Sodtal højst 1 • Røgtab højst 10 % • Kedlen bør ikke være ældre end fra 1978 Såfremt én eller flere af grænseværdierne overskrides, betegnes kedelanlægget som ineffektivt. Dette noteres i servicerapporten, og der følges op over for kedelejeren med relevant information om økonomiske, miljø- og energimæssige forhold ved udskiftning til et nyt energianlæg. Kedler fra før 1978 skal registreres som ineffektive. • CO-indhold højst 500 ppm Normalt skal CO-indholdet være under 100 ppm. Hvis grænseværdien på 500 ppm CO skal måles og helst ligge over 100 ppm. Dokumentation Alle måleresultater, registreringer og observationer skal registreres i en servicerapport. Måleresultater skal endvidere noteres på et servicemærkat, der anbringes på kedlen. På mærkatet skal endvidere være anført: • Servicefirmaets adresse og telefonnummer • Serviceteknikerens nummer/initialer • Om kedlen er renset Øvrige vilkår Branchestandarden indeholder supplerende retningslinjer for f.eks. indregulering efter kippunkt og krav til uddannelse, måleudstyr og kvalitetskontrol. 6 04 ·13 | Debra EnergiNyt % mbar °C % Kedelrens udført: CO: ppm Kvalitetslabel_wie.indd 1 08/05/13 09.04 Få den nye branchestandard for olieservice tilsendt. Send en mail til debra@energibranchen.dk Milton Grant - kondenserende oliekedel A Brug den nye Milton Grant 20 som døråbner... og kom ind i varmen hos dine kunder! Med Milton Grant 20 præsenterer vi nu en kondenserende oliekedel, der med en række stærke salgsargumenter bliver dit og forbrugernes foretrukne valg: • • • • • • Milton Grant 20 fylder minimalt og giver kunden mere plads i bryggerset Kvaliteten er i top og sikrer lang holdbarhed Kompakt, effektiv og lydsvag Diskret og moderne design Suveræn varmtvandskomfort og præcis varmestyring Kan placeres uafhængigt af gammel skorsten Milton Megatherm A/S Formervangen 12 - 16 · 2600 Glostrup Telefon 4697 0000 · Telefax 4697 0001 info@miltonmegatherm.dk www.miltonmegatherm.dk Forstand på varme! Milton Megatherm A/S leverer kvalitetsprodukter til fagfolk. Brændere, kedler, fjernvarme, varmepumper, gasradiatorer, strålevarmepaneler, gulvvarme, varmluftblæsere, solvarme. Hybridløsning Hybridløsningen succes eller fiasko? Lige nu rammer de første hybridløsninger det danske marked, men er markedet klar til hybridløsningen? Og er det en god idé for slutbrugeren? Af Brian Nielsen produktchef Robert Bosch A/S Hybridsystemet er en sammenbygning af to forskellige varmeproducerende produkter med forskelligt drivbrændstof. De første modeller, som har ramt markedet er opbygget af en ny eller eksisterende kondenserende gaskedel, der samarbejder med en el-drevet luft/vand- eller jordvarmepumpe. Grundtanken er, at varmepumpen skal overtage varmeproduktionen i de perioder, hvor det enten er mest økonomisk eller mest miljørigtigt alt efter kundens ønske. Luft/vand varmepumpen er den mest benyttede, da denne løsning er mest omkostningseffektiv for slutbrugeren i forhold til investeringen. Da hybridløsningen er en ”add on” opvarmningskilde, vil slutkunden vurdere merinvesteringen og den tilhørende økonomiske gevinst på samme grundlag, som det tit ses for kunder, der investerer i solvarmesystemer. Barriere for en ”ægte” luft/vand varmepumpeløsning En af de store barrierer, den ”ægte” varmpumpeløsning møder på det danske marked, er de eksisterende radiatorsystemer, som ikke er egnede til lavtemperatur drift med fremløbstemperatur på 55 – 60° C ved -12° C udetemperatur. Hybridløsningen har den fordel, at selv om varmepumpen er designet til at kunne køre ned til ca. -4° C udetemperatur for ude 8 04 ·13 | Debra EnergiNyt monteret luft/vand varmepumper og ca. + 2° C for indendørs monteret luft/vand varmepumper og typisk med en maximalt fremløbstemperatur op til ca. 50° C, vil gaskedlen kunne supplere til højere temperatur eller overtage hele opvarmningen. Det betyder, at varmepumpens absorber (energioptager) kan være ca. 50 til 70 procent mindre på en hybrid luft/vand varmepumpe end en traditionel ”ægte” luft/vand varmepumpe. Det giver en markant prisreduktion på hybridløsningen i forhold til den ”ægte” luft/vand varmepumpe. Mulighed for reduceret elafgift med hybrid løsningen En kondenserende kedel kan producere 1 kWh varme for ca. 77 øre med den nuværende naturgas pris. Det betyder, at en varmepumpe med en elpris på 2,20 kr. skal have en SCOP på 2,9 blot for at komme på samme pris på varmen som gaskedlen. I BBR-bekendtgørelse 1010 af 24/10/2012, bilag 1 er anført: ”Hvis der benyttes flere opvarmningsmidler, registreres det opvarmningsmiddel, der bidrager med mest energi”. Det betyder, at hvis varmepumpen kan producere størstedelen af energien til opvarmning af boligen, så kan boligen ændre status i BBR til ”el opvarmet” og dermed være berettiget til reduceret elafgift på 52 øre pr. kWh på alt elforbrug til varmepumpen over et husforbrug på 4000 kWh. Resultatet er, at med en 500 450 400 00 350 T me Tim err 300 250 200 150 100 50 0 >20 20 19 18 17 16 15 14 13 12 11 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 -1 1 -2 2 -3 3 -4 4 -5 5 -6 6 -7 7 -8 8 -9 9 -10 10 -11 11 -12 12 <-12 < 12 Ude temperatur Figur 1 Hybridløsning passer godt til dansk klimaprofil Når man laver en analyse af DRY data (time baseret ude temperatur data) for Danmark vil man se, at hybridløsningen passer godt til det danske klima. Fiur 1 viser hyppigheden i timer af en bestemt udetemperatur i Danmark målt over 10 års gennemsnit. Der er en tydelig overvægt af timer fra ca.16 grader, hvor varmen bliver tændt i boligerne ned til ca. -3 grader hvorefter grafen glattes ud. Figur 1 viser dog intet omkring et aktuelt energiforbrug ved hvilke udetemperaturer og dermed i sidste ende en energi- procent af totalt energiforbrug til opvarmning ligger i udetemperatur området fra +17 til 0° C udetemperatur. Det betyder, at en korrekt størrelse varmepumpe vil kunne dække de 70 procent alene med varmepumpen, som samtidigt kan gøre det med en meget høj SCOP for perioden. fordeling mellem luft/vand varmepumpen og kedlen. Faktum er, at der benyttes mere energi til opvarmning af boligen ved -10° C grader end +10° C som dermed får indflydelse på fordelingen af energibehovet mellem de to varmekilder. Fig. 2 viser fordelingen af 20.000 kWh årsforbrug til opvarmning fordelt på en given udetemperatur, beregnet ud fra hyppighed og aktuelt varmebehov ved den givne udetemperatur. Beregninger viser, at ca. 70 Varmepumpens effektstørrelse har stor betydning For at opnå en reduktion på elafgiften skal varmepumpen kunne producere mindst 51 % af alt Energiforbrug i relation til DRY data Danmark 1.800 1.600 1.400 1.200 kWt SCOP på blot 2,2 vil varmpumpen kunne producere varme til samme pris som den kondenserende gaskedel. Hybridløsningen luft/vand varmepumpe vil typisk have en SCOP på mellem 3,1 til 3,4, så hybridløsninger uden reduceret elafgift vil lave varme ca. 11 procent billigere end gaskedlen, og med reduceret elafgift vil hybridløsningen være 33 procent billigere. 1.000 800 600 400 200 0 17 16 15 14 13 12 11 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 -1 -2 -3 -4 -5 -6 -7 -8 -9 -10 -11 -12 udetemperatur Figur 2 04 · 13 | Debra EnergiNyt 9 Hybridløsning 9 Effektbehov v. 20.000 kWh og VP afgivet effekt 8 7 6 kW 5 Varmepumpe i kW 4 Effektbehov i kW 3 2 1 0 15 14 13 12 11 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 -1 -2 -3 -4 -5 -6 -7 -8 -9 -10 -11 -12 Udetemperatur Figur 3 energi til opvarmning af boligen, hvilket stiller krav til varmepumpens afgivne effekt. Luft/vand varmepumpens afgivne effekt falder i takt med stigende fremløbstemperatur samt faldende udetemperatur. Figur 3 viser en 6 kW hybrid luft/vand varmepumpe i en bolig med et opvarmningsbehov på 20.000 kWh. Som det kan ses vil varmepumpens effekt kunne klare opvarmning alene ned til ca. +1° C udetemperatur, hvorefter gas kedlen skal hjælpe varmepumpen. Så i dette tilfælde med et hus, der har et dimensionerende effektbehov på 8 kW ved -12° C, vil en varmepumpe med en nominel afgivet effekt på 6 kW kunne klare over halvdelen af varmebehovet. Ved ca. -4° C grader vil luft/vand varmepumpen udkoble og alt opvarmning sker via gaskedlen. Forventninger Hvis hybridløsningen skal finde indpas i et større antal i natur- 10 04·13 | Debra EnergiNyt gasopvarmede boliger kræver det uden tvivl, at hybridsystemet kan opnå reduceret elpris og dermed skal være primær varmeforsyning i boligen ifølge BBR. Ligeledes betyder det årlige gasforbrug også meget for interessen i at investere i disse systemløsninger. Ved årlige gasforbrug under ca. 1.500 m3 vil løsningen ofte være uinteressant pga. tilbagebetalingstiden. I forbindelse med udskiftning af ældre gaskedler kan en kondenserende gaskedel med hybridvarmepumpe uden tvivl være interessant for mange. Hybridløsning med oliekedler For de mange boliger uden for kollektiv varmeforsyning, som har en oliekedel med mere end 12 års drift tilbage, er mulighederne enorme. Desværre lader de færdige hybridløsninger med oliekedler vente på sig, da de generelt er udviklet af gaskedelfabrikanter. Så i første omgang får kunder med gaskedel en mulighed for at blive grønnere og på samme tid reducere deres energiudgifter. Dog vil produkter til oliemarkedet med ”stand alone” varmepumper, der styringsmæssigt kan kobles sammen med en kedel, ses på markedet inden for de næste et til to år. Hybridløsning har også vist sig at have enorme muligheder som del i ”Smart Grid” udbygningen på elforsyningen som pt. planlægges. Årsagen er, at hybridløsningen har to brændstoffer, som betyder at energiselskaberne kan ”tænde og slukke” for varmepumperne uden, at kunden mangler varme, fordi gaskedlen blot vil tage over. Nyt brancheudvalg som led i udvalgsstruktur under Det Tekniske Sikkerhedsråd Til erstatning for bl.a. Gasudvalget og Autorisations-udvalget, er der etableret et nyt samlet udvalg under navnet Brancheudvalget Brancheudvalget beskæftiger sig udelukkende med el-, gas-, vvsog kloakforhold. Herunder autorisationer og teknisk sikkerhed inden for disse områder. Brancheudvalget skal sikre dialog og vidensdeling mellem sikkerhedsstyrelsen og de forskellige brancher og interessenter, bl.a. ved at nedsætte og understøtte netværksgrupper og dialogfora på de specifikke fagområder. Brancheudvalgets opgaver er • at informere om de forskellige branchers vilkår, udvikling og udfordringer • at skabe vidensdeling om nye bestemmelser, indsats- områder, rapporter og projekter • at følge og informere om udviklingen inden for Sikkerhedsstyrelsens myndighedsområde • at rådgive ved udarbejdelse af tekniske regler • at medvirke til at fremme branchernes, interessenter- nes og myndighedernes implementering og admini- stration af Sikkerhedsstyrelsens regler • at belyse eller afgive indstillinger om specialise- rede o g tekniske forhold til brug for arbejdet i Det Tekniske Sikkerhedsråd Første møde i Brancheudvalget blev holdt i august måned. Der vil blive afholdt to faste møder om året og derudover kan der indkaldes efter behov. Brancheudvalget er sammensat af repræsentanter fra: • Dansk Erhverv – formand Michael Ostenfeld • DI • Dansk Byggeri • TEKNIQ • DS Håndværk og Industri • Maskinmestrenes Forening • Dansk Elforbund • Blik- og Rørarbejderforbundet • Dansk Metal • Dansk Energi Brancheforening • Dansk Energi Mindeord Kirsten Schönherr Dansk Energi Brancheforenings sekretær, Kirsten Schönherr døde 1. november 2013 efter et drøjt halvt år med alvorlig sygdom. Kirsten blev ansat i 1986 i sekretariatet i den daværende Dansk Gas Brancheforening, og har siden arbejdet i foreningen, som efter fusion med andre foreninger blev til DEBRA-Dansk Energi Brancheforening. I gennem mere end 25 år har Kirsten på professionel vis stået for den praktiske del i mange arrangementer i energibranchen, herunder branchekurser og -møder og den traditionsrige udstilling ved Dansk Gas Forenings årsmøder. Ære været hendes minde. Jørgen K. Nielsen Sekretariatschef DEBRA Mindeord Allan Nikolaj Jørgensen Allan Nikolaj Jørgensen, DONG Energy døde 28. november efter et halvt år med alvorlig sygdom. Allan var leder af DONG’s olie- og gasserviceaktiviteter, og DEBRA havde derfor de seneste år et tæt samarbejde med ham om kvalitetskontrol på olie- og gasservice. Desuden var Allan et aktivt medlem af redaktionsudvalget for foreningens blad, DEBRA Energinyt og har skrevet adskillige gode artikler i bladet. Det var en stor fornøjelse at arbejde sammen med Allan. Han var kreativ og engageret og dertil meget behagelig og fornøjelig at være sammen med. Ære været hans minde. Jørgen K. Nielsen Sekretariatschef DEBRA 04 ·13 | Debra EnergiNyt 11 Omlægning På vej til at omlægge energiforsyningen i KAB Der er forandringer på vej med brug af alternativ energi Af Finn Sørensen, energi- og varmekonsulent, KAB I disse år står boligselskabet KAB over for store ændringer i den måde, som energiforsyning defineres i selskabets afdelinger. I nybyggeri stilles vi her og nu over for kravene i BR15 og BR20. Men inden for en meget kort tidshorisont vil også de eksisterende boligafdelinger komme i spil. Mange boligafdelinger ønsker i dag at omlægge energiforsyningen til en mere miljøvenlig og økonomisk energiform eller supplere den eksisterende energiforsyning med alternativ energi. KAB har derfor en forpligtigelse til at rådgive om en bæredygtig energiforsyning af afdelingerne i KAB-fællesskabet. Det er en vigtig opgave at motivere boligorganisationerne til at foretage energirenovering af boligafdelingerne med de deraf følgende store besparelser for klimaet, miljøet og ikke mindst for beboerne. Det kræver en dyb indsigt i teknologiudviklingen, de særlige finansieringsforhold og de afledte driftskonsekvenser af energireducerende tiltag. KAB har en målsætning om at indtage en proaktiv rolle og dermed imødekomme og præge fremtidens krav til bæredygtige og energivenlige bygninger i en kvalitativ retning. Når KAB i fremtiden skal reducere energiforbruget i boligorganisationernes bygninger, er det vigtigt, at det vil ske på en omkostningseffektiv måde, så det ikke sker på bekostning af indeklimaet og arkitekturen. I dag er forbruget i KAB- 12 04 · 13 | Debra EnergiNyt Mange boligforeninger ønsker at omlægge energiforsyningen til en mere miljøvenlig og økonomisk energiform. administrerede ejendomme primært fordelt på fjernvarme, gas- og elvarme. Men der er forandringer på vej med brug af alternativ energi og det drejer sig i særdeleshed om solceller, som derfor har og har haft en særlig bevågenhed i KAB. Der er dog stor forskel på, hvordan de enkelte ejendomme bruger den købte energi. Mange af de store ejendomme har et stort spild i forbindelse med transporten af energien. Det gælder for eksempel store ledningsstab i fjernvarmeområder, hvor ejendommen har en varmecentral, som fordeler den købte fjernvarme ud til de enkelte boligblokke. Ydermere er hovedparten af alle ejendommene fra før 1979, og selv om mange af dem er godt vedligeholdt, har man utidssvarende tekniske installationer. I forbindelse med at prisen på energi er steget og forsat stiger, er der kommet en stigende interesse for, hvordan man kan opnå besparelser. KAB´s egne energi- og varmekonsulenter deltager aktivt med forslag og ideer til løsninger af kundernes ønsker. Her skal jeg blot opliste nogle af de væsentligste fokusområder som varme- og energikonsulenterne i dag arbejder på og med: Energi reduktion. Opvarmning af brugsvand. Ventilation med genvinding. Styringer og CTS løsninger. Alternative energiformer . Energi til den rigtige pris Energihandleplaner Klimaskærm / Efterisolering. Beboernes besparelser strøm, skrald m.v. Ved KAB hybridløsning i Måløv kobles gaskedlerne ind, hivs jordvaremeanlægget ikke kan dække det aktuelle varembehov. Nyt boligbyggeri: Hybridanlæg med jordslanger 20 meter nede Ny KAB-boligafdeling har jordvarmeanlæg med 40 meter lange slanger, som er boret ned i jorden KAB har opført en ny afdeling i 2012/13 i Måløv, hvor der er installeret hybridanlæg, så man har både gaskedel, varmepumpe og solceller til henholdsvis at dække bygningernes varmebehov til opvarmning og varmtvandsproduktion. Derudover går en del af solcelleproduktionen til at dække el-forbruget i ejendommen. Der er installeret tre decentrale varmecentraler i afdelingen, som i princippet er ens. I korte træk fungere anlæggene ud fra, at energibehovet primært skal dækkes af varmepumpen. Hvis varmepumpen ikke kan dække det aktuelle varmebehov alene, kobles gaskedlen ind for at supplere og sikre, at varmebehovet bliver opfyldt. Dette gør sig naturligvis især gældende ved varmtvandsproduktion. At det varme vands temperatur på ca. 55° C er korrekt, har stor betydning for KAB, fordi man ikke ønsker problemer med legionella. Jordvarmesystemet er et såkaldt radialt boret jordvarmesystem. I stedet for at lægge jordslanger eller bore en sonde ned i jorden er der faktisk tale om en blanding af de to nævnte typers systemer. Det vil sige, at man borer flere jordslanger ud i et mønster, som nærmest minder om en edderkop, hvor borebrønden er kroppen og jordslangerne er benene. Slangerne er i gennemsnit ca. 40 meter lange pr. styk og boret ned i dybde på ca. 20 meter. Selve jordvarmeanlægget er det andet af >> 04 · 13 | Debra EnergiNyt 13 Omlægning KABs hybridløsning i Måløv omfatter både varmepumper, gaskedler og solceller. de to første af sin type i Danmark. KAB har også installeret det første system af denne type på et nyt plejecenter i Ballerup. Jordvarmeanlæg til køling Ventilationsanlæggene er balancerede centrale systemer, som jeg ikke vil omtale yderligere i denne artikel men blot bemærke, at man om sommeren genvinder den varme, som er i udsugningsluften og lægger den retur i jorden. Samtidig bruges jordvarmeanlægget til køling af lejlighederne tilsvarende om sommeren. CTS-anlæg er en nødvendighed Til at styre, regulere og overvåge hybridanlæggene og de varmeforbrugende systemer som varmtvand og gulvvarmesystem samt ventilation, er det nødvendigt at koble det ind over et CTS-anlæg. Der er så mange signaler og meldinger, som skal registreres, tolkes og efterfølgende skal der foretages ændringer af anlæggets set-punkter. Som regel kan et hybridanlæg til større ejendomme ikke fås som en samlet standardløsning fra én leverandør så man kan bruge deres styringer. Derfor bliver man 14 04 ·13 | Debra EnergiNyt nødt til at bygge anlæggene op af komponenter fra forskellige leverandører. Og at få komponenterne til at spille sammen er ikke nogen let opgave, men det lykkes nu alligevel Uddannelse af driftspersonale Driftspersonalet er en utrolig vigtig partner, når man skal arbejde med sådanne komplekse anlæg. Det kræver, at de har en god forståelse af, hvordan et sådan anlæg virker, og hvad der skal gøres for at anlæggene kører optimalt. Denne udvikling vil stille nye krav til de faglige kompetencer hos KAB medarbejdere og i særlig grad til driftsledere og ejendomsfunktionærer samt til deres samarbejdspartnere i byggeriet. Rådgivere og entreprenører vil blive stillet over for nye udfordringer om at styrke videndelingen i det bæredygtige og energirigtige byggeri. Det er et område, hvor rådgivere og leverandørerne skal stramme op og få en bedre koordinering af, hvem gør hvad og om hvordan sådan en opgave skal løses. Der er ikke kun et krav i byg- gefasen, men absolut lige så vigtig i driftsfasen, hvilket igen stiller krav til leverandørerne og til de driftsansvarlige medarbejdere i KAB. Energi-og ressourceambassadør KAB er selv i gang med at udvikle et nyt kursus, der som arbejdstitel bliver kaldt energi-og ressourceambassadør. Det vil som indhold tage udgangspunkt i de nye typer varmesystemer, men ikke mindst også hvor kan jeg som driftsansvarlig finde nogle besparelser i min egen afdeling og hvor man lærer at påvirke beboerne til at tænke mere i adfærd, når det handler om energi. Jordvarmeanlæg Boligselskabet KAB: Lavthængende frugter ved energirenovering i eksisterende boliger I den eksisterende boligmasse er der mange lavt hængende frugter, og disse forsøger energi- og varmekonsulenterne i vores daglige arbejde at høste i samarbejde med driftschefer og driftspersonale. I den gamle boligmasse foretages der naturligvis hele tiden energirenoveringer af ejendommene, og her tages alle nye tanker med omkring optimering af det varmeproducerende system og det varmeforbrugende system. Men mulighederne for gennemførelsen er som regel mere begrænset, fordi der som regel ikke er økonomisk mulighed for at tage alle nødvendige eller ønskede forhold med. Derfor handler det ofte om at gå på kompromis. Som eksempel: Skal man skifte vandledninger og faldstammer eller skal man udskifte det gamle et-strengsvarmeanlæg med et nyt to-strengsvarmeanlæg eller skal man renovere den gamle varmecentral? Svarene kræver, at man foretager mange beregninger for, hvad der økonomisk bedst kan betale sig og evt. at der efter en renovering spares så meget, at det frigiver penge til en anden energiopgave. Nogle gange er der intet valg, for installationerne kan være så nedslidte og medtagne, at der må gøres noget. Så der er tale om, at tingene sker med små skridt, men KAB har hele tiden fokus på at forbedre og optimere boligafdelingerne på den energimæssige side. Det handler ofte om at gå på kompromis, når der skal energirenoveres. KAB har hele tiden fokus på at forbedre og optimere varmesystemerne. 04 ·13 | Debra EnergiNyt 15 Fra nytår er der standardværdier for energibesparelsen ved disse træpillekedler. Standardbesparelser ved skift til ny træpillekedel i 2014 Mens der har været standardværdier for energibesparelsen ved at skifte til ny varmepumpe, gas- eller oliekedel har det været nødvendigt at lave specifikke beregninger for energibesparelsen ved at skifte til en ny træpillekedel f.eks. fra en gammel oliekedel. Fra nytår kommer der også standardværdier for skift til automatisk fyret træpille kedel, som overholder Bygningsreglementets energikrav. DEBRA har medvirket med udarbejdelse af oplæg til energibesparelsen ved udskiftning fra gammel oliekedel til ny træpillekedel. fortsætter næste side DEBRA søger foreningens kommende sekretariatschef DEBRA-Dansk Energi Brancheforening udvider sekretariatet med en medarbejder, som i første omgang primært skal beskæftige sig med og varetage brancheinteresser for varmepumper og lignende grønne energiløsninger. På længere sigt vil opgaverne omfatte individuelle opvarmningsanlæg generelt. Det er intentionen, at den nye medarbejder skal tage over efter vores nuværende sekretariatschef, når han efter en overgangsperiode træder af. Arbejdsopgaverne omfatter primært: • • • • • • fremme af medlemmernes forretningsmæssige muligheder gøre medlemmernes og foreningens synspunkter gældende over for andre parter på energiområdet varetage repræsentation af foreningen i relevante eksterne udvalg indsamle og formidle information til medlemmerne om relevante markedsmæssige og faglige forhold gennemføre informationsmøder og konferencer for energibranchen igangsætte og gennemføre faglige og markedsrettede projekter til gavn for medlemmerne Dine kvalifikationer: Vi forestiller os en udadvendt person, som • har gode evner og erfaring i skriftlig og mundtlig kommunikation • kompetent kan ”netværke” med kontaktpersoner i styrelser, organisationer og virksomheder • har interesse for energi og miljøpolitik • har forståelse for opvarmningsprincipper for bygninger Nærmere oplysninger om stillingen kan fås hos DEBRA’s formand Per Langkilde på telefon 4040 3221. Ansøgning kan sendes til pl@gastech.dk. Hvem er DEBRA? DEBRA – Dansk Energi Brancheforening er en interesseorganisation, der repræsenterer ca. 120 producenter/leverandører/servicevirksomheder for gaskedler, biokedler, varmepumper og oliekedler, samt solvarme- og solcelleanlæg. Vores aktiviteter er især målrettet de ca. 800.000 individuelle energianlæg i Danmark, som ikke er forsynet med fjernvarme. Du kan læse mere på www.energibranchen.dk. Ansøgningsfrist: 20. december 2013. Tiltrædelse: Snarest. Arbejdssted: Dansk Energi Brancheforening, Paul Bergsøes Vej 6, 2600 Glostrup. Kontaktperson: Per Langkilde, telefon 40 40 32 21. 16 04 ·13 | Debra EnergiNyt er du klædt godt nok på til at rådgive og Sælge varmepumper? Hos Weishaupt er vores varmepumpeteam altid klar til at hjælpe dig med: Følgende standardværdier og vilkår vil være gældende Standardværdi BIO 1: 2.255 kWh/år/stk. Konvertering fra olie til automatisk fyret træpillekedel (Oliekedel fra 1978 eller nyere) Situation før: Olieopvarmet hus med kedel fra 1978 eller nyere Situation efter: Automatisk fyret træpillekedel (kedel klasse 5 i DS/EN 303-5, 2012 ”Centralvarmekedler til fast brændsel”) • • • • • • • • Videnogteknologiomvarmepumper Valgafløsning(luft/vandellerjordvarme) Korrektdimensioneringafanlæg Beregningafbesparelse Salgspræsentationtilkunder Udarbejdelseaftilbud Vejledningiinstallation Hjælptilefterfølgendeserviceaftale Vi er din seriøse varmepumpepartner, så kontakt os hvis du vil sælge fremtidens energirigtige løsninger eller vide mere om vores varmepumpekoncept. Standardværdi BIO 2: 5.905kWh/år/stk. Konvertering fra olie til automatisk fyret træpillekedel (Oliekedel fra 1977 eller ældre) Situation før: Olieopvarmet hus med oliekedel fra 1977 e ller ældre Situation efter: Automatisk fyret træpillekedel (kedel klasse 5 i DS/EN 303-5, 2012 ”Centralvarmekedler til fast brændsel”) Ved skift til andre typer biokedler skal der fortsat laves specifikke beregninger af den opnåede energibesparelse. Det samme gælder ved udskiftning af en gammel biokedel til en ny træpillekedel. Det skal lige nævnes, at det også er muligt at få håndværkerfradrag ved udskiftning til ny biokedel. Sælger du varmepumper eller vil du gerne? Giv DEBRA EnergiNyt til en kollega Som du nu har erfaret, er DEBRA EnergiNyt blevet elektronisk. Du har derfor modtaget bladet via en mail. Hvis du har kollegaer eller branchekolleger, som du synes skal have glæde af bladet, så send en mail til debra@energibranchen.dk med deres navn, firma og mailadresse. WWW.W-VArMepuMper.dk Max Weishaupt A/S | Tlf. 43 27 63 00 04 · 13 | Debra EnergiNyt 17 Varmenorm Varmenormen DS 469 er revideret Varmenormen omfatter nu både varme- og køleanlæg Af Nils Lygaard senior konsulent TEKNIQ Efter revisionen af DS 469 er køleområdet kommet med, da energiforbruget i bygninger anvendes til både opvarmning og køling og da begge områder reguleres af bygningsreglementet. Den tidligere norm omhandlede alene vandbårne varmeanlæg. Nu gælder den alle former for varmeanlæg, både centralvarme, luftvarme, el-varme samt komfortkøleanlæg, både vandbårne og luftbårne. Dog er proces kølanlæg ikke omfattet af normen. Alle typer af forsyninger er omfattet som eksempel: • anlæg beregnet til gas, olie og biomasse • solvarme • varmepumper • fjernvarme • geotermi og • el samt • køleanlæg • grundvandskøling • havnekøling og • fjernkøling Et stort afsnit i normen er naturligt nok afsat til en række skærpede krav til styring og indregulering af anlæggene. Funktionskravene for anlæggene er sat i højsædet i den reviderede norm, og langt hen ad vejen er der ryddet ud i vejledningsord som ”bør” , der er erstattet af ”skal”. Det er således ikke længere muligt at lave de bløde landinger og udføre installationer, som vi plejer – nu ”skal” de udføres og dokumenteres som anført i normen. Normen omfatter ikke krav til selve forsyningsanlægget, men kun de dele af forsyningsanlæg- get, der hører naturligt med til varme- eller køleanlægget. Normen omfatter således for eksempel ikke: •kedlen •fjernvarmestikket •varmepumpen •kølemaskinen eller •elforsyningen Varmeanlæg For varmeanlægget er det gældende, at den dimensionerende rumtemperatur for opvarmning skal kunne opretholdes i rummene ved den dimensionrede udetemperatur under forudsætning af kontinuerlig drift af opvarmning. Endvidere skal den dimensionerende rumtemperatur for opvarmning også kunne opretholdes i rummene i hele opvarmfortsætter side 20 Skal leve op til nye krav Baggrunden for revision af normen var bl.a. at den tidligere udgave af DS 469 var fra 1991 med tillæg i 2002 og 2007. Den tidligere udgave manglede således teknologisk opdatering til de nyeste opvarmningssystemer og en teknisk gennemskrivning for at kunne leve op til de krav, der blev vedtaget i EU i 2010 som en revision af direktivet for bygningers energimæssige ydeevne. Dette direktiv har fokus på at 18 04 · 13 | Debra EnergiNyt optimere energiforbruget i bygninger og at reducere energispildet mest muligt. Danmark har pligt til at implementere EU direktiver i dansk lovgivning, og Bygningsreglementet er det regelsæt, der regulerer alle forhold omkring byggeri, herunder bygningers indretning, konstruktioner, brandforhold, indeklima , energiforbrug og installationer. I denne forbindelse blev det indføjet i bygningsreglementet at” varmeanlæg med vand som varmebærende medium skal dimensioneres, udføres og afleveres, som anvist i DS 469”. Samtidig blev det af Energistyrelsen, som ansvarlig for den lovmæssige administration af reglerne, besluttet at normen DS 469 skulle revideres. Normen blev ratificeret i februar 2013 med en overgangsperiode for endelig ikrafttrædelse den 1. september 2013. VARMEPROGRAM Find store besparelser på varmeregningen Valg af opvarmningsform er et spørgsmål om temperament, og huset du bor i, men der er stadig mange muligheder for at spare penge på varmeregnigen Om du foretrækker alternativ energi, som en varmepumpe der udnytter solens oplagrede varme i jorden, solfangere på taget, en biobrændselskedel, eller du i stedet hellere vil have en oliekedel eller en gaskedel, er som oftest meget individuelt. Uanset, hvilken løsning du vælger, har BAXI en miljørigtig løsning til dig. BAXI kedler og varmepumper fra HS Tarm har meget høj nyttevirkning, og sikrer dig store beparelser på varmeregningen. Ved udskiftning af den ældre ikke kondenserende gaskedel med en ny kondenserende, kan du spare op til 30% af varmeregningen. Skifter du i stedet til en varmepumpe er der mulighd for besparelser på helt op til 50 %. Alezio-II H BAXI Luft-vand varmepumpe til separat varmtvandsbeholder. Kan også leveres som unit med indbygget varmtvandsbeholder. Alezio-II H har høje SCOP-værdier og giver mulighed for sammenkobling med eksisterende varmekilde. ENERGIMÆRKE A g Luft-vand varmepumpe Inklusiv vejrkom gratis penserin g Gas Inklusiv vejrkom gratis penserin WHBS A-mærket væghængt kondenserende gaskedel til separat varmtvandsbeholder. WHBS har et stort modulationsområe (3.5-14 kW) og en virkningsgrad på op til 109% Find din lokale BAXI forhandler på www.baxi.dk Debra nr 4 263x185.indd 1 BAXI kedler fra 07-11-2013 10:03:24 04 · 13 | Debra EnergiNyt 19 Den nye varmenorm gælder alle former for varmeanlæg. ningssæsonen, når udetemperaturen er højere end den dimensionerende udetemperatur. For dimensionering af varmeanlægget gælder generelt: • Tf / Tr = 60 / 40° C • Kondenserende kedler eller varmepumper Tf = 55° C • Gulvvarme Tf = 45° C • Varmt brugsvand Tf / Tr = 60 / 30° C Øvrige dimensionerings forudsætninger, • Udetemperatur -12° C • Rumtemperatur 20° C • Varmetab dimesioneres i henhold til DS 418 • Gulvoverflader max. 29o C / gennemsnit 27° C, max. 35° C udenfor opholdszoner • Brugsvand opvarmes fra 10 til 55° C • Indblæsningstemperatur fra ventilation 35° C • Udetemperatur for varme pumper -7° C Styring og regulering af varmeanlæg Centralvarmeanlæg skal forsynes med kontinuert, automatisk styring af fremløbstemperaturen efter varmebehovet. Styringen skal udformes, så der lukkes for varmeforsyningen og cirkulationspumpen stoppes, når der ikke er behov for opvarmning. Varmeanlæg skal kunne styres, så der opnås det ønskede termiske indeklima i rummene med lavest muligt energiforbrug. Der 20 04 · 13 | Debra EnergiNyt skal være automatisk regulering med individuel styring af varmetilførslen efter behovet i det enkelte rum. Køleanlæg For mekanisk køling gælder, at den dimensionerende rumtmeperatur for køling skal kunne opretholdes i rummene ved den dimensionerende varmebelastning, udetemperatur og luftfugtighed under forudsætning af kontinuerlig drift af kølingen. Diemensionerings forudsærtninger • Udetemperatur 26° C og 60 % RF • Rumtemperatur 26° C • Kompensering for solindfald og intern varmebelastning • Gulvoverflader min. 20° C / min. 18° C udenfor opholds- zoner • Tf / Tr = 10 / 16° C Styring og regulering af køleanlæg For styring og regulering af køleanlæg gælder at centralkøling skal forsynes med automatisk styring af fremløbstemperaturen efter kølebehovet. For luftkøleanlæg gælder, at disse skal forsynes med automatisk styring af indblæsningstemperaturen efter kølebehovet. Endvidere henvises til de generelle krav om styring og regulering, som anført under varmeanlæg. Tilgængelighed til anlæg Normen anfører, at ikke-udskiftelige anlægsdele skal være vedligeholdelsesfri og have en bestandighed og funktionsstabilitet, der svarer til levetiden for de bygningsdele, som anlægget indbygges i. Det skal være muligt at kontrollere funktionen af ikke-udskiftelige anlægsdele inden indbygning foretages. Der må ikke være samlinger på ikke-udskiftelige anlægsdele. Svejsninger er dog tilladt, idet de skal kontrolleres inden installationen. Hvad betyder ændringerne for branchen Nogle vil vågne op til en brat overraskelse. Men de virksomheder, der løbende har holdt sig ajour med den tekniske udvikling og de gradvist implementerede krav om opnåelse af energibesparelser, vil nok ikke mærke den store forandring. Det er dog vist, at det ikke længere kan lade sig gøre at lave billige varme- og køleanlæg på bekostning af driftsøkonomien og det vil uden tvivl have en gunstig indvirkning på konkurrenceforholdene. Ens regler for alle er af det gode for alle indvolverede parter i processen. Brændermarkedet Solgte og registrerede gaskedler 1.000 gaskedler blev ikke registreret i 1.-3. kvartal 2013 Procentafvigelsen mellem solgte og registrerede kedler er på niveau med samme periode i fjor, men ligger lidt over den samlede afvigelse for 2012. DEBRA Solgte og registrerede, installerede gaskedler Solgte/registrerede gaskedler 1.-3. kvartal 2013 1.-3. kvartal 2012 2012 Solgte 12.300 14.200 21.100 Registrerede i alt 11.300 13.000 19.700 Afvigelse 1.000 1.200 1.400 Afvigelse i procent 8 pct. 8 pct. 7 pct. Opgørelsen dækker 98 pct. af gaskedelmarkedet. Dansk Energi Brancheforening, november 2013 Faldende antal installerede gaskedler Gaskedelmarkedet 1.-3. kvartal 2013 Antallet af registrerede, installerede gaskedler er faldet med godt 13 procent i forhold til samme periode i fjor. Nyinstallationer er faldet med 14 procent og udskiftninger med 13 procent. Det ser dog lidt bedre ud end første halvår, hvor faldet var på cirka 18 procent. DEBRA Hele landet Traditionelle Kondenserende kedler kedler Samlet antal Heraf Heraf nyinstallationer udskiftninger 1.-3. kvartal 2013 25 11.515 11.540 2.535 9.005 1.-3. kvartal 2012 205 13.115 13.320 2.950 10.370 Antal registrerede, installerede gaskedler under 135 kW. Gasbrændere 1.-3. kvartal 2013 Oliebrændere 1.-3. kvartal 2013 Gasbrændermarkedet steget en smule Stigning i oliebrændermarkedet Salget af gasbrændere i villastørrelsen er steget cirka 68 proVillabrændersalget er steget med 12 procent. Større bræncent. For større gasbrændere, som fylder mest antalsmæssigt, dere er faldet en smule. er salget faldet en smule. Opgørelsen dækker kun løse oliebrændere. Brændere DEBRA integrerede i oliekedler indgår ikke. DEBRA Under 60 kW Over 60 kW Samlet antal Solgte oliebrændere Under 60 kW (villabrændere) Over 60 kW Samlet antal 1. -3. kvartal 2013 160 395 555 1.-3. kvartal 2013 3.245 520 3.765 1. - 3. kvartal 2012 95 400 495 1.-3. kvartal 2012 2.895 555 3.450 Solgte gasbrændere Antal solgte gasbrændere. Antal solgte oliebrændere. 04 · 13 | Debra EnergiNyt 21 Internetkontakter www.gastech.dk www.mmmmmm.dk www.electro-energy.dk www.miltonmegatherm.dk www.ok.dk - fordi kvalitet altid betaler sig www.danskvarmeservice.dk www.mmmmmm.dk www.viessmann.dk Tegn en ”WEB - Logo” annonce Kontakt enten Dansk Energi Brancheforenings sekretariat på tlf. 77 41 15 35 /debra@energibranchen.dk www.hfas.dk eller redaktør Helge Lynggaard på 86 19 37 11 /hl@pressebureauet.dk. Industri- og strålevarme Telt- og stålhaller Stillads- og liftudlejning Badebroer Industri- og strålevarme Telt- og stålhaller Stillads- og liftudlejning Badebroer DEBRA EnergiNyt ønsker alle læsere og annoncører en glædelig jul og godt nytår Giv en kollega et gratis abonnement på DEBRA EnergiNyt i julegave - få ham eller hende til at sende sit navn og mailadresse til debra@energibranchen.dk 22 04 · 13 | Debra EnergiNyt Kalenderen Efteruddannelser for service- og installationsvirksomheder – certifikatuddannelser og andre aktuelle kurser forår 2014. Det anbefales altid at kontakte den enkelte skole ved planlægning af kursusforløb. Olie Kursus EUC Syd (Tønder)Eftersyn/reparation på oliekedler under 100 kW Tlf.: 7412 4242 www.eucsyd.dkOliefyrsmontør over 120 kW (100 kW) AMU HoverdalEftersyn/reparation på oliekedler under 100 kW Tlf.: 9734 8011 www.hoverdal.dk VarighedStartdato 15 dage 13.01 10 dage28.04 15 dageKontakt skolen Gas Construction Collage Aalborg Forkurser til certifikatkursusforløb Tlf.: 7250 1000 www.construction-collage.dkA-certifikat kursusforløb EUC Sjælland (Slagelse)A-certifikat Tlf.: 5575 3300 www.eucsj.dk 2-5 dageKontakt skolen 16 dage23.01, 24.03 16 dage04.04 EUC Syd (Tønder) Forkurser til certifikatkurser 2-5 dage17.02, 19.05 Tlf.: 7412 4242 www.eucsyd.dkA-certifikat kursusforløb 16 dage26.02 Certifikat kursusforløb - gasbrændere over 135 kW 16 dage11.06 Syddansk Erhvervsskole Tlf.: 6313 6413, www.sde.dkA-certifikat kursusforløb 16 dage31.01, 05.05 TEC Teknisk Erhvervsskole Center Gladsaxe, tlf.: 3817 7000 www.tec.dk A-certifikat kursusforløb 16 dageKontakt skolen Uddannelsescenter Herning Tlf.: 7213 4500 www.herningsholm.dk Erhvervsskolen Nordsjælland, Hillerød Tlf.: 4829 0000 www.esh.dk A-certifikat kursusforløb 16 dage06.01, 12.02 A-certifikat kursusforløb 16 dageKontakt skolen Biobrændsel EUC Sjælland (Næstved)Biobrændsel – KSO-certifikat Tlf.: 5575 3300 www.eucsj.dk 3 dage20.01, 28.04 Uddannelsescenter Herning Tlf.: 7213 4500 www.herningsholm.dkBiobrændsel – KSO-certifikat 3 dageKontakt skolen Construction Collage Aalborg Tlf.: 7250 1000 www.construction-collage.dkBiobrændsel – KSO-certifikat 3 dage22.04 Varmepumper EUC Sjælland (Næstved)Varmepumpeinstallation Tlf.: 5575 3300 www.eucsj.dk 4 dage Syddansk Erhvervsskole Tlf.: 6313 6413, www.sde.dk Varmepumper 3 dage05.05 EUC Syd (Aabenraa) Tlf.: 7412 4242 www.eucsyd.dk Varmepumper 3 dage TEC Teknisk Erhvervsskole Center Gladsaxe, tlf.: 3817 7000 www.tec.dk Varmepumper 3 dageKontakt skolen Uddannelsescenter Herning Tlf.: 7213 4500 www.herningsholm.dk Varmepumper 3 dage02.02 Construction Collage Aalborg Tlf.: 7250 1000 www.construction-collage.dk Varmepumper 3 dage22.04 Den jyske håndværkerskole Tlf.: 8937 0100 www.hadstents.dk Kølekurser Kontakt skolen 24.02, 22.04 20.01, 24.02 Solvarme Uddannelsescenter Herning Tlf.: 7213 4500 www.herningsholm.dkSolvarme EUC Sjælland (Næstved)Solvarme Tlf.: 5575 3300 www.eucsj.dk Construction Collage Aalborg Tlf.: 7250 1000 www.construction-collage.dkSolvarme 3 dage17.02 3 dage27.01, 31.03 3 dage22.04 Konferencer, temamøder, kurser o. lign. Dansk Gas Forening-DGFDGF årsmødeHotel Scandic, Sydhavnen13.-14. november 2014 www.gasteknik.dkKøbenhavn 04 · 13 | Debra EnergiNyt 23 Varmekompetence Et samarbejde med stærke fordele Gastech-Energi er Danmarks førende når det gælder miljørigtig varme. Vi er specialister i naturgaskedler, varmepumper og løsninger med solvarme og vi forhandler produkter fra nogle af Europas førende producenter. Som noget nyt tilbyder vi også solcelleanlæg, inkl. inverter og montageudstyr. Komplet sortiment • Kondenserende gaskedler fra Geminox fra 2,3 - 52,6 kW • Jordvarmepumper fra CTC og IDM fra 6 - 625 kW • Luft-til-vand varmepumper fra CTC og IDM fra 8 - 165 kW • Solvarmeanlæg fra Geminox og CTC • Solceller fra F&S Solar Concept • Invertere fra SMA Service er et nøglebegreb Vi leverer lynhurtigt, men vores engagement slutter ikke, når produkterne er leveret. Derfor tilbyder vi også et omfattende serviceprogram til de installatører, vi samarbejder med: • Service- og tryghedsaftaler • Extranet med løbende opdatering • Adgang til salgs- og marketingsupport Vi stiller krav Vi stiller store krav til os selv og til de produkter, vi leverer. Derfor stiller vi også store krav til vores samarbejdspartnere. Er du parat til at leve op til det, kan vi love dig et fagligt udfordrende og udbytterigt samarbejde. Kontakt os Kontakt os på telefon 87 42 59 59 – eller mail til salg@gastech.dk, så hører du meget hurtigt fra os.
© Copyright 2024