1. No category

Visens Venner i Taastrup
Fredag 22. februar 2013
Vi minder om, at foreningen afholder
generalforsamling onsdag den 13. marts 2013 kl. 19:00 i Medborgerhusets Store sal.
Vi håber på et talstærkt fremmøde af alle vore
kære visevenner.
Næste viseaften er F R E D A G den 22. marts 2013
i Kulturcentret, Poppel Allé 12, 2630 Taastrup
klokken 18:15 - 22:15
Aftenens visevært:
Ulla Olsen
Vi glæder os til at se jer igen.
Vore egne aktører:
Birthe, Grethe, Karen, Kirsten, Lissy, Solveig og Vibeke, samt
Alf, Bent A., Bent R., Ebbe, Mogens og Erik J.
Husk, at Visens Venner i Taastrup også gerne
underholder til private fester, i foreninger, på plejehjem
etc.
Har I lyst til at se og høre os til jeres næste fest, så ring
til Steen Vigholt, telefon 4637 0260 eller mail til :
steenvigholt@hotmail.com
Akkompagnatører:
Ane på klaver og harmonika
Agnete på klaver og harmonika,
Bent A. på guitar
og Henning på bas.
Formand: Preben Elle Hansen, Havetoften 65, 2630 Taastrup
telefon: 4399 8566 - e-mail: formand@visensvennertaastrup.dk
Kasserer: Steen Hamann, Porsehaven 18, 2630 Taastrup
telefon 4399 8325 - e-mail: kasserer@visensvennertaastrup.dk
Skålsange
fortsat fra side 6
Fællessange
Skrup af! Skreg den gamle krabat,
hans øjne de lyste af galskab.
Jeg lever sgu i cølibat
og vil ikke ha’ kvindeligt selskab!
Med et Glas i hånden:
Tekst: Mogens Jermiin Nissen
Mel. Poul sine høns – norsk folkemelodi
Nede hvor spanierne mødes om kanden,
mellem oranger og glødende dru’r,
løfter man bæg’ret og hilser hinanden:
”Sundhed og penge og held i amour !! ”.
Det er en skik, som vi godt kan annamme
hjemme hos os i den nordiske stamme!
Glasset i hånd til en skål for det samme!
Livet er dejligt, så længe vi du’r!
Men Maren vill’ ikke gi’ op,
så da han gik i seng i sit kloster,
så mærked’ han pluds’lig en krop
- og af skræk bad han 5 paternoster!
Forskrækket sprang munken så op
og slog sine arme om møen,
så lukked’ han vinduet op
- og smed hende på røven i søen!
Om morg’nen sad munken ved søen,
han kunne knap holde sig vågen,
så pluds’lig gav stangen et ryk
- og så sprællede Maren på krogen!
Af historien her kan vi lær’,
at bli’r man forfulgt af en dame,
kan man gøre hvad fanden man vil
- hun er bar’ ikke til at bli’ a’ me!
Fa la la la la la la la
fa la la la la la la la di
fa la la la la la la la
fa la la la la la la la la di
————— Forfattere / komponister ————
Mogens Jermiin Nissen, Ragnar
Hedvall, ukendt, Børge Müller,
Jens Memphis, Viggo Barfoed,
Peter og Anders Lund Madsen,
Peer Møller, Wolfe Gilbert, Carl
Viggo Meincke, Inger Lauritzen,
Johannes Dam, Poul Henningsen
og Jean Constantin.
Norsk melodi, ukendt, H.P. Danks,
Gl. Gårdsangervise, Kai Normann
Andersen, De Gyldne Løver, Rodgers
& Hammerstein, Kim Larsen, Ole
Marker, Mabel Wayne Ernfrid Ahlin,
Fabrio Margretti, Gl. melodi, Guldbarren gl. melodi og Norbert Glanzburg.
Side 2
Nu går sidste vise
Tekst og musik: Ukendt
Lad den sidste strofe
bli’ til en sang vi mi’ns.
Tak for at jeg må ha’ dig,
Tak for at alle find’s.
Nu går sidste vise.
Dig vil jeg synge for.
Vi behøver hverandre
du og jeg og de andre,
som står udenfor.
La la la la la la la la
la la la la la la la la
Side 7
Fællessange
Skål- og Fællessange
En liten, liten
Fortsat fra side 5
Musik: Ukendt oprindelse
Tekst: Ragnar Hedvall
Alle går rundt og forelsker sig,
hjerterne banker på alfarvej.
Der bli' r hvisket og drømt bag hegn og krat
i vårens lyse nat,
når hele verden holder stævnemøde.
En gang om året på samme tid,
glemmer man hverdagens vrøvl og strid.
Hvert et levende væsen
slår en krølle på næsen
og forelsker sig.
Munken fra Børglum
En liten, liten, liten, liten
på mornarna.
En liten, liten, liten, liten
på middarna.
En liten, liten, liten, liten
på kvällarna.
På mornarna
på middarna
och på kvällarna. afsynges 2 gange
Musik: De Gyldne Løver
Tekst: Jens Memphis
Mel. Tak for gode som for onde år
Tekst: Ukendt
I Børglum der leved’ en munk,
der var kendt for sin fromhed og lærdom,
han var en mærk’lig hallunk,
som ej brød sig om piger – snarer’ tvært om!
Skål for livets illusioner.
Skål for drømmen på vor jord.
Lad os tolke det i toner –
som kan gi’ os mer’ end ord!
Fa la la la la la la la
fa la la la la la la la di Omkvædet gentages efter hvert vers.
fa la la la la la la la
fa la la la la la la la la di
:|
Han elsked’ at læse en bog
- han læste nu aldrig de frække –
og fisked’ med snøre og krog
i omegnens søer og bække.
Omkvæd til ”Der går altid både tilbage”:
Lad os feste her i salen –
lad os si’ det med vor sang!
Lad os løfte højt pokalen
og la’ vinen gå sin gang. |:
Der går altid både tilbage,
tilbage til Danmark igen.
Hvad så, om jeg skulle forsage
den nordiske vinter, min ven.
Så tænker jeg blot på den kalkede længe,
mit fædrene hjem i den bølgende eng.
Der går altid både tilbage,
tilbage til Danmark igen.
En aften ved søen han står,
og prøver om fisken vil bide,
da Maren fra naboens gård
kom og satte sig ned ved hans side.
fortsættes side 7
Side
Side 3
Fællessange
Fællessange
Alle går rundt og forelsker sig
Tekst: Børge Müller
Musik: Kai Normann Andersen
Dernede i dalen
Tekst: Gårdsangervise
Musik: Ukendt
Dernede i dalen
en lille hytte lå.
Det var for mig den bedste plet,
jeg her på jorden så.
Og skjult bag havens roser,
der sad vi to engang,
og svor hinanden troskab,
mens nattergalen sang.
Men løftet du glemte,
skønt jeg var tro som guld.
Imens jeg for så viden om,
du var en anden huld.
Og da jeg kom tilbage,
i haven sad der to.
Du til en anden skænkede
din ære og din tro.
Våren har det let, hver gang den indta'r
vores lille runde klode,
den møder bare op med en blå viol
og en kasse sol.
Skoven skifter tøj,
og månen ryster på sit
gammelkloge ho'de,
den ved nøjagtig hvad, den vil få at se,
og hvad der vil ske!
Alle går rundt og forelsker sig,
hjerterne banker på alfarvej.
Hele verden bli'r ung endnu en gang
og synger vårens sang,
som den har gjort det li' fra Arilds dage.
Hvad der end sker på Guds grønne jord,
hjertet har altid det sidste ord.
Og når våren er inde,
vandrer han hen til hende
og forelsker sig.
Mange folk besvimer ved det allerførste
hornsignal fra våren,
no' en andre skriver straks digte med talent,
no' en får frakken vendt.
Lirekassemanden får violer,
blot han viser sig i gården,
og ingen er i tvivl om,
at det er et plus,
hvis man nu blev dus.
Du lod dig bedåre
af falske smigerord.
I guld og silke går du klædt,
mens jeg i mørket bor.
Men kommer onde dage,
så husk min lille sang,
den siger, at jeg elsker dig
som allerførste gang.
fortsættes side 6
Side 4
Side 5