1. No category

Visens Venner i Taastrup
————— Forfattere / komponister ————
Carl Erik Sørensen, Benny Andersen, Hans
Hartwig Seedorf Pedersen, RostgårdFrøhne, Gidion Wahlberg, C.V. Meincke,
Otto Leisner, Claus Walter, Holger Hansen,
Ukendt, Evert Taube, Jeppe Aakjær, Holger
Drachmann og Poul Dissing, Epe, Erik
Thernow, Halfdan Rasmussen, Lars Kanit,
Anker Hansen, Friedrich Holländer, Louis
Miehe-Renard, Jørgen Worsøe, Gunvar
Ryenberg, Simon Rosenbaum, ukendt, Eigil
Hall, E.B. Thorling, Percey Grainger,
Rodgers, Bent Werter, Birgit Skole,
Allan Honde og Viktor Cornelius
James Price, Mozart, Gideon Wahlberg, Kai Normann Andersen, Axel Thingsted, Jimmy Mac
Donald, Otto Andersen, Victor Cornelius,
ukendt, Evert Taube, Thv. Aagaard, Sixtus
Miskow, Benny Andersen, Povel Ramel, Ventura
Romero, Ove Verner Hansen, Leo Svenstrup,
Friedrich Holländer, Otto Hænning, Jørgen
Jensen, Jens Krøyer, Simon Rosenbaum, Tove
Reinau, Mogens Jermiin Nissen, Hammerstein,
Henning Hansen, Birgit Skole, og Otto Wieling
Næste viseaften er fredag den 30. marts 2012
i Kulturcentret, Poppel Allé 12, 2630 Taastrup
klokken 18:15 .
Husk, at Visens Venner i Taastrup også gerne
underholder til private fester, i foreninger, på plejehjem
etc.
Har I lyst til at se og høre os til jeres næste fest, så ring
til Steen Vigholt, telefon 4637 0260 eller mail til :
steenvigholt@hotmail.com
Fredag, den 24. Februar 2012
Aftenens solister:
Bent Andersen, Grethe Olsen, Bent Rasmussen,
Ruth Kristensen, Kirsten Nielsen, Solveig Hartmann,
Vibeke Hamann,
Birthe Kestenholz og Ingegerd Hennelund
Akkompagnatører:
Agnete på klaver og harmonika
Ane på klaver,
og
Henning på bas
Visevært: Ebbe Jensen
Visens Venner i Taastrup, konstitueret formand Ulla Olsen. 2630 Taastrup, Tlf. 4399 4442
Skålsange
Fællessange
Melodi: Poul sine høns
Tekst: Hans Hartvig S. Pedersen Opsang for venner af øl
Rejser sig søen med skumhvide manker,
flyver for blæsten det gnistrende sølv,
da slår som sømænd vi lid til et anker,
men det forstår sig et anker med øl.
Alting bør passe som hånd i en handske:
Whisky for skotter og vin for de franske.
Sherryen skænker vi gerne de spanske,
- de kan dog ikke stikke danskerens øl!
Skål for hver snedker, som midt under maset
ta’r sig en ølhøvl – og høvler med den.
Skål for den murer, som højt på stilladset
læsker sig halsen, den ærlige svend.
Saven den suser, og mejslerne klinger,
smeden sin flaske som forhammer svinger.
Sker det at digterens vers mangler vinger,
- da er hans krikke ikke vandet med øl.
Græsset skal gulne, og kornet må falde,
- alting fortæres af rust og af møl.
Men ved det skummende krus er vi alle
glade som lærker og frie som føl.
Solen skal bage og bierne brumle,
Danmark skal dufte af malt og af humle.
Bare min tønde er tyk som en tromle,
- så skal jeg ikke drikke andet end øl.
Musik: Poul Dissing
Tekst: Benny Andersen
Go’ nu nat
Go' nu nat og gå nu lige hjem,
mens du stadig er ved dine fulde fem.
Jeg ved godt, at på din vej
lurer fristelser på dig.
mm... (nynnes)
Go' nu nat og gå nu lige hjem.
Go' nu nat og gå nu lige hjem
eller skævt, når bare du når uskadt frem.
Kig på månen, den er hal'
som en knækket æggeskal.
mm..
Go' nu nat og gå nu lige hjem.
Go' nu nat og gå nu lige hjem.
Der er dem der holder dørene på klem.
Jeg ta'r hele døren a',
venter på dig nat og da'.
mm...
Go' nu nat og gå nu lige hjem.
Vi har sunget, vi har grædt, og vi har grint.
I flere timer har vi haft det smadderfint.
Det gi’r no’et at tænke på,
nu da timerne bli'r små.
mm ...
Go' nu nat og gå nu lige hjem.
Go' nu nat, men gå nu ikke bort.
Vi har livet for os selv om det er kort.
Vi skal dele tykt og tyndt.
Bare se at få begyndt,
vi er her ikke kun til pynt,
Go' nu nat og gå nu lige hjem.
Side 2
Side 11
Fællessange
Skål- og Fællessange
Vi kan sagtens være glade !
Musik: Mozart
Tekst: Rostgård-Frøhne
Den spillemand snapped’ fiolen
fra væg
Tekst: Holger Drachmann, 1877
Melodi: Sextus Miskow, 1880
Den spillemand snapped fiolen fra
væg
og gik i den grønne skov,
- og gik i den grønne skov.
Hej, piger små, en dans skal I få,
den gamle han gi'r vel forlov.
En fejende dans med Per eller
Hans,
hvordan det bedst kan falde.
Jeg spiller for én, jeg spiller for to,
jeg spiller for hver og alle!
Bind dit skørt og flet dit hår,
læg an dit hovedklæde.
I præstevænget dansen går
med fryd og megen glæde.
Den bondemand fingred’ sig over
sit skæg
og så mod den grønne skov,
- og så mod den grønne skov.
Så lunt han lo: Nu ja, min tro,
så får jeg vel gi' jer forlov.
Men lad ikke Per jer komme for nær,
lad Hans jer ikke bestjæle,
et kys eller to, det lader jeg gå,
men brug jer forstand med de dele!
Bind dit skørt og flet dit hår,
læg an dit hovedklæde.
I præstevænget dansen går
med fryd og megen glæde.
Vi svinger jer ret, som var I så let
som dun og spindel for resten.
Så går vi i skoven to og to
og snakker om lysning hos præsten.
Bind dit skørt og flet dit hår,
læg an dit hovedklæde.
I præstevænget dansen går
med fryd og megen glæde.
Så gik da dansen, den var ej træg,
udi den grønne skov,
- udi den grønne skov.
Der stod et spor i den bløde jord,
hvor fødderne tog sig forlov.
Og skumringen kom, og pladsen stod tom,
det hvisked’ og lo mellem løvet.
Da morgenen gryed’, så gik der to,
men da var den ene bedrøvet.
Bind dit skørt og flet dit hår,
læg an dit hovedklæde.
I præstevænget dansen går
med fryd og megen glæde.
Den bondeknøs slog sig over sin læg
og gik i den grønne skov,
- og gik i den grønne skov.
I piger kær, vi danser med jer,
den gamle han gav jo forlov.
Se nu er tiden inde til et kvad til ære
for de fyldte glas og fade,
mens lysets stråler brydes
i det blanke stål
og sølv og glassenes parade.
Smil og kåde ord,
sang i broget kor,
åndrig tale veksler ved vort bord.
Gennem dette hus
går et festligt sus,
når vi løfter vore fyldte krus.
Vi kan sagtens være glade,
når vi får, hvad vi kan li’.
Skål for dem der både
løste glassets gåde
og fandt på hvad der sku’ hældes i.
I gamle kirkeskrifter står der skrevet:
Vin i rette tid og nydt med måde
er hjertets fryd og sjælens lyst.
Ja nydt med måde
løser vinen livets gåde.
Dagliglivets tort
kan man kaste bort
i en lys og lattermild akkord.
Lad de andre slås,
kast humøret los,
nid og nag bekymrer ikke os.
Vi kan sagtens være glade,
når vi får, hvad vi kan li’.
Skål for dem der både
løste glassets gåde
- og fandt på hvad der sku’ hældes i.
fortsættes side 4
Side 10
Side 3
Fællessange
Fællessange
Tekst: Jeppe Aakjær 1915
Musik: Thorvald Aagaard
fortsat fra side 3
Som glædens syngende apostle sidder vi
i festligt lag ved dette taffel.
Og svinger vore bægre højt til klirrende
musik af ske og kniv og gaffel.
Kor og bægerklang,
lystighed og sang,
giver vid og venskab vingefang.
Frosne hjerter tør,
kedsomheden dør
overalt, hvor Bacchus vinløv strør.
Vi kan sagtens være glade,
når vi får, hvad vi kan li’.
Skål for dem der både
løste glassets gåde
- og fandt på hvad der sku’ hældes i.
Smil og vær glad.
Melodi: Dejlig er sommernatten
Tekst: Gideon Wahlberg
Smil og vær glad, sæt humøret op,
når du til fest er buden,
har du lidt værk i din sølle krop,
du skal ej give op.
Ej skal du klage - du ved så vel,
at en dag dog det ender,
derfor så mor dig i denne kvæld
i glade venners lag.
Kom lad os sammen sjunge,
sjunge, som da vi var unge,
sangen den øver en herlig magt,
Hjertet det banker i valsetakt.
Og når så festen den ender,
vi da med vemod erkender,
vi bliver aldrig så unge igen,
som i denne stund !
Side 4
1)
Spurven sidder stum bag kvist;
såmænd, om ej det fyger!
Kålgårdspilen piber trist
for nordenblæstens byger.
Lul, — lul! Rokken går
2)
støt i moders stue,
Far har røgtet kvæget ind,
og jo mere vinden slår,
med halmen tættet karmen,
des mer’ får arnen lue.
gnedet grisens blanke skind,
at den må holde varmen.
Lul, — lul! Rokken går!
Far mod stuen stiler,
mor en bugt på tråden slår,
ser op på far og smiler.
3)
Mor kan næppe se sit spind
og næppe tråden mage;
hej, da bæres lyset ind
og stilles i sin stage.
Lul, — lul! Rokken går!
Tenens rappe vinge
over fyrrebjælken sår
en skok af skyggeringe.
4)
Far ta'r ned så tung en bog,
med Gud han hvisker sammen,
famler lidt ved spændets krog
og lukker med et: Amen!
Lul, — lul! Rokken går,
ensomheden synger,
mulmet tæt om taget står,
og sneen går i dynger.
5)
Her ved moders gamle rok
hun lærte mig at stave,
synge om „den hvide flok“
og ”al hans nådegave“.
Lul, — lul! Rokken står!
Men dens nyn og sange
vemodsfuldt mod hjertet går,
når kvældene bli'r lange.
Side 9
Fællessange
Fællessange
Musik Kai Normann Andersen
Tekst C.V. Meincke
Man bli'r så glad, når solen skinner
Musik & Tekst: Evert Taube
Dansk Tekst: Otto Leisner
Så længe skuden kan gå, så længe hjertet kan slå,
så længe solen den glitrer på bølgerne blå,
er der så mer' du vil nå? Nej, prøv engang at forstå,
at der er mange, som aldrig et lysglimt kan få.
Og hvem har sagt, du må ta' det for givet,
at der for dig kun er lykke i livet?
Hver gang en dag den er endt, og du ser stjernerne tændt,
så tak for alle de dejlige ting, der er hændt.
Ja, hvem har sagt, netop du ska' ku' høre og se,
høre bølgernes brus og kunne synge.
Og hvem har sagt, netop du sku' ku' juble og le,
og som fuglen på bølgerne gynge.
Du har syn, du har sans, klar din hverdag med glans,
ta' et kys eller to i en dårende dans.
Så længe skuden kan gå, så længe hjertet kan slå,
så længe solen den glitrer på bølgerne blå.
Og syn's du vagten er lang, så lyt til natvindens sang,
og husk at snart klemter klokken for dig: ding-ding-dang.
Så længe skuden kan gå, så længe hjertet kan slå,
så længe solen den glitrer på bølgerne blå,
så har du slet ingen grund til at klage,
husk denne dag vender aldrig tilbage.
Fang hele stemningen ind, og lad den fylde dit sind,
imens vi danser og drømmer med kind imod kind.
Det er et tindrende held, at vi lever, min ven,
og kan danse til skønne melodier.
Lad pengene si' e farvel, vi har livet igen,
og det byder på andre værdier.
Klare jobbet med glans – af og til gå i land,
ta’ et kys eller to i en dårende dans,
så længe skuden kan gå, så længe hjertet kan slå,
så længe solen den glitrer i bølgerne blå.
Side 8
Hjertet hopper i mit bryst,
dagen går med liv og lyst,
der står skrevet kys på hver pigemund.
Foden flytter sig adræt,
sindet bli'r så lyst og let,
hjernen bli'r så klar, og det har jo sin
grund:
Jeg bli'r så glad, når solen skinner,
så glemmes sorg og suk og savn,
når den forgylder tårn og tinder,
så ta'r jeg byen i min favn.
Forklar mig, hvad der sker?
Men jeg går rundt og ler,
jeg bli'r så glad og fri,
men det er nok fordi,
jeg bli'r så glad, når solen skinner
på gamle kongens København.
Når det første spæde blad
grønnes, bli'r jeg kisteglad,
og syn's København er det bedste sted!
Når jeg mærker, det er vår,
og den første lærke slår,
kribler det i mig, så må jeg synge med!
Jeg bli'r så glad, når solen skinner,
så glemmes sorg og suk og savn,
og alt det bedste jeg så finder
her i min kære fødestavn,
ja, jeg bli'r optimist
og springer her og hist
og bringer liv og fest
til hver en traurig gæst!
Jeg bli'r så glad, når solen skinner
på gamle kongens København.
Side 5
Fællessange
Fællessange
Smil til hinanden
Musik: Claus Walter, Holger Hansen
og Otto Andreasen
Tekst: Claus Walter, Holger Hansen
og Otto Andreasen
Musik: Jimmy Mac Donald
Tekst: Otto Leisner
Hvergang du smiler
Hver gang du smiler lidt til mig,
så bli´r der solskin på min vej.
Den dag jeg første gang dig så
blev verden ny og himlen blå.
Hvem har fortryllet mig, som du?
Hvornår var jeg så glad som nu?
Hele livet bli´r en solskinsvej
når du smiler lidt til mig.
Nu kalder solen os - min ven.
Nu er det sommervejr igen.
Det er som verden vågner op,
vi følger med i sluttet trop.
:/ Vi cykler ud til skov og strand,
der vil vi finde lykkens land,
og det er som solen viser vej,
når du smiler lidt til mig. :/
Smiler du til verden, smiler den igen til dig,
livet bli’r så lyst og let.
Sorgerne forsvinder, dagens gerning bli’r en leg,
alle døre åbnes med et sæt.
Smil til alle men’sker, smil til hele moder jord,
lige meget hvem og hvad og hvor:
Smil til hinanden, smilet gør dig glad.
Smil til hinanden, lær det udenad,
prøv selv hvordan en
hverdag bli’r fest,
smil til hinanden i øst og i vest
Det’ måske for meget sagt, men ærligt talt, jeg tror
tiden blev lidt mer’ stabil,
al den kævl og strid, der findes her på denne jord,
tror jeg kunne klares med et smil.
Hvorfor gå og skændes med hinanden dag for da’,
der’ da nok, som vi kan smile a’:
Smil til hinanden,……
Musik og tekst: Ukendt
Mester Jacob
Mester Jacob, Mester Jacob.
Sover du? Sover du?
Hører du ej klokken? Hører du ej klokken?
Bim, bam, bum. Bim, bam, bum.
Vi har alle dyder, li’så vel som vi har fejl,
husk især det sidste ord.
Du har også dine – prøv at se i sjælens spejl,
men det gør sågu da ikke spor.
Fejl og dyder – herregud vi er dog hver især
mennesker – så husk nu dette her:
Smil til hinanden,……
Side 6
Side