datablad WE 55 DK.pdf

Visens Venner Taastrup
Fredag, den 25. November 2011
Næste viseaften er fredag den 27. januar 2012
i Kulturcentret, Poppel Allé 12, 2630 Taastrup
klokken 18:15 .
Vi glæder os til at se jer igen.
Aftenens Visevært Børge Ladefoged
Aftenens solister:
Bent Rasmussen, Børge, Erik Lund-Nielsen, Grethe, Ib,
Karen, Kirsten, Mogens, Ruth K., Solveig og Vibeke.
Akkompagnatører:
Husk, at Visens Venner i Taastrup også gerne
underholder til private fester, i foreninger, på plejehjem
etc.
Agnete og Ane på klaver og harmonika
Har I lyst til at se og høre os til jeres næste fest, så ring
til Steen Vigholt, telefon 4637 0260 eller mail til :
steenvigholt@hotmail.com
Helle på klaver
og
Visevært: Børge Ladefoged
Visens Venner Taastrup, formand Pernille Ritter, 3660 Stenløse, tlf. 4819 5817
Skålsange
Fællsesange
Fællsesange
Musik: Kai Normann Andersen
(Melodi: Skærslipperens Vise)
Forfatter: Ukendt
Nu lokker atter den kolde bajer,
som står på bordet her foran mig,
og jeg vil drikke den, som jeg plejer,
nu skal den ned, den skal denne vej.
De øller er af så mange slagse,
men lige meget, blot det er øl.
Jeg drikker Carlsberg, jeg drikker Faxe,
jeg drikker guld og jeg drikker sølv.
I, som har penge, kan sagtens drikke
den fine vin af et fingerbøl.
Men jeg er fattig, og jeg har hikke,
fordi jeg altid må nøj’s med øl.
Mit blik er sløret med parallakse,
og jeg ved godt, jeg er hønefuld.
Det skyldes Carlsberg, det skyldes Faxe,
det skyldes sølv og det skyldes guld.
Jeg er en kunstner, der gavner kunsten,
dog mest vel nok, når jeg drikker øl.
Jeg lugter til den og nyder dunsten,
og så jeg siger: ‖Værs’go og skyl‖,
lokalet drejer sig om sin akse,
af hvide høns ser jeg nu et kuld.
Det skyldes Carlsberg, det skyldes Faxe,
det skyldes sølv og det skyldes guld.
Fortsættes side 3
————— Forfattere / komponister ————
Eva Cortsen, Mylius Eriksen, Halfdan
Rasmussen, Dan Folke, Tove Ditlevsen,
Holger Buchhave, Victor Skaarup,
Henrik H. Lund, Finn Martin, J. Bech
Nygaard, Poul Sørensen, Knud Pfeiffer,
Per Barfoed, Jester Hairston og Egild
Hald
Musik: C.M. Bellmann (Fjäriln vingad)
Tekst: Marinus Børup
Nu er jord og himmel stille
vinden holder tyst sit vejr
og der lyder ingen trille
fra de høje, stille træer.
Kun de fjerne frøers kvækken,
køers kalden over vang
og et dæmpet slag af bækken
til vor egen stille sang.
Men når sangen er forstummet,
vil vi høre end en klang
lys og klar fra himmelrummet,
det er lærkens aftensang.
Fra i morges inden gryet
har den jublet glæden ud
og sin himmelflugt fornyet
med endnu en tak til Gud.
Tak for dagen, som er omme
for en lang og dejlig dag,
tak for dage, som skal komme
og for dem, der ligger bag.
I det høje, lyse fjerne
mødes sangen mild og klar
med den første aftenstjerne
som et kærligt smil til svar.
Aksel Agerby, Bjarne Korsgaard, Olfert
Jespersen, Jens Chr. Hostrup,
Thorbjørn Egnei, Chr. Hartmann,
Carl Viggo Meincke, Henrik Blichmann,
Henning L. Birk, Sven Gyldmark, Knud
Pfeiffer, Hans Dal, Aage Stentoft, Böhmisk
musik, Kim Larsen m.fl., Egil Harder,
Jester Hairston og E. Hornemann
Side 2
Side 11
Fællsesange
Skål- og Fællsesange
Fortsat fra side 2
Fortsat fra side 9
Skal vi klippe vore julehjerter sammen
i en præstegård med rigtig julesne,
jeg kan tyd’ligt høre lænkehundens glammen
mens de glade spurve fly’r om gule neg.
Og hvis blot du er vaks med lidt lim og en saks
så bli’r hjerterne straks af den rigtige slags.
Skal vi klippe vore julehjerter sammen,
jeg vil tro, at de bli’r bedst, når man er to.
Jeg så julemanden kysse mor, i går aftes i den mørke gang,
jeg selv var lagt i seng som en artig lille dreng,
men døren stod på klem og ud af dynerne jeg sprang.
Så så jeg julemanden kysse mor, hun blev ikke vred, næh ikke spor,
men ih hvor far dog havde le’et, hvis han havde stå’et og set
julemanden sådan kysse mor.
./: Alle de søde små nisser stiller til parade.
rundt omkring træet de trisser
nok så kisteglade.
Når der er fyldte fade, stiller vi alle mand
du og jeg…..
i dette kære nisseland. ./:
Kom, lad os drikke og sende hilsner
til denne mand, som engang fandt på,
at man af byg kunne lave pilsner,
som når den drikkes gi’r bøhmand på.
Kom soldebrødre, kom lurifaxe.
syng med på asfaltens visselul.
En skål for Carlsberg, en skål for Faxe,
en skål for sølv og en skål for guld.
Se øllet er mit halve liv
Musik: Kuhlau (Menuet af Elverhøj)
Forfatter: Ukendt
Se, øllet er mit halve liv,
og sangen er det hele;
og når jeg går på værtshus ind,
så får jeg begge dele.
Og øllet rinder tønden tom,
mens godtøl fylder vommen;
det fylder mig med godt humør,
mens værten fylder lommen.
Ja, mænd kan li’ den stærke rus,
og kvinderne den milde,
så nogen får en ordentlig én,
og andre får en lille.
Når far kommer fuld hjem
Musik: Gammel melodi (Vildandens sang)
Tekst: Ukendt
Når far kommer fuld hjem,
så bli’r der ballade,
så slås de med kopper,
tallerkner og fade.
./: Men skidt vær’ med det,
for det vænner man sig til ./:
Side 10
Side 3
Fællsesange
(RATIONALISERINGS-FORKORTELSES MODEL)
Mel.: På loftet sidder nissen….
Forfatter: Ukendt
På loftet sidder nissen med sin julegrød
og Rudolfs næse den er rød
et barn er født i Betlehem og er så sød,
og julen den har englelyd.
Men sikken voldsom trængsel og alarme
og en rose så jeg skyde,
men julen har så mange englelyde,
og det kimer nu til julefest.
Men nissefar har er en lille hidsig prop
og højt fra træets grønne top.
I kender den om Rudolf med den røde tud
og julen brang velsignet bud.
Men julen den kan vare helt til påske,
det vil sige – altså måske.
For så er juletræet bare duske,
for i sne står urt og busk i skjul.
Men nissefar han truer med sin store ske,
i skjul står urt og busk i sne,
for jeg vil ha’ min julesnaps i ro og fre’
og hunden gøer det lille kræ.
Men Henrik har den gren så kær med trommen,
strammer garnet, kvæles barnet.
Ja, sikken vold og trængsel og alarmer
giv tid, giv tid, vi nynner glad.
Men rotterne de skotter, og de er så små,
og dejlig er den himmel blå,
en bedre start på julen kan man ikke få,
en snaps til ka’ vi lige nå.
Men lygten tændes altså klokke fire,
hva-ar the tiger – hva’erred de siger?
En juleøl, den koster kun en tier,
så derfor får hun denne pung.
Fortsat fra side 8
Fællsesange
Fællsesange
O kom til os alle,
du højtidens drot,
om lokken er gylden,
om håret er gråt!
Udbred dine hænder,
mens lysene brænder,
og skænk os din fred,
thi evig, ja evig er glæden,
når du følger med.
Julepotpurri blandet af Jørgen Storch
Bjældeklang, bjældeklang, kanen kører frem,
vi vil se den hvide sne, som pynter skovens bræm,
vil du med, nu af sted, går det i galop,
hyp min hest, den friske blæst, forynger sjæl og krop.
Vi sidder lunt i pelsen, og kinden får kulør,
den klare luft gi’r helsen, og helsen gi’r humør.
Bjældeklang, bjældeklang, hvem kan holde stand,
smid din bog, forlad din krog – kør ud i vinterland.
Kender I den om Rudolf – Rudolf med den røde tud,
han er et gammelt rensdyr, som ser højst mærkværdig ud,
alle de andre rensdyr, lo så Rudolf han blev flov,
over sin røde næse, det var ikke spor af sjov.
Men en tåget julenat, julenissen skreg:
Jeg kan ikke finde vej, Rudolf kom og lys for mig.
Og I kan tro, at Rudolfs næse lyste som et fyr.
Skål for de røde næser – dejligt juleeventyr.
Du kære gamle julemand var kun et eventyr,
som i en duft af julegran, hersker i barnets juleland
og vækker vildt postyr.
Min illusion er bristet brat, netop en julenat
trist at man, når man får forstand,
mister sin tro på en julemand, som retter julens glæder an.
Fortsættes side 10
Side 4
Side 9
Fællsesange
Tekst: Vilhelm Gregersen
Melodi: Vilhelm Gregersen
Der er noget i luften
jeg véd ikke hvad,
som forår, skønt skoven
har mistet hvert blad,
der er noget i luften
som rosernes duften,
som fuglenes fryd,
skønt rosen er falmet, og fuglen
er draget mod syd.
Der er noget i luften,
som gør mig så glad,
som trøster mit hjerte
i ungdommens bad,
der er noget herinde,
et strålende minde
med kærter og sang,
om julen derhjemme, derhjemme
hos moder en gang.
Der er noget i luften,
et barndommens bud,
som lyser imod mig
som stjernen fra Gud,
som leder mig stille
til frelseren lille
med barndommens fryd,
skønt barndommen flygted’ som fuglen,
der rejste mod syd.
Fællsesange
Fællsesange
Tekst: Jeppe Aakjær
Musik: Thorvald Aagaard
Sneflokke kommer vrimlende,
hen over diger trimlende,
det knyger ud af himlene,
det sluger hegn og gård,
det ryger ind ad sprækkerne
til pølserne på rækkerne,
og fårene ved hækkerne
Og poplerne bag mønningen
de duver dybt i dønningen,
og over stakke-grønningen
omtrimler kærv og neg,
det klaprer én om ørene
fra portene og dørene,
bag hvilke de små Sørene'
har rustet sig til leg.
Og gammelmor i klokkerne
med huen og grålokkerne,
hun haler op i sokkerne
og ser forsagt derud,
for nu er kålen liggende,
og nu står tjørnen stikkende
og spidder sne på piggene;
og nu kom Kjørmes-Knud!
Fortsættes side 9
Side 8
Side 5
Fællsesange
Fortsat fra side 5.
LILLE SØD JULESANG
Tekst: Ida Bjørn Nielsen
Musik: Melodi fra Lumpacivagabundus)
(Melodi: Sikk'n voldsom trængsel og
alarm)
Så blev det december på en studs,
godt, man ikke er på antabus!
Så man ka' gå til makronerne
for at holde traditionerne.
Det' en gammel skik, der er så smuk
man hver anden dag er stiv af druk
og så ta'r sin sidemand på lår'd,
./: det er sexchicane resten af år'd
År'd, år'd, år'd …./:
Efter julesnaps og julesild
går man rundt og er så god og mild.
Man bli'r hele men'skehedens fan,
og man smiler til en narkoman.
Sprut gør alle folk humanere.
Selv de trall'nde bolivianere
får en krone, så de smiler får'd.
./: Og så får de finger'n resten af år'd
År'd, år'd, år'd ………./:
Mens man har det våde julesind,
får man købt de sidste gaver ind.
En pc'r til Mads på to et halvt
og en mink til hunden, der har alt.
Men'sker knyttes sammen tættere,
hver gang pungen bli'r lidt lettere.
Det er særlig Banken, der forstår'd.
./: For den ringer daglig' resten af år'd.
År'd, år'd, år'd ……………../:
Side 6
Fællsesange
Fællsesange
Åh, hvor er man fuld og udadvendt.
Der er ild i træ'd og onkel Bent.
Fire delebørn er gå'd i chok.
Der er IKKE BATTERIER nok.
Efter 117 vers om Gud
og værtindens tredje sammenbrud
fortsat fra forrige spalte
ka' man end'lig si' til pudevår'd:
./: Ssschynd, det ikke varer
Tenens rappe vinge
resschten af år'd.
over fyrrebjælken sår
År'd, år'd, år'd ………../:
en skok af skyggeringe.
Tekst: Jeppe Aakjær
Musik: Thorvald Aagaard
Far ta'r ned så tung en bog,
med Gud han hvisker sammen,
Spurven sidder stum bag kvist; famler lidt ved spændets krog
og lukker med et: Amen!
såmænd, om ej det fyger!
Lul — lul! Rokken går,
Kålgårdspilen piber trist
ensomheden synger,
for nordenblæstens byger.
mulmet tæt om taget står,
Lul — lul! Rokken går
og sneen går i dynger.
støt i moders stue,
og jo mere vinden slår,
Her ved moders gamle rok
des mer får arnen lue.
hun lærte mig at stave,
synge om „den hvide flok―
Far har røgtet kvæget ind,
og ‖al hans nådegave―
med halmen tættet karmen,
Lul — lul! Rokken står!
gnedet grisens blanke skind,
Men dens nyn og sange
at den må holde varmen.
vemodsfuldt mod hjertet går,
Lul — lul! Rokken går!
når kvældene bli'r lange.
Far mod stuen stiler,
mor en bugt på tråden slår,
ser op på far og smiler.
Mor kan næppe se sit spind
og næppe tråden mage;
hej, da bæres lyset ind
og stilles i sin stage.
Lul — lul! Rokken går!
Fortsættes næste spalte
Side 7