1. No category

Den digitale udfordring
5
Fremtiden er digital. Også på film
og tv-området. Nye teknologiske løsninger ændrer udbuddet, distributionsformerne og forbrugsmønstrene.
Det kræver innovativ tankegang og
nye forretningsgange for indholdsleverandørerne på markedet.
Hver dag er ’fagre nye verden’ på film og
tv-området. Digitaliseringen betyder, at
vi har fået et meget mere fleksibelt medieforbrug og adfærd, end for blot år tilbage.
Vi har mulighed for at se tv, hvor og
hvornår det passer os: Vi kan spole tilbage i tv-udsendelser, sætte dem på
mulighed for at få adgang til fx at se tv,
gå på nettet eller høre radio - hvor som
helst og når som helst. Hvad enten det
er på vores mobiltelefoner, på skolens
smartboards eller på iPads og computere.
Nye og gamle tv-vaner side om side
Eksperter har forudset, at digitaliseringen ville betyde et opbrud med vores
gamle tv-vaner: Gamle medier som tv,
radio og biograffilm ville få det svært, og
nye medier, harddiskoptagere og on demand-tjenester ville helt overtage vores
mediebrug.
Det er tydeligt, at digitaliseringen har bragt mange spændende
nye muligheder med sig.
Men udviklingen er samtidigt en
udfordring for landets mange
kunstnere og producenter og
deres rettigheder.
pause, optage vores yndlingsserier automatisk, låne film, se forpremierer eller
gense ældre udsendelser.
Digitaliseringen betyder også, at grænserne mellem kendte medieplatforme
bliver ophævet, og at medierne smelter
sammen. Det betyder, at forbrugerne får
Udviklingen har dog ikke været helt så
eksplosiv. Gammeldags tv-seening og
medievaner, hvor man ser programmerne, når tv-stationen sender dem,
lever stadig side om side med fx PVRbokse (Personal Video Recorder) og on
demand-tjenesterne.
Catch up tv betegner, at seeren så at sige kan “spole tilbage” og se
udvalgte programmer, der er blevet sendt tidligere.
De gamle forretningsmodeller
er under pres
Men overgangen fra den klassiske måde
at se film og tv på til i dag, hvor vi også
ser nyheder, spillefilm og tv-serier på
vores computere og mobiltelefoner, har
dog skabt en række udfordringer for rettighedshavere og kulturindustrien.
Ændringen af distributionsmodellerne
og brugen af medieindhold betyder, at
film- og tv-industrien i disse år oplever
det samme som musikindustrien oplevede i 1990’erne, hvor internettet og det
nye format, mp3’en, grundlæggende
ændrede vores musikbrug og de gammelkendte forretningsmodeller. Videoon-demand (VoD), det øgede antal medieplatforme og catch-up-tv-tjenester
skaber således helt nye måder at formidle
medieindhold på, men skaber også nye
koncepter, målgrupper, indtægtskilder
og et nyt grundlag at drive forretning på.
Gamle forretningsmodeller er under pres,
og derfor er det vigtigt at udvikle nye,
tidssvarende modeller, der sikrer, at kulturproducenter fortsat bliver aflønnet for
deres arbejde.
Vi har interviewet en række centrale
personer inden for kunstner- og producentmiljøet for at høre om deres syn på
digitaliseringen – muligheder såvel som
udfordringer.
VOD betyder ganske enkelt video på forlangende – og vedrører at
man selv kan bestemme, hvornår man ønsker at se en film eller
en tv-udsendelse.
Den digitale udfordring
Fokus på medlemmernes
rettigheder
7
Interview.
Katja Holm, Formand for
Dansk Skuespillerforbund.
Digitaliseringen spiller en afgørende rolle
for skuespilleres fremtidige indtægtsgrundlag. Det helt afgørende her er, at
vi har øje for de potentialer, som ligger i
de nye medier og ikke får ondt i maven
af bekymringer over den nye teknologi.
De digitale medier giver således en masse
ekstra features fx catch up tv og langt
flere platforme at fremvise medieindhold
på. Desuden giver de nye medier os muligheden for at kunne se og lytte on demand, så vi kan planlægge mediebrugen,
så det passer til vores dagligdag. Hvis jeg
må indskyde en personlig præference vil
jeg her gerne fremhæve Podcast som et
medie for fremtiden.
Det, at der findes spændende indhold,
som kan formidles gennem de mange
medier, skyldes jo i høj grad, at der er
kunstnere, som yder en indsats. I den
sammenhæng vil jeg gerne understrege,
at de indtægter som skuespillere modtager via deres ophavsret er en retlig del
af deres indtægtsgrundlag - også selv om
det udfordres i den groteske retorik, som
indimellem præger debatten. I og med
at skuespillere typisk har meget korte
ansættelsesforløb (og også lidt lave lønninger, hvis vi sammenligner med det
øvrige arbejdsmarked), så spiller rettighedsindtægter en meget stor rolle for os.
Derfor er det også så vigtigt, at vi kan
samarbejde med en forening som Copydan omkring varetagelsen af vores rettigheder. Det er et samarbejde, hvor vi
går meget åbent til værks uden noget, der
hedder ”plejer” og vanetænkning.
Katja Holm.
Foto: Henning Hjort
Det er utroligt vigtigt for at sikre vores
medlemmers interesse - også i en fremtidig digital mediekultur.
Vi befinder os i et vadested
Interview.
Nina Crone, Producent.
I producentmiljøet oplever vi især de
digitale udfordringer på distributionsfronten: Salget af dvd falder i dag samtidigt med, at salg via VOD stiger – dog
ikke i samme tempo. Vi står ligeledes
foran nogle omstillinger, fordi salgsvinduet ændres, dvs. den periode, hvor
film distribueres på forskellige distributionsplatforme.
En positiv ting ved de nye distributionskanaler er, at salget bliver nemmere, fordi
det simpelthen er nemmere at distribuere
på nettet, end at skulle sælge et fysisk
eksemplar i butikken. Her kender vi
dog ikke fremtidens forbrugsmønstre til
bunds. Fx vil en genre som børnefilm nok
stadig blive solgt som et fysisk eksemplar
i butikken, fordi børn ofte ser og genser
filmen igen og igen – i modsætning til
voksne, der typisk ser film én gang.
En anden positiv ting ved de nye distributionskanaler er, at den digitale distribution kan give nyt liv til andre sider af
filmspektret, fx bagkataloget. Det vigtige
her er at gøre filmene let tilgængelige for
forbrugerne – og erfaringer fra udlandet
peger da også på, at de nye distributionsformer kan bidrage til at stimulere interessen for film.
Den største udfordring i forbindelse med
digitaliseringen er, at vi nu befinder os
lidt i et vadested – der skabes nye ind-
tægtsstrømme, men andre reduceres.
Ligeledes er ulovlig download også et
problem, som vi er meget opmærksomme
på. Vi håber at kunne reducere dette ved
bl.a. at gøre det let og indbydende at købe
film gennem fx VOD samt ved oplysningskampagner.
Nina Crone
Foto: Njal Foto
Den digitale udfordring
Fald i indtægter truer
nyudvikling
9
Interview.
René Szczyrbak,
Adm. direktør i STV MAYDAY
Som filmproducenter oplever vi digitaliseringen i mediebilledet på en lang række
områder. Den nye teknologi åbner op for
rigtigt mange muligheder i forhold til
brugen af film og tv, men digitaliseringen skaber også en række udfordringer.
Teknologien har således skabt en række
nye vinduer for fremvisning af film og
tv, men desværre afspejler dette sig ikke
i vores indtægter. Samtidig oplever vi et
kraftigt fald i dvd-salget, uden at VODplatformen på nogen måde kompenserer
for dette. Det gør, at vi befinder vi os i en
situation, hvor filmbranchen ikke læng-
ere har tilstrækkelige midler til nyudvikling af indhold og koncepter.
Men der er også andre problematiske elementer, som sjældent omtales, fx ISANregistreringen af værker, der skal sikre,
at rettighedshavere betales ved brug af
værker i udlandet. Der er ingen tvivl om,
at det er fornuftigt at registrere værker i
en tid, hvor indhold flyder rundt på så
mange platforme. Men udgiften omkring
dette kan komme til at blive en økonomisk bombe under branchen.
Som sagt rummer digitaliseringen mange
positive elementer, men det er afgørende
for vores indtjeningsmuligheder, at vi
lærer af de dyrekøbte erfaringer, som
musikbranchen gjorde sig for nogle år
tilbage – og at vi er på forkant med såvel
forbrugsmønstre som sikring af vores
rettigheder.
René Szczyrbak
Foto: Anders Wiuff
Teknologi og kunstnerisk mangfoldighed
Interview.
Pia Raug,
Musiker og sangskriver
Den digitale udvikling rummer på
mange måder store muligheder for
kunstnerisk udfoldelse og kreativitet.
Historisk set har det jo også altid været
kunstnere, der har været blandt de første
til at udvikle de potentialer, som ligger i
teknologien. Truslen mod den kunstneriske mangfoldighed ligger ikke i teknologien, men i vores manglende formåen
til hurtigt nok at skabe modeller og systemer, der tilgodeser dem, som rent faktisk skaber indholdet til medierne. Det,
at vi lever i en kultur, hvor medier spiller
en stadig større rolle i vores liv, indebærer desværre ikke i sig selv udvikling
af kulturel mangfoldighed – nok snarere
tværtimod.
Kunstnerisk mangfoldighed er imidlertid grundlaget for, at der findes indhold
til de mange medier – og i denne sammenhæng er respekten for ophavsretten
en afgørende faktor. Ophavsretten er
med til at sikre, at der skabes, ikke kun
mainstreamkultur, men også kunst og
kultur skabt uden for mainstream. Hvis
vi skal sikre en levende og mangfoldig
kulturel fødekæde, er det en forudsætning, at der bliver betalt for brugen af en
kunstners værker.
Pia Raug
Foto: Suste Bonnén
Årsberetning
: 2011
Udenlandske producenters
syn på det danske
ophavsretssystem
10
Halvdelen af bestyrelsesmedlemmerne
i Copydans AV-foreninger er producenter. De udenlandske og danske producenter er blandt andet organiseret i
foreningen CAB. Motion Picture Association (MPA) er repræsenteret i CAB
ved Jane Saunders, som varetager store
internationale filmproducenters interesser.
Vi har talt med Jane Saunders om hendes syn på, hvordan de udenlandske
producenters copyrights bliver varetaget i Danmark. Nedenfor bringer vi interviewet i original version på engelsk.
The Nordic model of ECL (extended
collective licensing) is exceptional compared to anywhere else in the world
where copyrights are being administrated, where its use is limited. The model
may work best in this region due to homogeneity of the societies in the Nordics
and because of the efficiency of the management organizations in these countries. The Nordic rights management
scene is unique also because each country’s approach is consistent (for example,
applying ECL with opt out provisions).
Foreign right holders benefits
from the Danish system
Foreign, non-Nordic, right holders can
benefit from the Copydan system, as it
gives them the possibility of getting paid
for work in cases where they might not
otherwise be paid while offering an opt
out right from ECL, which is extremely
important to some foreign right holders.
One example is a producer, who receives
payment from the schools in Denmark,
when they use the producers’ film. The
producer could contact each school indi-
vidually in order to sell his film or could
rely on ECL. Having choice is important.
Copyrights and Politicians
Strong copyright laws, which give right
holders the right to choose how to exercise their rights and protects their exclusive rights, plays an important and
necessary part in a time, where people’s
television habits are changing due to
new technology which offers consumers more choice and flexibility to consume copyright works. This is why it is
so important that the politicians and
legislatures do not ignore this matter,
but promulgate strong laws to protect
and promote copyright. Technology will
have nothing to give if copyright is not
protected by laws and sound policy. As
with all markets, laws and regulation
driven by sound policy are key to helping markets thrive.
Technology
Technology offers many new possibilities for a very dynamic market place, but
strong copyright laws are essential for
being able to use the many new platforms
becoming available to consumers of copyright content. Seen in a larger perspective, it is positive for the consumer that
more and more legal and attractive digital platforms are being launched all the
time and it is positive that the consumers
no longer only are tied to an antenna, but
can watch film on many possible legal
platforms.
The business model for cable television
The cable industry is under some pressure due to competition from more platforms but has enjoyed great success and
growth over past years, in part due to its
ability to access a lot of content through
compulsory or collectively managed
copyright systems. In a strong market
place there is a lot of discussing back and
forward and the cable distributors will
always seek lower prices and the producers will always do their best to obtain a
fair fee for their products.
Jane Saunders
Foto: Jane Saunders
The Danish system is a good
partner for foreign film producers
Jane Saunders is very impressed by Copydan as they are creative in finding solutions for right holders and in particular
always have their local audiovisual right
holder’s needs in mind. If Copydan did
not exist it would be much harder for the
majority of right holders, particularly in
the Nordic countries, to coordinate the
collection of fee for their work.
Om
Copydan AV-foreningerne
11
ophavsrettigheder i forbindelse med distribution af danske
og udenlandske tv- og radiokanaler. Verdens TV giver bl.a.
adgang til mere end 200 forskellige tv-kanaler fra hele
verden – herunder de svenske, tyske og norske nabolandskanaler. Verdens TV er med til at sætte fokus på
nabolandskanalerne og det værdifulde tv-vindue, som de
udgør til viden, kultur og sprog i landene omkring os.
Arkiv løser de ophavsretlige problematikker, som
er forbundet med genanvendelse af store mængder af udsendelser. Arkiv giver DR mulighed for at genudsende
hele eller dele af sine udsendelser på DR-sitet Bonanza og
niche-tv-kanalerne DR K og DR Ramasjang.
AVU-medier
håndterer rettigheder
til audiovisuelt indhold i en lang række formidlingssammenhænge, bl.a. for biblioteker, museer, folkeskoler og gymnasier. AVU-medier har mange års erfaring
med at gøre tv-udsendelser og film tilgængelige i uddannelsessystemet, og på den måde muliggøre en levende
og dynamisk undervisning i skolerne. Foreningen støtter desuden den faglige formidling omkring pædagogisk
mediebrug i folkeskoler og på gymnasier, universiteter og
andre undervisningsinstitutioner.
KulturPlus sikrer, at der bliver afreg-
net vederlag til kunstnere og producenter, når der sælges
blanke kopimedier i forretningerne. Pengene fra ordningen søger at kompensere kunstnere og producenter for
tabene ved lovlig privatkopiering af musik, tv og film.
Buddenbrooks/ARD. Foto: Gernot Roll
Verdens TVadministrerer og håndterer
Billedkunstner Kathrine Ærtebjerg. Foto: Henrik Petit
Årsberetning
: 2011
Copydan BilledKunst
12
Broen mellem billedskabere og billedbrugere
13
godkendt af Kulturministeriet til at
administrere følgeretsordningen, hvor
kunstnere får et vederlag, når deres
værker videresælges af auktionshuse og
kunsthandlere mv.
Det har betydet, at endnu flere undervisningsinstitutioner, forlag, museer, tvstationer og forskellige virksomheder i
dag kan agere med de udfordringer, der
ligger i den digitale globalisering.
Det har også betydet, at de ophavsmænd, vi arbejder på vegne af, såsom
malere, tegnere, illustratorer, fotografer,
Åbning af den kulturelle skatkiste
De danske kulturinstitutioner står overfor at skulle digitalisere deres arkiver af
mange millioner fotos, så de kan formidle vor fælles kulturhistoriske arv online
og samtidig bevare materialerne for
eftertiden.
Foto: Jan Dagø © Polfoto
Gennem 2011 har BilledKunst udbygget aftalegrundlaget med billedlicenserne, der åbner for brug af alverdens
billedkunst som fotografier, tegninger,
malerier og tegnede illustrationer.
”Mine elever er mere engagerede, når jeg bruger digitale billeder i
undervisningen. Det frie valg af billeder fra internettet gør også, at
jeg kan tage dagsaktuelle emner op med helt up-to-date billedeksempler.”
Kasper Kim Nielsen, lærer og it-vejleder, Nr. Vedby Skole
grafikere og billedhuggere, er sikret respekt for deres ophavsret gennem de
enkelte aftaler.
Som nonprofit-organisation etableret
af de danske billedskaberes organisationer handler BilledKunst på vegne af
individuelle ophavsmænd. Vi er også
Med en aftalelicens kan BilledKunst
klarere samtlige billeder i kulturinstitutionernes arkiver på én gang, og dermed
sikres nem og enkel formidling af den del
af vores kulturarv, der er gemt i billeder.
Netop derfor stod rettighedshavere og
-brugere sammen om den nordiske tra-
dition om aftalelicenser i et høringssvar vedr. et EU-direktivforslag om forældreløse værker.
I høringssvaret beskrev BilledKunst i
samarbejde med vores aftaleparter den
enkle nordiske aftalelicens som den
bedste løsning på problemet med at
digitalisere de kulturelle arkiver.
Kommunens kunst ud til borgerne
Landets kommuner har rigtig meget
kunst hængende på offentlige steder
som biblioteker, skoler, sports- og svømmehaller samt på kontorer og plejehjem, hvor der normalt ikke er adgang
for alle.
Også her kan BilledKunst gennem en
aftale sikre mulighed for, at kommunerne kan dele deres kunst med borgerne på kommunens hjemmeside eller i
form af databaser.
Samtidig kan kunstdatabaserne bruges
som en del af kommunernes kulturelle
branding, der kan styrke tilflytning af
arbejdspladser og nye borgere.
Levende undervisning med
digitale billeder
Næsten alle danske uddannelsesinstitutioner har i dag en aftale med BilledKunst, som giver licens til at bruge
digitale og analoge billeder i undervisningen. Det giver lærere og elever mulighed for at udnytte internettets muligheder på digitale tavler, intranet og i
opgaver. Det er med til at give den bedste og mest tidssvarende undervisning.
I 2011 er der indgået endnu flere aftaler
med uddannelsesinstitutioner rundt
om i landet. Bl.a. har arkitektskolerne,
kunstakademierne og Kriminalforsorgen nu også aftaler med BilledKunst om
brug af digitale billeder i undervisningen.
Årsberetning
: 2011
Copydan BilledKunst
14
Som altid har vi i årets løb klareret
billeder til bøger, plakater, postkort og
internet i forbindelse med kunstudstillinger på de danske museer. Fx Warhol
& Basquiat på Arken, Klee & Cobra på
Louisiana og Hammershøi og Europa
på Statens Museum for Kunst.
nyt og spændende indhold til gavn og
glæde for os alle. Det viser klart, at ophavsretsloven, når den anvendes som
værktøj i et samarbejde mellem brugere
og billedophavsmændene, er nøglen til
succesfuld sikring af nem og enkel adgang til lovlig billedbrug.
kunsten på udstillinger. Det giver museet
nye muligheder for at aktivere og interagere med publikum.
Penge til kunsten
Sidste år udbetalte BilledKunst 36,7 mio.
kr. til danske og udenlandske skabere af
billedværker. Dermed giver billedlicen-
Den store udfordring
I mange brugeres øjne fremstår nettets
store og små sociale platforme som gratis og privat område. At disse mediers
Hans Scherfig på Fisketorvet. Foto: Søren Green
Smartphones og iPads på museer
Nye medieplatforme har i 2011 haft deres
indtog på museerne, og BilledKunst har
udviklet aftaler, der passer til de nye digitale anvendelser. Det er især de mobile
platforme som smartphones og tablets,
museerne nu vil bruge til at formidle
Nyt liv til gamle værker
Shoppingcentret Fisketorvet er i gang med
en stor ombygning, hvor et af de nye tiltag er en babylounge, som skal skabe et
trygt og børnevenligt rum med illustrationer, der også taler til forældrene. Fisketorvet bruger Hans Scherfigs kendte
dyreillustrationer som gennemgående
udsmykning af rummet, og BilledKunst
har stået for klareringen af de flotte
malerier. Det er bare ét eksempel på de
mange måder, billeder bliver brugt på.
”Vi vil gerne gøre Fisketorvet til et rart sted at være. Billeder og kunst
er vigtig for at få den rette atmosfære i centret. Samarbejdet med BilledKunst gjorde det let og enkelt at få vores visioner ført ud i livet.”
Jacob Bannor, Center Chef, Fisketorvet
serne og følgeretten et vigtigt bidrag til
den visuelle del af det danske kulturliv
og oplevelsesøkonomien. Godt 5.000
ophavsmænd modtog gennem BilledKunst betaling for brug af deres værker og fik hermed et bidrag til at skabe
økonomiske succes i vid udstrækning
reelt bygger på brug af rettighedsbeskyttet materiale, bør løses i aftaler
balanceret mellem dem, der leverer indhold, og udbyderne af de sociale tjenester, så brugerne inden for netværkenes
Copydan BilledKunst
15
Gennem BilledKunsts nationale og internationale samarbejder vil vi på vegne
af ophavsmændene arbejde for sådanne
aftaler.
”Jeg føler mig meget beæret over
forespørgsler om gengivelse af kunstværker. Og at der medfølger en betaling er optimalt!”
John Kørner,
billedkunstner og medlem
af Copydan BilledKunst
“På Louisiana er vi meget glade for vores tætte samarbejde med Copydan
BilledKunst, som let skaffer os de nødvendige tilladelser til udstillinger
og udgivelser.”
Jeanne Rank, billedredaktør Louisiana
John Kørner
Foto: Lene Rottensten
Louisiana. Foto: Kim Hansen
rammer kan agere uden at være underlagt vidtrækkende konsekvenser af udbydernes ansvarsfraskrivelse.
Årsberetning
: 2011
Copydan Tekst & Node
16
722.000 kopisider om året danner
grundlag for udbetaling
40.000 danske og udenlandske forfattere,
komponister, illustratorer og udgivere
fik i januar 2012 del i kopivederlagene
for 2011 – der blev i alt fordelt 273,7 mio.
kr. til rettighedshaverne. Hvert år registrerer vi omkring 722.000 kopisider.
Det er disse mange registreringer, der
gør det muligt for os at fordele direkte til
de enkelte rettighedshavere.
Rigtige aftaler er stærke aftaler
Vi arbejder konstant på at skabe ligevægt mellem at tilgodese rettighedshaverne og sikre en tilgængelig og åben
informationsstrøm til gavn for alle. Det
er stigningen i antallet af de aftaler, vi
indgår med private virksomheder og
den seneste aftale med Kommunernes
Landsforening, et udtryk for.
Fokus på de private virksomheder
giver resultater
Tidligere var kortlægningen af kopiforbruget i de private virksomheder mangelfuld. Kopiforbruget var ofte baseret på
et skøn af hvor mange sider ophavsretligt
beskyttet materiale, der blev brugt i virksomheden, og det var op til den enkelte
Kopiaftalerne, der tidligere gik under
navnet MAX-aftaler, er nu blevet erstattet af en række nye aftaler, der er
baseret på undersøgelser foretaget i samarbejde med brancheorganisationer.
Undersøgelserne begyndte i 2006-2007
og omfattede forlagsbranchen, de danske dagblade, forsikrings- og pensions-
Tekst & Node er bindeled mellem rettighedshavere til tekst- og nodeudgivelser på den ene side og dem, der kopierer tidsskrifter, faglitteratur,
aviser, bøger, noder m.m., på den anden. Skoler, uddannelser, virksomheder
og offentlige og private institutioner betaler til Tekst & Node for at få
mulighed for at kopiere og printe ophavsretligt beskyttet materiale. Pengene
sender vi videre til rettighedshaverne, dvs. dem, der har skrevet og udgivet
det kopierede materiale.
virksomhed selv at foretage dette skøn. Undersøgelser har siden vist, at kopiforbruget i virksomhederne er langt større end
det, den enkelte virksomhed regner med.
Figuren viser de beløb, der i januar 2012 blev fordelt
fra de enkelte kundeområder til rettighedshaverne.
branchen, advokatbranchen og de største
farmaceutiske virksomheder.
MAX var minimum
Størstedelen af virksomhederne med
de gamle aftaler, havde endvidere den
billigste type, MAX 1000. Denne aftale
kostede i 2011 860 kr. om året og kunne
være den eneste betaling for brug af
ophavsretligt beskyttet materiale i den
pågældende virksomhed. Dette uanset
om der var tale om mindre firmaer eller de største danske virksomheder med
mere end 10.000 ansatte.
Nu betales der for forbruget
Den første store undersøgelse blev til i
samarbejde med Danske Dagblades
Forening og kortlagde forbruget af
ophavsretligt beskyttet materiale hos
deres medlemmer. Herefter fulgte tilsvarende undersøgelser i brancher som
forlags-, advokat-, forsikrings- og pensionsbranchen.
Senest har vi gennemført en undersøgelse i den farmaceutiske branche.
Årsberetning
: 2011
Copydan Tekst & Node
Fokus på international
ophavsret
Debatten om ophavsret har været markant de seneste år. En ny, digital verden
udfordrer vores traditionelle syn på og
opfattelse af måden, hvorpå vi agerer i
forhold til ophavsret.
Film, musik, tekster, noder og
meget andet kan distribueres
og mangfoldiggøres på
tværs af landegrænser og med en
hastighed, der ikke
før har været mulig.
Dette er ikke en nyhed. Nyheden ligger
i, at specielt EUs
fokus på de udfordringer og i særdeleshed de muligheder,
denne teknologi fremadrettet kan benyttes til, skaber
et håb om, at alverdens tekster
og noder kan benyttes af langt
flere mennesker, uden at ophavsrettighederne krænkes.
Herhjemme har både brugere og rettighedshavere klart givet udtryk for, at
løsningen på de nye udfordringer skal
baseres på fleksible, men klare, aftaler.
Det har de blandt andet givet udtryk for
i forbindelse med en række udspil fra
Europakommissionen.
Tekst & Node på det europæiske
landkort
Tekst & Node følger nøje de drøftelser, der foregår om EUs forslag og
henstillinger, både på nationalt plan
og som medlem af den internationale
ophavsretsorganisation IFRRO. Ikke
mindst i 2011 har vi fulgt udviklingen
tæt og deltager fortsat i en række forskellige internationale møder og fora.
Formålet er naturligvis at holde os orienterede, udveksle erfaringer og videreformidle beslutninger for at sikre danske
rettighedshaveres interesser. Særligt har
vi i løbet af året mærket, at der i 2011
er blevet varmet op til Danmarks EUformandskab i 2012, hvor ophavsret er
på agendaen.
På sikker grund i 2012
Vi vil fortsat følge med i diskussionerne på det ophavsretlige område i 2012
og orientere vores interessenter, når det
er relevant. Der er ingen tvivl om at en
diskussion af, hvordan de ophavsretlige
systemer kan tilpasses den digitale virkelighed, vil fylde meget i den kommende
tid under det danske formandskab - den
er spændende og vigtig at følge. Dog vil
vores aftaledækning, særligt af den private sektor, fortsat spille en stor rolle i
2012. For vi holder selvfølgelig et klart
fokus på vores kerneydelse, nemlig at
sikre betaling for kopiering igennem
rimelige og anvendelige aftaler. Til glæde
for både rettighedshaverne og kunderne.
Foto: Getty Images. Phil Ashley/Michael Bann. Grafik: Lisa Grut Rekling
18
Copydan
Fællesforeningen
Foto: Henrik Petit
19
Årsberetning
: 2011
Copydan
Fællesforeningen
20
Smidighed sat
i system
I Copydan Fællesforeningen varetager og
løser vi de opgaver, som Fællesforeningens bestyrelse finder det hensigtsmæssigt
at samarbejde om i Copydan-regi.
Opgaverne er meget bredspektrede og
har i 2011 manifesteret sig i projekter
inden for økonomi, regnskab, IT og
fælles administration.
Hvad IT angår, er online løsningen, som
bliver brugt, når kunderne indberetter til Copydan foreningerne, blevet revurderet. På den baggrund blev et nyt
system sat i drift ultimo 2011, og det vil
hen over 2012 være fuldt implementeret
i alle foreningerne.
Foto: Henrik Petit
Med det nye system opnår vi større
driftsstabilitet og højere udnyttelse af
brugernes forskellige afsendelsesformater. Derudover får foreningerne bedre
mulighed for at praktisere en mere individuel og målrettet kommunikation med
kunderne.
IT-udvikling, sikkerhed og effektivitet er
højt prioriterede områder og bør fortsat
være det, så IT-miljøet kan understøtte
foreningernes forretning.
Fortsat styr
på finanserne
Likviditetsområdet har i sagens natur
haft ekstra bevågenhed på grund af den
økonomiske krise. Målet har været at
fremme og fastholde en lav kreditrisiko
på de beløb, Copydan foreningerne har
i deres varetægt, fra disse modtages fra
kunderne, til rettighedshaverne kan få
dem udbetalt.
Foreningernes SE-numre er blevet regi-
streret, så de nu også fungerer som gældende momsnumre. Dermed vil vi være
i stand til at håndtere transaktioner hen
over landegrænserne inden for EU i overensstemmelse med momsdirektiver vedrørende ”Reverse Charge” og indberetningen heraf.
Copydan
Fællesforeningen
21
Fra papirbunker
til produktiv
forretningsgang
Administrationsområdet omfatter HR,
reception, ejendomsdrift, kantine, forsikringer, alarm og adgangssystemer
samt telefonsystem.
Flere og flere jobs løses elektronisk i administrationen, så papirarkiverne efterhånden er minimeret. Det er en stor
fordel i forhold til det øvrige samfund
og den kontakt, administrationen har
med eksempelvis leverandører og myndigheder. Reduktionen af papir har også
gjort håndteringen af rutinerne mere
smidig og dynamisk.
En del af de opgaver, der ligger i administrationen, er på visse områder bundet af
lovgivning. Derfor er der nogle ting, vi
i Copydan-Huset skal gøre på bestemte
måder og rapportere omkring til blandt
andet myndighederne. Opgaver af denne
karakter er måske ikke så synlige i det
daglige for hverken interne eller eksterne
aktører, men korrekt og fleksibel udførelse af dem er stadig vital. Således vil
vi også fremover leve op til vores ansvar
på netop dette område.
Styrke og
samhørighed
“Fra formandsside ser vi fællesskabet
Copydan som synergiskabende. At små
og store foreninger med forskellige forretningsområder inden for ophavsret
sidder i samme hus og deler viden giver
merværdi.
Det gælder både i det personlige samarbejde og via de systemer samt andre
funktioner, hvor et fællesskab giver mulighed for at dele udgifter på områder,
hvor der er sammenfald.
I Fællesforeningens bestyrelse er der en
lang tradition for, at vi kan tage gode debatter om fælles interesseområder, og i
det regi træffer vi på bestyrelsesmøderne
de beslutninger, der vedrører CopydanHuset som helhed.”
Johan Schlüter og Anders Laursen
I formandskabet er producentsiden
repræsenteret ved formanden,
advokat Johan Schlüter (til højre),
og kunstnersiden ved næstformanden, musiker Anders Laursen.
Foto: Henrik Petit
Årsberetning
: 2011
Kontakt
22
Arkiv:
Tekst & Node:
Telefon: 35 44 14 99
E-mail: arkiv@copydan.dk
Bryggervangen 8, 1. sal, 2100 København Ø.
Telefon: 35 44 14 00
E-mail: tekstognode@copydan.dk
Bryggervangen 8, 2. sal, 2100 København Ø.
Adm. direktør: Jacob Hedebrink
Bestyrelsesformand: Per Schultz
Direktør: Anders Kristian Rasch
Bestyrelsesformand: Oversætter Frants Iver Gundelach
AVU-medier:
Verdens TV:
Telefon 35 44 14 96,
E-mail: avumedier@avumedier.dk
Bryggervangen 8, 1. sal, 2100 København Ø.
Telefon: 35 44 14 92
E-mail: verdenstv@verdenstv.dk
Bryggervangen 8, 1. sal, 2100 København Ø.
Adm. direktør: Jacob Hedebrink
Bestyrelsesformand: Katrine Schlüter Schierbeck
Adm. direktør: Jacob Hedebrink
Bestyrelsesformand: Johan Schlüter
BilledKunst:
Fællesforeningen:
Telefon: 35 44 14 91
E-mail: billedkunst@billedkunst.dk
Bryggervangen 8, stuen, 2100 København Ø.
Telefon: 35 44 14 00
E-mail: copydan@copydan.dk
Bryggervangen 8, Stuen, 2100 København Ø.
Direktør: Torben Gammelgaard
Bestyrelsesformand: Fotograf Peter Thornvig
Direktør: Hans-Jørgen Andresen
Bestyrelsesformand: Johan Schlüter
KulturPlus:
Telefon: 35 44 14 95
E-mail: kulturplus@copydan.dk
Bryggervangen 8, 1. sal, 2100 København Ø.
Adm. direktør: Jacob Hedebrink
Bestyrelsesformand: Henrik Petersen
Foto: Henrik Petit
Medlemsorganisationerne
bag de seks rettighedsorganisationer
Copydan-foreningerne har mandat fra nedenstående 49 medlemsorganisationer til at varetage ophavsretten for
deres medlemmer. Hver organisation er repræsenteret i en eller flere af Copydan-foreningernes bestyrelser.
Akademikernes Centralorganisation
Danske Populærautorer
Animationssammenslutningen(ANIS)
Danske Skønlitterære Forfattere
Billedkunstnernes Forbund
Danske Specialmedier
Dansk Artist Forbund
Danske Tegneserieskabere
Dansk Filmfotograf Forbund
Den danske Forlæggerforening
Dansk Forfatterforening
Filmret
Dansk Fotografisk Forening
Film & TV-Arbejderforeningen (FAF)
Dansk Journalistforbund
Foreningen af Danske Sceneinstruktører
DJ: Danske Bladtegnere
Forlæggerforeningen
DJ: Fotograferne
Foreningen af Danske Kulturtidsskrifter
DJ: Pressefotografforbundet
Fællesrådet for Udøvende Kunstnere
DJ: Visuelt Forum
Gramex
Dansk Kapelmesterforening
HK Privat. Tegnere, grafikere & illustratorer
Dansk Komponist Forening
IFPI Danmark
Dansk Magasinpresses Udgiverforening
Illustratorgruppen, Dansk Forfatterforening
Dansk Metal
KODA
Dansk Musiker Forbund
KODA Dramatik
Dansk Musikforlæggerforening
Nordisk Copyright Bureau (NCB)
Dansk Skuespillerforbund
Producentforeningen
Danske Billedkunstneres Fagforening
Sammenslutningen af Danske Scenografer
Danske Dagblades Forening
Tegnerne – Tegnerforbundet af 1919
Danske Dramatikere
Teknisk Landsforbund
Danske Filminstruktører
UGEAVISERNE, Foreningen af Danske Lokale Ugeaviser
Danske Jazz, Beat & Folkemusikautorer (DJBFA)
Universitetsforlagene i Danmark
Danske Kunsthåndværkere