1. No category

Udkast til projektbeskrivelse
for
Familiens Hus
Et partnerskab om en styrket indsats
for unge, sårbare mødre
April 2011
Familiens Hus - projektbeskrivelse
Publikationen er udgivet af
Servicestyrelsen
Edisonsvej 18, 1.
5000 Odense C
Tlf: 72 42 37 00
E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk
www.servicestyrelsen.dk
Forfatter: ANFØR FORFATTER/REDAKTØR
Tryk: ANFØR TRYKKERI
Udgivelsesår: ANFØR ÅR
1. oplag, ANFØR ANTAL stk.
Indhold udarbejdet af ANFØR UNDERLEVERANDØR for Servicestyrelsen.
Download eller bestil rapporten på www.servicestyrelsen.dk.
Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde.
ISBN: KONTAKT KOMMUNIKATIONSENHEDEN
Digital ISBN: KONTAKT KOMMUNIKATIONSENHEDEN
Familiens Hus - projektbeskrivelse
Indholdsfortegnelse
1. Indledning..................................................................................................................1
1.1. Baggrund..............................................................................................................1
1.2. Udfordringer i indsatsen .......................................................................................3
1.3. Et partnerskab om en helhedsorienteret indsats ..................................................3
2. Formål med Familiens Hus ......................................................................................4
2.1. Formål ..................................................................................................................4
2.2. Forventede effekter ..............................................................................................5
3. Målgruppe..................................................................................................................6
3.1. Unge mødre under 26 år ......................................................................................6
3.2. De sårbare, unge mødres børn og netværk .........................................................8
4. Modelprojekt..............................................................................................................8
4.1. Kerneprincipper for Familiens Hus .......................................................................9
4.1.5. Resultatbaseret styring....................................................................................12
4.2. Kerneaktiviteter i modellen .................................................................................12
Afklarende samtale, screening og forløbsplan ..........................................................15
4.2.3. Opsøgende aktiviteter .....................................................................................16
5. Organisering af huset .............................................................................................17
5.1. Styring ................................................................................................................17
5.2 Medarbejdere og årsværk i Familiens Hus..........................................................17
5.3. Ansvar og kompetence.......................................................................................18
5.4. Placering, lokaler, systemer ...............................................................................18
5.5. Husets samarbejde med kommunale myndigheder ...........................................19
5.6. Husets samarbejde med andre relevante parter i lokalsamfundet .....................19
6. Implementering .......................................................................................................20
6.1. Uddannelse og coaching af personale ...............................................................20
6.2. Løbende monitorering ........................................................................................20
6.3. Implementeringsfaser .........................................................................................21
6.4. Processtøtte .......................................................................................................21
6.5. Implementeringsguide, tjeklister og manualer ....................................................21
7. Effektmåling ............................................................................................................22
8. Projektperiode, forankring og finansiering ..........................................................24
9. Videre proces ..........................................................................................................26
Familiens Hus - projektbeskrivelse
1. Indledning1
Satspuljepartierne har i satspuljeaftalen for 2010 afsat i alt 78 mio. kr. over fire år til en
målrettet indsats over for sårbare, unge mødre. Som en del af indsatsen afprøves familiehuse (Familiens Hus) i to kommuner2. Denne projektbeskrivelse udfolder modellen
for Familiens Hus. Projektbeskrivelsen er målrettet Esbjerg Kommune og Høje Taastrup Kommune, som er udvalgt til at gennemføre Familiens Hus samt den professionelle frivillige organisation, der udvælges til at indgå i et partnerskab med kommunerne.
Familiens Hus er et ambulant tilbud til unge, sårbare mødre. Huset skal fungere som
en samlet indgang for mødrene til relevant hjælp og støtte. Indsatsen skal være helhedsorienteret og både omfatte forebyggende aktiviteter og konkret hjælp og støtte til
de mødre, der har et særligt behov. Indsatsen skal være individuel og målrettet hendes
samlede livssituation.
Huset skal således samle kommunale og frivillige indsatser og tilbud overfor målgruppen på sundhedsområdet, socialområdet, beskæftigelsesområdet og uddannelsesområdet under et tag. Formålet er at forbedre målgruppens uddannelses- og beskæftigelsesfrekvens samt øge deres forældrekompetencer og styrke deres netværk. Familiens
Hus skal organiseres og drives som et partnerskab mellem en kommune og en professionel frivillig organisation.
Projektbeskrivelsen beskriver de overordnede rammer for huset. På baggrund af projektbeskrivelsen udarbejdes en modelbeskrivelse, der indeholder projektets forandringsteori samt manualer for implementeringen og driften af husets aktiviteter og organisering. Derudover vil projektbeskrivelsen danne grundlag for et udbud på den del
af partnerskabet, der vedrører den professionelle frivillige organisation. Rockwool Fondens Forskningsenhed gennemfører en effektmåling af modellen.
Husets målgruppe, formål, funktion, aktiviteter, organisering og implementering uddybes i projektbeskrivelsen.
1.1. Baggrund
I 2009 var der 10.239 unge mødre i Danmark under 26 år3. Det at være ung mor er ikke per definition lig med at være socialt udsat. Mange unge mødre har både ressourcerne og netværket til at give deres børn en god og tryg opvækst samtidig med, at de
gennemfører en uddannelse og har fast tilknytning til arbejdsmarkedet. Selvom mange
unge mødre klarer sig godt, udgør de unge mødre også en sårbar gruppe, der står
1
Det bemærkes, at projektbeskrivelsen fortsat er i udkast. Der kan forekomme enkelte mindre
tilpasninger og ændringer i forhold til dette foreliggende udkast.
2
De øvrige projekter i puljen består af dels etablering af kollegier for sårbare, unge mødre i to
kommuner, og dels skal der gennemføres helhedsorienterede metodeudviklingsprojekter i fire
kommuner.
3
1
Tal fra Danmarks Statistik Databank.
Familiens Hus - projektbeskrivelse
over for komplekse og forbundne problemer af social, følelsesmæssig, ressourcemæssig, netværks- og familiemæssig karakter.
De unge mødre under 26 år og særligt de helt unge mødre under 22 år er kendetegnet
ved en række socioøkonomiske og sociale forhold4. For det første er deres tilknytning
til arbejdsmarkedet ofte meget svag, og de får sjældnere en uddannelse end andre
mødre. F.eks. er beskæftigelsesfrekvensen blandt kvinder, der blev mødre, da de var
under 22 år, og som samtidig ikke bor sammen med barnets fader, mere end 20 procent under andre mødres. Ligeledes er det kun 50 procent af de kvinder, der blev mødre, da de var under 22 år, som gennemfører en uddannelse. Figur 1.1. og 1.2. nedenfor
uddyber de unge mødres beskæftigelsesfrekvens og uddannelsestilknytning.
For det andet er andelen af de unge mødres børn, som anbringes udenfor eget hjem,
deltager i forebyggende foranstaltninger eller som modtager en dom for grov vold og
andre former for kriminalitet højere end for andre mødre. Unge mødres børn har også
flere helbreds- og udviklingsmæssige problemer end deres jævnaldrende. F.eks. får
10-årige børn af helt unge mødre fire gange så meget medicin mod ADHD som jævnaldrende børn af ældre mødre.
Endelig for det tredje er unge mødre ofte kendetegnet ved at have et svagt socialt netværk og familieopbakning samt i højere grad end øvrige mødre at være udsat for vold
fra partneren.
Figur 1.1. og 1.2.: De unge mødres beskæftigelsesfrekvens og uddannelsestilknytning,
CEBR, 20105
4
Rasmus Højbjerg Jacobsen, 2010: Beskrivende analyse og cost-benefit-analyse af en ekstra
indsats overfor unge mødre. Centre for Economic and Business Research. Copenhagen Business School.
5
De fire grupper i figurerne defineres som følger:
- ”helt ung og udsat”: kvinder, der blev mødre for første gang, da de var mellem 16 og 21
år gamle, og som ikke bor sammen med barnets far 3 år efter barnets fødsel.
- ”Andre helt unge”: kvinder, der blev mødre for første gang, da de var mellem 16 og 21
år gamle, og som bor sammen med barnets far 3 år efter barnets fødsel.
- ”Unge”: Kvinder, der blev mødre første gang, da de var mellem 22 og 25 år gamle.
- ”Ældre”: Kvinder, der blev mødre første gang som 26-årige eller ældre.
2
Familiens Hus - projektbeskrivelse
1.2. Udfordringer i indsatsen
Der findes allerede en række tilbud på beskæftigelses-, sundheds-, uddannelses- og
socialområdet, der er rettet mod de problemer, som mange unge mødre står over for.
Derudover findes en række tilbud i den civile sektor, f.eks. Mødrehjælpens og Røde
Kors’ projekter rettet mod sårbare, unge mødre. Udfordringen er, at der mangler en systematisk koordinering af indsatserne, så de samlet set støtter op omkring den komplekse situation, som mange sårbare unge mødre befinder sig i.
For det første mangler der ofte en forankring af ansvaret for indsatserne over for de
unge mødre ét sted i kommunen. Den kommunale indsats over for de sårbare unge
mødre foregår ofte i forskellige forvaltninger, f.eks. sundheds-, social- og beskæftigelsesforvaltningen, og det viser sig ofte vanskeligt at sikre, at den tværorganisatoriske og
tværfaglige indsats koordineres tilstrækkeligt.
For det andet tager den sociale og sundhedsmæssige indsats over for sårbare, unge
mødre ofte udgangspunkt i barnets tarv og mor/barn-relationen, hvilket ikke altid omfatter moderens samlede situation. Samtidig kan de sårbare, unge mødre have behov for
støtte, selvom deres børn ikke, ud fra kriterierne i serviceloven, mistrives.
For det tredje peger erfaringerne fra bl.a. Mødrehjælpen på, at de sårbare, unge mødre
er en overset gruppe, fordi de ofte er tilbageholdende med selv at kontakte kommunen/socialforvaltningen. Det kan bl.a. skyldes, at kommunen har en dobbeltrolle som
rådgivende og vejledende samtidig med, at det ved mistrivsel hos barnet er kommunens ansvar at træffe afgørelse i forhold til barnets tarv og derved i yderste konsekvens
at træffe afgørelse om tvangsmæssige foranstaltninger i forhold til barnet.
Konsekvensen af den nuværende indsats kan være, at mange af de unge mødre tabes
mellem systemerne, samt at kommunerne ikke forholder sig tilstrækkeligt strategisk til
de unge mødres samlede situation, og at hjælpen derved ikke er koordineret og helhedsorienteret.
1.3. Et partnerskab om en helhedsorienteret indsats
For at imødegå ovenstående udfordringer er Familiens Hus baseret på en partnerskabsmodel. Partnerskabet danner den overordnede ramme for projektets kerneprincipper, aktiviteter og organisering. Partnerskabsmodellen skal skabe en ny samarbejdsstruktur mellem kommunen og den professionelle frivillige forening om en fælles
helhedsorienteret indsats over for unge, sårbare mødre. Partnerskabsmodellens styrke
er, at den inddrager og samler alle relevante aktører og ressourcer på tværs af den offentlige og civile sektor og derved skaber en nyskabende og helhedsorienteret tilgang
til at løse komplekse sociale problemer.
Den frivillige organisation bidrager til partnerskabet med et indgående kendskab til
målgruppen og de problemstillinger, som relaterer sig til målgruppens livssituation samt
redskaber til at imødegå disse. Samtidig er den frivillige organisation af princip uafhængig, idet den ikke har en myndighedsrolle. Dette skaber en anden forudsætning,
end det offentlige har, for en tillidsfuld og ikke-stigmatiserende relation til målgruppen,
der også appellerer til den gruppe af sårbare, unge mødre, som ikke selv opsøger
kommunen. Derudover skal den frivillige organisation bidrage med viden og løsningsmodeller, der kan imødegå udfordringer, der ligger ud over den kommunale forpligtigel-
3
Familiens Hus - projektbeskrivelse
se over for målgruppen, og som i højere grad relaterer sig til sociale relationer og netværkssammenhænge, f.eks. ensomhed, og det at stå alene med ansvaret som ung
mor m.m. I denne sammenhæng har den frivillige organisation forudsætning for at bidrage med værktøjer til at inddrage civilsamfundet i form af lokale frivillige foreninger
og borgere i husets aktiviteter og tilbud.
Kommunen kan tilføre den nødvendige tyngde og handlekompetence til projektet.
Kommunen bidrager til partnerskabet med viden og ekspertise samt ved at placere relevante kommunale tilbud i huset, således at målgruppen kan få rådgivning, støtte og
behandling af professionelle og specialiserede fagpersoner, der også har et indgående
kendskab til kommunens øvrige tilbud m.m. Kommunen kan således omlægge relevante aktiviteter og rådgivning til Familiens Hus. Det kan f.eks. være: Den kommunale
sundhedspleje for gruppen af mødre under 26 år, herunder mødregrupper, støttekontaktpersoner, uddannelsesvejledning, beskæftigelsesvejledning, herunder socialrådgivning, rådgivning vedr. økonomi, bolig, retshjælp samt øvrig rådgivning, vejledning og
støtte, der ikke indebærer en kommunal myndighedsafgørelse.
Der er således tale om et samarbejde, hvor kommunen og den frivillige organisation i
fællesskab tilrettelægger en helhedsorienteret indsats, der trækker på den viden, den
erfaring og de ressourcer henholdsvis kommunen og den frivillige organisation har.
Husets medarbejdere indgår i et team, der i fællesskab udfører husets aktiviteter. Ud
over husets medarbejderteam indgår en række frivilligt organiserede aktiviteter, hvor
frivillige og frivillige foreninger i lokalområdet kan indgå i huset som en ressource og et
supplement til den indsats, husets medarbejdere udfører. De frivillige kan rekrutteres
inden for den professionelle frivillige organisation, der indgår i partnerskabet, men kan
også rekrutteres i lokalområdet.
Huset skal derudover fungere som bindeled mellem den unge mor og relevante kommunale myndighedspersoner og have en koordinerende funktion i forhold til brugernes
eventuelle myndighedssager samt introducere den unge mor til relevante aktører og
ressourcer udenfor huset som f.eks. uddannelsesinstitutionerne, erhvervslivet, biblioteker, daginstitutioner samt lokalsamfundet.
Aktiviteterne og den konkrete organisering og opgavefordeling, som er indeholdt i partnerskabsmodellen, uddybes i kapitel 4 og 5.
2. Formål med Familiens Hus
2.1. Formål
Det overordnede formål med Familiens Hus er at nedbringe andelen af sårbare, unge
mødre ved at øge deres personlige, sociale og faglige ressourcer og dermed styrke de
unge mødre og deres børns muligheder for personlig udfoldelse, trivsel og sundhed.
Familiens Hus skal konkret have fokus på, at de sårbare, unge mødre gennemfører en
4
Familiens Hus - projektbeskrivelse
uddannelse, kommer i beskæftigelse. Sekundært at mødrene øger deres forældrekompetencer samt etablerer ressourcestærke netværk.
Projektet skal endvidere bidrage til, at kommunerne får viden og udvikler værktøjer til
en mere strategisk indsats over for gruppen af sårbare, unge mødre. Projektet bidrager
til dette ved at afprøve modellen i Danmark i to kommuner. Såfremt Familiens Hus lever op til forventningerne, skal modellen stilles til rådighed for landets øvrige kommuner. Familiens Hus udgør derved potentielt et væsentligt element i den fremtidige indsats over for sårbare, unge mødre i Danmark.
Derudover er formålet med projektet at tilvejebringe forskningsbaseret viden om, hvad
der virker og hvorfor, i indsatsen over for unge, sårbare mødre gennem en effektmåling
af Familiens Hus. Såfremt modellen skal indfri forventningerne, skal effektmålingen tydeligt vise, at de positive effekter, som mødrene måtte opnå, kan tilskrives modellen.
Endeligt er formålet med projektet at afprøve partnerskabsmodellen mellem en kommune og en professionel frivillig organisation.
2.2. Forventede effekter
Succeskriterierne for projektet er, at de sårbare unge mødre, der deltager i indsatser i
Familiens Hus bliver afklaret i forhold til, påbegynder og på længere sigt gennemfører
en uddannelse og/eller opnår ordinær beskæftigelse og en varig tilknytning til arbejdsmarkedet6
Sekundært at mødrene opnår følgende resultater:
Får styrket deres forældrekompetencer
Får styrket deres netværk
Får styrket egne handlemuligheder
Ny forskning fra Rockwool Fondens Forskningsenhed har dokumenteret, at Danmark
er det land i Norden, der anbringer flest børn og unge udenfor hjemmet, og samtidig
udgør de offentlige udgifter til gruppen af udsatte børn og unge næsten en procent af
bruttonationalproduktet, svarende til godt 15 mia. kr. pr. år. Rapporten peger på, at det
at give enlige mødre en uddannelse har det største potentiale i forhold til at forebygge
anbringelser sammenlignet med andre forebyggelsestiltag for andre grupper.7 I forlængelse heraf viser forskning8, at der særligt er fem risikofaktorer, som er udslagsgivende
for, at et barn får en foranstaltning. Disse risikofaktorer er alle relateret til moderens
situation: 1) mor bor enten alene eller sammen med en anden end barnets far, 2) mor
er kriminel, 3) mor er (førtids-)pensionist eller kontanthjælpsmodtager, 4) mor har ingen
uddannelse, og 5) mor bor ofte under dårlige boligforhold.
6
Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA) har gennemført en del-evaluering af Mødrehjælpens Projekt I gang for unge, sårbare mødre. Evalueringen sammenligner uddannelsesniveauet blandt meget sårbare mødre i Mødrehjælpens Projekt I gang og en kontrolgruppe og
viser, at 26 procent af deltagerne i Projekt I gang er i uddannelse 1 år efter, at de er startet i
Projekt I gang. Andelen for kontrolgruppen er 6 procent.
7
Hald, Signe et al., 2010: Når man anbringer et barn. Syddansk Universitetsforlag.
8
Lausten, Mette et al., 2010: Udsatte børnefamilier i Danmark. SFI, 10:14.
5
Familiens Hus - projektbeskrivelse
Problematikken om sårbare unge mødre er derfor tæt knyttet til social arv. Som en
konsekvens af, at de sårbare, unge mødres situation forbedres, forventes det derfor
også, at deres børns risikofaktorer mindskes9, og at børnene:
Opnår en alderssvarende udvikling
Opnår god sundhedstilstand og trivsel
3. Målgruppe
3.1. Unge mødre under 26 år
Målgruppen for Familiens Hus er alle unge mødre under 22 år og unge, sårbare gravide eller mødre under 26 år10. Hele gruppen af unge mødre under 22 år indgår i målgruppen ud fra et sårbarhedskriterium og et forebyggende sigte.
De sårbare, unge mødre i målgruppen er som nævnt i indledningen kendetegnet ved
en række socioøkonomiske og sociale forhold11. Mere konkret anses en ung mor for at
være sårbar, når hun har et eller flere af følgende karakteristika:
Har ikke gennemført eller er tilknyttet en kompetencegivende uddannelse
Har ikke fast tilknytning til arbejdsmarkedet
Har svage forældrekompetencer:
- Hendes barn/børn har flere helbreds- og udviklingsmæssige problemer
end deres jævnaldrende
- Hendes barn/børn er eller har været anbragt uden for hjemmet
- Hun har en sag eller en underretning vedrørende hendes barn/børn i
kommunen.
Har svagt netværk og familieopbakning:
Familiens historie og funktion:
- Moderen har været eller er udsat for vold af partneren
- Moderen har været anbragt uden for hjemmet under opvæksten
- Moderen har været udsat for omsorgsvigt eller overgreb som barn
- Moderen har udvist voldelig adfærd eller givet trusler herom
- Manglende opbakning fra eller kontakt til barnets far
9
Christoffersen, Mogens Nygaard & Hussain, M. Azhar, 2008: Teenage pregnancies: Consequences of poverty, ethnic background, and social conditions – A longitudinal study of motherhood and induced abortion among 14 to 19 year old women born in 1981. SFI, 04:2008: Working paper.
10
Herefter bruges betegnelsen ”unge mødre”, der både dækker over gravide og mødre.
11
Se bl.a. Glavind, Niels, 2006: Udsatte grupper blandt børnefamilierne – enlige og unge mødre. AE-rådet; Duus, Gitte, 2007: I gang med udannelse eller arbejde - unge mødre. Beskæftigelsesministeriet; Jacobsen, Rasmus Højbjerg, 2010: Beskrivende analyse og cost-benefit-analyse af en
ekstra indsats overfor unge mødre. Centre for Economic and Business Research. Copenhagen
Business School.
6
Familiens Hus - projektbeskrivelse
-
Der er ingen eller manglende praktisk, følelsesmæssig, økonomisk støtte fra øvrige familiemedlemmer
Sociale relationer:
- Problemer ved at indgå i sociale sammenhænge med andre
- Er ikke engageret i lokaleorganisationer/aktiviteter (f.eks. sportsklubber)
- Moderen er socialt isoleret og mangler netværk
- Anvender ikke eller i begrænset omfang tilgængelige lokalfaciliteter
(f.eks. daginstitutioner, skoler, butikker, fritidsaktiviteter, legepladser)
Har en svær økonomi
- Husleje/boligafgift betales ikke regelmæssigt
- Har stigende gæld
En opgørelse fra Danmarks Statistik per 1.1.2010 viser antallet af unge mødre i henholdsvis Esbjerg Kommune og Høje-Taastrup Kommune, jf. tabel 3.1.
Tabel 3.1: Antal unge mødre i henholdsvis Esbjerg Kommune og Høje-Taastrup Kommune
Esbjerg Kommune
Høje-Taastrup
Kommune
Unge mødre under 22 år
104
49
Unge mødre mellem 22-25 år
453
233
Unge mødre i alt
557
282
Kilde: Nøgleindikatorer for seks udvalgte kommuner, Mødrehjælpen 2010.
Hvor stor en andel af disse mødre i henholdsvis Esbjerg og Høje-Taastrup Kommune,
der er sårbare, vil blive søgt kortlagt i en målgruppeanalyse på baggrund af en registersamkørsel i kommunerne ud fra udvalgte sårbarhedskriterier. Målgruppeanalysen
indgår som en del af projektets forberedelsesfase, jf. kapitel 9.
Målgruppen
Indsatsen i husene skal målrettes sårbare, unge mødre, der har aktuelle behov for støtte, vejledning og behandling (selektiv forebyggelse) samtidig med, at indsatsen skal
fungere som en tidlig forebyggende indsats over for unge mødre, der er i risiko for at
komme i en udsat position, f.eks. pga. personlige forhold, afbrudt uddannelse, manglende tilknytning til arbejdsmarkedet, svage netværk eller forældrekompetencer.
Målgruppen omfatter også unge sårbare mødre med psykiske diagnoser eller uerkendte psykiske symptomer/lidelser, såfremt det vurderes, at de kan drage fordel af indsatsen og tilbuddene i huset. Indsatsen omfatter dog ikke psykiatrisk behandling. Gruppen
af unge sårbare mødre med psykiske diagnoser/symptomer, der ikke er uddannelsesog/eller arbejdsmarkedsparate, indgår ikke i den samlede evaluering, idet de ikke vurderes at kunne opnå de opstillede succeskriterier inden for projektperioden.
Der er mulighed for lokalt at udvide målgruppen til, på baggrund af en individuel vurdering, også at omfatte mødre over 25 år, såfremt det vurderes, at deres problematikker
svarer til de unge mødres, og at de i øvrigt ligner målgruppen. Der kan således både
være tale om mødre, som er over 25 år eller mødre, som har deltaget i husets aktiviteter, inden de fyldte 25 år, men som udtrykker ønske om fortsat at komme i huset. Den
individuelle vurdering skal foretages i samråd med Servicestyrelsen.
Med afsæt i et ikke-stigmatiserende perspektiv (jf. kapitel 4), vurderes det også, at Familiens Hus med fordel kan tilbyde aktiviteter for 22-25 årige unge mødre, der ikke er
7
Familiens Hus - projektbeskrivelse
sårbare. Denne gruppe er typisk kendetegnet ved at have et sundt og stabilt netværk,
gode forældrekompetencer og være i gang med en uddannelse eller i arbejde.
Familiens Hus er ikke målrettet unge mødre med meget svære problemer, herunder
f.eks. unge mødre i aktuelt misbrug eller behandlingskrævende unge mødre med svære psykiatriske lidelser, der vurderes ikke at kunne følge og få gavn af indsatsen i Familiens Hus.
3.2. De sårbare, unge mødres børn og netværk
Nogle tilbud og aktiviteter i Familiens Hus vil også være målrettet mødrenes børn, fædrene til børnene og den unge mors nærmeste familie/netværk, der således udgør en
sekundær målgruppe.
Målgruppen af sårbare, unge mødre hjælpes bedst med en helhedsorienteret indsats,
hvor der udover at være fokus på arbejdet med mor/barn-relationen, udviklingen af
personlige, sociale og faglige kompetencer samt arbejdet med at blive selvforsørgende, også er fokus på hendes barn/børns trivsel og udvikling, og at hun har gode relationer til barnets/børnenes far og til sin nærmeste familie/netværk. Derudover kan det
indgå som en del af indsatsen, at huset koordinerer med faderens/samleverens sagsbehandler/jobcentret mv. med henblik på, at faderen/samleveren fastholder eller kommer i arbejde/uddannelse.
4. Modelprojekt
Familiens Hus er en model, som skal gennemføres og afprøves som et partnerskab
mellem en kommune og en frivillig organisation.
Modellen er udviklet med afsæt i forskning og med inspiration fra praksis. Forskning
peger på, at der er perspektiver i en helhedsorienteret indsats12. Praksiserfaringerne
stammer bl.a. fra de såkaldte ”familjecentraler” i de øvrige nordiske lande og Holland,
samt fra Mødrehjælpens Projekt I gang, Alexandrakollegiet for sårbare, unge mødre
samt andre ambulante tilbud til sårbare unge mødre fra kommunalt regi i både Danmark og Sverige (den såkaldte Leksand-model). Modellen er således baseret på aktuel
bedste viden om, hvordan et initiativ over for sårbare, unge mødre skal sammensættes
for at nå målene om uddannelse, beskæftigelse, forældrekompetencer og netværk.
12
En rapport fra SFI om perspektivrige indsatser for at undgå social arv peger bl.a. på perspektiverne i en tidlig indsats overfor gravide og småbørnsfamilier i form af a) en tværfaglig, forebyggende og intensiv indsats, og b) at ansvaret for koordinering af indsatsen flyttes fra familiens
skuldre til et professionelt forum (Sivertsen, Morten B., 2007: Hvordan virker indsatsen mod negativ social arv. SFI: 07.03). Se også Socialstyrelsen, 2008: Familjecentraler Kartläggning och
kunskapsöversikt; Hansen et al., 2002: Meget unge og sårbare mødre. Fokus på arbejdsmarkedsperspektivet. Formidlingscentret Århus; Duus, Gitte, 2007: I gang med uddannelse eller
arbejde – som ung mor. Beskæftigelsesministeriet; Hansen, Hammershøi & Bossi-Andresen,
2003: Tidlig indsats overfor særligt sårbare gravide og spædbørnsfamilier. UFC Børn og Unge.
8
Familiens Hus - projektbeskrivelse
Modellen består af kerneprincipper og kerneaktiviteter. Principperne og aktiviteterne
uddybes i dette kapitel. Derudover vil disse blive beskrevet nærmere i den operationelle metodebeskrivelse og konkrete manualer, der vil blive udarbejdet senere i foråret
2011, jf. kapitel 9.
For at få den fulde effekt af modellen samt, at effekten af modellen bliver målbar, er det
en forudsætning, at modellen implementeres og afprøves på samme måde i begge
kommuner. Modellen indeholder derfor også en særlig organisations- og implementeringsguide. Dette beskrives nærmere i kapitel 5 og kapitel 6 samt i metodebeskrivelsen
og manualerne.
4.1. Kerneprincipper for Familiens Hus
Den overordnede ramme for modellen er som nævnt en partnerskabsmodel mellem
kommunen og en professionel frivillig organisation. Inden for denne ramme består huset af en række kerneprincipper, der udgør grundpillerne for indholdet, organiseringen
og implementering af initiativet. De fem principper er: 1) Helhedsorienteret indsats, 2)
Ikke-stigmatiserende indsats, 3) Adskilt fra myndighedsafgørelser,4) Inddragelse af civilsamfundet, og 5) Resultatbaseret styring. Principperne beskrives nærmere nedenfor.
4.1.1. Helhedsorienteret indsats
At indsatsen er helhedsorienteret indebærer for det første, at aktiviteterne skal tilrettelægges med afsæt i den enkelte mors samlede livssituation, herunder at indsatsen forholder sig samlet til den enkelte mors vanskeligheder, ressourcer m.m. I princippet skal
indsatsen støtte og hjælpe moderen i alle de forhold, som vurderes at være relevante i
forhold til for at kunne sikre hendes uddannelse, beskæftigelse, netværk, forældrekompetencer samt trivsel. Indsatserne skal tilbydes moderen allerede i graviditeten.
At indsatsen er helhedsorienteret indebærer for det andet, at mødrene får en samlet
indgang til relevant hjælp og støtte og derved ikke skal henvende sig til en vifte af instanser og personer med risiko for, at moderen oplever en manglende koordinering og
fremmedgørelse.
At indsatsen er helhedsorienteret betyder for det tredje, at indsatsen ikke alene er målrettet mødrene, men at den sekundære målgruppe for indsatsen er mødrenes børn,
børnenes far og moderens nære familie/netværk i øvrigt.
4.1.2. Ikke-stigmatiserende indsats
Den ikke-stigmatiserende tilgang betyder, at indsatsen i Familiens Hus organiseres således, at huset er åbent og tilgængelig for alle unge mødre under 26 år, uanset om de
er sårbare eller ej. Familiens Hus indeholder aktiviteter, der er målrettet alle disse mødre, f.eks. sundhedspleje og frivillige aktiviteter som f.eks. foredrag, sociale arrangementer m.m. Derudover indeholder indsatsen specialiserede og professionelle tilbud og forløb, som gradvist snævres ind i takt med kompleksiteten og sværhedsgraden af målgruppens problemer, jf. figur 4.1. Ved at vælge en ikke-stigmatiserende tilgang forventes det, at huset bliver en positiv indgang til at etablere kontakt med gruppen af sårbare
unge mødre - også de sårbare, unge mødre, der ikke tidligere har haft kontakt med socialforvaltningen. Dette understøttes af erfaringer fra Leksand Kommune i Sverige, som
tyder på, at det har en positiv effekt på gruppen af sårbare familier, at huset er åbent
9
Familiens Hus - projektbeskrivelse
for alle, dvs. tilrettelagt som en ikke-stigmatiserende indsats.13 Derudover vil huset give
mulighed for, at der skabes sociale netværk mellem ressourcestærke og ressourcesvage unge mødre.
Figur 4.1.: Indsats og målgrupper i Familiens Hus
Komplekse
problemer
Sociale
arrangementer
Foredrag
Gruppeforløb
Screening og
Psykolog
Socialrådgivning Efterværn
visitering
Hverdagsskolen ™
Normale
udfordringer
Ekstensiv og generel
Intensivt socialt program
indsats
Kilde: Mødrehjælpen.
4.1.3. Adskillelse fra kommunale myndigheders afgørelser
Familiens Hus skal etableres ud fra et princip om, at der i huset ikke forefindes kompetence til at visitere til tilbud efter f.eks. Lov om Social Service, hvorfor der i husets regi
ikke vil kunne træffes forvaltningsretlige afgørelser. Huset skal således for brugerne
fremstår som umiddelbart uafhængig og adskilt fra kommunale myndigheders afgørelser.
13
Leksand-modellen er udviklet i Leksand Kommune i Midtsverige. Modellen består af en forældreuddannelse, der tilbydes alle førstegangsforældre, således at både ressourcestærke og
sårbare forældre gennemfører uddannelsesforløbet. Modellen gennemføres som et gruppeforløb, der begynder før fødslen, og frem til barnet er 12 år, mest intensiv i det første år, men med
løbende aktiviteter. Der er generelt positive erfaringer med Leksand-modellen, herunder fremhæves bl.a. det ikke-stigmatiserende element (åben for alle) som værdi i forhold til sårbare forældre, opbygning af forældreevne, opbygning af netværk i forældregrupperne, samt muligheden
for at opspore de forældre, som eventuelt også har behov for anden støtte og rådgivning. Læs
mere
om
Leksandmodellen
på
http://www.leksand.se/sv/Startsida/Barn-ochutbildning/Familjecentrum/. Læs mere om ”familiecentraler” på http://www.familjecentraler.se/
10
Familiens Hus - projektbeskrivelse
Adskillelsen af huset fra de kommunale myndigheders afgørelser er afgørende for, at
huset kan etablere det nødvendige tillidsforhold til de unge mødre. Adskillelsen understreges af, at huset er fysisk adskilt fra kommunen, og at huset er etableret som et ligeværdigt partnerskab mellem kommunen og en frivillig organisation og har egen bestyrelsen og ledelse.
Adskillelsen betyder konkret, at der i Familiens Hus ikke vil kunne træffes forvaltningsretlige afgørelser i henhold til Lov om Social Service om den unge mor og/eller hendes
barn/børn såsom: Behandling af underretninger, børnefaglige undersøgelser, afgørelser om § 52 foranstaltninger o.l. Alle medarbejdere i Familiens Hus vil dog være underlagt den skærpede underretningspligt (i medfør af Lov om Social Service § 153 samt i
øvrigt samme lovs § 154). Ligeledes vil det heller ikke være muligt at træffe afgørelser
jf. Lov om Aktiv Socialpolitik og Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats eller at visitere
mødre til øvrige kommunale støtteordninger, aktiviteter o.l. uden for Familiens Hus.
Det er dog hensigten at Familiens Hus kan fungere som leverandør af relevante offentlige opgaver i medfør af f.eks. Lov om Social Service eller Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats. Derudover indgår der i huset også aktiviteter og tilbud, som er omlagt fra
kommunen til huset, f.eks. sundhedsplejen, uddannelsesvejledning, socialrådgivning
med mere. Dette uddybes i afsnit 5. Der vil således i huset ved siden af de øvrige aktiviteter blive udført faktisk forvaltningsvirksomhed, der af kommunen er omlagt til udførelse i huset, ligesom huset kan være leverandør af offentlige opgaver14.
Derudover skal huset fungere som bindeled til relevante kommunale myndighedspersoner og have en koordinerende funktion m.v. i forhold til brugernes eventuelle myndighedssager.
Det vurderes, at husets varetagelse af kommunale tilbud, leverandørrolle og serviceydelser i øvrigt målrettet målgruppen vil give huset den ønskede tyngde og handlekompetence samt styrke den kommunale forankring og det ejerskab, der er en forudsætning for etableringen af Familiens Hus.
4.1.4. Inddragelse af civilsamfundet
Et kerneprincip i Familiens Hus er, at civilsamfundet i form af lokale frivillige foreninger
og frivillige borgere skal indgå i Familiens Hus. De frivillige aktiviteter skal dels indgå
som et supplement til den fag-professionelle indsats, der varetages i huset, og dels
fremme målgruppens netværk, tilknytning til lokalsamfundet, hverdagskompetencer
samt forebygge eksklusion og ensomhed. Samtidig kan det have en selvstændig værdi
for den unge mor, at hun kan møde frivillige, ulønnede personer, der er i Familiens Hus
på eget initiativ.
14
Det skal i den forbindelse bemærkes, at reglerne i Retssikkerhedslovens § 43, stk. 2, medfører, at hvis en myndighed overlader opgaver efter Lov om Aktiv Social politik, Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats, Lov om Dagpenge ved Sygdom eller Fødsel og Lov om Social Service til
andre end offentlige myndigheder, så er disse også omfattet af reglerne i Forvaltningsloven og
Offentlighedsloven i forhold til den opgave, der udføres. Ved opgavevaretagelsen, skal det bl.a.
bemærkes, at videregivelse og indhentelse af oplysninger vedrørende enkeltpersoner er omfattet af Forvaltningslovens regler om tavshedspligt m.v. Bemærk herunder også Offentlighedslovens § 6 om myndighedernes notatpligt samt at private desuden altid skal overholde persondataloven ved data-behandling af personfølsomme oplysninger, også når den private udfører en
opgave for det offentlige.
11
Familiens Hus - projektbeskrivelse
Konkret indebærer dette for det første, at der vil indgå frivillige aktiviteter i huset med
inddragelse af lokale frivillige foreninger. Sådanne aktiviteter vil indgå i husets kerneaktiviteter og koordineres af en frivillighedskoordinator ansat i huset.
De frivillige aktiviteter i huset er både relevante for de sårbare, unge mødre, der har
vanskeligheder med sociale relationer, netværk og med at få hverdagen til at fungere.
Men de frivillige aktiviteter er også møntet på de unge mødre, der er i risiko for at udvikle sociale problemer, f.eks. pga. af opståede problemer som at dumpe en eksamen,
miste sit job eller skilles fra kæresten.
De frivillige aktiviteter består f.eks. af følgende:
hverdagsskolen, hvor mødrene lærer om husholdning, madlavning, indkøb,
rengøring, budgetlægning, håndværk m.m.
mentorordninger
sociale- og netværksarrangementer (f.eks. cafe, højtidsfester)
legestue
For det tredje at huset skal samarbejde med lokalsamfundet og fungere som brobygger
mellem den unge mor og relevante tilbud som f.eks. biblioteker, virksomheder m.v. Husets samarbejde med andre aktører beskrives i afsnit 5.
4.1.5. Resultatbaseret styring
Modellen for huset er baseret på en løbende dokumentation af indsatsen gennem resultatbaseret styring.
Det betyder, at effekterne og virkningen af indsatsen i husene løbende dokumenteres
og anvendes som grundlag for en løbende styring af projektet, understøttelse af medarbejdernes læring og dokumentering af indsatsen.
Den daglige styring af indsatsen i Familiens Hus skal således baseres på løbende dokumentation af resultater på brugerniveau samt viden om aktiviteter, organisering og
medarbejderpraksis. Den viden, der tilvejebringes via monitoreringen, skal bruges til
løbende at tilpasse og følge indsatsen for borgerne samt løbende at følge op på implementeringen af modellen.
Udover at bidrage til den daglige styring og opfølgning af indsatsen, skal dokumentationen understøtte medarbejdernes læring samt være et vigtigt redskab for husets metodekonsulent i arbejdet med at sikre, at modellen gennemføres loyalt.
Servicestyrelsen yder processtøtte i forbindelse med tilrettelæggelsen af og arbejdet
med den resultatbaserede styring af indsatsen.
I forlængelse af de data, der indsamles som led i den løbende resultatbaserede styring,
vil Rockwool Fondens Forskningsenhed foretage en samlet effektmåling af projektets
resultater. Dermed udgør den resultatbaserede styring også et vigtigt input til effektmålingen.
4.2. Kerneaktiviteter i modellen
Der er fire forskellige indgange til Familiens Hus for de unge mødre, jf. figur 4.2 nedenfor:
12
Familiens Hus - projektbeskrivelse
Indgang på eget initiativ: Den unge mor kan selv opsøge huset, hvor hun kan
deltage i de frivillige aktiviteter, der er åbne for alle, f.eks. legestue, foredrag,
cafearrangementer o.l.
Indgang via almene tilbud og åben rådgivning: Den unge mor kan komme i huset via sundhedsplejen, som tilbydes alle mødre i kommunen, eller åbne kommunale rådgivnings- og vejledningstilbud (fx uddannelses-, beskæftigelses- og
socialrådgivning).
Indgang via kommunal henvisning: Nogle mødre vil komme til huset, fordi
kommunen har henvist eller foranstaltet, at de skal have f.eks. familiebehandling, pædagogisk støtte osv., som varetages i Familiens Hus15. Dermed er Familiens Hus udfører af opgaven.
Indgang via opsøgende aktiviteter: Opsøgende aktiviteter er en del af Familiens
Hus, hvor medarbejdere i huset aktivt opsøger mødre, der ellers ikke er i kontakt med huset eller kommunen.
Figur 4.2. Indgange og aktiviteter i Familiens Hus
15
13
Huset kan f.eks. fungere som leverandør af følgende kommunale foranstaltninger:
§ 11, stk. 2: Åben og anonym rådgivning
§ 52, stk. 3, pkt. 1: Konsulentbistand
§ 52, stk. 3, pkt. 2: Praktisk, pædagogisk eller anden støtte
§ 52, stk. 3, pkt. 3: Familiebehandling eller behandling af barnets eller den unges problemer
§ 52, stk. 3, pkt. 6: Personlig rådgiver.
§ 52, stk. 3, pkt. 7: Fast kontaktperson.
§ 52, stk. 3, pkt. 9: Formidling af praktiktilbud.
§ 52, stk. 3, pkt. 10: Anden hjælp.
Familiens Hus - projektbeskrivelse
Tilbuddene og indsatserne i Familiens Hus skal afspejle karakteren af de forskellige
målgruppers problemer og behov. Indsatsen for de mest sårbare og udsatte, unge
mødre skal således være specialiseret, professionel, intensiv og længerevarende,
mens indsatsen for de mindre sårbare mødre primært skal baseres på frivillig arbejdskraft eller generel rådgivning og være mere ad-hoc-præget.
Som det fremgår af figur 4.2., kan indsatsen i husene overordnet set opdeles i: 1) Almene tilbud, åben rådgivning og frivillige aktiviteter, der henvender sig til hele målgruppen af unge mødre under 26 år, samt 2) Specialiserede behandlingsindsatser, der
henvender sig til gruppen af sårbare, unge mødre. De to typer af indsatser uddybes
nedenfor. De endelige aktiviteter vil blive beskrevet yderligere i den nævnte metodebeskrivelse og tilhørende manualer, der udarbejdes i foråret jf. afsnit 6 og 7.
4.2.1. Almene tilbud, åben rådgivning og frivillige aktiviteter
Almene tilbud, den åbne rådgivning og de frivillige aktiviteter er åbne for alle mødre
under 26 år og skal først og fremmest have en vigtig funktion som den ’brede indgang’
til huset. Derudover skal de fungere som samlingssted for de unge mødre, hvor de kan
få styrket deres netværk og få praktisk hjælp og rådgivning i forhold til deres samlede
situation både som forældre, netværk og i forhold til uddannelse og beskæftigelse.
Almene tilbud inkluderer primært sundhedsplejen, herunder typisk svangeromsorg,
graviditetsbesøg og besøg, når barnet er født, fødselsforberedelse, mødregrupper,
åben konsultation m.m. Derudover kan almene tilbud også indbefatte f.eks. morpraktikordninger, sundhedstilbud, åbent hus arrangementer m.m., som den brede målgruppe kan have glæde af.
Den åbne rådgivning består af tilbud til den unge mor, som har behov for en mindre
intensiv og korterevarende social rådgivning, som f.eks. rådgivning i forbindelse med
skilsmisse/samlivsophør, økonomiske vanskeligheder, flytning, daginstitution, sikringsydelser, koordinering af kommunale sagsforløb m.m. og/eller i forhold til konkrete uddannelses- eller beskæftigelsesmæssige spørgsmål (f.eks. UU-vejledning).
Derudover skal der også være tilbud til faderen til barnet samt moderens kæreste/mand, hvis hun ikke er sammen med faderen til barnet.
De frivillige aktiviteter består af netværksskabende aktiviteter og tilbud, der giver den
unge mor nye kompetencer og ressourcer, som f.eks. madklubber, foredrag, hverdagsskole, mentorer, legestue, cafe, højtidsfester m.v.
Alle mødre, der kommer i huset via de almene tilbud, den åbne rådgivning og de frivillige aktiviteter, får tilknyttet en fast kontaktperson med det formål at sikre, at alle mødre
er oplyste om mulighederne og aktiviteterne i huset samt at identificere de sårbare
mødre, der har behov for en særlig hjælp og støtte. Derudover har de medarbejdere,
der arbejder i de almene tilbud, den åbne rådgivning og de frivillige aktiviteter indsigt i
aktiviteterne i huset, herunder den specialiserede behandlingsindsats, og vil kunne
hjælpe den unge mor videre i huset. Endelig vil der i metodebeskrivelsen blive beskrevet formidlingsaktiviteter, der kan sikre, at alle, der kommer i huset, har viden om, hvad
de kan få hjælp til i huset.
Det er således på baggrund af en generel vurdering af moderens behov og situation, at
den faste kontaktperson og husets øvrige medarbejdere tilbyder den unge mor at deltage i husets mere specialiserede og intensive indsats. En anden indgang for de unge,
14
Familiens Hus - projektbeskrivelse
sårbare mødre for deltagelse i husets specialiserede indsatser er gennem en visitering
fra kommunen.
Såfremt den unge mor er i målgruppen for en specialiseret indsats, vil hun blive tilbudt
en afklarende samtale. Indholdet og processen for de specialiserede indsatser beskrives nedenfor.
4.2.2. Specialiserede behandlingsindsatser til sårbare, unge mødre
Den specialiserede behandlingsindsats er målrettet sårbare, unge mødre, jf. kapitel 3
om målgruppen, der er uden uddannelse og arbejde samt har svage forældrekompetencer og netværk. Den specialiserede behandlingsindsats er således målrettet de unge mødre, der har brug for en mere intensiv og længerevarende indsats. De specialiserede behandlingsindsatser dækker dels over helhedsorienterede gruppeforløb og dels
individuel specialiseret rådgivning. Gruppeforløbene og de individuelle forløb/rådgivning vil blive beskrevet nærmere i metodebeskrivelsen, og der vil blive udarbejdet manualer på aktivitetsniveau for tilrettelæggelsen og gennemførelsen af forløbene. De overordnede rammer for indsatsen beskrives nedenfor.
Helhedsorienterede gruppeforløb
Det centrale tilbud i Familiens Hus til gruppen af sårbare, unge mødre er helhedsorienterede gruppeforløb. De helhedsorienterede gruppeforløb tager bl.a. afsæt i erfaringerne fra Mødrehjælpens Projekt I Gang. Formålet med gruppeforløbet er at støtte den
unge mor under graviditeten, fødslen, i forældrerollen og i forhold til netværk, uddannelse og arbejde. Forløbet vil være intensivt og længerevarende16. Det forventes, at
gruppeforløbet vil være relevant for langt hovedparten af de unge, sårbare mødre.
Individuelle forløb eller rådgivning efter behov
Ud over gruppeforløbene kan gruppen af unge sårbare mødre tilbydes individuelle forløb efter behov f.eks. hos en psykolog eller mentorer. Forløbene kan have karakter af
rådgivning eller behandling og skal understøtte gruppeforløbene samt rette sig mod
individuelle behov, der ikke kan imødekommes gennem gruppeforløbene. De individuelle forløb eller rådgivningen kan være personlig, følelsesmæssig og psykologisk støtte, herunder f.eks. mægling, konfliktløsning, akuthjælp, behandlingsforløb, individuel
vejledning i mor-rollen og børneopdragelse samt spørgsmål, som den enkelte moder
ikke ønsker at rejse i gruppe-fora.
Medarbejderteamet i Familiens Hus varetager de specialiserede behandlingsindsatser.
Det tværfaglige medarbejderteam sætter gennem en positiv og anerkendende dialog
fokus på den unge mors ressourcer, hjælper hende med at tilrettelægge et samlet forløb for hendes personlige og erhvervsmæssige udvikling samt vurderer hendes boligsituation. Det tværfaglige team kan med fordel inddrage rådgivning fra øvrige fagkompetencer, f.eks. en læge eller jurist, eller inddrage erhvervslivet i forhold til den unge mors
mulige uddannelses- og erhvervsmuligheder. Det er også vigtigt, at det tværfaglige
team har fokus på børnene og børnenes far.
Afklarende samtale, screening og forløbsplan
Med henblik på at sikre, at den del af indsatsen, der vedrører den specialiserede behandlingsindsats, rettes mod den enkeltes mors behov og situation, samt at der sikres
progression i indsatsen med henblik på at nå de forventede resultater om uddannelse,
16
Eksempelvis kan nævnes, at der i Mødrehjælpens Projekt I gang indgår et lignende gruppeforløb med en varighed af 45 uger x 3 timer, dvs. i alt 135 timer.
15
Familiens Hus - projektbeskrivelse
arbejde, netværk og gode forældrekompetencer, skal den specialiserede behandlingsindsats bestå af følgende faser:
Screening og afklaringsfase: De sårbare, unge mødre skal have en afklarende samtale, som indeholder en screening af den unge mors situation og behov. På baggrund af
screeningen vil en af husets medarbejdere sammen med den unge mor lægge en forløbsplan indeholdende de indsatser og tilbud, hun og evt. faderen til hendes barn har
behov for. Forløbsplan indeholder dels udredningen af den unge mor, hvor hendes
ressourcer, problemstillinger, ønsker og motivation afdækkes og beskrives, og dels indeholder forløbsplanen en plan for, hvilke tilbud og aktiviteter i huset den unge mor
skal deltage i, og hvilke målsætninger der knytter sig til den enkeltes deltagelse.
I denne fase skal eventuelle andre kommunale aktører inddrages for at sikre, at der
sker en koordinering med andre indsatser. Forløbsplanen er et dynamisk arbejdsredskab, der løbende skal ajourføres.
Behandlingsfase: Med udgangspunkt i den udarbejdede forløbsplan skal der i behandlingsfasen iværksættes de aftalte indsatser. Der vil for de fleste brugere være tale om
kombinerede og sideløbende indsatser. Det kan være deltagelse i det specialiserede
gruppeforløb eller individuel rådgivning eller behandling, men det kan også være øvrige
åbne tilbud i huset eller uden for huset.
Opfølgningsfase: Med henblik på at støtte og vejlede den enkelte mor i forbindelse
med hendes forløbsplan samt at sikre, at den unge mor fastholdes i uddannelse og job,
når hun er i gang hermed, skal der tilrettelægges en opfølgning/efterværn. Det er oplagt, at den unge mors kontaktperson og husets medarbejdere i øvrigt spiller en rolle i
den forbindelse, men det kan også være i form af f.eks. en mentorordning.
De ovenstående faser skal tilrettelægges og gennemføres med afsæt i et brugerperspektiv dvs. i tæt samarbejde med den enkelte mor og evt. barnets far.
4.2.3. Opsøgende aktiviteter
For at huset kan opnå kontakt med målgruppen, skal der etableres opsøgende aktiviteter, som skal sikre, at alle mødre under 26 år kender huset og bruger det efter behov.
Erfaringsmæssigt kan det være en udfordring at komme i kontakt med de sårbare, unge mødre.
For at sikre en systematisk kontakt til målgruppen skal kommunens sundhedsplejersker, når de er på hjemmebesøg, informere om og opfordre alle unge mødre under 26
år til at komme i huset. Dette gælder særligt, hvis sundhedsplejersken vurderer, at moderen har behov for hjælp og støtte i forhold til forældrekompetencer, uddannelse og
tilknytning til arbejdsmarkedet samt netværk.
Derudover skal mødrene tidligt i graviditeten gøres opmærksom på tilbuddet gennem
informationsmateriale hos egen læge, jordemoder samt andre relevante steder som
f.eks. kommunen, daginstitutioner, UU-vejledning m.v. Der skal derfor udarbejdes informationsmateriale og hjemmeside, der formidler husets tilbud til gruppen af unge
mødre og aktører, der er i kontakt med de unge kvinder eller deres børn.
16
Familiens Hus - projektbeskrivelse
5. Organisering af huset
Huset etableres som en selvstændig enhed og drives som et ligeværdigt partnerskab
mellem kommunen og en professionel frivillig organisation, der skal have kompetence
og ressourcer til at løfte den organisatoriske del af partnerskabet.
Den frivillige organisation bidrager bl.a. til partnerskabet med relevant viden og ressourcer internt i organisationen om 1) målgruppen og helhedsorienterede metoder og
indsatser overfor målgruppen, der lever op til kerneprincipperne i huset, 2) at rekruttere
og arrangere de frivillige aktiviteter samt evt. 3) at arbejde metode- og resultatbaseret.
Kommunen bidrager bl.a. til husene ved at omlægge relevante funktioner til huset samt
med viden om målgruppen og relevante metoder og lovgivning.
Nedenfor beskrives det, hvordan disse elementer indgår i Familiens Hus.
5.1. Styring
Husets administrative sammensætning skal afspejle det ligeværdige partnerskab mellem kommunen og den professionelle frivillige organisation.
Der nedsættes en styregruppe bestående af repræsentanter fra Socialministeriet,
Rockwool Fondens Forskningsenhed, den frivillige organisation og de to kommuner.
Styregruppen etableres i projektets udviklingsfase og har til opgave at fungere som
overordnet projektejer under projektets gennemførelse samt ved projektets effektmåling. Servicestyrelsen er sekretariatet for styregruppen.
Der etableres en bestyrelse i hvert af Familiens Hus bestående af 2 medlemmer
fra/udpeget af kommunen, 2 medlemmer fra/udpeget af den frivillige organisation samt
et medlem udpeget af styregruppen. Bestyrelsen har sammen med styregruppen ansvaret for at sikre, at Familiens Hus implementeres i overensstemmelse med modellen
for Familiens Hus. Bestyrelsen ansætter husets ledelse og beslutter sammensætning
af medarbejdere i overensstemmelse med projektbeskrivelsen. Bestyrelsen er ansvarlig for projektets fremdrift og risikohåndtering.
Der ansættes en leder i Familiens Hus. Lederen refererer til bestyrelsen. Lederen rekrutterer og ansætter personale og har ansvar for den daglige ledelse, herunder hvad
angår både mål for bl.a. effekter, faglighed, tværfaglig organisering, koordinering, arbejdsform. Lederen har også ansvaret for, at modellen lever op til modelkravene. Der
udarbejdes en opgaveprofil for lederen.
5.2 Medarbejdere og årsværk i Familiens Hus
Nedenfor opregnes de medarbejdere og årsværk, som indgår i Familiens Hus. Medarbejderne i teamet er kernemedarbejdere, hvis faggruppe eller funktion som minimum
skal være repræsenteret i hvert hus. Medarbejderkernen består af en række fagprofes-
17
Familiens Hus - projektbeskrivelse
sionelle medarbejdere, f.eks. sundhedsplejersker, socialrådgivere, uddannelses- og
beskæftigelsesvejledere, psykologer, pædagoger og jurister. Derudover ansættes en
frivillighedskoordinator, som skal koordinere inddragelsen af civilsamfundet og de frivilligt organiserede indsatser i huset og en metodekonsulent, som bl.a. har ansvaret for at
sikre, at indsatsen i Familiens Hus lever op til modelkravene. Endelig er der en leder af
huset og en administrativ medarbejder.
Antallet af årsværk, der indgår i Familiens Hus, er afhængig af målgruppens størrelse
og karakteristika samt den endelige sammensætning af indsatsen. Dette fastlægges i
forbindelse med henholdsvis den målgruppe-analyse og den metodebeskrivelse, der
gennemføres i foråret 2011, jf. kapitel 9, men det estimeres, at et hus, hvor cirka 170
sårbare unge mødre modtager støtte, rådgivning og behandling, herunder deltager i
det helhedsorienterede gruppeforløb, skal sammensættes med følgende årsværk:
Leder (1 årsværk)
Metodekonsulent (½ årsværk)
Frivillighedskoordinator (½ årsværk)
Administrativ medarbejder (½ årsværk)
Faglige medarbejdere (5 3/4 årsværk). Fordelingen skal tage afsæt i metodebeskrivelsen for huset, men kan f.eks. se ud som følger:
o Ca. 3 årsværk til helhedsorienterede gruppeforløb
o 1 årsværk til socialrådgiver med ansvar for screening, forløbsplan, opfølgning og kontaktperson
o 1 3/4 årsværk til varetagelsen af almene kommunale tilbud og åben rådgivning, f.eks. sundhedsplejerske UU vejledning, rådgivning m.m.
I videst muligt omfang skal der ansættes personer på fuldtid. Det vil dog også være relevant at nogle medarbejdere ansættes på deltid eller frikøbes med et mindre antal timer til at løse opgaver i Familiens Hus. F.eks. vil uddannelsesvejledningen eller vejledningen i særlige økonomiske problemstillinger ikke kunne udgøre en stilling på fuld
tid.
Den frivillige organisation bidrager til huset med dels en faglig medarbejder dels frivilligkoordinatoren og metodekonsulenten. I tillæg til medarbejderne i huset, bidrager den
frivillige organisation med ressourcer til at indgå i bestyrelsen og styregruppen.
Huset indgår endelig aftale med frivillige og lokale frivillige foreninger om tilknytning af
frivillige til huset og om hvilke opgaver, de frivillige kan varetage. De frivillige har en fast
kontaktperson i husets medarbejdergruppe.
5.3. Ansvar og kompetence
Kommunen og den professionelle frivillige organisation udarbejder en partnerskabskontrakt, der beskriver samarbejdet og forpligter parterne i perioden. Styregruppen skal
sikre en ensartethed i de to partnerskabsaftaler, der udarbejdes i henholdsvis Esbjerg
Kommune og Høje Taastrup Kommune. Bestyrelsen har ansvaret for, at kontrakten
vedligeholdes. Partnerskabskontrakten skal blandt andet indeholde en nærmere beskrivelse af kompetence- og ansvarsfordelingen blandt aktører i huset. Eventuelle tvister afgøres mellem parterne, jf. almindelige kontraktretlige regler.
5.4. Placering, lokaler, systemer
18
Familiens Hus - projektbeskrivelse
Familiens Hus skal fungere som en samlet enhed og skal have fysiske rammer, som
understøtter dette. Derfor skal Familiens Hus have én fysisk adresse. Huset skal fremstå uafhængigt og må ikke ligge i forbindelse med den kommunale forvaltning. Huset
kan leveres af kommunen som en del af den kommunale medfinansiering. Såfremt den
frivillige organisation ejer en egnet bolig, kan denne også anvendes. Der udarbejdes
også en sikkerhedsprocedure for huset.
5.5. Husets samarbejde med kommunale myndigheder
Huset fungerer som brobygger mellem den unge mor og kommunen og skal sikre, at
husets tilbud til den enkelte koordineres med eventuelle kommunale foranstaltninger og
øvrige tilbud, fx læger, sygehuse og jordemødre (regionale instanser). Såfremt moderen har behov herfor, skal huset skal være opmærksom på, at inddrage relevante myndigheder så tidligt som muligt. Derudover er det vigtigt, at der i planlægning af indsatsen og aktiviteterne i Familiens Hus tages højde for om disse kolliderer med eventuelle
andre indsatser i forhold til moderen som f.eks. aktiveringsforpligtelse.
Formålet er som nævnt at sikre, at indsatsen samlet set bliver dækkende og helhedsorienteret. Hvilke forvaltninger og tilbud, der skal koordineres med, er afhængig af den
konkrete situation, men typisk vil der være behov for at koordinere husets indsats med
indsatsen i børne/familieafdelingen, jobcentre, ungdoms- og uddannelsesvejledning og
diverse kommunale behandlingstilbud.
Medarbejderne i huset kan endvidere bistå den unge mor med vejledning og rådgivning
samt være bisidder ved møder med kommunen eller andre parter. Som en del af manualerne for huset udarbejdes en kommunikations-infrastruktur med den kommunale
forvaltning.
5.6. Husets samarbejde med andre relevante parter i lokalsamfundet
Udover inddragelse af frivillige borgere og lokale frivillige foreninger skal Familiens Hus
som nævnt også samarbejde med andre relevante parter i lokalsamfundet. For så vidt
angår husets uddannelses- og beskæftigelsesaktiviteter er det oplagt at inddrage lokale og/eller regionale uddannelsesinstitutioner, f.eks. i forhold til fastholdelse af husets
brugere i uddannelse, studiebesøg, informationsmøder, mentorprogrammer m.v. Derudover er det oplagt at samarbejde med potentielle arbejdspladser i lokalsamfundet
med henblik på studie- og informationsbesøg, samarbejde omkring praktikordninger,
aktiveringsforløb, studiejobs m.v.
Derudover kan huset formidle kontakt mellem husets brugere og relevante foreninger
og tilbud i lokalsamfundet, som f.eks. sportsklubber, frivilligcentre, svømmehaller, biblioteker m.v. Det er husets frivilligkoordinator, der har ansvaret for, at huset etablerer og
vedligeholder kontakten til lokalsamfundet.
19
Familiens Hus - projektbeskrivelse
6. Implementering
Forskning viser, at hvis en model skal gennemføres loyalt og på samme måde i forskellige lokale sammenhænge, er det langt fra tilstrækkeligt at formidle den på papir eller
overføre viden i forbindelse med foredrag, oplæg osv. For at sikre implementering er
det nødvendigt med multiple indgange17:
Etablering af en organisation og struktur, der understøtter modelkernen
Rekruttering og uddannelse af medarbejdere
Løbende coaching af medarbejdere
Implementeringsguide
Løbende monitorering/evaluering af model
Effektmåling
6.1. Uddannelse og coaching af personale
Alle medarbejdere i Familiens Hus vil gennemgå et fælles uddannelses- eller introduktionsforløb. Der udarbejdes undervisningsmateriale, som f.eks. indeholder statistik og
teorier med relevans for målgruppen, beskrivelse af modellen osv. Derudover vil alle
medarbejdere blive introduceret til implementeringsguides og manualer. Uddannelsesforløbet vil udover oplæg også indeholde praksisøvelser og feedback. Baggrunden herfor er, at undersøgelser viser, at øvelser og feedback i højere grad sikrer optagelse af
viden og høj fidelitet.
Derudover vil alle medarbejdere løbende modtage ”on-the-job-coaching” med henblik
på at sikre modellens fidelitet og indlejre aktuelle og opståede udfordringer heri.
6.2. Løbende monitorering
Som nævnt i afsnittet om kerneprincipperne for huset følges resultaterne af indsatserne
gennem resultatbaseret styring. Dette skal gøre det muligt for medarbejderne løbende
at følge resultaterne af deres arbejde i forhold til de overordnede målsætninger. På
baggrund heraf vil der ske en løbende justering af arbejdet i huset således, at resultaterne opnås, og modelprincipperne overholdes.
Der stilles følgende krav til monitoreringssystemet. Monitoreringen skal levere real-time
data, og der etableres et IT-system, som understøtter dette. Metodebeskrivelsen vil
beskrive en procedure for, hvordan det sikres, at data fra monitoreringen anvendes af
den daglige leder, metodekonsulenten og medarbejderne. Hvis det er muligt og effektivt, skal der så vidt muligt tages afsæt i IT-systemer, som allerede eksisterer i kommunen.
17
På baggrund af en systematisk forskningsoversigt konkluderes det f.eks. at ”Information dissemination alone (research literature, mailings, promulgation of practice guidelines) is an ineffective implementation method. Training (no matter how well done) by itself is an ineffective implementation method” (Fixsen et al. 2005: Implementation Research: A Synthesis of the Literature. University of South Florida. Side 70.
20
Familiens Hus - projektbeskrivelse
Monitoreringen vil både foregå på aktivitets-, organisations-, medarbejder- og brugerniveau. Det forudsættes således, at der indsamles data på individniveau om mødrene og
børnene.
6.3. Implementeringsfaser
Implementeringen af Familiens Hus består af følgende faser:
Forberedelses- og metodeudviklingsfase
Formålet med disse faser er dels at konkretisere modellen yderligere, herunder at udarbejde metodebeskrivelsen og manualer.
Derudover er formålet at sikre et match mellem den lokale kommunale kontekst og
modellen via problem, målgruppeanalyse og kortlægning af eksisterende tilbud. Endelig er formålet at sikre forankring, opbakning og ejerskab blandt nøglepersoner i kommunen og den frivillige organisation, samt at identificere en egnet lokation til Familiens
Hus.
Som en del af metodeudviklingsfasen indgår en 2-dages workshop med deltagelse af
begge kommuner, den frivillige organisation samt styregruppen.
Resultatet af fasen er en klar metodebeskrivelse med de konkrete aktiviteter, manualer
og implementeringsplan for Familiens Hus.
Opstartsfase
Formålet med opstartsfasen er at ansætte og uddanne personale, etablere og indrette
lokationen og IT-systemer samt igangsætte implementeringen.
Resultatet af opstartsfasen er, at Familiens Hus er klar til at modtage mødre i overensstemmelse med model-forskrifterne.
Driftsfase
Formålet med driftsfasen er at afprøve modellen i overensstemmelse med modelforskrifterne.
6.4. Processtøtte
Servicestyrelsen bidrager med processtøtte primært i projektets forberedelsesfase og
opstartsfase. Servicestyrelsen har ansvaret for, at forberedelses- og opstartsfasen forløber som planlagt, herunder udarbejdelsen af metodebeskrivelse med manualer og
implementeringsplan.
I driftsfasen yder Servicestyrelsen processtøtte med henblik på at støtte især lederen
og metodekonsulenten samt at optimere samarbejdet mellem Familiens Hus i de to
kommuner. Servicestyrelsen arrangerer netværksaktiviteter i denne forbindelse, herunder f.eks. erfa-dage, relevante faglige oplæg m.m.
6.5. Implementeringsguide, tjeklister og manualer
Som en del af metodebeskrivelsen vil centrale dele af modellen understøttes af implementeringsguides og manualer.
21
Familiens Hus - projektbeskrivelse
Der kan udarbejdes manualer for:
Ressource- og opgaveprofil for alle medarbejdere
Indretning, kommunikationssystem, sikkerhedsprocedure
Samarbejdsform og arbejdsgange, der sikrer helhedsorienteret indsats, herunder hvordan den enkelte mor inddrages i beslutninger/møder m.m.
Kultur og værdier, herunder sikring af ikke-stigmatiserende tilgang
Uddannelses/introduktionsforløb for medarbejdere (ansvarlig, indhold, materiale, tilrettelæggelse osv.)
Løbende coaching af medarbejdere (ansvarlig, indhold, timeantal osv.)
Specialiseret indsats, herunder gruppeforløb, individuel rådgivning og behandlingstilbud samt manualer for den afklarende samtale, screening, forløbsplan,
behandlingsfasen samt opfølgningsfasen.
Opsporingsaktiviter herunder formidling, kommunikationsplan m.v.
Monitorering, dataflow, læring af data og IT-system
Metode-fidelitet
Samarbejde og koordinering med kommunen
Samarbejde og koordinering med andre aktører
Underretninger
Internt samarbejdsudvalg
Frivillig koordinator og den frivillige indsats
Rekrutterings- og fastholdelsesvejledning
Der kan forekomme justeringer i forhold til den endelige manualliste, der som nævnt
færdiggøres som del af metodebeskrivelsen.
Materialet skal udarbejdes i en let tilgængelig form.
Servicestyrelsen er ansvarlig for at udarbejde materialet.
7. Effektmåling
Ud over at modellen for huset er baseret på resultatbaseret styring, vil Rockwool Fondens Forskningsenhed gennemføre en samlet effektmåling af projektet. Der er ikke tidligere gennemført en forskningsbaseret effektmåling af et initiativ som Familiens Hus,
f.eks. findes der ingen effektmålinger af familiecentraler i Sverige eller Norge. Effektmålingen vil således bidrage med meget værdifuld viden om, hvilken betydning en indsats tilrettelagt efter forskrifterne i Familiens Hus har for unge, sårbare mødre.
Rockwool Fondens Forskningsenhed afsætter de nødvendige ressourcer til effektmålingen, og evaluerer indsatsen i familiehusene på de dimensioner, der svarer til resultatmålene nævnt under afsnit 2.2:
For det første belyses det om mødrene:
22
Familiens Hus - projektbeskrivelse
Bliver afklaret i forhold til, påbegynder og på længere sigt gennemfører en uddannelse og/eller opnår ordinær beskæftigelse og en varig tilknytning til arbejdsmarkedet18
Får styrket deres forældrekompetencer
Får styrket deres netværk
Får styrket egne handlemuligheder
For at evalueringen holder fokus på ændringer i morens liv, som vil kunne forstås og
belyses videnskabeligt – og herunder sammenlignes med eksisterende viden – er det
ambitionen at måle indsatsens virkning på disse dimensioner, ved brug af videnskabeligt funderede måleinstrumenter/skalaer (for eksempel, se nedenfor om målinger af
barnets udvikling).
For det andet belyses det om indsatsen påvirker barnets udvikling, således at det
Opnår en alderssvarende udvikling
Opnår god sundhedstilstand og trivsel
Til det formål ønskes at benytte de undersøgelser om barnets udvikling, som det kommunale sundhedsvæsen foretager på forskellige udviklingsstadier – dvs. efter barnets
5. leveuge, 5. levemåned, osv. Fordelen ved disse undersøgelser er, at de er videnskabeligt funderede, dvs. at de belyser en række forhold, som videnskabelige studier
påpeger betydningen af, og som vi kender det ”normale” udfald for.
Målingerne af mores udvikling skal primært foretages af medarbejdere i Familiens Hus,
der med jævne – f.eks. 2 måneders - mellemrum beder deltagerne om at udfylde spørgeskemaer udarbejdet af RFF. Spørgeskemaerne vil være udformet med henblik på at
kunne afdække mødrenes udvikling. Målingen af børnenes udvikling vil finde sted ved,
at huset oplyser resultater fra de forskellige børneundersøgelser i regi af sundhedsplejersken foretaget på børnene tilknyttet Familiens Hus. Kommunen skal samtidig oplyse
resultater fra tilsvarende undersøgelser foretaget af sundhedsplejen på kommunens
øvrige børn, således at RFF får en benchmark for udviklingsniveauet hos gennemsnitsbarnet i kommunen.
Kommunerne skal endvidere registrere, hvilke typer af aktiviteter brugerne af huset deltager i.
For at kunne følge op på indsatsens virkning skal deltagerne udfylder spørgeskemaer
flere gange. Det vil derfor være hensigtsmæssigt, hvis kommunen kan hjælpe med at
få kontakt med brugerne, efter de har forladt huset.
18
Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA) har gennemført en del-evaluering af Mødrehjælpens Projekt I gang for unge, sårbare mødre. Evalueringen sammenligner uddannelsesniveauet blandt meget sårbare mødre i Mødrehjælpens Projekt I gang og en kontrolgruppe og
viser, at 26 procent af deltagerne i Projekt I gang er i uddannelse 1 år efter, at de er startet i
Projekt I gang. Andelen for kontrolgruppen er 6 procent.
23
Familiens Hus - projektbeskrivelse
Cost-benefit-analyse
Som afslutning på effektanalyserne vil RFF foretage en kortsigtet cost-benefit-analyse.
Her vil fokus ligge på forholdet mellem omkostningerne til familiehusene og de potentielle kortsigtede gevinster ved indsatsen, som f.eks. reduktioner i mødrenes behov for
offentlige ydelser, der sker som følge af indsatsens virkning på mødrenes arbejdsmarkedstilknytning.
8. Projektperiode, forankring og finansiering
Projektperioden er fire år fra det tidspunkt, hvor der indgås kontrakt mellem kommunen
og Socialministeriet om at implementere projektet. Denne kontrakt forventes indgået i
maj 2011. Projektperioden er således 1. juni 2011 til 31. maj 2015.
Omkostningerne i forbindelse med grundfinansiering af et hus (jf. kapitel 5) skønnes at
være ca. 17 mio. kr. over 4 år. I skønnet er medtaget såvel den statslige finansiering
som den kommunale medfinansiering.
Målgruppens størrelse i henholdsvis Esbjerg og Høje Taastrup kommuner er forskellig.
I Esbjerg Kommune skønnes det, at huset potentielt kan have ca. 330 brugere om året,
mens huset i Høje-Taastrup skønnes at ville kunne have ca. 170 brugere om året. Følgelig må det forventes, at huset i Esbjerg skal bruge flere ressourcer end huset i Høje
Taastrup, men også andre forhold spiller ind, f.eks. sammensætningen af eksisterende
tilbud i kommunerne og de lokale frivillige foreninger, driftsomkostninger for det enkelte
hus m.v. Det forventes dog ikke, at udgiften til et hus vil overstige en samlet udgift over
fire år på ca. 24 mio. kr.
På baggrund af ovenstående forventes den kommunale medfinansiering af Familiens
Hus minimum at være 4,2 mio. kr. over fire år, mens den kommunale medfinansiering
ikke forventes at overstige 6,1 mio. kr. over fire år svarende til ca. 35 pct. af den samlede omkostning.
Udkast til finansieringsmodel:
Skønnet finansieringsbehov Høje Taastrup
Kommune i mio. kr.
Statslig finansiering
Kommunal medfinansiering
16.2
12.0
4.2
Skønnet finansieringsbehov Esbjerg Kommu23,4
ne i mio. kr.
Statslig finansiering
17.3
Kommunal medfinansiering
6,1
Indeholdt i finansieringsmodellen er udgifter til etablering og drift af et ITmonitoreringssystem.
24
Familiens Hus - projektbeskrivelse
Indeholdt i modellen er 6,7 mio. kr. til et udbud på den frivillige del af partnerskabet
Forud for etablering af husene gennemføres en indledende afdækning af lokale forhold
i hver af de to kommuner. Der budgetteres med en udgift på ca. 60.000 kr. pr. kommune. Afdækningen finansieres indenfor projektets ramme.
Den endelige kommunale medfinansiering vil afhænge af resultaterne af forberedelsesfasen, hvorfor beløbene skal betragtes som aktuelt bedste skøn og dermed et oplæg til
drøftelse med Esbjerg Kommune og Høje Taastrup Kommune samt den frivillige organisation.
De poster, der kan indgå som medfinansiering, er følgende:
Løn til medarbejdere ansat i Familiens Hus
Efteruddannelse, kurser o.l. for medarbejdere i Familiens Hus
Materiale, trykke o.l. omkostninger
Møder m.m.
Fælles aktiviteter for målgruppen
Kontorhold
Formidling/annoncering
Indretning af huset
Lokaleomkostninger (husleje, el, varme, vand, inventar, reparation, vedligehold,
drift af køkkenfaciliteter o.l.)
Lovpligtige forsikringer
Offentlig transport
Privat transport
Tolkning
Udgifter til brugere, begrundet i særlige forhold
Andre definerede udgifter, f.eks. omlægning af eksisterende tilbud til Familiens
Hus (f.eks. kommunal sundhedspleje, uddannelses- og beskæftigelsesvejledning, anden pædagogisk indsats mv.)
Udover ovenstående budget har kommunen som nævnt mulighed for at placere varetagelsen af foranstaltninger for målgruppen i Familiens Hus. Særlige foranstaltninger
overfor den enkelte, som ikke indgår i husets tilbud, kan ikke medregnes i den kommunale medfinansiering og indtægter samt udgifter i forbindelse med denne opgavevaretagelse indgår ikke i ovenstående budgetforudsætninger.
25
Familiens Hus - projektbeskrivelse
9. Videre proces
Indgåelse af aftale
Uge 18/19: Møde vedr. design for effektmåling med deltagelse af kommunerne, RFF
og Servicestyrelsen
Uge 21/22: Samarbejdsaftale er indgået mellem kommunerne og Servicestyrelsen.
Forberedelsesfase
Formålet med forberedelsesfasen er for det første at etablere styregruppen og bestyrelsen, for det andet at udarbejde partnerskabsaftalen, og for det tredje at udarbejde en
projektplan med henblik på at sikre et godt match mellem modellen Familiens Hus og
den lokale kontekst i Esbjerg Kommune. Projektplanen indeholder bl.a.
Målgruppeanalyse
Kortlægning af nuværende tilbud målrettet målgruppen, og organisering af tilbuddene
Identifikation af muligheder og barrierer
Proces med henblik på forankring
Proces med udpegning af egnet lokation
Planlægning af hvordan tilbud/medarbejdere i kommunen kan omlægges til
Familiens Hus
Udpegning af personer til at indgå i styregruppe og bestyrelse
Budget for Familiens Hus
Tids- og milepælsplan for Familiens Hus
Betalingsplan
Som resultat af forberedelsesfasen udarbejder kommunerne rapporten: ”Projektplan for
Familiens Hus”. Rapporten, inklusiv tidsplan og budget, skal herefter godkendes af
Servicestyrelsen, som forudsætning for videreførelse af projektet.
I forberedelsesfasen vælges desuden den frivillige organisation på baggrund af et udbud.
Juni-november
2011
Uge 22 (1.juni): 1-dags opstartsmøde vedr. projektplan med deltagelse af kommunen og Servicestyrelsen.
Uge 26 (1. juli): Frivillig organisation valgt
26
Familiens Hus - projektbeskrivelse
Uge 31 (4. august): Kontraktmøde mellem frivillig organisation og
Servicestyrelsen.
Uge 33 (17. august): 1. møde i styregruppen (godkende metodebeskrivelse, jf. nedenfor, godkende disposition for partnerskabsaftale, aftale møderække)
Uge 33 (18. august): Kommunen afleverer projektplan for Familiens Hus.
Uge 34 (25. august): 1. møde i bestyrelsen (godkende medarbejdersammensætning og stillingsprofiler, opstarte arbejde med partnerskabsaftalen, aftale møderække)
Uge 35 (31. august): Projektplan godkendt i Servicestyrelsen (evt.
med dialog og supplerende materiale fra kommunen)
Uge 36 (7. september): Styregruppe godkender projektplan (skriftligt).
Uge 43 (28. oktober): Partnerskabsaftale godkendt af styregruppen.
Uge 44: Partnerskabsaftale underskrevet af kommunen og den
frivillige organisation.
Løbende i perioden:
- processtøtte møder i forbindelse med udarbejdelse af projektplanen
- møder i styregruppe og bestyrelse (tidsplan tilrettelægges på 1.
møde)
- ressourcepersoner i kommunen og den frivillige organisation udarbejder partnerskabsaftalen under ledelse af bestyrelsen
Metodeudviklingsfase
Formålet med metodeudviklingsfasen er at konkretisere modellen med henblik på at
modelkernen kan gennemføres på samme måde i de deltagende kommuner. Arbejdet
består i at kvalificere metodebeskrivelsen for projektet samt (primært) at deltage i udarbejdelsen af manualer.
Der nedsættes en projektopstartsgruppe, som skal udvikle modellen, bestående af
kommunerne, den frivillige organisation og Servicestyrelsen (ansvarlig). Arbejdet i projektgruppen vil bestå i:
at deltage i det forberedende arbejde, herunder research-arbejde af praksiser-
27
Familiens Hus - projektbeskrivelse
faringer
at bidrage med mundtlige og skriftlige oplæg til manualer
at kommentere mundtligt og skriftligt på udkast til manualer samt indikatorer
at redigere udkast til manualer samt indikatorer
at indgå i planlægningen, afholdelsen og opfølgningen af en implementeringsworkshop med deltagelse af medarbejdere i Familiens Hus
Uge 33 (17. august): Styregruppe har godkendt metodebeskrivelse
Augustnovember
2011
18-19. august: 2-dages opstartsinternat, herunder kvalificering af metodebeskrivelse.
Uge 45: Manualer er afsluttet.
Uge 46: Manualer er godkendt i styregruppen.
Løbende i perioden:
- ugentlige møder i projektopstartsgruppen (fysisk i Odense eller via
videokonference, telefon mm)
- løbende koordinering af opgaver i projektopstartsgruppen
Opstartsfase
Indretning af Familiens Hus
November
2011 –
januar 2012
15.11: Familiens Hus starter op, medarbejdere er ansat.
1-dages implementeringsworkshop for alle ansatte i Familiens Hus.
Oplæring og uddannelse af personalet i Familiens Hus.
Indsatsen opstarter. De første mødre kommer i Familiens Hus.
Drifts- og forskningsfase
Januar 2012
– maj 2015
Familiens Hus modtager løbende processtøtte fra Servicestyrelsen.
Aktiviteter i forbindelse med processtøtten afholdes i Familiens Hus
eller via video- eller telefonkonference.
Familiens Hus indgår løbende i effektmålingen og evalueringen der
gennemføres af Rockwoolfondens Forskningsenhed.
Kommunerne aflægger kvartalsvise rapporter vedr. milepæle.
28
Familiens Hus - projektbeskrivelse
29