Temadag Genbrug & Redesign 29. marts 2014 Kom til en spændende dag med temaet Genbrug og Redesign Gennem workshops gives der ideer til genanvendelse af materialer, der stadig har værdi, blot man får øje på mulighederne. Instruktørerne på workshoppene vil være klar til at åbne alle disse muligheder. Ud over workshops vil der være et oplæg med efterfølgende debat om dagens tema - genbrug og redesign. Dagen byder på ny inspiration, faglig viden og mødet med nye og ”gamle” kontakter. Temadagen er for alle med interesse for, hvordan materialer fra vores forbrug kan genbruges til hverdagens brugsting. Dagen er bygget op med 5 workshops, som hver afholdes 2 gange. Man melder sig til to workshops ved tilmelding til dagen. Se mere på www.fagkursus.dk Program: 10.00 - 10.15:ankomst og velkomst 10.15 - 13.00:workshop 13.00 - 13.30:frokost 13.30 - 14.45:foredrag m. debat 14.45 - 15.00:pause 15.00 - 17.45:workshop 17.45 - 18.00:afslutning Sted: Odense Fagskole, Ørstedsgade 28, 5000 Odense C Pris: 775,- dkk. for NETOP- og LOF lærere (normalpris 1475,- dkk.) Beløbet dækker workshops, foredrag m. debat, frokost, kaffe/the og frugt. Evt. mindre ekstra udgift til matr. Der vil blive mulighed for at bestille aftensmad, som serveres efter dagens afslutning (særskilt betaling). Tilmeldingsfrist: senest 3. marts 2014 Workshops: Der tilbydes 5 forskellige områder. Her kan du læse lidt om hvad den enkelte workshop vil byde på, hvem der er instruktør. Tasker: Jane Nielsen Teknikker afprøves i tøjsnor, hvorefter man går videre til at udforme en taske. Der bliver mulighed for at indlære et par teknikker, der kan arbejdes videre med efterfølgende. Boligtilbehør: Mitten Ferrar Nyt liv til gamle materialer, ideudvikling, en grundig udforskning af hvad materialerne kan. Inspiration kan arbejdes frem, prøv en stram kreativ proces med udgangspunkt i måden at arbejde på med spændende genbrugsmaterialer. ”Nyt tøj”: Pernille Cordes Redesign dit tøj med spændende tryk. Der anvendes enkle teknikker når trykket overføres til et stykke tøj. De enkle udtryk giver et stykke beklædning et helt nyt udtryk. Legetøj: Karsten Bjerregaard Hvad kan en pind bruges til, hvordan får man et sjovt legetøj ud af en dåse, en æske. Hvordan tænker man legetøj, der skal laves ud af noget, der er helt andre tanker med? Beholdere: Kirsten Ploug Beholdere i papir og plast - brune poser eller forskelligt plastemballage. Den foretrukne teknik bliver knuder/flet, også kaldet knipling. Foredrag, debat og ideer i fri dressur: Lisbeth Tolstrup, tekstilformgiver og kunsthistoriker Genbrug – redesign – miljø. Pudser vi glorien, eller tager vi et globalt ansvar? Og hvordan står det til med æstetikken? Er det tom form eller bevidst indhold, vi arbejder med? Mere information og tilmelding: www.fagkursus.dk (kursusnr. 14029) eller på kursus@netoplys.dk tlf. 33 93 00 96 (eller 21 38 07 47) Ret til ændringer forbeholdes fagkursus.dk Et samarbejde mellem NETOP og LOF
© Copyright 2024