EU’s satsning på vedvarende energi Fordelingen mellem medlemslandene Markante stigninger hos medlemsstaterne Danmark stadigt med i toppen EU’s fremtidige energipolitiske strategier LOF Viden i bevægelse lof.dk Af Rasmus Brun Pedersen, Cand.scient.pol., Ph.d., Lektor, Institut for Statskundskab / Institut for Erhvervskommunikation, Aarhus Universitet, Bartholins Allé, Bygning 1331, 8000 Århus C, e-mail: brun@ps.au.dk EU’s satsning på vedvarende energi I 2008 fremsatte Europa-Kommissionen sit længe ventede forslag til et nyt direktiv om vedvarende energikilder. Ambitionen var, at vedvarende energi i 2020 skulle udgøre 20 procent af den samlede europæiske produktion. Målsætningen var ambitiøs, og den var samtidig potentielt sprængfarlig politisk. Der var i 2008 en stor forskel på, hvor meget de enkelte lande hidtil havde satset på vedvarende energi. Mange af medlemslandene skulle derfor ’sadle energipolitisk om’, ligesom flere medlemslande skulle foretage omfattende investeringer i energisektoren for at kunne realisere ambitionen. Som sædvanligt var et af de store spørgsmål, hvordan regningen skulle fordeles blandt de europæiske medlemsstater. Et andet var, hvor forpligtende målsætningen skulle opfattes af regeringerne i de enkelte medlemslande. For at imødegå disse problemer indeholdt Europa-Kommissionens direktiv et forslag om en byrdefordeling blandt medlemslandene. Ligeledes indeholdt direktivet forslag til formuleringen af forpligtende nationale handlingsplaner, der skulle sikre, at de enkelte medlemslande frem mod 2020 ville prioritere udviklingen af vedvarende energi. Fordelingen mellem medlemslandene Kommissionen tog i sine beregninger udgangspunkt i de enkelte medlemslandes produktion af vedvarende energi i 2005. Dette blev gjort for at give et ensartet udgangspunkt for beregningerne af, hvor meget de enkelte lande skulle øge satsningen på vedvarende energi. Beregningerne viste, at vedvarende energi i 2005 udgjorde ca. 8,5% af den samlede energiproduktion i EU. For at nå målsætningen skal andelen af vedvarende energi altså øges med 11,5 procentpoint i perioden fra 2008-2020. Dette betyder imidlertid ikke, at samtlige EU-lande de kommende år skal øge andelen af vedvarende energi med 11,5 procentpoint. Der er tale om et gennemsnitsmål, og der har traditionelt har været store forskelle mellem de enkelte lande. Derfor har Kommissionen lavet et fordelingssystem sådan, at hvert land bidrager med forskellige andele i forhold til at realisere målsætningen. Beregning af de nationale andele De nationale andele er blevet beregnet ved, at man har fordelt halvdelen af de 11,5% mellem de 27 medlemslande. Den anden halvdel er blevet fordelt i forhold til medlemslandenes BNP pr. indbygger. Dette er blevet korrigeret for landenes tidligere indsats for at fremme vedvarende energi. Kilde: EU-oplysningen Markante stigninger hos medlemsstaterne Der har længe været en betydelig forskel på, hvor meget de enkelte medlemslande har satset på vedvarende energi. Stigningsprocenterne kommer derfor til at se forskellige ud hos de enkelte lande. De konkrete tal er præsenteret i tabel 1, hvor de enkelte landes bidrag og stigningsprocenter er beregnet. Et land som Storbritannien, der ikke har haft den store tradition for vedvarende energi, forpligter sig ifølge planen til en stigning på 13,7 procentpoint. Udgangspunktet er imidlertid meget lavt – i 2005 udgjorde andelen af vedvarende energi således kun 1,3% i Storbritannien, mens den altså i 2020 skal udgøre 15%. Lande som Irland, Holland og Frankrig forpligter sig ligeledes på markante stigninger, ligesom et land som Malta skal til at foretage betydelige energipolitiske investeringer for at nå sin målsætning. Omvendt er målsætningerne relativt lave i en række af de nye medlemslande i Centralog Østeuropa, herunder Bulgarien, Estland, Letland og Tjekkiet. Danmark stadigt med i toppen I 2005 udgjorde andelen af vedvarende energi ca. 17% af det danske energiforbrug. Målsætningen er, at denne andel skal op på ca. 30% i 2020. Stigningen betyder, at Danmark i 2020 kommer til at være blandt de lande, der har den højeste andel af vedvarende energi. Helt i top ligger Sverige, fulgt af Letland, Finland, Østrig og Portugal – før Danmark gør sin entre på listens 6.-plads. Andelen af vedvarende energi i de enkelte medlemslande Land EU’s fremtidige energipolitiske strategier % andel Målsætning Stigning, i 2005 2020 i % procentpoint Sverige39,8 49 9,2 Letland34,9 42 7,1 Finland28,538 9,5 Østrig 23,334 10,7 Portugal20,5 31 10,5 Danmark17 30 13 EU arbejder med en række forskellige energipolitiske strategier som rækker ud i fremtiden. Konkret har EU to overordnede strategier. En med et mellemlangt sigte som peger frem til 2020 og en langsigtet strategi frem til 2050. Strategien som peger frem til 2020 udtrykker en række målsætninger om at sikre en stabil, sikker og bæredygtig energi til ’overkommelige’ priser. Denne strategi rummer en række indsatser som vedrører: 1) Opnåelse af et energieffektivt Europa, 2) etableringen af et fuldt integreret europæisk energimarked, 3) etablering af europæisk lederskab på udviklingen af energiteknologi, 4) øget forbrugerbeskyttelse samt 5) styrkelse af EU’s eksterne dimension på energiområdet. Estland18 25 7 Slovenien16 25 Rumænien17,8 24 9 6,2 Frankrig10,3 23 12,7 Litauen15 23 8 Spanien8,7 20 11,3 Tyskland5,8 18 12,2 Grækenland6,9 11,1 18 Italien 5,217 11,8 Irland 3,116 12,9 Bulgarien9,4 16 6,6 Storbritannien1,3 15 13,7 Polen 7,215 7,8 Holland2,4 14 11,6 Slovakiet6,7 14 7,3 Belgien2,2 13 10,8 Cypern2,9 13 10,1 Tjekkiet6,1 13 6,9 Ungarn4,3 13 8,7 Luxembourg0,9 11 10,1 Malta 010 10 Kilde: Europa-Kommissionen og EU-oplysningen De 5 målsætninger i EU’s energipolitiske plan frem mod 2020 1. Opnåelse af et energieffektivt Europa. For at opnå det skal der etableres bedre og mere retfærdige målsætninger og indikatorer, hvor de nationale energieffektiviseringshandlingsplaner vil få en central rolle. 2.Et integreret energimarked. Det indre marked for el og gas skal implementeres effektivt og til tiden. 3.Den Strategiske Energiteknologiplan skal implementeres fuldt ud og europæiske storskala projekter skal igangsættes. 4.Energipolitikken skal være mere forbrugervenlig. Detailmarkedet for energi skal bringes til at fungere bedre og sikkerheden i energisektoren skal forbedres. 5.Processen med at integrere energimarkeder og regelværk med EU’s nabolande skal forstærkes og udvides. Der skal etableres særlige partnerskaber med lande, der indtager en nøgleposition som transit- eller leverandørlande. Kilde: Klima, energi og bygningsministeriet Den langsigtede strategi frem mod 2050 beskriver, hvordan EU kan nå sin målsætning om at reducere udledningerne af drivhusgasser med 80-95% i 2050 sammenlignet med niveauet i 1990. Køreplanen anbefaler, at Europa fortrinsvis gennemfører reduktioner ved såkaldte interne tiltag. Omstillingen af energisektoren er imidlertid ikke gratis. Ifølge Kommissionens beregninger kræver det ud over de nuværende investeringer, at der årligt i EU investeres yderligere 270 milliarder Euro. Dette svarer til ca. 1,5% af EU’s BNP over de næste 40 år. LOF Skelmosevej 10 · 2500 Valby Tlf. 33 21 86 80 lof@lof.dk · www.lof.dk